L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt

11. February 2021

Sag

Titel:

Sagsbehandler:

Sagsnummer:

Oprettet:

Opdateret:

Lovforslag L 134: ny epidemilov

Frederik Rechenback Enelund, DEPFRE

2007933

2020-06-03T00:00:00

2021-02-11T00:00:00

Sagparter

Dokumenter

Titel

Fra SST: generelle

smitteforebyggende tiltag

fagligt_oplæg_strategi_bæredygt

ig_strukturel_smitteforebyggelse

_080620

Fra SST: Bidrag fra

Sundhedsstyrelsen - Epidemilov

Sundhedsstyrelsens bidrag,

Epidemilov, National rådgivende

epidemikommission 01_07_2020

Sundhedsstyrelsens bidrag,

Epidemilov, National rådgivende

epidemikommission 01_07_2020

Sundhedsstyrelsens bidrag,

Epidemilov, Ordliste vedr.

sygdomsbegreber 01_07_2020

Sundhedsstyrelsens bidrag,

Epidemilov, Ordliste vedr.

sygdomsbegreber 01_07_2020

Kommissorium

Sundhedsstyrelsens

Epidemigruppe

Fra SST: Opdaterede bemærkninger

til smitstof-bestemmelse

Fra SST: Bemærkninger til

bestemmelse om obduktion,

smitstof og biologisk kampstof

Tilstand

ARK, Arkiveret

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

Type

I, Indgående

Aktnr.

I, Indgående

Side 1 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

11. February 2021

Obduktion + indførsel mv. af

smitstof + rensning for biologisk

kampstof (D1388179)

669 1920

B20200022005

Epidemiloven_SST svarbidrag til

§49 - 53_200929

Bidrag fra Sundhedsstyrelsen vedr.

bl.a. vacination og

sygdomskategorier

Epidemiloven_SST

svarbidrag_230920

Forslag til § 30 og § 32 med

bemærkninger - til brug for

præhøring_SST kommentarer

Til SST Afsnit til lovens

sygdomme m.v._SST

kommentarer

Fra Sundhedstyrelsen. Bidrag vedr.

vaccination

Fra SST: Faglige bemærkninger til

lov om epidemier

SST bemærkninger til forslag til

ny epidemilov_201113

Fra SST: sygdomsdefinitioner i ny

epidemilov

epilov_sygdomskategorier_31082

Fra SST

Lov om vern mot smittsomme

sykdommer [smittevernloven]

Revision af Det Internationale

Sundhedsregulativ

Smittskyddslag (2004_168)

Det internationale

sundhedsregulativ â€“

gennemfÃ¸rt i struktur og praktik

i dansk beredskab

Bilagsdel Det internationale

sundhedsregulativ â€“

gennemfÃ¸rt i struktur og praktik

i dansk beredskab

del-1-smittskydd-samhalle-och-

individ

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

I, Indgående

Side 2 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

11. February 2021

del-2

del-3

prop_2003_04_158

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

I, Indgående

FRA SST: Anmodning om

supplerende bemærkninger på

UL, Låst

baggrund af SST's faglige

dokument

bemærkninger til lov om epidemier:

Frist torsdag den 19. november

Fra SST: Præhøring fra SST

Epidemiloven_SST

svarbidrag_200930

Fra SST: Udkast til ny epidemilov -

frist tirsdag den 29/9 kl. 18.

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

UL, Låst

dokument

I, Indgående

Side 3 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

From:

Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>

Sent:

16-06-2020 17:30:33 (UTC +01)

To:

Mette Touborg Heydenreich <[email protected]>; Sven Erik Bukholt <[email protected]>;

Kirstine F. Hindsberger <[email protected]>; Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>; Charlotte Beierholm

Olsen <[email protected]>; Camilla Rosengaard Villumsen <[email protected]>; Katrine Bisballe <[email protected]>

Subject:

VS: generelle smitteforebyggende tiltag

Kære alle

Som nævnte i mandags har SST sendt dette oplæg om strukturel smitteforebyggelse, som evt kunne

inspirere os ift organisatorisk ansvar i kommunerne.

Mvh. Dorthe

Fra:

Søren Brostrøm

Sendt:

8. juni 2020 15:09

Til:

Dorthe Eberhardt Søndergaard ; Lene Brøndum Jensen

Cc:

Helene Bilsted Probst ; Dan Brun Petersen ; Niels Sandø Pedersen

Emne:

SV: generelle smitteforebyggende tiltag

Kære Dorthe og Lene,

Vedhæftet en skitse til drøftelse i morgen.

Mange hilsner,

Søren

Fra:

Søren Brostrøm

Sendt:

4. juni 2020 13:35

Til:

Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>; Lene Brøndum Jensen <[email protected]>

Cc:

Helene Bilsted Probst <[email protected]>; Dan Brun Petersen <[email protected]>; Niels Sandø Pedersen

<[email protected]>

Emne:

generelle smitteforebyggende tiltag

Kære Dorthe og Lene,

Vi har ved flere lejligheder drøftet behovet for – på baggrund af de aktuelle erfaringer med

smitteforebyggende tiltag under COVID-19 – at drøfte hvordan vi kan etablere nogle mere faste rammer

om strukturelle og forebyggende tiltag ift. smittespredning. Senest blev det også drøftet på møde i STM i

går.

Som aftalt vil vi gerne mødes med jer, se separat Outlook-booking, send videre hvis I skal have flere med.

Herfra deltager vi med ut., Helene, Niels og Dan. I er i øvrigt meget velkomne til at kigge over til os ved et

fysisk møde – med kaffe, afstand og håndsprit!

Fra vores side tænker vi meget ift. tiltag, der er bæredygtige/langtidsholdbare. Både ind i den kommende

efterårs/vintersæson 2020/21, hvor vi må forvente genopblussen af bøde COVID-19 og øvrige

luftvejsinfektioner. Men også på længere sigt ift. generel forebyggelse af andre smitsomme

luftvejssygdomme end COVID-19, som også giver stor sygdomsbyrde m.v. Tænk blot på hvor meget

Side 4 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

forebyggelig sygelighed, dødelighed, sygefravær, barns-sygedag, produktionstab m.v. som vi har i Danmark

i vintersæsoner på grund af potentilet forebyggelige smitsomme sygdomme (ikke kun virus, men også

bakterier, mider, svampe og andet kravl).

Ifm. med vores gennemgang og opdatering af generelle anbefalinger (vedhæftet) anførte vi at

grundelementer i forebyggelse af smittespredning i prioriteret rækkefølge er:

1. Isolation af personer med symptomer fx i eget hjem eller på sygehus

2. Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter

3. Kontaktreduktion med fokus på afstand, hyppighed, varighed og barrierer

Udfra denne overordnede prioritering, og på baggrund af de gode erfaringer med smitteforebyggelse under

COVID-19, er det vores vurdering, at der kan være et ganske betydeligt forebyggelsespotentiale i at styrke

og fastholde en række generelle tiltag, som bl.a. kan være:

a/ man bliver hjemme når man er syg,

b/ beskytter de særligt sårbare,

c/ man hoster ikke andre ind i hovedet, eller ned i egen hånd,

d/ håndhygiejne,

e/ kontaktfrie løsninger,

f/ rengøring med fokus på kontaktpunkter

g/ undgå fysisk kontakt som håndtryk, kram m.v.

h/ fysisk afstand > 1-2 meter.

Indsatser under a/ - f/ kan styrkes og permanentgøres med strukturelle tiltag som vi kender fra øvrigt

forebyggelsesarbejde: oplysning, nudging, regulering, incitamenter, evt. sanktionering, herunder f.eks.

påbud om skiltning på offentlige områder, besøgsrestriktioner, påbud om adgang til håndsprit/håndvask,

påbud om mærkning og rengøring af fælles kontaktpunkter, fremme af kontaktfrie løsninger, muliggøre

hjemmearbejde ved symptomer f.eks. via incitamenter og kulturskifte, national udarbejdelse af bindende

faglige standarder for rengøring, hygiejneindsatser m.v.

Indsatser under g/ - h/ kan måske fremmes og permanentgøres på mere ’blød’ facon f.eks. ved kulturelle og

strukturelle tiltag, der gør det legitimt ikke at give hånd og/eller sidde lidt på afstand osv når man er

forkølet. Men det er nok ikke langtidsholdbart at have generelt ’håndtryksforbud’ og afstandskrav.

Vi har gjort os nogle indledende overvejelser om både hvilke tiltag, der kan være relevante og effektive, og

hvordan tiltag kan understøttes gennem f.eks. handleplaner, lovgivning, information m.v. Vi skriver på et

baggrundsnotat, som vi regner med at sende til jer forud for mødet.

Mange hilsner,

Søren

Side 5 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Dato 08-06-2020

Sagsnr. 03-0000-17

FOB/EUB

72 22 74 00

Skitse til strategi for bæredygtig, strukturel smitteforebyggelse

Sammenfatning

Under COVID-19 epidemien har der været iværksat en lang række tiltag for at undgå smitte i

samfundet i Danmark. Nogle af tiltagene kan kun iværksættes i en begrænset periode, fordi de

har store negative konsekvenser for samfundet, og de kan derfor ikke anvendes i en langsigtet

strategi til håndtering af epidemien. Da størstedelen af befolkningen fortsat mangler immuni-

tet for COVID-19 er det vigtigt at fastholde og udvikle tiltag, der kan bevares over længere tid

og indgå i en bæredygtig strategi.

Sundhedsstyrelsen har i

retningslinjer om ”Forebyggelse af smittespredning” af 10. maj

sam-

let en række generelle anbefalinger, der kan fastholde kontrollen over epidemien, også over

længere tid, og dermed være med til at beskytte sårbare grupper.

Samtidigt kan erfaringerne fra COVID-19 også bruges til at fremme generelle og strukturelle

tiltag til smitteforebyggelse, som ikke kun er effektive til forebyggelse af COVID-19, men

som

–

hvis de kan fastholdes på langt sigt - også kan forebygge epidemier med f.eks. influ-

enza og en lang række andre infektioner som f.eks. meningitis, der hvert år forårsager både

stor sygelighed og dødelighed og som samtidigt koster samfundet store summer i sygefra-

værsrelaterede udgifter og produktionstab. En fastholdelse af bærdygtige smitteforebyggende

tiltag vil samtidig kunne ruste Danmark godt til at imødegå fremtidige større epidemier og

pandemier.

Sundhedsstyrelsen præsenterer hermed et fagligt oplæg til en strategi for bæredygtig, struktu-

rel smitteforebyggelse, der kan omsætte alle de gode erfaringer og tværsektorielle samarbej-

der fra håndteringen af COVID-19 epidemien til langsigtede, tværsektorielle tiltag, der i hele

samfundet lægger et permanent højt niveau for beskyttelse af borgere mod smitte. Danmark

har hermed mulighed for at blive et foregangsland indenfor smitteforebyggelse, og det vil

endvidere være i tråd med tilgangen i

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og WHO’s

framework for ”health in all policies”.

Tiltagene vil skulle implementeres gradvist, hvorfor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der f.eks.

kan udarbejdes en fire-årig strategi, hvoraf den første del bør iværksættes allerede i 3. kvartal

2020, da det er dog afgørende, at nogle af tiltagene allerede implementeres i forbindelse med

genåbningens fase 4 for at forhindre ikke blot genopblussen af COVID-19 i efterår/vinter

2020, men også for at forbygge andre udbredte luftvejsinfektioner, som kan udfordre håndte-

ring af COVID-19-epidemien i en situation med manglende befolkningsimmunitet.

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Forebyggelse-af-smittespredning

Side 6 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at Danmark med de foreslåede tiltag både vil være sær-

deles godt forberedt til at imødegå fremtidige større epidemier og pandemier og vil være i

stand til også under daglige forhold at undgå væsentlige tab af menneskeliv og samfundsom-

kostninger relateret til almindeligt forekommende infektioner.

Indledning

Under COVID-19 epidemien har der været iværksat en lang række tiltag for at undgå smitte i

samfundet i Danmark. Nogle af tiltagene kan kun iværksættes i en begrænset periode, fordi de

har store negative konsekvenser for samfundet og de kan derfor ikke anvendes i en langsigtet

strategi til håndtering af epidemien. Andre tiltag kan bevares over længere tid, fordi de ikke i

samme grad har afledte konsekvenser, og de kan derfor bedre indgå i en bæredygtig strategi.

Tiltagene forventes gradvist at lempes over de kommende måneder. At dømme ud fra forelø-

bige antistofundersøgelser må det antages, at kun en meget lille del af den danske befolkning

har været smittet med COVID-19 og kan antages at have en vis immunitet, som måske endda

ikke er længerevarende. Samtidig er der endnu ikke godkendte og markedsførte vacciner, som

kan muliggøre omfattende vaccination af befolkningsgrupper. Dermed må langt størstedelen

af befolkningen forventes i et stykke tid fortsat at være modtagelige for smitte. Der kan derfor

være risiko for øget smittespredning, når fx forsamlingsrestriktioner og lukning af uddannel-

sesinstitutioner, natklubber mv. som forventet lempes efter sommeren, og især henover efter-

året og i vinterhalvåret, når folk opholder sig mere indendørs.

Samtidig vil mange personer blive ramt af andre infektioner som sæsoninfluenza og andre

luftvejsinfektioner, der både kan medføre indlæggelse (medfølgende risiko for overbelastning

af sundhedsvæsenet) og unødig isolation i hjemmet pga. forveksling med COVID-19, selvom

personen har milde symptomer og i øvrigt er arbejdsdygtig, hvilket i et vist omfang vil kan

forventes at medføre sygefraværsrelaterede udgifter og produktionstab.

En fastholdelse af visse af de smitteforebyggende tiltag er derfor nødvendig så længe der fort-

sat er risiko for ukontrolleret smittespredning med COVID-19. Da det er ikke sikkert, at der

udvikles en effektiv forebyggende behandling eller opstår længerevarende befolkningsimmu-

nitet mod COVID-19, kan dette vise sig nødvendigt endog langt ud i fremtiden. Selv hvis CO-

VID-19 ophører med at være et problem for den brede befolkning vil en fastholdelse af nogle

af tiltagene også kunne forebygge andre sygdomme, fx almindeligt forekommende infektioner

som sæsoninfluenza, der forårsager gennemsnitligt 600 dødsfald om året, samt de kommende

pandemiske sygdomme, der uvægerligt vil opstå før eller siden.

Infektioner er en stor belastning for den enkelte borger, der smittes, men rammer også sam-

fundet i form af sygefravær og tabt arbejdsevne samt udgifter til behandling og pleje. Særligt

for borgere, der i forvejen er syge og svækkede, kan smittespredning have alvorlige konse-

kvenser. Der er derfor et stort forebyggelsespotentiale ved at undgå smittespredning generelt i

befolkningen.

Afgrænsning

Oplæggets fokus er infektioner, der spredes ved almindelig social kontakt i samfundet samt

ved almindelige plejeopgaver i sundheds- og plejesektoren. Der er navnlig tale om luftvejsin-

fektioner, der spredes ved person-til-person smitte gennem dråber fra luftvejene og via forure-

ning af overflader med luftvejssekreter, samt om mave/tarminfektioner, der kan spredes via

forurening af overflader efter toiletbesøg.

Side 7 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Der er tale om sygdomme med stor udbredelse i samfundet, der ofte smitter i tidlig fase og

ved milde symptomer og dermed mens de smittede er mobile, på arbejde og socialt aktive og

dermed i stand til at smitte mange kontakter. De har oftest ikke et alvorligt forløb hos raske og

yngre personer, men kan have det hos ældre og kronisk syge eller svækkede. De kan medføre

udgifter for samfundet og erhvervslivet i form af sygefraværsrelaterede ydelser og produkti-

onstab. De samlede omkostninger på samfundsniveau er dermed betydelige.

Oplægget omhandler forebyggende tiltag, og således ikke håndtering ved konkrete udbrud

(smitte-/kontaktopsporing mv.). Oplægget omhandler ikke forebyggelse af fødevare- eller

vandbårne infektioner, som vurderes at være tilstrækkeligt dækket af anden lovgivning, eller

af seksuelt overførbare infektioner, der kræver andre indsatser end de her beskrevne. Endelig

vil oplægget heller ikke omhandle farmakologisk forebyggelse (fx vacciner eller antivirale læ-

gemidler), da strategier herfor beskrives i anden sammenhæng.

Infektionsrelateret sygelighed, dødelighed og omkostninger for samfundet

Omfang af sygelighed og dødelighed

Omkring 1.900 personer dør hvert år på grund af nedre luftvejsinfektioner som influenza, lun-

gebetændelse og akut bronkitis. Der er tale om sygdomme som kan forårsages af både virus

og bakterier. Nedre luftvejsinfektioner resulterer desuden hvert år i 1.800 tabte leveår for

mænd og 970 tabte leveår for kvinder og er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på

fire måneder. Der registreres årligt 22.000 indlæggelser blandt mænd og 20.000 indlæggelser

blandt kvinder samt 16.000 ambulante hospitalsbesøg med nedre luftvejsinfektioner som in-

fluenza, lungebetændelse eller akut bronkitis

Hvert år i vintermånederne rammes op mod 5-10 procent af befolkningen typisk af influenza,

og hvert andet til tredje år op mod 20 procent af befolkningen. Influenzasæsonen 2017/2018

medførte over 7.600 indlæggelser og over 1.600 dødsfald. Langtfra alle bliver så syge, at det

medfører indlæggelse eller død, men der sker alligevel belastning af hospitalskapacitet og et

stort antal kontakter til praktiserende læge/vagtlæge, hvortil kommer et større sygefraværsre-

lateret produktionstab.

En række øvrige smitsomme sygdomme, både almindeligt og mere sjældent forekommende,

vil have smitteveje tilsvarende COVID-19, influenza m.v., og som derfor kan forebygges med

de samme tiltag som kan forebygge COVID-19 og infleunza. Det gælder bl.a. alvorlige syg-

domme som meningokok-sygdom (med en dødelighed på omkring 10%) eller tuberkulose,

men også potentielt alvorlige sygdomme som f.eks. mononukleose eller MRSA, samt en lang

række meget almindeligt forekommende øvre luftvejsinfektioner, som kan give symptomer

som forkølelse, øjenbetændelse, bihulebetændelse, halsbetændelse, mellemørebetændelse

m.v., der selvom de ikke i sig selv er alvorlige, dog samlet set kan give stort sygefravær m.v.

Social ulighed

Der er en social ulighed i forekomsten af smitsomme sygdomme, hvor børn af familier med

lav socioøkonomisk position har flere sygdomsepisoder end børn af familier med høj socio-

Flachs E, Eriksen L, Koch M, Ryd J, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. Sundhedsstyrelsen, 2015

Side 8 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

økonomisk position. Nedre luftvejsinfektioner er årsag til flere dødsfald, tabte leveår, indlæg-

gelser, ambulante hospitalsbesøg og skadestuebesøg blandt personer med grundskole og kort

uddannelse end blandt personer med en mellemlang og lang uddannelse

Multiresistente infektioner

Den øgede forekomst af multiresistente infektioner udgør en særlig problemstilling, da der er

risiko for, at det i fremtiden bliver vanskeligt at behandle mange almindeligt forekommende

infektioner, som der i dag findes effektiv behandling for.

Økonomiske omkostninger

Hvert år koster nedre luftvejsinfektioner 1.820 mio. kr. i hospitalsbehandling og 280 mio. kr.

på grund af tabt produktion

. Det er skønnet, at alene korrekt håndhygiejne i daginstitutio-

nerne ville kunne spare samfundet for ca. 445 millioner kr. i produktionstab pga. fravær hos

forældre, der skal passe syge børn

. En forkølelsesepisode hos voksne resulterer i gennemsnit-

ligt 8,7 tabte arbejdstimer, både pga. egentligt sygefravær, nedsat ydeevne på arbejdet samt

pasning af egne børn, der er blevet smittet af forkølelsen. Ved infektion eller bærertilstand

med MRSA hos en borger i hjemmepleje viser et eksempel fra Køge Kommune en øget om-

kostning på 440 kr. pr. dag pr. borger

Smitteforebyggende tiltag

Den 10. maj udgav Sundhedsstyrelsen nye generelle smitteforebyggende anbefalinger. I for-

muleringen af de generelle anbefalinger har der været stort fokus på at sikre, at anbefalinger

og krav er bæredygtige, dvs. om der er tale om tiltag der kan opretholdes med tilstrækkelig

stor tilslutning, over længere tid, og uden uhensigtsmæssige omkostninger og skadevirknin-

ger. Der har derfor særligt været lagt vægt på, hvilke tiltag, der har størst smitteforebyggende

effekt, samt om der er et rimeligt forhold (proportionalitet) i mellem forventet effekt, mulige

skadevirkninger og ressourceforbrug, herunder om evt. alternative tiltag kunne være mere

hensigtsmæssige.

Sundhedsstyrelsen har stort fokus på at formidle vigtigheden af de langtidsholdbare tiltag og

på, at de kan omsættes til handling i dagligdagen. Nogle af de iværksatte tiltag skal vi forsøge

at integrere i den måde vi indretter vores samfund på, således at det giver værdi samtidig med,

at det er let for befolkningen at følge. For et samlet overblik over og vurdering af de forskel-

lige tiltag der har været anvendt under epidemien, se bilag.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at navnlig de følgende tiltag

–

i prioriteret rækkefølge

–

er rele-

vante at videreføre i et vist omfang i en langsigtet smitteforebyggelsesstrategi. Der henvises

til anbefalingerne af 10. maj samt bilaget for uddybende overvejelser:

1. Isolation i hjemmet når man er syg

Dansk beskæftigelseslovgivning understøtter allerede, at man kan blive hjemme ved sygdom.

Alligevel kan nogle personer opleve et pres fra arbejdsgiver/kolleger om at møde på arbejde,

selvom man ikke føler sig rask nok. Navnlig kan forældre opleve et pres for at sende børn i

Ibid.

Flachs E, Eriksen L, Koch M, Ryd J, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. Sundhedsstyrelsen, 2015

Pedersen KM. Giv hygiejnen en hånd. Rent i Danmark. 2007;34(5):10-13

Jakobsen M, Bækø Skovgaard CM, Lundsby Jensen M, Trap Wolf R, Reindahl Rasmussen S. Omkostninger ved husdyr-MRSA for sund-

hedsvæsenet i Danmark. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 2015

Side 9 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

institution/skole, selvom de er syge, pga. utilstrækkelige muligheder for barns sygedage. Un-

der COVID-19 epidemien har der været større fokus på vigtigheden af at holde sig hjemme

ved sygdom, hvilket med fordel kan fastholdes fremover, både af hensyn til den enkelte med

sygdom og til kolleger på arbejdspladsen eller øvrige børn i institution/skole.

2. Hjemmearbejde/omplacering eller andre foranstaltninger ved milde symptomer, men be-

varet arbejdsdygtighed

Udgangspunktet i lov om sygedagpenge m.v. er at man er uarbejdsdygtig pga. sygdom. Der

er derfor som udgangspunkt ikke grundlag for sygemelding ved sygdom med milde sympto-

mer, der ikke medfører uarbejdsdygtighed. I sådanne tilfælde kan man om muligt arbejde

hjemmefra, hvilket har været anvendt i højere grad under COVID-19 epidemien og også med

fordel kan fastholdes fremover af hensyn til smitterisiko på arbejdspladsen. I tilfælde hvor

hjemmearbejde ikke er muligt, kan man overveje muligheder for omplacering til funktioner,

hvor man ikke udgør en smitterisiko, eller for andre foranstaltninger (fx brug af maske eller

andre barrierer, placering i særskilte rum). Tilsvarende kan overvejes mere udstrakt brug af

hjemmeundervisning for børn, unge og studerende med milde symptomer.

3. Beskyttelse af personer i særlig risiko

Under COVID-19 epidemien har der med dette formål bl.a. været vidtgående besøgsrestrikti-

oner på plejecentre, institutioner og hospitaler, hvilket ikke i længden kan opretholdes pga.

alvorlige afledte konsekvenser. Der har dog også været øget opmærksomhed på infektionshy-

giejniske forholdsregler på plejecentre og institutioner samt øget opmærksomhed i befolknin-

gen på at tage særlige hensyn, fx holde afstand, hjælpe med indkøb, øget fokus på ikke at mø-

des ved sygdom mv. Nogle af disse tiltag bør videreføres på forskellig vis, især har der været

tydeliggjort et behov for styrkelse af viden og kompetencer vedrørende smitteforebyggelse

hos personale på alle niveauer i sundheds- og plejesektoren.

4. God håndhygiejne

Dette er den bedst dokumenterede metode til forebyggelse af smittespredning. Det gælder

både til personen selv og til andre. Der er god dokumentation for, at håndhygiejne kan redu-

cere sygefravær relateret til mave-tarminfektioner og øvre luftvejsinfektioner både blandt

skolebørn og på arbejdspladser.

Den øgede fokus på håndhygiejne bør fastholdes fremover ved løsninger, der gør det lettere

at udføre håndhygiejne på arbejdspladser og offentlige steder, ved skiltning på toiletter mv.

om korrekt udførelse af håndhygiejne og ved større fokus på undervisning af børn i korrekt

håndhygiejne.

Det er navnlig vigtigt at sikre et fortsat stort fokus på håndhygiejne i sundheds- og plejesek-

toren. Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner fra 2017 viste, at

hospitalerne i perioden 2013-2016 i 54 % af kontroller for håndhygiejne ikke levede op til

retningslinjerne

5. Hoste-etikette

Dette har længe været et generelt hygiejneråd, og kan fremmes yderligere fx i undervisning

af børn om smitteforebyggelse.

https://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2017/52017/

Side 10 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

6. Kontaktfrie løsninger

Fælles kontaktpunkter, dvs. steder hvor mange mennesker rører med hænder/fingre (fx hånd-

tag, kontakter, trykknapper, redskaber, vandhaner) udgør en særlig risiko for smittespredning

og kan med fordel søges elimineret ved mere udbredt brug af kontaktfrie løsninger eller fx

albuebetjente håndtag.

7. Grundig rengøring

Det aktuelle skærpede fokus på rengøring kan i nogle sammenhænge være hensigtsmæssigt

at fastholde, især det øgede fokus på rengøring af kontaktpunkter. Der har været et potentiale

for forbedret rengøringsstandard i flere sektorer, bl.a. i skoler og daginstitutioner, men også i

sundheds- og plejesektoren. Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektio-

ner fra 2017 viste, at hospitalerne i perioden 2013-2016 i 29 % af rengøringskontrollerne

ikke levede op til retningslinjerne.

8. Reduktion af fysisk kontakt

Når der opnås enten naturlig eller induceret immunitet mod COVID-19 vil det væres svært el-

ler umuligt fortsat generelt at fraråde fysisk kontakt som f.eks. håndtryk og kram. Men det

kan med fordel ved fx både kulturelle tiltag og regulering gøres mere acceptabelt at afvise at

give hånd eller kramme hvis man er syg eller bekymret for at blive det.

9. Fysisk afstand

At sikre, at personer kan holde fysisk afstand på 1- 2 meter fra hinanden vurderes at kunne

forebygge de fleste tilfælde af dråbeoverført smitte. Fysisk afstand kan fx sikres ved ad-

gangsbegrænsning, forskudte åbnings-

og mødetider samt ruminddeling, ”afstandstape” og

andre adfærdsregulerende (”nudging-”) tiltag.

Dråbeoverført smitte kan, hvor muligt, også

forebygges ved fysiske barrierer mellem personale og kunder/klienter/patienter. Dette kan

være skærme af plastic eller glas, fx ved en betalingsdisk eller hvor der skal gives tæt vejled-

ning eller behandling som f.eks. instruktion i brug af hjælpemidler, neglebehandling m.v.

Når der opnås enten naturlig eller induceret immunitet mod CO-VID-19 vil det ikke være

proportionalt fortsat at have generelle anbefalinger og krav om afstand udover 1 meter, men

det kan være hensigtsmæssigt at videreføre mindre indgribende tiltag som brug af barrierer

og andre afskærmninger, samt gennem både adfærdsregulerende tiltag og regulering (f.eks.

arealkrav) sikre reduktion af trængsel i offentlige institutioner, offentligt tilgængelige lokaler

og mødesteder, transportmidler m.v.. Det kan også være hensigtsmæssigt at videreføre nor-

mer om at holde afstand til syge og ældre, holde afstand til andre hvis man selv er syg o.lign.

Gældende lovgivning

En strukturel fastholdelse af en række af de foreslåede smitteforebyggende tiltag vurderes at

kunne gennemføres gennem præcisering eller tilføjelser til allerede gældende lovgivning, der

således kan indgå i en samlet national strategi for smitteforebyggelse i samfundet. Det er vur-

deringen, at det vil lette implementeringen og overblikket for de involverede parter, hvis de

foreslåede tiltag så vidt som muligt tilføjes til eksisterende relevant lovgivning, fx tilføjning af

en udvidelse af mulighederne for hjemmearbejdsplads til Arbejdsmiljølovgivningen.

Nedenfor er oplistet gældende lovgivning, der vurderes at være relevante for de foreslåede til-

tag, samt overvejelser om, hvorvidt der er behov for supplerende lovgivning. Der er ikke fore-

taget en systematisk gennemgang, hvorfor det er muligt, at der er yderligere lovgivning på an-

dre myndighedsområder, der ligeledes vil være relevant at inddrage.

Side 11 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Sundhedsområdet

Smitteforebyggelse er (potentielt) indeholdt i enkelte dele af sundhedslovgivningen. Det er

dog Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er et betydeligt potentiale for at udspecificere krav

til og ansvar for smitteforebyggelse, herunder krav til kompetencer særligt i kommunerne.

Endvidere har lovgivningen et snævert fokus på sundheds- og plejesektoren.



Sundhedslovens § 119 vedr. kommunens forebyggelsesindsats og §§ 120-126 vedr.

forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (smitteforebyggelse er dog ikke nævnt

specifikt)



Sundhedslovens kapitel 66 vedr. Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med kommu-

nale institutioner som plejehjem, hjemmepleje, bosteder mv., herunder § 220 om tilsyn

med bl.a. hygiejniske forhold på dag- og døgninstitutioner. Styrelsen for Patientsikker-

hed kan i medfør af § 220, stk. 7 fastsætte nærmere regler om de sundhedsmæssige

forhold på dag- og døgninstitutioner, men hjemlen er ikke udmøntet.



Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge § 17 (BEK nr.

1344 af 03/12/2010) vedr. at bistanden fra den kommunale sundhedstjeneste skal om-

fatte generel rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel, vejledning om og tilsyn

med sundhedsforholdene på institutionen, herunder oplysning om hygiejne.



Epidemiloven har jf. § 1 til formål at hindre udbredelsen af visse infektioner, men om-

handler dels kun de specifikke sygdomme, der fremgår af loven, dels kun bestemmel-

ser om forholdsregler i tilfælde af sygdom og har således ikke et generelt forebyg-

gende sigte.

Følgende vejledninger og anbefalinger er ligeledes relevante for den smitteforebyggende ind-

sats i sundheds- og plejesektoren; de er dog ikke i sig selv af bindende karakter og nogle om-

handler enkelte specifikke infektioner og i højere grad forholdsregler ved tilfælde af sygdom

end generel forebyggelse:



Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren



Vejledning om smitsomme sygdomme hos børn og unge



Vejledninger om forebyggelse af spredning af MRSA

og CPO



Vejledning om hiv (human immundefekt virus) og hepatitis B og C virus

. Forebyg-

gelse af blodbåren smitte, diagnostik og håndtering i sundhedsvæsenet og på andre ar-

bejdspladser



Vejledning om forebyggelse af hepatitis A



Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud



Forebyggelsespakke om hygiejne

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2011/vejledning-om-arbejdsdragt-inden-for-sundheds--og-plejesektoren

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/smitsomme-sygdomme-hos-boern-og-unge---vejledning-om-forebyggelse-i-daginstitutioner-skoler-

m-v

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Vejledning-om-forebyggelse-af-spredning-af-MRSA-3,-d-,-ud-

gave.ashx?la=da&hash=EF2A0366E2F370E88C5DFE61A181B0A0EAE171AC

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/CPO/Vejledning-om-forebyggelse-af-spredning-af-

CPO.ashx?la=da&hash=060943943A71EA7E2AA6B51C229577B87E5937A3

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2013/Publ2013/Vejledning-om-HIV-hepatitis-B-og-C-virus.ashx

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2014/vejledning-om-forebyggelse-af-hepatitis-a

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/hygiejne-i-daginstitutioner

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/forebyggelsespakke-hygiejne

Side 12 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Arbejdsmiljøområdet

Arbejdsmiljøloven

indeholder flere bestemmelser om forebyggelse af arbejdsrelateret syg-

dom, men der er i hovedsagen tale om arbejdsulykker og eksponering for konkrete, arbejds-

pladsspecifikke helbredsrisici fx kemikalier. Da smitte kan ramme alle arbejdspladser, er der

et potentiale for at beskrive smitteforebyggelse som en særlig, men integreret del af den fore-

byggende indsats på arbejdspladser.



Iht. kap. 5-6 skal arbejdet udføres og arbejdsstedet indrettes således, at det sikkerheds-

og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt,

og ”anerkendte normer og standarder, som

har sikkerheds-

eller sundhedsmæssig betydning, skal følges”.

Beskæftigelsesministe-

ren kan ved bemyndigelse i medfør af § 43. stille krav til arbejdsstedets indretning,

herunder toiletter og vaske- og badrum. Herunder kunne indsættes fx skærpede krav til

faciliteter til håndhygiejne og opsætning af smitteforebyggende skærme i storrums-

kontorer.



Kap. 4 indeholder bestemmelser om arbejdsgiveres pligter til at sikre de sundheds-

mæssige forhold på arbejdspladsen, herunder krav til arbejdspladsvurdering, instrukser

og tilsyn med arbejdets udførelse. Der kan med fordel udspecificeres krav om ret-

ningslinjer for smitteforebyggelse. Sådanne krav kan også lægges til grund for opnå-

else af arbejdsmiljøcertifikat efter kap. 11a.



Arbejdspladser er forpligtet til at søge ekstern rådgivning, hvis de ikke har den nød-

vendige internt (§ 12), hvilket krav kan udspecificeres for smitteforebyggelse. Der kan

endvidere skabes mulighed for vejledning om smitteforebyggelse gennem de eksiste-

rende branchefællesskaber (kap. 3), hvor der kan søges inspiration i de sektorpartner-

skaber, der er oprettet ifm. COVID-19.



Arbejdsmiljølovgivningen gælder som hovedregel også, når den ansatte udfører ar-

bejde hjemme

. Det betyder, at arbejdsgiveren skal sørge for, og den ansatte skal

medvirke til, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarlige, hvilket har betydning for opretning af hjemmearbejdspladser.

Bygningsreglementet

indeholder flere bestemmelser der skal sikre de helbredsmæssige for-

hold i bygninger, men også her er der potentiale for at behandle smitteforebyggelse som et

særligt fokusområde:



Pladsfordelingsplaner og belægningsplaner (§6h)



§§ 196-241 Bygningens indretning, inkl. offentligt tilgængelige bygning, bygninger

med arbejdspladser, normalklasserum (kvm pr. barn)



§ 386: I rum, hvor personer opholder sig i længere tid, skal det sikres, at der under den

tilsigtede brug og aktivitet kan opretholdes et sundheds- og komfortmæssigt tilfreds-

stillende termisk indeklima.



§ 396 Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen fastsætte en frist for indretning og

etablering af opholdsarealer og legeområder efter ibrugtagning af bebyggelsen.



§§ 420 og 428 Ventilation: ventilationssystemer skal være udformet og installeret, så

de ikke tilfører de ventilerede rum stoffer, herunder mikroorganismer, som giver

sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklimaforhold.



Det bemærkes, at krav for byggetilladelse ikke nødvendigvis skal fremgå af bygnings-

reglementet, da kommunalbestyrelsen iht. § 35 skal undersøge, om byggearbejdet er i

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/674

https://at.dk/regler/at-vejledninger/hjemmearbejde-d-2-9/

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1399

Side 13 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren



strid med anden lovgivning, og krav i byggetilladelsen, der er fastsat i medfør af anden

lovgivning, skal fremgå særskilt af tilladelsen.

Kommunalbestyrelsen skal iht. § 187 foretage en helhedsvurdering, såfremt der er for-

hold ved et byggeri, der hverken helt eller delvist er reguleret af eller opfylder bestem-

melserne om byggeretten i §§ 168-186. De generelle kriterier, som skal indgå i kom-

munalbestyrelsens helhedsvurdering (§ 188), kunne med fordel suppleres med kriterier

vedr. smitteforebyggelse.

Yderligere muligt relevante områder

Lovgivning/overenskomster vedr. sygefravær



Lovgivningen giver ret til understøttelse ved eget sygefravær, men kun begrænset ret

til understøttelse ved barns sygdom, hvilket vanskeliggør muligheden for at holde syge

småbørn hjemme fra institution/skole. Mindre børn bidrager væsentligt til smittespred-

ning af en række almindeligt forekommende infektioner.

Lovgivning vedr. skoler og uddannelsesinstitutioner



Det kan overvejes at indføre permanent pligt til at tilbyde hjemmeundervisning af ele-

ver med milde symptomer på sygdom.

Regler vedr. maksimalbelægning af lokaler



Det kan overvejes, om nugældende krav til maksimalt antal personer pr. kvadratmeter

i lokaler, der hidtil har haft brandsikring som øjemed, bør justeres permanent af hen-

syn til smitteforebyggelse.

Forslag til indsatser

Der er behov for en langsigtet videreførelse af en række af de tiltag nævnt i afsnittet om

”smitteforebyggende tiltag”. Det er i første omgang afgørende i forbindelse med genåbnin-

gens fase 4, hvor der er behov for tiltag til afløsning af forsamlingsforbud og påbud om luk-

ning af diverse virksomheder og institutioner. Herved kan det forebygges, at der igen opstår

ukontrolleret smittespredning der nødvendiggør omfattende nye nedlukninger af samfundet.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at de mest relevante tiltag i denne forbindelse vil være:



Fortsat opfordring til hjemmearbejde i både offentlig og privat sektor, især ved milde

sygdomssymptomer, men også i muligt omfang generelt (hvilket vil mindske risiko for

smittespredning både på arbejdspladser og i offentlig transport)



Fortsat beskyttelse af personer i særlig risiko gennem hjemmearbejde/omplacering,

evt. fraværsmelding, skærpet fokus på hygiejne i sundheds- og plejesektoren



Fortsat anbefalinger om at holde afstand hvor muligt og skærpet fokus på håndhygi-

ejne og rengøring i alle sektorer



Fortsat oplysningsindsats til befolkningen, herunder i traditionelle og sociale medier

samt skiltning offentlige steder med anbefalinger om afstand, håndhygiejne mv.



Fortsat adfærdsregulerende tiltag såsom afstandsmærkning

For at sikre bæredygtigheden og langtidsholdbarheden er der dog også behov for strukturelle

og tværsektorielle tiltag, der fastholder og styrker smitteforebyggelsen på permanent vis gen-

nem indarbejdelse i bl.a. lovgivningsmæssige krav, standarder for arbejdsmiljø, rengøring og

bygningsindretning mv. og incitamenter via tilskud/afgifter/fradrag. Herunder er der et udtalt

behov for større robusthed i organiseringen, øget samarbejde mellem aktører og tilførsel af

kompetencer og ressourcer til kommuner og regioner. Det bør også overvejes, om der er be-

hov for en mere hensigtsmæssig ansvarsfordeling. Strukturelle tiltag kan medvirke til en mere

bæredygtig smitteforebyggende indsats i direkte forlængelse af genåbningen af samfundet,

Side 14 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

hvor der ellers kan være en bekymring for, at indsatsen nedprioriteres pga. af andre økonomi-

ske prioriteringer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes en tværsektoriel strategi med et fire-årigt sigte,

hvor tiltagene beskrives nærmere i handleplaner, som Sundhedsstyrelsen gerne vil bidrage til

udformningen af. Tiltagene kan implementeres gradvist, men det er afgørende, at nogle tiltag

som beskrevet ovenfor implementeres fra efteråret 2020, så de kan imødegå risikoen for øget

smittespredning med COVID-19 og andre luftvejsinfektioner.

Sådanne tiltag vil sikre, at der i hele samfundet lægges et permanent højt niveau for beskyt-

telse af borgere mod smitte mod både nye alvorlige og almindelige infektioner. Sundhedssty-

relsen har ikke umiddelbart været i stand til at identificere andre lande med sådanne tværsek-

torielle smitteforebyggelsesstrategier, og Danmark har hermed mulighed for at være et fore-

gangsland indenfor smitteforebyggelse.

Det vil endvidere være i tråd med tilgangen i FN’s

verdensmål for bæredygtig udvikling og WHO’s framework for ”health in all policies”

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at Danmark med de foreslåede tiltag både vil være sær-

deles godt forberedt til at imødegå fremtidige større epidemier og pandemier og vil være i

stand til også under daglige forhold at undgå væsentlige tab af menneskeliv og samfundsom-

kostninger relateret til almindeligt forekommende infektioner.

Der kan ikke her gives et komplet katalog af indsatser, men eksempler på områder, hvor

strukturelle tiltag vil være hensigtsmæssige, kan være:



Smitteforebyggelse på arbejdspladser

–

ved at sikre, at personer der er arbejdsduelige,

men er syge med milde symptomer, ikke smitter andre på arbejdspladsen

–

bør i frem-

tiden ses som en naturlig del af den forebyggende indsats mod arbejdsrelateret sygdom

og behandles som sådan i arbejdsmiljølovgivningen, Arbejdstilsynets vejledninger og

lokale arbejdsmiljøpolitikker. Der kan endvidere skabes incitamenter, fx tilskud til

etablering af hjemmearbejdspladser.



Smitteforebyggende tiltag bør ses som et naturligt og væsentligt element i krav

til/standarder for opførelse/renovering af bygninger, fx gennem mere udbredte krav til

kontaktfrie løsninger i bygningsreglementet, ligesom der er krav til fx etablering af

handicapadgange.

Kommunernes forpligtelse (evt. i fælleskommunalt samarbejde) til at yde rådgivning

om smitteforebyggelse bør skærpes

–

både overfor kommunale og private plejecentre,

botilbud, skoler og daginstitutioner; evt. bør forpligtelsen udvides til andre sektorer.

Samtidig bør der etableres mere forpligtende samarbejde mellem kommunale og regi-

onale hygiejneorganisationer.

Der bør være mere konkrete krav til, at standarder for rengøring og hygiejne i øvrigt

efterleves. Dette gælder både i den regionale og kommunale sundheds- og plejesektor,

hvor de mest sårbare grupper befinder sig, herunder også institutioner indenfor social-

området, hvor der opholder sig personer i særlig risiko. Dette kan fx sikres gennem

mere forpligtende krav til efterlevelse af nationale mål for sundhedsvæsenet, kompe-



Health in all policies: Helsinki Statement: Framework for country action (https://apps.who.int/iris/bitstream/han-

dle/10665/112636/9789241506908_eng.pdf?sequence=1)

Side 15 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

tenceudvikling af personale og øget uddannelse af ressourcepersoner (hygiejnesyge-

plejersker o.lign.). Det er dog også vigtigt at sikre fortsat høj fokus på rengøring og

hygiejne i andre sektorer, særligt hvor der er stor risiko for smittespredning pga.

mange mennesker på lidt plads (fx daginstitutioner og skoler, offentlig transport).

Side 16 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Iværksat

ophævet

Antaget effekt og negative konsekvenser

Rationale

Langsigtet perspektiv

og justeringer

Faglige perspektiver og

erfaringer ift. effekt

Samlet vurdering

Sundhedsstyrelsens generelle befolkningsrettede råd

Anbefaling

vedr.

håndhygiejne i

samfundet

(Håndvask og

hånddesinfekti

on)

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Kan give hudirritationer, særligt ved ikke-korrekt

håndvask. Sundhedsstyrelsen har anbefalinger til

korrekt håndvask og brug af hudcreme. Kan desuden

fremme tvangssymptomer, særligt hos personer, der i

forvejen lider af dette.

Iværksat og

gældende

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

God effekt, også på andre smitsomme sygdomme og

infektioner, der skyldes dårlig håndhygiejne.

Formålet er at mindske

kontaktsmitte ved at bedre den

generelle håndhygiejne. Håndvask

med vand og flydende sæbe

medfører, at snavs og

mikroorganismer løsnes og fjernes

fra huden, hvilket fremmes af den

mekaniske bearbejdelse af hænder

samt skylning med vand. Korrekt

udført håndvask tager ca. 45-60

sekunder. Hånddesinfektion er

påføring af et desinfektionsmiddel,

som inaktiverer mikroorganismer.

Bør opretholdes under hele

epidemien og opbyggede vaner bør

søges vedligeholdt på

befolkningsniveau. Bør særligt

styrkes hos personer i øget risiko

Opmærksomhed på dette kan

skærpes ved gentagene fokus på

budskabet.

Der er et solidt evidens-grundlag

for anbefalingen om håndhygiejne

jf SST evidensgennemgang d. 30

april.

Et generelt øget fokus på

håndhygiejne i samfundet er et

simpelt ikke-

ressourcekrævende tiltag, der

bør fastholdes igennem hele

epidemien. Fastholdelsen kan

bedres ved mulighed for

håndvask og brug af håndsprit

i det offentlige rum,

institutioner mv.

Anbefalinger

vedr. fysisk

distancering

(hold afstand

og undgå tæt

fysisk kontakt)

Iværksat og

gældende

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Formentligt en god effekt særligt i synergi med

anbefalingen om, at syge/symptomatiske personer

selv-isolerer sig.

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Brud på normale sociale vaner for mange mennesker

fx i forhold til at give hånd/kramme ved hilsen samt i

forbindelse med afstand under samtale. Efterlevelse

kan medføre isolering og ensomhed, hvilket kan have

konsekvenser for det mentale helbred.

Ved fysisk distancering forstås en

generel opfordring til at holde

afstand til andre mennesker i det

offentlige rum, hvorved man er

mindre udsat for at blive smittet via

dråber fra smittebærere, der

hoster, nyser mv. samt undgår

kontaktsmitte i forbindelse med

håndtryk, kys, kram mv. Ved at

udføre fysisk distancering

nedsættes antallet af nære

kontakter nødvendigvis.

Efterlevelsen af rådene om fysisk

distancering vil blandt andet

afhænge af befolkningens

forståelse rådene, tillid til

myndigheder samt alvoren af

situationen. Kommunikation er

derfor centralt for at sikre en

langsigtet efterlevelse af rådene.

Opmærksomhed på dette kan

skærpes ved gentagene fokus på

budskabet.

Det er svært at undersøge, om

fysisk afstand har en effekt, derfor

er derr begrænset evidens for

effekten. Der er dog internationalt

enighed om at afstand er

væsentligt. De generelle

anbefalinger om fysisk distancering

er i overensstemmelse med bla.

ECDC og CDC og udvalgte andre

lande, men er ikke baseret på

studie med specifik dokumentation

for den maksimale distance for

dråbetransmission af COVID-19.

Internationalt varierer

anbefalingerne om afstand mellem

1 og 2 meter.

Fysisk distancering er et ikke-

ressourcekrævende og

formentligt effektivt tiltag, der

bør opfordres til gennem hele

epidemien. Det vurderes, at

efterlevelsen vil hænge

sammen med den generelle

bekymring for at blive smittet.

Tydelig kommunikation om

formålet samt nudging, fx linjer

til afstand i køer, vil derfor

være nødvendigt for at

opretholde efterlevelse over

lang tid.

Anbefaling

vedr.

rengøring i

hjem,

arbejdspladser

, offentlig

transport,

institutioner

mv.

Iværksat og

gældende

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget god. Almindelig rengøring med vand og sæbe

kan have en reducerende effekt over for

mikroorganismer, hvorved potentiel kontaktsmitte

reduceres.

Det er ressourcekrævende at opretholde et øget

rengøringsniveau i fx skoler, arbejdspladser plejehjem

e.l. over længere tid.

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Hyppig rengøring af særligt

kontaktpunkter med vand og

flydende sæbe fjerner snavs og

mikroorganismer fra overflader,

hvorved kontaktsmitte reducerer.

Rengøring og håndhygiejne er

derved tæt forbundet i forhold til at

begrænse kontaktsmitte.

Rengøring kan suppleres med

desinfektion

Der bør opretholdes et højt

rengøringsniveau, og

opmærksomhed på dette kan

skærpes ved gentagene fokus på

budskabet.

Intensiviteten af rengøring i

institutioner mv. kan justeres

afhængigt af smittetrykket lokalt,

Der er international konsensus om,

at rengøring er et vigtigt tiltag for at

mindske risikoen for smitte. CEI

vurderer, at ved rengøring sammen

med god håndhygiejne er risikoen

for smitte lille.

Øget rengøring er et

lavpraktisk tiltag, der vurderes

at have en effekt på

smittespredning. Fokus bør

opretholdes under hele

epidemien dog med varierende

grader af intensitet afhængigt

af lokalt smittetryk.

Etablering af kontaktløse

ordninger, fx til betaling,

vandhane og åbning af døre.

Kan etableres nu i forbindelse

Side 17 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

med epidemien og vil have

varig effekt, formentlig også på

spredning af anden smitte.

Hosteettikette

Iværksat og

gældende

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Test af

Iværksat

asymptomatisk

e nære

gældende

kontakter

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Kan formentligt have en effekt

Tidlig opsporing og brud på

smittekæder ved at teste

asymptomatiske nære kontakter.

Smittede personer identificeres og

kan forholde sig herefter, isolation

mv.

Kræver kapacitet og formentligt, at

adgangen til test er tæt på

borgeren for at sikre compliance.

OECD anbefaler, hvis det er muligt

at udvide testning til at omfatte

asymptomatiske og

præsymptomatiske cases blandt

andet nære kontakter, for at opnå

en stor grad af smitteinddæmning.

Det vurderes, at den

systematiske test af

asymptomatiske nære

kontakter er en mere

langtidsholdbar strategi på

længere sigt end 14 dages

karantænesætning af nære

kontakter uden symptomer.

Tiltaget er en central del af den

langsigte plan om at

undertrykke og bryde

smittekæder.

Det vurderes på nuværende

tidspunkt, at det i end dansk

kontekst er mere

langtidsholdbart og

bæredygtigt at tilbyde aktiv

smitteopsporing blandt nære

kontakter end

karantænesætning.

God.

Host og nys i

engangslommetørklæde eller

ærmet for at hindre dråber ud i

rummet eller på hænderne, og

dermed undgå dråbe og

kontaktsmitte.

Bør opretholdes under hele

epidemien og opbyggede vaner bør

søges vedligeholdt på

befolkningsniveau

ECDC vurderer at det kan

nedsætte risikoen for dråbesmitte i

det omgivne miljø. ECDC, WHO og

CDC anbefaler alle host og nys

lommetørklæde eller albue.

Bør opretholdes, idet der ikke

er er umiddelbare negative

konsekvenser forbundet med

opretholdelse.

Ingen

Ressourcekrævende, tidsforbrugende for borgeren.

Risiko for falsk negativt resultat

Karantænesæt

ning af nære

kontakter uden

at have

kendskab til

COVID-19

status hos

dem

Ophævet

11.marts ifm.

udbredt

samfundssmit

te og

overgang til

afbødningsstr

ategi

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Kan sammen med opsporing og isolation af smittede

have en effekt.

Ved at sætte potentielt smittede

personer i karantæne mindskes

risikoen for, at disse bringer smitte

videre mens de er

præsymptomatiske eller

Er meget ressourcekrævende, og kan have store

konsekvenser for arbejdskraft, særligt i sundhedssektor. asyptomatiske

Kan desuden have negative psykologiske effekter.

Vil være ekstremt

ressourcekrævende og med meget

store afledte konsekvenser på

individniveau og for

arbejdsmarkedet under en

langvarig epidemi, og vil formentligt

være svært at efterleve for

personer, der føler sig raske.

Der er studier, der undersøger og

finder en effekt af

karantænesætning ift.

smittespredning. De vurderes dog

at have lav videnskabelig kvalitet.

Et rapid review af negative

konsekenser af karantænesætning

finder overordnet negative

psykologiske effekter

karantænesætning

Isolation af

Iværksat og

syge, enten i

gældende

eget hjem eller

isolationsfacilit

eter

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Antages at have stor effekt.

Hindre smittespredning til

familiemedlemmer kolleger mv.

Betydeligt indgreb i individets liv og

udfoldelsesmulighed, særligt ved let eller

asymptomatisk sygdom.

Indsatsen bør løbende vurderes i

forhold til ny viden om sygdommen

smittemønstre inden for og uden

for familier samt videnskabelig

vurderet effekt af tiltaget.

Indirekte evidens peger på, at

isolation af syge er effektivt, og det

vurderes, at der er robust grundlag

for at anbefale isolation af syge.

Tiltaget er en central del af den

langsigte plan om at

undertrykke og bryde

smittekæder. For at tiltaget

skal have fuld effekt vurderes

det, at det kræver, at personen

motiveres via vished om

diagnosen samt får rådgivning

og evt. hjælp til at opretholde

isolationen

Tiltag mod smittespredning ved at mindske antallet at kontakter i befolkningen

Side 18 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Lukning af

dagtilbud,

skoler,

ungdomsud-

dannelser,

videregående

uddannelser

mv.

Lukning af en

række liberale

erhverv, hvor

der er tæt

kontakt.

Iværksat

ophævet for

dagtilbud og

yngre

klassetrin

med virkning

fra 15.april.

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Formentligt en effekt, særligt når der er udbredt

samfundssmitte.

Potentielt store negative effekter for læring, børns

trivsel og arbejdsmarkedet.

Tiltag der alle har til formål at

hindre kontakthyppigheden i

samfundet blandt grupper, der

typisk ikke bliver syge, mens som

grundet mange kontakter kan

betyde meget for

smittespredningen.

Under åbning kan der være en

række tiltag, der mindsker risikoen

for smittespredning (mindre

klasser, bedre håndhygiejne,

generelle anbefalinger

Evidensen for effekt af

skolelukninger eller andre tiltag ved

influenza epidemier/pandemier er

meget lav. Jf. WHO influenza non

pharmaceutical public health

measures.

Fra et sundhedsperspektiv

rettet mod børn og familiers

helbred og trivsel er

genåbninger af dagtilbud og

skoler vigtigt. Genåbning vigtig

for den generelle

samfundsudvikling.

Iværksat

18.marts

2020

Ophævet

med virkning

fra d. 20.april

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Formentligt en effekt, særligt når der er udbredt

samfundssmitte.

Potentielt store negative effekter for økonomien - både

på samfunds- og individniveau.

Reducerer antallet af tætte

kontakter i samfundet, og derved

mindske situationer, hvor der kan

ske smitteoverføring. Kan bruges til

at få kontrol over

smittespredningen. Rationalet

følger anbefalingen om fysisk

distancering.

Kan ikke opretholdes langsigtet.

Genåbnes med

smitteforebyggende tiltag.

Ulemperne stiger med varigheden

af lukningen.

Svært at undersøge effekten af

virksomhedslukninger eller andre

tiltag i virksomheder ved influenza

epidemier/pandemier er meget lav.

Jf. WHO influenza non

pharmaceutical public health

measures.

Kan bruges til at få kontrol

over smittespredning, når der

er stor smittespredning i

samfundet og når inficerede

individer ikke er identificeret.

Har store negative

konsekvenser. Bør genåbnes

med smitteforebyggende tiltag,

når smitten er mindsket.

Lukning af

offentlige

arbejdspladser

kulturinstitutio

ner,

restauranter,

barer,

indendørs

sport og

fritidsaktivitete

r mv.

Iværksat 13.

og 18. marts

2020

Gældende

med visse

undtagelser

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Formentligt en effekt, særligt når der er udbredt

samfundssmitte.

Potentielt store negative effekter for økonomien - både

på samfunds og individniveau, kan have negative

konsekvenser ud fra et folkesundhedsperspektiv, og

forenings- og på kulturlivet.

Reducerer antallet af tætte

kontakter i samfundet, og derved

mindske situationer, hvor der kan

ske smitteoverføring. Kan bruges til

at få kontrol over

smittespredningen. Rationalet

følger anbefalingen om fysisk

distancering.

Kan ikke opretholdes langsigtet.

Genåbnes med

smitteforebyggende tiltag.

Ulemperne stiger med varigheden

af lukningen.

Svært at undersøge effekten,

derfor ingen evidens, men effekten

antages at følge effekten af fysisk

distancering.

Evidensen for effekt af

virksomhedslukninger eller andre

tiltag i virksomheder ved influenza

epidemier/pandemier er meget lav.

Jf. WHO influenza non

pharmaceutical public health

measures.

Kan bruges til at få kontrol

over smittespredning, når der

er stor smittespredning i

samfundet og når inficerede

individer ikke er identificeret.

Har store negative

konsekvenser. Bør genåbnes

med smitteforebyggende tiltag,

når smitten er mindsket.

Forsamlings-

forbud mere

end 10

personer

Iværksat

18.marts

2020

Gældende

med visse

undtagelser

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Formentligt en effekt, særligt når der er udbredt

samfundssmitte.

Har store konsekvenser for offentlige, kulturelle og

private arrangementer.

Reducerer antallet af tætte

kontakter i samfundet, og derved

mindske situationer, hvor der kan

ske smitteoverføring. Kan bruges til

at få kontrol over

smittespredningen. Rationalet

følger anbefalingen om fysisk

distancering.

Reducere smitteoverførsel via spyt

eller kontakt, ved at skabe en

barrierer.

Ved mulighed for at flere kan

forsamles bør der vurderes

relevans af evt. øgede indsatser

vedr. fysisk afstand ved større

forsamlinger.

Der er meget lav evidens for

effekten af tiltag der mindsker

”crowding” ved influenzapandemier

Kan bruges til at få kontrol

over smittespredning, når der

er stor smittespredning i

samfundet og når inficerede

individer ikke er identificeret.

Bør lempes, når smitten er

mindsket.

Brug af

barrierer i det

offentlige rum

eller blandt

Iværksat og

gældende

Effekten vil formentligt afhænge af omfanget af

smittespredning i samfundet samt i hvilket omfang,

personer med symptomer opholder sig i det offentlige

rum.

På længere sigt kan det overvejes

at vurdere fordele og ulemper ved

øget brug af barriere i det offentlige

rum.

Der kan ikke konkluderes noget om

effekten. Faglige overvejsler kan

tale både for og imod brug af

mundbind. Ingen evidens kan

Barrierer kan i nogle

situationer fx ved højt

smittetryk og ved langvarig

eller tæt kontakt bruges ud fra

Side 19 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

personer uden

symptomer

(Mundbind,

skærme, visir,

handsker)

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Falsk tryghed, ukorrekt brug. Risiko for at brugen kan

skabe mangelsituation i sundhedsvæsenet.

ECDC angiver, at mundbind måske

kan minimere spredningen af

spytdråber fra personer fra

personer, der ikke ved, at de er

inficerede, hvorfor en generel brug

af mundbind kan anses som en

forlængelse af anbefalingen om

brug af mundbind hos

symptomatiske personer.

underbygge brug af visir eller

skærme.

Ved en GRADE tiltag er der

evidens af moderat kvalitet, der

tilsiger, at mundbind ikke er

effektive i forhold til at hindre

smittespredning ved influenza

(WHO influenza).

et forsigtighedsprincip og for at

mindske bekymring. ’Må ikke

erstatte god hygiejne,

hosteeetikkete og forsøg på at

afstand.

ECDC anbefaler brug af

mundbind i offentlig transport,

hvis den fysiske afstand ikke

kan opretholdes.

Tiltag til målrettet beskyttelse af personer i øget risiko

Besøgsrestrikti

oner og

–

forbud på

plejehjem og

sygehuse mv.

Iværksat

18.marts

2020

Gældende

med visse

undtagelser

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Har formentligt en betydende effekt i forhold til at

minimere udbrud på plejehjem, sygehuse mv.

Målrettet tiltag, der mindsker

kontakthyppighed mellem

sårbare/indlagte og andre, og

derved mindsker smittespredning

på sygehus, plejehjem eller

institution.

WHO anbefaler, at man sikrer

langsigtede løsninger i forhold til

plejehjem, der medtager

betragtninger om borgernes

mentale sundhed og sociale liv.

På længere sigt kan det overvejes

at vurdere fordele og ulemper ved

øget fokus på besøgspolitik på

sygehuse og plejehjem herunder

fokus på hygiejne. Dette kan være

særligt relevant under

sæsoninfluenza.

Sundhedsstyrelsen har fra starten

af epidemien vurderet, at

begrænsning af besøg på

plejehjem og sygehuse ved

eksempelvis besøgstider og fokus

på styrket hygiejne ved besøg er

essentielt for at beskytte sårbare

ældre grupper.

I tilfælde, hvor der ikke er

besøgsforbud, bør der foreligge på

konkrete og lokale vejledninger for

besøgspolitik.

Det er vurderingen, at der

under hele epidemien bør

være et fokus på, at mindske

smittespredning på sygehuse

og plejehjem særligt i tilfælde

af udbredt smittespredning.

Rammerne bør dog justeres,

så de sårbares helbred,

socialliv mv. tages i

betragtning. Der bør altid være

mulighed for at afvige for

forbuddet ud fra en konkret

vurdering

Potentielt alvorlige sociale konsekvenser for sårbare

og gamle mennesker. Negative konsekvenser for de

patienter, borgere og pårørende, der rammes.

Tiltag til at hindre importerede tilfælde

Grænsekontrol

Iværksat og

med

gældende

indrejseforbud

med visse

undtagelser

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Opfordring til

14 dages

Iværksat og

gældende

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antages at kunne have effekt ved øer.

Undgå smittespredning over

grænsen, import af smitte fra

personer, der har rejst i områder

med udbredt smitte.

Bør justeres i forhold til

udbredelsen af smitte i samfundet,

idet tiltaget ikke vil have effekt i det

tilfælde, hvor der allerede er

udbredt samfundssmitte.

Der er er ikke evidens eller fagligt

belæg for at grænselukning har

effekt på smittespredning. WHO

anbefaler ikke tiltag, der begrænser

rejse og handel.

Sundhedsstyrelsen vurderer

ikke, at grænselukningen fra

en sundhedsfaglig betragtning

kan anbefales.

Økonomiske konsekvenser. Begrænser fri

bevægelighed. Ressource tung

Antages at kunne have effekt, når der ikke er udbredt

smitte i samfundet

Undgå import at smitte fra andre

lande, ved at personer, der rejser

ind i landet opholder sig i eget hjem

Bør justeres i forhold til

udbredelsen af smitte i samfundet

og landet der rejses til. Bør ikke

Effekten har formentligt været

minimal fra der blev konstateret

smitte i samfundet.

Må justeres efter

smittespredning i landet, og

der bør sikres ensretning med

Side 20 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

karantæne

efter rejse

med visse

undtagelser

Antaget afledte

negative

konsekvenser

Negative konsekvenser for den enkelte og omgivelser,

fx arbejdskraft

indtil evt. smitterisiko antages at

være overstået

kollidere med udmeldinger om test

og anvisninger ift. testvar.

udmeldinger om

testmuligheder og anvisninger

ift. til testsvar. Kan erstattet

med information om

smitteforebyggende adfærd på

rejse og opmærksomhed på

symptomer.

Effekten har formentligt været

minimal fra der blev konstateret

smitte i samfundet.

Må justeres efter smittespred-

ning i landet, og der bør sikres

ensretning med udmeldinger

om testmuligheder og

anvisninger ift. til testsvar. Kan

erstattet med information om

smitteforebyg-gende adfærd

på rejse og opmærksomhed

på symptomer

Frarådning af

ikke

nødvendige

rejser

Iværksat

gældende

indtil 31.

maj

Antaget effekt for

at hindre

smittespredning

Antages at kunne have effekt, når der ikke er udbredt

smitte i samfundet

Undgå import af smitte fra

personer, der har rejst i områder

med udbredt smitte.

Bør justeres i forhold til

udbredelsen af smitte i samfundet

og landet der rejses til.

Side 21 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

From:

Hanne Vibjerg <[email protected]>

Sent:

01-07-2020 10:09:10 (UTC +01)

To:

Frederik Rechenback Enelund <[email protected]>

Cc:

Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>; Mette Touborg Heydenreich

<[email protected]>; Helene Bilsted Probst <[email protected]>; Søren Brostrøm <[email protected]>

Subject:

Bidrag fra Sundhedsstyrelsen - Epidemilov

Kære Frederik,

Hermed de aftalte notater fra Sundhedsstyrelsen vedr. hhv. ”Ordliste vedr. sygdomsbegreber” og ”National

rådgivende epidemikommission ”. Vi har ligeledes til jeres orientering vedhæftet kommissorium for

Sundhedsstyrelsens nuværende ”Epidemigruppe”, da denne gruppe omtales i notatet.

Med venlig hilsen – Sincerely

Hanne Vibjerg

__________________

Specialkonsulent - Specialist Advisor

T (dir.) +45 7222 7808

[email protected]

Sundhedsstyrelsen – Danish Health Authority

Enhed for forebyggelse - Health Promotion

T +45 7222 7400

[email protected]

Side 22 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Sundhedsstyrelsens bidrag til opdatering af ”Epidemilov” 2020

Mulige rammer for national rådgivning og styring

Sundhedsstyrelsen er ved møde den 22. juni 2020 af Sundheds- og Ældremini-

steriet blevet anmodet om at bidrage til udarbejdelse af en opdatering af ”Lov

om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare

sygdomme og forskellige andre love” (m.fl.).

På mødet er det aftalt med ministeriet, at der ønskes et bidrag fra Sundhedssty-

relsen indeholdende:

Beskrivelse af mulige rammer for national styring og råd-

givning herunder rolle for rådgivende epidemikommission m.v.

Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:

Mulige rammer for national rådgivning og styring

Baggrund

I gældende lov har de lokale ’epidemikommissioner’ en væsentlig rolle. Epide-

mikommissionerne kan genfindes helt tilbage i ’Lov om foranstaltninger imod

udbredelse af smitsomme sygdomme’ af 30. marts 1892, og formentlig også i

endnu ældre forordninger. Sammensætningen er i al væsentlighed uforandret

fra 1892-loven, herunder politidirektørens formandskab, embedslægens udfør-

ende rolle og 3 lokale folkevalgte medlemmer. Det er dog tydeligt i 1892-

loven, at kommissionerne udspringer af de meget lokale sundhedskommissio-

ner, der skulle sikre et kendskab til lokale sundhedsforhold og en meget lokal

myndighedsforankring og -planlægning. De til loven tilhørende regulativer om

desinfektion, behandling af lig m.v. viser en tid før den moderne lægeviden-

skabs gennembrud. Det var desuden en tid, hvor der ikke var etableret nationale

sundhedsmyndigheder såsom sundhedsministerium og tilhørende styrelser.

Med den nuværende indretning af det danske sundhedsvæsen med en anden ba-

lance mellem national og lokal styring og planlægning, andre myndighedsroller

samt andre teknologier og metoder til sygdomsbekæmpelse, synes det rimeligt

at anlægge en mere national ramme for styring og rådgivning. På baggrund

heraf forslår Sundhedsstyrelsen, at den nationale rådgivning styrkes ved etable-

ring af en national struktur med involvering af de rette aktører og organisatio-

ner og med relevant samarbejde med decentrale myndigheder. I den forbindelse

vil de fem regionale epidemikommissioner kunne nedlægges.

Sagsnr. 03-0000-19

Reference HAVI

T 7222 7400

E sst

Side 23 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Mulige fremtidige rammer

Det er nødvendig, at der kan handles hurtigt ved konkret situation med mulig

smitte, udbrud mv. De konkrete myndighedsbeføjelser efter loven, f.eks. vedr.

udstedelse af påbud om undersøgelse, isolation, adgangskontrol til institutioner

m.v., kan tillægges Styrelsen for Patientsikkerhed. Beføjelser, der indebærer

frihedsberøvelse, må kræve Politiets medvirken

De mere generelle sundhedsfaglige beføjelser efter loven, f.eks. vedr. udste-

delse af faglige retningslinjer for forebyggelse, håndtering, kategorisering, an-

meldelse m.v., kan tillægges Sundhedsstyrelsen, der samtidig også kan tillæg-

ges beføjelser ift. at træffe beslutning om, eller indstille til politisk beslutning, i

hvilket omfang både nye og eksisterende sygdomme skal være omfattet af

loven.

For at sikre både bred faglig rådgivning og bredt tværsektorielt samarbejde i

indsatserne kan der nedsættes en national rådgivende epidemikommission, som

Sundhedsstyrelsen varetager formandskab og sekretariat for. Efter gældende

lovs § 3 stk. 3 har Sundhedsstyrelsen i dag nedsat en ’Epidemigruppe’ (kom-

missorium vedlagt). Sammensætningen af den nuværende Epidemigruppe vur-

deres imidlertid for bred og ikke tilstrækkelig-fokuseret til at kunne udfylde en

rådgivende rolle. Derudover ligger en række koordinerende opgaver (f.eks. i re-

lation til Told, Forsvar, Politi m.v.) i dag i regi af NOST.

National rådgivende epidemikommisson

Der foreslås derfor en national rådgivende struktur, der kan benævnes ’National

rådgivende epidemikommission’ eller alternativt ’Rådgivende udvalg for hånd-

tering af smitsomme sygdomme’, og skrives ind i en ny epidemilov på samme

vis som f.eks. SL § 207 eller AL § 33. Det forslås samtidig, at rammerne for

dette udvalg fastlægges i en bekendtgørelse, herunder pligt til at myndighe-

derne indhenter rådgivning i særlige situationer, f.eks. ved indplacering af ny

sygdom osv. Det bør dog understreges, at udvalget ikke tillægges selvstændige

myndighedsbeføjelser, men at udvalget udøver sin rådgivning via Sundhedssty-

relsen.

Sammensætningen af det foreslåede rådgivende udvalg bør i lovteksten beskri-

ves lidt mere generelt end i gældende lovs § 3 stk. 3. Dette kunne f.eks. være, at

udvalget skal bestå af sundhedsfaglig sagkundskab med ekspertise inden for

smitsomme sygdomme, herunder epidemiologi, mikrobiologi, diagnose, be-

handling, pleje m.v. samt af beredskabsmyndigheder m.v.

Konkret kunne et udvalg bestå af repræsentanter for:

Sundhedsstyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Statens Serum Institut

Lægemiddelstyrelsen

Side 2

Side 24 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Selskaber for hhv. mikrobiologi, infektionsmedicin, pædiatri, almen medi-

cin, hygiejnesygeplejersker, samt eventuelt anæstesiologi og akutmedicin

Fødevarestyrelsen

De fem regioner

Danske Regioner

Særlige sagkyndige udpeget af Sundhedsstyrelsen m.v.

Der skal udarbejdes et egentligt kommissorium, som går på, at arbejdet i udval-

get både får dels et generelt forebyggende og planlæggende sigte, dels mandat

til at handle operativt ifm. udbrudshåndtering m.v.

Side 2

Side 25 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet

Sundhedsstyrelsens bidrag til opdatering af

”Epidemilov”

2020

Mulige rammer for national rådgivning og styring

Sundhedsstyrelsen er ved møde den 22. juni 2020 af Sundheds- og Ældremini-

steriet blevet anmodet om at bidrage til

udarbejdelse af en opdatering af ”Lov

om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare

sygdomme og forskellige andre love” (m.fl.).

Sagsnr. 03-0000-19

På mødet er det aftalt med ministeriet, at der ønskes et bidrag fra Sundhedssty-

relsen indeholdende:

Beskrivelse af mulige rammer for national styring og råd-

givning herunder rolle for rådgivende epidemikommission m.v.

Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:

Mulige rammer for national rådgivning og styring

Baggrund

I gældende lov har de lokale ’epidemikommissioner’ en væsentlig rolle. Epide-

mikommissionerne kan genfindes helt tilbage i ’Lov om foranstaltninger imod

udbredelse af

smitsomme sygdomme’ af 30. marts 1892, og formentlig også i

endnu ældre forordninger. Sammensætningen er i al væsentlighed uforandret

fra 1892-loven, herunder politidirektørens formandskab, embedslægens udfø-

rende rolle og 3 lokale folkevalgte medlemmer. Det er dog tydeligt i 1892-lo-

ven, at kommissionerne udspringer af de meget lokale sundhedskommissioner,

der skulle sikre et kendskab til lokale sundhedsforhold og en meget lokal myn-

dighedsforankring og -planlægning. De til loven tilhørende regulativer om des-

infektion, behandling af lig m.v. viser en tid før den moderne lægevidenskabs

gennembrud. Det var desuden en tid, hvor der ikke var etableret nationale sund-

hedsmyndigheder såsom sundhedsministerium og tilhørende styrelser.

Med den nuværende indretning af det danske sundhedsvæsen med en anden ba-

lance mellem national og lokal styring og planlægning, andre myndighedsroller

samt andre teknologier og metoder til sygdomsbekæmpelse, synes det rimeligt

at anlægge en mere national ramme for styring og rådgivning. På baggrund

heraf forslår Sundhedsstyrelsen, at den nationale rådgivning styrkes ved etable-

ring af en national struktur med involvering af de rette aktører og organisatio-

ner og med relevant samarbejde med decentrale myndigheder. I den forbindelse

vil de fem regionale epidemikommissioner kunne nedlægges.

Reference HAVI

T 7222 7400

E [email protected]

Side 26 af 1375

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om oversendelse af Sundhedsstyrelsens høringssvar m.v. i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, til sundhedsministeren

Mulige fremtidige rammer

Det er nødvendig, at der kan handles hurtigt ved konkret situation med mulig

smitte, udbrud mv. De konkrete myndighedsbeføjelser efter loven, f.eks. vedr.

udstedelse af påbud om undersøgelse, isolation, adgangskontrol til institutioner

m.v., kan tillægges Styrelsen for Patientsikkerhed. Beføjelser, der indebærer

frihedsberøvelse, må kræve Politiets medvirken

De mere generelle sundhedsfaglige beføjelser efter loven, f.eks. vedr. udste-

delse af faglige retningslinjer for forebyggelse, håndtering, kategorisering, an-

meldelse m.v., kan tillægges Sundhedsstyrelsen, der samtidig også kan tillæg-

ges beføjelser ift. at træffe beslutning om, eller indstille til politisk beslutning, i

hvilket omfang både nye og eksisterende sygdomme skal være omfattet af lo-

ven.