Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2328883_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1577239
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 79 (L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V), Ellen
Trane Nørby (V), Sophie Løhde (V), Jane Heitmann (V), Martin Geertsen (V), Marlene
Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 79:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan der, jf. bemærkningerne til § 24, side 130,
ville kunne fastsættes regler for private boliger, herunder hensynet til anden lovgiv-
ning.”
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan der vil kunne fastsættes regler for private
boliger, kan jeg henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål 78 (SUU L 134).
Særligt for så vidt angår hensynet til anden lovgivning bemærkes det, at det følger af
det foreslåede § 24, stk. 1, 3. pkt., at regler om forbud mod, at flere personer befinder
sig på samme sted, der måtte blive fastsat i medfør af § 24, stk. 1, 1. pkt., kan fravige
anden lovgivning. Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende bestem-
melse i epidemilovens § 6, stk. 1, 4. pkt.
Forslaget indebærer, at regler fastsat i eller i medfør af anden lovgivning vil kunne fra-
viges ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen i § 24.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 24, vil det vil navnlig gælde
bestemmelser, som eksempelvis giver ret til at afholde og deltage i forsamlinger, ar-
rangementer, begivenheder m.v., herunder generalforsamlinger og møder i selskaber
eller foreninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af det foreslåede § 24, stk. 2, at regler
fastsat i medfør af bestemmelsen ikke vil kunne omfatte domstolene og Folketinget.
Reglerne vil endvidere ikke kunne omfatte forsamlinger med et politisk eller andet me-
ningsbefordrende øjemed, eksempelvis demonstrationer eller møder i politiske par-
tier.
Det forudsættes endvidere, at regler om forbud ikke vil omfatte almindelig tilstedevæ-
relse på en arbejdsplads. Reglerne vil dog kunne omfatte arrangementer m.v. på en
arbejdsplads, f.eks. fællesmøder. Der henvises til den foreslåede § 24 og bemærknin-
gerne hertil.
./.
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvordan der ville kunne fastsættes regler for private boliger, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2