Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2329101_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1575051
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 69 (L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 69:
”Hvordan
bliver de 21 pladser i det foreslåede folketingsudvalg nærmere fordelt?”
Svar:
Det kan oplyses, at fremgangsmåden ved valg af medlemmer af udvalg i tilfælde, hvor
kompetencen tilkommer Folketinget, er reguleret af grundlovens § 52, som både gæl-
der for egentlige folketingsudvalg og øvrige udvalg mv., jf. Jens Peter Christensen m.fl.,
Grundloven med kommentarer (2015), side 337. Det fremgår af grundlovens § 52, at
valget sker efter forholdstal.
Nærmere regler om fremgangsmåden fremgår af § 36 i Folketingets Forretningsorden:
Ӥ
36.
Når Folketinget skal vælge medlemmer til udvalg, kommissioner og
hverv, sker det efter forholdstal (grl § 52). Beregningen sker efter følgende prin-
cipper: Tingets medlemmer deles efter valggrupper, der hver for sig omfatter
de folketingsgrupper og medlemmer, der har anmeldt til formanden at ville
stemme sammen i et eller flere nærmere angivne tilfælde for en vis tid eller
indtil videre. Hver valggruppes medlemstal opføres derefter på en særskilt liste,
og antallet deles på listen med 1, 2, 3 osv., indtil hver listes stemmetal er delt
med et tal så stort som det antal, der i det højeste kan ventes at blive listen til
del. Det største af de delingstal, der er fremkommet på den nævnte måde, giver
den valggruppe, som det er tilfaldet, ret til pladsen som nr. 1. Det næststørste
giver ret til pladsen som nr. 2 osv., indtil man har nået det fulde antal, som skal
vælges. Er delingstal lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Hver
valggruppe meddeler gennem Lovsekretariatet formanden, hvilke folketings-
grupper og medlemmer valggruppen består af, og hvem valggruppen har udpe-
get til de pågældende valg. Lovsekretariatet kontrollerer på formandens vegne,
at valggruppen har udpeget det antal, som den er berettiget til efter forholds-
talsberegningen. Formanden oplæser derefter navnene på de valgte eller for-
anlediger, at navnene indgår i referatet af Folketingets forhandlinger uden at
være læst op.”
Fremgangsmåden er endvidere nærmere beskrevet i Håndbog for Folketingsarbejde
(2015), s. 55-56:
”Folketi gets udvalg har efter folketi gsvalget
5 9 edlemmer.
Udvalget
for Forretningsordenen har dog 21 medlemmer, og Udvalget til Valgs Prøvelse,
Finansudvalget og Indfødsretsudvalget har 17 medlemmer.
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om fordelingen af de 21 pladser i folketingsudvalget, til sundhedsministeren
Valg til udvalgene sker efter forholdstal, men det er almindeligt, at folketings-
grupperne slutter sig sammen i
sædvanligvis to store
valggrupper, og plad-
serne fordeles så efter forholdstal mellem valggrupperne. Inden for valggrup-
perne fordeles pladserne i praksis efter aftaler mellem folketingsgrupperne.
Fremgangsmåden betyder, at små folketingsgrupper bliver tilgodeset, idet de
ofte får flere pladser i udvalgene, end deres mandattal berettiger. Fordelingen
af udvalgsposter kan betyde, at en folketingsgruppe ikke har lige mange med-
lemmer i alle udvalgene. Det kan også medføre, at folketingsgrupper, der ikke
tilsammen har et flertal i Folketingssalen, alligevel kan have et flertal i visse ud-
valg eller omvendt.
Lovsekretariatet udarbejder ved et nyt folketingsår eller efter nyvalg på bag-
grund af meddelelser fra folketingsgrupperne og valggrupperne en liste over
udvalgenes medlemmer. Medlemmerne fra den største valggruppe står først.
Inden for hver valggruppe står medlemmerne fra den største folketingsgruppe
først med de afvigelser, der følger af aftaler mellem folketingsgrupperne om
pladsfordelingen. Rækkefølgen på listen er angivet med numre og har betyd-
ning i situationer, hvor hverken formanden eller næstformanden kan være til
stede. I disse situationer er det praksis, at udvalget udpeger mødelederen efter
rækkefølge på edle sliste .”
Som det fremgår af håndbogen, foretages beregningen af, hvordan pladserne fordeles,
af Folketingets Lovsekretariat på baggrund af meddelelser fra folketingsgrupperne og
valggrupperne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2