Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2329408_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1567989
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 10 (L 134 – Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren være åben for at indsætte mulighed for at fastholde mulighed for be-
søg, der hvor det rent fysisk og praktisk er muligt at opretholde den mulighed uden
sundhedsmæssig risiko for naboer, medboere m.v., f.eks. hvor der er egen indgang til
borgerens bolig? Og vil ministeren se på muligheden for skærpet pligt for myndigheder
og institutionerne til at vejlede borgere om, hvordan de kan holde kontakten under
besøgsforbud, til at hjælpe med forsvarlige måder at mødes på (med f.eks. de rette
hygiejnetiltag,”
Svar:
Det er efter min opfattelse afgørende at værne om og beskytte de personer eller per-
songrupper, som på grund af f.eks. alder eller svækket helbred eller immunforsvar kan
være særligt sårbare, hvis de smittes med en alment farlig sygdom.
Det er derfor af væsentlig betydning, at der fortsat er mulighed for at fastsætte restrik-
tioner for udefrakommendes adgang til steder, hvor disse personer bor eller opholder
sig, særligt hvor personer bor tæt, hvor der er fælleslokaler, og hvor der er fælles til-
knyttet personale, f.eks. på sygehuse, plejehjem og -centre, botilbud m.v. Det gælder
både af hensyn til personen og beboeren selv, men også af hensyn til andre personer,
beboere og ansatte, som kan risikere at blive smittet.
Det vil efter min opfattelse ikke være hensigtsmæssigt allerede på forhånd at ind-
skrænke mulighederne for at fastsætte restriktioner eller forbud. En sådan indskrænk-
ning vil kunne risikere at medføre, at vi på ny står en i situation, hvor vi ikke har de
nødvendige værktøjer til at kunne håndtere en opstået sundhedskrise. Reglerne bør
derimod efter min opfattelse være fremtidssikrede og fleksible, så de også kan rumme
fremtidige ukendte sygdomme, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af eller ud-
sigterne for.
Af hensyn til fleksibiliteten og retssikkerheden foreslås det derfor også, at de foreslå-
ede foranstaltninger skal være nødvendige, så kortvarige som muligt og stå i rimeligt
forhold til formålet med foranstaltningen, ligesom den mindst indgribende og mest
skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formå-
let. Desuden skal foranstaltninger ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at op-
retholde foranstaltningen.
Det betyder f.eks., at der ikke nødvendigvis pr. automatik kan fastsættes de mest ind-
gribende foranstaltninger, og at det skal overvejes, om der eksempelvis kan være
grundlag for at fastsætte undtagelser til en restriktion eller et forbud.
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvordan ældres ret til egen bolig på et plejecenter sikres, til sundhedsministeren
Jeg er desuden enig i, at det er vigtigt at være opmærksom på borgerens trivsel under
en periode med restriktioner eller forbud. Jeg har derfor også en klar forventning om,
at den pågældende driftsherre og ledelsen på det pågældende sted er opmærksom på
behovet for kontakt med nære pårørende og hjælper til med alternativer til besøg på
stedet. Det kan f.eks. være kontakt via video eller besøg væk fra plejehjemmet f.eks.
hos familien.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2