Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1561731
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 4 (L 134
–
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundheds- og ældre-
ministeren, som hermed besvares af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 4:
Ministeren bedes oplyse, om lovforslaget angiver en maksimal gyldighedsperiode for
besøgsrestriktioner på plejehjem
–
og hvis ikke
–
oplyse hvilke overvejelser ministeren
har i den retning?
Svar:
Efter den forslåede §§ 29, stk. 1, kan Styrelsen for Patientsikkerhed påbyde kommu-
nalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller forbud mod
adgangen til eller brugen af kommunale plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser,
anbringelsessteder, botilbud og lignende og private alternativer dertil beliggende i den
pågældende kommune. Bestemmelsen finder anvendelse ved alment farlige og sam-
fundskritiske sygdomme.
Vedkommende minister kan derudover i medfør af den foreslåede § 30
–
ved sam-
fundskritiske sygdomme
–
efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fast-
sætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud mod adgan-
gen til eller brugen af offentlige og private plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser,
anbringelsessteder, botilbud og lignende, sygehuse og klinikker eller lignende institu-
tioner, hvor personer permanent eller midlertidigt har bopæl eller ophold.
Der er med det fremsatte lovforslag alene lagt op til, at regler, som udstedes i medfør
af den foreslåede § 30
–
og således ikke restriktioner, som fastsættes på baggrund af
et konkret påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed
–
skal fastsættes med en maksimal
gyldighed på fire uger, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere
gyldighedsperiode.
Jeg finder imidlertid, at der bør gælde den samme retsstilling, uanset om restriktio-
nerne fastsættes ved bekendtgørelser eller efter et konkret påbud. Jeg agter derfor at
fremsætte et ændringsforslag herom, således at de restriktioner, som fastsættes på
baggrund af et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, også kan fastsættes med en
maksimal gyldighed på fire uger ad gangen. Jeg kan henvise til det kommenterede hø-
ringsnotat pkt. 13.10.
Ændringsforslaget vil blive oversendt til udvalget snarest.