Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2336365_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1597684
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 95 (L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsmi-
nisteren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje
Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 95:
”Vil
ministeren fremsende en liste over samtlige love og bekendtgørelser, som et
kommende Epidemiudvalg vil skulle forholde sig til efter vedtagelsen af L 134?
Listen skal indeholde følgende oplysninger:
Hvilke regler der straks skal forholdes til, eller de vil bortfalde?
Hvilke regler der skal forholdes til inden 6 uger efter vedtagelse, ellers bortfalder
de?
Hvilke regler fortsætter uden, at udvalget behøver at gøre noget?
Hvilke regler fortsætter og som udvalget ikke har mulighed for at ændre, selv om
det måtte have et ønske om det?”
Svar:
Der er udstedt en lang række bekendtgørelser i medfør af den gældende epidemilov,
herunder bekendtgørelser, der er en væsentlig del af indsatsen for at bekæmpe co-
vid-19-epidemien.
Lovforslagets § 67 indeholder på den baggrund en overgangsbestemmelse, der inde-
bærer, at disse bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat i medfør af den nye lov. Det gælder, uanset om reglerne indeholder be-
stemmelser om, at de ophæves den 1. marts 2021. Det gælder også regler, der frem-
over vil være omfattet af den parlamentariske kontrol, jf. lovforslagets § 9.
Det foreslås imidlertid, jf. lovforslagets § 67, stk. 4, at regler, der er udstedt i medfør
af den gældende epidemilovs § 1, stk. 2, §§ 6, 6 a, 12 a-f, § 16 a og 21 a og 21 b, op-
hæves den 15. april 2021.
Overgangsbestemmelsen i det foreslåede § 67, stk. 4, indebærer bl.a., at vedkom-
mende minister skal forelægge regler, der fremover vil være omfattet af parlamenta-
risk kontrol, for et af Folketinget nedsat udvalg og have udstedt reglerne inden den
15. april 2021, hvis reglerne ønskes videreført. Udstedelsen forudsætter endvidere,
at et flertal i folketingsudvalget ikke har udtalt sig imod reglerne.
Det forudsættes med lovforslaget til en ny epidemilov, at reglerne hurtigst muligt fo-
relægges for udvalget, hvis de ønskes opretholdt, herunder så reglerne kan blive op-
hævet inden dette tidspunkt, hvis udvalget udtaler sig imod reglerne.
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om en liste over de love og bekendtgørelser, som Epidemiudvalget vil skulle forholde sig til, til sundhedsministeren
Er der ikke inden 15. april 2021 udstedt nye regler i medfør af en ny epidemilov, vil de
nævnte regler (udstedt i medfør af den gældende epidemilov) automatisk blive op-
hævet.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det en forudsætning for, at
forelæggelsen for folketingsudvalget kan finde sted, at sundhedsministeren har ned-
sat Epidemikommissionen i medfør af den foreslåede § 7, og at Folketinget har etab-
leret det udvalg, som reglerne skal forelægges for.
Hensynet bag forslaget om at videreføre af regler, som fremover bliver omfattet af
den parlamentariske kontrol, er at sikre, at Epidemikommissionen og folketingsudval-
get har tilstrækkelig tid til at behandle disse sager (om regeludstedelse). Det er med
andre ord intentionen at sikre, at der ikke opstår en situation, hvor bekendtgørelser,
som er en væsentlig del af bekæmpelsen af covid-19-epidemien, bortfalder, alene
fordi det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at nå at behandle sagen i kom-
missionen og folketingsudvalget. Der skabes med forslaget mulighed for, at folke-
tingsudvalget ikke straks skal forholde sig til bekendtgørelserne for at forhindre, at
reglerne falder bort. Udvalget vil i stedet i løbet af en periode på 6 uger fra den 1.
marts 2021 blive forelagt bekendtgørelserne af vedkommende minister.
./.
En oversigt over gældende bekendtgørelser, som efter forslaget omfattes af den par-
lamentariske kontrol, fremgår af bilag 1. Såfremt disse bekendtgørelser ikke afløses af
bekendtgørelser, der har været forelagt for folketingsudvalget, eller i øvrigt ophæves
inden da, vil de som nævnt bortfalde automatisk den 15. april 2021.
Bekendtgørelser, der ikke vil være omfattet af den parlamentariske kontrol, fremgår
af bilag 2. Det bemærkes i den forbindelse, at det også forudsættes, at disse regler
hurtigst muligt gennemgås og i fornødent omfang ophæves eller afløses af regler ud-
stedt i medfør af den nye epidemilov, uagtet at disse regler ikke vil skulle forelægges
for udvalget.
Det kan oplyses, at det bl.a. vil være relevant at ophæve bestemmelser i bekendtgø-
relser, der fremover vil fremgå direkte af den nye epidemilov. Som eksempel kan
nævnes, at en række oplysningspligter for juridiske og fysiske personer er fastsat di-
rekte i den nye epidemilov, jf. lovforslagets § 49, stk. 1-3, hvilket vil indebære, at en
række bestemmelser i bekendtgørelser om juridiske og fysiske personers oplysnings-
pligter vil blive ophævet.
Afslutningsvis bemærkes, at gældende bekendtgørelser kan ændres eller ophæves
ligesom nye bekendtgørelser kan udstedes
med hjemmel i den gældende epidemi-
lov, indtil loven ophæves den 1. marts 2021. Oversigterne i bilag 1 og 2 er således ud-
arbejdet pr. 14. februar 2021.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Katrine Bisballe
Side 2