Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2329107_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1571785
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 54 (L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 54:
”Ka
i istere oplyse, o f.eks. beboere på et plejehje
æssigt afskåret fra sa tlige af si e aller ær este?”
eller bosted ka
blive lov-
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 29 om Styrelsen for Patient-
sikkerheds påbudskompetence, vil et påbud om at fastsætte restriktioner eller forbud
bl.a. kunne omhandle besøgende. Der vil f.eks. kunne fastsættes restriktioner for an-
tallet af besøgende, herunder at der kun er adgang for et bestemt antal personer ad
gangen på de pågældende institutioner, at kun et vist antal nære pårørende pr. beboer
har adgang til besøg, eller krav om, at besøg skal foregå i et bestemt tidsrum eller ske
på en bestemt måde.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin-
delse med udstedelse af et påbud om at fastsætte restriktioner eller forbud samtidigt
fastsætter undtagelser dertil, f.eks. for at sikre mulighed for besøg i et vist omfang fra
nære pårørende.
Ved nære pårørende forstås ægtefælle, faste samlevende, faste partner, forældre,
børn og børnebørn. Fjernere slægtninge, søskende, stedbørn eller plejebørn, plejefa-
milier, en god ven eller fast besøgsven vil også efter omstændighederne kunne anses
som nære pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever
eller børn.
Et forbud mod adgang til institutionen vil eksempelvis ikke kunne omfatte nære pårø-
rende, hvor der er tale om et uopsætteligt besøg til en kritisk syg person.
Tilsvarende fremgår af bemærkninger til den foreslåede § 30, hvorefter en minister
ved samfundskritiske sygdomme kan fastsætte restriktioner og forbud for hele eller
dele af landet.
Det bemærkes, at det forudsættes, at fastsættelse af restriktioner og forbud, herunder
ved påbud eller gennem fastsatte regler, sker under hensyntagen til særligt sårbare
personer, herunder eksempelvis personer med handicap. Endelig skal det understre-
ges, at påbud skal være nødvendige, så kortvarige som mulig og stå i rimelig forhold til
formålet med påbuddet, ligesom den mindst indgribende og mest skånsomme foran-
staltning skal anvendes, hvis den er tilstrækkelig til at opnå formålet. Endelig vil et på-
bud skulle ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde det
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm., om beboere på f.eks. plejehjem og bosteder kan afskæres fra samtlige deres allernærmeste, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2