Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2329117_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1561707
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 2 (L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundheds- og ældre-
ministeren, som hermed besvares af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren
bedes oplyse, om besøgsrestriktioner i forhold til plejehjemsbeboeres
private boliger er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?”
Svar:
Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at lovforslaget, herunder dets §§ 29-30 om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje- og
omsorgsinstitutioner, kan gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention (EMRK).
Som det fremgår af afsnit 7.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, følger
det af EMRK artikel 8, at enhver har ret til respekt for privatliv og familieliv, sit hjem og
korrespondance. EMRK artikel 8 er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres indgreb heri,
hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund (op-
fylder kravet om proportionalitet) til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelses-
værdige formål, herunder hensynet til at beskytte sundheden, jf. bestemmelsens stk.
2.
Som det desuden fremgår af afsnit 7.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
kan flere af de foreslåede bestemmelser medføre, at der vil kunne tages foranstaltnin-
ger, som vil kunne udgøre eller medføre indgreb i bl.a. rettighederne efter EMRK artikel
8. Det bemærkes i den forbindelse, at de nævnte indgreb vil være foreskrevet ved lov,
herunder de foreslåede bestemmelser i §§ 29 og 30 i lovforslaget, og forfølge vægtige
hensyn til den offentlige sundhed, herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme
smitte med bl.a. alment farlige sygdomme her i landet. Det er Sundhedsministeriets
vurdering, at de foreslåede bestemmelser ikke går videre, end hvad der er nødvendigt
for at varetage dette hensyn. Ministeriet har herved lagt vægt på, at indgrebene som
nævnt vil forfølge vægtige hensyn til den offentlige sundhed, herunder hensynet til at
forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige eller samfundskritiske syg-
domme her i landet. Der er endvidere lagt vægt på, at det bl.a. følger af lovforslagets
§ 23, at indgrebene alene vil blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstræk-
ning, som efter en konkret vurdering er nødvendigt og rimeligt for at beskytte hensynet
til den offentlige sundhed. Indgrebene vil skulle ophæves, når disse betingelser ikke
længere er opfyldt.
Med venlig hilsen
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om besøgsrestriktioner på plejehjem er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til sundheds- og ældreministeren
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2