Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2329409_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1571388
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 46 (L 134 – Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 46:
”Vil ministeren kommentere på de bekymringer, som bl.a. Institut for Menneskerettig-
heder rejser i deres høringssvar i forhold til §§ 29-30 om indgreb i borgeres eget hjem?”
Svar:
Det er efter min opfattelse afgørende at værne om og beskytte de personer eller per-
songrupper, som på grund af f.eks. alder eller svækket helbred eller immunforsvar kan
være særligt sårbare, hvis de smittes med en alment farlig sygdom.
Det er derfor af væsentlig betydning, at der fortsat er mulighed for at fastsætte restrik-
tioner for udefrakommendes adgang til steder, hvor disse personer bor eller opholder
sig, særligt hvor personer bor tæt, hvor der er fælleslokaler, og hvor der er fælles til-
knyttet personale, f.eks. på sygehuse, plejehjem og -centre, botilbud m.v. Det gælder
både af hensyn til personen og beboeren selv, men også af hensyn til andre personer,
beboere og ansatte, som kan risikere at blive smittet.
./.
Jeg kan desuden henvise til mit samtidige svar på spørgsmål 10 og til afsnit 13.5 i det
kommenterede høringsnotat.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund