Sundhedsudvalget 2020-21
L 134 Bilag 9
Offentligt
2331661_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Koordineret med: JURA, MED,
BESS
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1557761
Dato: 07-02-2021
Ændringsforslag til L 134
–
lov om epidemier (epidemiloven)
Ændringsforslag
Af
sundhedsministeren,
tiltrådt af […]
Til § 7
1)
Stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Sundhedsministeren udpeger herudover efter samme fremgangsmåde en næstformand
og en stedfortræder for hvert medlem«.
[Præcisering af fremgangsmåden for udpegningen af en næstformand og stedfortrædere
for medlemmerne]
Til § 12
2)
I
stk. 2, 2. pkt.,
ændres »anmoder Styrelsen for Patientsikkerhed den pågældende
institution, behandlingssted eller lignende om at« til: »skal den pågældende institution m.v.
efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed«.
[Pligt for offentlige og private institutioner, behandlingssteder eller lignende til at
gennemføre en opfordring til frivillig medvirken efter anmodning fra Styrelsen for
Patientsikkerhed]
Til § 21
3)
I overskriften før paragraffen indsættes efter »foranstaltninger«: »på offentlige og
private institutioner, behandlingssteder og lignende«.
[Præcisering af overskrift]
Til § 23
4)
Som
stk. 5
indsættes:
»Stk.
5.
Restriktioner eller forbud, der fastsættes i medfør af §§ 29, 31 og 33, kan fastsættes
med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen.«
[Gyldighedsperiode for forbud og restriktioner efter §§ 29, 31 og 33]
Til § 28
5)
Som
stk. 2
indsættes:
»Stk.
2.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler
om, at politiet kan anvende den fornødne magt for at sikre, at regler fastsat i medfør af
stk. 1 overholdes.«
[Bemyndigelsesbestemmelse vedr. politiets bistand]
Til § 40
6)
I
stk. 1, 1. pkt.,
ændres »nærmere angivne lande« til: »udlandet«.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
[Præcisering af anvendelsesområde]
7)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk.
2.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler
om, at politiet kan anvende den fornødne magt for at sikre, at regler fastsat i medfør af
stk. 1 overholdes.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
[Bemyndigelsesbestemmelse vedr. politiets bistand]
Til § 50
8)
I
stk. 2, 1. pkt.,
ændres »passager« til: »passagerer og besætningsmedlemmer, hvis det
er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom«.
[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte oplysninger om besætningsmedlemmer og
præcisering af betingelserne for at anvende bestemmelsen]
9)
Som
stk. 4
indsættes:
»Stk. 4.
Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte
regler om, at den ansvarshavende for et transportmiddel eller dennes befuldmægtigede
skal udlevere bestemte oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed straks ved ankomsten
til landet, når det er nødvendigt for at hindre indførelse i landet af eller udbredelse af smitte
med alment farlige eller samfundskritiske sygdomme. Sundhedsministeren kan endvidere
efter forhandling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om, i hvilken form
oplysninger efter 1. pkt. skal udleveres.«
[Bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om pligt for ansvarshavende for
transportmidler til at udlevere bestemte oplysninger, herunder i hvilken form]
Til § 51
10)
I
stk. 2
ændres »helgenomsekventering« til: »gensekventering«.
[Præcisering af anvendelsesområde]
Til § 52
11)
I
stk. 4
ændres »§ 3« til: »§ 3, stk. 1,«, »beføjelser som disse« ændres til: »beføjelser,
som styrelsen«, og »eller private« udgår.
[Præcisering af anvendelsesområde]
Til § 57
12)
Ordene »denne lov« ændres til: »denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov«.
[Præcisering af at bestemmelsen ikke alene omfatter foranstaltninger efter loven men også
efter regler udstedt i medfør af loven]
Til § 61
13)
I
stk. 1
ændres »denne lov eller regler fastsat i medfør heraf« til: »§ 13, § 14, stk. 1, §
15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og § 21, stk. 2
,
«.
[Præcisering af Ankenævnet for Epidemilovens kompetence]
Side 2
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
14)
I
stk. 6
indsættes efter »give anledning til tvivl«: », og regler om sekretariatets
kompetence til at træffe afgørelse i sager«.
[Delegation af Ankenævnet for Epidemilovens kompetence til nævnets sekretariat]
Til § 62
15)
I
stk. 1
ændres »der skal være dommer,« til: »en næstformand«.
[Konsekvens af det foreslåede nr. 16, hvori der fastsættes krav til, at både formand og
næstformand skal være dommere]
16)
I
stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »formand«: »og næstformand, der begge skal være
dommere,«.
[Præcisering af at både formand og næstformand skal være dommere]
17)
I
stk. 2, 3. pkt.,
ændres »udpeger« til: »beskikker«, og »en næstformand og« udgår.
[Lovteknisk præcisering af at de fire medlemmer beskikkes og konsekvens af det
foreslåede nr. 16]
18)
I
stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »Nævnets medlemmer«: »udpeges eller«.
[Lovteknisk præcisering af at formand og næstformand udpeges]
19)
I
stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter »formanden«: », næstformanden«, og efter »formand«
indsættes: », ny næstformand«.
[Konsekvens af det foreslåede nr. 16]
20)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Ved afgørelsen af sager sammensættes Ankenævnet for Epidemiloven af
formanden eller næstformanden og de fire beskikkede medlemmer.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
[Præcisering af hvilke medlemmer, der skal deltage ved nævnets behandling af sager]
Til § 65
21)
I
stk. 1, nr. 1,
ændres »og § 26, stk. 1.« til: »eller § 26, stk. 1,«.
[Lovteknisk ændring]
22)
I
stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 25, stk. 1.« til: »§ 25, stk. 1, eller«.
[Lovteknisk ændring]
23)
I
stk. 1, nr. 3,
ændres »og« til: »eller«.
[Lovteknisk ændring]
24)
I
stk. 2
ændres »bøde, den« til: »bøde den, «.
[Lovteknisk ændring]
25)
I
stk. 3
ændres »udstedes« til: »fastsættes«.
[Sproglig ændring]
Til § 67
26)
I
stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »1. oktober 2020,«: »som ændret ved lov nr. 160 af 3.
februar 2021,«.
[Lovteknisk ændring som følge af lov nr. 160 af 3. februar 2021]
Side 3
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
27)
I
stk. 4
indsættes efter »12 a-f«: »§ 16 a«, og »1. oktober 2020, ophæves den 15. april
2020« ændres til: »1. oktober 2020, som ændret ved lov nr. 160 af 3. februar 2021, ophæves
den 15. april 2021«.
[Ændring af overgangsbestemmelse som følge af bl.a. en ændring af epidemiloven efter lov-
forslagets fremsættelse samt sproglig korrektion]
Til § 68
28)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I
§ 157 a, stk. 6, 2. pkt.,
og
stk. 11, 1. pkt.,
ændres »det danske
børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn« til: »de danske
vaccinationsprogrammer, eller som tilbydes personer«.
02.
Efter § 158 a indsættes i
kapitel 43:
Ȥ 158 b.
Personer, der ikke har bopæl her i landet og ikke har ret til vaccination under
ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler, kan under midlertidigt
ophold gives adgang til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke vaccinationer der er omfattet,
herunder om,
1) hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccination mod,
2) hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination på hvilke vilkår, og
3) hvordan tilbud om vaccination gives.««
[Forbedret tilslutning til vaccinationsprogrammer og indsættelse af ny paragraf om adgang
til vaccination for personer uden bopæl i Danmark.]
29)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 232 a,
indsættes i
stk. 1,
efter »sundhedsfagligt udstyr,«:
»lægemidler,«.
[Hjemmel til, at regioner kan yde donation af lægemidler, herunder vacciner.]
Til § 69
30)
I
nr. 2
indsættes i den indledende tekst efter »§ 76 indsættes«: »i
kapitel 9«.
[Lovteknisk præcisering af placeringen af den foreslåede nye bestemmelse]
31)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 76 a, stk. 3,
ændres »stk. 1-3« til: »1. pkt., og stk. 1 og 2«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 70
32)
I indledningen udgår »senest«, og »og § 2 i lov nr. 1942 af 15. december 2020, foretages
følgende ændringer« ændres til: », § 2 i lov nr. 1942 af 15. december 2020, § 1 i lov nr. 124
af 30. januar 2021 og § 4 i lov nr. 160 af 3. februar 2021, foretages følgende ændring:«.
[Lovteknisk ændring]
33)
Nr. 1
affattes således:
»1. I
§ 469, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »foranstaltninger efter § 16 a i lov om foranstaltninger
mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme« til: »afgørelser, påbud og
foranstaltninger efter epidemiloven«.
[Konsekvensændring som følge af lov nr. 160 af 3. februar 2021]
Side 4
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Til § 72
34)
I
nr. 1
indsættes efter »§ 33«: »i epidemiloven«.
[Lovteknisk præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter det foreslåede § 7, stk. 2, 1. pkt., består Epidemikommissionen af en formand og et
medlem, der udpeges af sundhedsministeren, og ni medlemmer, der udpeges af
sundhedsministeren efter indstilling fra henholdsvis erhvervsministeren, finansministeren,
justitsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum
Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner.
Det følger således af bestemmelsen, at Epidemikommissionen skal sammensættes af i alt
11 personer, der vil bestå af en formand, som udpeges af sundhedsministeren, og 10
medlemmer, hvoraf det ene medlem udpeges af sundhedsministeren, og 9 andre
medlemmer, som udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra hver myndighed m.v.
Sundhedsministeren vil således uden en indstilling skulle udpege en formand og et medlem,
hvorimod udpegningen af de øvrige 9 medlemmer skal ske efter indstilling fra henholdsvis
erhvervsministeren, finansministeren, justitsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed,
Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner.
Videre følger det efter det forslåede § 7, stk. 2, 2. pkt., at sundhedsministeren efter samme
fremgangsmåde udpeger en næstformand og stedfortrædere af medlemmerne.
Det foreslås med nyaffattelsen af
§ 7, stk. 2, 2. pkt.,
at sundhedsministeren herudover efter
samme fremgangsmåde udpeger en næstformand og en stedfortræder for hvert medlem.
Der er alene tale om en præcisering af den nærmere fremgangsmåde for udpegning af en
næstformand og stedfortrædere, som findes i lovforslagets § 7, stk. 2, 2. pkt., med henblik
på at tydeliggøre, at næstformanden og stedfortræderne ikke skal udpeges blandt de
allerede udpegede medlemmer, men at fremgangsmåden for udpegningen i øvrigt vil være
den samme som ved udpegningen af henholdsvis formand og medlemmerne af
kommissionen. Efter forslaget vil næstformanden som suppleant for formanden kunne
træde til, hvis formanden er forhindret i at deltage i et møde, ligesom stedfortræderne vil
kunne deltage i et af kommissionens møder, hvis det respektive medlem, som den enkelte
stedfortræder er suppleant for, er forhindret i at deltage.
Til nr. 2
Det følger af lovforslagets § 12, stk. 2, 1. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed, forinden der
træffes afgørelse efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, skal
opfordre den person, som foranstaltningen påtænkes rettet imod, til frivilligt at medvirke
til at gennemføre foranstaltningen.
Bestemmelsen indebærer, at en foranstaltning over for en enkeltperson ikke må
iværksættes og opretholdes, før personen er blevet opfordret til frivilligt at medvirke til
foranstaltningen. Det betyder, at frivillig medvirken altid skal gå forud for Styrelsen for
Patientsikkerheds afgørelse om at iværksætte eller opretholde foranstaltninger om
Side 5
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
undersøgelse, indlæggelse, isolation, behandling eller rensning og andre foranstaltninger
over for personer, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof.
Opfordring til frivillig medvirken vil bl.a. omfatte information og motivation målrettet den
konkrete person. Opfordringen fra Styrelsen for Patientsikkerhed vil som udgangspunkt ske
telefonisk.
Kravet om, at den pågældende skal være blevet opfordret til frivilligt at medvirke til at
gennemføre foranstaltningen, inden Styrelsen for Patientsikkerhed træffer afgørelse i
medfør af § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, vil også gælde i de
tilfælde, hvor den person, som en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har
midlertidigt ophold på en institution, et behandlingssted eller lignende. I disse tilfælde vil
Styrelsen for Patientsikkerhed kunne anmode den pågældende institution m.v. om at sikre,
at opfordringen til frivilligt medvirken gennemføres.
Med ændringsforslaget foreslås der i
§ 12, stk. 2, 2. pkt.,
fastsat en pligt for den pågældende
institution, det pågældende behandlingssted eller lignende til at sikre, at en opfordring til
frivilligt at medvirke gennemføres, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed anmoder
institutionen herom. Det forudsættes, at den pågældende institution m.v. i sådanne tilfælde
sikrer den fornødne dokumentation for, at den pågældende person er blevet opfordret til
frivilligt at medvirke til at gennemføre foranstaltningen. Efter forslaget vil pligten både
omfatte offentlige og private behandlingssteder, institutioner eller lignende, og det vil
således for så vidt angår private institutioner ikke være et krav, at der fastsættes regler
herom i medfør af lovforslagets § 3, stk. 2.
Til nr. 3
Det foreslås at præcisere overskriften før lovforslagets § 21, således at anvendelsesområdet
for den foreslåede § 21 tydeliggøres i overskriften. Forslaget vil indebære, at det vil fremgå
af overskriften før § 21, at den foreslåede § 21 indeholder bestemmelser om gennemførelse
og opretholdelse af foranstaltninger på offentlige og private institutioner,
behandlingssteder og lignende.
Til nr. 4
Efter lovforslagets § 29, stk. 1 og 2, kan Styrelsen for Patientsikkerhed påbyde
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet for en bestemt periode at fastsætte restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje- og
omsorgsinstitutioner m.v. Efter stk. 3 kan vedkommende minister efter rådgivning fra
Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte restriktioner for eller forbud mod
adgangen til eller brugen af konkrete statslige institutioner, hvor personer permanent eller
midlertidigt har bopæl eller ophold, og som den pågældende minister har driftsansvaret for.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan desuden efter stk. 4 påbyde et konkret behandlingssted,
institution m.v., som ikke er omfattet af stk. 1-3, for en bestemt periode at fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behandlingsstedet,
institutionen m.v.
Efter lovforslagets § 31, stk. 1 og 2, kan Styrelsen for Patientsikkerhed desuden påbyde
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet for en bestemt periode at fastsætte restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige
institutioner, faciliteter m.v. Vedkommende minister kan efter stk. 3 efter rådgivning fra
Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte restriktioner for eller forbud mod
Side 6
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
adgangen til eller brugen af konkrete indendørs eller udendørs statslige institutioner og
faciliteter, som den pågældende minister har driftsansvaret for.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan derudover efter lovforslagets og § 33, stk. 1 og 2, påbyde
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet for en bestemt periode at fastsætte restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige og private dagtilbud, skoler og
andre uddannelsesinstitutioner. Vedkommende minister kan efter stk. 3 efter rådgivning
fra Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte restriktioner for eller forbud
mod adgangen til eller brugen af konkrete statslige dagtilbud, skoler og andre
uddannelsesinstitutioner m.v., som den pågældende minister har driftsansvaret for. Endelig
kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter stk. 4 påbyde en konkret uddannelsesinstitution
m.v., som ikke er omfattet af stk. 1-3, for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af uddannelsesinstitutionen m.v.
Der foreslås ikke med det fremsatte lovforslag regler om en maksimal tidsmæssig
gyldighedsperiode af disse påbud. Lovforslaget indeholder derimod en bestemmelse om, at
restriktioner og forbud, som efter de foreslåede § 30, 32 og 34 fastsættes ved
bekendtgørelse af vedkommende minister, alene kan fastsættes med en gyldighedsperiode
på højst fire uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere
gyldighedsperiode.
Med den foreslåede ændring foreslås det, at det fastsættes, at restriktioner eller forbud,
der fastsættes i medfør af §§ 29, 31 og 33 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst
fire uger ad gangen.
Med ændringen sikres det, at der vil gælde en gyldighedsperiode på højst fire uger ad
gangen for restriktioner og forbud, uanset om disse fastsættes efter de foreslåede §§ 29,
31 og 33 eller §§ 30, 32 og 34.
Til nr. 5
Der er ikke i lovforslagets § 28 fastsat bestemmelser om politiets bistand.
Det foreslås at indsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 28, stk. 2,
hvorefter sundhedsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler
om, at politiet kan anvende den fornødne magt for at sikre, at regler fastsat i medfør af det
foreslåede § 28, stk. 1, overholdes.
Politiets eventuelle anvendelse af magt i den forbindelse vil skulle ske i overensstemmelse
med bestemmelserne i politiloven. Det er politiet, der skønner, om betingelserne for
magtanvendelse er til stede. De generelle betingelser for politiets magtanvendelse findes i
politilovens § 16. Ifølge § 16, stk. 1, skal politiets magtanvendelse være nødvendig og
forsvarlig, og magtanvendelsen må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i
rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Desuden skal magt anvendes så
skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at eventuelle skader begrænses til
et minimum, jf. politilovens § 16, stk. 2.
Det bemærkes, at der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne fastsætte regler, som
giver politiet hjemmel til umiddelbart at gennemtvinge overholdelsen af reglerne. Det er
hensigten, at der ikke med hjemmel i bestemmelsen vil blive fastsat regler, der indebærer,
at politiet vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af krav om bl.a. isolation i medfør af
lovforslagets § 28, stk. 1. Politiet forudsættes således med forslaget alene at foretage de for
Side 7
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
politiet sædvanlige efterforskningsskridt, eksempelvis foranlediget af, at politiet modtager
en anmeldelse om eventuelle strafbare forhold.
Til nr. 6
Efter lovforslagets § 40, stk. 1, 1. pkt., kan sundhedsministeren efter forhandling med
vedkommende minister fastsætte regler om, at personer, der ankommer til landet fra eller
har bopæl i nærmere angivne lande, skal fremvise dokumentation for, at de ikke har en
nærmere bestemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig undersøge
for, om de pågældende har en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade
sig isolere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus.
Det foreslås, at det foreslåede § 40, stk. 1, ændres således at det fastsættes, at
sundhedsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler
om, at personer, der ankommer til landet fra eller har bopæl i udlandet, skal fremvise
dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, at de skal lade sig undersøge for, om de pågældende har en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at de om nødvendigt skal lade sig
indlægge til observation på et sygehus.
Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse ordlyden af § 40 i lovforslaget, således
at § 40, stk. 1, svarer til epidemilovens § 16 a, som blev vedtaget ved lov nr. 160 af 3. februar
2021.
Det bemærkes, at indsættelsen af § 16 a i epidemiloven bl.a. havde til formål at fremrykke
§ 40 i forslag til lov om epidemier med den modifikation, at det fremgår af den nye
bestemmelse i § 16 a, at reglerne kan fastsættes for personer, der ankommer til landet fra
eller har bopæl i udlandet, i stedet for, som det fremgår af lovforslagets § 40, stk. 1, at
reglerne kan fastsættes for personer, der ankommer til landet fra eller har bopæl i nærmere
angivne lande. Denne lovændring har etableret det lovgivningsmæssige grundlag for at
kunne fastsætte regler, hvor der stilles krav om, at indrejsende bl.a. skal lade sig teste og
isolere. Om baggrunden for indsættelsen af § 16 a henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3, og lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2, jf. FT, A, L
152, som fremsat af sundhedsministeren den 28. januar 2021.
Det forudsættes, at der ved fastsættelse af regler i medfør af den foreslåede § 40, der
fastsætter generelle krav for indrejsende, samtidig tages højde for og efter
omstændighederne fastsættes undtagelser for situationer og persongrupper, som kan
undtages fra kravet.
I forhold til et krav om isolation vil det bl.a. kunne vedrøre situationer, hvor det er
nødvendigt for den pågældende at bryde selvisolationen, eksempelvis hvis den pågældende
har behov for lægehjælp, undersøgelse, herunder at lade sig teste for den pågældende
sygdom, eller anden nødvendig behandling, der ikke kan tilbydes i hjemmet. Der vil
endvidere kunne fastsættes undtagelser ved f.eks. uopsætteligt besøg, eksempelvis til en
kritisk syg nærtstående, eller for lignende uopsættelige situationer, hvor det vil være
nødvendigt at bryde selvisolationen.
Ændringsforslaget vil indebære, at der i medfør af lovforslagets § 40, stk. 1, vil kunne
fastsættes generelle regler om krav til alle personer, der indrejser til Danmark fra udlandet,
uden at angive hvilke lande, de pågældende personer indrejser fra. Der vil også i medfør af
Side 8
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
lovforslagets § 40, stk. 1, som ændret ved dette ændringsforslag, kunne fastsættes regler,
der alene gælder for personer, der indrejser fra nærmere bestemte lande eller områder.
Derudover bemærkes det, at det er hensigten, at det i forbindelse med udmøntning af
bestemmelsen vil blive fastsat, at undladelse af at efterkomme de generelle regler om pligt
til at lade sig undersøge eller isolere vil kunne straffes med bøde. Det bemærkes dog i den
forbindelse, at der for særligt grove overtrædelser vil kunne idømmes en fængselsstraf.
Der henvises for så vidt angår det vejledende strafniveau til ændringsforslaget til
lovforslagets § 65, stk. 3.
Til nr. 7
Der er ikke i lovforslagets § 40 fastsat bestemmelser om politiets bistand.
Det foreslås at indsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 40, stk. 2,
hvorefter sundhedsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler
om, at politiet kan anvende den fornødne magt for at sikre, at regler fastsat i medfør af det
foreslåede § 40, stk. 1, overholdes.
Politiets eventuelle anvendelse af magt i den forbindelse vil skulle ske i overensstemmelse
med bestemmelserne i politiloven. Det er politiet, der skønner, om betingelserne for
magtanvendelse er til stede. De generelle betingelser for politiets magtanvendelse findes i
politilovens § 16. Ifølge § 16, stk. 1, skal politiets magtanvendelse være nødvendig og
forsvarlig, og magtanvendelsen må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i
rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Desuden skal magt anvendes så
skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at eventuelle skader begrænses til
et minimum, jf. politilovens § 16, stk. 2.
Det bemærkes, at der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne fastsætte regler, som
giver politiet hjemmel til umiddelbart at gennemtvinge overholdelsen af reglerne. Det er
hensigten, at der ikke med hjemmel i bestemmelsen vil blive fastsat regler, der indebærer,
at politiet vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af krav om bl.a. isolation i medfør af
lovforslagets § 40, stk. 1. Politiet forudsættes således med forslaget alene at foretage de for
politiet sædvanlige efterforskningsskridt, eksempelvis foranlediget af, at politiet modtager
en anmeldelse om eventuelle strafbare forhold.
Til nr. 8
Efter lovforslagets § 50, stk. 2, 1. pkt., kan sundhedsministeren efter forhandling med
vedkommende minister fastsætte regler om, at den ansvarshavende for et transportmiddel
skal registrere bestemte oplysninger om passagerer.
Det foreslås i lovforslagets
§ 50, stk. 2, 1. pkt.,
at ændre »passager«: til »passagerer og
besætningsmedlemmer, hvis det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med
alment farlige eller samfundskritiske sygdomme«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil
kunne anvendes til at fastsætte pligt for den ansvarshavende for et transportmiddel til at
registrere bestemte oplysninger om passagerer såvel som om besætningsmedlemmer.
Side 9
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at det præciseres i bestemmelsen, at det
er en grundlæggende betingelse for at fastsætte regler om, at den ansvarshavende for et
transportmiddel er forpligtet til at registrere nærmere bestemte oplysninger, at det er
nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med alment farlige eller
samfundskritiske sygdomme.
Baggrunden for den foreslåede ændring er navnlig at tilpasse bestemmelsen, således at
lovforslagets § 50, stk. 2, svarer til epidemilovens § 13 a, som blev vedtaget ved lov nr. 160
af 3. februar 2021.
Om baggrunden for indsættelsen af § 13 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2, og lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2, jf. FT, A, L 152, som fremsat
af sundhedsministeren den 28. januar 2021.
Med ændringen sikres endvidere parallelitet mellem pligten for den ansvarshavende for et
transportmiddel til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at udlevere
oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer efter lovforslagets § 50, stk. 1, og
pligten for den ansvarshavende for et transportmiddel til at registrere bestemte oplysninger
om passagerer og besætningsmedlemmer efter lovforslagets § 50, stk. 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 50, stk.
2, som med den foreslåede ændring vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at den
ansvarshavende for et transportmiddel skal registrere bestemte oplysninger om passagerer
og besætningsmedlemmer, skal ses i sammenhæng med, at der i medfør af den foreslåede
indsættelse af § 50, stk. 4, vil kunne fastsættes regler om, at den ansvarshavende for et
transportmiddel eller dennes befuldmægtigede skal udlevere bestemte oplysninger til
Styrelsen for Patientsikkerhed straks ved ankomsten. Det er hensigten i første omgang at
fastsætte regler om, at den ansvarshavende for et luftfartselskab har pligt til at registrere
personoplysninger om navn, fødselsdato, telefonnummer, rejseplan og slutdestination,
samt pladsnummer og andre pladsoplysninger. Der henvises i øvrigt til ændringsforslag nr.
2 vedrørende et nyt § 50, stk. 4.
Til nr. 9
Efter lovforslagets § 50, stk. 1, 1. pkt., skal den ansvarshavende for et transportmiddel,
herunder luftfartøjer, skibe, tog og busser, eller dennes befuldmægtigede efter anmodning
fra Styrelsen for Patientsikkerhed udlevere oplysninger om passagerer og
besætningsmedlemmer, i det omfang sådanne foreligger, hvis en person om bord lider af
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, formodes at kunne være smittet med eller
efterfølgende konstateres smittet med en sådan. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan Styrelsen
for Patientsikkerhed alene i relevant omfang anmode om oplysninger efter 1. pkt., og kun
når det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i lovforslagets § 50, der i 1. pkt. fastsætter, at
sundhedsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler
om, at den ansvarshavende for et transportmiddel eller dennes befuldmægtigede skal
udlevere bestemte oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed straks ved ankomsten til
landet, hvis det er nødvendigt for at hindre indførelse i landet af eller udbredelse af smitte
med alment farlige eller samfundskritiske sygdomme. Det foreslås endvidere, at der
indsættes et 2. pkt. i stk. 4, der fastsætter, at sundhedsministeren efter forhandling med
Side 10
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om, i hvilken form oplysninger efter
1. pkt. skal udleveres.
Den foreslåede ændring giver mulighed for, at sundhedsministeren efter forhandling med
vedkommende minister bl.a. kan fastsætte regler om, at ansvarshavende for et
transportmiddel, f.eks. et luftfartsselskab, skal udlevere bestemte oplysninger om
passagerer og besætningsmedlemmer til Styrelsen for Patientsikkerhed straks ved
ankomsten i landet.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 50, stk. 2, hvorefter
sundhedsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler
om, at den ansvarshavende for et transportmiddel skal registrere bestemte oplysninger om
passagerer og
–
såfremt ændringsforslag nr. 1 vedrørende § 50 vedtages
–
ligeledes om
besætningsmedlemmer. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1
vedrørende § 50.
Det vil være en betingelse for at anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte
regler, at det er nødvendigt for at hindre indførelse i landet af eller udbredelse af smitte
med alment farlige eller samfundskritiske sygdomme. Det er således hensigten at
bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes til at fastsætte regler, der kan sikre en hurtig
og effektiv opsporing af smitte, der indføres via indrejsende i landet.
Anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen vil eksempelvis være relevant i den nuværende
situation, hvor Danmark aktuelt har smittespredning med nye varianter af
Coronavirussygdom 2019 (covid-19), og hvor sundhedsmyndighederne vurderer, at der er
betydelig risiko for, at smitten kan stige eksponentielt grundet udbredelsen af nye og mere
smitsomme udenlandske virusvarianter, som eksempelvis B.1.1.7, som først er blev
identificeret i Storbritannien, eller den særligt smitsomme variant, der først er identificeret
i Sydafrika, og som efterfølgende er fundet i enkelte europæiske lande og også konstateret
i Danmark den 16. januar 2021.
Det er i øvrigt hensigten, at bestemmelsen først og fremmest skal anvendes i forbindelse
med luftfart.
Det er således under henvisning til den nuværende aktuelle situation med nye og mere
smitsomme varianter af covid-19 hensigten at fastsætte regler om, at den ansvarshavende
for et luftfartselskab har pligt til straks ved ankomsten at udlevere personoplysninger om
navn, fødselsdato, telefonnummer, rejseplan og slutdestination, samt pladsnummer og
andre pladsoplysninger. At oplysningerne skal udleveres straks indebærer, at Styrelsen for
Patientsikkerhed skal modtage de omhandlede oplysninger straks
–
og umiddelbart efter,
at et fly er ankommet til Danmark fra udlandet. Luftfartselskabet vil være forpligtet til at
fremsende oplysningerne af egen drift, dvs. uden at Styrelsen for Patientsikkerhed skal
fremsætte anmodning herom.
Det bemærkes, at der i forbindelse med udmøntning af bestemmelsen vil kunne fastsættes
regler om, at f.eks. et luftfartselskabs undladelse af at efterkomme reglerne om pligt til at
udlevere oplysningerne til Styrelsen for Patientsikkerhed vil kunne straffes med bøde, jf.
lovforslagets § 65, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovforslagets
§ 65, stk. 4. Eventuelle bøder til luftfartsselskaber vil skulle udmåles i overensstemmelse
med de principper, der gælder for udmåling af bøde til luftfartsselskaber.
Side 11
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indebære, at der vil kunne fastsættes regler
om, at den ansvarshavende for et transportmiddel skal udlevere oplysninger om passagerer
og besætningsmedlemmer straks ved ankomsten, hvilket der også er mulighed for at
fastsætte regler om efter epidemilovens § 13 a, som blev vedtaget ved lov nr. 160 af 3.
februar 2021. Baggrunden for indsættelsen af § 13 a var at sikre en forbedring af
mulighederne for smitteopsporing af indrejsende i lyset af den aktuelle smittespredning
med nye covid-19 varianter i Danmark. Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 2, i lov nr. 160 af 3.
februar 2021 og bemærkningerne dertil, samt lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1.2, jf. FT, A, L 152som fremsat af sundhedsministeren den 28. januar 2021.
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 4, adskiller sig
fra lovforslagets § 50, stk. 1, idet den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indebære,
at sundhedsministeren efter forhandling med vedkommende minister vil kunne fastsætte
regler om pligt til at udlevere oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer, uanset
om de pågældende passagerer og besætningsmedlemmer lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, formodes at kunne være smittet med eller efterfølgende
konstateres smittet med en sådan. Der vil således kunne fastsættes regler om pligt til at
udlevere oplysninger om alle passagerer og besætningsmedlemmer, der indrejser i
Danmark fra udlandet.
Det bemærkes endvidere, at betingelserne for at fastsætte regler om krav om, at den
ansvarshavende for et transportmiddel skal udlevere oplysningerne straks ved ankomsten,
er præciseret direkte i lovteksten, hvilket er en ændring i forhold til epidemilovens § 13 a.
Det vil således efter den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 4, være en betingelse, at det
er nødvendigt for at hindre indførelse i landet af eller udbredelse af smitte med alment
farlige eller samfundskritiske sygdomme. Denne betingelse vil
–
som nævnt ovenfor
–
eksempelvis være opfyldt, hvis det er nødvendigt at etablere en særligt hurtig og effektiv
smitteopsporing, hvilket eksempelvis kan være begrundet i nye, ukendte og smitsomme
varianter af virus, således som det er tilfældet i den nuværende situation.
Det er hensigten i forbindelse med udmøntning af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed højst
kan opbevare oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer i 30 dage regnet fra
det tidspunkt, hvor oplysninger registreres, medmindre der har været en smittet om bord,
som fører til, at der oprettes en sag, der vedrører konkret smitteopsporing. Hvis der
oprettes en sag, vil oplysningerne skulle opbevares i overensstemmelse med arkivlovens
almindelige regler.
Oplysninger, der registreres uden, at der efterfølgende oprettes en sag, vil blive slettet efter
30 dage. Det forudsættes i den forbindelse, at sundhedsministeren efter forhandling med
justitsministeren fastsætter regler i medfør af offentlighedslovens § 15, stk. 5, om at fravige
journaliseringspligten for Styrelsen for Patientsikkerhed for så vidt angår de oplysninger om
passagerer og besætningsmedlemmer, som styrelsen indsamler i medfør af regler, der
fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, medmindre oplysningerne efterfølgende
indgår i en konkret sag om smitteopsporing. Styrelsen for Patientsikkerheds registrering,
herunder opbevaring af oplysninger skal i øvrigt ske i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, hvoraf det følger, at oplysninger ikke
må opbevares længere, end det er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles
(dataminimeringsprincippet).
Side 12
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil indebære, at sundhedsministeren efter forhandling med
vedkommende minister eksempelvis vil kunne fastsætte regler om, at oplysningerne skal
videregives digitalt i en læs- og søgbar form.
Til nr. 10
Efter lovforslagets § 51, stk. 2, foreslås det, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om,
at det påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede sundhedspersoner og de
private personer eller institutioner, der driver sygehuse eller som i andet regi udfører
laboratorieanalyser, at videregive prøvemateriale, eller analyseresultatet af
helgenomsekventering af virus eller lignende analyser af prøvemateriale fra prøver, der
konstaterer, at en person lider af en smitsom sygdom omfattet af § 2, til de centrale
sundhedsmyndigheder.
Det foreslås i lovforslagets § 51, stk. 2, at »helgenomsekventering« ændres til:
»gensekventering«.
Forslaget vil indebære, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse i § 51, stk. 2, bl.a. vil
kunne anvendes til at fastsætte pligt til at videregive analyseresultatet af både en
helgenomsekventering og en anden gensekventering af virus.
Baggrunden for ændringen er, at det er muligt at opnå relevante analyseresultater ved at
sekventere udvalgte dele af virusgenomet (gensekventering) og ikke kun ved sekventering
af hele virusgenomet (helgenomsekventering). Begrebet gensekventering omfatter således
både helgenomsekventering og andre gensekventeringsmetoder.
Med ændringen tydeliggøres det således, at bestemmelsen omfatter alle former for
gensekventering, der kan anvendes med henblik på at få viden om nye virusstammer.
Til nr. 11
Efter lovforslagets § 3, stk. 1, påhviler det enhver forvaltningsmyndighed efter anmodning
at yde vejledning til og bistå Styrelsen for Patientsikkerhed og andre myndigheder, der
varetager opgaver efter loven, med at varetage de pligter og beføjelser, som disse efter
loven er tillagt, og med at gennemføre foranstaltninger efter loven.
Efter lovforslagets § 3, stk. 2, kan sundhedsministeren fastsætte regler om, at private i
særlige tilfælde kan bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold til loven.
Det følger endvidere af lovforslagets § 3, stk. 3, at vedkommende minister kan bemyndige
andre ministre og myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren
eller myndigheder, og til at iagttage de pligter, der påhviler ministeren og myndigheden.
Lovforslagets § 3, stk. 2 og 3, er omfattet af den foreslåede ordning for parlamentarisk
kontrol med visse bemyndigelsesbestemmelser.
Lovforslagets § 52 indeholder bestemmelser om udveksling af personoplysninger mellem
myndigheder.
Efter lovforslagets § 52, stk. 4, kan Styrelsen for Patientsikkerhed videregive
personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, til den myndighed, som i medfør af
lovforslagets § 3 bistår styrelsen med varetagelse af de pligter og beføjelser og
Side 13
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
gennemførelse af foranstaltninger efter d loven, i det omfang det er nødvendigt for, at den
pågældende myndighed eller private kan yde denne bistand.
Med ændringsforslaget foreslås en sproglig ændring af § 52, stk. 4, der har til formål at
præcisere, at bestemmelsen alene omfatter myndigheder, der i henhold til lovforslagets §
3, stk. 1, bistår Styrelsen for Patientsikkerhed med at varetage styrelsens opgaver i henhold
til loven.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Patientsikkerhed alene kan videregive
personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, til myndigheder, som bistår styrelsen
med at varetage opgaver efter lovforslagets § 3, stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed vil
ikke i medfør af lovforslagets § 52, stk. 4, kunne videregive oplysninger til private.
Til nr. 12
Det følger af lovforslagets § 57, at vedkommende minister for hele eller dele af landet kan
fastsætte regler om, at forpligtelser, der ifølge anden lovgivning påhviler private over for
det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger mod
samfundskritiske sygdomme iværksat efter denne lov vil være umuligt eller
uforholdsmæssig vanskeligt for den private at opfylde pligten.
Det foreslås af lovtekniske grunde, at bestemmelsen af præciseres, så der ikke alene
henvises til foranstaltninger iværksat efter loven, men også foranstaltninger iværksat i
medfør af loven.
Til nr. 13
Efter lovforslagets § 61, stk. 1, kan afgørelser truffet efter denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf påklages til Ankenævnet for Epidemiloven.
Med oprettelsen af Ankenævnet for Epidemiloven sikres det, at personer, der påbydes
afgørelse om en individuel foranstaltning, har mulighed for at klage.
Der er efter Sundhedsministeriets vurdering behov for at præcisere yderligere, at
Ankenævnet for Epidemiloven foreslås at skulle behandle klager over foranstaltninger over
for enkeltpersoner, således, at retssikkerheden styrkes i forhold til den hidtidige regulering.
Det foreslås derfor, at »denne lov eller regler fastsat i medfør heraf« i lovforslagets § 61,
stk. 1, ændres til: »§ 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og § 21, stk. 2,
«.
Med ændringen præciseres det, at det alene er afgørelser truffet i medfør af lovforslagets
§ 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og § 21, stk. 2, der kan påklages
til Ankenævnet for Epidemiloven.
Det foreslås således, at Styrelsen for Patientsikkerheds påbud over for en enkeltperson om
at lade sig undersøge af en sundhedsperson, jf. § 13, at lade sig indlægge på et sygehus eller
anden egnet facilitet, jf. § 14, stk. 1, at lade sig isolere for at hindre udbredelse af smitte af
den pågældende sygdom, jf. § 15, stk. 1, og at lade sig behandle, jf. § 18, stk. 1, kan påklages
til Ankenævnet for Epidemiloven.
Side 14
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Det foreslås endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerheds påbud om, at der skal iværksættes
rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof, jf. §
19, stk. 1, og at en person, som formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof
skal lade sig teste for smitstof eller biologisk kampstof, anvende værnemidler,
beskyttelsesudstyr eller lignende for at hindre spredning af smitstof eller biologisk
kampstof, jf. § 20, kan påklages til Ankenævnet for Epidemiloven.
Derudover foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse om at tillade, at der
med henblik på at gennemføre og opretholde en foranstaltning anvendes fysisk
fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel af den pågældende person eller aflåsning af
lokaler, hvori den pågældende person befinder sig, jf. § 21, stk. 2, kan påklages til
Ankenævnet for Epidemiloven.
Til nr. 14
Med lovforslagets § 61, stk. 5, foreslås det, at Styrelsen for Patientklager stiller
sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.
Det vil efter Sundhedsministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, at visse afgørelser kan
træffes af nævnets sekretariatet (Styrelsen for Patientklager). Det gælder afgørelser om at
afvise klager, der åbenbart ikke henhører under nævnets kompetence, og afgørelser om at
afvise klager, der er indgivet efter den foreslåede frist, jf. lovforslagets § 63, stk. 1.
Det foreslås derfor, at der i lovforslagets § 61, stk. 6, indsættes mulighed for, at der kan
fastsættes regler om sekretariatets kompetence til at træffe afgørelse i sager.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil
kunne anvendes til at fastsætte regler om sekretariatets mulighed for at afvise klager, der
åbenbart ikke henhører under nævnets kompetencer. Der vil eksempelvis kunne være tale
om klager, der indgives over afgørelser, der er truffet efter andre bestemmelser i
lovforslaget end de foreslåede § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og
§ 21, stk. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at der vil kunne fastsættes regler
om sekretariatets mulighed for at afvise klager, der indgives efter den foreslåede frist, jf.
lovforslagets § 63, stk. 1.
Til nr. 15, 16 og 19
Efter lovforslagets § 62, stk. 1, skal Ankenævnet for Epidemilovens formand være dommer.
Kravet om, at nævnets formandskab skal være dommer, medvirker til at sikre den juridiske
kvalitet af nævnets afgørelser.
Med det foreslåede nr. b foreslås det, at det præciseres, at både formand og næstformand
for Ankenævnet for Epidemiloven skal være dommere.
De forslåede nr. a og e er konsekvensrettelser som følge af det foreslåede nr. b.
Til nr. 17 og 18
Efter lovforslagets § 62, stk. 2, 3. pkt., udpeger sundhedsministeren for Ankenævnet for
Epidemiloven en næstformand og stedfortrædere for nævnets medlemmer efter samme
fremgangsmåde som foreslået i lovforslagets § 62, stk. 2, 2. pkt.
Side 15
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Det foreslås, at lovforslagets § 62, stk. 2, 3. pkt. ændres således, at »udpeger« ændres til:
»beskikker«, og at »en næstformand og« udgår.
Med ændringen præciseres det, at det er de fire medlemmer af Ankenævnet for
Epidemiloven, der foreslås i § 62, stk. 2, der beskikkes. Ændringen er samtidigt en
konsekvens af det foreslåede b, hvorefter det præciseres, at nævnets næstformand skal
være dommer.
Efter lovforslagets § 62, stk. 3, 1. pkt., beskikkes Ankenævnet for Epidemilovens
medlemmer for en periode af to år.
Det foreslås, at lovforslagets § 62, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at »udpeges eller«
indsættes efter »Nævnets medlemmer«.
Med ændringen præciseres det, at formand og næstformand udpeges, og at nævnets
medlemmer beskikkes.
Til nr. 20
Der er ikke med lovforslaget fastsat regler om, hvorledes ankenævnet skal sammensættes
ved behandlingen af sager.
Det findes hensigtsmæssigt, at der fastsættes regler herom.
Det foreslås derfor, at der efter § 62, stk. 3, indsættes et nyt stk. 4, hvori det fastsættes, at
Ankenævnet for Epidemiloven ved afgørelsen af sager sammensættes af formanden eller
næstformanden og de fire beskikkede medlemmer.
Forslaget betyder, at nævnet ved behandlingen af sager sammensættes af enten
formanden eller næstformanden, og de fire beskikkede medlemmer. Der vil således ikke
være krav om, at både formanden og næstformanden skal deltage. Der vil dog være krav
om, at de fire beskikkede medlemmer altid deltager.
Til nr. 21-24
De foreslåede ændringer er af lovteknisk karakter og skyldes sproglige fejl i affattelsen af
lovforslagets § 65, stk. 1 og 2.
Til nr. 25
Med ændringsforslaget lægges der op til, at »udstedes« ændres til »fastsættes« i
bestemmelsen. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål
at give mulighed for i bemærkningerne at angive visse supplerende præciseringer af
strafniveauet for overtrædelse af regler, der fastsættes i medfør af loven.
Med ændringsforslaget vil det følge af lovforslagets § 65, stk. 3, at der i regler, der fastsættes
i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 65, stk. 3, at bestemmelsen i det
væsentlige viderefører § 29, stk. 2 og 3, i den gældende epidemilov, og at der med
lovforslaget således ikke er tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, ligesom det
Side 16
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
nuværende bødeniveau i det væsentlige forudsættes videreført, jf. dog bemærkningerne
om bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af lovforslagets § 24.
Udover bemærkningerne til lovforslagets § 65, stk. 3, og med henvisning til, at ordlyden i
lovforslagets § 65, stk. 3, giver mulighed for fængsel indtil 6 måneder, finder
Sundhedsministeriet imidlertid anledning til supplerende at gøre det klart, at der vil kunne
fastsættes regler, hvorefter der vil kunne idømmes fængselsstraf for særligt grove
overtrædelser af regler udstedt i medfør af lovforslaget samt visse mere alvorlige
gentagelsestilfælde, herunder ved overtrædelser af regler om krav om bl.a. test og isolation,
der måtte blive fastsat i medfør af lovforslagets § 40.
Derudover bemærkes det særligt i forhold til lovforslagets § 40, at det forudsættes, at
bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af lovforslagets § 40 som
udgangspunkt udmåles til 3.500 kr. i førstegangstilfælde. Der vil i gentagelsestilfælde dog
som nævnt være grundlag for højere bødestraffe eller fængselsstraf. Der henvises i øvrigt
til ændringsforslaget til lovforslagets § 40.
Endelig bemærkes det, at strafudmålingen fortsat vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne
strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 26
Det følger af lovforslagets § 67, stk. 3, 1. pkt., at regler, der er fastsat i medfør af lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1444 af 1. oktober 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
fastsat i medfør af denne lov, jf. dog stk. 4.
Siden fremsættelsen af lovforslaget er lov nr. 160 af 3. februar 2021 trådt i kraft, og på den
baggrund foreslås det, at der tillige henvises til denne lov i lovforslagets § 67, stk. 3, 1. pkt.
Ændringsforslaget medfører, at også eventuelle regler fastsat i medfør af epidemilovens §§
13 a, 16 a og 20 a, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i
medfør af lovforslaget.
Til nr. 27
Efter lovforslagets § 67, stk. 1, træder den foreslåede lov om epidemier m.v. (epidemiloven)
i kraft den 1. marts 2021. Bestemmelsen indebærer, at loven træder i kraft på det tidspunkt,
hvor den gældende epidemilov bliver ophævet, jf. § 67, stk. 2.
Efter det foreslåede § 67, stk. 3, 1. pkt., forbliver regler, der er fastsat i medfør af den
gældende epidemilov, i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør
af den foreslåede nye epidemilov, jf. dog stk. 4.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 67, er der er udstedt en lang række
bekendtgørelser i medfør af den gældende epidemilov, herunder bekendtgørelser, der er
en væsentlig del af indsatsen for at bekæmpe covid-19-epidemien. Lovforslagets § 67
indeholder på den baggrund en overgangsbestemmelse, der indebærer, at disse
bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af
den nye lov.
Side 17
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Det gælder også regler, der fremover vil være omfattet af den foreslåede ordning for
parlamentariske kontrol med visse bemyndigelsesbestemmelser, idet der med lovforslagets
§ 67, stk. 4, dog er lagt op til, at disse bekendtgørelser ophæves den 15. april 2021. Det
forudsættes med lovforslaget, at sådanne regler hurtigst muligt forelægges for et af
Folketinget nedsat udvalg, hvis de ønskes opretholdt.
Ved lov nr. 160 af 3. februar 2021 er der bl.a. indsat en ny § 16 a i den gældende epidemilov,
der bl.a. har til formål at fremrykke § 40 i lovforslaget med den modifikation, at det fremgår
af den nye bestemmelse i epidemilovens § 16 a, at reglerne kan fastsættes for personer,
der ankommer til landet fra eller har bopæl i udlandet. Der henvises i den forbindelse til
ændringsforslaget til lovforslagets § 40.
De regler, der måtte blive fastsat i henhold til § 16 a i den gældende epidemilov, vil, forudsat
at lovforslaget vedtages, efter den 1. marts 2021 kunne fastsættes i medfør af lovforslagets
§ 40. Bestemmelsen vil være omfattet af den foreslåede ordning for parlamentarisk kontrol.
Der foreslås på den baggrund en ændring af lovforslagets § 67, stk. 4, der indebærer, at
regler, der fastsættes i medfør af § 16 a i epidemiloven, vil blive ophævet automatisk den
15. april 2021, medmindre reglerne forinden afløses eller ophæves af regler fastsat i medfør
af lovforslagets § 40.
Ændringen af datoen fra den 15. april 2020 til den 15. april 2021 skyldes en fejl i det
fremsatte lovforslag.
Siden fremsættelsen af lovforslaget er lov nr. 160 af 3. februar 2021 trådt i kraft, og på
den baggrund foreslås det, at der tillige henvises til denne lov i lovforslagets § 67, stk. 4.
Ændringsforslaget medfører, at også eventuelle regler fastsat i medfør af epidemilovens
16 a vil blive ophævet den 15. april 2021.
Til nr. 28
Til nr. 01
Efter sundhedslovens § 157 a, stk. 6, 2. pkt., har Statens Serum Institut adgang til
oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på at udsende påmindelser om
vaccination med vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, eller som
tilbydes et barn ved individuelt behov.
Sundhedsministeren fastsætter efter sundhedslovens § 157 a, stk. 11, 1. pkt., nærmere
regler om Statens Serum Instituts adgang efter stk. 6 til oplysninger i registeret med henblik
på at udsende påmindelser om vaccination med vacciner, der indgår i det danske
børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn ved individuelt behov.
Sundhedslovens § 157 a, stk. 6, 2. pkt., og stk. 11, 1. pkt., giver således alene mulighed for,
at Statens Serum Institut kan anvende Det Danske Vaccinationsregister til at sende
påmindelser ud vedrørende vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram,
eller som tilbydes et barn ved individuelt behov. Bestemmelserne giver derimod ikke
hjemmel til at anvende registeret til at udsende påmindelser om andre vaccinationer,
herunder covid-19-vaccination.
Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der etableres en bredere hjemmel til at
kunne anvende Det Danske Vaccinationsregister til
–
udover at kunne sende påmindelser
Side 18
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
om børnevaccinationer
–
også at kunne udsende påmindelser om vaccinationer til voksne
omfattet af de danske vaccinationsprogrammer.
Formålet med udsendelse af påmindelser, herunder invitation til vaccination, er at øge
tilslutningen til vaccinationsprogrammerne og dermed minimere sygelighed og øge
immuniteten i befolkningen. Flokimmunitet indtræffer, når så mange personer i en
befolkning er blevet immune mod en given smitsom sygdom, at sygdommen ikke længere
er i stand til at sprede sig i samfundet. Det sikrer en høj grad af beskyttelse mod den
pågældende smitsomme sygdom, herunder også af personer, som ikke har mulighed for at
blive vaccineret, fordi de f.eks. er allergiske eller er svækket af anden sygdom. På den
baggrund er målet at nå 75 pct. tilslutning til både pneumokokvaccination og
influenzavaccination, mens målet for vaccination mod Coronavirussygdom 2019 (covid- 19)
ifølge Sundhedsstyrelsen ligger på 70-80 pct. for de forskellige alders- og risikogrupper, som
tilbydes vaccinen.
Det foreslås derfor, at »det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn«
i sundhedslovens § 157 a, stk. 6, 2. pkt., og i stk. 11, 1. pkt., ændres til:
»de danske vaccinationsprogrammer, eller som tilbydes personer«.
Den foreslåede ændring vil for det første betyde, at Statens Serum Institut
–
ud over den
gældende adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på at
udsende påmindelser om børns vaccinationer
–
vil få adgang til oplysninger i Det Danske
Vaccinationsregister med henblik på at udsende påmindelser om vaccinationer, der indgår
i danske vaccinationsprogrammer, eller som tilbydes personer ved individuelt behov, f.eks.
om vaccinationer mod influenza, pneumokokker og covid-19.
Statens Serum Institut vil således kunne få adgang til oplysninger i Det Danske
Vaccinationsregister med henblik på at udsende påmindelser om vaccinationer til andre
vaccinationsprogrammer end vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet, herunder
vaccinationsprogrammer målrettet personer over 18 år og programmer, som eventuelt
indføres i fremtiden. Endvidere vil Statens Serum Institut efter bestemmelsen
–
hvis der
måtte opstå behov herfor
–
kunne få adgang til oplysninger i registeret med henblik på at
udsende påmindelser om vaccinationer, der som led i andre vaccinationsprogrammer end
børnevaccinationsprogrammet tilbydes efter individuelt behov.
Den foreslåede ændring betyder for det andet, at sundhedsministeren
–
ud over at
fastsætte regler om Statens Serum Instituts adgang til oplysninger i Det Danske
Vaccinationsregister med henblik på udsendelse af påmindelser om vaccinationer i
børnevaccinationsprogrammet og vaccinationer, som tilbydes et barn efter individuelt
behov
–
også vil kunne fastsætte regler om Statens Serum Instituts adgang til oplysninger i
Det Danske Vaccinationsregister med henblik på udsendelse af påmindelser om
vaccinationer, som tilbydes personer over 18 år som led i de danske
vaccinationsprogrammer.
Sundhedsministeren vil desuden som følge af forslaget kunne fastsætte nærmere regler
om, at påmindelserne
–
ligesom påmindelser om børnevaccinationer
–
vil blive udsendt via
digital post suppleret af fysiske breve for personer, som er undtaget fra digital post. Hvis en
vaccination skal gives ad flere omgange, vil personen modtage invitation til begge
vaccinationer.
Side 19
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Den udvidede hjemmel vil give Statens Serum Institut adgang til at udsende påmindelser,
når det er ved at være tid til en vaccination, herunder invitation til vaccination, samt
påmindelser om glemte vaccinationer.
Det bemærkes, at det
–
for at kunne udsende påmindelser, herunder invitationer til
vaccination, til de relevante personer
–
vil være nødvendigt for Statens Serum Institut at få
adgang til helbredsoplysninger for at kunne identificere de voksne personer under 65 år,
som ud fra definerede risikofaktorer er omfattet af vaccinationsprogrammerne for hhv.
influenza- og pneumokokvaccinationer, samt de voksne personer, som er omfattet af
vaccinationsprogrammet
for
covid-19
eller
eventuelle
andre
fremtidige
vaccinationsprogrammer.
Påmindelser om covid-19-vacciner til personer over 18 år udsendes i dag med hjemmel i
bekendtgørelse nr. 2084 af 19. december 2020 om Statens Serum Instituts adgang til
oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på at udsende invitationer og
påmindelser om vaccination, når det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme
udbredelse af Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Bekendtgørelse nr. 2084 af 19. december 2020 er fastsat i medfør af § 12 d, stk. 3, nr. 1, i
epidemiloven, hvoraf det følger, at vedkommende minister efter forhandling med
sundhedsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og
privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden
lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, hvor
fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet. Sundhedsministeren kan også selv udstede regler i medfør af
bestemmelsen.
Det bemærkes, at der i bekendtgørelse nr. 1615 af 18. december 2018 om adgang til og
registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger er fastsat nærmere regler om,
hvilke oplysninger der registreres i Det Danske Vaccinationsregister. Det er således fastsat i
bekendtgørelsens § 4, nr. 1, at vaccinationsregistret indeholder stamoplysninger om
borgeren (personnummer, navn, adresse, sikringsgruppe og valgt praktiserende læge). Af
bekendtgørelsens § 4, nr. 8, fremgår det, at registret desuden indeholder oplysninger om
indgivne vaccinationer, herunder vaccinens batch-nummer og tilknyttede
vaccinationsforløb og -programmer. Det er endvidere fastsat i bekendtgørelsens § 4, nr. 3,
at registret skal indeholde oplysninger, der entydigt identificerer sundhedspersoner m.v.
ved navn, ansættelsessted/organisation og autorisations-ID, som enten har haft adgang til
vaccinationsoplysninger, indberettet oplysninger, udstedt en elektronisk recept eller
foretaget ekspedition af en recept. Det er med det foreslåede nr. 01 ikke hensigten at ændre
på, hvilke oplysninger der registreres i Det Danske Vaccinationsregister.
Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at den foreslåede ændring vil kunne vedtages inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og
3, sammenholdt med artikel 9, stk. 2, litra h, jf. artikel 9, stk. 3 og artikel 9, stk. 2, litra i. Det
bemærkes i den forbindelse, at ansatte i Statens Serum Institut er underlagt en lovbestemt
tavshedspligt. Det bemærkes endvidere, at borgere i medfør af bekendtgørelse nr. 1615 af
18. december 2018 om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og
vaccinationsoplysninger har indsigt i oplysninger om, hvem der har haft adgang til og evt.
indberettet vaccinationsoplysninger om borgeren. Tilsvarende er der med visse undtagelser
mulighed for at se log for de personer, som borgeren måtte være
forældremyndighedsindehaver eller værge for.
Side 20
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Det følger endvidere af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan
behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som
journalnummer. Statens Serum Institut kan således med hjemmel i sundhedslovens § 222
og gældende databeskyttelsesret med henblik på at forebygge smitsomme sygdomme
fremsende påmindelse om vaccination efter sundhedslovens § 157 a, stk. 6 og 11, og
behandle personoplysninger i den forbindelse, herunder oplysninger om borgernes cpr-
numre. Endvidere kan Sundhedsdatastyrelsen med hjemmel i sundhedslovens § 220 a
videregive cpr-udtræk til Statens Serum Institut til brug herfor.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring forudsætter, at der som led i finansieringen af
indsatsen mod covid-19 afsættes midler til den nødvendige tekniske ændring af
påmindelsessystemet samt til udsendelse af påmindelserne via digital post suppleret af
fysiske breve for personer, som er undtaget fra digital post. Den foreslåede ændring
vurderes hverken at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller borgerne.
Til nr. 02
Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har bopæl i Danmark, har ret til
sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås i sundhedslovens
forstand folkeregistrering i CPR, jf. sundhedslovens § 7, stk. 2. Det gælder også adgangen til
de offentlige vaccinationsprogrammer efter sundhedslovens § 158.
Personer, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlertidigt ophold ret til
sygehusbehandling efter reglerne i sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 8, stk. 1,
medmindre yderligere rettigheder følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter
benævnt EU-forordningen). Det betyder, at disse personer ikke har adgang til de offentlige
vaccinationsprogrammer efter sundhedslovens § 158.
Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionen akut sygehusbehandling til personer, som
ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, ved sit eller ved
andre regioners sygehusvæsen (herefter benævnt akut sygehusbehandling). Akut
sygehusbehandling gives i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller
forværring af kronisk sygdom m.v., jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019
om sygehusbehandling. Herudover yder regionen efter sundhedslovens § 80, stk. 2,
behandling til disse personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes
rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland,
eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet (herefter benævnt fortsat
sygehusbehandling).
Personer fra Færøerne og Grønland har ret til vederlagsfri akut sygehusbehandling under
midlertidigt ophold i Danmark, jf. sundhedslovens §§ 8, 80 og 81, stk. 1. Efter
sundhedslovens § 8, stk. 2, kan sundhedsministeren fastsætte regler herom samt om, at
lovens ydelser helt eller delvist skal tilkomme personer, der ikke har bopæl i landet. Denne
bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 565 af 29. april 2015 om ydelser i
praksissektoren m.v. til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland under
midlertidigt ophold her i landet. Heraf fremgår, at personer, der har bopæl på Færøerne
eller i Grønland, under midlertidigt ophold her i landet i tilfælde af pludseligt opstået eller
forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, har ret til praksissektorens ydelser, tilskud
til lægemidler, tilskud til ernæringspræparater, befordringsgodtgørelse og tolkebistand.
Side 21
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
De nævnte ydelser gives på samme vilkår som for herboende gruppe 1-sikrede borgere.
Personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland, der opholder sig her i landet på
skoleophold eller i uddannelsesmæssigt øjemed, har ret til sygehusbehandling m.v. på
samme vilkår, som gælder for personer med bopæl her i landet, jf. bekendtgørelse nr. 293
af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.
Efter sundhedslovens § 10 fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om, i hvilket
omfang lovens ydelser tilkommer bl.a. udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i
landet af en udenlandsk stat eller en international organisation og deres
familiemedlemmer. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 279 af 20. marts
2017 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske statsborgere, der er
beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation. Heraf
fremgår, at udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat
eller en international organisation, og som har fået opholdstilladelse fra
Udenrigsministeriet, alene har ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Reglerne gælder
tilsvarende for medfølgende familiemedlemmer, der også har fået opholdstilladelse fra
Udenrigsministeriet. Er disse personer fuldt skattepligtige til Danmark efter
kildeskattelovens § 1, har de dog ret til alle sundhedslovens ydelser. Disse personer kan
også være berettigede til sundhedslovens ydelser efter EU-forordningen og internationale
eller bilaterale aftaler.
EU-forordningen omfatter EU-, EØS- og schweiziske statsborgere, som er offentligt
sygesikrede i et EU- eller EØS-land eller Schweiz, samt statsløse og flygtninge, som er bosat
i et EU-, EØS-land eller Schweiz. EU-forordningen gælder endvidere for disse personers
medforsikrede familiemedlemmer. Offentligt sygesikrede borgere og deres medforsikrede
familiemedlemmer har under et midlertidigt ophold i Danmark ret til den behandling, som
bliver medicinsk nødvendig, idet der tages hensyn til opholdets længde og behandlingens
karakter. Medicinsk nødvendig behandling, herunder vaccination, gives på samme vilkår
som til personer med bopæl i Danmark.
Denne ret dokumenteres ved et EU-sygesikringskort eller en erstatningsattest, som
midlertidigt erstatter EU-sygesikringskortet. Refusion af udgifter til vaccination af personer,
der er sygesikret til udgift for et andet land, som i medfør af EU-retten eller internationale
aftaler overføres til det danske sundhedsvæsen og tilfalder den region, der har afholdt
udgiften, jf. sundhedslovens § 264, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 564 af 29. april 2015 om
refusion af offentlige sundhedsydelser og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til
overenskomster med andre stater eller til EU-retten.
Brexit-udtrædelsesaftalen indebærer blandt andet, at EU-, EØS- og schweiziske
statsborgere i Storbritannien og britiske statsborgere i EU, som før den 1. januar 2021 har
udnyttet retten til fri bevægelighed, bliver omfattet af udtrædelsesaftalen og dermed
bevarer rettigheder svarende til EU-forordningen. Det betyder, at personer, der er omfattet
af Brexit-udtrædelsesaftalen, under midlertidigt ophold i Danmark har ret til behandling,
som vurderes som medicinsk nødvendig behandling, herunder vaccination. Desuden
indebærer Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien, at statsborgere i et
EU-land og britiske statsborgere, der er omfattet af aftalen, vil have ret til medicinsk
nødvendig behandling under et midlertidigt ophold i Danmark. Aftalen omfatter personer,
der fra den 1. januar 2021 er i en situation, der vedrører både et EU-land og Storbritannien.
Britisk sikrede borgere, der er omfattet af enten Brexit-udtrædelsesaftalen eller Handels-
og samarbejdsaftalen, dokumenterer deres ret ved et gyldigt britisk udstedt
sygesikringskort (EU-sygesikringskort (EHIC eller CRA EHIC) eller UK Global Health Insurance
Card (GHIC)).
Side 22
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Tredjelandsstatsborgere, der er bosat i et af de nordiske lande, er omfattet af EU-
forordningen i medfør af Nordisk Konvention om Social Sikring. Tredjelandsstatsborgere,
der har bopæl i et andet nordisk land, har under midlertidigt ophold i Danmark således også
ret til behandling, som efter konventionen defineres som nødvendig behandling, herunder
vaccination.
Personer, som er dansk socialt sikrede, herunder sygesikrede, i medfør af EU-forordningen
og Nordisk Konvention om Social Sikring, er f.eks. grænsearbejdere, der arbejder i Danmark
og har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, eller arbejdstagere og selvstændigt
erhvervsdrivende, der er beskæftiget i Danmark, men udsendes til at udføre et arbejde i et
andet land EU/EØS- lande eller Schweiz. Dansk sikrede uden bopæl her i landet har ret til
alle sundhedslovens ydelser på samme vilkår som herboende. Denne ret dokumenteres ved
et særligt sundhedskort.
Indsatte har efter § 45 i straffuldbyrdelsesloven og § 31 i bekendtgørelse nr. 107 af 30.
januar 2019 om ophold i varetægt ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig
bistand. Formålet med bestemmelserne er at sikre samme kvalitet i den sundhedsmæssige
betjening, som tilkommer andre borgere. Indsatte fra 3. lande har imidlertid alene adgang
til akut og fortsat sygehusbehandling i det offentlige, ligesom øvrige borgere fra 3. lande
under ophold i DK. Denne gruppe af indsatte har dermed ikke ret til vaccination efter
gældende regler.
Asylansøgere får nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, jf.
udlændingelovens § 42 a, stk. 1. Udlændinge uden lovligt ophold får dækket udgifterne til
nødvendige sundhedsmæssige ydelser af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af
hensyn til forsørgelsen af udlændingene, jf. udlændingeloves § 42 a, stk. 2. Det er kun de
udlændinge, der er registreret af myndighederne og tilknyttet et indkvarteringssted, der i
dag er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse. Det er en forudsætning
for at være omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, at udlændingens opholdssted er
kendt af udlændingemyndighederne, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 3. De offentlige
vaccinationsprogrammer anses efter udlændingeloven som udgangspunkt ikke som en
nødvendig sundhedsmæssig ydelse for voksne asylansøgere og voksne udlændinge uden
lovligt ophold, da der er tale om en forebyggende foranstaltning. Derimod tilbydes
vaccinationer i det danske børnevaccinationsprogram til uledsagede mindreårige
udlændinge, der søger om international beskyttelse (asyl) eller er uden lovligt ophold her i
landet, samt til børn af asylansøgere og børn af udlændinge uden lovligt ophold, da det
vurderes at være e forpligtelse i edfør af FN’s bør eko ve tio .
Ovenstående gruppe, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, har
adgang til sundhedsbehandling via sundhedsklinikker på landets asylcentre, hvorfra
centerlægerne har mulighed for at viderehenvise til hospitalsbehandling m.v. Asylcentrenes
sundhedsklinikker har samme funktion som de alment praktiserende lægeklinikker. Det vil
således også være disse sundhedsklinikker, som vil kunne foretage en vurdering af, om der
i gruppen er personer, som har kroniske sygdomme eller på anden vis har særligt behov for
vaccination mod covid-19. Personerne i gruppen har ikke et cpr-nummer, men registreres
med et person-ID, som også anvendes ved identifikation i forbindelse med
sundhedsbehandling.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er vaccination i forbindelse med en pandemi ikke at sammenligne
med vaccination i de etablerede vaccinationsprogrammer, idet styrelsen vurderer, at
vaccination i særlige tilfælde, f.eks. under en pandemi, kan anses for at være medicinsk
Side 23
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
nødvendig. Vaccination udgør her en afgørende modforanstaltning og et væsentligt
forebyggende tiltag.
Det er i den forbindelse Sundhedsstyrelsens vurdering, at vaccination mod covid-19 indgår
som den vigtigste modforanstaltning i den igangværende pandemi, og at vaccinationen
dermed er en nødvendig sundhedsmæssig ydelse, som bør tilbydes persongrupper i
Danmark, der ikke har adgang til vaccination efter gældende lovgivning, herunder f.eks.
voksne asylansøgere og voksne udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.
Sundhedsstyrelsen vurderer endvidere, at de pågældende grupper under en aktuel
pandemi bør tilbydes vaccination i samme rækkefølge som personer, der er omfattet af
vaccinationstilbuddet efter gældende lovgivning.
Det foreslås derfor, at der i sundhedsloven tilvejebringes hjemmel til, at også personer uden
bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser i medfør af EU-retten eller internationale
aftaler eller forpligtelser kan få adgang til vaccination mod smitsomme sygdomme, f.eks.
Coronavirussygdom 2019 (covid-19). Det vil f.eks. være visse diplomater, personer fra
Færøerne og Grønland, hjemløse, asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold,
herunder uregistrerede udlændinge, m.v., som ikke har adgang hertil i medfør af anden
lovgivning. Der er hovedsageligt tale om personer, som opholder sig her i landet i længere
tid uden at blive folkeregistrerede i det Centrale Personregister (CPR), og som heller ikke er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter benævnt EU- forordningen),
Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den
Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01) (herefter
benævnt Brexit-udtrædelsesaftalen), Handels- og samarbejdsaftale mellem den
Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det
forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (herefter benævnt
Handels- og samarbejdsaftalen) og Nordisk Konvention om Social Sikring.
Aktuelt er det hensigten med ændringen at fastsætte regler om adgang til vaccination mod
covid-19, men ændringen giver også mulighed for at tilbyde vaccination mod andre
smitsomme sygdomme, som måtte opstå og sprede sig som epidemier eller pandemier i
fremtiden.
De personer, som vil kunne omfattes, er personer, som ikke i medfør af anden lovgivning
har adgang til vaccination mod smitsomme sygdomme, f.eks. covid-19. Det er f.eks. visse
diplomater, personer fra Færøerne og Grønland, hjemløse, asylansøgere og udlændinge
uden lovligt ophold, herunder uregistrerede udlændinge, m.v., som ikke har adgang hertil i
medfør af anden lovgivning. Der er hovedsageligt tale om personer, som opholder sig her i
landet i længere tid uden at blive folkeregistrerede i det Centrale Personregister (CPR), og
som hverken er omfattet af EU-forordningen, Brexit-udtrædelsesaftalen, Handels- og
samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien eller Nordisk Konvention om Social Sikring.
Ændringen omfatter ikke personer, hvis eneste formål med opholdet i Danmark skønnes at
være at modtage en vaccine mod smitsomme sygdomme, f.eks. covid-19.
Med ændringen vil vaccination mod covid-19 blive tilbudt personer uden bopæl her i landet
i den samme rækkefølge og på samme vilkår, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen og
beskrevet i retningslinjer for håndtering af vaccination mod covid-19, der omfatter personer
med bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i medfør af
Side 24
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
EU-retten eller internationale aftaler eller forpligtelser. Det betyder bl.a., at tilbuddet om
vaccination er frivilligt og gratis.
I forhold til, hvordan tilbud om vaccination gives, gælder, at for personer over 18 år med
bopæl i Danmark udsender Statens Serum Institut i dag invitation og påmindelser om covid-
19-vacciner med hjemmel i bekendtgørelse nr. 2084 af 19. december 2020 om Statens
Serum Instituts adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på at
udsende invitationer og påmindelser om vaccination, når det er nødvendigt for at forebygge
og inddæmme udbredelse af covid-19. Udsendelsen til de berørte personer sker via digital
post suppleret af fysisk breve for personer, som er undtaget fra digital post. Det Danske
Vaccinationsregister (DDV) er baseret på, at oplysninger registreres på CPR-nummer.
Imidlertid har en del af de personer med midlertidigt ophold i Danmark, som er omfattet af
forslaget om tilbud om vaccination, ikke et CPR-nummer. Nogle har eller får ved behov
tildelt et såkaldt erstatnings-CPR-nummer. Disse kan dog ikke anvendes af DDV.
Med den foreslåede ændring foreslås det desuden, at sundhedsministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler for, hvordan tilbud om vaccination, f.eks. invitation til og
påmindelse om vaccination, gives til de personer, som omfattet af adgangen til under
midlertidigt ophold at få vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme.
Herved vil det kunne fastsættes, at specifikke grupper af læger, f.eks. regionalt ansatte eller
privat praktiserende læger eller speciallæger, kan visitere og invitere visse personer med
midlertidigt ophold i Danmark til vaccination, f.eks. personer fra Grønland og Færøerne eller
visse omfattede diplomater, eller at læger tilknyttet Kriminalforsorgen eller
asylindkvarteringsfaciliteter for bl.a. asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold kan
gøre det samme for omfattede personer på disse lokationer, når visitation og indkaldelse
ikke kan ske på vanlig vis via cpr-nummer og digital post. Eksemplerne er ikke udtømmende
og hensigten med bestemmelsen er, at der kan fastsættes regler, der gør det praktisk muligt
for sundhedsmyndighederne, evt. i samarbejde med øvrige relevante myndigheder eller
aktører, at opnå kontakt til personer, som i henhold til den foreslåede bestemmelse har ret
til tilbud om vaccination, med henblik på at visitere og invitere dem til vaccination i henhold
til Sundhedsstyrelsens plan for udrulning af vaccinationsindsatsen.
Det er ikke muligt at kvantificere forslagets økonomiske konsekvenser på nuværende
tidspunkt. Ændringsforslaget forventes at medføre begrænsede udgifter i forbindelse med
visitation og indkaldelse af målgruppen, tildeling af vaccinedoser samt distribution,
indgivelse og registrering heraf efter gældende retningslinjer. Sundhedsministeriet er
sammen med de berørte ministerier i færd med at estimere et skøn herover.
Ændringsforslaget kan desuden potentielt medføre merudgifter for Kriminalforsorgen og
Udlændingestyrelsen. De potentielle udgifter vil primært knytte sig til allokering af
personalemæssige ressourcer i forbindelse med vaccination.
Til nr. 29
De i lovforslaget foreslåede ændringer af sundhedsloven etablerer grundlag for, at regions-
råd og kommunalbestyrelser kan indgå aftaler med myndigheder og organisationer om ved
overkapacitet at yde donation eller tidsbegrænset udlån af sundhedsfagligt udstyr, perso-
nelbidrag m.v. med det formål at yde støtte til udlandet i særlige situationer.
Side 25
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Der er efter Sundhedsministeriets vurdering behov for mere fleksible rammer, således at
regionsrådene også får mulighed for donation af lægemidler, herunder vacciner, til udlan-
det. Denne fleksibilitet skal sikre, at det bliver muligt hurtigt at kunne få overskydende læ-
gemidler, herunder vacciner, sendt til udlandet, som har behov for hjælp.
Med den foreslåede ændring vil der tilvejebringes entydig hjemmel til, at regionsråd selv
får mulighed for direkte at indgå aftaler om at yde donation af lægemidler, herunder vacci-
ner, til udlandet i særlige situationer.
Det er i den forbindelse væsentligt, at de EU-retlige regler om distribution af lægemidler
overholdes, hvilket bl.a. omfatter krav om de nødvendige tilladelser efter lægemiddeldi-
rektivet (direktiv 2001/83).
Med lægemidler forstås produkter, som defineret i lægemiddellovens § 2, nr. 1. Det kan
være produkter både til dyr og mennesker, og omfatter både receptpligtige lægemidler,
herunder vacciner, og håndkøbslægemidler.
Til nr. 30
Der er tale om en præcisering af, at den foreslåede § 76 a og § 76 b indsættes i kapitel 9.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 31
Der er tale om en sproglig præcisering af »stk. 1-3« til: »1. pkt. og stk. 1 og 2« i den
foreslåede § 76 a, stk. 3.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 32
Der foreslås en konsekvensrettelse af indledningen til lovforslagets § 70, som konsekvens
af, at der med § 1 i lov nr. 124 af 30. januar 2021 er foretaget en ændring af retsplejeloen,
ligesom der med lov nr. 160 af 3. februar 2021, jf. § 4, nr. 1, er indsat et 3. punktum i
retsplejelovens § 469, stk. 1, som foreslås ændret med ændringsforslaget til lovforslagets §
70, nr. 1.
Til nr. 33
Det følger af § 20 a i den gældende epidemilov, at sundhedsministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, efter anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører, eller dennes
repræsentant, skal indbringe foranstaltninger efter epidemilovens § 16 a, som har karakter
af frihedsberøvelse, for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om
prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Bestemmelsen i epidemilovens § 20 a blev indsat ved lov nr. 160 af 3. februar 2021. Som
følge heraf er der ved samme lov indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 469, stk. 1,
3. pkt., hvorefter sager om prøvelse af foranstaltninger efter epidemilovens § 16 a, som har
karakter af frihedsberøvelse, forelægges for byretten på det sted, hvor frihedsberøvelsen
har fundet sted. Der henvises i øvrigt til § 4, nr. 1, i lov nr. 160 af 3. februar 2021 og
Side 26
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
bemærkningerne dertil, samt til afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 152 som fremsat.
Efter lovforslagets § 65, stk. 1, skal Styrelsen for Patientsikkerhed inden 5 søgnedage efter,
at der er truffet en afgørelse eller meddelt et påbud efter lovforslagets §§ 14, 15, 21 eller
26, som har karakter af frihedsberøvelse, indbringe sagen for retten til prøvelse efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse.
Det følger endvidere af lovforslagets § 65, stk. 2, at sundhedsministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, efter anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører,
eller dennes repræsentant, skal indbringe foranstaltninger efter §§ 28 og 40, som har
karakter af frihedsberøvelse, for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel
43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
På den baggrund er der med lovforslagets § 70, nr. 1, lagt op til at indsætte en ny
bestemmelse i retsplejelovens § 469, stk. 1, 3. pkt., hvorefter sager om prøvelse af
afgørelser, påbud og foranstaltninger efter epidemiloven, som har karakter af
frihedsberøvelse, forelægges for byretten på det sted, hvor frihedsberøvelsen har fundet
sted.
Med ændringsforslaget foreslås en ændring af lovforslagets § 70, nr. 1, som tager højde for
indsættelsen af § 469, stk. 1, 3. pkt., i retsplejeloven, jf. lov nr. 160 af 3. februar 2021, og
som indebærer, at sager om prøvelse af afgørelser, påbud og foranstaltninger efter
epidemiloven, som har karakter af frihedsberøvelse, skal forelægges for byretten på det
sted, hvor frihedsberøvelsen har fundet sted.
Til nr. 34
Med lovforslaget foreslås en række konsekvensændringer af bestemmelser i lov nr. 241 af
19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19, idet der i denne lov henvises til bestemmelser i den
gældende epidemilov.
I lovforslaget foreslås det, at henvisningen til »regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme« i § 1, § 2, stk. 1, §
3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 5, § 6, stk. 1 og 3, og § 7, 1. pkt.,
ændres til »§ 33 eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven«.
Af præciseringsmæssige grunde foreslås det, at der efter »§ 33« indsættes »i
epidemiloven«.
Ændringen har alene til formål at præcisere, at § 33, som der foreslås henvist til, er i
epidemiloven.
Tilkendegivelser
Sundhedsministeriet skal som supplement til dele af lovforslaget bemærkninger afgive
følgende tilkendegivelser:
1)
Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.6.2:
Side 27
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.3.6.2 som eksempel på sygdomme, der kan overføres via vand, jord, luft, føde og
dyr, bl.a. er anført »pølseforgiftning (botulismus) «. Sundhedsministeriet skal bemærke, at
der rettelig skulle have stået »pølseforgiftning (botulisme)« som sygdomsreference.
Endvidere er ministeriet opmærksomt på, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.3.6.2 er anført følgende:
»Spredning af biologisk kampstof kan anvendes i forbindelse med et terrorangreb, som kan
medføre alvorlig sygdom og dødsfald. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at
der i situationer med epidemisk smittespredning hidrørende fra et smitsomt smitstof eller
biologisk kampstof, er behov for at kunne foretage yderligere foranstaltninger i form af
rensning af personer, der formodes forurenet med smitsomt eller biologisk kampstof.«
Ministeriet skal bemærke, at der rettelig skulle have stået følgende:
»Spredning af biologisk kampstof kan ske i forbindelse med et terrorangreb, som kan
medføre alvorlig sygdom og dødsfald. Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at der i
situationer med epidemisk smittespredning hidrørende fra et smitstof eller biologisk
kampstof, er behov for at kunne foretage yderligere foranstaltninger i form af rensning af
personer, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof.«
Ordet »anvendes« bør således rettelig være »ske«, mens »smitsomt« rettelig bør være
»smitstof«. Der er alene tale om sproglige og forståelsesmæssige rettelser.
Ligeledes er Sundhedsministeriet opmærksomt på, at følgende fremgår af lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.3.6.2:
»Center for Biosikring og Bioberedskab under Statens Serum Institut er i den forbindelse i
besiddelse af modelberegningen baserer sig på avancerede og specialiserede
computermodeller.«
Sundhedsministeriet bemærker, at der rettelig skulle have stået følgende:
»Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut foretager i den forbindelse
matematisk modellering, som baserer sig på specialiserede computermodeller.«
2)
Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.5.2:
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 2.7.5.2 for så vidt angår forsyningen af lægemidler fejlagtigt henvises til »den
foreslåede § 67, nr. 1«. Der skulle rettelig være henvist til »det foreslåede § 69, nr. 1«, der
udgør et forslag til en nyaffatning af lægemiddellovens § 76.
3)
Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 13:
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 13 i er anført, at lovforslaget er sendt i høring til »Naalakkersuisutm«.
Sundhedsministeriet bemærker, at der rettelig skulle have stået »Naalakkersuisut«, idet der
har været tale om en slåfejl.
4)
Lovforslagets §§ 4 og 5:
Side 28
 L 134 - 2020-21 - Bilag 9: Ændringsforslag og kommenteret høringsnotat og høringssvar til det ændringsforslag, ministeren har sendt til høring, fra sundhedsministeren
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at bemærkningerne til lovforslagets §§ 4 og 5
fejlagtigt er byttet om.
Ministeriet skal således gøre opmærksomt på, at bemærkningerne til den foreslåede § 4
kan findes under bemærkningerne til den foreslåede § 5, mens bemærkningerne til den
foreslåede § 5 kan findes under bemærkningerne til den foreslåede § 4.
5)
Lovforslagets §§ 29 og 30:
Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at det af bemærkningerne til de foreslåede §§ 29
og 30 om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private ple-
jehjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botilbud m.v. og sygehuse
og klinikker fremgår, at forbud eller restriktioner ikke kan fastsættes i følgende tilfælde:
»Et forbud mod adgang til institutionen vil ikke kunne omfatte nære pårørende, hvor der er
tale om et uopsætteligt besøg til en kritisk syg person, eller nære pårørende til børn, som
opholder sig på et bosted eller, forældres eller andre nære pårørendes besøg hos en voksen
med en sådan kognitiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at forstå og
acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og dermed har et helt særligt behov for
besøg. Der vil derimod kunne fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang, ophold og
færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind.«
Ministeriet skal hertil bemærke, at det rettelig også skulle have fremgået, at en erhvervet
mental svækkelse, der er fremadskridende, ikke i sig selv vil være afgørende for, om der kan
fastsættes forbud eller restriktioner for besøg.
Tilsvarende følger af de gældende regler om besøgsrestriktioner på plejehjem, plejeboliger
og aflastningspladser samt sygehuse og klinikker i forbindelse med håndtering af
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
Side 29