Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1577232
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 77 (L 134
–
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V), Ellen
Trane Nørby (V), Sophie Løhde (V), Jane Heitmann (V), Martin Geertsen (V), Marlene
Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 77:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor § 28 ikke er omfattet af automatisk domstols-
prøvelse, herunder redegøre for mulighederne for at det lade ske.”
Svar:
Lovforslaget indeholder en række bestemmelser, der giver hjemmel til indgreb, der vil
kunne udgøre frihedsberøvelse. Det drejer sig bl.a. om lovforslagets § 15 om isolation.
Med lovforslaget foreslås der indført en automatisk domstolsprøvelse
–
og ikke blot
domstolsprøvelse efter begæring
–
ved individuelle påbud om foranstaltninger, som
har karakter af frihedsberøvelse. Det vil herefter ikke være et krav, at den pågældende
eller dennes repræsentant anmoder om, at sagen indbringes for retten, idet Styrelsen
for Patientsikkerhed vil skulle indbringe sagerne for retten, uanset om der fremsættes
anmodning herom.
Den foreslåede ordning for automatisk domstolsprøvelse vil indebære, at hvis Styrel-
sen for Patientsikkerhed træffer en afgørelse eller meddeler et påbud i medfør af den
foreslåede § 14 om indlæggelse, § 15 om isolation, § 21 om dørlåsning m.v. eller § 26
om afspærring af områder, der har karakter af frihedsberøvelse, skal styrelsen auto-
matisk indbringe sagen for retten til prøvelse. Med den foreslåede § 64, stk. 1, foreslås
det, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal indbringe sagen for retten inden 5 søgne-
dage efter, at styrelsen har truffet afgørelse eller meddelt påbud efter de foreslåede
§§ 14, 15, 21 og 26.
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der er tale om friheds-
berøvelse. For så vidt angår grundlovens § 71 kan der henvises til afsnit 7.1.2 i de al-
mindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag.
I modsætning til de foreslåede §§ 14, 15, 21, og 26, der vedrører individuelle påbud,
som meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed, indebærer den foreslåede § 28, at der
i medfør af bestemmelsen vil kunne fastsættes regler om, at en flerhed af personer,
som har befundet sig på steder m.v. med konstateret smitte, skal lade sig undersøge
og isolere. Der vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler både i de
situationer, hvor det ikke er muligt at identificere de enkelte personer, men også i de
tilfælde, hvor det vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at identificere hver
enkelt person.