Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 135 Bilag 4, L 135 A Bilag 4, L 135 B Bilag 4, L 135 C Bilag 4
Offentligt
2319280_0001.png
Til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget
På vegne af Jobcenter Favrskov kommer vi hermed med en anmodning om, at der på ny tages stilling til,
hvorvidt
Lovforslag nr. L 135, § 2,
skal vedtages i sit fulde omfang.
Årsagen til, at vi ønsker, at I tager stilling til dette er, at vi finder særligt § 26 g, stk. 2 særdeles
uhensigtsmæssig og unødvendig - dette både i forhold til borgerne, samfundsøkonomien og kommunerne.
Derfor vil vi gerne give Jer et indblik i, hvordan en hverdag kan se ud med et eksempel på en sag i praksis:
Borger sygemeldt den 30. juli 2019, som har revurderingstidspunkt (udløb af tidsperiode for
sygedagpengeret) den 29. februar 2020.
Kommunen har vurderet behov for en ny lægeattest for at kunne tage stilling til
forlængelsesmuligheder i henhold til sygedagpengeloven § 27. Læge overskrider frist for afsendelse
af attest, så attest modtages i kommunen den 8. marts 2020, så kommunen når ikke at tage stilling
før revurderingstidspunkt. Borger får sygedagpenge indtil der træffes afgørelse, hvorfor
sygedagpenge ikke er ophørt ved revurderingstidspunkt.
Borger bliver partshørt om ingen forlængelsesmuligheder og hermed overgang til jobafklaringsforløb.
Midlertidig forlængelse bliver første gang vedtaget 26. marts 2020 med tilbagevirkende kraft
Borger bliver omfattet af midlertidig forlængelse af sygedagpenge i § 26-26e som følgende: 3
måneder for april-juni, 3 måneder for juli-september, 1 måned for oktober.
Kommunen vurderer, der skal indhentes nye oplysninger for at kunne tage fornyet stilling til
sygedagpengeloven § 27 (sædvanlige forlængelsesmuligheder).
Efter udløbet af 1 måneds forlængelsen vedtager Folketinget § 26f (den 20. november 2020).
Kommunen modtager igen lægeattest for sent, så den ankommer den 3. november 2020.
Borger bliver partshørt og der træffes afgørelse den 23. november 2020 om ingen
forlængelsesmuligheder og overgang til jobafklaringsforløb samt udskudt ophør af sygedagpenge i 3
måneder, så borger skal, i henhold til § 26f, automatisk overgå til jobafklaringsforløb fra den 23.
februar 2021
uden
yderligere stillingtagen og afgørelse.
Borger har på det tidspunkt modtaget sygedagpenge i næsten 19 måneder (mod det sædvanligvis
ville have været ca. 6 måneder) uden at være berettiget til forlængelse i henhold til
sygedagpengeloven § 27 (sædvanlige forlængelsesmuligheder).
Borger klager den 18. december 2020 over afgørelse.
Der er oplysninger i klagen kommunen vil undersøge nærmere.
Kommunen fastholder afgørelse og revurderer afgørelsen den 11. januar 2021.
Sagen skal dermed indsendes til Ankestyrelsen inden 4 uger, dvs. frist for kommunen er aktuelt ved
at udløbe.
Hvis § 26g, stk. 2 vedtages:
Kommunen skal endnu engang tage stilling til, om borger opfylder forlængelse af sygedagpenge i
henhold til § 27 (sædvanlige forlængelsesmuligheder).
Det er sandsynligt, at kommunen har behov for at anmode om nye lægeoplysninger og det er
tvivlsomt, hvornår de når at komme, da flere lægehuse aktuelt udsætter udfyldelse af attester.
Hvis kommunen har en veloplyst sag allerede f.eks. den 8. februar 2021, træffes ny afgørelse i
henhold til sygedagpengeloven § 27 (sædvanlige forlængelsesmuligheder). Dette er det modsatte
af, hvad der blev vedtaget ved § 26f.
Enten træffes der afgørelse om ingen forlængelse i henhold til sygedagpengeloven § 27
(sædvanlige forlængelsesmuligheder) og automatisk overgang til jobafklaringsforløb 1 måned
senere end oprindeligt (og sker der så endnu yderligere lovændringer som ændrer på dette?)
eller
træffes der afgørelse om forlængelse af sygedagpenge i henhold til sygedagpengeloven § 27
(sædvanlige forlængelsesmuligheder).
Reelt har kommunen allerede i november 2020 taget stilling til ovenstående og gennemgået den
omfattende procedure i den forbindelse (hvad er årsagen til, at dette skal gentages?).
L 135c - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Maj-Britt Merrild og Camilla Møller Kjeldsen vedr. lovforslagets § 2
2319280_0002.png
Konsekvenser for kommuner (vi har kendskab til adskillige andre kommuner, der har gjort det samme) ved
de vedtagelser/ændringer, der har pågået de seneste 10 måneder vedrørende midlertidige forlængelser af
sygedagpengeretten:
Favrskov Kommune valgte, efter vi har truffet afgørelser, i henhold til § 26f, at videregive
sygedagpengesagerne til sagsbehandlerne, der sidder med jobafklaringsforløb. Dette på grund af, at
opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere ligner samtaler i jobafklaringsforløb og
jobafklaringsforløbssagsbehandlerne har startet forberedelserne til, at sagen skal behandles i
rehabiliteringsteamet, når borgerne skal overgå til jobafklaringsforløb. Dette sker, hvis § 26g, stk. 2
ikke
vedtages, løbende fra februar måned.
Men den helt primære årsag til, at sagerne bliver flyttet over til jobafklaringsforløbssagsbehandlerne på dette
tidspunkt er, at sygedagpengesagsbehandlerne er overbebyrdede med sager grundet de langvarige
midlertidige forlængelser. Grunden til, at man ikke har flyttet sager tidligere er, at det ikke er enkelt at træffe
afgørelse i henhold til sygedagpengeloven § 27 (sædvanlige forlængelsesmuligheder), hvorfor
jobafklaringsforløbssagsbehandlerne ikke har kendskab til den procedure, og det er ikke hurtigt og enkelt at
oplære i og meget af oplæringen foregår ved at behandle sager i praksis.
I forhold til det konkrete eksempel, har kommunen brugt adskillige ressourcer på at partshøre og træffe
afgørelse i november 2020, borger er frustreret og bruger ressourcer på at klage, kommunen bruger
ressourcer på at undersøge yderligere og revurdere afgørelsen, kommunen bruger ressourcer på at
indsende sag til Ankestyrelsen (det kræver noget tid), Ankestyrelsen bruger ressourcer på at behandle
sagen. Samtidig har borger flere gange tidligere også været oplyst om at skulle overgå til jobafklaringsforløb,
hvorefter det er blevet ændret til midlertidige forlængelser
både borger og kommune har brugt ressourcer i
den forbindelse. Derudover har læger brugt ressourcer på at udfylde attester, som evt. ikke havde været
nødvendige i sagen, hvis der ikke havde været et udløb af sygedagpenge.
Der er ikke tale om et enkeltstående eksempel på en sag i praksis.
Der kan være forskellige overvejelser i og meninger om, hvorvidt sygedagpengeretten har været midlertidig
forlænget siden marts 2020 og ordninger fortsætter. Dog vil vi gerne anmode om, at det overvejes, at
hvis
midlertidige forlængelser skal fortsætte, at der holdes fast i måden at gøre det på som beskrevet og vedtaget
i § 26f. I er bedst til at overveje tidsperspektivet for det udskudte ophørstidspunkt for sygedagpenge - om det
er 1, 2 eller 3 måneder.
Hvis I, efter Jeres gennemgang af ovenstående, vedtager lovforslagets § 26g stk. 2 (under §2), beder vi Jer
venligst svare på følgende:
Hvad er formålet med ændringen i § 26f, set i forhold til de tidligere paragraffer i kapitel 8a?
Skal Ankestyrelsen fortsat behandle sagen vedrørende afgørelse truffet i henhold til § 26f, når der træffes ny
lignende afgørelse i februar 2021? Hvis borger også klager over denne afgørelse, så starter processen
endnu engang og endnu en sag i Ankestyrelsen.
Hvis borger bliver berettiget til forlængelse i henhold til § 27, skal Ankestyrelsen da stadig behandle sag
vedrørende afgørelse truffet i november 2020, når borger ikke kommer til at overgå til jobafklaringsforløb
alligevel, og dermed er der reelt ingen afgørelse truffet til ugunst for borger?
På forhånd tak for tilbagemelding.
Venlig hilsen
Maj-Britt Merrild, afdelingsleder og
L 135c - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 15/1-21 fra Maj-Britt Merrild og Camilla Møller Kjeldsen vedr. lovforslagets § 2
2319280_0003.png
Camilla Møller Kjeldsen
Sagsbehandler og faglig koordinator
Jobcenter Favrskov
Direkte: 8964 4206
Besøgsadresse: Vesselbjergvej 18, 8370 Hadsten, DK
Hovednummer: 8964 1010
Postadresse: Skovvej 20, 8382 Hinnerup, DK