Sundhedsudvalget 2020-21
L 134 Bilag 1
Offentligt
2312897_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Til høringsparter
Dato: 22-12-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1529979
Høring over forslag til epidemiloven
./.
Sundheds- og Ældreministeriet sender hermed forslag til lov om epidemier m.v.
(epidemiloven) (L 134) i fornyet offentlig høring.
Det bemærkes, at lovforslaget samtidigt er fremsat for Folketinget den 22. december
2020, og at den offentlige høring således sker parallelt hermed.
Det er hensigten med lovforslaget at udmønte den lovgivningsmæssige del af den
stemmeaftale, som et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Susanne Zimmer (UFG)
indgik den 18. december 2020 om en ny epidemilov.
Lovforslaget indeholder bl.a. følgende væsentlige ændringer i forhold til det udkast til
et lovforslag, som tidligere var i offentlig høring i perioden fra den 9. oktober 2020 til
den 13. november 2020:
Indførelse af bestemmelser om parlamentarisk kontrol med udmøntning af en
række ministerbemyndigelser, der er særligt indgribende, som f.eks.
forsamlingsforbud og restriktioner for f.eks. erhvervslivet.
Styrkelse af Epidemikommissionens rolle og sammensætning.
Krav om, at bemyndigelser, som omfattes af den parlamentariske kontrol, som
udgangspunkt maksimalt kan have en tidsmæssig gyldighed på 4 uger ad gangen.
Muligheder for tvang over for en flerhed af personer begrænses.
Muligheden for at påbyde vaccination udgår.
Der indføres en
automatisk
domstolsprøvelse ved individuelle påbud om
foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse.
Der indføres pligt til løbende at efterprøve (revurdere) påbud om
tvangsforanstaltninger med henblik på at sikre, at et påbud om f.eks. behandling
fortsat er relevant og proportionalt.
Oprettelse af Ankenævnet for Epidemiloven.
Sundheds- og Ældreministeriet skal anmode om at modtage eventuelle høringssvar
ikke senere end den 15. januar 2021 kl. 12.
Høringssvar bedes sendt til [email protected].
Med venlig hilsen
Frederik Rechenback Enelund