Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1581982
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. februar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 89 (L 134
–
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 89:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at en autoriseret
sundhedsperson ikke kan få en tilsynssanktion efter kapitel 3 i autorisationsloven for
at iværksætte undersøgelse, indlæggelse eller behandling, der er besluttet af Styrelsen
for Patientsikkerhed i henhold til lovforslagets § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, og
dermed ikke beror på sundhedspersonens egen faglige beslutning?”
Svar:
Jeg er meget opmærksom på, at større udbrud af smitsomme sygdomme og epidemier
kan medføre, at det kan være nødvendigt at tilpasse behandlingen til den forhånden-
værende kapacitet, ligesom det kan medføre, at sundhedspersoner udsættes for et
ekstraordinært arbejdspres og arbejdsbyrde, f.eks. ved arbejde i meget lange perioder
uden pauser og under meget stort pres. En sådan ekstraordinær situation vil kunne
indebære øget risiko for fejl.
Der findes dog ikke grundlag for generelt at tilsidesætte de almindelige regler om, at
behandling skal ske under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed og i overens-
stemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Af hensyn til patientsikkerheden findes det heller ikke hensigtsmæssigt generelt at fra-
vige reglerne om tilsyn med sundhedspersoner. Det gælder uanset, at behandlingen
måtte blive udført på baggrund af et påbud.
Jeg har dog en klar forventning om, at tilsynsmyndighederne ved behandlingen af sager
har fuld opmærksomhed på de særlige omstændigheder, der kan forekomme under
disse ekstraordinære situationer, således at frygten for at begå fejl ikke afholder sund-
hedspersoner fra at bidrage, også på områder som ikke er sundhedspersonens nor-
male arbejdsområde.
Jeg har ligeledes en klar forventning om, at den pågældende driftsherre og arbejdsgi-
ver sikrer, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige,
herunder også sikrer, at de medarbejdere, som får til opgave at gennemføre foran-
staltningerne, har de rette kompetencer og er behørigt instrueret i de opgaver, som
personalet måtte stå overfor.
Jeg kan på baggrund af ovenstående ikke støtte et ændringsforslag om, at Styrelsen for
Patientsikkerheds tilsyn efter autorisationsloven ikke skal omfatte faglig virksomhed,
der er udført i medfør af § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, i epidemiloven.