L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvorfor bestemmelser om oplysningspligt ikke er omfattet af reglerne om domsolsprøvelse, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 03-02-2021

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPANBK

Sagsnr.: 2007933

Dok. nr.: 1577284

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 84 (L 134

–

Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,

som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V), Ellen

Trane Nørby (V), Sophie Løhde (V), Jane Heitmann (V), Martin Geertsen (V), Marlene

Ambo-Rasmussen (V).

Spørgsmål nr. 84:

”Ministeren

bedes stykke for stykke redegøre for, hvorfor § 49 ikke er omfattet af reg-

lerne om domstolsprøvelse.”

Svar:

Det bemærkes, at da de foreslåede bestemmelser om fysiske og juridiske personers

oplysningspligter i § 49 ikke udgør administrativ frihedsberøvelse, vil de ikke være om-

fattet af de foreslåede regler vedrørende domstolsprøvelse af foranstaltninger, der har

karakter af frihedsberøvelse, jf. lovforslagets § 64. Der redegøres nærmere for de fo-

reslåede bestemmelser i § 49 nedenfor.

Lovforslagets § 49 handler om fysiske og juridiske personers oplysningspligt. Det følger

af det foreslåede § 49, stk. 1, at fysiske personer er forpligtet til efter anmodning fra

Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive personoplysninger, herunder oplysninger om

deres forudgående opholdssted i ind- eller udland samt navn og kontaktoplysninger på

de personer, som vedkommende har været i nær kontakt med.

Det følger af det foreslåede § 49, stk. 3, at juridiske personer er forpligtet til efter an-

modning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive personoplysninger, herunder op-

lysninger om personnummer, kontaktoplysninger på ansatte eller medlemmer samt

oplysninger om deres færden. Hvis en virksomhed drives som en enkeltmandsvirksom-

hed, påhviler oplysningspligten efter 1. pkt. den enkelte virksomhedsejer.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene i relevant omfang anmode om oplysninger

efter bestemmelserne, og kun når det er nødvendigt med henblik på at hindre udbre-

delse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, jf. lovforslagets

§ 49, stk. 1, 2. pkt., og § 49, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås desuden i lovforslaget, at fysiske personers undladelse af at efterkomme

en anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at afgive oplysninger efter forsla-

gets § 49, stk. 1, og juridiske personers undladelse af at efterkomme en anmodning

efter forslagets § 49, stk. 3, vil kunne straffes med bøde, jf. forslagets § 65, stk. 2.

Indsamling af personoplysninger fra myndigheder, institutioner og sundhedspersoner

efter de foreslåede bestemmelser i § 49, stk. 2, er som udgangspunkt baseret på frivil-

lighed. Da det imidlertid kan ske, at en fysisk person eller en juridisk ikke vil samarbejde

med styrelsen, og da oplysningerne vil kunne være af stor betydning for styrelsens

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvorfor bestemmelser om oplysningspligt ikke er omfattet af reglerne om domsolsprøvelse, til sundhedsministeren

smitteopsporing, vurderes det som følge heraf at være nødvendigt at indføre en egent-

lig oplysningspligt og at fastsætte, at manglende overholdelse af denne pligt kan straf-

fes (med bøde). Styrelsen for Patientsikkerhed vil i givet fald kunne politianmelde den

fysiske eller juridisk person, som ikke overholder sin oplysningspligt.

I forhold til fysiske personer vil det eksempelvis kunne komme på tale, hvis en person,

der er ansat i sundhedssektoren eller i øvrigt færdes blandt sårbare grupper i den på-

gældendes daglige arbejde, ikke vil bidrage til styrelsens smitteopsporing.

Såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed foretager politianmeldelse af en fysisk eller ju-

ridisk person, vil politiet og anklagemyndigheden behandle sagen i henhold til straffe-

retsplejens regler. Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 49, fore-

slås det, at fysiske personers undladelse af at efterkomme en anmodning fra Styrelsen

for Patientsikkerhed om at afgive oplysninger efter forslagets § 49, stk. 1, og juridiske

personers undladelse af at efterkomme en anmodning efter forslagets § 49, stk. 3, vil

kunne straffes med bøde, jf. lovforslagets § 65, stk. 2.

Særligt i forhold til bødeniveauet bemærkes det, at Rigsadvokaten bl.a. har fastsat vej-

ledende bødetakster for undladelse af at efterkomme et påbud om undersøgelse, ind-

læggelse, isolation eller behandling efter den gældende epidemilovs § 5, stk. 1 og 2,

der foreslås videreført med de foreslåede bestemmelser i § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk.

1, og § 18, stk. 1. De gældende vejledende bødetakster for at overtræde et påbud om

at lade sig undersøge, indlægge, isolere eller behandle er fastsat til 3.500 kr.

Sundhedsministeriet finder anledning til at præcisere, at det ligeledes forudsættes, at

bødeniveauet for fysiske personers undladelse af at efterkomme en anmodning efter

den foreslåede § 49, stk. 1, i udgangspunktet vil være 3500 kr. i førstegangstilfælde.

Særligt for så vidt angår juridiske personers undladelse af at efterkomme en anmod-

ning efter forslagets § 49, stk. 3, bemærkes det, at det følger af § 29, stk. 3, i den gæl-

dende epidemilov, at der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter,

der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte i virksomhe-

den på gerningstidspunktet. Ved udmåling af bødeniveauet i både førstegangstilfælde

og gentagelsestilfælde vil der således skulle skelnes mellem små og mindre virksomhe-

der (1-9 ansatte), mellemstore virksomheder (10-49 ansatte) samt store virksomheder

(50 ansatte eller derover). Det normale bødeniveau vil som følge heraf i førstegangs-

tilfælde som udgangspunkt skulle forhøjes med henholdsvis 100 % for mellemstore

virksomheder og 300 % for store virksomheder, hvor virksomhedens størrelse er af-

hængig af antallet af ansatte. Disse niveauer vil som udgangspunkt blive forhøjet i 2.

gangstilfælde med 100 % for de små og mellemstore virksomheder og med 150 % for

store virksomheder. I tredjegangstilfælde vil niveauerne for de respektive virksom-

hedskategorier som udgangspunkt skulle forhøjes med 50 % i forhold til niveauerne i

2. gangstilfælde.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 65, stk. 3, vil der i regler, der

udstedes i medfør af loven, kunne fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måne-

der. Bestemmelsen viderefører i det væsentlige de gældende bestemmelser i epidemi-

lovens § 29, stk. 2 og 3, og der er med lovforslaget således ikke tilsigtet ændringer i den

gældende retstilstand.

Side 2

L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvorfor bestemmelser om oplysningspligt ikke er omfattet af reglerne om domsolsprøvelse, til sundhedsministeren

Det er imidlertid Sundhedsministeriets opfattelse, at ovennævnte beregningsprincip-

per, som er baseret på erhvervsdrivendes manglende overholdelse af regler, der fast-

sættes i medfør af loven, også bør finde anvendelse ved udregning af bøder i anledning

af manglende overholdelse af erhvervsdrivendes undladelse af at efterkomme anmod-

ninger fremsat af Styrelsen for Patientsikkerhed efter det forslåede § 49, stk. 3.

Det er på den baggrund Sundhedsministeriets opfattelse, at der ved udmåling af bøder

for virksomheders overtrædelse af den foreslåede § 49, stk. 3, bør tages hensyn til an-

tallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet.

Dette vil have til formål at sikre, at bøder for de største virksomheder også bliver øko-

nomisk følelige på samme måde som for mindre virksomheder, så de får samme præ-

ventive effekt. Sanktionsniveauet for overtrædelserne bør derfor kunne tage højde for

forskelle mellem virksomhedernes størrelse, således at eventuel bøde også vil være

følelig for store virksomheder med mange ansatte og ikke fremstår som økonomisk

ubetydelig i lyset af virksomhedens størrelse.

Det bemærkes, at der ikke med den foreslåede § 49 ændres ved, at den pågældende

vil kunne anmode om at få et eventuelt bødeforelæg prøvet i retten.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 2, som fastsætter, at myndig-

heder, institutioner og sundhedspersoner er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen

for Patientsikkerhed at videregive oplysninger fra patientjournaler m.v. og omsorgs-

journaler, i det omfang det er nødvendigt for styrelsens beslutning om at træffe foran-

staltninger i medfør af kapitel 5, bemærkes det, at bestemmelsen giver styrelsen hjem-

mel til at indhente de journaloplysninger, som måtte være nødvendige for, at styrelsen

kan få en sag herom tilstrækkeligt oplyst og dermed sikre det fornødne grundlag for at

kunne træffe sådanne foranstaltninger. Til sammenligning har Styrelsen for Patientsik-

kerhed i forbindelse med styrelsens tilsynsvirksomhed ligeledes hjemmel til at kunne

indhente de oplysninger, herunder journaloplysninger, der er nødvendige for tilsynet,

fra de personer og myndigheder, som styrelsen fører tilsyn med. Der henvises i den

forbindelse til sundhedslovens § 213 a, stk. 1, og § 6, stk. 1 og 2, i lov om autorisation

af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

For så vidt angår de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 49, stk. 4

–

6, bemær-

kes det, at der ikke i forbindelse med udmøntning af disse bestemmelser vil kunne

fastsættes regler, som har karakter af frihedsberøvelse. Der henvises i øvrigt til den

samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 83 for en nærmere beskrivelse af bestemmel-

serne i § 49, stk. 4

–

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Annette Baun Knudsen

Side 3