Sundhedsudvalget 2020-21
L 134
Offentligt
2328521_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1567996
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 11
(
L 134
Forslag til lov om epidemier (epidemiloven)) til sundhedsmi-
nisteren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder
Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan sundhedspersoner, der ikke ønsker at deltage i
eller udøve indgreb mod enkeltpersoner, som gennemføres ved tvang, er stillet? Vil
ministeren oplyse, om der allerede er en mulighed for sundhedspersoner at frasige
sig at deltage i tvangsbehandling eller -indgreb i eksisterende lovgivning? Vil ministe-
ren være med til at sikre, at sundhedspersoner i sundhedsvæsenet ikke kan gives fag-
disciplinær kritik eller sanktioner for at udføre påbud, som iværksættes efter et på-
bud fra Styrelsen for Patientsikkerheden i henhold til epidemiloven? Vil ministeren
oplyse, om sådanne påbud er en del af de automatiske domstolsprøvninger?”
Svar:
Jeg er meget opmærksom på, at større udbrud af smitsomme sygdomme og epide-
mier kan medføre, at det kan være nødvendigt at tilpasse behandlingen til den for-
håndenværende kapacitet, ligesom det kan medføre, at sundhedspersoner udsættes
for et ekstraordinært arbejdspres og arbejdsbyrde, f.eks. ved arbejde i meget lange
perioder uden pauser og under meget stort pres. En sådan ekstraordinær situation vil
kunne indebære øget risiko for fejl.
Der findes dog ikke grundlag for generelt at tilsidesætte de almindelige regler om, at
behandling skal ske under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed og i overens-
stemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Af hensyn til patientsikkerheden findes det heller ikke hensigtsmæssigt generelt at
fravige reglerne om patienternes adgang til at klage over behandling eller reglerne
om tilsyn med sundhedspersoner. Det gælder uanset, at behandlingen måtte blive
udført på baggrund af et påbud.
Jeg har dog en klar forventning om, at klage- og tilsynsmyndighederne ved behandlin-
gen af sager har fuld opmærksomhed på de særlige omstændigheder, der kan fore-
komme under disse ekstraordinære situationer, således at frygten for at begå fejl ikke
afholder sundhedspersoner fra at bidrage, også på områder som ikke er sundheds-
personens normale arbejdsområde.
Spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte sundhedsperson skal have mulighed for at fra-
sige sig at indgå i
eller udføre
foranstaltninger er efter Sundhedsministeriet opfat-
telse et ansættelsesretligt spørgsmål.
L 134 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan sundhedspersoner, der ikke ønsker at deltage ved tvangsindgreb, er stillet, til sundhedsministeren
Jeg kan dertil oplyse, at de foreslåede bestemmelser - om, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed kan anmode den offentlige eller private institution, behandlingssted eller lig-
nende om at sikre, at en afgørelse gennemføres, og at styrelsen ligeledes efter an-
modning fra den offentlige eller private institution, behandlingssted eller lignende
kan tillade, at der med henblik på at gennemføre og opretholde en foranstaltning,
kan benyttes fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel af den pågældende
og aflåsning af lokaler, hvori den pågældende befinder sig - ikke pålægger enkelte
sundhedspersoner at gennemføre foranstaltninger.
Jeg har en klar forventning om, at den pågældende driftsherre og arbejdsgiver sikrer,
at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, herunder
også sikrer, at de medarbejdere, som får til opgave at gennemføre foranstaltnin-
gerne, har de rette kompetencer og er behørigt instrueret i de opgaver, som persona-
let måtte stå overfor.
Som forudsat i den politiske aftale af 18. december 2020 om en ny epidemilov følger
det af den foreslåede § 64, stk. 1, at der vil være automatisk domstolsprøvelse ved in-
dividuelle påbud om foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cecilie Salejärvi Pedersen
Side 2