Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
2. februar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 134
Forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven).
Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)
Spørgsmål 88
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at en autoriseret
sundhedsperson ikke kan modtage kritik i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter § 3 i
klage- og erstatningsloven for at iværksætte undersøgelse, indlæggelse eller behandling,
der er besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til lovforslagets § 13, § 14, stk.
1, og § 18, stk. 1, og dermed ikke beror på sundhedspersonens egen faglige beslutning?
Vil ministeren samtidig yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at Styrelsen
for Patientklager i de omhandlede tilfælde ikke kan udtale kritik af den sundhedsfaglige
virksomhed efter § 1 i klage- og erstatningsloven?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1