Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1567904
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 6 (L 134
–
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren oplyse, hvorledes inddragelse af særligt sagkyndige kan gøres til en for-
pligtelse i Epidemikommissionen modsat den nuværende formulering i det fremsatte
lovforslag, hvor inddragelse af relevante aktører blot er en mulighed for kommissio-
nen?”
Svar:
Formålet med forslaget om Epidemikommissionens mulighed for at inddrage særligt
sagkyndige er at sikre tilførsel af relevant viden eller praktisk erfaring til kommissionen
inden for et område, som er af betydning for et emne, som kommissionen skal drøfte.
Med forslaget sikres det, at Epidemikommissionen vil kunne invitere repræsentanter
fra andre myndigheder og sagkyndige, som måtte være i besiddelse af en viden eller
praktisk erfaring inden for et område, som er af betydning for det emne, som kommis-
sionen skal drøfte. Det forudsættes, at kommissionen inddrager de eksperter, organi-
sationer m.v., som kommissionen finder nødvendige.
Der er efter Sundhedsministeriets opfattelse således ikke grundlag for at gøre inddra-
gelse af særligt sagkyndige som beskrevet i spørgsmålet til en forpligtelse, ligesom der
med den foreslåede sammensætning af Epidemikommissionen efter ministeriets op-
fattelse er fundet en fornuftig balance mellem effektivitetshensyn og behovet for en
bred sammensætning af kommissionen.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 7 og 8 og bemærkningerne hertil samt afsnit
5.1. i det kommenterede høringsnotat.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund