Sundhedsudvalget 2020-21
L 134 Bilag 7
Offentligt
2327704_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Til høringsparterne
Dato: 01-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2018238
Dok. nr.: 1557589
Høring over ændringsforslag til lovforslag om epidemiloven
(L 134)
Sundhedsministeriet sender hermed ændringsforslag til lovforslag L 134, forslag til lov
om epidemier m.v. (epidemiloven), i offentlig høring. Ændringsforslaget vedrører
lovforslagets § 68 om ændring af sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.
august 2019 med senere ændringer.
Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest den
2. februar 2021.
Den korte høringsfrist beklages. Ændringsforslagene vil i
høringsperioden samtidig være at finde på Høringsportalen.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til [email protected]. Eventuelle
spørgsmål kan rettes til undertegnede på mail eller på tlf.nr. 2125 7641.
Ændringsforslagenes indhold
Ændringsforslaget består af to elementer. Det første vedrører forbedret tilslutning til
vaccination og indeholder bl.a. følgende tilføjelser til det fremsatte lovforslag:
Udvidelse af Statens Serum Instituts adgang til oplysninger i Det Danske
Vaccinationsregister med henblik på at udsende påmindelser om
vaccinationer, der indgår i vaccinationsprogrammer til voksne, f.eks. om
vaccinationer mod influenza, pneumokokker og covid-19.
Hjemlen vil give Statens Serum Institut adgang til at kunne udsende
invitationer til vaccination af såvel børn som voksne, når det er ved at være
tid til en vaccination, og påmindelser om glemte vaccinationer.
./.
Det andet element vedrører adgang til vaccination for personer uden bopæl i Danmark.
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan vaccination i forbindelse med en pandemi som f.eks.
covid-19 være den vigtigste modforanstaltning og dermed i disse særlige situationer
en nødvendig sundhedsmæssig ydelse
også for persongrupper i Danmark, der ikke
har adgang til vaccination efter gældende lovgivning.
På den baggrund indeholder ændringsforslaget om adgang til vaccination bl.a.
følgende tilføjelser til det fremsatte lovforslag:
Indførelse af adgang til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme, ak-
tuelt covid-19, til personer under midlertidigt ophold her i landet og under
en aktuel pandemi, f.eks. visse diplomater, personer fra Færøerne og Grøn-
land, hjemløse, uregistrerede migranter m.v., som ikke har adgang hertil i
medfør af anden lovgivning.
L 134 - 2020-21 - Bilag 7: Orientering om høring af ændringsforslag, fra sundhedsministeren
2327704_0002.png
Adgang for sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om omfat-
tede vaccinationer, persongrupper og hvordan tilbud om vaccination gives.
Der er ikke tale om virksomhedsrettet lovgivning.
Det bemærkes, at der vil kunne ske lovtekniske ændringer af ændringsforslagene efter
høringen, herunder evt. ændring af forslagenes nummerering, opsætning o.l.
Ikrafttræden
Det er hensigten, at ændringsforslagene skal træde i kraft den 1. marts 2021.
Med venlig hilsen
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2