Sundhedsudvalget 2020-21
L 134 Bilag 1
Offentligt
2312895_0001.png
Lovforslag nr.
L 134
Folketinget 2020-21
Fremsat den 22. december 2020 af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)
Kapitel 1
Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1.
Formålet med loven er at beskytte samfundet og
enkeltpersoner mod de sygdomme, der er nævnt i § 2, ved at
udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse
udbredelsen og indførelsen her i landet.
§ 2.
Loven omfatter smitsomme sygdomme, alment farli‐
ge sygdomme og samfundskritiske sygdomme.
Stk. 2.
Ved en smitsom sygdom forstås en sygdom eller
en tilstand, som er forårsaget af mikroorganismer eller andre
smitstoffer, som kan overføres fra, til eller imellem menne‐
sker.
Stk. 3.
Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsom
sygdom, der er særligt smitsom, har høj dødelighed eller kan
give alvorlige eller varige skader, og som kan
1) medføre behandling, sygefravær eller rehabiliterings‐
forløb af langvarig karakter,
2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsent‐
lig trussel mod folkesundheden, eller
3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes
effektiv forebyggelse eller behandling.
Stk. 4.
Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment
farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at
medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktion‐
er.
Stk. 5.
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om,
hvilke sygdomme der omfattes af stk. 2 og 3.
Stk. 6.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om, hvilke sygdomme der omfattes af stk.
4. Regler i medfør af 1. pkt. kan fastsættes med en gyldig‐
hedsperiode på højst seks måneder ad gangen.
Kapitel 2
Ansvar for forebyggende tiltag og foranstaltninger mod
udbredelse af smitsomme sygdomme
§ 3.
Det påhviler enhver forvaltningsmyndighed efter an‐
modning at yde vejledning til og bistå Styrelsen for Pati‐
entsikkerhed og andre myndigheder, der varetager opgaver
efter denne lov, med at varetage de pligter og beføjelser,
som disse efter loven er tillagt, og med at gennemføre foran‐
staltninger efter denne lov.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om, at private i særlige tilfælde kan bistå med at varetage
myndighedsopgaver i henhold til loven.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan bemyndige andre mi‐
nistre og myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven
er tillagt ministeren eller myndigheder, og til at iagttage de
pligter, der påhviler ministeren og myndigheden.
Stk. 4.
Regler i medfør af stk. 2 og 3 kan fastsættes med
en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmin‐
dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
hedsperiode.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal træffe
foranstaltninger for at forebygge og sikre sig mod udbredel‐
sen af smitsomme sygdomme, herunder udarbejde planer for
håndtering af smitsomme sygdomme og sikre, at kommu‐
nens og regionens institutioner og personale er bekendt med
myndighedernes anbefalinger og vejledninger om håndte‐
ring af smitsomme sygdomme.
§ 5.
Det påhviler enhver myndighed og juridisk person at
holde sig orienteret om anbefalinger og vejledninger, som
er relevante for myndigheden eller den juridiske person, om
håndtering af smitsomme sygdomme.
§ 6.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om offentlige
og private behandlingssteders og autoriserede sundhedsper‐
soners medvirken i forebyggelse og bekæmpelse af smit‐
somme sygdomme.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om fore‐
byggelse af smitsomme sygdomme på offentlige og private
dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
CN001561
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 2007933
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0002.png
2
Kapitel 3
Epidemikommissionen
§ 7.
Sundheds- og ældreministeren nedsætter en epidemi‐
kommission.
Stk. 2.
Epidemikommissionen består af en formand og et
medlem, der udpeges af sundheds- og ældreministeren, og
ni medlemmer, der udpeges af sundheds- og ældreministeren
efter indstilling fra henholdsvis erhvervsministeren, finans‐
ministeren, justitsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed,
Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, rigspolitichefen,
KL og Danske Regioner. Sundheds- og ældreministeren ud‐
peger efter samme fremgangsmåde en næstformand og sted‐
fortrædere for medlemmerne.
Stk. 3.
Epidemikommissionen kan invitere andre personer
til at deltage i møder, herunder repræsentanter for andre
myndigheder, andre særligt sagkyndige og interesseorgani‐
sationer.
Stk. 4.
Sundheds- og Ældreministeriet stiller sekretaria‐
tsbistand til rådighed for Epidemikommissionen.
Stk. 5.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om Epidemikommissionens virksomhed i en
forretningsorden.
§ 8.
Epidemikommissionen rådgiver af egen drift eller
efter anmodning sundheds- og ældreministeren og andre
ministre om håndteringen af alment farlige og samfundskri‐
tiske sygdomme. Kommissionen kan herunder indstille, at
vedkommende minister fastsætter regler i medfør af denne
lov, eller at allerede fastsatte regler ændres eller ophæves.
Stk. 2.
Epidemikommissionen afgiver efter anmodning
fra vedkommende minister indstilling om, hvorvidt der bør
fastsættes regler i medfør af § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og
3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5,
§ 53, § 55, stk. 1og 2, og §§ 56-58.
Kapitel 4
Parlamentarisk kontrol med anvendelsen af
bemyndigelsesbestemmelser
§ 9.
Vedkommende minister kan alene fastsætte regler i
medfør af § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§
28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1
og 2, og §§ 56-58, hvis indholdet af reglerne sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen forinden er forelagt
for et af Folketinget nedsat udvalg, og udvalget ikke har
udtalt sig imod reglernes udstedelse, jf. dog stk. 2. 1. pkt.
omfatter ikke ophævelse, lempelse eller uvæsentlige ændrin‐
ger af allerede fastsatte regler.
Stk. 2.
Foreligger der en overhængende og akut fare for
eller trussel mod folkesundheden, kan vedkommende mini‐
ster udstede reglerne uden forudgående forelæggelse for ud‐
valget efter stk. 1. I så fald skal ministeren uden unødigt
ophold efter udstedelsen af reglerne forelægge disse for
udvalget. Udtaler udvalget sig herefter imod reglerne, skal
ministeren ophæve reglerne.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan fastsætte en rimelig
frist for, hvornår udvalget senest skal tilkendegive, om ud‐
valget udtaler sig imod reglerne.
§ 10.
Indstiller Epidemikommissionen af egen drift eller
efter anmodning, at der fastsættes regler i medfør af § 2, stk.
6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37
og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58,
eller at regler, der er fastsat i medfør af disse bestemmelser,
ophæves eller lempes, og vil vedkommende minister ikke
følge indstillingen, skal ministeren hurtigst muligt orientere
et af Folketinget nedsat udvalg om kommissionens indstil‐
ling og om, at ministeren ikke vil følge den. 1. pkt. omfatter
ikke uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler.
§ 11.
Vedkommende minister offentliggør Epidemikom‐
missionens indstillinger om, hvorvidt der bør fastsættes reg‐
ler i medfør af § § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk.
1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55,
stk. 1 og 2, og §§ 56-58. Skal der ske forelæggelse for eller
orientering af det af Folketinget nedsatte udvalg efter §§ 9
og 10, skal indstillingen offentliggøres hurtigst muligt efter
forelæggelsen eller orienteringen.
Kapitel 5
Foranstaltninger over for enkeltpersoner
Generelle betingelser
§ 12.
Foranstaltninger efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1,
og § 18, stk. 1, kan iværksættes over for enkeltpersoner for
at forebygge, inddæmme eller udrydde alment farlige eller
samfundskritiske sygdomme. Foranstaltninger efter § 19,
stk. 1, og § 20, kan iværksættes over for personer og løsøre
m.v., der formodes forurenet med smitstof eller biologisk
kampstof.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal, forinden der
træffes afgørelse efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, §
18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, opfordre den person, som
foranstaltningen påtænkes rettet imod, til frivilligt at med‐
virke til at gennemføre foranstaltningen. Hvis den person,
som en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har
midlertidigt ophold på en offentlig eller privat institution,
behandlingssted eller lignende, anmoder Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed den pågældende institution, behandlingssted
eller lignende om at sikre, at opfordringen til frivilligt at
medvirke gennemføres.
Stk. 3.
Enhver foranstaltning efter dette kapitel skal være
nødvendig, så kortvarig som mulig, og stå i rimelig forhold
til formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende
og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis den‐
ne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstaltninger skal
ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde
foranstaltningen.
Stk. 4.
Foranstaltninger efter dette kapitel skal efterprøves
af Styrelsen for Patientsikkerhed henholdsvis 3, 10, 20 og
30 dage, efter at foranstaltningen er iværksat, for at påse, om
betingelserne for foranstaltningen fortsat er opfyldt.
Undersøgelse
§ 13.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0003.png
3
eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
lade sig undersøge af en sundhedsperson.
Indlæggelse
§ 14.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
lade sig indlægge på et sygehus eller anden egnet facilitet,
herunder hvis det er nødvendigt i forbindelse med undersø‐
gelse efter § 13, behandling efter § 18, stk. 1, eller rensning
efter § 19, stk. 1.
Stk. 2.
Afgørelser om indlæggelse kan træffes med en
varighed af maksimalt fire uger. Afgørelser kan forlænges
med op til fire uger ad gangen.
Isolation
§ 15.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
lade sig isolere.
Stk. 2.
Afgørelser om isolation kan træffes med en varig‐
hed af maksimalt fire uger. Afgørelser kan forlænges med
op til fire uger ad gangen.
§ 16.
Regionsrådet skal sikre, at isolation efter § 15, stk. 1
kan ske i en egnet facilitet, hvis isolation i eget hjem ikke er
muligt.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet stiller efter
regler fastsat i medfør af stk. 2, faciliteter til rådighed til
isolation af personer, der lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan, og som på baggrund af kommunalbe‐
styrelsens eller regionsrådets visitation af hensyn til andres
sundhed frivilligt vil lade sig isolere på en sådan facilitet.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om kommunalbestyrelsens og regionsrådets ansvar
efter stk. 1, herunder om, at tilvejebringelse af isolationsfa‐
ciliteter kan ske ved kommunalbestyrelsen og regionsrådet
selv, i samarbejde med andre kommuner eller regioner eller
ved indgåelse af aftale med private leverandører. Sundheds-
og ældreministeren fastsætter endvidere nærmere regler om
kriterier for visitation til isolationsfaciliteter efter stk. 1,
herunder om målgruppe, om retningslinjer for isolationsfaci‐
liteter og om egenbetaling.
Behandling
§ 18.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
lade sig behandle af en sundhedsperson.
Stk. 2.
Afgørelser om behandling kan træffes med en va‐
righed af maksimalt fire uger. Afgørelser kan forlænges med
op til fire uger ad gangen.
Rensning og andre foranstaltninger over for personer,
løsøre m.v., der formodes forurenet med smitstof eller
biologisk kampstof
§ 19.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at der
skal iværksættes rensning af personer, der formodes forure‐
net med smitstof eller biologisk kampstof. Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed kan også påbyde desinfektion af løsøre, fast
ejendom, befordringsmidler eller lignende.
Stk. 2.
Ansvaret for at afgrænse det biologiske fareområde
og de eksponerede personer påhviler Statens Serum Institut.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om rensning af personer, der formodes forurenet med smit‐
stof eller biologisk kampstof.
§ 20.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at per‐
soner, som formodes forurenet med smitstof eller biologisk
kampstof, skal lade sig teste for smitstof eller biologisk
kampstof, anvende værnemidler, beskyttelsesudstyr eller lig‐
nende for at hindre spredning af smitstof eller biologisk
kampstof.
Gennemførelse og opretholdelse af foranstaltninger
§ 21.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i forbindelse med
afgørelser efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk.
1, § 19, stk. 1, § 20, anmode den offentlige eller private
institution, behandlingssted eller lignende, jf. § 12, stk. 2, 2.
pkt., om at sikre, at en afgørelse gennemføres.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter anmodning
fra den offentlige eller private institution, behandlingssted
eller lignende tillade, at der med henblik på at gennemføre
og opretholde en foranstaltning efter § 13, § 14, stk. 1, §
15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, kan benyttes
følgende former for magtanvendelse over for den person,
som foranstaltningen retter sig mod:
1) Fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel af
den pågældende.
2) Aflåsning af lokaler, hvori den pågældende befinder
sig.
Politiets bistand til at gennemføre påbud
§ 22.
Efterkommer en person ikke et påbud efter dette ka‐
pitel, yder politiet under anvendelse af den fornødne magt i
overensstemmelse med lov om politiets virksomhed bistand
til at sikre, at påbuddet gennemføres og opretholdes.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhand‐
ling med justitsministeren fastsætte regler om politiets bi‐
stand efter stk. 1.
Kapitel 6
Samfundsmæssige foranstaltninger
Generelle betingelser
§ 23.
Foranstaltninger efter dette kapitel kan iværksæt‐
tes for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en sam‐
fundskritisk sygdom, jf. dog stk. 2.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0004.png
4
Stk. 2.
Foranstaltninger efter §§ 26, 28, 29, 31 og 33
kan endvidere iværksættes for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en alment farlig sygdom.
Stk. 3.
Enhver foranstaltning efter dette kapitel skal være
nødvendig, så kortvarig som mulig og stå i rimelig forhold
til formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende
og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis den‐
ne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstaltninger skal
ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde
foranstaltningen.
Stk. 4.
Regler i medfør af § 24, stk. 1, og §§ 28, 30, 32 og
34-37 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire
uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis
tilsiger en længere gyldighedsperiode.
Forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted
§ 24.
Justitsministeren kan efter forhandling med sund‐
heds- og ældreministeren fastsætte regler for hele eller dele
af landet om forbud mod, at flere personer befinder sig på
samme sted, jf. dog stk. 2. Regler fastsat i medfør af 1. pkt.
kan omfatte indendørs, udendørs, offentlige og private ste‐
der, hvor flere personer befinder sig på samme sted. Regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for domstolene og Folketinget
samt for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbe‐
fordrende øjemed.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at der
uden retskendelse er adgang til lokaler og lokaliteter med
henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør
af stk. 1, og om politiets bistand i den forbindelse. 1. pkt.
omfatter ikke private boliger.
Forbud mod ophold på bestemte steder
§ 25.
Er der i medfør af § 24, stk. 1 fastsat regler om
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted,
kan politiet nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted,
som er omfattet af disse regler, og hvortil der er almindelig
adgang, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at
forhindre fare for smitte med den samfundskritiske sygdom
det pågældende sted, jf. dog stk. 2. Forbud efter 1. pkt.
omfatter ikke almindelig færden det pågældende sted.
Stk. 2.
Forbud efter stk. 1 gælder ikke for forsamlinger
med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.
Stk. 3.
Forbud efter stk. 1 meddeles for en periode på
indtil syv dage. Perioden kan forlænges, hvis betingelserne
for at nedlægge et forbud fortsat er opfyldt.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren nærmere regler om politiets
beføjelser efter stk. 1. Justitsministeren kan endvidere fast‐
sætte regler om, at den, der har rådighed over et sted, som er
omfattet af et forbud, efter anmodning fra politiet skal bistå
med opsætning af skilte eller lignende.
Afspærring af områder
§ 26.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at der
skal ske afspærring af et bestemt område, hvor en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom optræder, hvor der er
risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind,
eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk
kampstof, således at samvær med omgivelserne forhindres i
fornødent omfang.
Stk. 2.
Påbud om afspærring efter stk. 1 meddeles for en
periode på indtil syv dage. Perioden kan forlænges, hvis
betingelserne for at nedlægge et påbud fortsat er opfyldt.
Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om påbud efter stk. 1.
Politiets bistand til at gennemføre forbud og påbud
§ 27.
Politiet kan anvende den fornødne magt i overens‐
stemmelse med lov om politiets virksomhed for at sikre
overholdelsen af regler om forbud mod, at flere personer
befinder sig på samme sted, fastsat i medfør af § 24, stk. 1,
forbud mod ophold bestemte steder nedlagt i medfør af § 25,
stk. 1 og påbud om afspærring af områder efter § 26, stk. 1.
Foranstaltninger over for en flerhed af personer, som har
befundet sig på steder med konstateret smitte
§ 28.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om, at personer, som har befundet sig et bestemt sted, delta‐
get i en forsamling, ved et arrangement, en begivenhed eller
lignende, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af en
sundhedsperson eller isolere i en egnet facilitet.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v.
§ 29.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommu‐
nalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte restrik‐
tioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
kommunale plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, an‐
bringelsessteder, botilbud og lignende og private alternativer
dertil beliggende i den pågældende kommune.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regions‐
rådet for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige og
private sygehuse, klinikker, anbringelsessteder og lignende
beliggende i den pågældende region.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan efter rådgivning fra
Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte re‐
striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af konkrete statslige institutioner, hvor personer permanent
eller midlertidigt har bopæl eller ophold, og som den pågæl‐
dende minister har driftsansvaret for.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde et kon‐
kret behandlingssted, institution m.v., som ikke er omfattet
af stk. 1-3, for en bestemt periode at fastsætte restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behand‐
lingsstedet, institutionen m.v.
Stk. 5.
Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk.
1-4, kan fravige anden lovgivning.
Stk. 6.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhand‐
ling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler
om Styrelsen for Patientsikkerheds adgang til at udstede
påbud efter stk. 1, 2 og 4, om offentliggørelse af disse påbud
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0005.png
5
og de restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af
påbuddet, og om tidspunktet for disses ikrafttræden. Regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
§ 30.
Vedkommende minister kan efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren fastsætte regler for hele eller
dele af landet om restriktioner for eller forbud mod adgan‐
gen til eller brugen af offentlige og private plejehjem, pleje‐
boliger, aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud og
lignende, sygehuse og klinikker eller lignende institutioner,
hvor personer permanent eller midlertidigt har bopæl eller
ophold. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden
lovgivning.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af indendørs eller udendørs offentlige institutioner,
faciliteter m.v.
§ 31.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommu‐
nalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte restriktio‐
ner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af inden‐
dørs eller udendørs kommunale institutioner og faciliteter
beliggende i den pågældende kommune.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regions‐
rådet for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller
udendørs regionale institutioner og faciliteter beliggende i
den pågældende region.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan efter rådgivning fra
Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte re‐
striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
konkrete indendørs eller udendørs statslige institutioner og
faciliteter, som den pågældende minister har driftsansvaret
for.
Stk. 4.
Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk.
1-3, kan fravige anden lovgivning.
Stk. 5.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhand‐
ling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler
om Styrelsen for Patientsikkerheds adgang til at udstede
påbud efter stk. 1 og 2, om offentliggørelse af disse påbud
og de restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af
påbuddet, og om tidspunktet for disses ikrafttræden. Regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
§ 32.
Vedkommende minister kan efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren fastsætte regler for hele eller
dele af landet om restriktioner for eller forbud mod adgan‐
gen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige
institutioner og faciliteter. Regler fastsat i medfør af 1. pkt.
kan fravige anden lovgivning.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af offentlige og private dagtilbud, skoler og andre
uddannelsesinstitutioner
§ 33.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommu‐
nalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte restriktio‐
ner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af kom‐
munale dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner
og private alternativer beliggende i den pågældende kom‐
mune.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regions‐
rådet for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af regionale ud‐
dannelsesinstitutioner beliggende i den pågældende region.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan efter rådgivning fra
Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte re‐
striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
konkrete statslige dagtilbud, skoler og andre uddannelsesin‐
stitutioner m.v., som den pågældende minister har driftsan‐
svaret for.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde en kon‐
kret uddannelsesinstitution m.v., som ikke er omfattet af stk.
1-3, for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af uddannelsesinstitu‐
tionen m.v.
Stk. 5.
Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk.
1-4, kan fravige anden lovgivning.
Stk. 6.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhand‐
ling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler
om Styrelsen for Patientsikkerheds adgang til at udstede
påbud efter stk. 1, 2 og 4, om offentliggørelse af disse påbud
og de restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af
påbuddet, og om tidspunktet for disses ikrafttræden. Regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om nødpasning for brugere af dagtilbud og skoler
m.v. omfattet af påbud efter stk. 1.
§ 34.
Vedkommende minister kan efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren fastsætte regler for hele eller
dele af landet om restriktioner for eller forbud mod adgan‐
gen til eller brugen af offentlige og private dagtilbud, sko‐
ler og andre uddannelsesinstitutioner og regler om nødpas‐
ning. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden
lovgivning.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af transportmidler
§ 35.
Vedkommende minister kan efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren fastsætte regler for hele eller
dele af landet om restriktioner for eller forbud mod adgan‐
gen til eller brugen af transportmidler. Regler fastsat i med‐
før af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer
råder over, og hvortil offentligheden har adgang
§ 36.
Erhvervsministeren eller vedkommende minister
kan efter forhandling med sundheds- og ældreministeren
fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af lokaler og
lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over,
og hvortil offentligheden har adgang, og som ikke er omfat‐
tet af §§ 30, 32, 34 eller 35. Regler fastsat i medfør af 1. pkt.
kan fravige anden lovgivning.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0006.png
6
Anvendelse af personlige smitteforebyggende midler i det
offentlige rum
§ 37.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
for hele eller dele af landet om anvendelse af personlige
smitteforebyggende midler i det offentlige rum.
Kapitel 7
Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige og
samfundskritiske sygdomme i landet
§ 38.
Ved et skibs ankomst fra udlandet skal føreren og
en eventuel skibslæge underrette Styrelsen for Patientsikker‐
hed, hvis der er personer om bord, der lider af en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at
kunne være smittet med en sådan, eller hvis andre forhold
om bord indebærer fare for udbredelse af alment farlige eller
samfundskritiske sygdomme.
Stk. 2.
Ved et luftfartøjs ankomst fra udlandet skal fø‐
reren eller dennes befuldmægtigede forinden landingen via
lufttrafiktjenesten underrette Styrelsen for Patientsikkerhed,
hvis der er personer om bord, der lider af en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, eller hvis andre forhold om
bord indebærer fare for udbredelse af alment farlige eller
samfundskritiske sygdomme.
Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhand‐
ling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler
om indholdet af underretningspligten efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhand‐
ling med vedkommende minister fastsætte regler om, at un‐
derretningspligten efter stk. 1 og 2 kan fraviges for skibe og
luftfartøjer, der ankommer fra nærmere angivne lande eller
går i regelmæssig rutefart, og for lodsbåde, fiskerbåde og
andre mindre fartøjer.
Stk. 5.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhand‐
ling med vedkommende minister fastsætte regler om, at un‐
derretningspligten efter stk. 1 og 2 skal gælde ved andre
transportmidlers ankomst fra udlandet, herunder busser og
tog.
§ 39.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling
med vedkommende minister fastsætte regler om, i hvilket
omfang der fra et skib, luftfartøj eller andet transportmiddel,
der ankommer fra udlandet, ikke må ske samvær med per‐
soner i land eller uden for en lufthavn eller uden for den
terminal, hvortil transportmidlet ankommer, før Styrelsen
for Patientsikkerhed har meddelt tilladelse til frit samvær
eller til at forlade lufthavnen eller terminalen. Styrelsen for
Patientsikkerhed kan fastsætte som betingelse for at medde‐
le tilladelse til frit samvær efter regler fastsat i medfør af
1. pkt. med personer i land eller uden for en lufthavn eller
uden for den terminal, hvortil transportmidler ankommer, at
passagerer og besætningsmedlemmer skal lade sig undersø‐
ge for, om de lider af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at de pågældende
om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et
sygehus.
Stk. 2.
Politiet yder efter anmodning og under anvendelse
af den fornødne magt i overensstemmelse med lov om poli‐
tiets virksomhed bistand med henblik på at sikre overholdel‐
sen af regler fastsat i medfør af stk. 1.
§ 40.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling
med vedkommende minister fastsætte regler om, at person‐
er, der ankommer til landet fra eller har bopæl i nærmere
angivne lande, skal fremvise dokumentation for, at de ikke
har en nærmere bestemt alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, at de skal lade sig undersøge for, om de pågælden‐
de har en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de
skal lade sig isolere, eller at de om nødvendigt skal lade
sig indlægge til observation på et sygehus. Der kan i den
forbindelse fastsættes regler om, at den pågældende selv
skal afholde udgifterne til isolation. Sundheds- og ældremi‐
nisteren kan alene fastsætte regler efter 1. pkt., når det er
nødvendigt for at forebygge indførsel af alment farlige eller
samfundskritiske sygdomme i landet.
Stk. 2.
Regler i medfør af stk. 1 kan fastsættes med en
gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmin‐
dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
hedsperiode.
§ 41.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om, hvilke foranstaltninger der kan iværksættes over for
gods, bagage og post for at hindre indførelse og udbredelse
af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at hin‐
dre, at rotter eller andre gnavere og vektorer fører smitte fra
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom ind eller ud af
landet.
§ 42.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling
med forsvarsministeren fastsætte regler om, hvilke lempel‐
ser der skal gælde for orlogsfartøjer og militære luftfartøjer.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhand‐
ling med vedkommende minister med henblik på at opfylde
traktater fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne i §§
38-41.
§ 43.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om, at ejeren af et skib eller luftfartøj afholder udgifterne til
undersøgelse for og eventuel udryddelse af rotter eller andre
gnavere og vektorer i henhold til regler fastsat i medfør af
§ 41, stk. 2, herunder et beløb til dækning af Styrelsen for
Patientsikkerheds omkostninger.
Stk. 2.
Ejeren af et skib eller luftfartøj, der efter Styrelsen
for Patientsikkerheds skøn kun anløber havn eller foretager
landing for at landsætte syge eller lig, afholder udgifterne
til eventuelle foranstaltninger iværksat i medfør af loven,
bortset fra udgifter til lægeundersøgelse og til andre supple‐
rende undersøgelser, der er nødvendige for at konstatere en
undersøgt persons helbredstilstand.
Stk. 3.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, afholder ejeren
af skibet eller luftfartøjet udgifterne til de syges behandling
og pleje samt til de dødes begravelse eller ligbrænding.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0007.png
7
Stk. 4.
Udgifter til foranstaltninger, der i strandingstilfæl‐
de iværksættes i henhold til loven, dækkes så vidt muligt af
værdien af det strandede gods.
Stk. 5.
Personer, der uberettiget går om bord på et skib
eller luftfartøj, før tilladelse til frit samvær er meddelt, af‐
holder udgifter, som opstår herved.
Kapitel 8
Foranstaltninger med henblik på smittehåndtering,
obduktion m.v.
§ 44.
Styrelsen for Patientsikkerhed foretager smitteop‐
sporing, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind‐
dæmme udbredelse af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom.
§ 45.
Statens Serum Institut kan tilbyde test til befolknin‐
gen, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
§ 46.
Sundheds- og ældreministeren kan til varetagelse af
det i § 1 nævnte formål fastsætte nærmere regler om ind- og
udførsel af lig samt om disses behandling og transport her i
landet.
§ 47.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan beslutte, at ob‐
duktion skal ske, når det formodes eller konstateres, at et
dødsfald er forårsaget af en alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom, og obduktion vurderes at være nødvendig for
med sikkerhed at fastslå, at et dødsfald skyldes en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, eller for at skaffe re‐
levant viden om en alment farlig eller samfundskritisk syg‐
dom.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal snarest muligt,
og inden obduktion foretages, oplyse afdødes nærmeste på‐
rørende om, at der vil blive foretaget obduktion.
§ 48.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan anmode de rele‐
vante myndigheder om at iværksætte de undersøgelser af
bakteriologisk eller lignende art, der er nødvendige for med
sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse og udbredelse.
Kapitel 9
Oplysningspligter og behandling af personoplysninger
i forbindelse med smitteopsporing og overvågning af
smitsomme sygdomme m.v.
Oplysningspligt for fysiske og juridiske personer
§ 49.
Fysiske personer er forpligtet til efter anmodning
fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive personoplysnin‐
ger, herunder oplysninger om deres forudgående opholds‐
sted i ind- eller udland samt navn og kontaktoplysninger
på de personer, som vedkommende har været i nær kontakt
med. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene i relevant om‐
fang anmode om oplysninger efter 1. pkt., og kun hvis det
er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af eller
smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Stk. 2.
Myndigheder, institutioner og sundhedspersoner
er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsik‐
kerhed at videregive oplysninger fra patientjournaler m.v.
og omsorgsjournaler, i det omfang det er nødvendigt for
styrelsens beslutning om at træffe foranstaltninger i medfør
af kapitel 5.
Stk. 3.
Juridiske personer er forpligtet til efter anmodning
fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive personoplysnin‐
ger, herunder oplysninger om personnummer, kontaktoplys‐
ninger på ansatte eller medlemmer samt oplysninger om
deres færden. Hvis en virksomhed drives som en enkelt‐
mandsvirksomhed, påhviler oplysningspligten efter 1. pkt.
den enkelte virksomhedsejer. Styrelsen for Patientsikkerhed
kan alene i relevant omfang anmode om oplysninger efter
1. pkt., og kun når det er nødvendigt med henblik på at
hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom. Styrelsen for Patientsikkerhed kan
kun anmode om personoplysninger, i det omfang sådanne
foreligger.
Stk. 4.
Sundheds- og ældreministeren kan, hvis det er
nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med en
alment farlig eler samfundskritisk sygdom, fastsætte regler
om, at juridiske personer og virksomhedsejere, hvis der er
tale om enkeltmandsvirksomheder, skal registrere bestemte
oplysninger, herunder oplysninger om tilstedeværelse og
kontaktoplysninger på ansatte, medlemmer og gæster.
Stk. 5.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser,
ud over de oplysningspligter, som er fastsat i stk. 1-3, hvis
det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Regler
om oplysningspligter efter 1. pkt. kan omfatte pligt for fysi‐
ske og juridiske personer til at afgive oplysninger til offent‐
lige myndigheder og til private.
Stk. 6.
Regler i medfør af stk. 4 og 5 kan fastsættes med
en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmin‐
dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
hedsperiode.
§ 50.
Efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed
skal den ansvarshavende for et transportmiddel, herunder
luftfartøjer, skibe, tog og busser, eller dennes befuldmæg‐
tigede udlevere oplysninger om passagerer og besætnings‐
medlemmer, i det omfang sådanne foreligger, hvis en per‐
son om bord lider af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, formodes at kunne være smittet med eller efter‐
følgende konstateres smittet med en sådan. Styrelsen for
Patientsikkerhed kan alene i relevant omfang anmode om
oplysninger efter 1. pkt., og kun når det er nødvendigt med
henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en al‐
ment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhand‐
ling med vedkommende minister fastsætte regler om, at
den ansvarshavende for et transportmiddel skal registrere
bestemte oplysninger om passager. Sundheds- og ældremini‐
steren kan endvidere efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger
der skal udleveres i medfør af stk. 1, samt i hvilken form.
Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhand‐
ling med justitsministeren fastsætte regler om, at politiet
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0008.png
8
bistår Styrelsen for Patientsikkerhed med at fremskaffe op‐
lysninger omfattet af stk. 1 fra luftfartselskaber.
Anmeldelsesordning vedrørende smitsomme sygdomme
§ 51.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
det påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede
sundhedspersoner og de private personer eller institutioner,
der driver sygehuse eller som i andet regi udfører labora‐
torieanalyser, at videregive personoplysninger vedrørende
smitsomme sygdomme omfattet af § 2 til de centrale sund‐
hedsmyndigheder.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
det påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede
sundhedspersoner og de private personer eller institutioner,
der driver sygehuse eller som i andet regi udfører labora‐
torieanalyser, at videregive prøvemateriale, eller analysere‐
sultatet af helgenomsekventering af virus eller lignende ana‐
lyser af prøvemateriale fra prøver, der konstaterer, at en
person lider af en smitsom sygdom omfattet af § 2, til de
centrale sundhedsmyndigheder.
Udveksling af personoplysninger mellem myndigheder
§ 52.
Styrelsen for Patientsikkerhed videregiver efter an‐
modning fra Statens Serum Institut personoplysninger, som
styrelsen behandler i forbindelse med smitteopsporing af
personer, der er smittet med en sygdom omfattet af § 2,
herunder:
1) Personnummer eller anden identifikation.
2) Formodet smittekilde.
3) Hvorvidt den smittede har haft symptomer, herunder
sygdomsdebut.
4) Forudgående udlandsophold, herunder flyrejser.
5) Antal nære kontakter, som den smittede har oplyst til
Styrelsen for Patientsikkerhed.
6) Om den smittede er en del af et afgrænset udbrud.
Stk. 2.
Statens Serum Institut kan alene anmode om oplys‐
ninger efter stk. 1, når det er nødvendigt for instituttets vare‐
tagelse af opgaver vedrørende forebyggelse og bekæmpelse
af smitsomme sygdomme omfattet af § 2.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed videregiver person‐
oplysninger, som behandles i forbindelse med obduktioner,
der er gennemført på baggrund af beslutning truffet i med‐
før af § 47, stk. 1, til Statens Serum Institut, når det er
nødvendigt til brug for instituttets varetagelse af opgaver
vedrørende smitteovervågning.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan videregive per‐
sonoplysninger, herunder helbredsoplysninger, til den myn‐
dighed, som i medfør af § 3 bistår styrelsen med varetagelse
af de pligter og beføjelser som disse efter loven er tillagt,
eller med at gennemføre foranstaltninger efter denne lov, i
det omfang det er nødvendigt for, at den pågældende myn‐
dighed eller private kan yde denne bistand.
Stk. 5.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan videregive navn
og oplysning om, at en person er smittet med en nærme‐
re bestemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom, til
den offentlige eller private institution, som personen bor
eller går på, hvis der på institutionen er konstateret smitte,
og hvis det er nødvendigt for, at institutionen kan træffe
nødvendige forholdsregler for at hindre udbredelse af eller
smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Stk. 6.
Statens Serum Institut videregiver efter anmodning
fra Styrelsen for Patientsikkerhed personoplysninger, som
instituttet indsamler og registrerer i forbindelse med insti‐
tuttets overvågning af smitsomme sygdomme, herunder hel‐
bredsoplysninger som instituttet modtager i medfør af regler
udstedt efter § 51, stk. 1, og personoplysninger fra admini‐
strative registre. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene
anmode om oplysninger efter 1. pkt., når det er nødvendigt
til brug for styrelsens opgaver vedrørende smitteopsporing
eller til brug for styrelsens beslutning om foranstaltninger i
medfør af kapitel 5.
Stk. 7.
Statens Serum Institut videregiver efter anmodning
fra regionsrådet personoplysninger, herunder helbredsoplys‐
ninger og personnummer, om patienter, der har eller har haft
infektioner i forbindelse med sygehusbehandling. Regions‐
rådet kan alene anmode om oplysninger efter 1. pkt., når
det er nødvendigt til brug for, at regionsrådet kan overvåge
hospitalserhvervede infektioner, og at regionsrådet kan fore‐
bygge eller inddæmme sygdomsspredning på et sygehus.
Stk. 8.
Den stedlige kommunalbestyrelse eller det stedli‐
ge regionsråd videregiver personoplysninger, herunder hel‐
bredsoplysninger, efter anmodning fra Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene anmo‐
de om oplysninger efter 1. pkt., når det er nødvendigt med
henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en al‐
ment farlig eller samfundskritisk sygdom, herunder når det
er nødvendigt til brug for styrelsens beslutning om foran‐
staltninger i medfør af kapitel 5.
Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende behandling af
personoplysninger
§ 53.
Sundheds- og ældreministeren eller vedkommende
minister efter forhandling med sundheds- og ældreministe‐
ren kan fastsætte regler om, at personoplysninger kan be‐
handles, hvis behandlingen er nødvendig for at hindre ud‐
bredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfunds‐
kritisk sygdom. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige
regler om behandling af personoplysninger i anden lovgiv‐
ning.
Stk. 2.
Regler i medfør af stk. 1 kan fastsættes med en
gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmin‐
dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
hedsperiode.
Kapitel 10
Fravigelse af regler i anden lovgivning og fastsættelse af
særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen
af varer
§ 54.
Regler i medfør af §§ 55-58 kan fastsættes med
en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmin‐
dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
hedsperiode.
§ 55.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
for hele eller dele af landet om fravigelse af forpligtelser for
det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0009.png
9
fastsat i lovgivning inden for sundheds- og ældreministerens
ressort eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør
af lovgivning inden for sundheds- og ældreministerens res‐
sort, når det som følge af en samfundskritisk sygdom er
nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje
af personer med et akut eller kritisk behandlingsbehov, og
de pågældende forpligtelser og rettigheder må anses for at
være af mere underordnet betydning i forhold til det nævnte
kapacitetsbehov.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
for hele eller dele af landet om fravigelse af betingelser for
patienters og borgeres behandling, pleje og andre rettigheder
m.v. inden for sundheds- og ældreministerens ressort, når
disse betingelser ikke vil kunne opfyldes som følge af regler
fastsat i medfør af stk. 1.
Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren kan efter indstilling
fra Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om fravigelse af § 1,
stk. 3, §§ 74 og 74 a i lov om autorisation af sundhedsper‐
soner og om sundhedsfaglig virksomhed, når det som følge
af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt for at sikre
sundhedsvæsenets personalemæssige kapacitet til bestemte
opgaver.
§ 56.
Vedkommende minister kan fastsætte regler for hele
eller dele af landet om fravigelse af forpligtelser for det of‐
fentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat
i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i
medfør af anden lovgivning, i følgende tilfælde:
1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæm‐
me udbredelse af en samfundskritisk sygdom her i lan‐
det.
2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at fore‐
bygge eller inddæmme udbredelsen af en samfundskri‐
tisk sygdom her i landet, og de pågældende forpligtel‐
ser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at
være af mere underordnet betydning.
3) Opfyldelse af de pågældende forpligtigelser og rettig‐
heder bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig
som følge af foranstaltninger mod samfundskritiske
sygdomme iværksat efter denne lov.
§ 57.
Vedkommende minister kan for hele eller dele af
landet fastsætte regler om, at forpligtelser, der ifølge anden
lovgivning påhviler private over for det offentlige, fraviges,
i det omfang det som følge af foranstaltninger mod sam‐
fundskritiske sygdomme iværksat efter denne lov vil være
umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for den private at
opfylde pligten.
§ 58.
Vedkommende minister kan i situationer med ud‐
bredelse af eller fare for udbredelse af en samfundskritisk
sygdom her i landet fastsætte regler for hele eller dele af
landet om særlige foranstaltninger med henblik på at sikre
forsyningen af varer. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan
fravige anden lovgivning.
§ 59.
Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at regler fastsat i
medfør af § 24, stk. 1, og §§ 30, 32 og 34-37, som
alene gælder for dele af landet, ikke indføres i Lovtiden‐
de. Vedkommende minister fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om, hvordan oplysning om regler,
der ikke indføres i Lovtidende, kan fås.
Kapitel 11
Ekspropriation
§ 60.
Sundheds- og ældreministeren kan til brug for gen‐
nemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat
ejendom.
Stk. 2.
Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter den‐
ne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov et ekspro‐
priativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de
berørte ejere.
Kapitel 12
Klage og indbringelse for domstolene
§ 61.
Afgørelser truffet efter denne lov eller regler fastsat
i medfør heraf kan påklages til Ankenævnet for Epidemilo‐
ven, der i sin virksomhed er uafhængigt af instruktioner om
den enkelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 2.
Ankenævnet for Epidemiloven påser, om betingel‐
serne for afgørelsen er opfyldt. Ankenævnet kan afvise sag‐
en uden realitetsbehandling, tiltræde eller omgøre afgørelsen
eller hjemvise sagen til fornyet behandling. Ankenævnet for
Epidemiloven kan i de sager, hvor den påklagede afgørelse
er ophævet, udtale om betingelserne for afgørelsen var op‐
fyldt, da afgørelsen blev truffet.
Stk. 3.
Klager til Ankenævnet for Epidemiloven har ikke
opsættende virkning.
Stk. 4.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5.
Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbi‐
stand til rådighed for nævnet.
Stk. 6.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter efter for‐
handling med nævnet dettes forretningsorden, herunder reg‐
ler om formandens adgang til at træffe afgørelse i sager, der
ikke skønnes at give anledning til tvivl.
Stk. 7.
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om at afgørelser truffet efter regler udstedt i medfør af
denne lov, i stedet kan påklages til en anden administrativ
myndighed end Ankenævnet for Epidemiloven.
§ 62.
Ankenævnet for Epidemiloven består af en formand,
der skal være dommer, og fire beskikkede medlemmer.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren udpeger nævnets
formand og beskikker de fire medlemmer efter indstilling
fra Advokatrådet, Danske Patienter, Lægeforeningen og
Dansk Arbejdsgiverforening. Der beskikkes ét medlem efter
indstilling fra hver organisation. Sundheds- og ældreministe‐
ren udpeger efter samme fremgangsmåde en næstformand
og stedfortrædere for medlemmerne.
Stk. 3.
Nævnets medlemmer beskikkes for en periode af
to år. Genudpegning og genbeskikkelse kan finde sted. Ud‐
træder formanden eller et medlem i perioden, sker udpeg‐
ning af ny formand eller beskikkelse af nyt medlem for den
resterende del af perioden.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0010.png
10
Stk. 4.
Ankenævnet for Epidemiloven drager selv omsorg
for sagens oplysning og træffer bestemmelse om tilvejebrin‐
gelse af eventuelle yderligere oplysninger, herunder sagkyn‐
dige erklæringer.
§ 63.
Klager skal indgives inden fire uger efter at klage‐
ren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnet for Epi‐
demiloven kan se bort fra en overskridelse af klagefristen,
hvis særlige grunde taler herfor.
Stk. 2.
Klager omfattet af § 61, stk. 1, skal indgives til
Styrelsen for Patientklager ved anvendelse af den digitale
løsning, som Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientklager, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3.
Hvis Styrelsen for Patientklager finder, at der fore‐
ligger særlige forhold, der gør, at klageren ikke må forventes
at kunne anvende digital selvbetjening, skal Styrelsen for
Patientklager tilbyde, at klagen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Styrelsen for Pati‐
entklager bestemmer, hvordan en klage omfattet af 1. pkt.
skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 4.
En digital klage anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Styrelsen for Patientklager.
§ 64.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal inden fem søg‐
nedage efter, at der er truffet en afgørelse eller meddelt
et påbud efter §§ 14, 15, 21 eller 26, som har karakter
af frihedsberøvelse, indbringe sagen for retten til prøvelse
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af
administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, skal efter anmodning fra den person, for‐
anstaltningen vedrører, eller dennes repræsentant, indbringe
foranstaltninger efter §§ 28 og 40, som har karakter af fri‐
hedsberøvelse, for retten til prøvelse efter reglerne i retsple‐
jelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.v.
Straf
§ 65.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder
den, der
1) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 13, § 14,
stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og §
26, stk. 1.
2) overtræder et forbud efter § 25, stk. 1.
3) undlader at efterkomme pligt til at underrette Styrelsen
for Patientsikkerhed efter § 38, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde, den der undlader at efterkom‐
me en anmodning fremsat af Styrelsen for Patientsikkerhed
efter § 49, stk. 1 og 3, eller § 50, stk. 1.
Stk. 3.
I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ransagning
§ 66.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmel‐
serne i denne lov eller bestemmelse fastsat i medfør af
denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens
regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelser, ændring af anden lovgivning
m.v.
Ikrafttræden
§ 67.
Loven træder i kraft den 1. marts 2021.
Stk. 2.
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1.
oktober 2020, ophæves.
Stk. 3.
Regler, der er fastsat i medfør af lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i
medfør af denne lov, jf. dog stk. 4. Det gælder, selv om
reglerne indeholder bestemmelser om, at de ophæves den 1.
marts 2021.
Stk. 4.
Regler, der er fastsat i medfør af § 1, stk. 2, §§ 6,
6 a, 12 a-f og 21 a og 21 b i lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, ophæves den 15. april
2020.
Ændringer i anden lovgivning
§ 68.
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.
august 2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1855 af 9.
december 2020, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 232
indsættes
i kapitel 71:
Ȥ 232 a.
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen kan ind‐
gå aftale med myndigheder eller organisationer om ved
overkapacitet at yde donation eller tidsbegrænset udlån af
sundhedsfagligt udstyr, personelbidrag m.v. med det formål
at yde støtte til udlandet i særlige situationer.
Stk. 2.
Regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner,
og kommunalbestyrelserne kan bemyndige KL, til på deres
vegne at indgå aftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren kan pålægge regi‐
onsrådet og kommunalbestyrelsen at indgå aftaler efter stk.
1 efter inddragelse af de pågældende regioner eller kommu‐
ner.
Stk. 4.
Regionsrådets og kommunalbestyrelsens beslut‐
ning om at indgå aftale efter stk. 1 og 2 skal forelægges
sundheds- og ældreministeren til godkendelse. Sundheds- og
ældreministeren kan trække godkendelsen tilbage frem til
det tidspunkt, hvor en bindende aftale efter stk. 1 og 2 er
indgået, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til uforudse‐
te ændringer i en given situation.«
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0011.png
11
§ 69.
I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af
16. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 388 af 26. april
2017, og senest ved § 22 i lov nr. 1853 af 9. december 2020,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 76
affattes således:
Ȥ 76.
Lægemiddelberedskabet skal sikre opretholdelsen
af forsyningen af lægemidler her i landet i tilfælde af forsy‐
ningsmæssige nødsituationer, samt på tidspunkter, hvor en
sådan situation må anses for at være nært forestående.
Stk. 2.
Lægemiddelberedskabet kan helt eller delvist akti‐
veres af sundheds- og ældreministeren efter indstilling fra
Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 3.
Når Lægemiddelberedskabet er aktiveret, kan Læ‐
gemiddelstyrelsen træffe beslutning om at iværksætte foran‐
staltninger i form af påbud, forbud eller tilladelser over for
personer eller virksomheder, der er godkendt af Lægemid‐
delstyrelsen efter § 39, stk. 1 og 2, omfattet af § 39, stk.
3, eller registreret efter § 50 a, apoteker, sygehusapoteker
eller indehavere af en markedsføringstilladelse efter § 7, stk.
1, samt personer eller virksomheder, der har modtaget en
særlig tilladelse efter regler udstedt i medfør af stk. 6.
Stk. 4.
Lægemiddelstyrelsen kan suspendere tilladelser og
registreringer givet i medfør af denne lov, hvis en person
eller virksomhed omfattet af stk. 3 ikke efterlever et påbud
eller et forbud fra Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 5.
Lægemiddelstyrelsen kan bemyndige en person til
på apotekerens vegne at gennemføre et påbud eller forbud
givet til en apoteker om gennemførelse af en beslutning
truffet efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 6, hvis
apotekeren ikke har efterlevet påbuddet eller forbuddet. Den
bemyndigede person kan i overensstemmelse med et påbud
eller forbud udstedt efter stk. 3 på apotekerens vegne bl.a.
træffe beslutninger om apotekets drift, der kan medføre øko‐
nomiske konsekvenser for apotekeren.
Stk. 6.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om de foranstaltninger, som Lægemiddelstyrelsen ef‐
ter stk. 3 kan træffe, herunder regler om:
1) Organiseringen af et lægemiddelberedskab, der hører
under sundhedsberedskabet.
2) Lægemiddelstyrelsens mulighed for at indhente oplys‐
ninger om f.eks. lagre af aktive indholdsstoffer, mel‐
lemprodukter og lægemidler, herunder al dokumenta‐
tion, der hører til virksomhedens drift, samt foranstalt‐
ninger, der sikrer, at sådanne lagre øges.
3) Flytning og spredning af aktive indholdsstoffer, mel‐
lemprodukter og lægemidler, herunder forbud mod
spredning, samt betalings- og leveringsbetingelser for
lægemidler, der flyttes eller spredes i overensstemmel‐
se med de fastsatte regler.
4) Fremstilling, oplagring og udlevering af lægemidler.
5) Udlevering af lægemidler til brugere, herunder be‐
grænsninger, ændringer i udleveringsgrupper samt sub‐
stitutionsgrupper og ompakning, herunder prisen på det
ompakkede lægemiddel.
6) Apotekers og sygehusapotekers adgang til at levere læ‐
gemidler til hinanden samt dispensation fra regler om
apotekers åbningstider og bemanding med farmaceuter
og behandlerfarmaceuter.
7) Fastsættelse af priser for lægemidler og optagelse af
lægemidler i Medicinpriser.
Stk. 7.
Regler fastsat i medfør af stk. 6 og foranstaltninger
truffet i medfør af stk. 1-5 kan fravige anden lovgivning.«
2.
Efter § 76 indsættes:
Ȥ 76 a.
Lægemiddelstyrelsen kontrollerer i beredskabs‐
situationer overholdelsen af de krav, der fremgår af regler
udstedt efter § 76, stk. 6, til aktive indholdsstoffer, mellem‐
produkter og lægemidler og til dem, der håndterer aktive
indholdsstoffer, mellemprodukter og lægemidler efter tilla‐
delser givet efter regler udstedt i medfør af § 76, stk. 6,
herunder personer og virksomheder, som er omfattet af § 76,
stk. 3.
Stk. 2.
For at varetage kontrolopgaver efter stk. 1 har Læ‐
gemiddelstyrelsens repræsentanter mod behørig legitimation
og uden retskendelse adgang til lokationer omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
For at varetage kontrolopgaver efter stk. 1 kan Læ‐
gemiddelstyrelsen vederlagsfrit mod kvittering udtage eller
kræve udleveret prøver af aktive indholdsstoffer, mellem‐
produkter eller lægemidler, herunder emballage og indlægs‐
sedler. Lægemiddelstyrelsen kan kræve alle oplysninger og
materialer, der er nødvendige for kontrolvirksomheden efter
stk. 1-3.
§ 76 b.
Lægemiddelstyrelsen kan i beredskabssituationer
til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter regler
fastsat i medfør af § 76, stk. 6, iværksætte ekspropriation af
privat ejendom.
Stk. 2.
Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter reg‐
ler fastsat i medfør af § 76, stk. 6, et ekspropriativt indgreb,
ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.«
3.
I
§ 104, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »§ 71 d, stk. 1,«: »§
76 a, stk. 3,«.
4.
I
§ 104, stk. 1, nr. 5,
indsættes efter »§ 71 c,«: »§ 76 a,
stk. 2,«.
§ 70.
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af
29. september 2020, som senest ændret ved § 5 i lov nr.
1832 af 8. december 2020 og § 2 i lov nr. 1942 af 15.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 469, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Sager om prøvelse af afgørelser, påbud og foranstaltnin‐
ger efter epidemiloven, som har karakter af frihedsberøvel‐
se, forelægges for byretten på det sted, hvor frihedsberøvel‐
sen har fundet sted.«
§ 71.
I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjene‐
ster, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 203 af 28. februar 2017, § 19 i
lov nr. 503 af 23. maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 1833
af 8. december 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 31, stk. 6,
indsættes efter »statsadvokaterne,«: »Styrel‐
sen for Patientsikkerhed,«.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0012.png
12
§ 72.
I lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige for‐
anstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folke‐
højskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed
til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, § 4,
stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, § 5, § 6, stk. 1 og 3,
og
§ 7, 1.
pkt.,
ændres »regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme« til: »§ 33 eller regler fastsat i henhold til § 34 i
epidemiloven«.
2.
§§ 10
og
11
ændres »lov om foranstaltninger mod smit‐
somme og andre overførbare sygdomme« til: »epidemilo‐
ven«.
§ 73.
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1203 af 3. august 2020, som ændret ved lov nr. 2077
af 21. december 2020, lov nr. 2078 af 21. december 2020
og lov nr. 2079 af 21. december 2020, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 44
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Boligministeren kan fravige og supplere reglerne
i dette kapitel for en bestemt periode, når foranstaltninger
mod samfundskritiske sygdomme iværksat i medfør af epi‐
demiloven gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanske‐
ligt for almene boligorganisationer, selvejende institutioner,
kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og be‐
boere at følge reglerne. Regler udstedt i medfør af 1. pkt.
skal ophæves, når der ikke længere er grundlag herfor.«
§ 74.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-66 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0013.png
13
Bemærkninger til lovforslaget
1.
2.
Almindelige bemærkninger
Indledning
1.1.
Indledning
1.2.
Lovforslagets baggrund
Ny epidemilov
2.1.
Lovens anvendelsesområde
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Parlamentarisk kontrol, Epidemikommissionen og offentliggørelse af grundlaget for restriktioner
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1.
Indførelse af parlamentarisk kontrol og krav om offentliggørelse
2.2.2.2.
Epidemikommissionen
2.2.2.3.
Folketingsudvalget
2.2.2.4.
Forelæggelse af regler for folketingsudvalget
2.2.2.5.
Orientering af folketingsudvalget om Epidemikommissionens indstilling
2.2.2.6.
Offentliggørelse af Epidemikommissionens indstilling
2.3.
Foranstaltninger over for enkeltpersoner
2.3.1.
Påbud over for enkeltpersoner om at lade sig undersøgelse
2.3.1.1.
Gældende ret
2.3.1.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2.
Påbud over for enkeltpersoner om at lade sig indlægge
2.3.2.1.
Gældende ret
2.3.2.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.3.
Påbud over for enkeltpersoner om at lade sig isolere
2.3.3.1.
Gældende ret
2.3.3.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.4.
Isolationsfaciliteter til frivillig isolation
2.3.4.1.
Gældende ret
2.3.4.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.5.
Påbud over for enkeltpersoner om at lade sig behandle
2.3.5.1.
Gældende ret
2.3.5.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.6.
Rensning og andre foranstaltninger over for personer, løsøre m.v., der formodes forurenet med
smitstof eller biologisk kampstof
2.3.6.1.
Gældende ret
2.3.6.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.7.
Gennemførelse og opretholdelse af foranstaltninger, herunder magtanvendelse og politiets bistand
2.3.7.1.
Gældende ret
2.3.7.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Samfundsmæssige foranstaltninger
2.4.1.
Forbud mod at flere personer befinder sig på samme sted
2.4.1.1.
Gældende ret
2.4.1.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2.
Forbud mod ophold på bestemte steder
2.4.2.1.
Gældende ret
2.4.2.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.3.
Afspærring af områder
2.4.3.1.
Gældende ret
2.4.3.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.4.
Foranstaltninger over for en flerhed af personer, som har befundet sig på steder med konstateret smitte
2.4.4.1.
Gældende ret
2.4.4.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0014.png
14
2.4.5.
2.5.
2.6.
2.7.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitu‐
tioner m.v.
2.4.5.1.
Gældende ret
2.4.5.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.6.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige
institutioner, faciliteter m.v.
2.4.6.1.
Gældende ret
2.4.6.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.7.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige og private dagtilbud, skoler
og andre uddannelsesinstitutioner
2.4.7.1.
Gældende ret
2.4.7.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.8.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af transportmidler
2.4.8.1.
Gældende ret
2.4.8.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.9.
Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller
juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang.
2.4.9.1.
Gældende ret
2.4.9.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.10. Anvendelse af personlige smitteforebyggende midler i det offentlige rum
2.4.10.1.
Gældende ret
2.4.10.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige og samfundskritiske sygdomme i landet
2.5.1.
Gældende ret
2.5.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Behandling af personoplysninger i forbindelse med smitteopsporing og overvågning af smitsomme sygdomme
2.6.1.
Juridiske og fysiske personers oplysningsforpligtelser
2.6.1.1.
Gældende ret
2.6.1.1.1.
Epidemiloven
2.6.1.1.2.
Sundhedsloven
2.6.1.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.2.
Anmeldelsesordning vedrørende smitsomme sygdomme
2.6.2.1.
Gældende ret
2.6.2.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.3.
Udveksling af personoplysninger mellem myndigheder
2.6.3.1.
Gældende ret
2.6.3.1.1.
Epidemiloven
2.6.3.1.2.
Statens Serum Instituts behandling af personoplysninger i medfør af sund‐
hedsloven
2.6.3.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.4.
Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende behandling af personoplysninger
2.6.4.1.
Gældende ret
2.6.4.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fravigelse af regler i anden lovgivning og fastsættelse af særlige foranstaltninger med henblik på at sikre
forsyningen af varer
2.7.1.
Fravigelse af hensyn til sundhedsvæsenets kapacitet
2.7.1.1.
Gældende ret
2.7.1.1.1.
Epidemiloven
2.7.1.1.2.
Autorisationsloven
2.7.1.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.2.
Fravigelse nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af samfundskritiske sygdomme
2.7.2.1.
Gældende ret
2.7.2.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.3.
Fravigelse påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelse af samfundskriti‐
ske sygdomme
2.7.3.1.
Gældende ret
2.7.3.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0015.png
15
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
Fravigelse ved umulighed eller uforholdsmæssig vanskelighed på baggrund af foranstaltninger imod
samfundskritiske sygdomme
2.7.4.1.
Gældende ret
2.7.4.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.5.
Fastsættelse af regler om særlige foranstaltninger af hensyn til vareforsyningen
2.7.5.1.
Gældende ret
2.7.5.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.6.
Fravigelse af regler om kundgørelse af retsforskrifter i Lovtidende
2.7.6.1.
Gældende ret
2.7.6.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.
Klageadgang
2.8.1.
Gældende ret
2.8.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9.
Domstolsprøvelse
2.9.1.
Gældende ret
2.9.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10.
Ekspropriation
2.10.1
Gældende ret
2.10.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændringer af sundhedslovens regler om udlån af sundhedsfagligt udstyr m.v. til udlandet
3.1.
Gældende ret
3.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændringer af lægemiddelloven om styrkelse af lægemiddelberedskabet
4.1.
Gældende ret
4.1.1.
Særlige midlertidige regler for lægemiddelberedskabet til håndteringen af Coronavirussygdom (co‐
vid-19) og afledte effekter
4.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om adgang til nummeroplysningsdatabasen (»118-regi‐
steret«)
5.1.
Gældende ret
5.2.
Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
6.1.
Databeskyttelsesretlige regler om behandling af personoplysninger
6.2.
Regler om behandlingssikkerhed
6.3.
Nationale særregler for behandling af personoplysninger
Forholdet til grundloven og internationale konventioner
7.1.
Grundloven
7.1.1.
Grundlovens § 67
7.1.2.
Grundlovens § 71
7.1.3.
Grundlovens § 72
7.1.4.
Grundlovens § 73
7.1.5.
Grundlovens § 79
7.2.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
7.2.1.
EMRK artikel 5
7.2.2.
EMRK artikel 11
7.2.3.
EMRK artikel 8, EMRK artikel 9 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK
7.2.4.
Artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
2.7.4.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0016.png
16
1. Indledning og baggrund
1.1. Indledning
Gennem flere hundrede år har forskellige store epidemier
af smitsomme sygdomme ramt en eller flere dele af ver‐
den. Også i Danmark har bl.a. epidemier af polio, pest og
Den Spanske Syge medført omfattende sygdom og død. Epi‐
demier er således ikke ukendte i Danmark, men heldigvis
kan vi i dag behandle en lang række af de smitsomme syg‐
domme, som vi kender. Flere sygdomme er sågar udryddet i
Danmark på grund af bl.a. effektive vacciner. Nye vira, som
kan medføre nye ukendte smitsomme sygdomme, bliver dog
fortsat opdaget, og nogle af disse kan udgøre en trussel mod
både enkeltpersoner og samfundet som helhed.
For regeringen er det afgørende, at samfundet og myndig‐
hederne er rustet til at håndtere kendte sygdomme, men og‐
så fremtidige epidemier og ukendte sygdomme, som ingen
kender konsekvenserne af eller udsigterne for. En lov skal
således sikre, at myndighederne har de værktøjer, som måtte
vise sig nødvendige til at sikre myndighedernes handlemu‐
ligheder og effektive ressourceudnyttelse med henblik på
at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod smitsomme
sygdomme.
Det er regeringens vurdering, at hovedparten af de foran‐
staltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdom‐
mes udbredelse her i landet, der er mulige at iværksætte
efter den gældende epidemilov, har vist sig at være vigtige
værktøjer for myndighederne i forebyggelsen og bekæmpel‐
se af covid-19. Det er derfor regeringens opfattelse, at der
også fremadrettet skal være mulighed for at iværksætte disse
foranstaltninger.
Det gælder for det første muligheden for at fastsætte for‐
anstaltninger over for individer, herunder påbud til personer
om at lade sig undersøge, indlægge, isolere og behandle. Re‐
geringen foreslår, at der ikke fremadrettet fastsættes bestem‐
melser om at påbyde vaccinationer. Der vil således med den
nye epidemilov ikke længere være mulighed for at påbyde
vaccination mod selve epidemisygdommen eller for at påby‐
de vaccination mod andre smitsomme sygdomme af hensyn
til at sikre kapacitet i sundhedsvæsenet.
Det gælder for det andet muligheden for at fastsætte
brede og mere samfundsindgribende foranstaltninger, herun‐
der bl.a. restriktioner og forbud mod større forsamlinger,
en række offentlige og private behandlings-, omsorgs-, og
undervisningsinstitutioner m.v., transportmidler, fysiske og
juridiske personers lokaler og lokaliteter, som offentligheden
har adgang til, og anvendelsen af personlige smitteforebyg‐
gende midler.
For regeringen er det imidlertid afgørende, at retssikkerhe‐
den styrkes i forhold til den hidtidige regulering. Der fore‐
slås derfor en række elementer, der skal styrke retssikkerhe‐
den. Det gælder bl.a. fastsættelse af krav om overholdelse
af principper om proportionalitet og mindstemiddel for for‐
anstaltninger, klageadgang over individuelle foranstaltninger
til et nyt nævn og automatisk domstolsprøvelse af foranstalt‐
ninger, der udgør frihedsberøvelse.
Det foreslås herudover, at der fortsat skal gælde en række
foranstaltninger mod smitsomme sygdommes indførelse her
i landet, herunder mulighed for at fastsætte regler om, at
frit samvær med personer i land eller uden for den terminal,
som transportmidler ankommer til, kræver tilladelse fra Sty‐
relsen for Patientsikkerhed, hvis der er konstateret smitsom‐
me sygdomme på skibe, fly m.v. under rejsen. Det foreslås
desuden, at der skal være mulighed for at fastsætte generelle
regler om, at personer, der ankommer fra bestemte lande,
f.eks. skal lade sig undersøge som betingelse for indrejse.
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
afgørende, at sundhedsmyndighederne har adgang til de
personoplysninger, som er nødvendige for, at myndigheder‐
ne kan løse deres opgaver. Samtidig er det væsentligt, at
den enkeltes ret til beskyttelse af personoplysninger respek‐
teres. Der foreslås derfor regler for udveksling af person‐
oplysninger såvel som regler om, at fysiske og juridiske
personer har pligt til at afgive nærmere angivne personop‐
lysninger, når det er nødvendigt til brug for myndighedernes
smitteopsporing og smitteovervågning. Der foreslås desuden
en ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, der giver Styrelsen for Patientsikkerheds kontakt‐
opsporingsenhed en direkte adgang til nummeroplysninger
i 118-registeret, således, at styrelsen fremadrettet ikke behø‐
ver at indhente oplysningerne igennem politiet.
Det er også afgørende for regeringen at styrke den parla‐
mentariske kontrol. Regeringen foreslår derfor, at der ind‐
føres en særlig ordning med parlamentarisk kontrol med
anvendelsen af indgribende bemyndigelsesbestemmelser og
åbenhed om det faglige grundlag for de bekendtgørelser,
den pågældende minister udsteder. Det skal ske ved, at der
indføres krav om, at der skal ske forelæggelse for et folke‐
tingsudvalg forud for udmøntning af en række af epidemilo‐
vens ministerbemyndigelser til at fastsætte regler. Udvalgets
kontrolfunktion vil bestå i, at ministeren ikke må udstede
reglerne, hvis et flertal i udvalget er imod. I tilknytning
hertil foreslås det også, at der nedsættes en Epidemikommis‐
sion, der bl.a. skal afgive indstilling – enten efter anmodning
fra den pågældende minister eller af egen drift – før der kan
udstedes regler, som omfattes af den foreslåede parlamenta‐
riske kontrol.
Af hensyn til muligheden for løbende at føre parlamenta‐
risk kontrol foreslås det, at der indføres krav om, at enhver
bekendtgørelse, der omfattes af modellen for parlamentarisk
kontrol, skal forsynes med en udløbsklausul.
Endelig foreslås der bl.a. ændringer af lægemiddelloven
om styrkelse af lægemiddelberedskabet i tilfælde af forsy‐
ningsmæssige nødsituationer såvel som ændringer af sund‐
hedsloven, som bl.a. har til formål at etablere grundlaget for,
at regioner og kommuner kan indgå aftaler med myndighe‐
der og organisationer om ved overkapacitet at yde donation
eller tidsbegrænset udlån af sundhedsfagligt udstyr, perso‐
nelbidrag m.v. med det formål at yde støtte til udlandet i
særlige situationer.
1.2. Lovforslagets baggrund
I marts 2020 vedtog Folketinget en række hastelove, her‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0017.png
17
under en ændring af epidemiloven. Ændringen af epidemilo‐
ven indeholder en såkaldt solnedgangsklausul, der indebæ‐
rer, at hele epidemiloven bortfalder den 1. marts 2021. Det
er derfor nødvendigt, at der inden marts 2021 er vedtaget
en ny lovgivning til at træde i stedet for, som sikrer, at
regeringen også efter den 1. marts 2021 har de nødvendige
værktøjer til effektivt at sætte ind mod den nuværende co‐
vid-19-epidemi og andre fremtidige epidemier.
Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Libe‐
ral Alliance, Alternativet og Susanne Zimmer (UFG) indgik
den 18. december 2020 en stemmeaftale om en ny epidemi‐
lov. Det fremgår bl.a. heraf, at aftalepartierne er enige om
at indføre særlige bestemmelser, der sikrer parlamentarisk
kontrol ved at indføre krav om, at der skal ske forelæggel‐
se for et folketingsudvalg forud for udmøntning af en ræk‐
ke ministerbemyndigelser, der er særligt indgribende, som
f.eks. forsamlingsforbud og restriktioner for f.eks. erhvervs‐
livet. Det fremgår desuden af aftalen, at de bekendtgørel‐
ser, der omfattes af modellen for parlamentarisk kontrol,
skal forsynes med en udløbsklausul. Der er ligeledes enig‐
hed om, at Epidemikommissionens rolle og sammensætning
ændres, og at muligheden for at påbyde vaccinationer ud‐
går. Det fremgår videre af aftalen, at der skal være automa‐
tisk domstolsprøvelse ved individuelle påbud om foranstalt‐
ninger, som har karakter af frihedsberøvelse, og obligatorisk
administrativ efterprøvelse af tvangsforanstaltninger.
Lovforslaget udmønter den lovgivningsmæssige del af
stemmeaftalen af 18. december 2020. Aftalepartierne har
ved indgåelsen af aftalen forpligtet sig til at stemme for lov‐
forslaget, medmindre den offentlige høring giver anledning
til behov for markante og grundlæggende ændringer, som
ikke gennemføres ved ændringsforslag som led i folketings‐
behandlingen.
2. Ny epidemilov
2.1. Lovens anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Håndteringen af epidemier og andre smitsomme og over‐
førbare sygdomme reguleres efter gældende ret af lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg‐
domme (epidemiloven).
Epidemiloven omfatter efter § 2, stk. 1, de alment farlige
sygdomme samt de øvrige smitsomme og andre overførbare
sygdomme, der er optaget på liste A og B som bilag til lo‐
ven. Liste A – de alment farlige sygdomme – omfatter bl.a.
kopper, SARS og pest, mens liste B bl.a. omfatter kolera,
tuberkulose, salmonellainfektioner og miltbrand.
Efter § 2, stk. 2, kan sundheds- og ældreministeren efter
indstilling fra Sundhedsstyrelsen foretage ændringer i de
i stk. 1 nævnte lister samt opstille nye lister. Ved bekendt‐
gørelse nr. 157 af 27. februar 2020 om ændring af liste
B til lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme
og andre overførbare sygdomme blev Coronavirussygdom
2019 (covid-19) optaget på liste B med virkning fra den 29.
februar 2020.
Sondringen mellem alment farlige sygdomme og øvrige
smitsomme sygdomme har betydning for, hvilke af lovens
foranstaltninger, der kan bringes i anvendelse. Således vil
en række foranstaltninger i almindelighed kun kunne finde
anvendelse over for de alment farlige sygdomme, jf. dog §
10.
Efter epidemilovens § 10 kan sundheds- og ældreministe‐
ren efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen bestemme, at de
foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farli‐
ge sygdomme, jf. den gældende lovs §§ 5-9 og 12 a-12 f,
også kan iværksættes over for øvrige smitsomme og andre
overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet
måde eller med stor udbredelse, eller når andre forhold inde‐
bærer en særlig stor risiko for smittespredning.
Bestemmelsen er senest anvendt i forbindelse med håndte‐
ring af Coronavirussygdom 2019 (covid-19). På baggrund af
Sundhedsstyrelsens rådgivning herom bestemte sundheds-
og ældreministeren den 17. marts 2020, at epidemilovens §§
5-7 og §§ 12 a-12 f også omfatter Coronavirussygdom 2019
(covid-19), jf. bekendtgørelse nr. 213 af 17. marts 2020 om
udvidelse af §§ 5-7 og §§ 12 a-12 f i lov om foranstaltninger
mod smitsomme og andre overførbare sygdomme til at om‐
fatte Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Den gældende lov omfatter ikke kønssygdomme.
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den gældende epidemilov bygger i dag på en kategorise‐
ring af de omfattede sygdomme, der stammer fra lovens
vedtagelse i 1979.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at et
moderne, globaliseret samfund kan risikere at blive mødt
med både kendte og ukendte sygdomme, som kan være
livstruende og forbundet med høj dødelighed eller forårsage
betydelige forstyrrelser af samfundet og vigtige samfundsin‐
stitutioner.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at den
gældende kategorisering med alment farlige sygdomme og
andre smitsomme og overførbare sygdomme ikke på til‐
strækkelig vis afspejler, at samfundet netop kan stå over
for trusler og risici fra sygdomme, som kan forstyrre vigtige
samfundsfunktioner.
Det er således Sundheds- og Ældreministeriets vurdering,
at kategoriseringen af de sygdomme, der er omfattet af lo‐
ven med fordel kan moderniseres i den nye epidemilov.
Det foreslås derfor, at det i loven fastsættes, at loven om‐
fatter smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og
samfundskritiske sygdomme.
Med en smitsom sygdom forstås en sygdom eller tilstand,
som er forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstof‐
fer, som kan overføres fra, til eller imellem mennesker.
Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsom sygdom,
der er særligt smitsom, har høj dødelighed eller kan give
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0018.png
18
alvorlige eller varige skader, og som kan medføre langvarig
behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb, få så stor
udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod
folkesundheden, eller give en særlig stor sygdomsbyrde, for‐
di der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling.
Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig
sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre
alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.
Med den foreslåede kategorisering vil smitsomme syg‐
domme være den overordnede kategori, som både alment
farlige og samfundskritiske sygdomme vil være underkate‐
gorier til. En sygdom kan kategorisereres som en smitsom
sygdom alene, uden at den samtidig hører til kategorien
alment farlige eller samfundskritiske sygdomme, mens en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom altid vil være en
smitsom sygdom.
Af eksempler på smitsomme sygdomme, der ikke på nu‐
værende tidspunkt samtidigt vil skulle høre til kategorien al‐
ment farlige og samfundskritiske sygdomme kan bl.a. næv‐
nes fnat (scabies), blærebetændelse forårsaget af kolibakte‐
rier, halsbetændelse forårsaget af streptokokker, lungebetæn‐
delse forårsaget af pneumokokker, svamp i huden, klamydia,
syfilis, gonoré, tuberkulose, mæslinger og hiv, sæson-influ‐
enza samt diarré forårsaget af noro-, rota- eller adenovirus.
En alment farlig sygdom kan være – men er ikke nødven‐
digvis – samtidigt en samfundskritisk sygdom. Dette vil
afhænge af sygdommens udbredelse og betydning for sam‐
fundets kritiske og vigtige funktioner.
Som eksempler på alment farlige sygdomme kan nævnes
ebola, kopper, svær akut respiratorisk syndrom (SARS) og
pest. Aktuelt vil Coronavirussygdom (covid-19) ligeledes
høre til kategorien alment farlige sygdomme, da den som
følge af manglende udbredt immunitet i befolkningen vil
være meget smitsom, kan forekomme hyppigt og potentielt
kan få så stor udbredelse, at epidemien bliver en væsentlig
trussel mod folkesundheden.
En samfundskritisk sygdom er en alment farlig sygdom
og en underkategori til de alment farlige sygdomme. En
samfundskritisk sygdom er i modsætning til en sygdom, der
alene er smitsom eller alment farlig, sværere at kategorisere
på forhånd, idet kategoriseringen ikke alene afhænger af
sundhedsfaglige vurderinger af sygdommens dødelighed og
konsekvenser for den enkelte men også af politiske vurde‐
ringer af sygdommens samfundsmæssige konsekvenser.
Der kan således ikke entydigt eller udtømmende redegø‐
res for, hvilke sygdomme, som ville kunne omfattes af den
foreslåede kategori. Som oplagte eksempler kan dog nævnes
pest, kopper, SARS og Coronavirussygdom (covid-19).
Idet kategoriseringen af smitsomme sygdomme og alment
farlige sygdomme forudsætter en sundhedsfaglig vurdering
af bl.a. sygdommens dødelighed, smitsomme karakter m.v.,
jf. ovenfor, bør kompetencen til at fastsætte regler om, hvil‐
ke sygdomme der skal høre til disse kategorier, efter Sund‐
heds- og Ældreministeriets opfattelse placeres hos Sund‐
hedsstyrelsen. Det foreslås derfor, at Sundhedsstyrelsen fast‐
sætter regler om, hvilke sygdomme der omfattes af kategori‐
erne smitsomme sygdomme og alment farlige sygdomme.
Vurderingen af, hvorvidt en alment farlig sygdom derudo‐
ver potentielt har negative konsekvenser for samfundet, som
er forudsætningen for kategoriseringen som en samfundskri‐
tisk sygdom, er derimod efter Sundheds- og Ældreministe‐
riets opfattelse en politisk beslutning, der bør træffes af
regeringen. Denne beslutning bør efter Sundheds- og Ældre‐
ministeriets opfattelse omfattes af den foreslåede parlamen‐
tariske kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestem‐
melser, jf. afsnit 2.2 nedenfor.
Det foreslås derfor, at sundheds- og ældreministeren fast‐
sætter nærmere regler om, hvilke sygdomme der omfattes af
kategorien samfundskritiske sygdomme. Det foreslås også,
at sundheds- og ældreministeren alene kan fastsætte regler
om kategorisering af en sygdom som samfundskritisk, hvis
reglerne sammen med en indstilling fra Epidemikommissio‐
nen, forinden er forelagt for et af Folketinget nedsat udvalg,
og udvalget ikke har udtalt sig imod reglernes udstedelse.
Der henvises til afsnit 2.2 nedenfor, de foreslåede §§ 7-11
og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede kategorisering vil have betydning for, hvil‐
ke af de foreslåede foranstaltninger, der kan bringes i anven‐
delse. For sygdomme, der alene hører til kategorien smit‐
somme sygdomme, foreslås det, at det alene er lovens regler
om anmeldelsespligt og regler om udveksling af oplysnin‐
ger mellem myndigheder, jf. afsnit 2.6, samt enkelte regler
om foranstaltninger med henblik på smittehåndtering, der
skal kunne finde anvendelse. For alment farlige sygdomme
foreslås det, at foranstaltninger over for enkeltpersoner, jf.
afsnit 2.3, visse af de samfundsmæssige foranstaltninger, jf.
afsnit 2.4. og reglerne om foranstaltninger mod smitsomme
sygdommes indførelse i landet, jf. afsnit 2.5, skal kunne fin‐
de anvendelse. Idet en alment farlig sygdom også med den
foreslåede kategorisering er en smitsom sygdom, vil lovens
regler om anmeldelsespligt ligeledes finde anvendelse for
alment farlige sygdomme. For de samfundskritiske sygdom‐
me foreslås det, at enhver af de foreslåede foranstaltninger
vil kunne bringes i anvendelse.
2.2. Parlamentarisk kontrol, Epidemikommissionen og
offentliggørelse af grundlaget for restriktioner
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende epidemilovs § 3, stk. 1, nedsættes for
hver region en epidemikommission, der består af en politidi‐
rektør, udpeget af rigspolitichefen, en læge med relevante
faglige kvalifikationer udpeget af Styrelsen for Patientsik‐
kerhed, en dyrlæge udpeget af Fødevarestyrelsen, en repræ‐
sentant for told- og skatteforvaltningen udpeget af told-
og skatteforvaltningen, en repræsentant for det regionale
sygehusberedskab udpeget af regionen, en repræsentant for
Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter udpeget af
Beredskabsstyrelsen samt tre af regionsrådet valgte medlem‐
mer. Politidirektøren er formand for kommissionen. Valget
af de regionale medlemmer har ifølge § 3, stk. 2, virkning
for den regionale valgperiode.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0019.png
19
Ifølge den gældende epidemilovs § 3, stk. 3, vejleder
Sundhedsstyrelsen i fornødent omfang epidemikommissio‐
nerne. Til at rådgive og bistå Sundhedsstyrelsen udpeges en
fast repræsentant for henholdsvis Styrelsen for Patientsik‐
kerhed, Rigspolitiet, Transport- og Boligministeriet, Be‐
redskabsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Værnsfælles For‐
svarskommando, Fødevarestyrelsen, told- og skatteforvalt‐
ningen, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Statens Serum Insti‐
tut, Danske Regioner, KL (Kommunernes Landsforening),
Falcks Redningskorps og Post Danmark.
De regionale epidemikommissioner kan efter den gælden‐
de epidemilovs § 4, stk. 1, bestemme, at visse af de foran‐
staltninger, der er nævnt i eller fastsat i medfør af reglerne
i lovens kapitel 3 og 4, under nærmere fastsatte betingelser
kan iværksættes af kommissionens enkelte medlemmer eller
af de til kommission knyttede læger. Ifølge § 4, stk. 2, kan
sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om lægelig
bistand til epidemikommissionen.
Ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge
og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige res‐
sourcer m.v.) blev epidemikommissionernes kompetencer
overført til sundheds- og ældreministeren. Epidemikommis‐
sionerne har således ikke efter den gældende epidemilov en
selvstændig funktion i epidemiberedskabet.
Den gældende epidemilov indeholder ikke særlige regler
om parlamentarisk kontrol eller om offentliggørelse af de
sundhedsfaglige indstillinger m.v., der ligger til grund for
beslutninger om, hvorvidt der bør iværksættes foranstaltnin‐
ger efter loven.
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2.2.1. Indførelse af parlamentarisk kontrol og krav om
offentliggørelse
I foråret 2020 blev der som led i håndteringen af co‐
vid-19-epidemien indført en lang række meget indgribende
og vidtrækkende bemyndigelsesbestemmelser i epidemilo‐
ven. Der blev bl.a. indført adgang til at fastsætte regler om
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted
(forsamlingsforbud), jf. epidemilovens § 6, regler om forbud
mod adgang for offentligheden til butikker m.v., jf. epidemi‐
lovens § 12 b, regler om forbud mod besøgendes adgang til
plejehjem, jf. epidemilovens § 12 c, og regler om fravigelse
af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over
for det offentlige ifølge anden lovgivning, jf. epidemilovens
§ 12 d, stk. 3.
Med dette lovforslag lægges der op til i det væsentlige at
videreføre de bemyndigelsesbestemmelser, der blev indført i
foråret 2020.
I perioden siden indførelsen af bemyndigelsesbestemmel‐
serne har der imidlertid været en omfattende offentlig debat
om bestemmelserne og de regler, der er blevet udstedt i
medfør heraf. Det er bl.a. blevet kritiseret, at bemyndigel‐
sesbestemmelserne indebærer, at regeringen administrativt
– uden inddragelse af Folketinget – kan fastsætte regler,
der har særdeles stor betydning for borgere og virksomhe‐
der. Det er også blevet gjort gældende, at det sundhedsfagli‐
ge grundlag for de bekendtgørelser, der er blevet udstedt,
ikke i tiltrækkelig grad er blevet lagt åbent frem.
Sundheds- og Ældreministeriet er enig i, at der bør sikres
en større grad af parlamentarisk inddragelse i de regler, der
udstedes i medfør af de meget indgribende og vidtrækkende
bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven, og at der er
behov for større åbenhed om det faglige grundlag for de
bekendtgørelser, der udstedes i medfør heraf. Dette vil give
reglerne en større legitimitet og kunne bidrage til, at regler‐
ne i højere grad accepteres i befolkningen og efterleves af
borgere og virksomheder.
Det foreslås på denne baggrund, at der indføres en særlig
ordning for parlamentarisk kontrol med anvendelsen af disse
bemyndigelsesbestemmelser og krav om offentliggørelse af
grundlaget for de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af
bestemmelserne.
Det foreslås, at den parlamentariske kontrolordning skal
omfatte følgende ministerbemyndigelser:
– Kategorisering af en alment farlig sygdom som en sam‐
fundskritisk sygdom (§ 2, stk. 6, 1. pkt.)
– Fastsættelse af regler om, at private i særlige tilfælde
kan bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold
til loven (§ 3, stk. 2)
– Delegation af beføjelser fra en minister til andre myn‐
digheder (§ 3, stk. 3)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted
(forsamlingsforbud) (§ 24, stk. 1)
– Fastsættelse af regler om, at en flerhed af personer, der
har befundet sig på steder m.v. med konstateret smitte,
skal lade sig undersøge og isolere (§ 28)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for og forbud mod adgang til behandlings-,
pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. (§ 30)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for og forbud mod brug af eller adgang til
offentlige institutioner, faciliteter m.v. (§ 32)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for og forbud mod brug af eller adgang til
offentlige og private dagtilbud, skoler og andre uddan‐
nelsesinstitutioner (§ 34)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod adgang til transport‐
midler (§ 35)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod brug af eller adgang
til lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske per‐
soner råder over, og hvortil offentligheden har adgang (§
36)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
krav om anvendelse af personlige smitteforebyggende
midler i det offentlige rum (§ 37)
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0020.png
20
Generelle regler om krav om undersøgelse (test), isola‐
tion m.v. for indrejsende (§ 40)
– Fastsættelse af krav om, at juridiske personer skal regi‐
strere bestemte relevante oplysninger (§ 49, stk. 4)
– Indførelse af yderligere oplysningspligter (§ 49, stk. 5)
– Fastsættelse af yderligere regler om behandling af per‐
sonoplysninger (§ 53)
– Fastsættelse af regler, der fraviger rettigheder og forplig‐
telser i anden lovgivning, og fastsættelse af særlige for‐
anstaltninger med henblik på at sikre vareforsyningen (§
55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58)
Den foreslåede ordning for parlamentarisk kontrol med
disse bemyndigelsesbestemmelser og offentliggørelse af det
faglige grundlag er beskrevet nærmere nedenfor. Som det
fremgår af afsnit 2.2.2.2, foreslås det, at der oprettes en
ny national epidemikommission, som bl.a. får til opgave at
afgive faglige indstillinger om, hvorvidt der bør udstedes
regler i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne. Det fore‐
slås endvidere, at vedkommende minister som led i den par‐
lamentariske kontrol skal forelægge de påtænkte regler sam‐
men med kommissionens indstilling for et folketingsudvalg
og herudover i visse øvrige tilfælde orientere udvalget om
kommissionens indstilling, jf. afsnit 2.2.2.3-2.2.2.5. Endvi‐
dere foreslås det, at kommissionens indstillinger om, hvor‐
vidt der bør fastsættes regler i medfør af bemyndigelsesbe‐
stemmelserne, skal offentliggøres, jf. afsnit 2.2.2.6.
2.2.2.2. Epidemikommissionen
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren nedsætter
en ny national epidemikommission, som af egen drift eller
efter anmodning skal rådgive sundheds- og ældreministeren
og andre ministre om håndteringen af alment farlige og
samfundskritiske sygdomme. Kommissionen vil herunder
kunne indstille, at vedkommende minister fastsætter regler
i medfør af epidemiloven, eller at allerede fastsatte regler
ændres eller ophæves.
Epidemikommissionen foreslås at skulle have en rådgi‐
vende rolle. Kommissionen vil derfor ikke kunne bestemme,
at der skal iværksættes tiltag, ligesom vedkommende minis‐
ter vil kunne iværksætte tiltag, selv om kommissionen ikke
har rådgivet herom, og selv om kommissionen indstiller, at
sådanne tiltag ikke iværksættes.
Det foreslås imidlertid, at det skal være en betingelse for
at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsesbestemmerne
omfattet af den parlamentariske kontrol, at der foreligger en
indstilling fra kommissionen om, hvorvidt de pågældende
regler bør udstedes.
Det foreslås derfor, at kommissionen skal have pligt
til at afgive indstilling om, hvorvidt der bør fastsættes
regler i medfør af disse bemyndigelsesbestemmelser, hvis
vedkommende minister anmoder herom.
Det forudsættes herudover, at vedkommende minister i al‐
mindelighed imødekommer anmodninger fra det folketings‐
udvalg, der står for den parlamentariske kontrol, jf. afsnit
2.2.2.3 nedenfor, om at indhente en indstilling fra kommissi‐
onen.
–
Kommissionens opgaver vil ikke kun omfatte rådgivning
og afgivelse af indstillinger om de bemyndigelsesbestem‐
melser, der er omfattet af den parlamentariske kontrol, men
vil være bredere. Kommissionens opgaver vil således bl.a.
også omfatte rådgivning og afgivelse af indstillinger om
andre bemyndigelsesbestemmelser end dem, der er omfattet
af den parlamentariske kontrol.
Epidemikommissionens rådgivning vil bl.a. kunne bestå af
fremlæggelse af smitte- og kontakttal og afgivelse af indstil‐
linger om indsatser, herunder om, at der fastsættes regler i
medfør af loven. Kommissionen vil endvidere på baggrund
af systematiske risikovurderinger, smittespredningsdata og
beskrivelser af aktuelle smitteudbrud m.v. bl.a. kunne fo‐
retage vurderinger af karakteren af smitteudbrud og kom‐
me med konkrete indstillinger om modvirkende tiltag m.v.
Kommissionen vil endvidere på baggrund af smitteudviklin‐
gen og andre relevante konkrete forhold løbende vurdere,
om de iværksatte tiltag er tilstrækkelige eller bør ophæves,
forlænges eller suppleres af yderligere tiltag.
De tiltag, som kommissionen indstiller, at vedkommende
minister iværksætter, vil skulle supplere eventuelle lokale
tiltag, der allerede måtte være iværksat af sundhedsmyndig‐
hederne og lokale myndigheder.
Epidemikommissionens rådgivning vil udgøre et supple‐
ment til det eksisterende krisestyringssystem – såvel den
nationale krisestyring, der er forankret i National Operativ
Stab (NOST), som den lokale krisestyring, der er forankret
i de lokale beredskabsstabe (LBS). Der lægges således ik‐
ke med lovforslaget op til at ændre ved, at den samlede
myndighedshåndtering fortsat vil skulle håndteres inden for
rammerne af den sædvanlige krisestyringsorganisation.
For at kunne løse den opgave, der er beskrevet ovenfor, er
der behov for, at kommissionen ikke blot besidder viden om
generelle smitteforebyggende tiltag, sundhedsberedskabet,
smitteopsporing og overvågning af smitsomme sygdomme,
men også om det juridiske og samfundsøkonomiske grund‐
lag for iværksættelse af tiltag efter loven og konsekvenserne
af sådanne tiltag samt den praktiske håndhævelse af fastsatte
regler. Det foreslås derfor, at kommissionen skal bestå af en
formand og et medlem, der udpeges af sundheds- og ældre‐
ministeren, og ni medlemmer, der udpeges af sundheds- og
ældreministeren efter indstilling fra henholdsvis erhvervsmi‐
nisteren, finansministeren, justitsministeren, Styrelsen for
Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut,
rigspolitichefen, KL og Danske Regioner. Medlemmerne vil
repræsentere den pågældende minister, myndighed m.v. i
kommissionen.
Der foreslås ikke en bestemt beskikkelsesperiode for med‐
lemmerne. Medlemmerne vil løbende kunne udskiftes. Det
vil f.eks. kunne være relevant, hvis et medlem skifter job og
herefter ikke længere er ansat i den myndighed m.v., som
den pågældende skal repræsentere. Den myndighed m.v., der
har indstillet det pågældende medlem, vil i sådanne tilfælde
kunne anmode om, at der beskikkes et nyt medlem, og i den
forbindelse indstille, at en anden person udpeges. Forman‐
den og medlemmet, der udpeges af sundheds- og ældremini‐
steren uden indstilling, vil tilsvarende kunne udskiftes.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0021.png
21
Kommissionen vil være en selvstændig kollegial myndig‐
hed under Sundheds- og Ældreministeriets ressort. Kom‐
missionen vil ikke stå i et over-/underordnelsesforhold til
Sundheds- og Ældreministeriet og vil ikke kunne modtage
instruktioner herfra.
Det forudsættes, at Epidemikommissionen så vidt muligt
yder rådgivning og afgiver indstillinger i enighed. Hvis
enighed imidlertid ikke kan opnås, forudsættes det, at ue‐
nigheden afspejles i kommissionens rådgivning eller indstil‐
ling. Er der således eksempelvis uenighed mellem sundheds‐
myndighedernes repræsentanter og repræsentanterne, der
varetager samfundsøkonomiske interesser, om, hvorvidt der
bør indføres restriktioner, vil sådan uenighed skulle afspejles
i kommissionens indstilling herom.
Hvis et eller flere af kommissionen er af den opfattelse,
at der bør fastsættes regler i medfør af de bemyndigelsesbe‐
stemmelser, der er omfattet af den parlamentariske kontrol,
eller at allerede udstedte regler bør lempes eller ophæves,
forudsættes det, at kommissionen afgiver en indstilling til
vedkommende minister, selv om et flertal i kommissionen
ikke er enig med det eller de pågældende medlemmer. I
sådanne tilfælde vil kommissionen således skulle afgive en
indstilling om, at der ikke fastsættes regler, eller at allerede
udstedte regler ikke ophæves eller lempes, men i indstillin‐
gen redegøre for mindretallets opfattelse. En sådan indstil‐
ling vil skulle offentliggøres, jf. afsnit 2.2.2.6.
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren kan fastsæt‐
te nærmere regler om Epidemikommissionens virksomhed
i en forretningsorden. En sådan forretningsorden vil f.eks.
kunne indeholde regler om indkaldelse til møder, beslut‐
ningsdygtighed, afstemninger, afgivelsen af indstillinger og
forretningsgangene i kommission i øvrigt. Det vil i forret‐
ningsordenen også kunne fastsættes, at det er en betingelse
for, at kommissionen er beslutningsdygtig, at eksempelvis
sundhedsmyndighedernes repræsentanter er til stede. Desu‐
den vil det kunne fastsættes, at formanden i visse tilfælde
kan tegne kommissionen, f.eks. i hastende tilfælde.
Epidemikommissionen vil kunne invitere andre personer
til at deltage i møder, herunder repræsentanter for andre
myndigheder, andre særligt sagkyndige og interesseorgani‐
sationer. Herved sikres det, at kommissionen vil kunne invi‐
tere repræsentanter fra andre myndigheder og sagkyndige,
som måtte være i besiddelse af en viden eller praktisk er‐
faring inden for et område, som er af betydning for det
emne, kommissionen skal drøfte. Det kunne eksempelvis
være en repræsentant fra Børne- og Undervisningsministe‐
riet, hvis mulige restriktioner for grundskolerne skal drøf‐
tes. Det kunne også være en repræsentant fra Ældresagen,
hvis kommissionen skal drøfte mulige besøgsrestriktioner
for plejehjem. Det kunne endvidere være en repræsentant
fra Dansk Erhverv, hvis kommissionen skal drøfte mulige
restriktioner for offentlighedens adgang til butikker m.v.
Herudover kunne det være en repræsentant for Styrelsen for
Forsyningssikkerhed, hvis det skal drøftes, om der skal ind‐
føres krav om anvendelse af personlige smitteforebyggende
midler som eksempelvis mundbind i det offentlige rum. Det
vil også kunne komme på tale at invitere sagkyndige fra
eksempelvis universiteterne.
Personer, der inviteres til at deltage i kommissionens mø‐
der, men ikke er medlemmer af kommissionen, vil ikke
kunne deltage i eventuelle afstemninger m.v.
Det bemærkes, at Kommissionens opgave som nævnt kun
vil omfatte rådgivning af sundheds- og ældreministeren og
andre ministre. Kommissionen vil således ikke have til op‐
gave at rådgive bl.a. kommuner og regioner.
Der vil ikke være noget til hinder for, at vedkommende
minister også modtager rådgivning direkte fra de myndighe‐
der, der er repræsenteret i kommissionen, eksempelvis fra
Sundhedsstyrelsen, eller fra samme gruppe af ministerier
og myndigheder uden for kommissionens rammer. Dog vil
det som nævnt være en betingelse for at fastsætte regler i
medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der er omfattet af
den parlamentariske kontrol, at der foreligger en indstilling
fra kommissionen.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 7 og 8 og be‐
mærkningerne hertil.
2.2.2.3. Folketingsudvalget
Det foreslås, at den parlamentariske kontrol skal foretages
af et udvalg, der nedsættes af Folketinget. Det vil således
være op til Folketinget at etablere udvalget.
Udvalget vil som følge af den brede kreds af emner, som
bemyndigelsesbestemmelserne, der er omfattet af den parla‐
mentariske kontrol, vedrører, ikke kun skulle beskæftige sig
med sundhedspolitik, men også med eksempelvis erhvervs-,
rets-, transport-, undervisnings-, kultur- og uddannelsespoli‐
tiske emner. Samtidig vurderes det mest hensigtsmæssigt, at
opgaven med at føre parlamentarisk kontrol forankres i ét
udvalg og ikke i forskellige udvalg. Det skyldes, at en sådan
forankring kan bidrage til en sammenhængende og koordi‐
neret håndtering af den alment farlige eller samfundskritiske
sygdom. Det forudsættes derfor, at opgaven placeres i et nyt
udvalg.
Det forudsættes desuden, at der bliver tale om et stående
udvalg, så udvalget løbende kan være til rådighed, hvis der
bliver behov for at udstede regler omfattet af den parlamen‐
tariske kontrol, og så der bliver mulighed for, at udvalget
løbende kan drøfte spørgsmål relateret til håndteringen af
alment farlige og samfundskritiske sygdomme.
De fleste folketingsudvalg består på nuværende tidspunkt
af 29 medlemmer. Der er dog også udvalg med 17 med‐
lemmer, bl.a. Finansudvalget og Indfødsretsudvalget. Det
Udenrigspolitiske Nævn har også 17 medlemmer. Herudo‐
ver består Udvalget for Forretningsordenen af 21 medlem‐
mer. Et udvalg med færre end 29 medlemmer må efter
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse anses for bedre
egnet til at varetage den særlige parlamentariske kontrol,
der foreslås indført, herunder have fortrolige drøftelser med
sundheds- og ældreministeren og vedkommende minister
om håndteringen af den alment farlige eller samfundskriti‐
ske sygdom. Det forudsættes derfor, at udvalget kommer til
at bestå af 21 medlemmer.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0022.png
22
Det forudsættes, at Folketinget, hvis lovforslaget vedta‐
ges, gennemfører de fornødne ændringer af Folketingets for‐
retningsorden.
2.2.2.4. Forelæggelse af regler for folketingsudvalget
Efter den foreslåede ordning vil det være et krav for
udstedelse af bekendtgørelser i medfør af de bemyndigelses‐
bestemmelser, der er omfattet af den parlamentariske kon‐
trol, at indholdet af reglerne forud for udstedelsen er blevet
forelagt for folketingsudvalget sammen med indstillingen
fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reglerne bør udste‐
des. Hvis udvalget udtaler sig imod, vil den pågældende
minister ikke kunne udstede reglerne. Det vil ikke være et
krav, at udvalget får forelagt et egentligt udkast til den på‐
gældende bekendtgørelse, idet oplysninger om indholdet af
reglerne vil kunne gives på anden måde, herunder mundtligt,
jf. nærmere nedenfor.
Det foreslås dog, at pligten til at forelægge ikke skal
omfatte ophævelse, lempelse eller uvæsentlige ændringer af
allerede fastsatte regler.
Det vil for det første indebære, at den pågældende minis‐
ter til enhver tid vil kunne ophæve eller lempe tidligere ud‐
stedte regler, selv om reglerne forud for deres udstedelse er
blevet forelagt for udvalget. Udvalget vil således eksempel‐
vis ikke kunne forhindre, at ministeren ophæver eller lemper
regler i en situation, hvor ministeren vurderer, at der ikke
længere er fornødent retligt grundlag for reglerne i epidemi‐
loven. Foreligger der en indstilling fra Epidemikommissio‐
nen om, at reglerne bør opretholdes, og vælger ministeren
alligevel at ophæve eller lempe reglerne, vil ministeren deri‐
mod have pligt til at orientere udvalget, jf. nærmere afsnit
2.2.2.5 nedenfor.
For det andet vil det indebære, at vedkommende minister
vil kunne foretage uvæsentlige ændringer af allerede udsted‐
te regler, herunder foretage uvæsentlige skærpelser og præ‐
ciseringer, uden at forelægge ændringerne for udvalget. Her‐
med menes bl.a. ændring af formuleringer eller sprogbrug,
rettelser af retlige uklarheder eller justeringer af forhold,
som det utvivlsomt fra starten har været hensigten at regule‐
re. Det vil være op til ministeren at vurdere, om påtænkte
ændringer er uvæsentlige, men udvalget vil efterfølgende
kunne udtale kritik af ministeren, hvis udvalget ikke er enig
i vurderingen. Er det tvivlsomt, om reglerne er uvæsentlige,
forudsættes det, at ministeren forelægger reglerne for udval‐
get. Forelæggelsen vil i givet fald eventuelt kunne foregå
skriftligt.
Det forudsættes i øvrigt, at bekendtgørelser, der udstedes
i medfør af epidemiloven, sendes i høring i videst muligt
omfang.
Erfaringerne med covid-19-epidemien har vist, at der kan
opstå behov for med ganske kort varsel at indføre regler, der
skal sikre, at en epidemi ikke kommer ud af kontrol. Det er
derfor efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse nød‐
vendigt, at der indføres en mulighed for, at forelæggelsen
undtagelsesvis kan foregå efter, at reglerne er udstedt.
Det foreslås derfor, at vedkommende minister skal kun‐
ne udstede regler uden forudgående forelæggelse for folke‐
tingsudvalget, hvis der foreligger en overhængende og akut
fare for eller trussel mod folkesundheden. Det vil eksempel‐
vis kunne være relevant at anvende denne mulighed, hvis
en epidemi er ved at komme ud af kontrol, og de regler,
som skal bringe epidemien under kontrol, må antages helt
eller delvis at miste deres effekt, hvis de først udstedes
efter forelæggelsen for udvalget. Det ville også kunne være
relevant at bruge muligheden i situationer, hvor der foregår
hamstring af samfundskritiske varer, f.eks. lægemidler fra
apoteker, eller hvor smitten introduceres i Danmark ved en
pludselig begivenhed, f.eks. et angreb.
Det vil være vedkommende minister, der vurderer, om
betingelserne for at undlade forudgående forelæggelse er
opfyldt. Udvalget vil dog efterfølgende kunne udtale kritik
af ministeren, hvis udvalget ikke er enig i ministerens vurde‐
ring.
Hvis reglerne er fastsat uden forudgående forelæggelse
for udvalget, fordi der forelå en overhængende og akut
fare for eller trussel mod folkesundheden, foreslås det, at
vedkommende minister uden unødigt ophold skal forelæg‐
ge reglerne for udvalget. Det forudsættes, at ministeren
i den forbindelse redegør for, hvorfor forelæggelsen ikke
kunne finde sted forud for udstedelsen af reglerne. Udtaler
udvalget sig i forbindelse med den efterfølgende forelæggel‐
se imod reglerne, foreslås det, at ministeren skal ophæve
reglerne. Forelæggelsen vil i øvrigt skulle gennemføres på
samme måde, som hvis den havde fundet sted forud for
fastsættelsen af reglerne.
Den efterfølgende forelæggelse vil skulle foretages uden
unødigt ophold. Herved sikres det, at den periode, hvor reg‐
lerne gælder, selv om de ikke har været forelagt for udval‐
get, bliver så kort som overhovedet muligt.
Hvor hurtigt reglerne vil skulle forelægges for udvalget
vil afhænge af de konkrete omstændigheder, og det vil i den
forbindelse også kunne spille ind, hvilke andre opgaver i
relation til den overhængende og akutte fare for eller trussel
mod folkesundheden vedkommende minister skal løse. Det
forudsættes imidlertid, at forelæggelse som altovervejende
hovedregel sker samtidig med udstedelse af reglerne og se‐
nest inden 1-2 dage herefter.
Det foreslås, at vedkommende minister både ved forudgå‐
ende og efterfølgende forelæggelser skal kunne fastsætte en
rimelig frist for, hvornår udvalget senest skal tilkendegive,
om udvalget udtaler sig imod reglerne.
Fristen vil skulle fastsættes under hensyntagen til på den
ene side, at udvalget får tid til at forholde sig til reglerne,
og på den anden side under hensyntagen til den eventuelle
hastende karakter af reglerne. Efter omstændighederne vil
der kunne fastsættes en meget kort frist.
Foreligger der ikke en tilkendegivelse fra udvalget inden
fristens udløb, og er der ikke indgået en aftale om at udsætte
fristen, vil ministeren kunne udstede reglerne. Det vil såle‐
des ikke være et krav for at fastsætte reglerne, at udvalget er
vendt tilbage i anledning af forelæggelsen.
Forelæggelsen af regler for udvalget og udvalgets tilbage‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0023.png
23
melding til ministeren vil skulle ske inden for rammerne af
Folketingets forretningsorden.
Det forudsættes, at forelæggelsen både vil kunne foregå
mundtligt på et møde og skriftligt.
Det forudsættes dog, at forelæggelsen i almindelighed
foregår på et møde. Skriftlig forelæggelse vil f.eks. kunne
være relevant, hvis der er tale om mindre omfattende æn‐
dringer af allerede udstedte regler, eller hvis det af kalen‐
dermæssige grunde ikke er muligt at afholde et møde. Har
vedkommende minister lagt op til, at forelæggelsen skal
foregå skriftligt, men ønsker udvalget sagen drøftet på et
møde, vil udvalget kunne indkalde ministeren.
Det vil som nævnt være en betingelse for at udstede regler
i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der er omfattet
af den parlamentariske kontrol, at der sker forelæggelse for
udvalget. Det er derfor afgørende, at der er mulighed for,
at vedkommende minister kan foranledige, at udvalget mø‐
des med henblik på forelæggelse. Det forudsættes derfor, at
udvalget indkalder ministeren til drøftelse i udvalget, hvis
ministeren anmoder herom, med henblik på en mundtlig
forelæggelse.
Efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse er det
vigtigt, at drøftelserne i folketingsudvalget i forbindelse med
forelæggelser kan foregå formfrit og i et rum, hvor der kan
være en fortrolig drøftelse om, hvilke initiativer der bør
tages som led i håndteringen af den alment farlige eller sam‐
fundskritiske sygdom. Der vil også kunne være et hensyn til
at undgå, at drøftelser i udvalget om eksempelvis nedluknin‐
ger af butikker fører til hamstring. Det forudsættes derfor, at
forelæggelsen finder sted på et lukket udvalgsmøde.
Det forudsættes også, at de regler, vedkommende minister
agter at udstede, og indstillingen fra Epidemikommissionen,
ikke nødvendigvis vil skulle foreligge på skrift i forbindelse
med mundtlige forelæggelser, idet oplysningerne herom i
stedet vil kunne gives mundtligt på mødet i udvalget. Det
forudsættes dog, at vedkommende minister i videst muligt
omfang giver udvalget oplysningerne på skrift, og at dette
sker i så god tid som muligt forud for mødet, samt at oplys‐
ningerne kun i meget hastende tilfælde ikke udleveres på
skrift senest under mødet.
Det bemærkes, at hvis oplysningerne om kommissionens
indstilling gives mundtligt på mødet, vil indstillingen efter‐
følgende skulle nedskrives med henblik på offentliggørelse,
jf. afsnit 2.2.2.6 nedenfor.
Det forudsættes, at udvalgets tilbagemelding til
vedkommende minister vil kunne gives som et skriftligt
svar eller eksempelvis ved, at formanden for udvalget i for‐
bindelse med en mundtlig forelæggelse konstaterer, at der
ikke er flertal i udvalget for en udtalelse imod de regler,
som ministeren vil udstede. Det forudsættes i begge tilfælde,
at det oplyses udtrykkeligt, hvis udvalget udtaler sig imod
reglerne. Fremgår dette ikke, vil ministeren kunne lægge til
grund, at udvalget ikke udtaler sig imod, og dermed fastsæt‐
te reglerne. Det forudsættes desuden, at det oplyses, hvilke
medlemmer der udtaler sig imod fastsættelsen af reglerne.
De nærmere procedurer i forbindelse med forelæggelse
af sager for udvalget vil i øvrigt kunne aftales mellem
vedkommende minister og udvalget.
I det omfang der måtte være behov for det, forudsættes
det, at Folketingets forretningsorden ændres, hvis lovforsla‐
get vedtages.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 9 og bemærknin‐
gerne hertil.
2.2.2.5. Orientering af folketingsudvalget om
Epidemikommissionens indstilling
Som det fremgår af afsnit 2.2.2.2, vil Epidemikommissi‐
onen både af egen drift og efter anmodning kunne afgive
indstilling om, at der fastsættes regler i medfør af de bemyn‐
digelsesbestemmelser, der er omfattet af den foreslåede par‐
lamentariske kontrol, eller at tidligere fastsatte regler lempes
eller ophæves.
Hvis vedkommende minister ønsker at følge en indstilling
om, at der fastsættes regler, vil der skulle ske forelæggelse
for folketingsudvalget, jf. afsnit 2.2.2.4 ovenfor.
Der kan imidlertid også være tale om, at vedkommende
minister ikke ønsker at følge Epidemikommissionens ind‐
stilling om, at der fastsættes regler, ligesom der kan opstå en
situation, hvor ministeren ikke ønsker at følge en indstilling
fra kommissionen om, at tidligere fastsatte regler ophæves
eller lempes.
Det foreslås, at ministeren i sådanne tilfælde hurtigst mu‐
ligt skal orientere folketingsudvalget om kommissionens
indstilling og om, at ministeren ikke vil følge den, medmin‐
dre kommissionens indstilling vedrører uvæsentlige ændrin‐
ger af allerede fastsatte regler.
Pligten til at orientere udvalget vil alene gælde, hvis et
flertal i kommissionen indstiller, at de pågældende regler
fastsættes, ophæves eller lempes. Der vil således ikke være
pligt til at orientere, hvis der er tale om, at et eller flere
medlemmer, som ikke udgør et flertal, er af den opfattelse,
at reglerne bør udstedes, ophæves eller lempes. Sundheds-
og ældreministeren vil i en forretningsorden for kommissio‐
nen kunne fastsætte regler om bl.a. beslutningsdygtighed,
afstemninger og afgivelse af indstillinger, jf. afsnit 2.2.2.2
ovenfor.
Det bemærkes, at Epidemikommissionens indstillinger
om, hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af de bemyn‐
digelsesbestemmelser, der er omfattet af den parlamentari‐
ske kontrol, under alle omstændigheder vil skulle offentlig‐
gøres, jf. afsnit 2.2.2.6 nedenfor.
Det forudsættes, at ministeren i forbindelse med orien‐
teringen begrunder, hvorfor kommissionens indstilling ik‐
ke vil blive fulgt. Herved får udvalget mulighed for at
tilkendegive, hvis udvalget ikke er enig i ministerens be‐
slutning. Udvalget vil derimod ikke i forbindelse med en
orientering kunne pålægge ministeren at fastsætte, ophæve
eller lempe reglerne i overensstemmelse med kommission‐
ens indstilling. Det forudsættes imidlertid, at vedkommende
minister lytter til medlemmernes synspunkter.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0024.png
24
Orienteringen af udvalget vil skulle ske inden for ramme‐
rne af Folketingets forretningsorden.
Det forudsættes, at orienteringen både vil kunne foregå
mundtligt på et møde i udvalget og skriftligt.
Det forudsættes desuden, at udvalget – ligesom ved fore‐
læggelser, jf. afsnit 2.2.2.4 – indkalder ministeren til drøftel‐
se i udvalget, hvis ministeren anmoder herom, med henblik
på en mundtlig orientering.
Det forudsættes endvidere, at orienteringer ligesom fore‐
læggelser finder sted på lukkede udvalgsmøder.
Det forudsættes desuden, at Epidemikommissionens ind‐
stilling ikke nødvendigvis vil skulle foreligge på skrift i
forbindelse med mundtlige orienteringer på møder, idet op‐
lysninger om indstillingen i stedet vil kunne gives mundtligt
på mødet i udvalget. Det forudsættes dog, at vedkommende
minister som det helt klare udgangspunkt giver udvalget
kommissionens indstilling på skrift, og at dette sker i så god
tid som muligt forud for mødet.
Det bemærkes, at hvis oplysningerne om kommissionens
indstilling gives mundtligt på mødet, vil indstillingen efter‐
følgende skulle nedskrives med henblik på offentliggørelse,
jf. afsnit 2.2.2.6 nedenfor.
Har vedkommende minister lagt op til, at orienteringen
skal foregå skriftligt, men ønsker udvalget sagen drøftet på
et møde, vil udvalget kunne indkalde ministeren.
De nærmere procedurer i forbindelse med orienteringen
af udvalget vil i øvrigt kunne aftales mellem vedkommende
minister og udvalget.
I det omfang der måtte være behov for det, forudsættes
det, at Folketingets forretningsorden ændres, hvis lovforsla‐
get vedtages.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 10 og bemærk‐
ningerne hertil.
2.2.2.6. Offentliggørelse af Epidemikommissionens
indstilling
Som nævnt ovenfor under afsnit 2.2.2.1 bør der efter
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse i højere grad end
efter den gældende epidemilov være åbenhed om grundlaget
for de regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbe‐
stemmelserne, der er omfattet af den parlamentariske kon‐
trol.
Det foreslås derfor, at en minister, der modtager en indstil‐
ling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt der bør fastsæt‐
tes regler i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der
er omfattet af den parlamentariske kontrol, får pligt til at of‐
fentliggøre indstillingen. Det vil både gælde i tilfælde, hvor
der skal ske forelæggelse for eller orientering af folketings‐
udvalget, jf. afsnit 2.2.2.4 og 2.2.2.5 ovenfor, og i tilfælde,
hvor der ikke skal ske orientering eller forelæggelse. Der
vil således eksempelvis også være pligt til at offentliggøre
en indstilling om, at der ikke fastsættes regler, men hvor et
mindretal i kommissionen er af den opfattelse, at reglerne
bør fastsættes.
Der vil derimod ikke være pligt til at offentliggøre ind‐
stillinger om, hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør
af bemyndigelsesbestemmelser, der ikke er omfattet af den
parlamentariske kontrol.
Der foreslås ikke en bestemt frist for, hvor hurtigt indstil‐
lingen skal offentliggøres, men det forudsættes, at det sker
snarest muligt efter, at vedkommende minister har taget stil‐
ling til, hvad indstillingen giver anledning til.
Agter vedkommende minister at fastsætte regler i medfør
af den pågældende bemyndigelsesbestemmelse, vil der være
pligt til at forelægge indholdet af reglerne for folketingsud‐
valget, jf. afsnit 2.2.2.4. Der vil også kunne være pligt til at
orientere udvalget, jf. afsnit 2.2.2.5.
I sådanne tilfælde bør offentliggørelse efter Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse først finde sted efter, at der er
sket forelæggelse for eller orientering af udvalget. Hvis der
skal ske forelæggelse for eller orientering af folketingsud‐
valget, foreslås det derfor, at indstillingen skal offentliggøres
hurtigst muligt efter forelæggelsen eller orienteringen.
Der vil i forbindelse med offentliggørelsen af kommis‐
sionens indstilling samtidig kunne ske offentliggørelse af
oplysninger om, hvordan vedkommende minister har stillet
sig i forhold til de pågældende regler, og om udvalget har
udtalt sig imod, herunder hvilke medlemmer der i givet fald
er tale om.
I tilfælde, hvor vedkommende minister fastsætter regler på
baggrund af indstillingen fra kommissionen, forudsættes det,
at offentliggørelse som det helt klare udgangspunkt finder
sted samtidig med udstedelsen af reglerne. Er reglerne fast‐
sat uden forudgående forelæggelse for folketingsudvalget,
fordi der forelå en overhængende og akut fare for eller trus‐
sel mod folkesundheden, vil offentliggørelse dog skulle ske
hurtigst muligt efter, at den efterfølgende forelæggelse for
udvalget har fundet sted.
Offentliggørelse vil f.eks. kunne ske på vedkommende
ministeriums hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 11 og bemærk‐
ningerne hertil.
2.3. Foranstaltninger over for enkeltpersoner
2.3.1. Påbud over for enkeltpersoner om at lade sig
undersøge
2.3.1.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 5, stk. 1, nr. 1, kan sundheds- og
ældreministeren påbyde enhver, der lider af en alment farlig
sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en
sådan, at lade sig undersøge af en sundhedsperson.
Der kan efter de gældende regler som udgangspunkt ale‐
ne træffes afgørelse om påbud ved alment farlige sygdom‐
me. Sundheds- og ældreministeren kan dog efter rådgivning
fra Sundhedsstyrelsen beslutte, at påbud også kan træffes
ved øvrige smitsomme sygdomme og andre overførbare
sygdomme, jf. herved afsnit 2.1.1.
Efter § 5, stk. 3, kan sundheds- og ældreministeren efter
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0025.png
25
forhandling med justitsministeren fastsætte regler om politi‐
ets bistand ved anvendelsen af beføjelserne i bl.a. stk. 1,
herunder om politiets bistand ved gennemførelse af påbud
om undersøgelse.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 368 af
4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og
tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstaltnin‐
ger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme i for‐
bindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (co‐
vid-19). Heri er det bl.a. fastsat, at politiet om nødvendigt og
under anvendelse af den fornødne magt i overensstemmelse
med lov om politiets virksomhed yder hjælp til at personer
fremstilles for en sundhedsperson til undersøgelse.
2.3.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Erfaringerne fra den igangværende covid-19 epidemi har
efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse vist, at det
er nødvendigt, at myndighederne har mulighed for at kunne
handle hurtigt og effektivt for at forebygge og inddæmme
smittespredning i samfundet. Det gælder i særlig grad i de
situationer, hvor en person lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller formodes at kunne være smit‐
tet med en sådan, og hvor vedkommende ikke frivilligt lader
sig undersøge.
Manglende undersøgelse kan efter Sundheds- og Ældre‐
ministeriets vurdering medføre, at hverken personen selv
eller sundhedsmyndighederne vil blive bekendt med den
pågældendes helbredsmæssige situation, hvorved der kan
opstår risiko for, at sygdommen spreder sig ukontrollabelt i
samfundet.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at Sty‐
relsen for Patientsikkerhed i ét tilfælde under den igangvæ‐
rende covid-19 epidemi har givet et påbud om undersøgelse.
En fremtidig epidemilov skal efter ministeriets opfattelse
ikke alene kunne håndtere den igangværende covid-19 epi‐
demi, men også fremtidige og ukendte smitsomme sygdom‐
me. Det er således efter Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse hensigtsmæssigt, at der fastsættes mulighed for,
at der også fremadrettet vil kunne træffes afgørelse om at
påbyde personer at lade sig undersøge med henblik på at
forebygge eller inddæmme alment farlige eller samfundskri‐
tiske sygdomme.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at
kompetencen til at træffe afgørelse om at påbyde personer at
lade sig undersøge efter den gældende epidemilov er tillagt
sundheds- og ældreministeren, der via bekendtgørelse har
delegeret kompetencen til Styrelsen for Patientsikkerhed,
jf. epidemilovens § 1, stk. 2. Der kan efter ministeriets op‐
fattelse med fordel ske en decentralisering af beføjelserne,
ved at kompetencen til at træffe afgørelse om, at en person
skal lade sig undersøge fremadrettet tillægges Styrelsen for
Patientsikkerhed, som derved får originær kompetence til at
kunne træffe afgørelse om undersøgelse i konkrete situatio‐
ner. Herved sikres det samtidigt, at afgørelseskompetencen
tillægges en myndighed med de relevante sundhedsfaglige
og juridiske kompetencer til at foretage vurdering af, om det
er nødvendigt at udstede påbud i en konkret situation.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller samfunds‐
kritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet
med en sådan, at lade sig undersøge af en sundhedsperson.
Påbud om at lade sig undersøge vil kunne iværksættes
over for personer, som lider af en alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom. Herved forstås personer, som er ble‐
vet diagnosticeret med en alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom af en sundhedsperson via relevant undersøgel‐
se. Dette kan f.eks. ske ved, at en person ved en klinisk test
har fået påvist sygdommen.
Påbud om undersøgelse vil også kunne iværksættes over
for personer, som formodes at være smittet med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom.
En person formodes at kunne være smittet med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, hvis personen f.eks. har
symptomer på sygdommen eller personen har været nær
kontakt til en smittet. Herudover kan personens forudgående
eller aktuelle ophold i et område i ind- eller udlandet, hvor
sygdommen er udbredt, også føre til, at personen formodes
at kunne være smittet. Det samme vil være tilfældet, når per‐
sonen har eller har haft samkvem eller øvrig kontakt med en
anden person, som har opholdt sig i et sådant område. Det er
en forudsætning, at der er tale om ophold i et område, som
ikke ligger så langt tilbage i tid, at personen ikke længere
kan formodes at være smittet.
En undersøgelse kan bl.a. omfatte kliniske tests m.v. af
personer, således at der vil kunne stilles en diagnose. Der
kan ligeledes være tale om undersøgelse af en person,
som allerede er diagnosticeret med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom med henblik på at afklare, om
vedkommende fortsat er smittet. Undersøgelsen kan således
afhængig af de nærmere omstændigheder, herunder sygdom‐
mens karakter, omfatte blodprøvetagning, podning, legems‐
besigtigelse m.v.
En undersøgelse skal foretages af en sundhedsperson. Ved
sundhedspersoner forstås personer, som er autoriserede i
henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. sund‐
hedslovens § 6, stk. 1.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at et
påbud om at lade sig undersøge vil kunne være indgribende
i borgernes frihedsrettigheder. Det er derfor Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse, at frivillig medvirken til en un‐
dersøgelse altid skal forsøges iværksat, forinden der træffes
afgørelse om at påbyde, at personer skal lade sig undersø‐
ge. Under den igangværende covid-19 epidemi har ministe‐
riet erfaret, at særligt personer med midlertidig eller varig
nedsat funktionsniveau, herunder mentale svækkelse, kan
have behov for særlig tilskyndelse for så vidt angår frivillig
medvirken til at gennemføre en foranstaltning. Personer med
disse udfordringer kan bl.a. bo eller have midlertidigt op‐
hold på en offentlig eller privat institution, behandlingssted
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0026.png
26
eller lignende, f.eks. et plejehjem, et sygehus, et botilbud
eller lignende.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal
opfordre en person til frivilligt at lade sig undersøge, inden
styrelsen træffer afgørelse om påbud. En opfordring fra sty‐
relsen vil som udgangspunkt bestå i en mundtlig meddelelse
om nødvendigheden af, at den pågældende lader sig under‐
søge for at forebygge smittespredning. Hvis den person, som
en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har imid‐
lertid ophold på en offentlig eller privat institution, behand‐
lingssted eller lignende foreslås det herudover, at Styrelsen
for Patientsikkerhed skal anmode institutionen, behandlings‐
stedet eller lignende om at sikre, at opfordringen til frivilligt
medvirken gennemføres. Der henvises til den foreslåede §
12, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at enhver for‐
anstaltning, herunder påbud om at lade sig undersøge, alene
vil kunne udstedes, når andre mindre indgribende foranstalt‐
ninger er utilstrækkelige i den aktuelle situation i forhold til
at forebygge og inddæmme udbredelse af den konkrete syg‐
dom, ligesom udstedelse af påbud skal ske under iagttagelse
af proportionalitetsprincippet. Der henvises til det foreslåede
§ 12, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Der skal således, forinden der træffes afgørelse om at ud‐
stede påbud om undersøgelse, foretages en vurdering af, om
andre mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. påbud om
isolation, samlet set vil være mindre indgribende men stadig
egnet til at sikre, at den pågældende sygdom forebygges og
inddæmmes.
Det vil efter ministeriets opfattelse bero på en konkret
vurdering, om et påbud om at lade sig undersøge er mere
eller mindre indgribende end andre foranstaltninger efter
kapital 5. Det vil dog være en forudsætning, at resultatet
af undersøgelsen vil kunne give anledning til yderligere
foranstaltninger, f.eks. isolation eller behandling. Der hen‐
vises til det foreslåede § 15, stk. 1, og § 18, stk. 1, og
bemærkningerne hertil. Disse foranstaltninger kan ligeledes
anvendes i sammenhæng, således at den pågældende eksem‐
pelvis påbydes at lade sig undersøge og isolere, indtil et svar
på undersøgelsen foreligger. Gennemførelse af en undersø‐
gelse vil i en sådan situation kunne bidrage til at afklare,
om vedkommende er smittet med en alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom, og dermed om der er grundlag for at
opretholde påbud om isolation.
2.3.2. Påbud over for enkeltpersoner om at lade sig
indlægge
2.3.2.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 5, stk. 1, nr. 2, kan sundheds- og
ældreministeren påbyde enhver, der lider af en alment farlig
sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en
sådan, at lade sig indlægge.
Der kan efter de gældende regler som udgangspunkt ale‐
ne træffes afgørelse om påbud ved alment farlige sygdom‐
me. Sundheds- og ældreministeren kan dog efter rådgivning
fra Sundhedsstyrelsen beslutte, at påbud også kan træffes
ved øvrige smitsomme sygdomme og andre overførbare
sygdomme, jf. herved afsnit 2.1.1.
Efter bestemmelsens § 5, stk. 3, kan sundheds- og ældre‐
ministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler om politiets bistand ved anvendelsen af beføjelserne i
stk. 1 og 2, herunder om politiets bistand ved gennemførelse
af påbud om bl.a. indlæggelse.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 368 af
4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller isolation
og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(covid-19). Heri er det bl.a. fastsat, at politiet om nødven‐
digt og under anvendelse af den fornødne magt i overens‐
stemmelse med lov om politiets virksomhed yder hjælp til
bl.a. tvangsindlæggelse på et sygehus eller i anden egnet
facilitet.
2.3.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Erfaringerne fra den igangværende covid-19 epidemi har
efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse vist, at det
er nødvendigt, at myndighederne har mulighed for at kunne
handle hurtigt og effektivt for at forebygge og inddæmme
smittespredning i samfundet. Dette kan også blive relevant
i en situation, hvor en person lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller formodes at kunne være smit‐
tet med en sådan, og hvor vedkommende ikke frivilligt lader
sig indlægge.
Manglende indlæggelse kan efter Sundheds- og Ældremi‐
nisteriets vurdering medføre, at en person, som lider af en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller formodes
at kunne været smittet med en sådan, kan udvise en adfærd,
hvorved der kan opstå en risiko for at sygdommen spreder
sig ukontrollabelt i samfundet.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at Sty‐
relsen for Patientsikkerhed ikke under den igangværende
covid-19 epidemi har anvendt muligheden for at påbyde en
person at lade sig indlægge.
En fremtidig epidemilov skal efter ministeriets opfattelse
ikke alene kunne håndtere den igangværende covid-19 epi‐
demi men også fremtidige og ukendte smitsomme sygdom‐
me. Det er således efter Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse hensigtsmæssigt, at der fastsættes mulighed for,
at der også fremadrettet vil kunne træffes afgørelse om at
påbyde personer at lade sig indlægge med henblik på at
forebygge eller inddæmme alment farlige eller samfundskri‐
tiske sygdomme.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at kom‐
petencen til at træffe afgørelse om at påbyde personer at
lade sig indlægge efter den gældende epidemilov er tillagt
sundheds- og ældreministeren, der via bekendtgørelse har
delegeret kompetencen til Styrelsen for Patientsikkerhed,
jf. epidemilovens § 1, stk. 2. Der kan efter ministeriets op‐
fattelse med fordel ske en decentralisering af beføjelserne,
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0027.png
27
ved at kompetencen til at træffe afgørelse om, at en person
skal lade sig indlægge fremadrettet tillægges Styrelsen for
Patientsikkerhed, som derved får originær kompetence til
at kunne træffe afgørelse om indlæggelse i konkrete situatio‐
ner. Herved sikres det samtidigt, at afgørelseskompetencen
tillægges en myndighed med de relevante sundhedsfaglige
og juridiske kompetencer til at foretage vurdering af, om det
er nødvendigt at udstede påbud i en konkret situation.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller en sam‐
fundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan, at lade sig indlægge på et sygehus
eller anden egnet facilitet, herunder hvis det måtte være
nødvendigt i forbindelse med undersøgelse efter § 13, be‐
handling efter § 18, stk. 1, eller rensning efter § 19, stk.
1. Det foreslås endvidere, at afgørelser om indlæggelse mak‐
simalt kan træffes for en varighed på op til fire uger, og at
afgørelser kan forlænges med op til fire uger ad gangen.
Påbud om at lade sig indlægge vil kunne iværksættes over
for personer, som lider af en alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom. Herved forstås personer, som er blevet diagno‐
sticeret med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom
af en sundhedsperson. Dette kan f.eks. ske ved, at en person
ved en klinisk test har fået påvist sygdommen.
Påbud om indlæggelse vil også kunne iværksættes over
for personer, som formodes at være smittet med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom.
En person formodes at kunne være smittet med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, når personen f.eks. har
symptomer på sygdommen eller været en nær kontakt til en
smittet. Herudover kan personens forudgående eller aktuelle
ophold i et område i ind- eller udlandet, hvor sygdommen
er udbredt, også føre til, at personen formodes at kunne
være smittet. Det samme vil være tilfældet, når personen har
eller har haft samkvem eller øvrig kontakt med en anden
person, som har opholdt sig i et sådant område. Det er en
forudsætning, at der er tale om ophold i et område, som ikke
ligger så langt tilbage i tid, at personen ikke længere kan
formodes at være smittet.
Ved indlæggelse forstås efter lovforslaget en indskrivning
og anbringelse på et sygehus eller anden egnet facilitet med
henblik på observation for en alment farlige sygdom eller
samfundskritisk sygdom, som har givet anledning til påbud
om indlæggelse. En person, der udviser symptomer på en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, vil eksempelvis
kunne blive indlagt til observation for at fastslå, om perso‐
nen lider af sygdommen. Derudover kan det tænkes, at en
person, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, også vil kunne indlægges til observation, hvis per‐
sonens kliniske tilstand nødvendiggør dette.
En facilitet vil foruden sygehuse anses for egnet til ind‐
læggelse, hvis der på stedet er sundhedspersoner til at iværk‐
sætte relevant undersøgelse eller behandling af den pågæl‐
dende. Dette kan bl.a. andet være et felthospital, et midlerti‐
digt hospital, hospitalsskib eller lignende, jf. det foreslåede
§ 14, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at et
påbud om at lade sig indlægge vil kunne være indgriben‐
de i borgernes frihedsrettigheder. Det er derfor Sundheds-
og Ældreministeriets opfattelse, at frivillig medvirken til
en indlæggelse altid skal forsøges iværksat, forinden der
træffes afgørelse om at påbyde, at personer skal lade sig
indlægge. Under den igangværende covid-19 epidemi har
ministeriet erfaret, at særligt personer med midlertidig eller
varig nedsat funktionsniveau, herunder mental svækkelse,
kan have behov for særlig tilskyndelse for så vidt angår
frivillig medvirken til at gennemføre en foranstaltning. Per‐
soner med disse udfordringer kan bl.a. bo eller have midler‐
tidigt ophold på en offentlig eller privat institution, behand‐
lingsted eller lignende, f.eks. et plejehjem, et sygehus, et
botilbud eller lignende.
Det foreslås derfor, Styrelsen for Patientsikkerhed skal
opfordre en person til frivilligt at lade sig indlægge, inden
styrelsen træffer afgørelse om påbud. En opfordring fra sty‐
relsen vil som udgangspunkt bestå i en mundtlig meddelelse
om nødvendigheden af, at den pågældende lader sig indlæg‐
ge for at forebygge smittespredning. Hvis den person, som
en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har imid‐
lertid ophold på en offentlig eller privat institution, behand‐
lingssted eller lignende foreslås det herudover, at Styrelsen
for Patientsikkerhed skal anmode institutionen, behandlings‐
stedet eller lignende om at sikre, at opfordringen til frivilligt
medvirken gennemføres. Der henvises til det foreslåede §
12, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at det som følge af det foreslåede § 12,
stk. 3, forudsættes, at foranstaltninger efter loven er så skån‐
somme og kortvarige som muligt, står i rimeligt forhold til
formålet med foranstaltningen, og at den mindst indgribende
foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til
at opnå formålet. Det forudsættes også, at foranstaltninger
efter loven skal ophæves, når der ikke længere er grundlag
for at opretholde foranstaltningen.
Bestemmelsen betyder at der, forinden der træffes afgørel‐
se om at udstede påbud om indlæggelse, skal foretages en
vurdering af, om andre mindre indgribende foranstaltninger
efter loven, f.eks. påbud om isolation, samlet set vil være
mindre indgribende, men stadig egnet til at sikre, at den
pågældende sygdom forebygges og inddæmmes.
Det vil efter ministeriets opfattelse bero på en konkret
vurdering, om et påbud om at lade sig indlægge er mere el‐
ler mindre indgribende end andre foranstaltninger. Et påbud
om at lade sig indlægge vil dog som udgangspunkt anses for
mere indgribende end et påbud om at lade sig isolere i eget
hjem, men mindre indgribende end et påbud om at lade sig
behandle.
2.3.3. Påbud over for enkeltpersoner om at lade sig isolere
2.3.3.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 5, stk. 1, nr. 3, kan sundheds- og
ældreministeren påbyde enhver, der lider af en alment farlig
sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en
sådan, at lade sig isolere i egnet facilitet.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0028.png
28
Der kan efter de gældende regler som udgangspunkt ale‐
ne træffes afgørelse om påbud ved alment farlige sygdom‐
me. Sundheds- og ældreministeren kan dog efter rådgivning
fra Sundhedsstyrelsen beslutte, at påbud også kan træffes
ved øvrige smitsomme sygdomme og andre overførbare
sygdomme, jf. herved afsnit 2.1.1.
Efter bestemmelsens § 5, stk. 3, kan sundheds- og ældre‐
ministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler om politiets bistand ved anvendelsen af beføjelserne i
stk. 1 og 2, herunder om politiets bistand ved gennemførelse
af bl.a. påbud om isolation.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 368 af
4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller isolation
og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(covid-19). Heri er det bl.a. fastsat, at politiet om nødven‐
digt og under anvendelse af den fornødne magt i overens‐
stemmelse med lov om politiets virksomhed yder hjælp til
bl.a. isolation.
Det er yderligere fastsat i bekendtgørelsen, at Styrelsen
for Patientsikkerhed i samråd med regionsrådet anviser en
egnet facilitet.
2.3.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Erfaringerne fra den igangværende covid-19-epidemi har
efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse vist, at det
er nødvendigt, at myndighederne har mulighed for at kunne
handle hurtigt og effektivt for at forebygge og inddæmme
smittespredning i samfundet. Det gælder i særlig grad i de
situationer, hvor en person lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller formodes at kunne være smit‐
tet med en sådan, og hvor vedkommende ikke frivilligt lader
sig isolere.
Manglende isolation kan efter Sundheds- og Ældremini‐
steriets vurdering medføre, at en person, som lider af en
alment farlig eller samfundskritiks sygdom, eller som for‐
modes at kunne være smittet med en sådan, udviser en sådan
adfærd, at der kan opstå en risiko for at sygdommen spreder
sig ukontrollabelt i samfundet.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at
Styrelsen for Patientsikkerhed under den igangværende co‐
vid-19 epidemi indtil videre har givet syv påbud om isola‐
tion.
En fremtidig epidemilov skal efter ministeriets opfattelse
ikke alene kunne håndtere den igangværende covid-19 epi‐
demi, men også fremtidige og ukendte smitsomme sygdom‐
me. Det er således efter Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse hensigtsmæssigt, at der fastsættes mulighed for,
at der også fremadrettet vil kunne træffes afgørelse om at
påbyde personer at lade sig isolere, med henblik på at fore‐
bygge eller inddæmme alment farlige eller samfundskritiske
sygdomme.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at kom‐
petencen til at træffe afgørelse om at påbyde personer at
lade sig isolere efter den gældende epidemilov er tillagt
sundheds- og ældreministeren, der via bekendtgørelse har
delegeret kompetencen til Styrelsen for Patientsikkerhed,
jf. epidemilovens § 1, stk. 2. Der kan efter ministeriets op‐
fattelse med fordel ske en decentralisering af beføjelserne
ved at kompetencen til at træffe afgørelse om, at en person
skal lade sig isolere fremadrettet tillægges Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed, som derved får originær kompetence til at
kunne træffe afgørelse om undersøgelse i konkrete situatio‐
ner. Herved sikres det samtidigt, at afgørelseskompetencen
tillægges en myndighed med de relevante sundhedsfaglige
og juridiske kompetencer til at foretage vurdering af, om det
er nødvendigt at udstede påbud i en konkret situation.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller samfunds‐
kritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet
med en sådan, at lade sig isolere.
Påbud om at lade sig isolere vil kunne iværksættes over
for personer, som lider af en alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom. Herved forstås personer, som er blevet diagno‐
sticeret med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom
af en sundhedsperson via relevant undersøgelse. Dette kan
f.eks. ske ved, at en person ved en klinisk test har fået påvist
sygdommen.
Påbud om undersøgelse vil også kunne iværksættes over
for personer, som formodes at være smittet med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom.
En person formodes at kunne være smittet med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, når personen f.eks. har
symptomer på sygdommen. Herudover kan personens forud‐
gående eller aktuelle ophold i et område i ind- eller udlan‐
det, hvor sygdommen er udbredt, også føre til, at personen
formodes at kunne være smittet. Det samme vil være tilfæl‐
det, når personen har eller har haft samkvem eller øvrig kon‐
takt med en anden person, som har opholdt sig i et sådant
område. Det er en forudsætning, at der er tale om ophold i
et område, som ikke ligger så langt tilbage i tid, at personen
ikke længere kan formodes at være smittet.
Ved isolation forstås efter denne bestemmelse, en foran‐
staltning, som har til formål at afskære en person fra omgi‐
velserne med henblik på at inddæmme eller forebygge ud‐
bredelsen af en alment farlig eller samfundskritik sygdom.
Det foreslås, at isolation som udgangspunkt skal foretages
i eget hjem, men at isolation også kan finde sted i anden
egnet facilitet. En facilitet vil være egnet til isolation, hvis
der er mulighed for overnatning og adgang til alle basale
fornødenheder, herunder mad og drikke. Dette kan bl.a. væ‐
re sygehuse, kaserner, hoteller m.v.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at et
påbud om at lade sig isolere vil kunne være indgribende
i borgernes frihedsrettigheder. Det er derfor Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse, at frivillig medvirken til isola‐
tion altid skal forsøges iværksat, forinden der træffes afgø‐
relse om at påbyde, at personer skal lade sig isolere. Under
den igangværende covid-19 epidemi har ministeriet erfaret,
at særligt personer med midlertidig eller varig nedsat funk‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0029.png
29
tionsniveau, herunder mental svækkelse, kan have behov
for særlig tilskyndelse for så vidt angår frivillig medvirken
til at gennemføre en foranstaltning. Personer med disse ud‐
fordringer kan bl.a. bo eller have midlertidigt ophold på
en offentlig eller privat institution, behandlingssted eller
lignende, f.eks. et plejehjem, et sygehus, et botilbud eller
lignende.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal
opfordre en person til frivilligt at lade sig isolere, inden sty‐
relsen træffer afgørelse om foranstaltningen. En opfordring
fra styrelsen vil som udgangspunkt bestå i en mundtlig med‐
delelse om nødvendigheden af, at den pågældende lader sig
isolere for at forebygge smittespredning. Hvis den person,
som en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har
imidlertid ophold på en offentlig eller privat institution, be‐
handlingssted eller lignende foreslås det herudover, at Sty‐
relsen for Patientsikkerhed skal anmode institutionen om
at sikre, at opfordringen til frivilligt medvirken gennemfø‐
res. Der henvises til det foreslåede § 12, stk. 2, og bemærk‐
ningerne dertil.
Det bemærkes, at det som følge af det foreslåede § 12,
stk. 3, forudsættes, at foranstaltninger efter loven er så skån‐
somme og kortvarige som muligt, står i rimeligt forhold til
formålet med foranstaltningen, og at den mindst indgribende
foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til
at opnå formålet. Det forudsættes også, at foranstaltninger
efter loven skal ophæves, når der ikke længere er grundlag
for at opretholde foranstaltningen.
Bestemmelsen betyder, at der, forinden der træffes afgø‐
relse om at udstede påbud om isolation, skal foretages en
vurdering af, om andre mindre indgribende foranstaltninger
efter loven, samlet set vil være mindre indgribende, men sta‐
dig egnet til at sikre, at den pågældende sygdom forebygges
og inddæmmes.
Det vil efter ministeriets opfattelse bero på en konkret
vurdering, om et påbud om at lade sig isolere er mere eller
mindre indgribende end andre foranstaltninger. Et påbud
om isolation vil som udgangspunkt anses for en mindre
indgribende foranstaltning end et påbud om at lade sig be‐
handle. Hvis en konkret sygdom imidlertid kan medføre
længere tids isolation, mens behandling for samme sygdom
kan gennemføres inden for kort tid, bør det overvejes, om
behandling i den konkrete situation er mindre indgribende
end isolation.
2.3.4. Isolationsfaciliteter til frivillig isolation
2.3.4.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 210 a, stk. 1, har kommunalbesty‐
relsen efter regler fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 3
ansvaret for at stille faciliteter til rådighed til isolation af
borgere, der er konstateret smittede med covid-19, og som
på baggrund af kommunens visitation af hensyn til andres
sundhed frivilligt vil lade sig isolere på en sådan facilitet.
Bestemmelsen blev indsat i sundhedsloven ved lov nr. 872
af 14. juni 2020 om ændring af sundhedsloven (Frivillige
indkvarteringsfaciliteter)
Efter bestemmelsens stk. 2 kan egenbetaling for forplej‐
ning maksimalt udgøre 150 kr. pr. døgn.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter efter bestemmel‐
sens stk. 3 nærmere regler om kommunalbestyrelsens ansvar
efter stk. 1, herunder om, at tilvejebringelse af isolationsfa‐
ciliteter kan ske ved kommunalbestyrelsen selv, i samarbej‐
de med andre kommuner eller ved indgåelse af aftale med
private leverandører. Sundheds- og ældreministeren fastsæt‐
ter endvidere nærmere regler om kriterier for visitation til
isolationsfaciliteter efter stk. 1, herunder om målgruppe, ret‐
ningslinjer for isolationsfaciliteter og egenbetaling.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 873
af 14. juni 2020 om isolationsfaciliteter til indkvartering af
borgere i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom
(covid-19), med senere ændringer. Heri er der bl.a. fastsat
et ansvar for Kommunalbestyrelsen i forbindelse med hånd‐
tering af Coronavirussygdom (covid-19) for at stille isolati‐
onsfaciliteter til rådighed til indkvartering af borgere, som
frivilligt vil lade sig indkvartere på en sådan facilitet. Det
gælder borgere, som er konstateret smittet med Coronavirus‐
sygdom (covid-19), som enten ikke udviser symptomer på
smitte eller alene udviser lette symptomer, i høj grad er
selvhjulpne og derfor ikke har behov for hjælp eller behand‐
ling fra sundheds- eller socialfagligt personale, og som deler
husstand med enten mange personer på et lille areal og/eller
uden optimal rumadskillelse, eller én eller flere, som har
vanskeligt ved at samarbejde med den smittede om at følge
myndighedernes anbefalinger om isolation i hjemmet, f.eks.
på grund af sociale problemer eller kognitiv funktionsned‐
sættelse, eller én eller flere personer i øget risiko for at ud‐
vikle et alvorligt sygdomsforløb ved covid-19, som defineret
af Sundhedsstyrelsen i styrelsens anbefalinger til personer i
øget risiko, som det er vanskeligt at sikre hensigtsmæssig
isolation fra.
Sundhedslovens § 210 a, og bekendtgørelse nr. 873 af
14. juni 2020 om isolationsfaciliteter til indkvartering af
borgere i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom
(covid-19) ophæves 1. marts 2021.
2.3.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse be‐
hov for at kunne etablere mulighed for, at kommunalbesty‐
relser og regionsråd i den konkrete situation kan forpligtes
til at tilbyde personer, der lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan, faciliteter, hvor personer frivilligt kan
lade sig isolerede af hensyn til andres sundhed på en dertil
indrettet facilitet, som kommunen eller regionen stiller til
rådighed. For eksempel i tilfælde af udbrud af en epidemi,
hvor der kan opstå risiko for øget smittespredning, hvis
personer, der er smittede eller formodes smittede ikke kan
opretholde en tilstrækkelig selvisolation i eget hjem. Det
kunne for eksempel være på grund af konkrete boligforhold,
eller fordi man bor sammen med personer, der har vanske‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0030.png
30
ligt ved at samarbejde med den smittede eller formodede
smittede om isolation.
Under den igangværende covid-19 epidemi anvendes be‐
stemmelsen i forhold til borgere, der er smittet med co‐
vid-19, som er selvhjulpne, men som ikke er i stand til
eller har mulighed for at selvisolere sig tilstrækkeligt i eget
hjem til at hindre smittespredning. Dette gælder borgere,
som deler husstand med mange på et lille areal og/eller uden
optimal rumadskillelse, og borgerer, der deler hustand med
en eller flere, som har vanskeligt ved at samarbejde med
den smittede om at følge myndighedernes anbefalinger om
isolation i hjemmet, f.eks. på grund af sociale problemer
eller kognitiv funktionsnedsættelse, hvorfor risiko for smitte
øges. Endelig gælder det for borgere, der deler husstand
med en eller flere borgere i risikogruppe, der er defineret af
Sundhedsstyrelsens oversigt over risikogrupper, som det er
vanskeligt at sikre hensigtsmæssig isolation fra.
Der er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse også
fremadrettet være behov for tilsvarende mulighed for at
kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet i konkrete situationer med udbrud af en almen
farlig eller samfundskritisk sygdom skal stille faciliteter til
rådighed til isolation af personer, der lider af en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at
kunne være smittet med en sådan. Ministeriet finder det der‐
for hensigtsmæssigt, at der også fremadrettet kan fastsættes
regler om, at kommuner eller regioner, kan pålægges ansvar
for at stille faciliteter til rådighed til isolation af personer,
der af andres sundhed ikke kan opholde sig i eget hjem og
som frivilligt ønsker at tage ophold i en sådan facilitet.
En person lider af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, hvis vedkommende er blevet diagnosticeret med
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom af en sund‐
hedsperson via relevant undersøgelse. Dette kan f.eks. ske
ved, at en person ved en klinisk test har fået påvist sygdom‐
men. En person formodes at kunne være smittet med en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, hvis personen
f.eks. har symptomer på sygdommen eller personen har
været nær kontakt til en smittet. Herudover kan personens
forudgående eller aktuelle ophold i et område i ind- eller
udlandet, hvor sygdommen er udbredt, også føre til, at per‐
sonen formodes at kunne være smittet. Det samme vil være
tilfældet, når personen har eller har haft samkvem eller øvrig
kontakt med en anden person, som har opholdt sig i et
sådant område. Det er en forudsætning, at der er tale om
ophold i et område, som ikke ligger så langt tilbage i tid, at
personen ikke længere kan formodes at være smittet.
Hvilken myndighed, der i den konkrete situation vil blive
ansvarlig for at stille faciliteterne til rådighed, vil afhænge af
behovet i den konkrete situation. Aktivering af forpligtelsen
vil således forudsætte en konkret udmøntning af reglerne
målrettet den pågældende situation.
Der er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
behov for både at sikre mulighed for, at kommunalbestyrel‐
ser og regionråd selv eller i samarbejde med andre kommu‐
nalbestyrelser og regionsråd kan etablere og drive sådanne
indkvarteringsfaciliteter og at sikre, at de kan stille sådan‐
ne faciliteter til rådighed ved at indgå aftale med private
leverandører af hoteller, feriecentre og andre kommerciel‐
le overnatningsfaciliteter om anvendelse af privat kapacitet
med henblik på at stille isolationsfaciliteter til rådighed for
kommunens henholdsvis regionens borgere.
På den baggrund foreslås det, at etablere hjemmel til at
sundheds- og ældreministeren kan pålægge kommunalbesty‐
relser eller regionsråd ansvar for at stille faciliteter til rådig‐
hed til isolation af personer, der lider af en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, og som af hensyn til andres
sundhed frivilligt vil lade sig isolere. Det foreslås i den for‐
bindelse at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet forestår
visitationen til en sådan facilitet.
Det foreslås herudover, at sundheds- og ældreministeren
træffer beslutning om aktivering af dette ansvar, og i den
forbindelse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
kommunalbestyrelsens eller regionsrådets ansvar for at stil‐
le faciliteter til rådighed til frivillig isolation af personer,
der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
eller som formodes at kunne være smittet med en sådan
hensyn til andres sundhed. Det foreslås i den forbindelse,
at der vil skulle fastsættes nærmere regler om, i hvilke situa‐
tioner pligten finder anvendelse og om, at tilvejebringelse
af isolationsfaciliteter kan ske af kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet selv, i samarbejde med andre kommuner og re‐
gioner eller ved indgåelse af aftale med private leverandører.
Der vil efter forslaget i den konkrete situation kunne fast‐
sættes nærmere regler om, hvordan kommunalbestyrelser og
regionsråd skal tilvejebringe relevante isolationsfaciliteter,
dvs. enten ved, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
selv eller i samarbejde med andre kommuner og regioner
indenfor den øvrige lovgivnings rammer etablerer og driver
sådanne faciliteter, eller ved, at kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet indgår aftaler med private leverandører af ho‐
teller, feriecentre og andre kommercielle overnatningsfacili‐
teter, om at stille sådanne faciliteter til rådighed.
I den forbindelse vil der kunne fastsættes nærmere regler
om, hvilke krav kommunalbestyrelser eller regionsråd skal
stille til f.eks. indretning, rengøring, hygiejne, adgangsfor‐
hold, kontakt til andre gæster og personale. Der vil bl.a.
kunne fastsættes nærmere regler om, at en isolationsfacilitet
skal leve op til de retningslinjer fra sundhedsmyndigheder‐
ne, der måtte være relevante i den aktuelle situation. Der vil
videre kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke personer
der af kommuner eller regioner vil kunne visiteres til at op‐
holde sig på sådanne indkvarteringsfaciliteter (målgruppe),
og hvordan visitationen nærmere skal finde sted.
Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kriterier for
visitation til de foreslåede isolationsfaciliteter, herunder om
målgruppe, retningslinjer for indkvarteringsfaciliteter samt
egenbetaling.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det være sundheds-
og ældreministeren, der træffer beslutning om aktivering af
forpligtelsen til at stille isolationsfaciliteter til rådighed og i
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0031.png
31
den forbindelse beslutter, hvorvidt det er kommunalbestyrel‐
ser eller regionsråd, der er ansvarlig for at stille faciliteterne
til rådighed i den konkrete situation.
Det bemærkes, at bemyndigelsen i første omgang vil blive
udmøntet for en tidsmæssigt afgrænset periode med henblik
på fortsat håndtering af den aktuelle covid-19 situation. Der
vil aktuelt blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelser
skal tilbyde isolationsfaciliteter ved at indgå aftale med
private leverandører af hoteller, feriecentre og andre kom‐
mercielle overnatningsfaciliteter, som skal etablere og drive
frivillige isolationsfaciliteter i forbindelse med håndtering af
covid-19, svarende til de nugældende regler fastsat i medfør
af sundhedslovens § 210 a, stk. 3.
Om den nærmere udmøntning af den foreslåede bemyndi‐
gelse henvises til bemærkningerne til det forslåede § 17, stk.
2, og bemærkningerne hertil.
2.3.5. Påbud over for enkeltpersoner om at lade sig
behandle
2.3.5.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 5, stk. 2, kan sundheds- og ældre‐
ministeren iværksætte tvangsmæssig behandling af en per‐
son, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formo‐
des at være smittet med en sådan, hvis isolation ikke er
tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse af
sygdommen.
Der kan efter de gældende regler som udgangspunkt ale‐
ne træffes afgørelse om påbud ved alment farlige sygdom‐
me. Sundheds- og ældreministeren kan dog efter rådgivning
fra Sundhedsstyrelsen beslutte, at påbud også kan træffes
ved øvrige smitsomme sygdomme og andre overførbare
sygdomme, jf. herved afsnit 2.1.1.
Efter bestemmelsens § 5, stk. 3, kan sundheds- og ældre‐
ministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler om politiets bistand ved anvendelsen af beføjelserne i
stk. 1 og 2, herunder om politiets bistand ved gennemførelse
af bl.a. påbud om tvangsmæssig behandling.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 368 af
4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller isolation
og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19). Heri er det bl.a. fastsat, at politiet om nødven‐
digt og under anvendelse af den fornødne magt i overens‐
stemmelse med lov om politiets virksomhed yder hjælp til
bl.a. tvangsmæssig behandling.
2.3.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Erfaringerne fra den igangværende covid-19-epidemi har
efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse vist, at det
er nødvendigt, at myndighederne har mulighed for at kunne
handle hurtigt og effektivt for at forebygge og inddæmme
smittespredning i samfundet. Dette kan også blive relevant
i en situation, hvor en person lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller formodes at kunne være smit‐
tet med en sådan, og hvor vedkommende ikke frivilligt lader
sig behandle.
Manglende behandling kan efter Sundheds- og Ældremi‐
nisteriets vurdering medføre, at en person, som lider af
en alment farlig eller samfundskritiks sygdom, eller som
formodes at kunne være smittet med en sådan, kan udvise
adfærd, hvorved der kan opstå en risiko for at sygdommen
spreder sig ukontrollabelt i samfundet.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at Sty‐
relsen for Patientsikkerhed ikke under den igangværende
covid-19-epidemi har anvendt muligheden for at påbyde en
person at lade sig behandle.
En fremtidig epidemilov skal efter ministeriets opfattelse
ikke alene kunne håndtere den igangværende covid-19-epi‐
demi, men også fremtidige og ukendte smitsomme sygdom‐
me. Det er således efter Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse hensigtsmæssigt, at der fastsættes mulighed for,
at der også fremadrettet vil kunne træffes afgørelse om at
påbyde personer at lade sig behandle, med henblik på at
forebygge eller inddæmme alment farlige eller samfundskri‐
tiske sygdomme.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at
kompetencen til at træffe afgørelse om at påbyde personer
at lade sig behandle efter den gældende epidemilov er tillagt
sundheds- og ældreministeren, der via bekendtgørelse har
delegeret kompetencen til Styrelsen for Patientsikkerhed,
jf. epidemilovens § 1, stk. 2. Der kan efter ministeriets op‐
fattelse med fordel ske en decentralisering af beføjelserne
ved at kompetencen til at træffe afgørelse om, at en person
skal lade sig behandle fremadrettet tillægges Styrelsen for
Patientsikkerhed, som derved får originær kompetence til at
kunne træffe afgørelse om undersøgelse i konkrete situatio‐
ner. Herved sikres det samtidigt, at afgørelseskompetencen
tillægges en myndighed med de relevante sundhedsfaglige
og juridiske kompetencer til at foretage vurdering af, om det
er nødvendigt at udstede påbud i en konkret situation.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller samfunds‐
kritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet
med en sådan, at lade sig behandle.
Påbud om at lade sig behandle vil kunne iværksættes over
for personer, som lider af en alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom. Herved forstås personer, som er blevet diagno‐
sticeret med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom
af en sundhedsperson via relevant undersøgelse. Dette kan
f.eks. ske ved, at en person ved en klinisk test har fået påvist
sygdommen.
Påbud om behandling vil også kunne iværksættes over for
personer, som formodes at være smittet med en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom.
En person formodes at kunne være smittet med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, hvis personen f.eks. har
symptomer på sygdommen eller personen har været nær
kontakt til en smittet. Herudover kan personens forudgående
eller aktuelle ophold i et område i ind- eller udlandet, hvor
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0032.png
32
sygdommen er udbredt, også føre til, personen formodes at
kunne være smittet. Det samme vil være tilfældet, når perso‐
nen har eller har haft samkvem eller øvrig kontakt med en
anden person, som har opholdt sig i et sådant område. Det er
en forudsætning, at der er tale om ophold i et område, som
ikke ligger så langt tilbage i tid, at personen ikke længere
kan formodes at være smittet.
Ved behandling forstås i denne sammenhæng en sund‐
hedsfaglig foranstaltning og indsats, som iværksættes med
henblik på at helbrede eller afhjælpe en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom.
En behandling skal foretages af en sundhedsperson. Ved
sundhedsperson forstås personer, som er autoriserede i hen‐
hold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. herved
sundhedslovens § 6, stk. 1.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at et
påbud om at lade sig behandle vil kunne være indgriben‐
de i borgernes frihedsrettigheder. Det er derfor Sundheds-
og Ældreministeriets opfattelse, at frivillig medvirken til
behandling altid skal forsøges iværksat, forinden der træffes
afgørelse om at påbyde, at personer skal lade sig behand‐
le. Under den igangværende covid-19 epidemi har ministe‐
riet erfaret, at særligt personer med midlertidig eller varig
nedsat funktionsniveau, herunder mental svækkelse, kan ha‐
ve behov for særlig tilskyndelse for så vidt angår frivillig
medvirken til at gennemføre en foranstaltning. Personer med
disse udfordringer kan bl.a. bo eller have midlertidigt op‐
hold på en offentlig eller privat institution, behandlingsted
eller lignende, f.eks. et plejehjem, et sygehus, et botilbud
eller lignende.
Det foreslås derfor, Styrelsen for Patientsikkerhed skal
opfordre en person til frivilligt at lade sig behandle, inden
styrelsen træffer afgørelse om påbud. En opfordring fra sty‐
relsen vil som udgangspunkt bestå i en mundtlig meddelelse
om nødvendigheden af, at den pågældende lader sig behand‐
le for at forebygge smittespredning. Hvis den person, som
en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har imidler‐
tid ophold på en offentlig eller privat institution, behandling‐
sted eller lignende, foreslås det herudover, at Styrelsen for
Patientsikkerhed skal anmode institutionen om at sikre, at
opfordringen til frivillig medvirken gennemføres. Der hen‐
vises til den foreslåede § 12, stk. 2, og bemærkningerne
dertil.
Det bemærkes, at det som følge af det foreslåede § 12,
stk. 3, forudsættes, at foranstaltninger efter loven er så skån‐
somme og kortvarige som muligt, står i rimeligt forhold til
formålet med foranstaltningen, og at den mindst indgribende
foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til
at opnå formålet. Det forudsættes også, at foranstaltninger
efter loven skal ophæves, når der ikke længere er grundlag
for at opretholde foranstaltningen.
Bestemmelsen betyder, at der, forinden der træffes afgø‐
relse om at udstede påbud om behandling, skal foretages en
vurdering af, om andre mindre indgribende foranstaltninger
efter loven, f.eks. påbud om isolation, samlet set vil være
mindre indgribende, men stadig egnet til at sikre, at den
pågældende sygdom forebygges og inddæmmes.
Det vil efter ministeriets opfattelse bero på en konkret
vurdering, om et påbud om at lade sig behandle er mere
eller mindre indgribende end andre foranstaltninger. Traditi‐
onelt set vil behandling imidlertid anses for mere indgriben‐
de end både undersøgelse, indlæggelse og isolation. Efter
konkrete omstændigheder kan behandling imidlertid anses
for mindre indgribende, hvis der eksempelvis er tale om en
hurtig, skånsom og effektiv behandlingsform sammenlignet
med et langvarigt og f.eks. smertefuldt indlæggelse- eller
isolationsforløb.
2.3.6. Rensning og andre foranstaltninger over for personer,
løsøre m.v., som formodes forurenet med smitstof eller
biologisk kampstof
2.3.6.1. Gældende ret
Efter § 12, stk. 1, i epidemiloven kan sundheds- og æl‐
dreministeren påbyde, at der skal iværksættes rensning af
personer, der formodes forurenet med smitstof eller biolo‐
gisk kampstof. Ministeren kan også påbyde desinfektion af
løsøre, fast ejendom, befordringsmidler m.v.
Efterkommes påbuddet i stk. 1, 1. pkt., ikke, kan politiet
efter anmodning tilbageholde den formodet forurenede, ind‐
til rensning har fundet sted, jf. bestemmelsens stk. 2.
Efter bestemmelsens stk. 3, fastsætter Sundhedsstyrelsen
nærmere regler om rensning af personer, der formodes for‐
urenet med smitstof eller biologisk kampstof.
Efter bestemmelsens stk. 4, kan sundheds- og ældremini‐
steren efter forhandling med Sundhedsstyrelsen endvidere
iværksætte andre foranstaltninger af begrænset art og om‐
fang for at hindre, at smitte udbredes.
2.3.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Begrebet smitsom sygdom bruges ofte synonymt med
begrebet infektionssygdom men omfatter også sygdomme,
hvor et færdigt smitstof eller et biologisk kampstof trænger
ind i organismen og fremkalder sygdom. Sådanne sygdom‐
me kan overføres via vand, jord, luft, føde og dyr, f.eks.
miltbrand (anthrax) og pølseforgiftning (botulismus), og ad
den vej ramme et stort antal mennesker samtidig.
Spredning af biologisk kampstof kan anvendes i forbin‐
delse med et terrorangreb, som kan medføre alvorlig syg‐
dom og dødsfald. Det er Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at der i situationer med epidemisk smittespred‐
ning hidrørende fra et smitsomt eller biologisk kampstof,
er behov for at kunne foretage foranstaltninger i form af
rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof
eller biologisk kampstof.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
påbyde, at der skal iværksættes rensning af personer, der
formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof.
Med forslaget vil Styrelsen for Patientsikkerhed kunne
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0033.png
33
påbyde, at der skal iværksættes rensning af personer, der
formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof.
Ved rensning af personer forstås efter denne bestemmelse
som udgangspunkt et grundigt bad og tøjskifte.
De fleste biologiske kampstoffer smitter ikke fra person
til person, og ingen biologiske kampstoffer smitter i inkuba‐
tionstiden, dvs. inden der fremkommer sygdomstegn.
Ved biologisk kampstof forstås særligt fremstillede og for‐
arbejdede bakterier, vira eller toksiner, der kan fremkalde
sygdom og eventuel død. Visse kampstoffer er i stand til
at sprede sig epidemisk. Biologisk kampstof kan have flere
tilstandsformer, men vil oftest være et usynligt og lugtløst
stof, som kan være spredt via luft, mad eller vand eller
genstande.
Der kan således være en formodning om smitte, hvis en
person har opholdt sig på et område, hvor der er konstateret
forurening med smitstof eller biologisk kampstof eller hvor
der er en formodning om forurening. En person vil ligeledes
formodes at være forurenet med biologisk kampstof, hvis
den pågældende har været så tæt på kampstoffet, at den
pågældende selv har set stoffet og/eller har synligt materiale
på beklædningen, eller har været sammen med mennesker,
som har set stoffet og/eller har haft synligt materiale på
beklædningen.
Bakteriesporer fra biologisk kampstof kan eksempelvis
spredes via vinden til omkringliggende områder og komme
ind i huse, biler, bussen m.v. og partiklerne kan ligge på alle
overflader, dyr og mennesker.
Der er således efter Sundheds- og Ældreministeriet opfat‐
telse ikke alene behov for kunne iværksættes rensning af
personer, men også desinfektion af løsøre, fast ejendom,
befordringsmidler m.v.
Det foreslås derfor, at der også skal være mulighed for
at påbyde desinfektion af løsøre, fast ejendom, befordrings‐
midler m.v.
I forbindelse med rensning og desinfektion er det afgøren‐
de at afgrænse den personkreds, som kan være eksponerede
for forurenet smitstof eller biologisk kampstof.
Center for Biosikring og Bioberedskab under Statens Se‐
rum Institut er i den forbindelse i besiddelse af modelbe‐
regningen baserer sig på avancerede og specialiserede com‐
putermodeller. Identifikation af de potentielt eksponerede
personer – dvs. de personer, som risikerer at være smittet –
kræver modellering af det biologiske eksponeringsområde.
Det foreslås derfor, at ansvaret for afgrænse det biologiske
fareområde og de eksponerede personer påhviler Statens
Serum Institut.
Med forslaget har Statens Serum Institut ansvaret for af‐
grænse det biologiske fareområde og de eksponerede per‐
soner.
Det foreslås herudover, at Sundhedsstyrelsen fastsætter
nærmere regler om rensning af personer, der formodes for‐
urenet med smitstof eller biologisk kampstof.
Med forslaget vil Sundhedsstyrelsen kunne fastsætte nær‐
mere regler om rensning af personer, der formodes forurenet
med smitstof eller biologisk kampstof.
Efter Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse er det end‐
videre nødvendigt at sikre, at smitstof eller biologisk kamp‐
stof ikke spredes til andre personer eller omgivelserne i
øvrigt indtil eventuel rensning kan finde sted.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal
kunne påbyde, at en person, som formodes forurenet med
smitstof eller biologisk kampstof skal lade sig teste for smit‐
stof eller biologisk kampstof, anvende værnemidler, beskyt‐
telsesudstyr eller lignende for at hindre spredning af smitstof
eller biologisk kampstof.
Med forslaget vil Styrelsen for Patientsikkerhed kunne
påbyde, at en person, som formodes forurenet med smitstof
eller biologisk kampstof skal lade sig teste for smitstof el‐
ler biologisk kampstof, anvende værnemidler, beskyttelses‐
udstyr eller lignende for at hindre spredning af smitstof eller
biologisk kampstof.
2.3.7. Gennemførelse og opretholdelse af foranstaltninger,
herunder magtanvendelse og politiets bistand
2.3.7.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 5, stk. 3, kan sundheds- og ældre‐
ministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler om politiets bistand ved anvendelsen af beføjelser‐
ne i § 5, stk. 1 og 2, herunder om politiets bistand ved
gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller
isolation og tvangsmæssig behandling.
Bemyndigelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse nr.
368 af 4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller
isolation og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg‐
domme i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom
2019 (COVID-19).
Efter bekendtgørelsen § 2, stk. 2, kan personer, som efter
bekendtgørelsens § 2, stk. 1, påbydes at lade sig undersøge,
om nødvendigt ved politiets hjælp og under anvendelse af
den fornødne magt i overensstemmelse med lov om politiets
virksomhed fremstilles for en sundhedsperson til undersø‐
gelse, såfremt et påbud om undersøgelse ikke efterkommes.
Efter bekendtgørelsen § 3, stk. 2, kan personer, som efter
bekendtgørelsens § 3, stk. 1, påbydes at lade sig indlægge,
om nødvendigt ved politiets hjælp og under anvendelse af
den fornødne magt i overensstemmelse med lov om politiets
virksomhed, tvangsindlægges på et sygehus eller i anden
egnet facilitet, såfremt et påbud om indlæggelse ikke efter‐
kommes.
Politiet kan endvidere efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2,
om nødvendigt og under anvendelse af den fornødne magt
i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed yde
bistand til isolation, såfremt et påbud efter bekendtgørelsens
§ 4, stk. 1, om at lade sig isolere, ikke efterkommes.
Endelig kan politiet efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2,
om nødvendigt og under anvendelse af den fornødne magt
i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed, yde
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0034.png
34
bistand til gennemførelse af tvangsmæssige behandling, der
er iværksat eller påbudt efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1.
2.3.7.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
afgørende at sikre, at de foranstaltninger, der træffes efter
kapitel 5, kan gennemføres i praksis.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at de
foreslåede bestemmelser, der giver mulighed for at træffe af‐
gørelse om at påbyde foranstaltninger over for enkeltperso‐
ner, ikke i alle tilfælde vil være tilstrækkelige til at sikre, at
påbuddet og den besluttede foranstaltning kan gennemføres
i praksis, f.eks. i tilfælde hvor en person ikke kan eller vil
følge et påbud. Ministeriet finder der derfor afgørende, der i
de tilfælde, hvor en påbudt foranstaltning vil skulle gennem‐
føres på et behandlingssted, institution eller lignende, vil
være mulighed for at anmode den pågældende myndighed
eller institutionsejer om at sikre, at den trufne foranstaltning
gennemføres.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed i
forbindelse med de afgørelser om foranstaltninger, som sty‐
relsen træffer efter § 13, § 14, stk 1, § 15, stk. 1, § 18,
stk. 1, § 19, stk 1, og § 20, kan anmode en offentlig eller
privat institution, et behandlingssted eller lignende, om at
sikre, at den trufne afgørelse gennemføres. Der henvises til
det foreslående § 21, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Herudover er det Sundheds- og Ældreministeriets opfat‐
telse, at der bør fastsættes bestemmelser om muligheden
for magtanvendelse, der skal sikre, at det bliver muligt at
effektuere og gennemføre afgørelser om foranstaltninger,
herunder mulighed for aflåsning af lokaler, fysisk fastholdel‐
se, tilbageholdelse og tilbageførsel i de situationer, hvor en
person ikke kan eller vil efterleve et påbud.
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse af‐
gørende, at magtanvendelse altid udøves på baggrund af en
proportionalitetsvurdering og et mindstemiddelsprincip.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed med
henblik på at gennemføre eller opretholde en foranstaltning
efter § 13, § 14, stk 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19,
stk 1, og § 20, kan tillade, at den offentligt eller private
institution, et behandlingssted eller lignende, som skal bistå
foranstaltningens gennemfører, efter anmodning kan anven‐
de den nødvendige magt over for den person, som foran‐
staltningen retter sig mod, herunder aflåse lokaler, fastholde,
tilbageholde og tilbageføre den pågældende. Der henvises til
den foreslåede § 21, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Med forslaget vil Styrelsen for Patientsikkerhed, efter an‐
modning fra relevante private eller offentligt institutioner,
behandlingssteder og lignende kunne træffe afgørelse om
aflåsning af lokaler, fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og
tilbageførsel for at sikre, at en påbudt foranstaltning kan
gennemføres og fastholdes. Med forslaget vil styrelsen her‐
udover kunne træfffe afgørelse om aflåsning af lokaler,
hvori den pågældende befinder sig.
Ved offentlige private institutioner forstås efter bestem‐
melsen bl.a. regionsrådene, hvis der eksempelvis er tale om
undersøgelse, behandling eller isolation på et offentligt sy‐
gehus eller kommunalbestyrelsen, hvis en påbudt foranstalt‐
ning rettes mod f.eks. en plejehjemsbeboer.
Ligeledes vil også private institutioner på eksempelvis
socialområdet kunne anvende magt til gennemførelse eller
opretholdes af en opbudt foranstaltning efter tilladelse fra
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan således efter anmod‐
ning fra den offentlige eller private institution, behandlings‐
stedet eller lignende som styrelsen har anmodet om at
gennemføre en foranstaltning, tillade, at der kan anvendes
den nødvendige magt over for den person, som foranstalt‐
ningen retter sig mod, herunder aflåse lokaler, fastholde,
tilbageholde og tilbageføre den pågældende. Tilladelse til
magtanvendelse kan på anmodning fra den offentlige eller
private institution, behandlingsstedet eller lignende, efter en
konkret vurdering gives på samme tidspunkt som Styrelsen
for Patientsikkerheds afgørelse om påbud efter kapitel 5..
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, om det i den kon‐
krete situation er nødvendigt at gennemføre eller opretholde
den påbudte foranstaltning i et sådant omfang, at det er
nødvendigt at anvende magt. Der henvises til den foreslåede
§ 21 og bemærkningerne hertil.
Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 3, stk.
1, og bemærkningerne dertil, herunder om myndigheders
pligt til at gennemføre de foranstaltninger, som Styrelsen for
Patientsikkerhed har truffet efter lovens kapitel 5 over for
enkeltpersoner.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at an‐
vendelse af magt alene skal finde sted, når det er nødvendigt
for at gennemføre og opretholde en påbudt foranstaltning
med henblik på at forebygge, hindre eller inddæmme udbre‐
delse af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Her‐
udover skal tiltaget også være så skånsomt og kortvarigt
som muligt og skal ophæves, når det ikke længere er nød‐
vendigt, jf. herved det foreslåede § 12, stk. 3, og bemærk‐
ningerne hertil.
Det foreslås i den forbindelse, at foranstaltningen efter
kapital 5 skal efterprøves af Styrelsen for Patientsikkerhed
henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter foranstaltningen er
iværksat for at påse, om betingelserne for foranstaltningen
fortsat er opfyldt.
Det foreslås derfor, at
sundheds-
og ældreministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om
politiets bistand i den forbindelse.
Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som øver
vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med for‐
sæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om
vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af
offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige
måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lov‐
lig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en
tjenestehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende om‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0035.png
35
stændighed, at forholdet er begået mens eller i umiddelbar
forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af
ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået
mod den pågældende i dennes fritid.
Lægger nogen hindringer i vejen for bl.a. politiets arbejde,
straffes han med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
jf. straffelovens § 119, stk. 4.
Der henvises til den foreslåede § 22 og bemærkningerne
hertil.
2.4. Samfundsmæssige foranstaltninger
2.4.1. Forbud mod at flere personer befinder sig på samme
sted
2.4.1.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan sundheds- og
ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i lan‐
det, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler
om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
sted.
Det følger endvidere af epidemilovens § 6, stk. 1, 2.
pkt., at regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan omfatte både
indendørs, udendørs, offentlige og private steder, hvor flere
personer befinder sig.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at reg‐
lerne som udgangspunkt kan omfatte enhver situation,
hvor personer opholder sig sammen, jf. Folketingstidende
2019-20, A, L 133 som fremsat, side 24, og A, L 158 som
fremsat, side 16-17.
Der kan med hjemmel i bestemmelsen som den nedre
grænse fastsættes regler om forbud mod, at tre personer
eller flere befinder sig på samme sted, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 158 som fremsat, side 16.
Der kan med hjemmel i bestemmelsen som den nedre
grænse fastsættes regler om forbud mod, at tre personer
eller flere befinder sig på samme sted, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 158 som fremsat, side 16.
Det fremgår af bemærkningerne, at det forudsættes, jf.
Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 158 som fremsat,
side7, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at
tre medlemmer eller flere af samme husstand befinder sig på
samme sted eller regler om forbud mod, at tre personer eller
flere, som er nærmeste pårørende, befinder sig på samme
sted. Ved nærmeste pårørende forstås personens ægtefælle,
faste samlevende, faste partnere, forældre, børn og søsken‐
de. Tilsvarende gælder, at der ikke vil blive fastsat regler om
forbud mod, at personer, som ikke tilhører samme husstand,
men hvis boligforhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå
et vist mål af omgang med hinanden, befinder sig på samme
sted i tilknytning til boligen. Det gælder f.eks. studerende
i kollegieboliger med fælles køkken- og/eller badefaciliteter
og lignende boligfællesskaber.
Det følger endvidere af bemærkningerne, at der som ud‐
gangspunkt ikke med hjemmel i bestemmelsen vil blive fast‐
sat regler, der gælder for private boliger, men at der, hvis
det måtte vise sig nødvendigt, dog vil kunne fastsættes reg‐
ler for situationer, hvor private boliger benyttes til sammen‐
komster med personer uden for husstanden, der er forsamlet
på en sådan måde, som skønnes at udgøre en særlig fare
for smitte med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), jf.
Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 158 som fremsat,
side 17. Herudover fremgår det bl.a. af bemærkningerne
til bestemmelsen, at reglerne om forbud ikke vil omfatte
almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads, men at de dog
vil kunne omfatte forsamlinger på en arbejdsplads, f.eks.
fællesmøder, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L
158 som fremsat, side7.
Det følger af epidemilovens § 6, stk. 1, 3. pkt., at regler
efter 1. pkt. om forbud mod, at ti eller færre personer befin‐
der sig på samme sted, alene kan fastsættes på baggrund
af rådgivning fra sundhedsmyndighederne og kun, hvis de
foreliggende oplysninger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt
for at forebygge eller inddæmme alvorlig smittespredning,
og at et mindre indgribende forbud ikke er tilstrækkeligt.
Det bemærkes, at adgangen til i medfør af bestemmelsen
at fastsætte regler om forbud mod, at ti eller færre personer
befinder sig på samme sted, ikke har været udmøntet.
Det følger endvidere af epidemilovens § 6, stk. 1, 4. pkt.,
at regler fastsat i medfør af § 6, stk. 1, 1. pkt., kan fravi‐
ge anden lovgivning. Bestemmelsen indebærer, at de regler
om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
sted, der fastsættes med hjemmel i bestemmelsen, vil kunne
fravige bestemmelser i anden lovgivning, som ellers ville
give ret til at afholde og deltage i de pågældende forsamlin‐
ger, arrangementer, begivenheder m.v., jf. Folketingstidende
2019-20, A, L 133 som fremsat, side 24.
Det følger af epidemilovens § 6, stk. 2, at sundheds- og
ældreministeren efter forhandling med justitsministeren kan
fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til
lokaler og andre lokaliteter med henblik på kontrol af over‐
holdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1, og om politiets
bistand i den forbindelse.
Bemyndigelsen er ikke benyttet til at fastsætte regler om,
at der uden retskendelse er adgang til private boliger med
henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør
af § 6, stk. 1.
Det følger af epidemilovens § 6, stk. 4, at sundheds- og
ældreministeren efter forhandling med justitsministeren kan
fastsætte regler om, at politiet kan anvende den fornødne
magt for at sikre, at bl.a. regler fastsat i medfør af epide‐
milovens § 6, stk. 1, overholdes. Der kan i medfør af be‐
stemmelsen fastsættes regler, som giver politiet hjemmel til
umiddelbart at gennemtvinge et forbud. Politiets eventuelle
anvendelse af magt i den forbindelse vil skulle ske i over‐
ensstemmelse med bestemmelserne i politiloven.
2.4.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er afgørende for Sundheds- og Ældreministeriet, at
det sikres, at myndighederne fortsat har de muligheder, som
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0036.png
36
måtte vise sig nødvendige for at forebygge, inddæmme og
bekæmpe smitsomme sygdommes udbredelse i landet. Det
gælder både sygdomme, der allerede er viden om håndterin‐
gen af, men også sygdomme, som endnu ikke er kendte, og
hvis udbredelse kan have betydelige konsekvenser for den
enkelte person og for samfundet som helhed.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at erfa‐
ringerne med den gældende epidemilov, herunder med de
ændringer, der er indført som følge af covid-19-epidemien,
har vist, at der på en række andre områder, som har relation
til grundlæggende demokratiske principper og rettigheder
samt erhvervslivets forhold, kan være behov for restriktioner
af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af en
samfundskritisk sygdom her i landet. Det er Sundheds- og
Ældreministeriets vurdering, at det bl.a. gør sig gældende
for så vidt angår muligheden for at fastsætte forbud mod, at
flere personer befinder sig på samme sted i medfør af den
gældende bestemmelse i epidemilovens § 6, stk. 1.
Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsen i epide‐
milovens § 6, stk. 1, til at fastsætte regler om forbud mod, at
flere personer befinder sig på samme sted, i det væsentligste
videreføres. Kompetencen til at udstede reglerne foreslås
dog tillagt justitsministeren i stedet for sundheds- og ældre‐
ministeren, som har kompetencen efter gældende ret. Reg‐
lerne vil dog skulle fastsættes efter forhandling med sund‐
heds- og ældreministeren. Sundheds- og ældreministeren vil
i den forbindelse være ansvarlig for de sundhedsmæssige
hensyn, der ligger bag reglerne.
De regler, der måtte blive fastsat i medfør af den foreslåe‐
de bemyndigelsesbestemmelse, vil som udgangspunkt kunne
omfatte enhver situation, hvor flere personer opholder sig på
samme sted.
Forbud vil bl.a. kunne omfatte større eller mindre forsam‐
linger, arrangementer og begivenheder. Der vil eksempelvis
kunne fastsættes regler om forbud, der omfatter deltagere
til koncerter, idrætsbegivenheder, fester, generalforsamlinger
og møder i selskaber eller foreninger.
Bestemmelsen vil imidlertid ikke være begrænset til så‐
danne mere formelle arrangementer m.v. Den vil også kunne
anvendes til at fastsætte regler, som omfatter mere tilfældig
sammenstimlen af personer på samme sted, dvs. uanset om
personerne befinder sig på stedet med samme formål.
Det foreslås, at reglerne om forbud mod, at flere personer
befinder sig på samme sted, både vil kunne omfatte inden‐
dørs, udendørs, offentlige og private steder, hvor flere per‐
soner befinder sig samme sted.
Der vil dog som udgangspunkt ikke efter forslaget blive
fastsat regler, der gælder for private boliger. Hvis det måtte
vise sig nødvendigt, vil der dog kunne fastsættes regler for
situationer, hvor private boliger benyttes til sammenkomster
med personer uden for husstanden, der er forsamlet på en
sådan måde, som skønnes at udgøre en særlig fare for smitte
med en samfundskritisk sygdom.
Det foreslås, at der som den nedre grænse vil kunne fast‐
sættes regler om forbud mod, at tre eller flere personer
befinder sig på samme sted. I den forbindelse forudsættes
det, at der ikke vil blive fastsat regler om forbud mod, at
tre eller flere medlemmer af samme husstand befinder sig
på samme sted. Det forudsættes ligeledes, at der ikke fast‐
sættes regler om forbud mod, at tre eller flere personer, som
er nærmeste pårørende, befinder sig på samme sted. Ved
nærmeste pårørende forstås i denne sammenhæng personens
ægtefælle, faste samlevende, faste partnere, forældre, børn,
herunder plejebørn, samt søskende. Den nævnte personkreds
er udtryk for det minimum af personer, der vil skulle undta‐
ges fra et eventuelt forbud mod, at tre eller flere personer
befinder sig samme sted, hvis det måtte vise sig nødvendigt
at indføre et sådant forbud. Det vil således være muligt at
fastsætte, at flere personer skal undtages, hvis der måtte
blive fastsat regler om et sådant forbud.
Der vil endvidere ikke med forslaget vil blive fastsat reg‐
ler om forbud mod, at tre eller flere personer, som ikke
tilhører samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at
de i praksis ikke kan undgå et vist mål af omgang med
hinanden, befinder sig på samme sted. Det gælder f.eks.
studerende i kollegieboliger med fælles køkken- og/eller
badefaciliteter og lignende boligfællesskaber. Reglerne vil
derimod kunne omfatte arrangementer m.v., der afholdes i
boligfællesskabers fællesarealer og lignende steder.
Det forudsættes endvidere, at regler om forbud ikke vil
omfatte almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads. Reg‐
lerne vil dog kunne omfatte arrangementer m.v. på en ar‐
bejdsplads, f.eks. fællesmøder.
Det foreslås, at regler fastsat i eller i medfør af anden
lovgivning vil kunne fraviges ved udmøntning af bemyndi‐
gelsesbestemmelsen. Dette vil navnlig gælde bestemmelser,
som f.eks. giver ret til at afholde og deltage i forsamlinger,
arrangementer, begivenheder m.v.
Det vil være en betingelse for at fastsætte regler om for‐
bud mod, at flere personer befinder sig på samme sted,
at der foreligger en indstilling fra Epidemikommissionen,
jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere
være omfattet af ordningen for parlamentarisk kontrol, jf.
afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer bl.a., at ju‐
stitsministeren vil skulle forelægge reglerne for et udvalg,
som Folketinget har nedsat, sammen med en indstilling fra
Epidemikommissionen om, hvorvidt reglerne bør udstedes,
og at reglerne ikke vil kunne udstedes, hvis udvalget udtaler
sig imod. Efter forelæggelsen vil indstillingen fra kommissi‐
onen skulle offentliggøres, jf. afsnit 2.2.2.6.
Det foreslås endvidere, at justitsministeren kan fastsætte
regler om, at der uden retskendelse er adgang til lokaler
og lokaliteter med henblik på kontrol af overholdelsen af
reglerne om forbud mod, at flere personer befinder sig på
samme sted. Forslaget er en videreførelse af epidemilovens
§ 6, stk. 2, med den ændring, at bemyndigelsen foreslås
overført fra sundheds- og ældreministeren til justitsministe‐
ren.
Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at fastsætte, at
f.eks. politiet uden retskendelse kan skaffe sig adgang til
lokaler m.v. med henblik på kontrol med overholdelsen af,
at forbuddet overholdes.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0037.png
37
Der foreslås endvidere indsat en udtrykkelig bestemmelse
i loven om, at der ikke i medfør af den foreslåede bemyn‐
digelse vil være adgang til at fastsætte regler om adgang
uden retskendelse til private boliger. Forslaget svarer til
den gældende retstilstand og indebærer, at politiet for at
få adgang til private boliger vil skulle gå frem efter de
almindelige straffeprocessuelle regler om ransagning efter
retsplejelovens kapitel 73.
2.4.2. Forbud mod ophold på bestemte steder
2.4.2.1. Gældende ret
Det følger af § 6, stk. 3, 1. pkt., i den gældende epidemi‐
lov, at sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt
for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment
farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsmi‐
nisteren kan fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge
forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almin‐
delig adgang, i en bestemt periode, hvis det efter politiets
skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en
alment farlig sygdom det pågældende sted.
Sundheds- og ældreministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at den, der har rådighed over et sted, som er
omfattet af et forbud, efter anmodning fra politiet skal bistå
med opsætning af skilte eller lignende, jf. epidemilovens §
6, stk. 3, 2. pkt.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at adgan‐
gen til at nedlægge forbud i almindelighed kun kan benyttes,
hvis de regler, der måtte være fastsat i medfør af epidemilo‐
vens §§ 6 a og 12 b om adgangsrestriktioner vedrørende
offentlige institutioner, idrætsanlæg, legepladser m.v., og lo‐
kaler og andre lokaliteter, som fysiske og juridiske personer
råder over, og hvortil offentligheden har adgang, i det kon‐
krete tilfælde ikke er tilstrækkelige til at forhindre smittefare
det pågældende sted, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg
A, L 158 som fremsat, side 18.
Det er endvidere forudsat i bemærkningerne, at adgangen
til at nedlægge forbud ikke vil blive anvendt, hvis regler
fastsat i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, om forbud
mod, at flere personer befinder sig på samme sted, i det
konkrete tilfælde er tilstrækkelige til at forhindre faren for
smittespredning det pågældende sted, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 158 som fremsat, side 18.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag
for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud. I den for‐
bindelse vil der bl.a. kunne tages hensyn til Sundhedsstyrel‐
sens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra den
pågældende sygdom og de konkrete forhold på stedet.
Om den geografiske udstrækning af et opholdsforbud
fremgår det af ovennævnte bemærkninger, at et forbud vil
kunne gælde for et ”bestemt sted, hvortil der er alminde‐
lig adgang. ” Det følger af bemærkningerne, at begrebet
bl.a. omfatter offentlige parker, strande, pladser, veje, for‐
lystelsesparker, banegårde og lufthavne og forretninger og
indkøbscentre i åbningstiden, jf. Folketingstidende 2019-20,
tillæg A, L 158 som fremsat, side 18.
Det fremgår endvidere, at et forbud derimod ikke vil om‐
fatte almindelig færden det pågældende sted, eksempelvis
ved at gå henover en plads eller igennem en park, som er
omfattet af forbuddet, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg
A, L 158 som fremsat, side 18.
Det følger endvidere af bemærkningerne, at politiets for‐
bud mod ophold efter regler fastsat i medfør af epidemilo‐
vens § 6, stk. 3, alene kan nedlægges for mindre, afgrænsede
områder, f.eks. en bestemt plads, strand, park eller vej, og
kun hvis betingelserne for at nedlægge forbud er opfyldt
i forhold til det pågældende sted. Der kan derimod ikke
nedlægges forbud, der omfatter større områder som f.eks.
en bydel. Det er ligeledes forudsat i bemærkningerne, at
forbuddet vil skulle nedlægges for et bestemt tidsrum, men
at tidsrummet vil kunne forlænges, hvis betingelserne for
nedlæggelse af forbud fortsat er opfyldt, jf. Folketingstiden‐
de 2019-20, tillæg A, L 158 som fremsat, side 18.
Herudover følger det af bemærkningerne til bestemmel‐
sen, at et forbud skal offentliggøres på en tydelig måde det
pågældende sted ved skiltning eller lignende, og at der på
politiets officielle hjemmeside gives oplysninger om nedlag‐
te forbud jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 158 som
fremsat, side 18.
Det følger af epidemilovens § 6, stk. 4, at Sundheds-
og ældreministeren efter forhandling med justitsministeren
kan fastsætte regler om, at politiet kan anvende den fornød‐
ne magt for at sikre, at bl.a. regler fastsat i medfør af epi‐
demilovens § 6, stk. 3, overholdes. Der kan i medfør af
bestemmelsen fastsættes regler, som giver politiet hjemmel
til umiddelbart at gennemtvinge et opholdsforbud. Politiets
eventuelle anvendelse af magt i den forbindelse vil skulle
ske i overensstemmelse med bestemmelserne i politiloven.
2.4.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at der i
forbindelse med den aktuelle håndtering af covid-19 har væ‐
ret behov for muligheden for at kunne nedlægge forbud mod
ophold på bestemte steder, hvortil der er almindelig adgang,
for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19 det
pågældende sted.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at poli‐
tiet også fremadrettet bør have mulighed for at nedlægge
forbud mod ophold på bestemte steder, hvis det i konkrete
tilfælde viser sig, at øvrige foranstaltninger ikke findes til‐
strækkelige til at forhindre smittespredning på steder i det
offentlige rum, hvor flere personer typisk befinder sig tæt på
hinanden, herunder på strande, pladser og veje og i parker.
Forslaget vil indebære, at politiet kan nedlægge forbud
mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig
adgang, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk
sygdom det pågældende sted.
Med forslaget vil politiets adgang til at forbyde ophold
på bestemte steder være betinget af, at der er fastsat regler
i medfør af den foreslåede § 24 om forbud mod, at flere
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0038.png
38
personer befinder sig på samme sted, og adgangen til at
nedlægge opholdsforbud vil alene kunne anvendes for at
forebygge eller inddæmme udbredelsen af den samfundskri‐
tiske sygdom, som har dannet grundlag for reglerne fastsat
efter § 24. Det vil endvidere være en betingelse, at det på‐
gældende sted er omfattet af reglerne fastsat efter § 24. Det
vil herudover være et krav, at reglerne fastsat efter § 24 i
det konkrete tilfælde vurderes ikke at være tilstrækkelige til
at forhindre smittefare fra den samfundskritiske sygdom det
pågældende sted.
Den foreslåede adgang til at nedlægge opholdsforbud vil,
da der ikke er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, ikke
være omfattet af den foreslåede ordning for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1. Imidlertid vil det som nævnt være
en betingelse for, at politiet kan nedlægge opholdsforbud,
at der er fastsat regler i medfør af den foreslåede § 24
om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
sted. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 24 vil være omfattet
af den parlamentariske kontrol, og folketingsudvalget vil
således ved at udtale sig imod udstedelsen af disse regler
også kunne forhindre, at politiet får adgang til at nedlægge
opholdsforbud.
Det følger bl.a. af det foreslåede § 23, stk. 3, at foran‐
staltninger, der iværksættes i medfør af bestemmelsen om
opholdsforbud, skal være så kortvarige som muligt og stå
i et rimeligt forhold til formålet med foranstaltningen. Den
mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal
anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formå‐
let. Foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er
nødvendigt at opretholde foranstaltningen.
Det foreslås herudover, at opholdsforbud som udgangs‐
punkt alene kan meddeles for en periode på indtil 7
dage. Det foreslås dog, at perioden skal kunne forlænges,
hvis betingelserne for at nedlægge et forbud fortsat er op‐
fyldt.
Det foreslås, at politiet kan nedlægge opholdsforbud for et
bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang. Det omfatter
bl.a. offentlige parker, pladser, strande, veje, forlystelsespar‐
ker, banegårde og lufthavne samt forretninger og indkøbs‐
centre i åbningstiden.
Opholdsforbud vil kunne nedlægges for mindre, afgrænse‐
de områder, f.eks. en bestemt plads, park, strand eller vej,
eller en del heraf, og kun hvis betingelserne for at nedlægge
forbud er opfyldt i forhold til det pågældende sted. Der vil
således ikke kunne nedlægges forbud, der omfatter større
områder som f.eks. en bydel.
Det foreslås endvidere, at forbud mod ophold ikke skal
omfatte almindelig færden det pågældende sted. Det vil så‐
ledes uanset et nedlagt forbud fortsat være lovligt eksempel‐
vis at gå henover en plads eller igennem en park, som er
omfattet af forbuddet. Opholdsforbuddet vil heller ikke være
til hinder for, at kunder kan stå i kø i eller ved en butik m.v.
beliggende i det område, der er omfattet af forbuddet.
Det foreslås, at justitsministeren efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren skal kunne fastsætte nærmere
regler om politiets beføjelser. Justitsministeren vil endvidere
kunne fastsætte regler om, at den, der har rådighed over et
sted, som er omfattet af et forbud, efter anmodning fra po‐
litiet skal bistå med opsætning af skilte eller lignende. Det‐
te er en ændring i forhold til gældende ret, hvor det er
sundheds- og ældreministeren, der fastsætter reglerne efter
forhandling med justitsministeren.
2.4.3. Afspærring af områder
2.4.3.1. Gældende ret
Sundheds- og ældreministeren kan efter § 7, stk. 1, i
epidemiloven påbyde, at der skal ske afspærring af et om‐
råde, hvor en alment farlig sygdom optræder, hvor der er
risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind,
eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk
kampstof, således at samkvem med omgivelserne forhindres
i fornødent omfang.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan sundheds- og ældremini‐
steren fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele
påbud efter stk. 1, herunder om den nærmere afgrænsning af
området. Sundheds- og ældreminsteren kan fastsætte regler
om restriktioner for personer, der har bopæl eller ophold i
området.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol‐
ketingstidende 2019-20, tillæg A, L 158 som fremsat, side
25, at der i medfør af bestemmelsen kan fastsættes regler om
den nærmere geografiske afgrænsning af området, ligesom
der kan fastsættes regler om varigheden af et påbud om
afspærring. Det fremgår videre, at der herudover kan fast‐
sættes regler om, at visse persongrupper har lov til at færdes
i området, herunder redningsarbejdere, hjemmehjælpere og
skraldemænd.
Det er i ovennævnte forarbejder forudsat, at ministeren
kan fastsætte regler om, hvordan, hvornår og i hvilket om‐
fang personer, der har bopæl i et afspærret område, må
færdes i området.
Det følger af § 7, stk. 3, at foranstaltninger efter stk. 1
snarest muligt skal ophæves.
2.4.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der
også fremadrettet bør være mulighed for, at der skal kunne
ske afspærring af et område under nærmere angivne betin‐
gelser, herunder hvis der er tale om et område, hvor en
samfundskritisk sygdom optræder, hvor der er risiko for, at
en sådan sygdom optræder eller bringes ind, eller hvor der
er mistanke om, at der er udlagt biologisk kampstof.
Med lovforslaget foreslås den gældende bestemmelse i
epidemilovens § 7 således videreført, dog med den væsent‐
lige ændring, at kompetencen til at nedlægge påbud om af‐
spærring af områder efter bestemmelsen overføres fra sund‐
heds- og ældreministeren til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan påbyde, at der skal ske afspærring af et bestemt område,
hvor en alment farlig eller samfundskritisk sygdom optræ‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0039.png
39
der, hvor der risiko for, at en sådan sygdom optræder elller
bringes ind, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt
biologisk kampstof, således at samvær med omgivelserne
forhindres i fornødent omfang.
Det foreslås, at påbud om afspærring meddeles for en
periode på indtil 7 dage. Det foreslås envidere, at perioden
kan forlænges, hvis betingelserne for at nedlægge påbuddet
fortsat er opfyldt.
Det forudsættes i den forbindelse, at der ved iværksættelse
af en afspærring af et område efter forslaget, herunder for
så vidt angår den tidsmæssige og geografiske udstrækning
af foranstaltningen, i videst muligt omfang tages hensyn til
borgernes mulighed for at forsamle sig, navnlig med henblik
på meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn
lader sig forene med hensynet til den offentlige sundhed.
Det forudsættes endvidere, at afspærring af et bestemt
område efter den foreslåede bestemmelse ophæves eller ind‐
skrænkes, så snart de sundhedsmæssige hensyn, indgrebene
forfølger, ikke længere tilsiger, at afspærringen opretholdes.
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren kan fastsæt‐
te nærmere regler om påbud efter den foreslåede § 26.
Der vil efter forslaget kunne fastsættes regler om den
nærmere geografiske afgrænsning af området.
Herudover vil der kunne fastsættes regler om, at visse per‐
songrupper har lov til at færdes i området, herunder personer
med bopæl eller ophold i området, eller personer med andet
anerkendelsesværdigt formål til at færdes i området, ksem‐
pelvis redningsarbejdere, hjemmehjælpere og skraldemænd.
Der vil med forslaget endvidere kunne fastsættes nærmere
regler om, hvordan, hvornår og i hvilket omfang personer,
der har bopæl i et afspærret område, må færdes i området.
Forslaget viderefører i øvrigt den gældende epidemilovs §
7, og der er med lovforslaget ikke tilsigtet ændringer i den
gældende retstilstand.
Efter det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, straffes, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder den, der undlader at efterkom‐
me et påbud meddelt efter § 26.
Der henvises til den foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
2.4.4. Foranstaltninger over for en flerhed af personer, som
har befundet sig på steder med konstateret smitte
2.4.4.1. Gældende ret
Der er ikke efter den gældende epidemilov mulighed for
at fastsætte regler om, at personer, som har befundet sig et
bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement,
en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal
lade sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i en
egnet facilitet.
Under håndteringen af Covid-19 epidemien har myndig‐
hederne haft mulighed for at give individuelle påbud om
undersøgelse og/eller isolation. Myndighederne har endvide‐
re opfordret personer til at lade sig teste og isolere, indtil
isolation ikke længere var nødvendigt.
2.4.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
På baggrund af erfaringerne fra den igangværende co‐
vid-19 epidemi kan der efter Sundheds- og Ældreministeri‐
ets opfattelse opstå behov for at fastsætte regler om pligt
til, at personer, som har befundet sig et bestemt sted, del‐
taget i en forsamling, ved et arrangement, en begivenhed
eller lignende, hvor der er konstateret smitte med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersø‐
ge af en sundhedsperson og/eller isolere i en egnet facili‐
tet. Udmøntning af bemyndigelsen bør efter Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse være omfattet af den foreslåede
parlamentariske kontrol med anvendelsen af bemyndigelses‐
bestemmelser.
Det foreslås derfor, at sundheds- og ældreministeren ved
bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at personer, som har
befundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved
et arrangement, en begivenhed eller lignende, hvor der er
konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller
isolere i en egnet facilitet. Det foreslås ligeledes, at mang‐
lende overholdelse af en sådan pligt skal kunne straffes med
bøde, jf. det foreslåede § 65, stk. 3.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at personer, som har befundet sig et bestemt sted, del‐
taget i en forsamling, ved et arrangement, en begivenhed
eller lignende, hvor der er konstateret smitte med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig teste eller
isolere.
Reglerne vil kunne fastsættes i de situationer, hvor der
er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom hos én eller flere personer eller dyr, som har
befundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved
et arrangement, en begivenhed eller lignende, og hvor der
er en risiko for, at øvrige personer, kan være smittet med
samme sygdom i den forbindelse.
Der vil efter bemyndigelsen kunne fastsættes regler, der
finder anvendelse i situationer, hvor det ikke er muligt at
identificere de enkelte personer, såvel som i de tilfælde,
hvor det vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at
identificere hver enkelt person, f.eks. gæster til en stor kon‐
cert eller et andet arrangement, og hvor det er afgørende
hurtigt at kunne iværksatte foranstaltninger med henblik på
at hindre smittespredning.
Reglerne vil alene kunne omfatte situationer, hvor person‐
er har befundet sig et sted, deltaget i en forsamling, ved et
arrangement, en begivenhed eller lignende, der ikke ligger
så langt tilbage i tid, at der ikke længere er risiko for, at
personerne kan være smittet med en alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom.
Bemyndigelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at fast‐
sætte regler om, at personer, som har opholdt sig på samme
sted i ind- eller udlandet, skal lade sig undersøge eller isole‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0040.png
40
re. Der vil således kunne fastsætte regler om, at personer,
som er rejst ind i Danmark fra et konkret område i udlandet,
hvor der er konstateret smitte, skal lade sig undersøge af
en sundhedsperson ved tilbagekomst til Danmark. Der vil
også efter forslaget kunne fastsættes regler om, at personer,
som er ansat i en virksomhed eller går på en skole, hvor
der er konstateret smitte, skal lade sig undersøge og/eller
isolere. Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at per‐
soner, som har deltaget i en begivenhed, f.eks. en koncert,
et bryllup, et sportsarrangement eller lignende, hvor der er
konstateret smitte, skal lade sig undersøge og /eller isolere,
indtil isolation ikke længere er nødvendigt.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at fast‐
sættelse af regler om, at personer, som har befundet sig et
bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement,
en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal
lade sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i en
egnet facilitet, vil kunne gribe ind i personens frihedsrettig‐
heder. Det er derfor Sundheds- og Ældreministeriets opfat‐
telse, at der altid – forinden udstedelse af regler, der indfører
en pligt til undersøgelse og/eller isolation – bør foretages en
vurdering af, om en generel anbefaling baseret på frivillig‐
hed vil være tilstrækkelig til at hindre smittespredning, eller
om det er nødvendigt at fastsætte nærmere bestemte regler
om undersøgelse og/eller isolation.
Proportionalitetsprincippet og mindstemiddelprincippet
vil derfor også skulle finde anvendelse ved fastsættelse af
regler efter dette forslag.
Det forudsættes derfor, at regler fastsat i medfør af be‐
myndigelsen skal være så skånsomme og kortvarige som
muligt, står i rimeligt forhold til formålet med foranstaltnin‐
gen, og at den mindst indgribende foranstaltning skal anven‐
des, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4. Det forudsættes også, at
fastsatte regler ophæves, når der ikke længere er grundlag
for at opretholde disse.
Endelig foreslås det, at udmøntning af bemyndigelsen om‐
fattes af den foreslåede parlamentariske kontrol med anven‐
delsen af bemyndigelsesbestemmelser, jf. herved den fore‐
slåede § 8.
2.4.5. Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v.
2.4.5.1. Gældende ret
Sundheds- og ældreministeren kan efter § 12 c, 1. pkt., i
epidemiloven, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i
landet, fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for
besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem, ple‐
jeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botilbud
m.v. og sygehuse og klinikker og om undtagelser hertil. Ef‐
ter bestemmelsens 2. pkt. kan reglerne fastsat i medfør af 1.
pkt. fravige anden lovgivning.
Bemyndigelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse
nr. 1983 af 15. december 2020 om ændring af bekendtgø‐
relse om besøgsrestriktioner på plejehjem, plejeboliger og
aflastningspladser samt sygehuse og klinikker i forbindelse
med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19),
hvori der er fastsat restriktioner for besøg, herunder krav
om at besøg skal foregå forsvarligt og under hensyntagen til
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og
hensigtsmæssig adfærd.
På socialområdet er der ligeledes af social- og indenrigs‐
ministeren fastsat regler om midlertidige besøgsrestriktioner
på anbringelsessteder og botilbud m.v. Regler herom er fast‐
sat i bekendtgørelse nr. 1613 af 15. november 2020 om mu‐
lighed for lokalt at fastsætte midlertidige besøgsrestriktioner
på anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19), med senere ændringer.
2.4.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse afgøren‐
de at værne om og beskytte de personer eller persongrupper,
som på grund af f.eks. alder eller svækket helbred eller
immunforsvar kan være særligt sårbare, hvis de smittes med
en alment farlig sygdom. Sundheds- og Ældreministeriet er
opmærksomt på, at denne persongruppe ofte kan befinde el‐
ler opholde sig eller bo på steder, hvor personerne opholder
sig eller bor tæt, hvor der er fælleslokaler, og hvor der er
fælles tilknyttet personale, f.eks. på sygehuse, plejehjem og
-centre, botilbud m.v. En effektiv metode til at undgå, at
sygdomme spreder sig på disse steder, kan efter ministeriets
opfattelse være at fastsætte restriktioner for adgangen til og
brugen af, herunder ophold og færden på, disse steder mest
muligt, således at det sikres, at sygdomme ikke bringes ind
eller spredes på stedet.
Sundheds- og Ældreministeriet er desuden opmærksom
på, at der på en række andre institutioner, hvor der ikke
nødvendigvis befinder sig personer med svækket helbred,
kan befinde sig et større antal personer samtidigt, f.eks. bo‐
tilbud, aflastningspladser, anbringelsessteder, fængsler, asyl‐
indkvarteringsfaciliteter og lignende. En effektiv metode til
at undgå spredning af sygdomme er efter ministeriets opfat‐
telse at undgå kontakt mellem smittekilder, herunder kontakt
mellem beboere, ansatte, pårørende m.v. Der kan således
også på disse steder være behov for at fastsætte restriktioner
for adgangen til og brugen af, herunder ophold og færden
på, disse steder.
Desuden kan hensynet til personalet på disse steder efter
omstændighederne efter Sundheds- og Ældreministeriet op‐
fattelse tilsige, at der fastsættes sådanne restriktioner.
Det foreslås derfor med en række væsentlige ændringer
at videreføre de gældende muligheder for at iværksætte for‐
anstaltninger over for adgangen til og brugen af private og
offentlige behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0041.png
41
Det bemærkes, at Sundheds- og Ældreministeriet er op‐
mærksom på, at brugen af begrebet »institution« i væsent‐
ligt grad er udfaset på behandlings-, pleje- og omsorgsom‐
rådet. Begrebet bruges således i loven alene af simplificer‐
ings- og henvisningsgrunde som et samlebegreb for de be‐
handlingssteder, plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser,
anbringelsessteder, botilbud m.v., som omfattes af lovforsla‐
get herunder også f.eks. særlige dagtilbud samt aktivitets- og
beskæftigelsestilbud efter serviceloven.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at befø‐
jelserne til at iværksætte foranstaltninger ikke bør placeres
hos sundheds- og ældreministeren alene. Der kan efter mi‐
nisteriets opfattelse med fordel ske en decentralisering af
beføjelserne, ved at en række af de beføjelser, som sund‐
heds- og ældreministeren efter den gældende epidemilov
har til at iværksætte foranstaltninger gennem udstedelse af
bekendtgørelser, i en ny lov placeres hos Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed, som derved får originær kompetence til at
kunne påbyde, at der fastsættes restriktioner eller forbud.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
påbyde kommunalbestyrelsen for en bestemt periode at fast‐
sætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af kommunale plejehjem, plejeboliger, aflastnings‐
pladser, anbringelsessteder, botilbud og lignende og private
alternativer dertil i den pågældende kommune. Styrelsen for
Patientsikkerhed foreslås også at kunne påbyde regionsrådet
at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til
og brugen af offentlige og private sygehuse, klinikker, an‐
bringelsessteder og lignende i den pågældende region. Det
foreslås også, at vedkommende minister efter rådgivning fra
Epidemikommissionen kan fastsætte restriktioner for eller
forbud mod adgangen til og brugen af konkrete statslige
institutioner, hvor personer har permanent eller midlertidig
bopæl eller ophold, og som den pågældende minister har
driftsansvaret for.
Der vil ikke efter bestemmelsen kunne fastsættes restrikti‐
oner eller forbud, som omfatter plejefamilier.
Påbud vil kunne udstedes, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, jf. herved de foreslåede § 23,
stk. 1 og 2, og bemærkningerne hertil. Tilsvarende gælder
for de restriktioner og forbud, som vedkommende minister
måtte fastsætte for de institutioner, som vedkommende har
driftsansvaret for.
Den pågældende adressat for påbuddet, dvs. kommunal‐
bestyrelsen eller regionsrådet, vil herefter skulle implemen‐
tere påbuddet. Det betyder, at det vil være adressaten for
påbuddet, f.eks. en kommunalbestyrelse, der skal sikre, at
der for de institutioner, som et påbud omhandler, og som er
beliggende i kommunen, fastsættes restriktioner i overens‐
stemmelse med påbuddet. Det bemærkes, at der ikke efter
forslaget lokalt kan fastsættes yderligere restriktioner eller
forbud, end hvad der følger af et påbud.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin‐
delse med et sådant påbud indleder en dialog med de pågæl‐
dende adressater og på den baggrund giver anvisninger og
anbefalinger om den nærmere implementering af påbuddet,
herunder restriktionernes omfang, varighed m.v.
Påbud vil efter forslaget vil kunne omfatte restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af de pågæl‐
dende institutioner, herunder for beboere, besøgende og an‐
satte. Tilsvarende gælder for de restriktioner og forbud, som
vedkommende minister måtte fastsætte for de institutioner,
som vedkommende har driftsansvaret for.
Et påbud om at fastsætte restriktioner eller forbud vil bl.a.
kunne omhandle besøgende. Der vil f.eks. kunne fastsættes
restriktioner for antallet af besøgende, herunder at der kun
er adgang for et bestemt antal personer ad gangen på de
pågældende institutioner, at kun et vist antal nære pårørende
pr. beboer eller indlagte har adgang til besøg, eller krav om
at besøg skal foregå i et bestemt tidsrum eller ske på en
bestemt måde.
Restriktioner vil desuden kunne omfatte betingelser for
besøgendes adgang til og brugen af, herunder ophold og
færden på, de pågældende steder, f.eks. krav om anvendelse
af mundbind eller andre hygiejnetiltag.
Det forudsættes endvidere, at Styrelsen for Patientsikker‐
hed i forbindelse med udstedelse af et påbud om at fastsæt‐
te restriktioner eller forbud samtidigt fastsætter undtagelser
dertil. Et forbud mod adgang til institutionen vil eksempel‐
vis ikke kunne omfatte nære pårørende, hvor der er tale om
et uopsætteligt besøg til en kritisk syg person eller nære på‐
rørende til børn, som opholder sig på et anbringelsessted. Et
forbud vil ligeledes ikke kunne omfatte værger, personlige
repræsentanter, advokater eller lignende. Der vil derimod
kunne fastsættes restriktioner for disse personer, f.eks. krav
om anvendelse af mundbind.
Der vil også kunne fastsættes restriktioner for beboeres
ophold og færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind
eller andre hygiejnetiltag, f.eks. på fællesområder og -area‐
ler.
Et påbud vil også kunne omfatte ansatte.
Et påbud vil kunne rettes mod én eller flere typer af insti‐
tutioner i kommunen, hvis det på baggrund af eksempelvis
smittetal, risiko for udbredelse m.v. er nødvendigt at fast‐
sætte restriktioner for samtlige plejehjem i kommunen. Et
påbud vil kunne omfatte indendørs fællesarealer og den del
af boligen, som beboeren selv råder over, samt udearealer,
som ligger på institutionens område.
Det foreslås også, at afgørelser, som Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed træffer, kan fravige regler i anden lovgiv‐
ning. Det betyder, at de restriktioner, der fastsættes, vil kun‐
ne betyde, at rettigheder og pligter, som er fastsat i anden
lovgivning, og som ellers ville give ret til ophold på den
pågældende institution, kan fraviges. Tilsvarende vil gælde
for de restriktioner og forbud, som vedkommende minister
kan fastsætte for institutioner m.v., den pågældende minister
har driftsansvaret for.
Endelig foreslås det, at sundheds- og ældreministeren efter
forhandling med vedkommende minister fastsætter nærmere
regler om Styrelsen for Patientsikkerheds adgang til at ud‐
stede påbud, regler om offentliggørelse af disse påbud og
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0042.png
42
de restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af
påbuddet, og regler om tidspunktet for disses ikrafttræden.
Der henvises til den foreslåede § 29 og bemærkningerne
hertil.
Det bemærkes, at det som følge af det foreslåede § 23,
stk. 3, forudsættes, at foranstaltninger er så skånsomme og
kortvarige som muligt, står i rimeligt forhold til formålet
med foranstaltningen, og at den mindst indgribende foran‐
staltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at
opnå formålet. Det forudsættes også, at foranstaltninger skal
ophæves, når der ikke længere er grundlag for at opretholde
foranstaltningen.
Som led i ovenstående vurdering vil der kunne lægges
vægt på anbefalinger og erfaringer fra relevante myndighe‐
der, herunder fra sundhedsmyndighederne og politiet.
Der kan efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
opstå situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at der
fastsættes generelle regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. Det
gælder de situationer, hvor en alment farlig sygdom har
en sådan karakter, at udbredelse af sygdommen medfører el‐
ler risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af samfundet,
og hvor sygdommen således kan betragtes som samfunds‐
kritisk. Henset til, at generelle regler for hele eller dele
af landet vil kunne få stor betydning og indflydelse for et
stort antal borgere, er det ud fra demokratiske overvejelser
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at regler herom
bør fastsættes på baggrund af et politisk valg med et politisk
ansvar via bekendtgørelse af den minister, der er ansvarlig
for det pågældende område. Udmøntning af bemyndigelsen
bør efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse være
omfattet at den foreslåede parlamentariske kontrol med an‐
vendelsen af bemyndigelsesbestemmelser.
Det foreslås derfor, at vedkommende minister efter for‐
handling med sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige og priva‐
te plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelses‐
steder, botilbud og lignende, sygehuse og klinikker eller
lignende institutioner, hvor personer permanent eller midler‐
tidigt har bopæl eller ophold.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
for hele eller dele af landet om restriktioner for eller for‐
bud mod adgangen til eller brugen af offentlige og private
plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsesste‐
der, botilbud og lignende, sygehuse og klinikker og andre
institutioner eller lignende, hvor personer har permanent el‐
ler midlertidigt bopæl eller ophold, herunder eksempelvis
fængsler, arresthuse, asylindkvarteringsfaciliteter. Der vil ik‐
ke kunne fastsættes regler for plejefamilier.
Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af de pågældende institutioner.
Regler vil bl.a. kunne omhandle besøgende, f.eks. restrik‐
tioner for antallet af besøgende, herunder at der kun er
adgang for et bestemt antal personer ad gangen på de pågæl‐
dende institutioner, eller at kun nære pårørende har adgang
til besøg, eller krav om at besøg skal foregå i et bestemt
tidsrum eller ske på en bestemt måde. Restriktioner vil kun‐
ne omfatte vil kunne omfatte betingelser for adgangen til og
ophold og færden på de pågældende steder, f.eks. krav om
anvendelse af mundbind.
Det forudsættes i den forbindelse, at der fastsættes undta‐
gelser om, at et forbud mod adgang til offentlige og priva‐
te plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelses‐
steder, botilbud og lignende, sygehuse og klinikker eller
lignende institutioner, hvor personer permanent eller midler‐
tidigt har bopæl eller ophold, eksempelvis ikke vil omfatte
nære pårørende, hvor der er tale om et uopsætteligt besøg
til en kritisk syg person eller nære pårørende til børn, som
opholder sig på et anbringelsessted. Et forbud vil ligeledes
ikke kunne omfatte værger, personlige repræsentanter, advo‐
kater eller lignende.
Reglerne vil også kunne omfatte beboeres ophold og fær‐
den, f.eks. krav om anvendelse af mundbind eller andre
hygiejnetiltag, f.eks. på fællesområder og -arealer. Det skal
understreges, at der ikke efter bestemmelserne kan fastsæt‐
tes regler, som forhindrer beboere m.v. i at få adgang til det
pågældende sted, f.eks. hvis den pågældende person vender
tilbage efter at have forladt stedet.
Endelig vil reglerne kunne omfatte ansatte.
Reglerne vil kunne fastsættes for hele landet eller være
geografisk afgrænset til f.eks. udvalgte regioner eller kom‐
muner.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter forslaget, når
det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbre‐
delse af en samfundskritisk sygdom, jf. herved det foreslåe‐
de § 23, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
Det foreslås, at regler i anden lovgivning vil kunne fravi‐
ges ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse. Det
betyder, at de regler, som vedkommende minister fastsætter
efter forhandling med sundheds- og ældreministeren om re‐
striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af de pågældende institutioner, vil kunne fravige rettigheder
eller pligter, som personer og myndighederne har efter an‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0043.png
43
den lovgivning eller regler fastsat i medfør af anden lovgiv‐
ning. Der kan f.eks. være tale om regler, som giver personer
ret til adgang til eller ophold eller færden og besøg på de
pågældende institutioner.
Der henvises til den foreslåede § 30 og bemærkningerne
hertil.
2.4.6. Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af indendørs eller udendørs offentlige institutioner,
faciliteter m.v.
2.4.6.1. Gældende ret
Efter § 6 a i epidemiloven kan sundheds- og ældreministe‐
ren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsæt‐
te regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for
adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offent‐
lige institutioner og idrætsanlæg, legepladser og lignende
faciliteter, der frembyder smittefare. Efter bestemmelsens
2. pkt. kan regler fastsat i medfør af 1. pkt. fravige anden
lovgivning.
Bemyndigelsen er udmøntet bl.a. ved bekendtgørelse om
forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og re‐
striktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med hånd‐
tering af covid-19, med senere ændringer.
Bekendtgørelsen har løbende været anvendt til at fastsætte
regler om restriktioner for og forbud mod adgangen til og
brugen af offentlige kultur- og fritidsinstitutioner m.v., her‐
under regler om lukning, krav til indretning af lokaler m.v.
2.4.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
En effektiv metode til at undgå spredning af sygdomme
er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse at und‐
gå kontakt mellem smittekilder, herunder kontakt mellem
personer, men også mellem personer og andre potentielle
smittekilder, f.eks. fælles redskaber, instrumenter, faciliteter
og lignede.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at of‐
fentlighedens adgang til en række offentlige institutioner og
faciliteter kan medføre, at et stort antal personer samles eller
befinder sig samme sted, f.eks. på biblioteker, svømmehaller
og legepladser, ligesom der på disse steder kan være redska‐
ber m.v., som bruges eller berøres af flere, f.eks. bøger,
computere, legetøj, gynger, håndtag m.v.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at de
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg‐
dommes udbredelse her i landet, der efter bestemmelserne
i den gældende epidemilov, er mulige at iværksætte for
indendørs eller udendørs offentlige institutioner og idræts‐
anlæg, legepladser og lignende faciliteter, har vist sig at
være vigtige og effektive værktøjer for myndighederne til at
forebygge, inddæmme og bekæmpe visse smitsomme syg‐
domme. Det er derfor vurderingen, at det fortsat skal være
muligt at iværksætte disse foranstaltninger.
Det foreslås derfor med en række væsentlige ændringer at
videreføre de gældende muligheder for at iværksætte foran‐
staltninger.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at befø‐
jelserne til at iværksætte foranstaltninger ikke bør placeres
hos sundheds- og ældreministeren alene. Der kan efter mi‐
nisteriets opfattelse med fordel ske en decentralisering af
beføjelserne, ved at en række af de beføjelser, som sund‐
heds- og ældreministeren efter den gældende epidemilov
har til at iværksætte foranstaltninger gennem udstedelse af
bekendtgørelser, i en ny lov placeres hos Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed, som derved får originær kompetence til at
kunne påbyde, at der fastsættes restriktioner eller forbud.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
påbyde kommunalbestyrelsen for en bestemt periode at fast‐
sætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af indendørs eller udendørs kommunale institutioner
og faciliteter i den pågældende kommune. Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed foreslås også at kunne påbyde regionsrådet at
fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af indendørs eller udendørs regionale institutioner og
faciliteter i den pågældende region. Det foreslås derudover,
at vedkommende minister efter rådgivning fra Epidemikom‐
missionen kan fastsætte restriktioner for eller forbud mod
adgangen til brugen af konkrete indendørs eller udendørs
statslige institutioner og faciliteter, som den pågældende mi‐
nister har driftsansvaret for.
Påbud vil kunne udstedes, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, jf. herved de foreslåede § 23,
stk. 1 og 2, og bemærkningerne hertil. Tilsvarende gælder
for de restriktioner og forbud, som vedkommende minister
måtte fastsætte for de institutioner, som vedkommende har
driftsansvaret for.
Den pågældende adressat for påbuddet, dvs. kommunal‐
bestyrelsen eller regionsrådet, vil herefter skulle implemen‐
tere påbuddet. Det betyder, at det vil være adressaten for
påbuddet, f.eks. en kommunalbestyrelse, der skal sikre, at
der for de institutioner, som et påbud omhandler, og som er
beliggende i kommunen, fastsættes restriktioner i overens‐
stemmelse med påbuddet. Det bemærkes, at der ikke efter
forslaget lokalt kan fastsættes yderligere restriktioner eller
forbud, end hvad der følger af et påbud.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i for‐
bindelse med et sådant påbud indleder en dialog med den
pågældende kommunalbestyrelse eller det pågældende regi‐
onsråd, som har det stedlige og lokale kendskab, og på den
baggrund giver anvisninger og anbefalinger om den nærme‐
re implementering af påbuddet, herunder restriktionernes
omfang, varighed m.v.
Påbud efter bestemmelsen vil kunne omfatte restriktioner
for og forbud brugen af de pågældende institutioner og
faciliteter, herunder for besøgende, kunder, bruger m.v. så‐
vel som ansatte. Tilsvarende gælder for de restriktioner og
forbud, som vedkommende minister måtte fastsætte for de
institutioner, som vedkommende har driftsansvaret for.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil efter forslaget f.eks.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0044.png
44
kunne udstede påbud om, at der skal fastsætte restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af bl.a. of‐
fentlige kultur- og fritidsinstitutioner. Det gælder bl.a. kom‐
munale svømmehaller, biblioteker og museer, men også for
udendørs faciliteter, f.eks. legepladser, sportspladser, idræts‐
anlæg og fitnessområder.
Ud over påbud om forbud mod adgangen til de pågæl‐
dende institutioner vil et påbud også kunne omfatte restrik‐
tioner. Der vil bl.a. kunne udstedes påbud om at fastsætte
regler om det maksimalt tilladte antal personer i lokaler,
krav om opsætning af informationsmateriale, krav om an‐
vendelse af personlige smitteforebyggende midler, herunder
eksempelvis mundbind, samt krav om adgang til eksempel‐
vis vand, sæbe, håndsprit eller andre desinfektionsmidler.
Et påbud vil kunne rettes mod én eller flere typer instituti‐
oner eller faciliteter i kommunen, hvis det på baggrund af
eksempelvis smittetal, risiko for udbredelse m.v. er nødven‐
digt at fastsætte restriktioner for disse.
Det foreslås også, at afgørelser, som Styrelsen for Pati‐
entsikkerhed træffer, vil kunne fravige regler i anden lovgiv‐
ning. Det betyder, at de restriktioner eller forbud, der fast‐
sættes på baggrund af et påbud fra Styrelsen for Patientsik‐
kerhed, vil kunne betyde, at rettigheder og pligter, som er
fastsat i anden lovgivning, og som ellers ville give personer
ret til at adgang til eller ophold eller færden på de pågæl‐
dende institutioner og faciliteter, kan fraviges. Tilsvarende
vil gælde for de restriktioner og forbud, som vedkommende
minister kan fastsætte for institutioner og faciliteter, den
pågældende minister har driftsansvaret for.
Endelig foreslås det, at sundheds- og ældreministeren efter
forhandling med vedkommende minister fastsætter nærmere
regler om Styrelsen for Patientsikkerheds adgang til at ud‐
stede påbud, regler om offentliggørelse af disse påbud og
de restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af
påbuddet, og regler om tidspunktet for disses ikrafttræden.
Der henvises til den foreslåede § 31 og bemærkningerne
hertil.
Det bemærkes, at det som følge af det foreslåede § 23,
stk. 3, forudsættes, at foranstaltninger er så skånsomme og
kortvarige som muligt, står i rimeligt forhold til formålet
med foranstaltningen, og at den mindst indgribende foran‐
staltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at
opnå formålet. Det forudsættes også, at foranstaltninger skal
ophæves, når der ikke længere er grundlag for at opretholde
foranstaltningen.
Som led i ovenstående vurdering vil der kunne lægges
vægt på anbefalinger og erfaringer fra relevante myndighe‐
der, herunder fra sundhedsmyndighederne og politiet.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der
kan opstå situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at
der fastsættes generelle regler for hele eller dele af landet på
ovenstående områder, f.eks. i tilfælde hvor en alment farlig
sygdom har en sådan karakter, at udbredelse af sygdommen
medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af
samfundet.
Det er således Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse,
at der også fremadrettet bør være mulighed for at fastsætte
overordnede regler for hele eller dele af landet om restrikti‐
oner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af inden‐
dørs eller udendørs offentlige institutioner og faciliteter.
Henset til at generelle regler for hele eller dele af lan‐
det vil kunne få stor betydning og indflydelse for et stort
antal borgere, er det ud fra demokratiske overvejelser Sund‐
heds- og Ældreministeriets opfattelse, at regler herom bør
fastsættes på baggrund af et politisk valg med et politisk
ansvar via bekendtgørelse af den minister, der er ansvarlig
for det pågældende område, og at disse generelle regler
som udgangspunkt alene bør kunne fastsættes over for de
samfundskritiske sygdomme, dvs. alment farlige sygdomme
hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorli‐
ge forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Udmøntning
af bemyndigelsen bør efter Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse være omfattet at den foreslåede parlamentariske
kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelser.
Det foreslås derfor, at vedkommende minister efter for‐
handling med sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller
udendørs offentlige institutioner og faciliteter.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud
mod adgang adgangen til eller brugen af indendørs eller
udendørs offentlige institutioner og idrætsanlæg, legepladser
og lignende faciliteter. Der vil med bemyndigelsen bl.a.
kunne fastsættes regler om restriktioner for eller forbud
mod adgangen til eller brugen af indendørs lokaler, herunder
bl.a. biblioteker og svømmehaller men også idrætsanlæg,
legepladser og lignende faciliteter, som kan være forbundet
med smittefare, herunder eksempelvis udendørs fitnessan‐
læg, hvor brugerne rører ved de samme redskaber. Der vil
også med forslaget kunne fastsættes regler, der omfatter fol‐
kekirkens institutioner og faciliteter.
Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler om
restriktioner for eller forbud mod adgang til eller brugen af
de pågældende institutioner og faciliteter.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter forslaget, når
det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbre‐
delse af en samfundskritisk sygdom, jf. herved det foreslåe‐
de § 23, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Regler om at fastsætte restriktioner eller forbud vil bl.a.
kunne omhandle offentlighedens adgang, herunder for besø‐
gende, brugere m.v., til de omfattede offentlige institutioner
og faciliteter. Der vil f.eks. kunne fastsættes restriktioner
for antallet af besøgende, bruger m.v., herunder at der kun
er adgang for et bestemt antal personer ad gangen de pågæl‐
dende steder eller krav om at adgangen kun kan foregå i et
bestemt tidsrum eller ske på en bestemt måde.
Regler vil desuden kunne omfatte betingelser for adgan‐
gen til og brugen af, herunder ophold op færden på, institu‐
tionerne, f.eks. krav om anvendelse af mundbind eller andre
hygiejnetiltag.
Endelig vil reglerne kunne omfattet ansatte.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0045.png
45
Reglerne vil kunne fastsættes for hele landet eller være
geografisk afgrænset til f.eks. udvalgte regioner eller kom‐
muner
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
Det foreslås, at regler i anden lovgivning vil kunne fravi‐
ges ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse. Det
betyder, at de regler, som vedkommende minister fastsætter
efter forhandling med sundheds- og ældreministeren om re‐
striktioner for eller forbud adgangen til eller brugen af de
pågældende institutioner og faciliteter, vil kunne fravige ret‐
tigheder eller pligter, som borgere og myndighederne måtte
have i medfør af anden lovgivning. Der kan f.eks. være
tale om regler, som giver personer ret til adgang, ophold og
færden på de pågældende institutioner.
Der henvises til den foreslåede § 32 og bemærkningerne
hertil.
2.4.7. Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af offentlige og private dagtilbud, skoler og andre
uddannelsesinstitutioner
2.4.7.1. Gældende ret
Sundheds- og ældreministeren kan efter § 22, stk. 1,
i den gældende epidemilov, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme syg‐
domme og andre overførbare sygdomme, efter forhandling
med vedkommende minister fastsætte regler om private
og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners
og andre institutioners forhold, herunder om midlertidig
lukning. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan sådanne regler
udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte
smitsomme og andre overførbare sygdomme, der kan inde‐
bære en særlig risiko ved udbredelse de pågældende steder.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan sundheds- og ældremini‐
steren efter forhandling med vedkommende minister fast‐
sætte regler om særlige foranstaltninger, herunder nødpas‐
ning, i situationer omfattet af stk. 1.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler om bl.a.
lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for
skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. Bemyndigelsen er
senest udmøntet ved bekendtgørelse nr. 2053 af 18. decem‐
ber 2020 om lukning og genåbning samt andre særlige
restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. i
forbindelse med håndtering af covid-19.
I bekendtgørelsens §§ 1-3 er der fastsat regler om lukning
af private og offentlige skoler og uddannelsesinstitutioner på
Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder også
regler om undtagelser til lukning.
I bekendtgørelsens §§ 8 og 9 er der fastsat regler om
lukning af folkehøjskoler og videregående uddannelsesinsti‐
tutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Kul‐
turministeriets områder, mens § 10 indeholder regler om
lukning af sprogcentre på Udlændinge- og Integrationsmini‐
steriets område. I bekendtgørelsens §§ 4-6 er der fastsat reg‐
ler om folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner på Kultur‐
ministeriets område.
2.4.7.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er afgørende for Sundheds- og Ældreministeriet, at
det sikres, at myndighederne fortsat har de muligheder, som
måtte vise sig nødvendige for at forebygge, inddæmme og
bekæmpe smitsomme sygdommes udbredelse i landet. Det
gælder både sygdomme, som der allerede er viden om hånd‐
teringen af, men også sygdomme, som endnu ikke er kendte,
og hvis udbredelse kan medføre betydelige konsekvenser for
den enkelte person og for samfundet som helhed.
En effektiv metode til at undgå spredning af sygdomme
er efter Sundheds- og Ældreministeriet opfattelse at undgå
kontakt mellem smittekilder, herunder kontakt mellem per‐
soner. Ministeriet er opmærksom på, at bl.a. dagtilbud, sko‐
ler og uddannelsesinstitutioner m.v. kan være steder, hvor
mange personer kan befinde sig samtidigt og derved give
grundlag for smittespredning.
Det er således ministeriets opfattelse, at der bør kunne
fastsættes restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af offentlige og private dagtilbud, skoler og
andre uddannelsesinstitutioner.
Ministeriet er dog samtidigt opmærksomt på, at der efter
omstændighederne kan være behov for at fastsætte undtagel‐
ser til restriktioner for visse institutioner, f.eks. for skoler
med overnattende elever og for børn og unge med særlige
behov, ligesom det efter omstændighederne kan være nød‐
vendigt at sikre et minimum af nødpasning for de mindre
børn.
Det foreslås derfor med en række væsentlige ændringer at
videreføre de gældende muligheder for at iværksætte foran‐
staltninger over for offentlige og private dagtilbud, skoler og
andre uddannelsesinstitutioner.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at befø‐
jelserne til at iværksætte foranstaltninger ikke bør placeres
hos sundheds- og ældreministeren alene. Der kan efter mi‐
nisteriets opfattelse med fordel ske en decentralisering af
beføjelserne ved at en række af de beføjelser, som sundheds-
og ældreministeren efter den gældende epidemilov har til at
iværksætte foranstaltninger gennem udstedelse af bekendt‐
gørelser, i en ny lov placeres hos Styrelsen for Patientsik‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0046.png
46
kerhed, som derved får originær kompetence til at kunne
påbyde, at der fastsættes restriktioner eller forbud.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
påbyde kommunalbestyrelsen for en bestemt periode at fast‐
sætte restriktioner for eller forbud mod brugen af eller ad‐
gangen til kommunale og private dagtilbud, skoler og an‐
dre uddannelsesinstitutioner. Styrelsen for Patientsikkerhed
foreslås også at kunne påbyde regionsrådet at fastsætte re‐
striktioner for eller forbud mod brugen af eller adgangen
til regionale uddannelsesinstitutioner i den pågældende regi‐
on. Det foreslås derudover, at vedkommende minister efter
rådgivning fra Epidemikommissionen for en bestemt perio‐
de kan fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen
til eller brugen af konkrete statslige skoler og andre uddan‐
nelsesinstitutioner m.v., som den pågældende minister har
driftsansvaret for. Endelig foreslås det, at Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed kan påbyde en konkret uddannelsesinstitution
m.v., som ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser, for
en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller forbud
mod adgangen til eller brugen af uddannelsesinstitutionen.
Påbud vil kunne udstedes, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, jf. herved de foreslåede § 23,
stk. 1 og 2, og bemærkningerne hertil. Tilsvarende gælder
for de restriktioner og forbud, som vedkommende minister
måtte fastsætte for de institutioner, som vedkommende har
driftsansvaret for.
Den pågældende adressat for påbuddet vil herefter skulle
implementere påbuddet. Det betyder, at det vil være adres‐
saten for påbuddet, f.eks. en kommunalbestyrelse, der skal
sikre, at der for de institutioner, som et påbud omhandler,
som er beliggende i kommunen, fastsættes restriktioner i
overensstemmelse med påbuddet. Det bemærkes, at der ikke
efter forslaget lokalt kan fastsættes yderligere restriktioner
eller forbud, end hvad der følger af et påbud.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i for‐
bindelse med et sådant påbud indleder en dialog med den
pågældende kommunalbestyrelse eller det pågældende regi‐
onsråd, som har det stedlige og lokale kendskab, og på den
baggrund giver anvisninger og anbefalinger om den nærme‐
re implementering af påbuddet, herunder restriktionernes
omfang, varighed m.v.
Påbud efter forslaget vil kunne omfatte restriktioner for
og forbud brugen af de pågældende uddannelsesinstitutioner
m.v., herunder for brugere, børn, elever, kursister m.v. så‐
vel som ansatte. Tilsvarende gælder for de restriktioner og
forbud, som vedkommende minister måtte fastsætte for de
institutioner, som vedkommende har driftsansvaret for.
Påbud vil kunne omfatte enhver offentlig og privat un‐
dervisnings- og uddannelsesinstitution, højskole og andre
læreanstalter, ethvert dag- og døgntilbud, fritidshjem, skole‐
fritidsordning, ungdomsklubber, fritidsklubber m.v.
Der vil bl.a. kunne udstedes påbud om at fastsætte regler
om det maksimalt tilladte antal personer i lokaler, krav om
opsætning af informationsmateriale, krav om anvendelse af
personlige smitteforebyggende midler, herunder eksempel‐
vis mundbind, samt krav om adgang til eksempelvis vand,
sæbe og håndsprit eller andre desinfektionsmidler.
Et påbud om forbud mod adgangen til de pågældende
institutioner vil ikke kunne omfatte ansatte på uddannelses‐
institutionerne. Et forbud fastsat i medfør af forslaget vil
således ikke være til hinder for, at medarbejderne fortsat
møder på arbejde, uanset at brugerne, eleverne m.v. ikke
har mulighed for fremmøde. Restriktioner fastsat i medfør
bestemmelserne vil dog kunne omfatte ansatte, f.eks. krav
om anvendelse af personlige smitteforebyggende midler,
herunder eksempelvis mundbind.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil bl.a. kunne påbyde en
kommunalbestyrelse midlertidigt at udstede restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af eksempelvis
kommunale eller private skoler eller dagtilbud i den pågæl‐
dende kommune. Et sådant påbud vil kunne vedrøre et eller
flere typer af institutioner i kommunen, hvis det på bag‐
grund af eksempelvis smittetal, risiko for udbredelse m.v.
er nødvendigt at fastsætte restriktioner for samtlige grund‐
skoler og kommunale ungdomsskoler i kommunen for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom.
Det foreslås også, at afgørelser, som Styrelsen for Pati‐
entsikkerhed træffer, vil kunne fravige regler i anden lov‐
givning. Det betyder, at de restriktioner eller forbud, der
fastsættes på baggrund af et påbud fra Styrelsen for Patients‐
ikkerhed, vil kunne betyde, at rettigheder og pligter, som er
fastsat i anden lovgivning, herunder ret til adgang til eller
opholde eller færden på den pågældende uddannelsesinstitu‐
tion, kan fraviges. Tilsvarende vil gælde for de restriktioner
og forbud, som vedkommende minister kan fastsætte for ud‐
dannelsesinstitutioner, den pågældende minister har driftsan‐
svaret for.
Endelig foreslås det, at sundheds- og ældreministeren efter
forhandling med vedkommende minister fastsætter nærmere
regler om Styrelsen for Patientsikkerheds adgang til at ud‐
stede påbud, regler om offentliggørelse af disse påbud og
de restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af
påbuddet, og regler om tidspunktet for disses ikrafttræden.
Der henvises til den foreslåede § 33 og bemærkningerne
hertil.
Det bemærkes, at det som følge af det foreslåede § 23,
stk. 3, forudsættes, at foranstaltninger er så skånsomme og
kortvarige som muligt, står i rimeligt forhold til formålet
med foranstaltningen, og at den mindst indgribende foran‐
staltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at
opnå formålet. Det forudsættes også, at foranstaltninger skal
ophæves, når der ikke længere er grundlag for at opretholde
foranstaltningen.
Som led i ovenstående vurdering vil der kunne lægges
vægt på anbefalinger og erfaringer fra relevante myndighe‐
der, herunder fra sundhedsmyndighederne og politiet.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der
kan opstå situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at
der fastsættes generelle regler for hele eller dele af landet
om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0047.png
47
brugen af offentlige og private dagtilbud, skoler og andre
uddannelsesinstitutioner. Det gælder de situationer, hvor en
alment farlig sygdom har en sådan karakter, at udbredelse
af sygdommen medfører eller risikerer at medføre alvorlige
forstyrrelser af samfundet, og hvor sygdommen således kan
betragtes som samfundskritisk.
Henset til at generelle regler for hele eller dele af landet
vil kunne få stor betydning og indflydelse for et stort antal
borgere, er det ud fra demokratiske overvejelser Sundheds-
og Ældreministeriets opfattelse, at regler herom bør fastsæt‐
tes på baggrund af et politisk valg med et politisk ansvar
via bekendtgørelse af den minister, der er ansvarlig for det
pågældende område. Udmøntning af bemyndigelsen bør ef‐
ter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse være omfattet
af den foreslåede parlamentariske kontrol med anvendelsen
af bemyndigelsesbestemmelser.
Det foreslås derfor, at vedkommende minister efter for‐
handling med sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige og private
dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner og regler
om nødpasning.
Bemyndigelsen til de relevante ministre vil kunne anven‐
des til at fastsætte regler for hele eller dele af om restriktio‐
ner for og forbud mod adgangen til eller brugen af private
og offentlige dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitu‐
tioner. Det vil gælde ethvert privat og offentligt dagtilbud,
skole, uddannelsesinstitution og andre institutioner, herun‐
der kommunale dagstilbud, private institutioner efter dags‐
tilbudsloven, folkeskoler, friskoler, privatskoler, efterskoler,
kommunale ungdomsskoler, universiteter og andre videregå‐
ende uddannelsesinstitutioner.
Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af de pågældende offentlige og private dagtilbud, skoler,
uddannelsesinstitutioner m.v. Der vil ligeledes med bemyn‐
digesen kunne fastsættes regler om midlertidig lukning heraf
og regler om nødpasning i den forbindelse.
Regler om at fastsætte restriktioner vil bl.a. kunne om‐
handle restriktioner for antallet af personer, der kan tilla‐
des adgang til de pågældende institutioner, herunder om
begrænsning i antallet af elever og studerende eller klasse-
og holdstørrelser med henblik på at sikre, at eleverne og stu‐
derende kan holde passende afstand mellem hinanden. Re‐
striktioner vil også kunne omfatte betingelser for adgangen
til eller brugen af institutionerne, herunder ophold og færden
på de pågældende institutioner, f.eks. krav om anvendelse af
mundbind eller andre smitteforebyggende- eller hygiejnetil‐
tag. Der vil også kunne fastsættes regler om, at institutionen
skal indrettes på en bestemt måde, så det sikres, at der
holdes behørig afstand mellem personer, der opholder eller
befinder sig på institutionen.
Der vil ligeledes kunne fastsættes restriktioner for og for‐
bud mod adgang for besøgende, f.eks. forældre til elever,
kursister, de studerende m.v. og andre personer uden tilknyt‐
ning til institutionen.
Der vil ikke med bemyndigelsen kunne fastsættes forbud
mod adgangen til pågældende uddannelsesinstitutioner for
ansatte eller andre personer, som indfinder sig på de på‐
gældende institutioner, for f.eks. at levere varer eller ser‐
viceydelser, eller i øvrigt befinder sig på institutionen af
tjenestemæssige årsager. Der vil derimod kunne fastsættes
restriktioner for disse personer adgang, ophold og færden,
f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Der vil alene kunne fastsættes regler, når det er nødven‐
digt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en sam‐
fundskritisk sygdom, jf. herved det foreslåede § 23, stk. 1,
og bemærkningerne hertil.
Reglerne vil kunne fastsættes for hele landet eller være
geografisk afgrænset til f.eks. udvalgte regioner eller kom‐
muner.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
Det foreslås, at regler i anden lovgivning vil kunne fravi‐
ges ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse. Det
betyder, at de regler, som vedkommende minister fastsætter
efter forhandling med sundheds- og ældreministeren om re‐
striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af,
vil kunne fravige rettigheder eller pligter, som borgere og
myndighederne måtte have efter anden lovgivning. Der kan
f.eks. være tale om regler, som giver personer ret til adgang,
ophold og færden på de pågældende institutioner.
Der henvises til den foreslåede § 34 og bemærkningerne
hertil.
2.4.8. Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af transportmidler
2.4.8.1. Gældende ret
Sundheds- og ældreministeren kan efter § 12 a, 1. pkt., i
epidemiloven, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i
landet, efter forhandling med vedkommende minister fast‐
sætte regler om forbud mod adgang til transportmidler eller
restriktioner på transportmidler, herunder om tilladt maksi‐
malbelægning og om, at der fra skibe ikke må ske samkvem
med personer i land. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan regler‐
ne fastsat i medfør af 1. pkt. fravige anden lovgivning.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0048.png
48
Bemyndigelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1894 af 9. december 2020 om krav om mundbind m.v. i kol‐
lektiv trafik m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19. I
bekendtgørelsen er der fastsat krav om anvendelse af mund‐
bind eller visir ved benyttelse af en række former for kol‐
lektiv trafik for at forebygge og inddæmme udbredelse af
Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal rejsende på 12
år og derover have tildækket mund og næse ved brug af
mundbind eller visir ved togtrafik, herunder privatbaner, let‐
baner og metro, buskørsel, dvs. både lokale og regionale
busruter, skolebusser, x-busser, fjernbusser, turistbusser og
anden kørsel i bus, der kræver tilladelse i henhold til lov
om buskørsel, taxikørsel og anden erhvervsmæssig person‐
transport, som kræver tilladelse i henhold til taxilov, og
færgetrafik, herunder indenrigsfærger og færger, der sejler
mellem Danmark og havne i udlandet.
Uberettiget undladelse af at bære mundbind eller visir
efter stk. 1 kan efter bestemmelsens stk. 2 medføre bortvis‐
ning.
Efter § 2, stk. 1, skal personer på 12 år og derover, der
befinder sig på en tog-, metro- eller busstation, et letbane‐
stoppested, en letbanestation eller i en færgeterminal tildæk‐
ke mund og næse ved brug af mundbind eller visir.
Uberettiget undladelse af at bære mundbind eller visir
efter stk. 1 kan efter bestemmelsens stk. 2 medføre bortvis‐
ning.
Efter §§ 3 og 4 gælder en række undtagelser til kravet om
at anvende mundbind eller visir.
Efter § 3 gælder kravet om mundbind eller visir ikke per‐
soner med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale
svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at
bære mundbind eller visir.
Efter § 4 kan mundbind eller visir fjernes helt eller del‐
vist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det. Det
gælder under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt
dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende
transportmiddel, station m.v., under indtagelse af medicin,
under ophold i eget køretøj under færgeoverfart, såfremt det‐
te er tilladt i henhold til færgeselskabets ordensregler, under
samtale med personer, der mundaflæser, hvis mundbindet el‐
ler visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornem‐
melser, eller hvis politiet skal foretage identifikation.
Ved mundbind forstås efter § 5, stk. 1, engangsmundbind
eller stofmundbind, der dækker næse og mund, og som er
fæstnet med snor, elastik eller lignende bag ørerne eller
bag hovedet og er tætsluttende omkring ansigtet. Ved visir
forstås efter § 5, stk. 2, skærme af plastik, der dækker øjne,
næse og mund eller næse og mund, men som ikke er tætslut‐
tende omkring ansigtet.
I bekendtgørelsen §§ 6 og 7 er der desuden fastsat krav til
transportvirksomheder m.v.
Efter § 6 skal jernbanevirksomheder, der udfører offent‐
lig servicetrafik på kontrakt med staten, trafikselskaber og
udmeldte økommuner, jf. lov om trafikselskaber, Metrosel‐
skabet I/S, færgeselskaber, kørselskontorer, bestillingskonto‐
rer, limousinevirksomheder, kommunalbestyrelser, regions‐
råd og busselskaber med tilladelse i henhold til lov om
buskørsel, opfylde en række krav. Det gælder bl.a. krav
om, at kravet om mundbind eller visir, samt muligheden for
bortvisning af rejsende, som uberettiget undlader at bruge
mundbind eller visir, skal fremgå af rejseregler, ordensregler
eller lignende, ligesom det skal sikres, at der i transportmid‐
ler og på stationer m.v., opsættes skilte eller andet infor‐
mationsmateriale om kravet om at bruge mundbind eller
visir. Derudover følger det af bestemmelsen, at der skal ske
håndhævelse af rejseregler, ordensregler eller lignende om
mundbind eller visir i overensstemmelse med den sædvanli‐
ge håndhævelse af sådanne regler m.v.
Efter § 7, stk. 1, skal arbejdsgivere for ansatte i kollektiv
trafik m.v. påse, at de ansatte i arbejdstiden har tildækket
mund og næse ved brug af mundbind eller visir, så længe
de ansatte befinder sig i transportmidlet eller på en station
m.v., medmindre de ansatte opholder sig i et aflukket rum
eller bag en afskærmning, hvortil det alene er ansatte, der
har adgang.
Efter § 7, stk. 2, skal arbejdsgivere for chauffører i taxi‐
kørsel og anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver
tilladelse efter taxiloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, skal påse, at
chaufføren i arbejdstiden har tildækket næse og mund ved
brug af mundbind eller visir, så længe chaufføren befinder
sig i transportmidlet med passagerer.
Dog kan mundbind eller visir fjernes midlertidigt, hvis
der i en konkret færdselssituation opstår problemer med den
ansattes mulighed for udsyn, jf. § 7, stk. 3.
Endelig er der i § 8 fastsat bødestraf for overtrædelse af
reglerne i bekendtgørelsen. Således straffes med bøde den,
der overtræder § 6 eller § 7, stk. 1, og den, der ikke forla‐
der transportmidlet eller stationen m.v., efter at være blevet
bortvist i forbindelse med den håndhævelse, som transpor‐
tvirksomheder m.v. foretager af kravet om mundbind eller
visir efter rejseregler, ordensregler eller lignende. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar.
2.4.8.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at mu‐
lighederne for at fastsætte restriktioner for og forbud mod
adgangen til og brugen af transportmidler har vist sig at
være vigtige og effektive værktøjer for myndighederne til at
forebygge, inddæmme og bekæmpe visse smitsomme syg‐
domme.
Det er således Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse,
at der også fremadrettet bør være mulighed for at fastsætte
overordnede regler for hele eller dele af landet om restriktio‐
ner for eller forbud med adgang til eller brugen af transport‐
midler.
Henset til, at transportområdet udgør en essentiel del af
den danske infrastruktur, og at generelle regler for hele eller
dele af landet om restriktioner for transportmidler vil kunne
få stor betydning for og vidtgående indflydelse på et stort
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0049.png
49
antal borgere og virksomheder, er det ud fra demokratiske
overvejelser Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at
regler herom bør fastsættes på baggrund af et politisk valg
med et politisk ansvar via bekendtgørelse af den minister,
der er ansvarlig for det pågældende område, f.eks. transport‐
ministeren eller erhvervsministeren. Udmøntning af bemyn‐
digelsen bør efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
være omfattet at den foreslåede parlamentariske kontrol med
anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelser.
Det er endvidere Sundheds- og Ældreministeriets opfattel‐
se, at sådanne generelle regler som udgangspunkt alene bør
kunne fastsættes, hvis der er tale om en samfundskritiske
sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre
alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.
Det foreslås derfor, at vedkommende minister efter for‐
handling med sundheds- og ældreministeren, kan fastsætte
regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af transportmidler.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter forslaget, når
det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbre‐
delse af en samfundskritisk sygdom, jf. det foreslåede § 23,
stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
for hele eller dele af landet om restriktioner for og forbud
mod adgangen til eller brugen af transportmidler. Der vil
efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om forbud mod
eller restriktioner for adgangen til ethvert privat og offent‐
ligt transportmiddel, herunder kollektiv trafik. Det gælder
således bl.a. togtrafik, herunder privatbaner, letbaner, S-tog
og metro, buskørsel, herunder både lokale og regionale
busruter, skolebusser, x-busser, fjernbusser, turistbusser og
anden kørsel i bus, taxikørsel og anden erhvervsmæssig per‐
sontransport, turistbåde, havnebusser, færgetrafik, herunder
indenrigsfærger og færger, der sejler mellem Danmark og
havne i udlandet samt indenrigs lufttrafik.
Restriktioner for transportmidlerne, herunder for adgan‐
gen dertil, vil bl.a. kunne omfatte regler om indretning,
tilladt maksimalbelægning og krav om anvendelse af mund‐
bind eller andre hygiejnetiltag.
Der vil også efter forslaget kunne fastsættes restriktioner
eller forbud for transportørerne om at stille transport til rå‐
dighed.
Der vil samtidigt kunne fastsættes regler om, at uberetti‐
get undladelse af at overholde restriktioner, f.eks. krav om
mundbind eller visir, kan medføre bortvisning fra transport‐
midlet eller straf i form af bøde.
Der vil desuden kunne fastsættes krav til transportørerne,
transportselskaberne m.v. om at sikre, at de fastsatte regler
efterleves, samt om, at transportørernes og transportselska‐
bernes manglende opfyldelse af de fastsatte krav, vil kunne
medføre straf i form af bøde.
Reglerne vil kunne fastsættes for hele landet eller være
geografisk afgrænset til f.eks. regioner eller kommuner.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
Det foreslås, at regler i anden lovgivning vil kunne fravi‐
ges ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelse. Det
betyder, at de regler, som vedkommende minister fastsætter
efter forhandling med sundheds- og ældreministeren om re‐
striktioner for eller forbud adgangen til eller brugen af trans‐
portmidler, vil kunne fravige rettigheder eller pligter, som
borgere og myndighederne måtte have efter anden lovgiv‐
ning. Der kan f.eks. være tale om regler, som giver personer
ret til adgang til eller brug af transportmidler, ligesom der
kan være tale om forpligtelser for myndigheder til at drive
transportmidler eller stille disse til rådighed.
Der henvises til den foreslåede § 35 og bemærkningerne
hertil.
2.4.9. Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske
personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang
2.4.9.1. Gældende ret
Efter § 12 b, 1. pkt., i den gældende epidemilov kan
sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet, efter forhandling med erhvervsministe‐
ren fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restrik‐
tioner for adgangen til eller brugen af lokaler og andre
lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over,
og hvortil offentligheden har adgang, herunder regler om
tilladt maksimalbelægning. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan
reglerne fastsat i medfør af 1. pkt. fravige anden lovgivning.
Bemyndigelsen er udmøntet bl.a. ved bekendtgørelse om
forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og re‐
striktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med hånd‐
tering af covid-19, med senere ændringer.
Bekendtgørelsen har løbende været anvendt til at fastsætte
regler om restriktioner for og forbud mod adgangen til og
brugen af fysiske og juridiske personers lokaler og lokalite‐
ter, herunder bl.a. regler om lukning, krav til indretning af
lokaler m.v., og for hvilke varer, der må sælges, og hvornår
på døgnet disse må sælges.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0050.png
50
2.4.9.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
En effektiv metode til at undgå spredning af sygdomme
er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse at und‐
gå kontakt mellem smittekilder, herunder kontakt mellem
personer, men også mellem personer og andre potentielle
smittekilder, f.eks. fælles redskaber, instrumenter, faciliteter
og lignende.
Ministeriet er opmærksomt på, at lokaler og lokaliteter,
som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil
offentligheden har adgang, kan være steder, hvor mange
personer befinder sig samtidigt, står tæt eller på anden måde
risikerer at overføre sygdomme til hinanden.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at de
muligheder, der efter gældende ret er for at fastsætte restrik‐
tioner for og forbud imod adgangen til eller brugen af loka‐
ler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder
over, og hvortil offentligheden har adgang, kan være vigtige
og effektive værktøjer for myndighederne til at forebygge,
inddæmme og bekæmpe visse smitsomme sygdomme.
Det er således Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse,
at der også fremadrettet bør være mulighed for at fastsætte
overordnede regler for hele eller dele af landet om restrik‐
tioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer
råder over, og hvortil offentligheden har adgang.
Henset til, at forbud mod adgang til eller restriktioner for
adgangen til eller brugen af lokaler og lokaliteter, som fysi‐
ske eller juridiske personer råder over, kan medføre betyde‐
lige og omfattende konsekvenser for bl.a. erhvervsdrivende
og foreningslivet, er det ud fra demokratiske overvejelser
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at regler herom
bør fastsættes på baggrund af et politisk valg med et politisk
ansvar via bekendtgørelse af den minister, der er ansvarlig
for det pågældende område, f.eks. erhvervsministeren eller
kulturministeren. Udmøntning af bemyndigelsen bør efter
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse være omfattet at
den foreslåede parlamentariske kontrol med anvendelsen af
bemyndigelsesbestemmelser.
Det er endvidere Sundheds- og Ældreministeriets opfattel‐
se, at disse generelle regler som udgangspunkt alene bør
kunne fastsættes over for de samfundskritiske sygdomme,
hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige
forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.
Det foreslås derfor, at erhvervsministeren eller
vedkommende minister efter forhandling med sundheds-
og ældreministeren kan fastsætte regler for hele eller dele
af landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen
til eller brugen af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller
juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har
adgang.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter forslaget, når
det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbre‐
delse af en samfundskritisk sygdom, jf. det foreslåede § 23,
stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud
mod adgangen til eller brugen af lokaler og lokaliteter, som
fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil offent‐
ligheden har adgang.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for
ethvert lokale eller lokalitet, som fysiske eller juridiske per‐
soner råder over, og som offentligheden har adgang til. Det
vil bl.a. gælde enhver fysisk butik og forretningslokale, og
lokaler hvorfra der leveres tjenesteydelser, service, under‐
holdning m.v. Som eksempler kan nævnes bl.a. supermar‐
keder, byggemarkeder, fitnesscentre, restauranter og barer,
spillehaller, svømmehaller, træningscentre og biografer, men
også udendørs lokaliteter som f.eks. planteskoler, zoologi‐
ske haver, dyreparker m.v. Lokaler og lokaliteter tilhørende
trossamfund uden for fokekirken vil ligeledes kunne være
omfattet. Der kan alene fastsættes regler for lokaler og loka‐
liteter, hvortil offentligheden har adgang.
Restriktioner vil kunne omfatte regler om det maksimalt
tilladte antal personer pr. m2 gulvareal, opsætning af in‐
formationsmateriale, krav om hygiejne og om anvendelse
af personlige smitteforbyggende midler, eksempelvis mund‐
bind, begrænsninger for hvilke varer, der må sælges, og
hvornår på døgnet disse må sælges, samt krav om brug af
handsker.
Der vil også efter bestemmelsen kunne fastsættes regler
om forbud mod adgangen til de pågældende lokaler og lo‐
kaliteter. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at et forbud
rettet mod adgang til eller restriktion for et lokale, som
en erhvervsdrivende råder over, hvortil offentligheden har
adgang, efter omstændighederne vil kunne udgøre ekspro‐
priation.
Reglerne vil kun fastsættes for hele landet eller være ge‐
ografisk afgrænset til f.eks. udvalgte regioner eller kommu‐
ner.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at erhvervsministeren eller vedkommende minister vil
skulle forelægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har
nedsat, sammen med en indstilling fra Epidemikommissio‐
nen om, hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke
vil kunne udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter
forelæggelsen vil indstillingen fra kommissionen skulle of‐
fentliggøres, jf. afsnit 2.2.2.6.
Det foreslås, at anden lovgivning kan fraviges ved ud‐
møntning af den foreslåede bemyndigelse. Det betyder, at de
regler, som erhvervsministeren eller vedkommende minister
fastsætter efter forhandling med sundheds- og ældreministe‐
ren om restriktioner eller forbud, vil kunne fravige rettighe‐
der eller pligter, som personer, virksomheder, myndigheder‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0051.png
51
ne m.fl. måtte have efter anden lovgivning. Der kan f.eks.
være tale om regler, som giver personer ret til adgang til de
pågældende lokaler eller lokaliteter, ligesom der kan være
tale om rettigheder, som erhvervsdrivende måtte have, f.eks.
til salg af bestemte varer eller til bestemte åbningstider.
Der henvises til den foreslåede § 36 og bemærkningerne
hertil.
2.4.10. Anvendelse af personlige smitteforbyggende midler i
det offentligt rum
2.4.10.1. Gældende ret
Der er ikke efter gældende ret mulighed for at fastsæt‐
te regler om anvendelse af personlige smitteforebyggende
midler i det offentlige rum, herunder eksempelvis krav om
anvendelse af mundbind eller visir.
Regler herom kan derimod fastsættes for en række områ‐
der, hvor der i øvrigt efter den gældende epidemilov er
mulighed for at fastsætte restriktioner. Der er således efter
gældende ret bl.a. fastsat krav om anvendelse af mundbind
eller visir ved anvendelse af visse transportmidler, ligesom
der er fastsat krav herom i sundheds- og ældresektoren
samt på visse dele af socialområdet og på serveringssteder,
i detailhandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og for‐
eningsfaciliteter, i jobcentre, i borgerservicecentre og på ud‐
dannelsesinstitutioner.
2.4.10.2. Sundheds- og Ældreministeriet overvejelser og den
foreslåede ordning
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at en
række smitsomme sygdomme kan spredes via dråber, f.eks.
gennem spyt. Det gælder bl.a. Coronavirussygdom 2019
(covid-19) og andre beslægtede luftvejsvira, f.eks. SARS og
MERS.
Sundheds- og Ældreministeriet er desuden opmærksomt
på, at anvendelse af personlige smitteforbyggende midler,
herunder mundbind, kan have en vis smitteforebyggende
effekt, særligt kombineret med andre smitteforebyggende
tiltag, herunder opretholdelse af en vis afstand mellem per‐
soner.
I forbindelse med den igangværende covid-19-epidemi
er Sundheds- og Ældreministeriet opmærksomt på, at bå‐
de danske og udenlandske sundhedsmyndigheder, herunder
Sundhedsstyrelsen og WHO, i visse tilfælde har anbefalet
brugen af mundbind i det offentlige rum, f.eks. i offentlig
transport, ved risiko for tæt ansigt-til-ansigt-kontakt, f.eks. i
liberale erhverv, og ved omsorg for personer i særlig risiko,
når selvisolation brydes, f.eks. for at bevæge sig til klinik
eller sygehus osv.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at et
krav om anvendelse af personlige smitteforbyggende midler
i det offentlige rum ikke blot vil kunne medvirke til at ned‐
sætte risikoen for smitte fra sygdomme, særligt sygdomme
som kan have asymptomatiske og præsymptomatiske bære‐
re, dvs. personer, der ikke har symptomer, men ligeledes vil
kunne medvirke til at reducere stigmatisering af personer,
der ønsker at bruge mundbind. Et krav vil derudover kunne
medvirke til at skabe større opmærksomhed om alvorlighe‐
den af en smitsom sygdom blandt befolkningen, derved at
et krav kan fungere som en påmindelse om, at man skal
efterleve også øvrige smitteforebyggende tiltag, herunder
afstand, reducere kontakt, opretholde et højt niveau af hygi‐
ejne og rengøring m.v.
Sundheds- og Ældreministeriet er dog samtidigt opmærk‐
somt på de negative konsekvenser, der kan være forbundet
med krav om anvendelse af personlige smitteforbyggende
midler. Det gælder bl.a. risikoen for øget kontaktsmitte,
hvis det smitteforebyggende middel ikke håndteres og an‐
vendes korrekt, f.eks. hvis det berøres under brug eller
hvis det tages af og på uden efterfølgende håndvask eller
afspritning. Der vil også kunne være øget risiko for smitte,
hvis eksempelvis et mundbind ikke udskiftes, når det er
fugtigt eller forurenet, da det kan påvirke filtreringsgraden
og evnen til at beskytte bæreren. Derudover kan eksempel‐
vis et mundbind for visse personer medføre gener i form
af kvælningsfornemmelse og åndedrætsbesvær. Endelig vil
brugen af mundbind også kunne have negativ betydning for
relations- eller behandlingsarbejde med f.eks. udsatte børn.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der
med henblik på at kunne håndtere epidemier fremadrettet
og sikre befolkningens sundhed, særligt mod sygdomme,
som smitter gennem dråber, bør kunne fastsættes regler om
anvendelse af personlige smitteforbyggende midler i det of‐
fentlige rum.
Det er dog samtidigt Sundheds- og Ældreministeriets op‐
fattelse, at det ved fastsættelse af regler herom vil skulle
vurderes, om der kan være situationer, der kan begrunde
fravigelse af dette krav, for eksempel for visse personer eller
i visse situationer.
Det er endvidere Sundheds- og Ældreministeriets opfattel‐
se, at regler om anvendelse af personlige smitteforbyggen‐
de midler i det offentlige rum bør kunne fastsættes, når
det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbre‐
delse af både en alment farlig og en samfundskritisk syg‐
dom. Udmøntning af bemyndigelsen bør efter Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse være omfattet at den foreslåede
parlamentariske kontrol med anvendelsen af bemyndigelses‐
bestemmelser.
Det foreslås derfor, sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte regler for hele eller dele af landet om anvendelse af
personlige smitteforebyggende midler i det offentlige rum.
Reglerne vil kunne fastsættes for at forebygge eller ind‐
dæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. det
foreslåede § 23, stk. 1.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
for hele eller dele af landet om anvendelse af personlige
smitteforebyggende midler i det offentlige rum.
Ved det offentlige rum forstås områder, som enhver har
adgang til, herunder eksempelvis veje, offentlige parker,
strande, torve, pladser og skove. Også busstoppesteder, hol‐
depladser og lignende vil kunne være omfattet. Der vil ikke
kunne fastsættes regler for private hjem.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0052.png
52
Med personlige smitteforebyggende midler forstås f.eks.
mundbind og visir. Der vil samtidig efter bestemmelsen
kunne fastsættes regler om, hvilke personlige smitteforebyg‐
gende midler, der kan anvendes, og hvordan de kan anven‐
des.
Det forudsættes, at der ved fastsættelse af regler samti‐
digt tages højde for og efter omstændighederne fastsættes
undtagelser for situationer og persongrupper, som kan und‐
tages fra kravet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes reg‐
ler om, at kravet ikke skal gælde i situationer, hvor der
kortvarigt indtages mad eller drikke eller medicin, under
samtale med personer, der mundaflæser, hvis det personlige
smitteforebyggende middel giver vejrtrækningsbesvær eller
kvælningsfornemmelser eller ved krav om identifikation fra
eksempelvis politiet. Det samme gælder, hvis børn og unge
eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse
af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over
brugen af mundbind eller visir.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at kravet ikke
skal gælde for personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysi‐
ske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke
er i stand til at bære personlige smitteforebyggende midler,
f.eks. mundbind eller ansigtsvisir.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særli‐
ge grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperi‐
ode, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
2.5. Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige og
samfundskritiske sygdomme i landet
2.5.1. Gældende ret
Kapitel 4 i den gældende epidemilov indeholder en række
bestemmelser om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdommes indførelse i landet. Der findes end‐
videre enkelte bestemmelser herom i lovens kapitel 3 og 5.
Fastsættelse af restriktioner for international rejse og han‐
del, som er sundhedsmæssigt begrundede, skal endvidere
ske under iagttagelse af reglerne i det internationale sund‐
hedsregulativ (IHR).
Sundheds- og ældreministeren kan efter § 12 a, 1. pkt.,
når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter
forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om
forbud mod adgang til transportmidler eller restriktioner på
transportmidler, herunder om tilladt maksimalbelægning og
om, at der fra skibe ikke må ske samkvem med personer i
land.
Bemyndigelsesbestemmelsen er bl.a. udmøntet ved be‐
kendtgørelse nr. 1708 af 27. november 2020 om forbud mod
landgang for krydstogtskibe m.v. i forbindelse med håndte‐
ring af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Det fremgår
bl.a. heraf, at der gælder et generelt forbud for passagerer
og besætningsmedlemmer om bord på krydstogtskibe samt
andre passagerskibe, der lægger til i danske havne, eller som
befinder sig på dansk søterritorium, og som er indrettet til
mere end 100 passagerer, mod at få adgang til land, jf. stk. 1
og 2.
Forbuddet gælder dog ikke skibe på en fast rute, hvor
der regelmæssigt er ankomst og afgang i en dansk havn. Ef‐
ter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, kan epidemikommissionen
eller den, kommissionen har bemyndiget hertil, i konkrete
tilfælde give tilladelse til passagerers og besætningsmedlem‐
mers adgang til at gå i land fra de nævnte skibe, herunder
tilladelse til landgang med henblik på nødvendig lægehjælp
og besætningsmedlemmers afmønstring.
Det følger endvidere af epidemilovens § 13, stk. 1, at den
ansvarshavende for et transportmiddel, herunder luftfartøjer,
skibe, tog og busser, eller dennes befuldmægtigede efter
anmodning fra sundheds- og ældreministeren eller den, som
optræder på ministerens vegne, skal udlevere passagerlisteo‐
plysninger, i det omfang sådanne foreligger, hvis en person
om bord er smittet eller må formodes at kunne være smittet
med smitsomme og andre overførbare sygdomme omfattet
af § 2.
Ved et skibs ankomst skal føreren og en eventuel skibslæ‐
ge efter § 13, stk. 2, 1. pkt., meddele sundheds- og ældre‐
ministeren eller den, som optræder på ministerens vegne,
oplysninger om sundhedstilstanden om bord såvel under rej‐
sen som på ankomsttidspunktet. Ved et luftfartøjs ankomst
påhviler denne oplysningspligt efter § 13, stk. 2, 2. pkt.,
luftfartøjets fører eller dennes befuldmægtigede.
Efter § 13, stk. 3, kan sundheds- og ældreministeren efter
forhandling med vedkommende minister fastsætte nærmere
regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles i medfør af
stk. 1 og 2, samt om meddelelsens form.
Bestemmelsen er bl.a. udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1136 af 3. juli 2020 om indsamling af passagerlisteoplys‐
ninger og oplysninger om besætningsmedlemmer i medfør
af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre over‐
førbare sygdomme. Der henvises til afsnit 2.6.1.1 for en
nærmere beskrivelse heraf.
Bestemmelsen er endvidere udmøntet ved bekendtgørelse
nr. 220 af 17. marts 2020 om foranstaltninger mod smitsom‐
me og andre overførbare sygdomme på transportområdet,
som i kapitel 3 indeholder nærmere regler om den oplys‐
ningspligt, der påhviler føreren af et skib og en eventuel
skibslæge samt den oplysningspligt, der påhviler et luftfar‐
tøjs fører eller dennes befuldmægtigede. Det fremgår bl.a.
heraf, at føreren og en eventuel skibslæge samt luftfartøjets
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0053.png
53
fører eller dennes befuldmægtigede er forpligtet til at un‐
derrette epidemikommissionen eller den, som optræder på
kommissionens vegne, såfremt der under rejsen eller på an‐
komsttidspunktet er forekommet sygdomstilfælde, som kan
være af smitsom natur, eller såfremt andre forhold ombord
indebærer fare for udbredelse af sygdom.
Sundheds- og ældreministeren kan efter epidemilovens
§ 14, stk. 1, bestemme, i hvilket omfang der fra et skib
eller luftfartøj ikke må ske samkvem med personer i land,
før sundheds- og ældreministeren eller den, ministeren har
bemyndiget hertil, har meddelt tilladelse til frit samkvem.
Politiet yder efter bestemmelsens stk. 2 efter anmodning
bistand med henblik på at sikre overholdelsen af bestem‐
melser om, at der fra et skib eller luftfartøj ikke må ske
samkvem med personer i land.
Beføjelsen til at meddele tilladelse til frit samkvem efter
epidemilovens § 14, stk. 1, er tillagt epidemikommissionen
eller den kommissionen har bemyndiget hertil, jf. § 3, stk.
1, 2. pkt., og § 4 i bekendtgørelse nr. 220 af 17. marts 2020
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme på transportområdet.
Efter epidemilovens § 15, stk. 1, kan sundheds- og ældre‐
ministeren bestemme, at §§ 13 og 14 kan fraviges for skibe
og luftfartøjer, der ankommer fra nærmere angivne lande
eller går i regelmæssig rutefart, og for lodsbåde, fiskerbåde
og andre mindre fartøjer.
Sundheds- og ældreministeren bestemmer efter § 15, stk.
2, hvilke lempelser der skal gælde for orlogsfartøjer og mili‐
tære luftfartøjer.
Der er i medfør af § 15, stk. 1 og 2, bl.a. fastsat særlige
regler for orlogsfartøjer, nærmere angivne luftfartøjer i rute-
og charterflyvning, samt danske og fremmede militære luft‐
fartøjer, jf. § 5, §§ 8-9 og § 19 i bekendtgørelse nr. 220
af 17. marts 2020 om foranstaltninger mod smitsomme og
andre overførbare sygdomme på transportområdet.
Efter § 15, stk. 3, kan sundheds- og ældreministeren med
henblik på opfyldelse af traktater fravige bestemmelserne i
§§ 13-19. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf.
lovforslag nr. 118, betænkning afgivet af Kommunaludval‐
get den 9. marts 1979, bemærkninger til ændringsforslag nr.
4, vedrørende § 15, at dette ændringsforslag træder i stedet
for § 38 i den dagældende karantænelov, i medfør af hvilken
der er indgået overenskomst om lempelser af den karantæn‐
emæssige kontrol med trafikken mellem Danmark, Finland,
Norge og Sverige samt Færøerne. Det fremgår endvidere
af lovbemærkningerne, at den dagældende bestemmelse i
karantæneloven og den foreslåede bestemmelse er i over‐
ensstemmelse med WHO�½s karantæneregulativ, der åbner
adgang til, at to eller flere stater, der på grund af geogra‐
fiske, sundhedsmæssige, sociale eller økonomiske forhold
har fælles interesser, kan indgå særlige aftaler med det for‐
mål at lempe karantæneforanstaltningerne for den indbyrdes
trafik. Med henblik på at sikre, at der fortsat vil være ad‐
gang til at indgå aftaler om lempelser, er det efter fornyede
overvejelser fundet nødvendigt at have en egentlig lovhjem‐
mel hertil. Det fremgår herudover, at det blev forudsat, at
aftalerne som hidtil ville indebære en gensidig lempelse af
karantænebestemmelserne i de kontraherende lande. De ek‐
sisterende aftaler ville ved vedtagelsen af ændringsforslaget
forblive i kraft.
Efter epidemilovens § 16, stk. 1, kan sundheds- og ældre‐
ministeren påbyde, at enhver, der ankommer her til landet,
skal lade sig undersøge af en læge, og at vedkommende
om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et
sygehus.
Efterkommes påbuddet efter stk. 1 ikke, kan den pågæl‐
dende efter bestemmelsens stk. 2, ved politiets hjælp frem‐
stilles for en læge til undersøgelse, ligesom den pågældende
om nødvendigt ved politiets hjælp kan tvangsindlægges til
observation på et sygehus.
Kompetencen til at udstede påbud efter § 16, stk. 1, er i
medfør af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 366 af 4. april
2020 om bemyndigelse af sundheds- og ældreministerens
beføjelser og pligter efter lov om foranstaltninger mod smit‐
somme og andre overførbare sygdomme til andre myndighe‐
der tillagt Styrelsen for Patientsikkerhed.
Efter epidemilovens § 17 er enhver, der ankommer her til
landet, i øvrigt underkastet reglerne i lovens §§ 5-12 f.
Det følger af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf.
lovforslag 133 som fremsat af sundheds- og ældreministeren
den 12. marts 2020, de specielle bemærkninger til § 1, nr.
20, at det fremgår af epidemilovens § 17, at enhver, der
ankommer her til landet, i øvrigt er underkastet reglerne i lo‐
vens §§ 6-12, samt at det foreslås, at bestemmelsen udvides
til at omfatte §§ 6-12 f.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter efter epidemilo‐
vens § 18, stk. 1, regler om, hvilke foranstaltninger der kan
iværksættes over for gods, bagage og post for at hindre
indførelse og udbredelse af en sygdom, der er omfattet af
denne lov.
Efter § 18, stk. 2, 1. pkt., fastsætter sundheds- og ældre‐
ministeren regler om, hvilke foranstaltninger der skal iværk‐
sættes for at hindre, at rotter eller andre gnavere og vektorer
fører smitte fra en sygdom, der er omfattet af denne lov,
ind eller ud af landet. Efter § 18, stk. 2, 2. pkt., kan sund‐
heds- og ældreministeren herunder fastsætte, at en statslig
myndighed, som sundheds- og ældreministeren i medfør af
§ 2 a, stk. 1, måtte have pålagt at bistå med opgaven, lade
nærmere bestemte praktiske foranstaltninger udføre ved en
autoriseret rottebekæmper, der tillige kan udføre opgaven
for så vidt angår vektorer.
Det følger af lovbemærkningerne til § 18, stk. 2, at bag‐
grunden for bestemmelsen bl.a. var WHO’s sundhedsregula‐
tiv fra 2005, som Danmark har tilsluttet sig, og hvori de
hidtidige rottecertifikater for skibe erstattes af hygiejnecer‐
tifikater, samt Sundhedsstyrelsens redegørelse af 8. august
2008 vedrørende indførelse af hygiejnecertifikater til skibe,
hvori Sundhedsstyrelsen redegør nærmere for kravene til
de nye certifikater og for den praktiske implementering,
jf. lovforslag nr. 32, som fremsat den 9. oktober 2008 af
ministeren for sundhed og forebyggelse.
§ 18 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 220 af 17. marts
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0054.png
54
2020 om foranstaltninger mod smitsomme og andre overfør‐
bare sygdomme på transportområdet, der i kapitel 4 og 5
indeholder bestemmelser om henholdsvis foranstaltninger
mod bagage, gods, post og andet løsøre og hygiejnecertifi‐
kater til skibe. Det følger bl.a. af bekendtgørelsens § 12, at
skibe, der ankommer fra udlandet, og som er i besiddelse af
gyldigt fritagelsescertifikat for hygiejnekontrol af skibe eller
certifikat for hygiejnekontrol af skibe, ikke skal undersøges
for rotter eller andre gnavere og vektorer, medmindre det
fremgår direkte af certifikatet.
For at være gyldige skal de pågældende certifikater være
udstedt af epidemikommissionen eller den, kommissionen
har bemyndiget hertil, i en af de i § 17 nævnte havne eller af
tilsvarende myndighed i en udenlandsk, certifikatberettiget
havn. Hvis et skib, der ankommer fra udlandet, ikke er i
besiddelse af et gyldigt fritagelsescertifikat, skal skibet un‐
dersøges, jf. bekendtgørelsens § 13.
De stedlige epidemikommissioner har i medfør af epide‐
milovens § 4 bemyndiget Styrelsen for Patientsikkerhed til
at varetage forskellige opgaver, herunder til at udstede hygi‐
ejnecertifikater.
Der har tidligere været adgang til at opkræve betaling for
udgifter samt ekspeditionsgebyr til epidemikommissionerne
i forbindelse med de undersøgelser, der udføres i henhold
til lovens § 18, stk. 2. Det fremgik af den dagældende epide‐
milovs § 28, at regionerne afholdt alle udgifter efter loven,
herunder de i § 27 nævnte erstatninger, bortset fra følgende:
1) Ejeren af et skib eller luftfartøj afholder efter regler fast‐
sat af ministeren for sundhed og forebyggelse udgifterne til
undersøgelse for og eventuel udryddelse af rotter eller andre
gnavere og vektorer i henhold til § 18, stk. 2, herunder et be‐
løb til dækning af epidemikommissionens omkostninger. 2)
Ejeren af et skib eller luftfartøj, der efter epidemikommis‐
sionens skøn kun anløber havn eller foretager landing for
at landsætte syge eller lig, afholder udgifterne til eventuelle
foranstaltninger iværksat i medfør af loven, bortset fra ud‐
gifter til lægeundersøgelse og til andre supplerende under‐
søgelser, der er nødvendige for at konstatere en undersøgt
persons helbredstilstand. 3) I de tilfælde, der er nævnt i nr.
2), afholder ejeren af skibet eller luftfartøjet udgifterne til de
syges behandling og pleje samt til de dødes begravelse eller
ligbrænding. 4) Udgifter til foranstaltninger, der i strandin‐
gstilfælde iværksættes i henhold til loven, dækkes så vidt
muligt af værdien af det strandede gods. 5) Personer, der
uberettiget går om bord i et skib eller luftfartøj, før tilladelse
til frit samkvem er meddelt, afholder udgifter, som opstår
herved. Stk. 2. Udgifter, som en myndighed har afholdt i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1), 1. pkt., og nr. 2) - 5), er
tillagt udpantningsret. Denne adgang blev ophævet ved lov
nr. 208 af 17. marts 2020, jf. lovens § 1, nr. 28, hvorefter
epidemilovens § 28 blev ophævet.
Efter epidemilovens § 19, stk. 1, udsteder sundheds- og
ældreministeren efter begæring til fragtføreren vederlagsfrit
attest (karantænebevis) om, hvilke foranstaltninger skibe,
luftfartøjer, jernbanevogne og køretøjer har været underka‐
stet i henhold til denne lov (nr. 1), hvilke dele af befor‐
dringsmidlet foranstaltningerne er truffet over for (nr. 2),
den anvendte fremgangsmåde (nr. 3) og grunden til, at for‐
anstaltningerne er iværksat (nr. 4).
Efter bestemmelsens stk. 2 skal attesten for luftfartøjer
efter begæring påføres den for luftfartøjet udfærdigede al‐
mindelige deklaration (»General Declaration«).
Efter stk. 3 udsteder sundheds- og ældreministeren veder‐
lagsfrit attest til:
1) enhver rejsende om datoen for hans ankomst og afrejse
samt om de foranstaltninger, han og hans bagage har været
underkastet, og
2) afsenderen, modtageren og fragtføreren eller disses re‐
præsentanter om de foranstaltninger, godset har været under‐
kastet.
§ 19 blev indsat i epidemiloven ved lov nr. 114 af 21.
marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdom‐
me. Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen
svarer til karantænelovens § 14, jf. lovforslag nr. L 118,
fremsat den 15. december 1978 af indenrigsministeren, be‐
mærkningerne til § 19.
Karantæneloven blev ophævet ved lov nr. 114 af 21. marts
1979, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 5. Det fremgår af karan‐
tænelovens § 14, at kompetencen til at udstede vederlagsfri
attester var tillagt karantænekommissionerne. Kompetencen
blev overført fra karantænekommissionerne til epidemikom‐
missionerne ved lov nr. 114 af 21. marts 1979, hvor de da‐
værende epidemi- og overepidemikommissioner blev erstat‐
tet af en epidemikommission for hver enkelt amtsrådskreds.
Kompetencen til at udstede vederlagsfri attester blev her‐
efter ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 overført til sundheds-
og ældreministeren. Det fremgår af bemærkningerne til be‐
stemmelsen, at forslaget skal ses i sammenhæng med, at
det med lovforslaget samtidig foreslås, at kompetencen på
en række områder overføres fra epidemikommissionerne til
sundheds- og ældreministeren, jf. bemærkningerne til § 1,
nr. 22, lovforslag nr. 133, fremsat den 12. marts 2020 af
sundheds- og ældreministeren.
Bestemmelsen ses ikke anvendt i praksis.
2.5.2. Sundheds- og Ældreministeriet overvejelser og den
foreslåede ordning
Sundheds- og Ældreministeriet foreslår, at de gældende
regler i epidemiloven, som har til formål at sikre mulighed
for at hindre, at smitsomme sygdomme indføres i landet, i
vidt omfang videreføres, dog således at det, i det omfang
det er muligt, præciseres direkte i loven, hvilken myndighed
der skal varetage opgaven. Endvidere præciseres det, at reg‐
lerne alene gælder ved alment farlige og samfundskritiske
sygdomme.
Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med, at
det med lovforslaget samtidig foreslås, at der på en række
områder skal ske en decentralisering af lovens beføjelser
derved, at en række af de beføjelser, som sundheds- og
ældreministeren i dag efter den gældende epidemilov har til
at iværksætte tiltag og foranstaltninger, i en ny lov placeres
hos vedkommende minister eller myndighed.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0055.png
55
De opgaver, som i dag ved bekendtgørelse er tillagt epide‐
mikommissionerne, foreslås først og fremmest overført til
Styrelsen for Patientsikkerhed, der allerede i dag i praksis
varetager opgaven i samarbejde med politiet. Der henvises
i den forbindelse til beskrivelsen af gældende regler i afsnit
2.5.1.
Det er således vurderingen, at Styrelsen for Patientsikker‐
hed besidder de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer
til at træffe beslutning om tilladelse til frit samvær, når skibe
og luftfartøjer ankommer til landet, og beslutning om, at det
som betingelse for en tilladelse til frit samvær kan kræves,
at passagerer og besætningsmedlemmer skal lade sig under‐
søge m.v.
Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren
efter forhandling med vedkommende minister tillægges
kompetence til at udstede bekendtgørelser om det nærmere
indhold af den underretningspligt, som skal påhvile ansvars‐
havende for skibe og luftfartøjer, når de ankommer til lan‐
det, hvis der er personer om bord, som lider af en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom eller som formodes at
kunne være smittet med en sådan.
Vedkommende minister vil være den ressortminister, der
har ansvaret for det pågældende transportmiddel. Det bety‐
der eksempelvis, at sundheds- og ældreministeren vil kunne
udstede regler om underretningspligten for skibe efter for‐
handling med erhvervsministeren, og efter forhandling med
transportministeren, hvis det drejer sig om luftfartøjer.
Det foreslås desuden, at sundheds- og ældreministeren
efter forhandling med vedkommende minister skal kunne
fastsætte regler om underretningspligt for ansvarshavende
for andre transportmidler, herunder busser og tog, om at
afgive sådanne oplysninger om, at personer ombord, der
lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom eller
som formodes at kunne være smittet med en sådan. Som
reglerne er i dag er det alene ansvarshavende m.fl. for skibe
og luftfartøjer, som har pligt til at oplyse om eventuel smit‐
som sygdom ombord. Det vurderes hensigtsmæssigt, at det
sikres, at der også er mulighed for at fastsætte regler om,
at ansvarshavende for andre transportmidler har pligt til at
afgive relevante oplysninger i tilfælde af, at der er personer
om bord, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom eller som formodes at kunne være smittet med en
sådan.
Det foreslås herudover, at sundheds- og ældreministeren
kan fastsætte regler om, at personer, der ankommer til Dan‐
mark med skib, luftfartøj eller et andet transportmiddel, ikke
må have samvær med personer i land, før Styrelsen for
Patientsikkerhed har meddelt tilladelse hertil. Det foreslås
i den forbindelse, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fast‐
sætte som betingelse for at meddele tilladelse til frit samvær
med personer i land, at passagerer og besætningsmedlemmer
på transportmidlet lader sig undersøge for, om de lider af
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de lader
sig isolere, samt at de pågældende om nødvendigt lader sig
indlægge til observation på et sygehus.
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at der herudover
er behov for at kunne fastsætte generelle regler om, at per‐
soner, der ankommer til landet fra eller har bopæl i nærmere
angivne lande eller områder, skal fremvise dokumentation
for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, samt at de er forpligtet til at lade
sig undersøge for, om de har en sådan sygdom. Det foreslås
derfor, at sundheds- og ældreministeren efter forhandling
med vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler
herom. Vedkommende minister vil være både justitsministe‐
ren og udlændinge- og integrationsministeren, da politiet,
som hører under justitsministerens ressort, varetager opga‐
ver forbundet med grænsekontrol, hvorimod EU-reglerne
om indrejse henhører under udlændinge- og integrationsmi‐
nisterens ressort. Det vil eksempelvis være relevant at kun‐
ne fastsætte generelle regler herom i tilfælde, hvor det på
baggrund af sundhedsfaglige vurderinger af forekomst af
smitte i udlandet vurderes nødvendigt for at forebygge, at
der føres smitte ind i landet, at nærmere bestemte grupper
af indrejsende som betingelse for indrejse skal fremvise do‐
kumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment
farlig eller samfundskritisk sygdom. Det vil f.eks. kunne
være dokumentation i form af et analyseresultat, der viser, at
den pågældende ikke lider af den pågældende sygdom, eller
en vaccinationsattest, der dokumenterer, at den indrejsende
er vaccineret mod den pågældende sygdom. Der vil ligele‐
des kunne fastsætte regler om, at indrejsende skal lade sig
undersøge for, om de har en nærmere bestemt alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig isolere,
eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til observa‐
tion på et sygehus. Der vil alene kunne fastsættes generelle
regler herom, hvis det er nødvendigt for at forebygge indfør‐
sel af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom i landet.
Det bemærkes, at sådanne fastsatte regler vil gælde i til‐
læg til udlændingelovens regler, herunder udlændingelovens
§ 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, hvorefter det er muligt at afvise
udlændinge, der ikke allerede har lovligt ophold i Danmark,
ved indrejse, hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at per‐
sonen ikke bør have ophold her i landet.
For en nærmere beskrivelse af, hvad en undersøgelse kan
omfatte og hvad der forstås ved isolation, henvises til § 28
og bemærkningerne hertil, samt afsnit 2.4.4.2 i de alminde‐
lige bemærkninger, idet det dog bemærkes, at isolation for
indrejsende som udgangspunkt vil forudsætte, at myndighe‐
derne stiller isolationsfaciliteter til rådighed. Der vil i den
forbindelse efter den foreslåede § 40 kunne fastsættes regler
om, at den indrejsende skal afholde udgifterne til isolations‐
opholdet.
Proportionalitetsprincippet og mindstemiddelprincippet
vil endvidere ligeledes finde anvendelse ved fastsættelse
af regler efter dette forslag. Det bemærkes endvidere, at
fastsættelse af restriktioner for international rejse og han‐
del, som er sundhedsmæssigt begrundede, skal ske under
iagttagelse af reglerne i det internationale sundhedsregulativ
(IHR).
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0056.png
56
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
Bekendtgørelsen vil alene kunne fastsættes med en gyl‐
dighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmindre
særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
hedsperiode. Der henvises til i den forbindelse til bemærk‐
ningerne til § 40.
Det foreslås samtidig fastsat i loven, at der kan fastsæt‐
tes nærmere regler om, at politiet eller andre myndigheder
skal kunne bistå Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse
med udførelsen af de opgaver, som de skal udføre. Det
bemærkes i den forbindelse, at politiet er repræsenteret i
de epidemikommissioner, der efter gældende regler ved be‐
kendtgørelse er tillagt kompetence til at foretage en række af
de foranstaltninger mod smitsomme sygdommes indførelse i
landet, som nu foreslås varetaget af Styrelsen for Patientsik‐
kerhed. Det vurderes hensigtsmæssigt og nødvendigt at sik‐
re, at politiet også i en fremtidig ordning kan bistå Styrelsen
for Patientsikkerhed i nødvendigt omfang.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede bestemmelser i §§
38-43 og bemærkningerne dertil.
2.6. Behandling af personoplysninger i forbindelse med
smitteopsporing og overvågning af smitsomme sygdomme
2.6.1. Juridiske og fysiske personers oplysningspligter
2.6.1.1. Gældende ret
2.6.1.1.1. Epidemiloven
De gældende regler om fysiske og juridiske personers
oplysningsforpligtelser findes i epidemilovens kapitel 5.
Efter anmodning fra sundheds- og ældreministeren eller
den, som optræder på ministerens vegne, skal den ansvars‐
havende for et transportmiddel, herunder luftfartøjer, skibe,
tog og busser, eller dennes befuldmægtigede efter epidemi‐
lovens § 13, stk. 1, udlevere passagerlisteoplysninger, i det
omfang sådanne foreligger, hvis en person om bord er smit‐
tet eller må formodes at kunne være smittet med smitsomme
og andre overførbare sygdomme omfattet af § 2.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan sundheds- og ældremini‐
steren efter forhandling med vedkommende minister fast‐
sætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal med‐
deles i medfør af stk. 1 og 2, samt om meddelelsens form.
Bestemmelsen er bl.a. udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1136 af 3. juli 2020 om indsamling af passagerlisteoplysnin‐
ger og oplysninger om besætningsmedlemmer i medfør af
lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overfør‐
bare sygdomme. Heri er det bl.a. fastsat, at Rigspolitiets
passagerlisteoplysningsenhed (PNR-enhed), som er oprettet
ved lov nr. 1706 af 27. december 2018, bemyndiges til at
udøve de beføjelser, der er fastsat i § 13, stk. 1, i lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg‐
domme, for så vidt angår indsamling af oplysninger fra den
ansvarshavende for et luftfartøj eller dennes befuldmægtige‐
de. Det er endvidere fastsat, at Rigspolitiets PNR-enhed skal
videregive oplysningerne til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Efter epidemilovens § 21 skal enhver, der har kendskab
til, at en person i den pågældendes omgangskreds eller vare‐
tægt lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
snarest muligt rette henvendelse herom til en læge eller
politi, såfremt anmeldelse af sygdomstilfældet ikke allerede
er sket. Anmeldelsen skal uden unødigt ophold videregives
til sundheds- og ældreministeren.
Styrelsen for Patientsikkerhed er bemyndiget til at få vide‐
regivet denne anmeldelse i stedet for sundheds- og ældremi‐
nisteren, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 366 af 4. april
2020 om bemyndigelse af sundheds- og ældreministerens
beføjelser og pligter efter lov om foranstaltninger mod smit‐
somme og andre overførbare sygdomme til andre myndighe‐
der.
Sundheds- og ældreministeren kan efter epidemilovens
§ 21 a fastsætte regler om fysiske og juridiske personers
samt myndigheders oplysningsforpligtelser for at hindre ud‐
bredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af lovens
§ 2.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1537 af
28. oktober 2020 om oplysningsforpligtelser samt behand‐
ling af personoplysninger med henblik på at hindre udbre‐
delse og smitte i forbindelse med håndtering af Coronavi‐
russygdom 2019 (COVID-19), hvoraf det bl.a. i bekendtgø‐
relsens § 1 er fastsat, at juridiske personer er forpligtet til
efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive
relevante oplysninger, herunder oplysninger om personnum‐
mer, kontaktoplysninger på ansatte eller medlemmer, samt
oplysninger om deres færden. Styrelsen for Patientsikkerhed
kan alene anmode om oplysningerne, når det er nødvendigt
med henblik på at hindre udbredelse og smitte af Coronavi‐
russygdom 2019 (COVID-19).
Det er endvidere fastsat i bekendtgørelsen § 2, at fysiske
personer er forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for
Patientsikkerhed eller politiet at afgive oplysninger om per‐
sonens forudgående opholdssted i ind- eller udland, arbejds‐
sted samt oplysninger om, hvem personen har været i nær
kontakt med.
Det er desuden fastsat i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at
sundhedspersoner videregiver relevante personoplysninger,
herunder helbredsoplysninger og oplysninger om adfærd,
til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis sundhedspersonen
får kendskab til, at en patient har en særlig risikoadfærd,
der konkret vurderes at kunne være relevant for styrelsens
beslutning om påbud i medfør af § 5, stk. 1, i epidemiloven.
Epidemilovens § 21 a er desuden udmøntet ved bekendt‐
gørelse nr. 368 af 4. april 2020 om undersøgelse, indlæggel‐
se eller isolation og tvangsmæssig behandling i medfør af
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0057.png
57
lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overfør‐
bare sygdomme i forbindelse med håndtering af Coronavi‐
russygdom 2019 (COVID-19). Heri er det bl.a. fastsat, at
myndigheder, institutioner og sundhedspersoner er forpligtet
til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at
meddele journaloplysninger m.v. til brug for Styrelsen for
Patientsikkerheds beslutning om påbud i medfør af epidemi‐
lovens § 5, stk. 1.
2.6.1.1.2. Sundhedsloven
Det følger af sundhedslovens § 40, stk. 1, at en patient
har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad
han/hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får for‐
modning om angående helbredsforhold og andre fortrolige
oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov (dvs. sundhedslo‐
ven).
Udgangspunktet efter sundhedsloven er, at en sundheds‐
persons videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre
formål end patientbehandling kræver samtykke fra patien‐
ten, jf. sundhedslovens § 43, hvoraf det fremgår, at sund‐
hedspersoner med patientens samtykke kan videregive op‐
lysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige
oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisatio‐
ner, private personer m.fl. til andre formål end (patient)be‐
handling.
Der gælder dog en række undtagelser til dette udgangs‐
punkt. Bl.a. følger det af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr.
1, at videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan
ske uden patientens samtykke, når det følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal
videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig
betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.
Sundhedspersoner kan endvidere videregive oplysninger
om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysnin‐
ger uden patientens samtykke, når videregivelsen er nødven‐
dig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse
eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen
eller andre, jf. sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2 (den såkald‐
te ”værdispringsregel”).
Det følger bl.a. af lovbemærkningerne til § 43, stk. 2,
der er en videreførelse af § 26, stk. 2, i lov om patienters
retsstilling, jf. L 15, Forslag til lov om patienters retsstilling,
fremsat den 16. marts 1998, bemærkningerne til § 26, at
der i stk. 2 er angivet de situationer, hvor der kan ske en
fravigelse af hovedreglens princip om, at der altid skal fore‐
ligge et samtykke til videregivelse. Det forudsættes dog, at
sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der forelig‐
ger særlige grunde, forinden en videregivelse finder sted,
forsøger at indhente patientens samtykke. Endvidere forud‐
sættes det, at der aldrig efter stk. 2 må ske videregivelse af
oplysninger i et videre omfang, end det er påkrævet efter
formålet.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at videregivelse efter
nr. 1 kan ske uden samtykke, når det følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal
videregives (”pligtudleveringsbestemmelser”).
Af lovbemærkningerne til § 43, stk. 2, nr. 2, som er en
videreførelse af § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om patienters rets‐
stilling fremgår, at bestemmelsen er en ”værdispringsregel”,
der som udgangspunkt forudsætter en konkret vurdering i
hvert tilfælde. Det fremgår videre af lovbemærkningerne,
at bestemmelsen kun er relevant, hvor der ikke er fastsat
udtrykkelige pligtudleveringsbestemmelser som nævnt i nr.
1. Det fremgår herudover, at bestemmelsen bl.a. vil have
betydning for, hvornår en sundhedsperson er berettiget til,
uden patientens samtykke, at videregive oplysninger til an‐
dre sundhedspersoner, myndigheder, pårørende m.fl., der ik‐
ke er involveret i behandling af patienten.
Der er en tilsvarende værdispringsregel i sundhedslovens
§ 42 a, stk. 2, der fastsætter, at sundhedspersoner ved op‐
slag i elektroniske systemer kan indhente oplysninger om
en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger,
hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse
af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til
patienten, herunder en patient der ikke kan varetage sine
interesser, sundhedspersonen eller andre.
Det fremgår af lovbemærkningerne til denne bestemmel‐
se, jf. L 127, A, forslag til lov om ændring af sundhedslo‐
ven som fremsat den 13. december 2018, at indhentning af
helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger af hen‐
syn til varetagelse af en åbenbar almen interesse, hvorved
forstås brede samfundsmæssige interesser, kun sjældent vil
kunne finde sted, men vil eksempelvis kunne være berettiget
i særlige situationer, hvor det som led i iværksættelse af
foranstaltninger mod smitsomme sygdomme er nødvendigt
at indhente helbredsoplysninger m.v., hvorefter der henvises
til lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre over‐
førbare sygdomme.
Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at indhent‐
ning af oplysninger af væsentlige hensyn til sundhedsper‐
sonen f.eks. vil kunne være berettiget i en situation, hvor
vedkommende sundhedsperson har en berettiget interesse
i at få kendskab til oplysninger om en patient for at kun‐
ne iværksætte fornødne beskyttelsesforanstaltninger, samt
at indhentning af oplysninger til varetagelse af væsentlige
hensyn til pårørende efter omstændighederne kan være be‐
rettiget, hvis en patient lider af en smittefarlig sygdom og
ikke vil give samtykke til, at pårørende, som udsættes for
smitterisiko, får oplysning om sygdommen.
I den forbindelse bemærkes det, at en sundhedsperson
efter ministeriets opfattelse med hjemmel i værdispringsreg‐
len i den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 43,
stk. 2, nr. 2, efter en konkret vurdering vil kunne videregi‐
ve helbredsoplysninger eller andre fortrolige oplysninger til
Styrelsen for Patientsikkerhed om en patient, der har en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, og som samtidig
udviser en særlig risikoadfærd, som kan indebære risiko for,
at andre personer bliver smittet med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom.
Oplysningerne vil kunne videregives til brug for Styrelsen
for Patientsikkerheds beslutning om at træffe foranstaltnin‐
ger efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 5, herunder
påbud om isolation.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0058.png
58
En særlig risikoadfærd vil eksempelvis kunne være, hvis
en patient, som den pågældende sundhedsperson har i be‐
handling, ikke kan eller ikke vil følge relevante forholdsreg‐
ler i forhold til en konkret alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom, og den pågældende patient samtidig færdes
blandt særligt sårbare borgere på en måde, som udgør en
væsentlig risiko for andre patienter eller for sundhedsperso‐
nen selv.
Der vil således kunne være tilfælde, hvor videregivelsen
er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen
interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundheds‐
personen eller andre, jf. sundhedslovens § 43, stk. 2, nr.
2. Da der er tale om en værdispringsregel vil det forudsætte
en konkret afvejning af hensynet til, at andre personer ikke
udsættes for smitterisiko over for hensynet patientens krav
på fortrolighed, og der må ikke videregives flere oplysnin‐
ger, end hvad der er påkrævet efter formålet.
2.6.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
afgørende, at de sundhedsmyndigheder, herunder Styrelsen
for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut, samt kom‐
muner og regioner, som efter epidemiloven eller anden lov‐
givning skal varetage opgaver forbundet med at forebygge
og hindre udbredelse af smitsomme sygdomme, har adgang
til de personoplysninger, som er nødvendige for, at de på‐
gældende myndigheder kan udføre deres opgaver. Det skal
omvendt sikres, at myndighederne ikke har adgang til per‐
sonoplysninger i større omfang, end opgaverne kræver. Ved
fastsættelsen af regler for fysiske og juridiske personers
oplysningspligter, skal den enkeltes ret til beskyttelse af
personoplysninger respekteres, og i den forbindelse skal det
bl.a. sikres, at databeskyttelsesforordningens grundlæggende
principper, herunder om lovlighed, rimelighed og gennem‐
sigtighed, formålsbegrænsning og dataminimering overhol‐
des.
Som beskrevet i afsnit 2.6.1.1 er der i medfør af bemyn‐
digelsesbestemmelserne i den gældende epidemilovs §§ 21
a og b udstedt en række bekendtgørelser i forbindelse med
håndteringen af Coronavirussygdom 2019 (covid-19). Sund‐
heds- og Ældreministeriet har foretaget en gennemgang af
bekendtgørelse om oplysningsforpligtelser samt behandling
af personoplysninger med henblik på at hindre udbredelse
og smitte i forbindelse med håndtering af Coronavirussyg‐
dom 2019 (covid-19) med henblik på at vurdere, om de
gældende oplysningsforpligtelser fortsat vurderes at være
relevante både i forhold til håndteringen af covid-19 og i
forhold til håndtering af andre smitsomme sygdomme, her‐
under eventuelle fremtidige epidemier. I det omfang bestem‐
melserne vurderes at være relevante i forhold til generel
håndtering af smitsomme sygdomme, findes det hensigts‐
mæssigt, at bestemmelserne fastsættes direkte i loven. Det
foreslås samtidig, at fysiske og juridiske personers oplys‐
ningspligter alene skal finde anvendelse, hvis det er nødven‐
digt for at hindre udbredelse af eller smitte med alment
farlige eller samfundskritiske sygdomme.
Det foreslås på den baggrund, at det fastsættes, at fysiske
personer er forpligtet til at afgive relevante oplysninger til
Styrelsen for Patientsikkerhed, herunder oplysninger om de‐
res forudgående opholdssted i ind- eller udland samt navn
og kontaktoplysninger på de personer, som vedkommende
har været i nær kontakt med.
Det foreslås, at manglende overholdelse af fysiske perso‐
ners forpligtelse til at afgive oplysninger, som er fastsat i
forslagets § 49, stk. 1, under nærmere angivne betingelser
vil kunne straffes med bøde. Det er forudsat, at Styrelsen
for Patientsikkerheds indsamling af oplysninger fra fysiske
personer som udgangspunkt baseres på frivillighed. Da det
kan ske, at en fysisk person ikke vil samarbejde med styrel‐
sen, og da oplysningerne vil kunne være af stor betydning
for styrelsens smitteopsporing, vurderes det som følge heraf
at være nødvendigt at indføre en egentlig oplysningspligt
og at fastsætte, at manglende overholdelse af denne pligt
kan straffes (med bøde). Styrelsen vil i givet fald kunne po‐
litianmelde en person, som ikke overholder sin oplysnings‐
pligt. Det vil eksempelvis kunne komme på tale, hvis en
person, der er ansat i sundhedssektoren eller i øvrigt færdes
blandt sårbare grupper i den pågældendes daglige arbejde,
ikke vil bidrage til styrelsens smitteopsporing. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets § 49, stk. 1, og bemærkningerne
dertil.
Det foreslås endvidere fastsat, at myndigheder, institutio‐
ner og sundhedspersoner har pligt til efter anmodning fra
Styrelsen for Patientsikkerhed at videregive oplysninger fra
omsorgsjournaler på plejehjem eller patientjournaler på sy‐
gehuse m.v. til brug for Styrelsen for Patientsikkerheds be‐
slutning om foranstaltninger. Forslaget indebærer, at sund‐
hedspersoner kan videregive oplysningerne uden samtykke
fra patienten. Forslaget svarer til den pligt, der er fastsat i §
6 i bekendtgørelse nr. 368 af 4. april 2020 om undersøgelse,
indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling i
medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme i forbindelse med håndtering af Co‐
ronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Styrelsen for Patientsikkerhed må ikke anmode om, og
den pågældende myndighed, institution eller sundhedsper‐
son må ikke videregive flere oplysninger, end de oplysnin‐
ger der er nødvendige for, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan træffe afgørelse efter kapitel 5.
Der vil således kun skulle gives personoplysninger videre,
hvis de er relevante og nødvendige for styrelsens beslutning
om foranstaltninger. Det kan eksempelvis være oplysninger
om, at den pågældende er smittet med en nærmere bestemt
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, andre helbreds‐
oplysninger f.eks. om, at den pågældende har kognitive
funktionsnedsættelser, eller oplysninger om den pågælden‐
des risikoadfærd.
Sundhedspersoner vil desuden efter en konkret vurdering
af egen drift kunne videregive oplysninger om en patient,
der har en særlig risikoadfærd, til Styrelsen for Patientsik‐
kerhed, hvis betingelserne for anvendelse af værdisprings‐
reglen er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til afsnit
2.6.1.1.2.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0059.png
59
For en nærmere beskrivelse af forslaget, herunder forhol‐
det til sundhedspersoners tavshedspligt henvises til lovfor‐
slagets § 49, stk. 2, og bemærkningerne dertil.
Det foreslås herudover, at der fastsættes en pligt for juri‐
diske personer til at afgive personoplysninger, herunder op‐
lysninger om personnummer, kontaktoplysninger på ansatte
eller medlemmer, samt oplysninger om deres færden til Sty‐
relsen for Patientsikkerhed. Hvis en virksomhed drives som
en enkeltmandsvirksomhed, vil oplysningspligten påhvile
den enkelte virksomhedsejer. Det foreslås, at styrelsen ale‐
ne i relevant omfang vil kunne anmode om oplysningerne,
og kun når det er nødvendigt med henblik på at hindre
udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom. Relevante kontaktoplysninger vil være
navn, adresse, telefonnummer og mailadresse. Styrelsen for
Patientsikkerhed vil i medfør af denne bestemmelse eksem‐
pelvis kunne afkræve kontaktoplysninger fra fitness-centre
på de medlemmer, som på et givent tidspunkt har været
tilstede i centeret i forbindelse med et smitteudbrud, således
at Styrelsen for Patientsikkerhed kan kontakte medlemmer
og orientere dem om, at de kan have været i nærheden
af en person, der er smittet med en alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom. Styrelsen for Patientsikkerhed vil også
efter bestemmelsen kunne afkræve kontaktoplysninger og
oplysninger om, hvorvidt de ansatte har været på arbejde,
fra arbejdsgivere.
Juridiske personer vil således efter forslaget fortrinsvis
blive forpligtet til at afgive såkaldte ”almindelige” person‐
oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 6. Men oplysningspligten vil efter forslaget også efter en
konkret vurdering, hvis det er nødvendigt i forbindelse med
smitteopsporing, kunne omfatte pligt for arbejdsgivere til at
give oplysninger om, at deres ansatte er smittede med en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller oplysning
om at nærmere angivne ansatte har en særlig risikoadfærd
m.v. Det vil eksempelvis kunne være relevant i forhold til
arbejdsgivere, der har ansatte, som bor uden for Danmark,
såkaldte vandrende arbejdstagere. Det foreslås, at juridiske
personers undladelse af at efterkomme en anmodning om at
afgive oplysninger skal kunne straffes med bøde. Der henvi‐
ses i øvrigt til lovforslagets § 49, stk. 3, og bemærkningerne
dertil.
Oplysningspligten for juridiske personer foreslås som ud‐
gangspunkt begrænset til at omfatte personoplysninger i det
omfang, oplysningerne allerede foreligger. Som følge her‐
af vil den juridiske person som udgangspunkt ikke skulle
iværksætte foranstaltninger for at indsamle de oplysninger,
som ønskes af styrelsen. Det foreslås dog samtidig, at sund‐
heds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om, at juridiske personer skal registrere bestemte oplysnin‐
ger, herunder eksempelvis oplysninger om, hvorvidt med‐
lemmer af en sportsklub eller besøgende på en restaurant har
været tilstede på et givent tidspunkt.
Det foreslås herudover, at den gældende bestemmelse i
epidemilovens § 13, stk. 1, hvorefter den ansvarshavende
for et transportmiddel er forpligtet til afgive passagerlisteo‐
plysninger, i det omfang de foreligger, hvis en person om
bord er smittet eller må formodes at kunne være smittet
med en sygdom omfattet af epidemiloven, videreføres med
enkelte ændringer. Det foreslås således på den ene side,
at pligten udvides til også at omfatte oplysninger om be‐
sætningsmedlemmer. Det foreslås på den anden side, at
oplysningspligten begrænses til at gælde, hvis en person
om bord lider af eller formodes at kunne være smittet med
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Oplysnings‐
pligten vil således efter forslaget ikke gælde ved smitsom‐
me sygdomme, der ikke samtidig er alment farlige eller
samfundskritiske. Adgangen til at indsamle oplysninger om
besætningsmedlemmer i forbindelse med håndtering af Co‐
ronavirussygdom 2019 (covid-19) følger allerede i dag af
bekendtgørelse nr. 1136 af 3. juli 2020 om indsamling af
passagerlisteoplysninger og oplysninger om besætningsmed‐
lemmer i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme
og andre overførbare sygdomme, som er udstedt i medfør af
epidemilovens 13, stk. 3, og § 21 a. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 50 og bemærkningerne hertil.
Eftersom det ikke er muligt på forhånd at forudse alle si‐
tuationer, hvor det i forbindelse med håndteringen af fremti‐
dige smitsomme sygdomme, vil være nødvendigt at forplig‐
te fysiske eller juridiske personer til at afgive oplysninger,
foreslås det, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om fysiske og juridiske per‐
soners oplysningspligter, ud over de oplysningspligter, der
er nævnt i selve lovteksten. Det foreslås, at sådanne regler
vil kunne omfatte pligt for fysiske og juridiske personer til
at afgive oplysninger både til offentlige myndigheder og til
private.
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen afgrænses til
at kunne udmøntes i relation til alment farlige eller sam‐
fundskritiske sygdomme.
Det bemærkes endvidere, at sundheds- og ældreministe‐
ren ved udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen skal
vurdere, om det er nødvendigt at fastsætte yderligere oplys‐
ningsforpligtelser og i den forbindelse, om fastsættelse af
oplysningspligt vil være egnet til at fremskaffe oplysninger‐
ne. Yderligere oplysningsforpligtelser, som fastsættes ved
bekendtgørelse efter den foreslåede bestemmelse, forudsæt‐
tes desuden at være tidsbegrænsede og positivt afgrænsede
til at angå nærmere bestemte alment farlige eller samfunds‐
kritiske sygdomme, således at det sikres, at fysiske personer
og juridiske personer (virksomheder) ikke pålægges pligter i
større omfang, end det vurderes at være nødvendigt i forhold
til håndtering af en konkret alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom.
Fastsættelse af regler om pligt for juridiske personer til at
registrere bestemte oplysninger, jf. det foreslåede § 49, stk.
4, og fastsættelse af regler om yderligere oplysningspligter
for fysiske og juridiske personer, jf. det foreslåede § 49,
stk. 5, vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes med en
gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige grunde
undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.
Det vil endvidere være en betingelse for udmøntning af
bemyndigelserne, at der foreligger en indstilling fra Epide‐
mikommissionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestem‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0060.png
60
melsen vil endvidere være omfattet af ordningen for parla‐
mentarisk kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. afsnit 2.2.2.6.
Det bemærkes herudover, at oplysningspligten efter den
foreslåede bestemmelse alene vil kunne anvendes til at af‐
kræve personoplysninger, som behandles inden for ramme‐
rne af databeskyttelsesforordningen. Således vil oplysnings‐
pligten f.eks. ikke kunne anvendes til at pålægge teleselska‐
ber at udlevere bl.a. trafik- og lokationsdata, der er underlagt
reglerne i bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud
af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (udbudsbe‐
kendtgørelsen), som er en implementering af ePrivacy-di‐
rektivet.
Forslaget vurderes i øvrigt at kunne vedtages inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen, jf. nærmere her‐
om i afsnit 6 nedenfor.
2.6.2.
Anmeldelsesordning
sygdomme
vedrørende
smitsomme
sygdomme med henblik på, at Statens Serum Institut kan
overvåge og analysere infektionssygdomme m.v.
Anmeldesystemet består således i dag dels af anmeldelse
af laboratoriesvar, dels af individuel skriftlig og/eller tele‐
foniske oplysninger fra de læger, som har en patient med
en anmeldelsespligtig smitsom sygdom i behandling. Sup‐
plerende oplysninger fra lægen kan f.eks. være oplysninger
om smittemuligheder, smittevej, smittekilde og eventuel risi‐
koadfærd. Nogle anmeldelsespligtige sygdomme anmeldes
ifølge bekendtgørelserne både til Styrelsen for Patientsikker‐
hed og til Statens Serum Institut, andre sygdomme anmeldes
udelukkende til Statens Serum Institut.
Statens Serum Institut indsamler og registrerer som led
i instituttets smitteovervågningsopgave endvidere personop‐
lysninger fra nationale registre, som f.eks. Landspatientregi‐
steret og CPR-registeret. Relevante oplysninger fra admini‐
strative registre sammenholdes med øvrige oplysninger om
anmeldelsespligtige sygdomme med henblik på, at instituttet
kan overvåge og afdække om særlige befolkningsgrupper er
i risiko for bestemte infektioner, eksempelvis forekomst i
forhold til alder, køn, geografi og personlige karakteristika
som adfærd og etnicitet. Smitteovervågning kan også ske
med henblik på at vurdere effekten af bestemte forebyggen‐
de tiltag. Statens Serum Institut indsamler og registrerer des‐
uden personoplysninger med henblik på at overvåge sygehu‐
serhvervede infektioner (HAIBA – Healthcare Associated
Infections Database).
Statens Serum Institut kan behandle, herunder samkøre
personoplysninger, som Statens Serum Institut indsamler
til brug for smitteovervågning inden for rammerne af sund‐
hedslovens § 222 og de databeskyttelsesretlige regler. Der
henvises til afsnit 2.6.3.1.2 for en nærmere beskrivelse af
Statens Serum Instituts behandling af personoplysninger i
medfør af sundhedslovens regler.
Der henvises endvidere til en nærmere beskrivelse af de
databeskyttelsesretlige regler i afsnit 6 nedenfor.
2.6.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende ordning, hvorefter Sund‐
hedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at autoriserede sund‐
hedspersoner skal bidrage til bekæmpelsen af smitsomme
og andre overførbare sygdomme, videreføres med enkelte
ændringer.
Det foreslås således, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte
regler, der – udover at forpligte autoriserede sundhedsperso‐
ner – også forpligter regionsråd, kommunalbestyrelser, auto‐
riserede sundhedspersoner, samt de private personer eller
institutioner, der driver sygehuse, eller som i andet regi ud‐
fører laboratorieanalyser m.v., til at videregive oplysninger
om forekomsten af smitsomme sygdomme til de centrale
sundhedsmyndigheder.
Baggrunden herfor er, at det ved forekomsten af en række
smitsomme sygdomme vil være tilstrækkeligt at modtage
oplysninger fra laboratoriedatabaser. Det vurderes derfor at
være mere hensigtsmæssigt at kunne fastsætte, at pligten til
2.6.2.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 26 kan Sundhedsstyrelsen fastsætte
regler om lægers og andre autoriserede sundhedspersoners
medvirken i bekæmpelse af smitsomme og andre overførba‐
re sygdomme.
Bestemmelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1241 af 25. august 2020 om anmeldelse af COVID-19. Det
fremgår bl.a. heraf, at det laboratorium, der konstaterer
SARS-CoV-2 eller antistoffer herimod i prøvemateriale fra
mennesker, skal anmelde resultatet af prøven til Statens Se‐
rum Institut, jf. bekendtgørelsen § 1, stk. 1. Det fremgår
endvidere, at laboratoriet ved påvisning af SARS-CoV-2
skal fremsende prøvemateriale til Statens Serum Institut
med henblik på helgenomsekventering.
Bestemmelsen er herudover udmøntet ved bekendtgørelse
nr. 1091 af 30. august 2018 om anmeldelse af tilfælde af
CarbapenemaseProducerende Organismer (CPO) påvist hos
personer, ved bekendtgørelse nr. 266 af 15. marts 2017
om håndtering af infektioner, ved bekendtgørelse nr. 1002
af 6. oktober 2006 om lægers anmeldelse af tilfælde Me‐
thicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) påvist hos
personer, ved bekendtgørelse nr. 616 af 27. juni 2003 om
lægers anmeldelse af Svær Akut Respiratorisk Syndrom
(SARS), ved bekendtgørelse nr. 277 af 14. april 2000 om
lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v., med se‐
nere ændringer, og ved bekendtgørelse nr. 334 af 7. maj
1997 om lægers anmeldelse af Creutzfeldt-Jakob sygdom og
beslægtede spongiforme encefalopatier. Bekendtgørelserne
fastsætter pligt til at foretage anmeldelse til Statens Serum
Institut af forekomsten af smitsomme og andre overførbare
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0061.png
61
at anmelde både kan påhvile en autoriseret sundhedsperson,
men også regionsråd m.fl. Da laboratorieanalyser desuden
udføres både i offentligt og privat regi, foreslås det, at der
etableres mulighed for at forpligte både regionsråd og priva‐
te aktører i det omfang, de udfører laboratorieanalyser.
Det foreslås endvidere, at Sundhedsstyrelsen vil kunne
fastsætte regler om pligt til at videregive resultatet af en
prøve til de centrale sundhedsmyndigheder, samt pligt til
at videregive enten prøvematerialet eller resultatet af en hel‐
genomsekventeringsanalyse eller lignende analyse af prøve‐
materiale fra prøver, der konstaterer, at en person lider af en
smitsom sygdom omfattet af lovens § 2.
Sundhedsstyrelsen vil således efter forslaget kunne fast‐
sætte regler om pligt til at anmelde alle smitsomme sygdom‐
me omfattet af loven, herunder både de alment farlige og
de samfundskritiske, men også de sygdomme, som er smit‐
somme uden at være enten alment farlige eller samfunds‐
kritiske. For en nærmere beskrivelse af, hvilke sygdomme
der er omfattet af loven henvises til lovforslagets § 2 og
bemærkningerne hertil.
Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler, der forpligter
regionsråd m.fl. til at anmelde laboratoriesvar vedrørende
forekomsten af en række nærmere angivne smitsomme syg‐
domme til Statens Serum Institut. Det er ligeledes hensigten
at fastsætte regler om pligt for autoriserede sundhedsperso‐
ner til at afgive supplerende skriftlige og/eller telefoniske
oplysninger vedrørende smitsomme sygdomme til Styrelsen
for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.
Det er derudover hensigten at fastsætte regler, der forplig‐
ter regionsråd m.fl. til at oplyse om negative prøvesvar.
Det er desuden hensigten at fastsætte regler vedrørende
pligt til at fremsende selve prøvematerialet til Statens Serum
Institut. Det vil f.eks. vil være relevant, hvis det er nød‐
vendigt at foretage en helgenomsekventering eller lignende
analyse af prøvematerialet med det formål at sikre en mere
kvalificeret sygdomsovervågning, herunder overvågning af,
om der breder sig nye virusstammer, hvilket eksempelvis
kan være relevant i forbindelse med, at grænserne genåbnes
efter i en periode at have været lukket som følge af en
pandemi. Det vil også kunne være relevant med henblik
på at konstatere, om der er forskelle i virulens m.v. Det
bemærkes, at der ikke vil være tale om, at Statens Serum
Institut foretager en helgenomsekventering af den person,
som har fået foretaget prøven, men derimod en helgenomse‐
kventering af virus i prøven.
Hvis et regionsråd m.fl. allerede har foretaget en helge‐
nomsekventeringsanalyse eller lignende analyse af prøve‐
materialet, vil der kunne fastsættes regler om, at resultatet
af denne analyse fremsendes til Statens Serum Institut i
stedet for selve prøvematerialet. Der vil ikke med hjemmel
i bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at regionsråd
m.fl. har pligt til at analysere virus.
Forslaget indebærer behandling af personoplysninger, som
vurderes at kunne vedtages inden for rammerne af databe‐
skyttelsesforordningen, jf. nærmere herom i afsnit 6neden‐
for.
2.6.3. Udveksling af personoplysninger mellem myndigheder
2.6.3.1. Gældende ret
2.6.3.1.1. Epidemiloven
Sundheds- og ældreministeren kan efter epidemilovens
§ 21 a fastsætte regler om fysiske og juridiske personers
samt myndigheders oplysningsforpligtelser for at hindre ud‐
bredelse og smitte af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom.
Sundheds- og ældreministeren kan efter § 21 b fastsætte
regler om, at personoplysninger kan behandles, hvis behand‐
lingen er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte med
en nærmere bestemt sygdom omfattet af lovens § 2.
Epidemilovens § 21 a og § 21 b er bl.a. udmøntet i be‐
kendtgørelse nr. 1537 af 28. oktober 2020 om oplysningsfor‐
pligtelser samt behandling af personoplysninger med hen‐
blik på at hindre udbredelse og smitte i forbindelse med
håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Det
følger af bekendtgørelsens § 4, at Statens Serum Institut
efter konkret eller generel anmodning fra Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed videregiver oplysninger om, hvilke personer
der har Coronavirussygdom 19 (COVID-19), som Statens
Serum Institut har modtaget i henhold til § 1 i Sundheds‐
styrelsens bekendtgørelse om anmeldelse af COVID-19 til
Styrelsen for Patientsikkerhed, til brug for varetagelse af
styrelsens opgaver vedrørende smitteopsporing eller til brug
for styrelsens beslutning om påbud i medfør af § 5, stk. 1,
i epidemiloven. Det følger endvidere af bekendtgørelsens §
4, at styrelsen kun kan anmode om oplysningerne, når det er
nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse og smitte af
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Epidemilovens § § 21 a og § 21 b er endvidere udmøntet
i bekendtgørelse nr. 1136 af 3. juli 2020 om indsamling af
passagerlisteoplysninger og oplysninger om besætningsmed‐
lemmer i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme
og andre overførbare sygdomme. Det fremgår af § 4 i denne
bekendtgørelse, at Styrelsen for Patientsikkerhed videregi‐
ver passagerlisteoplysninger og oplysninger om besætnings‐
medlemmer, som styrelsen har modtaget i medfør af § 2, stk.
5, i samme bekendtgørelse, til Statens Serum Institut, når det
er nødvendigt af hensyn til instituttets varetagelse af interna‐
tionale forpligtelser vedrørende kontakt- og smitteopsporing
med henblik på at forebygge eller inddæmme udbredelse af
smitsomme og andre overførbare sygdomme omfattet af § 2
i epidemiloven.
2.6.3.1.2. Statens Serum Instituts behandling af
personoplysninger i medfør af sundhedsloven
Efter sundhedslovens § 222, stk. 1, 1. pkt., er Statens
Serum Institut et institut under sundheds- og ældreministe‐
ren, hvis formål er at forebygge og bekæmpe smitsomme
sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Efter
sundhedslovens § 222, stk. 1, 4. pkt., indgår instituttet i
det operationelle beredskab mod smitsomme sygdomme og
biologisk terrorisme.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0062.png
62
Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 222,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 3148
f., at overvågning, forebyggelse og påvisninger er grundste‐
nen i alle landes smitteberedskaber. Det fremgår endvidere,
at instituttet overvåger og analyserer forekomsten af infek‐
tionssygdomme m.v. samt formidler data og information
herom. Yderligere følger det af bemærkningerne til bestem‐
melsen, at Statens Serum Institut, som led i instituttets myn‐
dighedsopgave, varetager de statslige systemer for anmel‐
delsespligtige sygdomme. Statens Serum Institut varetager
ifølge lovbemærkningerne desuden overvågning som følge
af bl.a. EU-beslutninger og deltager i nationale og internati‐
onale overvågningssystemer og samarbejder. Endvidere for‐
midler Statens Serum Institut data, information og faglig
viden til sundhedsvæsenet, myndighederne m.fl. Statens Se‐
rum Institut indgår i det operationelle beredskab i forbin‐
delse med udbrud af overførbare sygdomme. Beredskabet
kan bl.a. aktiveres ved uventede ophobninger og større syg‐
domsudbrud eller mistanke herom. I sådanne situationer
omfatter beredskabet f.eks. epidemiologiske udredninger og
diagnostisk ekspertise, herunder for sjældent forekommende
sygdomme. Det fremgår desuden, at Statens Serum Institut
informerer, rådgiver og bistår sundhedsvæsenet, myndighe‐
der m.fl. på områder, der vedrører instituttets opgaver. Sta‐
tens Serum Institut rådgiver og bistår på en række områder
også internationale myndigheder (f.eks. EU og WHO). Sta‐
tens Serum Institut udfører endvidere forsknings- og udvik‐
lingsopgaver på et internationalt højt niveau, da dette er en
forudsætning for at kunne løse instituttets opgaver.
Statens Serum Institut udfører således forskning, der un‐
derstøtter instituttets myndighedsopgaver, herunder institut‐
tets overvågning, forebyggelse af infektioner, smitsomme
sygdomme m.v.
Det fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyt‐
telsesforordningen, kapitel 3, afsnit 3.8.3.10, som handler
om det nationale råderum i artikel 9, stk. 2, at det må anta‐
ges at være tilstrækkeligt, at den pågældende behandling af
personoplysninger er forudsat i særlovgivningen, og at det
ikke anses for et krav, at den pågældende særlovgivning
indeholder en udtrykkelig regel om behandlingen af person‐
oplysninger.
Statens Serum Institut kan således behandle personoplys‐
ninger som led i udførelsen af instituttets myndighedsopga‐
ver, idet dette bl.a. er forudsat i sundhedslovens § 222, stk.
1, uanset at bestemmelsen ikke indeholder udtrykkelige reg‐
ler om behandling af personoplysninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 for en nærmere beskrivel‐
se af de databeskyttelsesretlige regler.
2.6.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse af‐
gørende, at de sundhedsmyndigheder, herunder Styrelsen for
Patientsikkerhed og Statens Serum Institut, og kommuner
og regioner, som efter epidemiloven eller anden lovgivning
skal varetage opgaver forbundet med at forebygge og hindre
udbredelse af smitsomme sygdomme, har adgang til de per‐
sonoplysninger, som er nødvendige for, at de pågældende
myndigheder kan udføre deres opgaver.
Det skal omvendt sikres, at myndighederne ikke har ad‐
gang til flere personoplysninger, end det er nødvendigt
for, at myndighederne kan udføre deres opgaver. Ved fast‐
sættelsen af regler, der forpligter myndighederne til at ud‐
veksle særlige kategorier af personoplysninger, herunder
helbredsoplysninger i forbindelse med håndtering af smit‐
somme sygdomme, skal den enkeltes ret til beskyttelse af
personoplysninger respekteres, og i den forbindelse skal det
bl.a. sikres, at databeskyttelsesforordningens grundlæggende
principper, herunder om lovlighed, rimelighed, gennemsig‐
tighed, formålsbegrænsning og dataminimering, overholdes.
Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut
har under covid-19 epidemien og i forbindelse med håndte‐
ring af andre smitsomme sygdomme arbejdet tæt sammen
om at opdage udbrud og udrede smittekæder. Erfaringerne
med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19) har
vist, at Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikker‐
hed har brug for at kunne udveksle personoplysninger med
henblik på, at de to myndigheder kan varetage de opgaver,
som myndighederne skal udføre vedrørende smitteovervåg‐
ning, smitteopsporing og håndtering af smitteudbrud m.v.
Styrelsen for Patientsikkerhed har overordnet til opgave at
foretage smitteopsporing og at yde lokal rådgivning og vej‐
ledning i forbindelse med konkrete smitteudbrud. Styrelsen
for Patientsikkerhed kan iværksætte foranstaltninger over
for enkelte borgere og har ansvaret for den lokale smitte‐
opsporing. Styrelsen for Patientsikkerhed har endvidere i
forbindelse med håndteringen af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19) ansvaret for ”Coronaopsporing” og har som
led i varetagelsen af denne opgave taget kontakt til borge‐
re, der er smittede med COVID-19, og tilbudt hjælp, samt
rådgivning og vejledning i forbindelse med opsporing af
nære kontakter. Styrelsen for Patientsikkerhed modtager i
den forbindelse en række oplysninger om formodede smitte‐
kilder (f.eks. festivaler, arbejdspladser m.v.), oplysninger om
forudgående udlandsophold og andre oplysninger, som er
relevante for Statens Serum Instituts smitteovervågning.
Som nævnt ovenfor i afsnit 2.6.3.1.2 kan Statens Serum
Institut behandle personoplysninger som led i udførelsen af
instituttets overvågningsopgave, uanset at sundhedslovens §
222, stk. 1, ikke indeholder udtrykkelige regler om behand‐
ling af personoplysninger.
De to myndigheder kan endvidere i medfør af de gælden‐
de bestemmelse i databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, behand‐
le, herunder videregive og indsamle personoplysninger, i det
omfang det efter en konkret vurdering er nødvendigt med
henblik på bl.a. forebyggende sygdomsbekæmpelse. Der
vil endvidere efter en konkret vurdering kunne videregives
personoplysninger, hvis dette er nødvendigt af hensyn til
væsentlige samfundsinteresser, og databeskyttelseslovens §
7, stk. 4, 1. pkt. Det bemærkes i den forbindelse, at be‐
handling af personoplysninger med henblik på sundhedssik‐
kerhed, overvågning og varsling, forebyggelse eller kontrol
af overførbare sygdomme og andre alvorlige trusler mod
sundheden i præambelbetragtning nr. 52 til databeskyttelses‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0063.png
63
forordningen er nævnt som eksempler på behandling, som er
i samfundets interesse.
Uanset, at der således i et vist omfang allerede er hjemmel
til, at Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikker‐
hed efter en konkret vurdering kan udveksle personoplys‐
ninger, finder Sundheds- og Ældreministeriet det hensigts‐
mæssigt, at det præciseres direkte i loven, i hvilke situati‐
oner de to myndigheder kan – og i nogle tilfælde skal –
udveksle relevante personoplysninger. Baggrunden herfor er
hensynet til dels at skabe klarhed for myndigheder og bor‐
gere om, hvornår der må ske udveksling af personoplysnin‐
ger, dels at databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, har karakter
af en opsamlingsbestemmelse, som ifølge dens forarbejder
forudsættes at have et snævert anvendelsesområde. Henset
til, at lovforslaget indfører en særlig regulering, som har til
formål at danne den overordnede ramme for forebyggelse
og inddæmning af udbredelse af smitsomme sygdomme,
kan dette efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
begrunde indførelsen af de foreslåede særregler for behand‐
ling af personoplysninger.
Det foreslås på den baggrund fastsat, at Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed efter anmodning fra Statens Serum Institut
videregiver personoplysninger om personnummer, formodet
smittekilde, den smittedes forudgående udlandsophold, her‐
under flyrejser, antal nære kontakter, om den smittede har
haft symptomer, herunder sygdomsdebut, samt om den smit‐
tede er en del af et afgrænset udbrud. Pligten for Styrelsen
for Patientsikkerhed til at videregive oplysninger gælder
alene i det omfang styrelsen behandler sådanne personoplys‐
ninger i forbindelse med smitteopsporing. Det foreslås, at
Statens Serum Institut alene må anmode herom, når det er
nødvendigt for instituttets varetagelse af opgaver vedrøren‐
de forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme omfattet af
lovens § 2.
Anmodningen kan være konkret eller generel. Med gene‐
rel anmodning menes, at Statens Serum Institut eksempel‐
vis vil kunne anmode om, at Styrelsen for Patientsikkerhed
til brug for Statens Serum Instituts smitteovervågning auto‐
matisk videregiver personoplysningerne, som Styrelsen for
Patientsikkerhed har modtaget og registreret i forbindelse
med styrelsens konkrete smitteopsporingsarbejde. Bestem‐
melsens krav om nødvendighed indebærer, at Statens Serum
Institut inden fremsættelsen af en generel anmodning over‐
vejer, om en automatisk videregivelse af personoplysninger
er nødvendig for at opnå det forfulgte formål, eller om insti‐
tuttet alternativt bør nøjes med en konkret anmodning.
Det foreslås endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerhed
videregiver personoplysninger, som behandles i forbindelse
med obduktioner, der er gennemført på baggrund af beslut‐
ning truffet af styrelsen i medfør af § 47, stk. 1, til Statens
Serum Institut, når det er nødvendigt til brug for instituttets
varetagelse af opgaver vedrørende smitteovervågning. Sty‐
relsen for Patientsikkerhed kan træffe beslutning om, at der
skal ske obduktion, når det formodes eller konstateres, at et
dødsfald, som styrelsen har modtaget indberetning om, er
forårsaget af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
og obduktion vurderes at være nødvendig. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 47 og bemærkningerne dertil.
Som det er beskrevet ovenfor i afsnit 2.6.2.1, modtager
Statens Serum Institut som ansvarlig for overvågning af
smitsomme sygdomme efter gældende bekendtgørelser en
række personoplysninger om forekomsten af smitsomme
sygdomme og supplerende oplysninger om smittekilder,
mulige smitteveje, oplysninger om kontakter m.v. fra de
sundhedspersoner, som i dag er forpligtet til at foretage an‐
meldelse af smitsomme sygdomme. Statens Serum Institut
supplerer endvidere oplysningerne om smitsomme sygdom‐
me med oplysninger fra administrative registre, f.eks. Det
Centrale Personregister og Landspatientregisteret i forbin‐
delse med varetagelsen af instituttets smitteovervågningsop‐
gave. Det kan eksempelvis være oplysninger fra Det Cen‐
trale Personregister om personnummer, navn og adresse på
smittede eller oplysninger om, at en person er indlagt på et
hospital fra Landspatientregisteret.
De oplysninger, som Statens Serum Institut behandler i
forbindelse med instituttets smitteovervågningsopgave, vil i
nogle tilfælde være relevante for Styrelsen for Patientsikker‐
heds varetagelse af opgaver vedrørende smitteopsporing.
Det foreslås derfor, at Statens Serum Institut efter anmod‐
ning fra Styrelsen for Patientsikkerhed skal videregive per‐
sonoplysninger, herunder helbredsoplysninger, som institut‐
tet modtager om anmeldelsespligtige smitsomme sygdom‐
me, til Styrelsen for Patientsikkerhed suppleret med relevan‐
te oplysninger fra administrative registre. Det foreslås, at
Styrelsen for Patientsikkerhed kun må anmode herom, når
det er nødvendigt til brug for styrelsens opgaver vedrøren‐
de smitteopsporing eller til brug for styrelsens beslutning
om foranstaltninger i medfør af kapitel 5. Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed vil efter forslaget både kunne fremsætte en
konkret og en generel anmodning om videregivelse af oplys‐
ninger. Bestemmelsens krav om nødvendighed indebærer, at
Styrelsen for Patientsikkerhed inden fremsættelsen af en ge‐
nerel anmodning overvejer, om en automatisk videregivelse
af personoplysninger er nødvendig for at opnå det forfulgte
formål, eller om styrelsen alternativt bør nøjes med en kon‐
kret anmodning.
Statens Serum Institut vil ikke kunne videregive person‐
oplysninger, i det omfang oplysningerne er underlagt for‐
målsbegrænsningen i databeskyttelseslovens § 10, dvs. hvis
instituttet behandler personoplysningerne med henblik på at
udføre forskning eller statistik.
Det vil alene kunne være relevant at videregive person‐
oplysninger fra Statens Serum Institut til Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed i de tilfælde, hvor Styrelsen for Patientsik‐
kerhed ikke i medfør af fastsatte regler om pligt til at
foretage anmeldelse af smitsomme sygdomme, allerede har
modtaget oplysningerne. Som eksempel kan nævnes, at det
i den bekendtgørelse nr. 1537 af 28. oktober 2020 om op‐
lysningsforpligtelser samt behandling af personoplysninger
med henblik på at hindre udbredelse og smitte i forbindelse
med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) er
fastsat, at Statens Serum Institut skal videregive oplysninger
til Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvilke personer der
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0064.png
64
har Coronavirussygdom 2019 (COVID- 19). Dette skyldes,
at der alene er pligt for laboratorier til at anmelde resultatet
af en positiv test for Coronavirussygdom 2019 (COVID- 19)
til Statens Serum Institut, og således ikke til Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Det vil endvidere være relevant for Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed at få suppleret oplysninger om, hvem der har
en smitsom sygdom omfattet af loven, med oplysninger fra
Det Centrale Personregister for at få oplyst adresse på de
pågældende, samt oplysninger fra Landspatientregisteret for
at afdække, om de pågældende er indlagte. De supplerende
oplysninger er nødvendige af hensyn til styrelsens smitteop‐
sporingsopgave.
Det foreslås desuden, at Statens Serum Institut videregi‐
ver personoplysninger, herunder helbredsoplysninger og op‐
lysninger om personnummer, efter anmodning fra regionsrå‐
det. Regionsrådet vil efter forslaget alene kunne anmode
om oplysningerne, hvis det er nødvendigt til brug for, at
regionsrådet kan overvåge hospitalserhvervede infektioner
og for at regionsrådet kan forebygge eller inddæmme syg‐
domsspredning på et sygehus.
Det foreslås endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan videregive personoplysninger, herunder helbredsoplys‐
ninger, til myndigheder, der bistår styrelsen med varetagelse
af opgaver efter lovens § 3, i det omfang det er nødvendigt
for, at myndighederne kan yde denne bistand.
Dette forslag indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerhed
bl.a. vil kunne videregive personoplysninger i det omfang,
det er nødvendigt for, at en kommunalbestyrelse eller et
regionsråd kan bistå styrelsen med at sørge for, at en person,
over for hvem en foranstaltning påtænkes iværksat, opfor‐
dres til frivilligt at medvirke.
Det foreslås herudover, at Styrelsen for Patientsikkerhed
videregiver navn og oplysning om, at en person er smittet
med en nærmere bestemt alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom, til den private eller offentlige institution (sko‐
le, dagtilbud, uddannelsessted, bosted, plejehjem, sygehus
m.v.), som den pågældende person bor eller går på, hvis
der er konstateret smitte på institutionen, og hvis det er
nødvendigt for, at institutionen kan træffe nødvendige for‐
holdsregler for at hindre udbredelse af eller smitte med den
pågældende sygdom. Det kan f.eks. være relevant i situatio‐
ner, hvor den smittede eller, hvis der er tale om en mindre‐
årig, den smittedes forældre, ikke selv orienterer skolen/in‐
stitutionen om, at den pågældende er smittet. I en sådan
situation vil den videregivelse af oplysninger være nødven‐
dig af hensyn til, at institutionen kan træffe nødvendige og
tilstrækkelige smitteforebyggende forholdsregler i forhold
til andre elever eller beboere m.fl. på institutionen. Hvis in‐
stitutionen ved, hvem der er smittet, vil institutionen således
kunne nøjes med at træffe forholdsregler i forhold til de
øvrige beboere, elever m.fl., som har været i nærheden af
den smittede, i stedet for at skulle træffe forholdsregler over
for hele institutionen.
Det foreslås desuden, at den stedlige kommunalbestyrelse
og det stedlige regionsråd skal videregive oplysninger, her‐
under personoplysninger, efter anmodning fra Styrelsen for
Patientsikkerhed. Det foreslås i den forbindelse, at Styrelsen
for Patientsikkerhed alene kan anmode om oplysninger fra
den stedlige kommune eller region, når det er nødvendigt
med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, herunder når
det er nødvendigt til brug for styrelsens beslutning om for‐
anstaltninger i medfør af lovens kapitel 5. Der vil kunne
være tale om oplysninger, som kommunen eller regionen
modtager i forbindelse med, at kommunen eller regionen
yder rådgivning til borgere om, at de har mulighed for at
tage imod tilbuddet om frivillig isolation, men hvor borgere,
der bor tæt sammen, alligevel ikke ønsker at tage imod til‐
buddet. Hvis der samtidig i et bestemt område i en kommu‐
ne konstateres et stort antal smittede, vil Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed eksempelvis kunne anmode om, at kommunen
videregiver oplysninger om adfærd hos konkrete borgere,
der ikke ønsker at tage imod tilbud om frivillig isolation
med henblik på, at styrelsen kan overveje, om der er grund‐
lag for at meddele påbud om isolation. Det kan også være i
forbindelse med, at kommunen eller regionen i øvrigt yder
vejledning til borgere, herunder patienter, om smitteforebyg‐
gelse i forbindelse med konkret udbrudshåndtering.
2.6.4. Bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af regler
om behandling af personoplysninger
2.6.4.1. Gældende ret
Sundheds- og ældreministeren kan efter § 21 b fastsætte
regler om, at personoplysninger kan behandles, hvis behand‐
lingen er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte med
en nærmere bestemt sygdom omfattet af lovens § 2.
Det følger bl.a. af lovforarbejderne, jf. bemærkningerne til
§ 1, nr. 25, i L 133, forslag til lov om ændring af lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare syg‐
domme, som fremsat af sundheds- og ældreministeren den
12. marts 2020, at formålet med bestemmelsen er at sikre,
at der hurtigt kan fastsættes regler om, at personoplysninger
kan behandles, hvis der er behov for det, eksempelvis som
led i smittespredning af en bestemt sygdom. Det fremgår
videre, at der vil kunne fastsættes regler, som giver mulig‐
hed for at både private og offentlige aktører kan behandle
personoplysninger. Fastsættelse af sådanne regler vil kunne
være relevant, hvis der er behov for, at der hurtigt kan til‐
vejebringes hjemmel til, at private aktører kan videregive
personoplysninger til offentlige myndigheder med henblik
på bl.a. at inddæmme smittespredning. Det fremgår herud‐
over, at den foreslåede bestemmelse ikke ændrer ved den
adgang, som private og offentlige aktører har efter gældende
databeskyttelsesretlige regler til at behandle, herunder vide‐
regive, oplysninger. Der vil således ske en behandling af
personoplysninger i medfør af de regler, som fastsættes efter
bemyndigelsesbestemmelsen. Databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven vil i den forbindelse skulle iagtta‐
ges.
Vedkommende minister kan efter forhandling med sund‐
heds- og ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0065.png
65
forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over
for det offentlige fastsat i anden lovgivning i medfør af
anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige
i medfør af anden lovgivning, hvis fravigelse er nødvendig
for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment
farlig sygdom her i landet.
Epidemilovens § 21 b er endvidere udmøntet ved bekendt‐
gørelse nr. 896 af 17. juni 2020 om behandling af oplys‐
ninger om elektronisk registrerede kontakter med henblik
på at forebygge og inddæmme udbredelsen af Coronavirus‐
sygdom 2019 (COVID-19), som fastsætter rammerne for
behandling af personoplysninger i forbindelse med den digi‐
tale løsning ”Smittestop”.
Epidemilovens § 21 b er endvidere udmøntet ved bekendt‐
gørelse nr. 1537 af 28. oktober 2020 om oplysningsforplig‐
telser samt behandling af personoplysninger med henblik på
at hindre udbredelse og smitte i forbindelse med håndtering
af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), som er nævnt
ovenfor under afsnit 2.6.1.1.2, og ved bekendtgørelse nr.
1102 af 29. juni 2020 om behandling af personoplysninger i
forbindelse med tilbudt test for Coronavirussygdom 2019
(COVID-19) som følge af ansættelsesforhold, indrejse i
Danmark eller som tilbud til befolkningen m.v.
Epidemilovens § 21 b og § 12 d, stk. 3, nr. 1, er udmøntet
ved bekendtgørelse nr. 511 af 24. april 2020 om videregi‐
velse af oplysninger fra Registeret for udvalgte kroniske
sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) til Statens
Serum Institut til brug for videnskabelige eller statistiske un‐
dersøgelser i forbindelse med epidemiologisk overvågning
af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) med senere æn‐
dringer (herefter RUKS-bekendtgørelsen). Det fremgår af
denne bekendtgørelses § 1, at Sundhedsstyrelsen uanset apo‐
tekerlovens § 11, stk. 5, efter anmodning fra Statens Serum
Institut kan videregive oplysninger fra Register for udvalgte
kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS),
vedrørende ordination af lægemidler, herunder oplysninger,
der identificerer patienten ved cpr-nummer m.v. til brug for
Statens Serum Instituts statistiske eller videnskabelige un‐
dersøgelser i forbindelse med den epidemiologiske overvåg‐
ning af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Bekendtgø‐
relsen ophæves den 1. januar 2021.
I apotekerlovens § 11, stk. 5, er fastsat en begrænsning
af den personkreds, der kan få adgang til oplysninger i
Lægemiddelstatistikregisteret. RUKS er et afledt register af
bl.a. Lægemiddelstatistikregisteret, hvorfor begrænsning i
apotekerlovens § 11, stk. 5, også gælder for RUKS.
2.6.4.2. Den foreslåede ordning
Uanset at der er indhøstet en række erfaringer med hånd‐
tering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), som gør
det muligt i større omfang at præcisere i epidemiloven, i
hvilke tilfælde myndigheder og private skal behandle, her‐
under videregive oplysninger til andre, er det ikke muligt at
forudse alle de situationer, hvor det vil være nødvendigt at
kunne behandle personoplysninger i forbindelse med hånd‐
tering af smitsomme sygdomme.
Det foreslås derfor, at en bemyndigelsesbestemmelse sva‐
rende til den gældende bestemmelse i epidemilovens § 21
b, videreføres. Det foreslås således, at sundheds- og ældre‐
ministeren eller vedkommende minister efter forhandling
med sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om,
at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen er
nødvendig for at hindre udbredelse af eller smitte med en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til
at fastsætte rammerne for behandling af personoplysninger
i en digital løsning ”Smittestop”, som etableres for at kun‐
ne forebygge og hindre udbredelse af en nærmere bestemt
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, på samme må‐
de som det er sket ved bekendtgørelse nr. 896 af 17. juni
2020 om behandling af personoplysninger om registrerede
kontakter med henblik på at forebygge og inddæmme udbre‐
delsen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Bemyndi‐
gelsesbestemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
regler om behandling af personoplysninger i forbindelse
med tilbud om test på samme måde, som det er sket ved
bekendtgørelse nr. 1536 af 28. oktober 2020 om behandling
af personoplysninger i forbindelse med tilbudt test for Coro‐
navirussygdom 2019 (COVID-19) som følge af ansættelses‐
forhold, indrejse i Danmark eller som tilbud til befolkningen
m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere kunne anven‐
des til at fastsætte, at Statens Serum Institut i særlige til‐
fælde skal have adgang til personoplysninger fra statslige
registre, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre,
at Staten Serum Institut kan udføre sin myndighedsopgave.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil tillige kunne anvendes til
at fastsætte regler, der præciserer i hvilke tilfælde Statens
Serum Institut skal videregive oplysninger til Fødevaresty‐
relsen, således at det mere klart fremgår, hvornår og under
hvilke betingelser Statens Serum Institut kan udveksle per‐
sonoplysninger, herunder helbredsoplysninger med Fødeva‐
restyrelsen i forbindelse med opklaring af fødevarebårne
sygdomsudbrud.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil efter forslaget kunne an‐
vendes til at fastsætte regler, der fraviger regler om behand‐
ling af personoplysninger, som er fastsat i anden lovgiv‐
ning. Det vil kunne være relevant, hvis der i lovgivningen
er fastsat en begrænsning i den personkreds, der kan få
adgang til administrative registre, , som det eksempelvis er
tilfældet med RUKS-bekendtgørelsen, der er nævnt ovenfor
i afsnit 2.6.4.1, hvor apotekerlovens § 11, stk. 5, er fraveget,
således at Statens Serum Institut kan få adgang til RUKS-re‐
gisteret. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er hen‐
sigten, at der med bemyndigelsesbestemmelsen skal kunne
fastsættes regler, der fraviger formålsbestemthedsprincippet
i databeskyttelsesforordningen. Der vil således eksempelvis
ikke med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestem‐
melse kunne fastsættes regler om, at oplysninger der alene
er indsamlet med henblik på at udføre statistiske eller viden‐
skabelige undersøgelser, kan behandles til andre formål end
forskning og statistik.
Reglerne skal fastsættes af sundheds- og ældreministeren
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0066.png
66
eller af vedkommende minister efter forhandling med sund‐
heds- og ældreministeren. Med vedkommende minister me‐
nes den minister, som er ressortansvarlig for den lovgivning,
der eventuelt skal fraviges.
Regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndi‐
gelsesbestemmelse vil som udgangspunkt højst kunne fast‐
sættes med en gyldighed på fire uger ad gangen medmin‐
dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
hedsperiode, jf. forslagets § 53, stk. 2.
Det vil endvidere være en betingelse for udmøntning af
bemyndigelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemi‐
kommissionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmel‐
sen vil endvidere være omfattet af ordningen for parlamen‐
tarisk kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det inde‐
bærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge
reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen
med en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt
reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udste‐
des, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil
indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. af‐
snit 2.2.2.6.
Sundheds- og Ældreministeriet har vurderet, at den fore‐
slåede bestemmelse kan vedtages inden for rammerne af da‐
tabeskyttelsesforordningen. Der henvises i den forbindelse
til afsnit 6 nedenfor.
2.7. Fravigelse af regler i anden lovgivning og fastsættelse
af særlige foranstaltninger med henblik på at sikre
forsyningen af varer
2.7.1. Fravigelse af hensyn til sundhedsvæsenets kapacitet
2.7.1.1. Gældende ret
2.7.1.1.1. Epidemiloven
Sundheds- og ældreministeren kan efter epidemilovens §
12 d, stk. 1, fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for
det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige
fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning
eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden
lovgivning, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til
behandling og pleje af personer, der er smittet med en al‐
ment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser og ret‐
tigheder må anses for at være af mere underordnet betydning
i forhold til det nævnte kapacitetsbehov.
Efter bestemmelsen i § 12 d, stk. 2, kan sundheds- og
ældreministeren endvidere fastsætte regler om fravigelse af
betingelser fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden
lovgivning, når fravigelse er nødvendig for at sikre patient‐
sikkerheden eller patienters og borgeres behandling, pleje
og andre rettigheder m.v. i anden lovgivning eller i medfør
af anden lovgivning, og disse betingelser ikke vil kunne
opfyldes som følge af et ekstraordinært ressourcetræk hos
sundhedsmyndighederne eller tiltag eller foranstaltninger,
der er truffet med henblik på at forebygge eller inddæmme
udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet.
Bemyndigelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1066 af 29. juni 2020 om begrænsning af rettigheder på
sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), med senere ændrin‐
ger. Med bekendtgørelsen gives der mulighed for, at regi‐
onsrådet på baggrund af en samlet vurdering af regionens
samlede behandlings- og personalekapacitet kan prioritere
denne kapacitet til udredning og behandling af patienter
med akutte og livstruende sygdomme, herunder patienter
med Coronavirussygdom 2019 (covid-19), der har behov for
sygehusbehandling, bl.a. intensiv behandling, eller til iværk‐
sættelse og bemanding af andre foranstaltninger i direkte
relation til udredning og behandlingen af patienter med Co‐
ronavirussygdom 2019 (covid-19), herunder indsatser ved‐
rørende logistik, særlige hygiejneforanstaltninger m.v. Regi‐
onsrådet kan bl.a. udskyde planlagte og fremtidige undersø‐
gelser, behandlinger, indkaldelser m.v., herunder begrænse
retten til udvidet frit sygehusvalg og retten til hurtig udred‐
ning.
Ligeledes er kravet om, at regionen skal afholde en dia‐
logsamtale med klager inden fire uger efter, at Styrelsen for
Patientklager har fremsendt klagen til regionen, i medfør
af bekendtgørelsen sat ud af kraft. Derudover er forretnings‐
ordenen for Det Psykiatriske Patientklagenævn i forhold
til mødeafholdelse samt betingelser i forhold til aldersgræn‐
sen for kvinder, der kan modtage fertilitetsbehandling, og
opbevaringsperioden for menneskelige æg efter reprodukti‐
onsloven, jf. lov nr. 902 af 23. august 2019 om assisteret
reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og
forskning m.v., fraveget i medfør af bekendtgørelsen.
Det er ikke efter epidemilovens bestemmelser muligt at
fravige autorisationslovens regler om forbeholdte virksom‐
hedsområder, jf. autorisationslovens § 1, stk. 3, §§ 74 og 74
a.
2.7.1.1.2. Autorisationsloven
Efter autorisationslovens § 1, stk. 3, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 731 af 8. juni 2019, med senere ændringer, er læ‐
ger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, osteopater, jor‐
demødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere, opto‐
metrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter forbe‐
holdt retten til at udføre en bestemt sundhedsfaglig virksom‐
hed, jf. autorisationslovens afsnit II.
Autorisationslovens afsnit II vedrører særlige bestemmel‐
ser for de enkelte grupper af autoriserede sundhedsperso‐
ner, herunder regler om forbeholdt virksomhed for de oven‐
nævnte faggrupper. Det gælder bl.a. § 27, stk. 3, om lægers
forbeholdte virksomhed efter § 74.
Det fremgår af autorisationslovens § 74, stk. 1, at en per‐
son, der ikke har autorisation som læge, ikke må behandle
en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium,
tuberkulose eller anden smitsom sygdom.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår desuden, at en person,
der ikke har autorisation som læge, ikke må foretage opera‐
tive indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse,
yde fødselshjælp, anvende lægemidler, der kun må udleve‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0067.png
67
res fra apotekerne mod recept, eller anvende røntgen- eller
radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske
apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer
Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund
af behandlingens farlighed, medmindre andet er særligt lov‐
hjemlet.
Baggrunden for lægers forbeholdte virksomhedsområde
fremgår af forarbejderne til autorisationslovens § 74, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L 111 som fremsat,
side 3232. Heraf fremgår det bl.a., at bestemmelsen opreg‐
ner hvilke typer af behandlinger, som det er forbudt ikke-
læger at foretage. Herved definerer bestemmelsen, hvilke
behandlinger m.v. det er forbeholdt læger at foretage. Det
drejer sig typisk om behandling af sygdomme, der er farlige
for almenheden på grund af smittefare, så som veneriske
sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller andre
smitsomme sygdomme, jf. stk. 1. Endvidere drejer det sig,
jf. stk. 2, om indgreb og behandlinger m.v., der kræver en
betydelig faglig kompetence at udføre, så som operative
indgreb, bedøvelse, fødselshjælp, anvendelse af receptpligti‐
ge lægemidler, røntgen- eller radiumbehandling m.v. Efter
bestemmelsen i stk. 2 er det generelt forbeholdt læger at
foretage operationer, hvad enten disse foretages med et tera‐
peutisk eller ikke-terapeutisk formål.
Begrebet »operativt indgreb« defineres almindeligvis som
et indgreb, der medfører gennembrud af hud, væv eller
slimhinder, eller et indgreb med indførelse af apparatur i
de naturlige legemsåbninger, uanset om det foretages i diag‐
nostisk eller terapeutisk øjemed, jf. svar på Sundheds- og
Ældreudvalgets spørgsmål nr. 96 (Alm. del) af 25. februar
2009.
Høreapparatbehandling udgør i medfør af § 74, stk. 4,
ikke lægeforbeholdt virksomhed.
Det fremgår desuden af autorisationslovens § 74 a, stk. 1
og 2, at enhver må foretage nåleakupunkturbehandling, men
at nåleakupunkturbehandling på brystkassen kun er tilladt
at udføre for læger og kiropraktorer, personer, der udfører
akupunktur på brystkassen som led i offentlig sygehusbe‐
handling, eller personer, der har gennemført et kursus i at
forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter
nåleakupunktur på brystkassen.
Efter autorisationslovens § 18 kan Styrelsen for Patient‐
sikkerhed fastsætte nærmere regler om autoriserede sund‐
hedspersoners benyttelse af medhjælp, som er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autorise‐
rede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation
af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed).
Efter bekendtgørelsens § 1 kan en sundhedsperson, der
er autoriseret i henhold til autorisationsloven, delegere alle
former for forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.
Der er ikke krav til en medhjælps uddannelse eller faglige
baggrund, men der stilles krav til bl.a. lægens instruktion af
medhjælpen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Den autorisere‐
de sundhedsperson vil ligeledes i fornødent omfang skulle
føre tilsyn med medhjælpens virksomhed, jf. § 3, stk. 2.
På sygehuse, klinikker, institutioner m.v. har ledelsen an‐
svaret for, at der foreligger instruks for fagligt forsvarlig
behandling af patienterne, herunder i forbindelse med dele‐
gation af opgaver. Ledelsen har desuden ansvaret for, at
personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopga‐
ver, samt ansvaret for at føre relevant tilsyn med udførelsen
heraf. Derudover har en autoriseret sundhedsperson, der de‐
legerer en opgave inden for sit forbeholdte arbejdsområde,
desuden i medfør af autorisationslovens § 17 pligt til at
udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udvælgelse og
instruktion af samt tilsyn med den person, den autoriserede
sundhedsperson delegerer opgaven til. Der henvises i den
forbindelse til pkt. 3.1 og 3.2 i vejledning nr. 115 af 11.
december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyt‐
telse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig
virksomhed).
Der er enkelte typer forbeholdt virksomhed, der i medfør
af § 2 i bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om
autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (de‐
legation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) ikke kan
delegeres til en medhjælp. Det gælder bl.a. udfærdigelse af
erklæringer til offentligt brug, recepter og dødsattester samt
ligsyn til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt, og kosmetisk
behandling, medmindre dette er hjemlet i bekendtgørelse
nr. 834 af 27. august 2014 om kosmetisk behandling, med
senere ændringer.
Efter autorisationslovens § 28 kan sundheds- og ældremi‐
nisteren meddele andre end læger midlertidig tilladelse til
at udøve lægevirksomhed, såfremt befolkningens behov for
lægehjælp under større epidemier og lignende ikke kan dæk‐
kes.
Bestemmelsen blev indført med § 3, stk. 2, i lægeloven
af 1934, jf. lov nr. 72 af 14. marts 1934 om Udøvelse af
Lægegerning.
Det fremgår af bemærkningerne til lægelovens § 3, stk. 2,
jf. Folketingstidende 1931-32, tillæg A, spalte 4014, at der
blev fundet behov for at give adgang til at meddele personer
uden autorisation som læge, f.eks. medicinstuderende, mid‐
lertidig tilladelse til at udøve lægegerning i tilfælde, hvor
praksisberettigede læger ikke kan fyldestgøre befolkningens
behov for lægehjælp som følge af store epidemier eller lig‐
nende.
I forbindelse med håndteringen af covid-19-epidemien, er
autorisationslovens § 28 blevet udmøntet i den nu ophævede
bekendtgørelse nr. 397 af 8. april 2020 om midlertidig tilla‐
delse til kommunale hjemmesygeplejersker til at udøve ud‐
valgte former for lægevirksomhed i forbindelse med hånd‐
tering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), hvorefter
kommunalbestyrelsen kunne meddele kommunale hjemme‐
sygeplejersker midlertidig tilladelse til bl.a. at foretage udta‐
gelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver samt anlæg‐
gelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af
urinblæren.
Der blev med bekendtgørelsen samtidig præciseret et
driftsherreansvar, idet kommunalbestyrelsen bl.a. blev for‐
pligtet til at sikre, at de kommunale hjemmesygeplejersker
var i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarlig
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0068.png
68
og overholde de pligter, som følger af lovgivningen, samt
ansvaret for at sikre opdaterede skriftlige instrukser og syge‐
plejerskernes kompetencer.
2.7.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Under håndteringen af Coronavirussygdom 2019 (co‐
vid-19) har nogle landes sundhedsvæsener været stærkt ud‐
fordret, bl.a. på grund af manglende kapacitet til behandling
af personer med et akut og kritisk behandlingsbehov på
sygehusene. Det kan have været medvirkende årsag til, at
disse lande har fået et relativt højt dødstal som følge af
sygdommen, hvilket har ført til udmøntning af en række
meget vidtgående og længerevarende tiltag i en række lande,
som f.eks. udgangsforbud, for at inddæmme smitten.
I Danmark er et sammenbrud af sundhedsvæsenet heldig‐
vis blevet undgået. Det har bl.a. været muligt, fordi der med
vedtagelsen af lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359
af 4. april 2020 blev indført hjemler til at kunne fravige ret‐
tigheder og forpligtelser i anden lovgivning, herunder med
henblik på at kunne undgå et kollaps af sundhedsvæsenet
under håndteringen af Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Det kan ikke udelukkes, at der i fremtiden vil ske udbrud
af smitsomme sygdomme i Danmark, som vil kunne belaste
samfundsstrukturerne, herunder udfordre sundhedsvæsenets
kapacitet. Sundheds- og Ældreministeriets finder derfor fort‐
sat et behov for at sikre tilstrækkelig kapacitet i sundheds‐
væsenet til behandling og pleje af personer med et akut eller
kritisk behandlingsbehov, med henblik på at forebygge sam‐
menbrud af sundhedsvæsenet ved en fremtidig håndtering af
samfundskritiske sygdomme.
Efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse er det så‐
ledes hensigtsmæssigt, at det også fremadrettet bliver muligt
at kunne fravige lovfastsatte forpligtelser og rettigheder af
hensyn til at sikre opretholdelse af sundhedsvæsenets kapa‐
citet, hvis det måtte vise sig nødvendigt.
I den forbindelse finder Sundheds- og Ældreministeriet
det helt afgørende at sikre sundhedsvæsenets mulighed for
at kunne allokere ressourcer til prioritering af akut og kritisk
behandling af patienter, ved at kunne fravige rettigheder og
forpligtelser i lovgivningen inden for sundheds- og ældremi‐
nisterens ressort.
Det er samtidig Sundheds- og Ældreministeriets opfattel‐
se, at fravigelse af forpligtelser og rettigheder af hensyn til
sundhedsvæsenets kapacitet, i forhold til den nugældende
bestemmelse i § 12 d, stk. 1, bør afgrænses til alene at
vedrøre lovgivning m.v. inden for sundheds- og ældremini‐
sterens ressort, da det navnlig vil være ressourceprioritering
inden for sundhedssektoren, der vil være afgørende at råde
over for at sikre sundhedsvæsenets kapacitet.
Udmøntning af sådanne bestemmelser kan opleves som
meget indgribende over for borgere og patienter, hvorfor
der efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse er behov
for at præcisere en fremtidig bestemmelses anvendelsesom‐
råde i forhold til den nugældende bestemmelse, således, at
bestemmelsens anvendelsesområde indsnævres.
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren får bemyn‐
digelse til at kunne fastsætte regler for hele eller dele af
landet om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og pri‐
vates rettigheder over for det offentlige fastsat i lovgivning
inden for sundheds- og ældreministerens ressort eller i afgø‐
relser truffet af det offentlige i medfør af lovgivning inden
for sundheds- og ældreministerens ressort, når det som følge
af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt for at sikre
kapacitet til behandling og pleje af personer med et akut
eller kritisk behandlingsbehov, og de pågældende forpligtel‐
ser og rettigheder må anses for at være af mere underordnet
betydning i forhold til det nævnte kapacitetsbehov.
Den foreslåede bestemmelse vil med undtagelse af en
række justeringer og præciseringer udgøre en videreførelse
af den gældende bestemmelse i epidemilovens § 12 d, stk. 1.
Med bestemmelsens afgrænsning til kun at kunne finde
anvendelse i situationer, hvor en samfundskritisk sygdom
truer sundhedsvæsenets behandlings- og plejekapacitet, og
begrænsningen til kun at kunne fravige regler inden for
sundheds- og ældreministerens ressort, sørges der for, at be‐
stemmelsen har et relativt snævert anvendelsesområde. Hen‐
synet hertil er, at bestemmelsen giver sundheds- og ældremi‐
nisteren en beføjelse til at udstede regler, som kan have en
meget stor påvirkning af borgerne.
Bestemmelsen vil både kunne fravige regler fastsat i eller
i medfør af lovgivning inden for sundheds- og ældremini‐
sterens ressort samt i afgørelser truffet af det offentlige i
medfør heraf.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse ved bekendtgø‐
relse både kunne fastsættes regler om fuldstændigt at be‐
grænse, det vil sige suspendere, den pågældende rettighed
eller pligt, og regler om delvist at begrænse en rettighed el‐
ler pligt, f.eks. ændring og forlængelse af en fastsat frist. Be‐
grænsninger kan indføres gradvist i takt med udviklingen,
behov og nødvendighed.
Efter bestemmelsen vil det være en betingelse, at det regi‐
onale eller kommunale sundhedsvæsens behandlings-, pleje-
og personalekapacitet er under pres på grund af samfunds‐
kritisk sygdom, eller at dette er nært forestående.
I forhold til sundhedsvæsenet er det en forudsætning for
udmøntning af bestemmelsen, at antallet af smittede medfø‐
rer eller risikerer at medføre, at sygehusvæsenet eller den
primære sundhedssektor har behov for at anvende behand‐
lingskapaciteten og de personalemæssige ressourcer til pa‐
tienter med et akut eller kritisk behandlingsbehov, og at det
i den forbindelse er nødvendigt at omlægge sundhedsvæse‐
nets ressourcer hertil.
Det forudsættes, at de begrænsninger af forpligtelser og
rettigheder, der fastsættes i medfør af den foreslåede be‐
stemmelse, vil være med til at sikre, at sundhedsvæsenet i
en sådan situation af hensyn til patientsikkerheden anvender
den behandlingsmæssige og personalemæssige kapacitet til
at bekæmpe og inddæmme de omhandlede samfundskritiske
sygdomme, og samtidig sikrer, at der fortsat tages hånd om
patienter med livstruende og akutte sygdomme.
Det vil derfor være en betingelse, at de forpligtelser og
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0069.png
69
rettigheder, som fraviges, må anses for at være af mere
underordnet betydning i forhold til det kapacitetsbehov, som
der vurderes at være til behandling af personer med et akut
eller kritisk behandlingsbehov.
Med bestemmelsen sikres, at reglerne kan afgrænses geo‐
grafisk i de tilfælde, hvor det ikke måtte være nødvendigt at
indføre landsdækkende regler. Dermed kan det lettere sikres,
at fravigelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder
alene sker i det omfang, det er nødvendigt. Ved at præcisere
at hjemlen alene kan anvendes i forbindelse med håndterin‐
gen af en samfundskritisk sygdom, afgrænses anvendelses‐
området desuden til de situationer, hvor en smitsom sygdom
udgør en risiko for samfundsstrukturerne og dermed gør det
relevant at allokere ressourcer til opretholdelse heraf.
Bestemmelsen kan anvendes til f.eks. at fravige sundheds‐
lovens regler om forebyggende helbredsundersøgelser til
børn i den undervisningspligtige alder efter § 63, udvidet
frit sygehusvalg i forbindelse med diagnostiske undersøgel‐
ser til brug for praktiserende læger og speciallæger efter
§ 82 a, hurtig udredning efter § 82 b, brystundersøgelser
for personer mellem 50 og 69 år med kvindeligt brystvæv
efter § 85, udvidet frit sygehusvalg efter § 87, maksimale
ventetider for behandling af livstruende sygdomme efter §
88, oplysningspligt ved henvisning til sygehus efter § 90 og
alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter §§ 141 og 142.
Bestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes til at fravige
regler om tilbud om en dialogsamtale ved klage over sund‐
hedsfaglig virksomhed efter klage- og erstatningslovens §
1, stk. 5, og § 2, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 995 af 14.
juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, med senere ændringer.
Herudover vil bestemmelsen kunne anvendes i situationer
med personalemangel som følge af sygemeldinger, hjemme‐
isolation m.v. af sundhedspersonalet i både sygehussekto‐
ren og primærsektoren, herunder kommunerne, der gør det
nødvendigt at omlægge sundhedsvæsenets ressourcer til be‐
handling af personer med et akut eller kritisk behandlingsbe‐
hov.
I forhold til den del af plejesektoren, der henhører under
sundheds- og ældreministerens ressort, vil der f.eks. kunne
blive tale om fravigelse af § 79 a i serviceloven, jf. be‐
kendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020 af lov om social
service, med senere ændringer, om forebyggende hjemme‐
besøg. Dette skal sikre, at man i en ekstraordinær situation
kan prioritere ressourcerne til de borgere med størst behov.
Bemyndigelsen vil ligeledes kunne anvendes med henblik
på, at sundhedsvæsenet i en periode efter en epidemi kan
foretage de samme prioriteringer, indtil behandlings- og per‐
sonalekapaciteten er normaliseret.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på,
hvad den foreslåede bestemmelse kan anvendes til.
Fravigelse vil ikke være begrænset til at kunne ske med
henblik på allokering af behandlings- og plejekapaciteten
i sundhedsvæsenet til akut og kritisk behandling og pleje
af patienter, der har det pågældende behandlings- eller ple‐
jebehov som følge af smitte med en samfundskritisk syg‐
dom. Fravigelse vil således også kunne ske med henblik
på sikring af ethvert opstået akut eller kritisk behandlings-
eller plejebehov, der ikke har relation til en samfundskritisk
sygdom, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det bemærkes, at det med betingelsen om, at fravigelse
kun kan ske hvis de pågældende forpligtelser og rettigheder
må anses for at være af mere underordnet betydning i for‐
hold til det nævnte kapacitetsbehov, forudsættes, at der vil
skulle foretages en afvejning af den pågældende samfunds‐
kritiske sygdoms påvirkning af presset på sundhedsvæsenets
kapacitet i forhold til akut og kritisk behandling og pleje
over for prioriteringen af den pågældende forpligtelse eller
rettighed. Det medfører, at ikke alle rettigheder og forplig‐
telser på sundheds- og ældreministerens ressort i alle tilfæl‐
de vil vægte lige højt i vurderingen af, om de pågældende
forpligtelser og rettigheder skal vige for prioriteringen af
akut og kritisk behandling og pleje. F.eks. vil der skulle
mere til før maksimale ventetider for behandling af livstru‐
ende sygdomme fraviges i forhold til hvornår en planlagt
ukompliceret hofteoperation skal udskydes.
Med bestemmelsens afgrænsning til kun at kunne fin‐
de anvendelse i situationer, hvor en samfundskritisk syg‐
dom truer sundhedsvæsenets behandlings- og plejekapacitet,
og afgrænsningen af fravigelsen til at gælde regler inden
for sundheds- og ældreministerens ressort, sørges der for,
at bestemmelsen finder anvendelse i den pågældende sek‐
tor. Hensynet hertil er, at det navnlig vil være forpligtelser
og rettigheder inden for sundheds- og ældreministerens res‐
sort, der vil påvirke fleksibiliteten i prioriteringen af sund‐
hedsvæsenets ressourcer, herunder personale.
Der henvises til det foreslåede § 55, stk. 1, og bemærknin‐
gerne hertil.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særli‐
ge grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperi‐
ode, jf. den foreslåede § 54.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
I forlængelse af fravigelsen af forpligtelser og rettigheder
inden for sundheds- og ældreministerens ressort, er det iføl‐
ge Sundheds- og Ældreministeriet afgørende af hensyn til
genoprettelse af retstilstanden for borgere og patienter, at
fravigelsen af forpligtelser og rettigheder i en given periode
ikke får konsekvenser for borgernes adgang til behandling,
pleje og rettigheder m.v., når håndteringen af en samfunds‐
kritisk sygdom måtte være blevet stabiliseret, blot fordi be‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0070.png
70
tingelser i lovgivningen ikke kan opfyldes grundet fravigel‐
se af forpligtelser og rettigheder af hensyn til behandlings-
og plejekapaciteten i sundhedsvæsenet.
Det bør efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
fortsat være muligt, at patienter eller borgere, hvis behand‐
ling, pleje og rettigheder m.v. er blevet aflyst, udskudt eller i
øvrigt helt eller delvist fraveget eller suspenderet som følge
af, at sundhedsvæsenets behandlings-, pleje- og personale‐
kapacitet er anvendt til behandling og pleje af patienter med
akutte og livstruende sygdomme, f.eks. kan få tilbudt en
anden behandling som erstatning for den aflyste.
Ligeledes bør det fortsat være muligt at sikre, at patienter
og andre borgere, der – som følge af den aldersgruppe, de
tilhører – har krav på at modtage nærmere bestemte sund‐
heds- eller plejeydelser, men ikke aktuelt kan modtage en
sådan ydelse som følge af foranstaltninger iværksat efter
regler udstedt efter det foreslåede § 55, stk. 1, bevarer retten
til at modtage denne ydelse, efter foranstaltningerne er op‐
hørt, hvis der fortsat er grundlag for dette.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor retten til fertilitetsbe‐
handling midlertidigt suspenderes af hensyn til sundheds‐
væsenets kapacitet, jf. det foreslåede § 55, stk. 1. Ved derud‐
over midlertidigt at suspendere forbuddet mod at yde fertili‐
tetsbehandling til kvinder, der er ældre end 45 år, sikres det,
at de kvinder, der på baggrund af en midlertidig suspension
af fertilitetsbehandling på landets sygehuse ikke kan modta‐
ge behandling med assisteret reproduktion, og som i denne
periode fylder 46 år, ikke forhindres i at modtage forventet
eller planlagt fertilitetsbehandling efter ophævelse af den
midlertidige suspension af behandlingen.
Det foreslås herefter, at sundheds- og ældreministeren
bemyndiges til at fastsætte regler for hele eller dele af lan‐
det om fravigelse af betingelser for patienters og borgeres
behandling, pleje og andre rettigheder m.v. inden for sund‐
heds- og ældreministerens ressort, når disse betingelser ikke
vil kunne opfyldes som følge af regler fastsat i medfør af §
55, stk. 1.
Med bestemmelsen sikres, at reglerne kan afgrænses geo‐
grafisk i de tilfælde, hvor det ikke måtte være nødvendigt
at indføre landsdækkende regler. Dermed kan det lettere
sikres, at fravigelse af de pågældende betingelser alene sker
i det omfang det er nødvendigt. Ved at præcisere, at hjem‐
len alene kan anvendes i forbindelse med håndteringen af
en samfundskritisk sygdom, afgrænses anvendelsesområdet
desuden til de situationer, hvor en smitsom sygdom udgør en
risiko for samfundsstrukturerne.
Med bestemmelsen vil betingelser fastsat i eller i med‐
før af lovgivning inden for sundheds- og ældreministerens
ressort for patienters og borgeres behandling, pleje og an‐
dre rettigheder m.v., der påvirkes af allokeringen af behand‐
lings- og plejekapaciteten i sundhedsvæsenet efter det fore‐
slåede § 55, stk. 1, helt eller delvist kunne begrænses, når
fravigelse er nødvendig for at sikre opfyldelse af patientens
og borgerens mulighed for at modtage den pågældende be‐
handling, pleje eller andre rettigheder m.v., der er fastsat
i lovgivning m.v. inden for sundheds- og ældreministerens
ressort, når sundhedsvæsenets kapacitet har normaliseret sig.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne udmøntes til at fravige be‐
tingelser for modtagelse af behandling og pleje inden for
sundheds- og ældreministerens ressort, herunder suspension
af forbuddet efter reproduktionsloven mod, at kvinder, der
er ældre end 45 år ved barnets fødsel, kan modtage fertili‐
tetsbehandling. Derudover kan bestemmelsen f.eks. anven‐
des til at fravige loftet for opbevaring af menneskelige æg
på 5 år efter reproduktionsloven, hvis det ikke længere vil
være muligt at opfylde betingelserne på baggrund af f.eks.
midlertidig suspension af fertilitetsbehandling af hensyn til
sundhedsvæsenets kapacitet.
Bestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes til at fravi‐
ge fristen for sundhedspersoner til senest otte uger efter
modtagelse af en anmodning fra en offentlig myndighed
at afgive en erklæring vedrørende en patient til brug for
myndighedens vurdering af den pågældendes ret til pension
eller anden offentlig hjælp, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 908 af
18. august 2011 om afgivelse af erklæringer m.v.
Derudover vil bestemmelsen kunne anvendes til at fravige
fristerne for udstedelse af en lægehenvisning til psykologbe‐
handling med tilskud på henholdsvis 6 og 12 måneder efter
indtrædelse af den begivenhed, der er årsag til henvisningen,
jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 989 af 25. september
2019 om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren
for særligt udsatte persongrupper.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på be‐
stemmelsens anvendelsesområde.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen vil være indsnæv‐
ret i forhold til den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 12 d, stk. 2, idet det ikke efter bestemmelsen vil være
muligt f.eks. at fravige betingelsen i autorisationslovens § 11
a om, at Styrelsen for Patientsikkerhed senest 2 år efter sty‐
relsens afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse eller
virksomhedsindskrænkning skal have indhentet en udtalelse
fra Retslægerådet, foretaget partshøring og anlagt retssag
ved domstolene, hvis styrelsens midlertidige afgørelse skal
have opsættende virkning under retssagen. Det skyldes at
myndighedernes mulighed for at opfylde betingelserne i
autorisationslovens § 11 a ikke vil påvirkes af ressourcehen‐
syn i sundhedsvæsenet til prioritering af patienter med akut
eller kritisk behandlingsbehov og de deraf afledte følger
for opfyldelse af forpligtelser og rettigheder inden for sund‐
heds- og ældreministerens ressort.
Bestemmelsen vil i forhold til den gældende bestemmelse
i § 12 d, stk. 2, endvidere være afgrænset til at kunne fravi‐
ge betingelser fastsat i lovgivning inden for sundheds- og
ældreministerens ressort.
Med bestemmelsen sikres det således, at betingelser i lov‐
givning inden for sundheds- og ældreministerens ressort kan
fraviges, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, med
den konsekvens, at f.eks. behandling, der har været forventet
eller planlagt i en given periode, hvor forpligtelsen eller
retten til behandling er blevet fraveget af hensyn til at sikre
kapacitet til behandling af personer med et akut eller kritisk
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0071.png
71
behandlingsbehov, alligevel kan gennemføres når sundheds‐
væsenets kapacitet er normaliseret, selvom betingelserne
for modtagelse af den pågældende behandling ikke længere
måtte være opfyldt.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det således, at det
ikke skal lægges patienten til last, at der af hensyn til sund‐
hedsvæsenets kapacitet fraviges rettigheder og forpligtelser
efter bestemmelsens stk. 1.
Der henvises til det foreslåede § 55, stk. 2, og bemærknin‐
gerne hertil.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. den foreslåede § 54.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
Ud over muligheden for at kunne fravige forpligtelser,
rettigheder og betingelser inden for sundheds- og ældremini‐
sterens ressort, finder Sundheds- og Ældreministeriet behov
for at skabe fleksibilitet i anvendelsen af sundhedspersonal‐
ets ressourcer under håndteringen af en epidemi. Sundheds-
og Ældreministeriet finder det herefter hensigtsmæssigt at
skabe mulighed for, at sundhedsfaglig virksomhed, der er
forbeholdt en given gruppe af autoriserede sundhedsperso‐
ner, kan fraviges, så andet personale i sundhedsvæsenet i
visse situationer selvstændigt kan udføre bestemte former
for forbeholdt virksomhed. Det kan f.eks. være i tilfælde af,
at der er behov for at allokere personale til frivillig vaccina‐
tion af borgere mod epidemisygdommen, når en vaccine er
udviklet og godkendt til brug. Gennembrud af hud, herunder
vaccination, udgør et operativt indgreb, der som udgangs‐
punkt er forbeholdt læger at udføre, jf. autorisationslovens §
74, stk. 2.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at det
ikke kan udelukkes, at det i visse situationer under håndte‐
ringen af en given epidemi af f.eks. administrative årsager
ikke vil være hensigtsmæssigt at skulle anvende reglerne
om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed til
at kunne prioritere personaleressourcerne i sundhedsvæse‐
net. Det kan f.eks. være i tilfælde inden for ældre- og
plejesektoren (plejecentre og botilbud), hvor kommunerne
ellers skal sørge for aftaler om delegation med en læge, hvis
en kommunalt ansat sygeplejerske vil skulle udøve lægefor‐
beholdt virksomhed over for den pågældende beboer. Det
vil bl.a. særligt være relevant hvor samtlige beboere på et
plejecenter eller bosted skal have mulighed for at modtage
frivillig vaccination mod en given samfundskritisk sygdom.
Lægeforbeholdt virksomhed, herunder vaccination, vil al‐
lerede ved udmøntning af autorisationslovens § 28 i et vist
omfang kunne tillades udført af andre end læger i forbindel‐
se med en større epidemi eller lignende. Ud fra ordlyden
af autorisationslovens § 28 og de tilhørende bemærkninger
til den tidligere gældende lægelov kan det ifølge Sundheds-
og Ældreministeriets vurdering dog ikke udelukkes, at an‐
vendelsesområdet for bestemmelsen er afgrænset til tilfælde,
hvor sundhedsvæsenets læger er i en pågående situation
af ressourcemangel som følge af håndteringen af en epide‐
mi. Bestemmelsen vil således ikke efter Sundheds- og Æl‐
dreministeriets opfattelse finde anvendelse til at forebygge
et ekstraordinært pres på sundhedsvæsenets lægefaglige ka‐
pacitet.
Det er herefter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse,
at det på trods af autorisationslovens § 28 og muligheden
for at kunne videredelegere forbeholdt virksomhed til en
medhjælp, vil være nødvendigt ud fra et forsigtighedsprincip
at indføre en særskilt hjemmel i epidemiloven om bemyn‐
digelse til selvstændig udøvelse af forbeholdt virksomhed
for andre personer end de pågældende autoriserede faggrup‐
per, idet der efter ministeriets opfattelse ud over tilfælde,
hvor lægedækningen allerede er udfordret, vil være et behov
for at kunne forebygge og forhindre et kollaps af sundheds‐
væsenet som følge af en samfundskritisk sygdoms påvirk‐
ning af sundhedsvæsenets ressourcer.
Med afsæt i, at hensynet bag forbeholdte virksomhedsom‐
råder i autorisationsloven er at sikre det faglige niveau og
deraf patientsikkerheden, bl.a. i forbindelse med behandling
af sygdomme, der er farlige for almenheden på grund af
smittefare, eller indgreb af en karakter, der kræver en be‐
tydelig kompetence at udføre, herunder operative indgreb,
er det samtidig afgørende for Sundheds- og Ældreministeri‐
et, at fravigelse af forbeholdt virksomhedsområde beror på
en sundhedsfaglig anbefaling fra de relevante sundhedsmyn‐
digheder.
Det foreslås herefter at bemyndige sundheds- og ældremi‐
nisteren til efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen at kunne
fastsætte regler om fravigelse af § 1, stk. 3, §§ 74 og 74 a
i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds‐
faglig virksomhed, når det som følge af en samfundskritisk
sygdom er nødvendigt for at sikre sundhedsvæsenets perso‐
nalemæssige kapacitet til bestemte opgaver.
Bestemmelsen vil både kunne fravige regler fastsat i eller
i medfør af autorisationslovens § 1, stk. 3, §§ 74 og 74 a.
Bestemmelsen forventes navnlig anvendt til at kunne fra‐
vige reglerne om, at bestemte indgreb, der udgør operative
indgreb efter autorisationslovens regler, udgør forbeholdt
virksomhed i tilfælde, hvor det ud fra et hensyn til at sikre
sundhedsvæsenets personalemæssige kapacitet til bestemte
opgaver er nødvendigt at fravige udgangspunktet.
Bestemmelsen forventes således særligt anvendt til fravi‐
gelse af lægeforbeholdt virksomhed, men vil ikke være af‐
grænset hertil. Bestemmelsen kan således også anvendes til
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0072.png
72
at fravige andre faggruppers forbeholdte virksomhed, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Bestemmelsen vil heller ikke være begrænset til at finde
anvendelse i forhold til at sikre kapacitet til udførelse af
tiltag inden for sundhedsvæsenet over for den pågældende
samfundskritiske sygdom, der gør det nødvendigt at kunne
prioritere sundhedsvæsenets personalemæssige ressourcer til
bestemte opgaver. Dermed vil bestemmelsen kunne finde
anvendelse til at fravige forbeholdt virksomhed med henblik
på at sikre kapacitet til behandling og indgreb, der ikke er
relateret til den pågældende samfundskritiske sygdom.
Det forudsættes, at der ikke med bestemmelsen vil kunne
tillades andre end den pågældende autoriserede faggruppe
selvstændigt at udøve forbeholdt virksomhed, der efter an‐
den lovgivning er underlagt et forbud mod eller restriktio‐
ner for videredelegation til en medhjælp. Det gælder f.eks.
udstedelse af dødsattester og udførelse af kosmetisk behand‐
ling, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december
2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af med‐
hjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed),
eller genordination og ordination af dosisdispensering med
tilskud efter autorisationslovens § 70 e, stk. 7.
Endvidere forudsættes, at det ikke med bestemmelsen vil
være muligt at tillade personer, der ikke er autoriseret efter
autorisationsloven, at udføre forbeholdt sundhedsfaglig virk‐
somhed selvstændigt. Det forhindrer ikke muligheden for
fortsat at kunne videredelegere forbeholdt virksomhed til
personer uden autorisation efter de almindelige regler herfor,
jf. afsnit 2.7.1.1.2 ovenfor.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bestemmel‐
sen, at Sundhedsstyrelsen har vurderet og indstillet til, at der
i en konkret situation som følge af en samfundskritisk syg‐
dom er behov for at fravige et forbeholdt virksomhedsområ‐
de af hensyn til at sikre prioriteringen af sundhedsvæsenets
personalemæssige ressourcer til bestemte opgaver.
Sundhedsstyrelsens vurdering bør indeholde en afvejning
af på den ene side hensynet til i videst muligt omfang at
opretholde kravene til de faglige kompetencer, der ligger til
grund for at lade en given behandlingsform eller et givent
indgreb være omfattet af et forbeholdt virksomhedsområde,
over for hensynet til under håndteringen af en samfunds‐
kritisk sygdom at kunne sikre prioriteringen af det mest
specialiserede og kompetente personale til de i den givne
situation mest kritiske opgaver, der kræver de pågældende
kompetencer.
I den forbindelse bør det indgå i Sundhedsstyrelsens vur‐
dering, hvilke andre faggrupper, det vil være forsvarligt at
lade en given behandling eller et givent indgreb blive foreta‐
get selvstændigt af. F.eks. kan det overvejes, hvorvidt syge‐
plejersker, der i forvejen på delegation bl.a. udfører blodprø‐
vetagning, vaccinationer og udskiftning af katetre, vil have
de fornødne faglige og praktiske kompetencer og erfaringer
med udførelsen af de pågældende indgreb til forsvarligt at
kunne blive bemyndiget til i en begrænset periode at kunne
udøve en konkret forbeholdt virksomhed selvstændigt.
Det bør samtidig fremgå af vurderingen, hvem der skal
pålægges ansvaret for at sikre opdaterede faglige instrukser,
de rette kompetencer og muligheden for at overholde lov‐
givningen i øvrigt for den faggruppe, der indstilles tilladt
selvstændig udøvelse af en nærmere specificeret forbeholdt
virksomhed. Der kan f.eks. præciseres et driftsherreansvar.
Sundhedsstyrelsen vil i relevant omfang kunne inddrage
andre myndigheders vurderinger af delelementer i forhold
til indstillingen, herunder kan f.eks. Styrelsen for Patientsik‐
kerhed anmodes om en vurdering af spørgsmål af patientsik‐
kerhedsmæssig karakter.
Det vil endvidere være en betingelse for udmøntning af
bestemmelsen, at det fremgår af bekendtgørelser udstedt i
medfør heraf, hvilke behandlinger, indgreb m.v., der konkret
kan udføres af andre end den autoriserede faggruppe med
det pågældende forbeholdte virksomhedsområde. Det vil så‐
ledes ikke være tilstrækkeligt at fastsætte regler om, at f.eks.
operative indgreb eller ordination af receptpligtig medicin
generelt kan foretages selvstændigt af andre end læger. Det
vil derimod være påkrævet, at de fastsatte regler om fravi‐
gelse af § 1, stk. 3, §§ 74 og 74 a skal angive en nærmere
specificeret behandling, indgreb m.v. med angivelse af den
persongruppe, der må foretage behandlingen eller indgrebet
m.v. selvstændigt.
F.eks. vil bestemmelsen kunne anvendes til at fastsætte
regler om, at sygeplejersker, uanset autorisationslovens § 74,
stk. 2, selvstændigt kan foretage vaccination mod en nærme‐
re bestemt sygdom eller selvstændigt kan foretage test, der
kræver indførelse af apparatur i de naturlige legemsåbnin‐
ger, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Bestemmelsen vil medføre, at der kan fastsættes regler
om, at andre personer end autoriserede faggrupper med
et forbeholdt virksomhedsområde, selvstændigt kan udføre
bestemte behandlinger, indgreb m.v., der er omfattet af et
forbeholdt virksomhedsområde efter autorisationslovens § 1,
stk. 3, §§ 74 eller 74 a. Dermed vil det ikke være nødvendigt
at videredelegere den pågældende forbeholdte virksomhed
til andre gennem autorisationslovens regler om delegation
af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, for at andre end
den autoriserede faggruppe med det pågældende forbeholdte
virksomhedsområde kan udøve virksomheden.
Der henvises til det foreslåede § 55, stk. 3, og bemærknin‐
gerne hertil.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. den foreslåede § 54.
2.7.2. Fravigelse nødvendig for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af samfundskritiske sygdomme
2.7.2.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 12 d, stk. 3, nr. 1, kan
vedkommende minister efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtel‐
ser for det offentlige og privates rettigheder over for det
offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0073.png
73
lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i med‐
før af anden lovgivning, når fravigelse er nødvendig for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet.
Bemyndigelsen er udmøntet på en række forskellige mi‐
nistres ressortområder. Det gælder bl.a. på justitsministerens
ressort ved bekendtgørelse nr. 221 af 17. marts 2020 om fo‐
rebyggelse og inddæmmelse af udbredelse af Coronavirus‐
sygdom 2019 (COVID-19) på kriminalforsorgens område,
med senere ændringer. Efter bekendtgørelsen kan regler om
bl.a. indsattes ret til fællesskab, deltagelse i gudstjenester,
beskæftigelse, ophold i fri luft, behandling mod stofmisbrug,
besøg og mulighed for udgang m.v. helt eller delvist fravi‐
ges eller afskæres, hvis det findes nødvendigt for at fore‐
bygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom
2019 (covid-19). Endvidere reguleres Kriminalforsorgens
gennemførsel af tilsyns- og kontrolvirksomhed.
På sundheds- og ældreministerens ressort er bemyndigel‐
sen desuden gennem bekendtgørelse nr. 511 af 24. april
2020 om videregivelse af oplysninger fra Registeret for
udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser
(RUKS) til Statens Serum Institut til brug for videnskabe‐
lige eller statistiske undersøgelser i forbindelse med epide‐
miologisk overvågning af Coronavirussygdom 2019 (CO‐
VID-19), med senere ændringer, blevet anvendt til at give
Sundhedsdatastyrelsen mulighed for efter anmodning fra
Statens Serum Institut at videregive oplysninger fra Register
for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidel‐
ser (RUKS) vedrørende ordination af lægemidler til brug
for Statens Serum Instituts statistiske eller videnskabelige
undersøgelser i forbindelse med den epidemiologiske over‐
vågning af Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Endvidere er bestemmelsen udmøntet på beskæftigelses‐
ministerens ressort ved bekendtgørelse nr. 1398 af 25. sep‐
tember 2020 om genåbning og fortsat delvis suspension
af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19. Med
bekendtgørelsen er bl.a. krav om mødeafholdelse efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og organisering af møder
efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigel‐
sesindsatsen m.v. blevet fraveget.
Derudover er bemyndigelsen udmøntet på boligministe‐
rens område ved bekendtgørelse nr. 598 af 5. maj 2020 om
midlertidig fravigelse af dele af byggelovgivningen som led
i håndtering af COVID-19 med henblik på ibrugtagning af
bygninger m.v. til dagtilbud, skoler, institutioner og lignen‐
de. Bekendtgørelsen giver mulighed for at fravige regler
i byggeloven om ibrugtagning af dagtilbud, skoler, instituti‐
oner og lignende, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom 2019
(covid-19).
Bestemmelsen er desuden blevet udmøntet på social- og
indenrigsministerens område ved bl.a. bekendtgørelse nr.
954 af 24. juni 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse
af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og
i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirus-sygdom
(COVID-19). Efter bekendtgørelsen er der givet mulighed
for at fravige regler om mødeafholdelse i kommunalbesty‐
relser, regionsråd og disses udvalg.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på ud‐
møntning af bestemmelsen i § 12 d, stk. 3, nr. 1.
2.7.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at
håndteringen af Coronavirussygdom 2019 (covid-19) har
gjort det nødvendigt at indføre en række tiltag og anbefalin‐
ger for at komme sygdommen til livs. For at sikre effektiv
bekæmpelse af sygdommen har der i den forbindelse været
et behov for at kunne fravige regler inden for anden lovgiv‐
ning af hensyn til nødvendigheden af at kunne forebygge og
inddæmme udbredelse af sygdommen.
Det gælder f.eks. fravigelse af forpligtelser til fysisk mø‐
deafholdelse og fravigelse af fængselsindsattes m.v. forskel‐
lige rettigheder med henblik på at forebygge smitte med
Coronavirussygdom 2019 (covid-19) i fængslerne.
Det kan ikke udelukkes, at det også i forbindelse med
fremtidige håndteringer af epidemier i samfundet vil væ‐
re nødvendigt at fravige regler i anden lovgivning for at
forebygge eller inddæmme udbredelsen af en given sam‐
fundskritisk sygdom. Der er derfor efter Sundheds- og Æl‐
dreministeriets opfattelse behov for også fremover at sikre
muligheden for at kunne fastsætte regler om fravigelse af
rettigheder og pligter for det offentlige og private i anden
lovgivning m.v.
På baggrund heraf foreslås, at vedkommende minister be‐
myndiges til at fastsætte regler for hele eller dele af landet
om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates
rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning
eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden
lovgivning, når fravigelse er nødvendig for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom
her i landet.
Den foreslåede bestemmelse vil med undtagelse af en
række justeringer og præciseringer udgøre en videreførelse
af den gældende bestemmelser i epidemilovens § 12 d, stk.
3, nr. 1.
Bestemmelsen vil både kunne fravige regler fastsat i eller
i medfør af anden lovgivning samt i afgørelser truffet af det
offentlige i medfør af anden lovgivning.
Med vedkommende minister menes den minister, som er
ressortansvarlig for den lovgivning, der eventuelt skal fravi‐
ges.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse ved bekendtgø‐
relse både kunne fastsættes regler om fuldstændigt at be‐
grænse, det vil sige suspendere, den pågældende rettighed
eller pligt, og regler om delvist at begrænse en rettighed
eller pligt, f.eks. ændring og forlængelse en fastsat frist. Be‐
grænsninger kan indføres gradvist i takt med udviklingen,
behov og nødvendighed.
Med bestemmelsen vil der bl.a. kunne fastsættes regler om
fravigelse af lovkrav til fysisk mødeafholdelse eller øvrige
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0074.png
74
krav til organisering af møder i de tilfælde, hvor det vurde‐
res at være nødvendigt at fravige kravene for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom
her i landet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der efter
lovgivningen er pligt til at afholde møder fysisk, men det
af hensyn til smittefare vil være uhensigtsmæssigt at beva‐
re denne forpligtelse ved samfundets håndtering af en sam‐
fundskritisk sygdom. Det gælder navnlig ved møder, hvor
der er mange deltagere, og hvor mødet vil kunne udgøre en
kilde til større smittespredning i samfundet.
Da foranstaltninger efter loven imod samfundskritiske
sygdomme kan få konsekvenser for brede dele af samfundet,
og det derfor kan være nødvendigt at skulle fravige forplig‐
telser eller rettigheder på mange forskelligartede områder,
er det efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse mest
hensigtsmæssigt, at bestemmelserne finder anvendelse for
ethvert ressortområde og ikke afgrænses til at finde anven‐
delse på rettigheder og forpligtelser efter bestemte love m.v.
Ligeledes findes det mest hensigtsmæssigt at lade den enkel‐
te minister vurdere nødvendigheden af at kunne fravige for‐
pligtelser og rettigheder i eller i medfør af anden lovgivning
m.v., der hører under dennes ressortområde.
Med bestemmelsen vil fravigelse af de pågældende for‐
pligtelser og rettigheder kunne afgrænses til at gælde lokalt,
i de tilfælde, hvor det ikke måtte være nødvendigt at indføre
landsdækkende regler. Dermed kan det lettere sikres, at fra‐
vigelse af forpligtelser og rettigheder alene sker, når det må
anses for at være nødvendigt.
Samtidig vil bestemmelsen kun kunne finde anvendelse
ved håndtering af en samfundskritisk sygdom. Ved at præ‐
cisere, at hjemlen alene vil kunne anvendes i forbindelse
med håndteringen af en samfundskritisk sygdom, afgrænses
anvendelsesområdet desuden til de situationer, hvor det vil
være nødvendigt at fravige forpligtelser og rettigheder ef‐
ter anden lovgivning for at forebygge eller inddæmme en
smitsom sygdom, der risikerer at forstyrre vigtige samfunds‐
funktioner.
Der henvises til det foreslåede § 56, nr. 1, og bemærknin‐
gerne hertil.
For så vidt angår behandling af personoplysninger vil
fravigelse af gældende regler være omfattet af den fore‐
slåede § 53, hvorefter sundheds- og ældreministeren eller
vedkommende minister efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren kan fastsætte regler om, at personoplysnin‐
ger kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at
hindre udbredelsen af eller smitte med en nærmere bestemt
smitsom sygdom omfattet af lovens § 2. Regler fastsat i
medfør af bestemmelsen kan fravige regler om behandling
af personoplysninger fastsat i eller i medfør af anden lovgiv‐
ning.
Vedkommende minister kan også være sundheds- og æl‐
dreministeren. Det vil være tilfældet, hvis den lovgivning,
der skal fraviges, hører under sundheds- og ældreministe‐
rens ressort.
Der henvises i den forbindelse til afsnit 2.6.4.2, den fore‐
slåede § 53 og bemærkningerne hertil.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særli‐
ge grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperi‐
ode, jf. den foreslåede § 54.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
I den forbindelse har Sundheds- og Ældreministeriet ikke
fundet det relevant fortsat at lade udmøntning af bestemmel‐
sen ske efter forhandling med sundheds- og ældreministe‐
ren, som det er tilfældet efter den gældende § 12 d, stk. 3, nr.
1, da bl.a. sundhedsmyndighederne vil være repræsenteret i
Epidemikommissionen, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, og afsnit
2.2.2.2.
2.7.3. Fravigelse påkrævet som følge af tiltag til at
forebygge eller inddæmme udbredelse af samfundskritiske
sygdomme
2.7.3.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 12 d, stk. 3, nr. 2, kan
vedkommende minister efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtel‐
ser for det offentlige og privates rettigheder over for det
offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lov‐
givning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør
af anden lovgivning, når fravigelse er påkrævet som følge
af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af
en alment farlig sygdom her i landet, og de pågældende
forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for
at være af mere underordnet betydning.
Bestemmelsen er udmøntet på en række ministres ressort‐
områder, herunder på boligministerens ressort ved den nu
ophævede bekendtgørelse nr. 244 af 19. marts 2020 om
kommuners tilpasning af ventetider til en plejebolig med
henblik på håndtering af Coronavirussygdom 2019 (CO‐
VID-19). Efter bekendtgørelsen kunne kommunalbestyrel‐
sen ud fra en konkret og individuel vurdering træffe beslut‐
ning om i en midlertidig periode at se bort fra tidsfristen
efter § 54 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., hvorefter
kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt be‐
hov for en almen plejebolig eller en plads på et plejehjem,
en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse
på en venteliste. Det var i medfør af bekendtgørelsen ale‐
ne muligt at træffe beslutningen, når det på baggrund af
en vurdering af kommunens samlede pleje- og personaleka‐
pacitet var nødvendigt i forbindelse med håndteringen af
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), og den pågældende
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0075.png
75
forpligtelse efter kommunalbestyrelsens vurdering blev an‐
set for at være af mere underordnet betydning i forhold til
det pågældende kapacitetsbehov.
Derudover er bekendtgørelsen udmøntet på social- og
indenrigsministerens ressort ved den tidligere gældende be‐
kendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020 om mulighed for
midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af
privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet
som led i håndtering af COVID-19. Bekendtgørelsen gav
bl.a. mulighed for, at kommunalbestyrelsen kunne fravige
pligten til at yde rådgivning m.v. efter servicelovens kapitel
3 eller midlertidigt helt eller delvist at undlade at levere
en ydelse, der er truffet afgørelse om efter lov om social
service.
Bestemmelsen er ligeledes på social- og indenrigsministe‐
rens ressort udmøntet ved bekendtgørelse nr. 954 af 24.
juni 2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler
om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i dis‐
ses udvalg som led i håndtering af Coronavirus-sygdom
(COVID-19), med senere ændringer. Efter bekendtgørelsen
kan formanden for kommunalbestyrelsen henholdsvis for‐
manden for regionsrådet bl.a. træffe beslutning om, at of‐
fentligheden ikke tillades adgang til et kommunalbestyrel‐
ses- henholdsvis regionsrådsmøde, eller beslutte at flytte et
kommunalbestyrelses- henholdsvis regionsrådsmøde til et
andet lokale eller en anden adresse end den, der fremgår
af mødeplanen, hvis det f.eks. er påkrævet som følge af
tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coro‐
navirussygdom (covid-19) her i landet, og de pågældende
forpligtelser i den sammenhæng må anses for at være af
mere underordnet betydning.
Endvidere er bestemmelsen udmøntet på udlændinge- og
integrationsministerens område ved bekendtgørelse nr. 300
af 28. marts 2020 om delvis suspension af integrationsind‐
satsen i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom
2019 (COVID-19), hvorefter udlændinge som led i et inte‐
grationsuddannelsesforløb i lyset af de foranstaltninger, der
er truffet for at forebygge og inddæmme udbredelsen af
coronavirussygdom (covid-19) her i landet, kan modtage
godtgørelse for skoleundervisningen af andre grunde, end
at skoleundervisningen ikke er afholdt på det planlagte tids‐
punkt, jf. § 9, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli
2019 om integrationsgrunduddannelse efter lov om integra‐
tionsgrunduddannelse (igu).
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på ud‐
møntning af bestemmelsen i § 12 d, stk. 3, nr. 2.
2.7.3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Erfaringerne med håndteringen af Coronavirussygdom
2019 (covid-19) har efter Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse vist, at det har været nødvendigt at indføre en
række tiltag og foranstaltninger for at inddæmme sygdom‐
men.
Det kan ikke udelukkes, at der fortsat i fremtiden vil være
behov for at indføre tiltag og foranstaltninger med henblik
på at forebygge eller inddæmme en epidemi. Disse tiltag
og foranstaltninger vil – som allerede erfaret – i en række
sammenhænge kunne påvirke andre dele af samfundet, her‐
under kan tiltag for at forebygge eller inddæmme smitte
give afledte effekter på forpligtelser og rettigheder i anden
sammenhæng.
Det foreslås herefter, at vedkommende minister kan fast‐
sætte regler for hele eller dele af landet om fravigelse af
forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over
for det offentlige fastsat i anden lovgivning eller i afgørelser
truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, når
fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge
eller inddæmme udbredelsen af en samfundskritisk sygdom
her i landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i
den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet
betydning.
Den foreslåede bestemmelse vil med undtagelse af en
række justeringer og præciseringer udgøre en videreførelse
af den gældende bestemmelser i epidemilovens § 12 d, stk.
3, nr. 2.
Med vedkommende minister menes den minister, som er
ressortansvarlig for den lovgivning, der skal fraviges.
Bestemmelsen vil både kunne fravige regler fastsat i eller
i medfør af anden lovgivning samt i afgørelser truffet af det
offentlige i medfør af anden lovgivning.
Bestemmelsen vil kunne afgrænses geografisk i de tilfæl‐
de, hvor det ikke måtte være nødvendigt at indføre lands‐
dækkende regler. Samtidig vil bestemmelsen kun finde an‐
vendelse ved håndtering af en samfundskritisk sygdom. Der‐
med afgrænses anvendelsesområdet til de situationer, hvor
en smitsom sygdom risikerer at forstyrre vigtige samfunds‐
funktioner, og foranstaltninger herimod risikerer at påvirke
det offentliges og privates muligheder for at opfylde rettig‐
heder og forpligtelser i eller i medfør af anden lovgivning,
hvis betingelserne for fravigelse i øvrigt er opfyldt.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse ved bekendtgø‐
relse både kunne fastsættes regler om fuldstændigt at be‐
grænse, det vil sige suspendere, den pågældende rettighed
eller pligt, og regler om delvist at begrænse en rettighed el‐
ler pligt, f.eks. ændring og forlængelse af en fastsat frist. Be‐
grænsninger kan indføres gradvist i takt med udviklingen,
behov og nødvendighed.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fravige sags‐
behandlingsregler inden for f.eks. forvaltningsloven eller
lov om social service, lovkrav til fysisk mødeafholdelse
eller øvrige krav til organisering af møder, det offentliges
forpligtelse til at yde rådgivning eller til helt eller delvist at
undlade at levere en ydelse, hvis det er påkrævet som følge
af tiltag, der er nødvendige for at forebygge eller inddæm‐
me en given samfundskritisk sygdom, og de pågældende
forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses
for at være af mere underordnet betydning. Ligeledes kan
bestemmelsen anvendes til helt eller delvist at suspendere
eller udvide privates ret til ydelser efter anden lovgivning.
Et tiltag kan f.eks. være en foranstaltning efter epidemilo‐
ven, der ikke direkte omfatter det givne område, hvorefter
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0076.png
76
fravigelse vurderes at være nødvendig. Således vil f.eks. et
forbud mod at forsamle sig flere end et nærmere angivet an‐
tal personer efter omstændighederne kunne gøre det nødven‐
digt at fravige lovkrav til mødeafholdelse, der ikke direkte
er omfattet af forsamlingsforbuddet efter det foreslåede §
24, stk. 1. Der vil også kunne være tale om tiltag, der ikke
udgør en direkte foranstaltning efter loven i øvrigt. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvor offentligt ansatte medarbejdere
på baggrund af tiltag af hensyn til smittefare opfordres til
hjemmearbejde, således at forpligtelser og rettigheder i an‐
den lovgivning påvirkes som afledt følge af tiltaget. Det kan
f.eks. være, hvis en myndigheds arbejdsopgaver er reguleret
ved lov, f.eks. tilsyn, og tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver
påvirkes af det pågældende tiltag.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på ud‐
møntningen af bestemmelsen.
Det er en forudsætning for fravigelse af forpligtelser og
rettigheder efter bestemmelsen, at vedkommende minister
har vurderet, at fravigelse er påkrævet som følge af et givent
tiltag, og at de pågældende forpligtelser og rettigheder i den
sammenhæng må anses for at være af mere underordnet
betydning.
Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 56, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil kunne anvendes
til at fravige gældende regler om behandling af personop‐
lysninger. Fravigelse af regler om behandling af personop‐
lysninger vil være omfattet af den foreslåede § 53. Der
henvises i den forbindelse til afsnit 2.6.4.2, den foreslåede §
53 og bemærkningerne hertil.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særli‐
ge grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperi‐
ode, jf. den foreslåede § 54.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
I den forbindelse har Sundheds- og Ældreministeriet ikke
fundet det relevant fortsat at lade udmøntning af bestemmel‐
sen ske efter forhandling med sundheds- og ældreministe‐
ren, som det er tilfældet efter den gældende § 12 d, stk. 3, nr.
2, da bl.a. sundhedsmyndighederne vil være repræsenteret i
Epidemikommissionen, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, og afsnit
2.2.2.2.
2.7.4. Fravigelse ved umulighed eller uforholdsmæssig
vanskelighed på baggrund af foranstaltninger imod
samfundskritiske sygdomme
2.7.4.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 12 d, stk. 3, nr. 3, kan
vedkommende minister efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtel‐
ser for det offentlige og privates rettigheder over for det
offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lov‐
givning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør
af anden lovgivning, når opfyldelse af de pågældende for‐
pligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssig
vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nød‐
vendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en
alment farlig sygdom her i landet.
Bemyndigelsen er udmøntet på en række forskellige mi‐
nistres ressortområder. Det gælder f.eks. på erhvervsministe‐
rens ressort, hvor bestemmelsen er udmøntet ved den nu
ophævede bekendtgørelse nr. 225 af 17. marts 2020 om fra‐
vigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettighe‐
der over for det offentlige på Erhvervsministeriets område
som følge af foranstaltninger m.v. efter lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme,
med senere ændringer. Bekendtgørelsen gav bl.a. mulighed
for, at Finanstilsynet kunne fravige regler om indberetning
og offentliggørelse af oplysninger om indenlandske politisk
eksponerede personer i medfør af hvidvaskloven, når opfyl‐
delse heraf blev umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig
som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige
for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirus‐
sygdom (covid-19). Desuden kunne bl.a. fristen på 90 dage
for afgivelse af tilsagn om indledning af en undersøgelse
af en fusion til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afbry‐
des ekstraordinært, og Søfartsstyrelsen kunne bl.a. udskyde
gennemførelse af den praktiske del af egnethedsprøven for
erhvervelse af lodscertifikat, når opfyldelse heraf blev umu‐
lig eller uforholdsmæssigt vanskelig som følge af foranstalt‐
ninger, som har været nødvendige for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom (covid-19).
Bekendtgørelsens del vedrørende Søfartsstyrelsens områ‐
de er videreført med bekendtgørelse nr. 1860 af 4. december
2020 om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og
privates rettigheder over for det offentlige på erhvervsmini‐
sterens område som følge af foranstaltninger m.v. efter lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme.
Derudover er bestemmelsen blevet udmøntet på boligmi‐
nisterens område ved bekendtgørelse nr. 598 af 5. maj 2020
om midlertidig fravigelse af dele af byggelovgivningen som
led i håndtering af COVID-19 med henblik på ibrugtagning
af bygninger m.v. til dagtilbud, skoler, institutioner og lig‐
nende. Efter bekendtgørelsen fraviges byggelovens anven‐
delse for ibrugtagning med kort varsel og uden krav om
byggetilladelse af eksisterende bygninger for dagtilbud, sko‐
ler, institutioner og lignende.
Endvidere er bestemmelsen udmøntet på justitsministe‐
rens område ved den nu ophævede bekendtgørelse nr. 391 af
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0077.png
77
7. april 2020 foreløbig forlængelse af våbentilladelser m.v.
som følge af nødvendige foranstaltninger til forebyggelse
eller inddæmning af Coronavirussygdom (COVID-19). Efter
bekendtgørelsen blev bl.a. gyldigheden af en våbentilladel‐
se eller et samtykke til våbenpåtegning i visse nærmere
bestemte tilfælde forlænget, hvis det var umuligt eller ufor‐
holdsmæssigt vanskeligt at forny våbentilladelsen eller sam‐
tykket til våbenpåtegningen, som følge af foranstaltninger,
som var nødvendige for at forebygge eller inddæmme ud‐
bredelse af Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på ud‐
møntning af bestemmelsen i § 12 d, stk. 3, nr. 3.
Efter epidemilovens § 12 e kan sundheds- og ældremini‐
steren fastsætte regler om, at pligter, der ifølge lovgivningen
påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det om‐
fang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af
denne lov vil være umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt
for den private at opfylde pligten.
Bemyndigelsen er udmøntet ved den nu ophævede be‐
kendtgørelse nr. 223 af 17. marts 2020 om fravigelse af pri‐
vates pligter over for det offentlige på Erhvervsministeriets
område i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom
2019 (COVID-19), med senere ændringer. Bekendtgørelsen
gav bl.a. under visse betingelser virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven en fristforlængelse for indsendelse af års‐
rapporter til Erhvervsstyrelsen, hvor et forsamlingsforbud i
medfør af epidemiloven stod i vejen herfor, og fraveg visse
privates forpligtelser over for Finanstilsynet efter bl.a. lov
om finansiel virksomhed, hvis det blev vurderet, at opfyldel‐
se af forpligtelsen ville være umulig eller uforholdsmæssig
vanskelig som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af
epidemiloven.
Endvidere blev bestemmelsen udmøntet ved den nu ophæ‐
vede bekendtgørelse nr. 1436 af 29. september 2020 om
fravigelse af privates pligter over for det offentlige på Er‐
hvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Efter bekendtgørel‐
sen kunne Søfartsstyrelsen bl.a. bestemme fravigelse af krav
om lodspligt og Danpilots forpligtelse til at stille lods til
rådighed efter reglerne i lodsloven.
Bestemmelsen i epidemilovens § 12 e har ikke været yder‐
ligere udmøntet.
2.7.4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Sundheds- og Ældreministeriet finder det væsentligt, at
epidemiloven indeholder effektive og egnede beføjelser
til at kunne forebygge og inddæmme smitsomme sygdom‐
me. Under håndteringen af Coronavirussygdom 2019 (co‐
vid-19) har det været nødvendigt at indføre en række vidt‐
gående beføjelser, som har vist sig at være effektive til at
inddæmme sygdommen.
Det kan ikke udelukkes, at der i forbindelse med håndte‐
ringen af en fortsat og fremtidig epidemi vil være behov
for at iværksætte indgribende foranstaltninger over for både
individer og samfund. I den forbindelse kan det ligeledes ik‐
ke udelukkes, at samfundsmæssige foranstaltninger iværksat
i medfør af loven i en periode kan gøre det uforholdsmæs‐
sigt vanskeligt eller ligefrem umuligt for det offentlige eller
for private over for det offentlige, at opfylde forpligtelser
eller rettigheder efter anden lovgivning m.v. Sundheds- og
Ældreministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at der i
sådanne situationer skabes mulighed for helt eller delvist at
fravige de pågældende forpligtelser eller rettigheder.
På baggrund heraf er der efter Sundheds- og Ældremini‐
steriets opfattelse et behov for at kunne fastsætte regler om
fravigelse af forpligtelser for det offentlige og rettigheder
for private over for det offentlige efter anden lovgivning,
hvor det grundet foranstaltninger efter loven imod sam‐
fundskritiske sygdomme vil være umuligt eller uforholds‐
mæssigt vanskeligt at opfylde de pågældende forpligtelser
og rettigheder.
Det foreslås, at vedkommende minister kan fastsætte reg‐
ler for hele eller dele af landet om fravigelse af forpligtelser
for det offentlige og privates rettigheder over for det offent‐
lige fastsat i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det
offentlige i medfør af anden lovgivning, når opfyldelse af
de pågældende forpligtelser og rettigheder bliver umulig el‐
ler uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger
mod samfundskritiske sygdomme iværksat efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil med undtagelse af en
række justeringer og præciseringer udgøre en videreførelse
af den gældende bestemmelse i epidemilovens § 12 d, stk. 3,
nr. 3.
Bestemmelsen vil kunne afgrænses geografisk i de tilfæl‐
de, hvor det ikke måtte være nødvendigt at indføre lands‐
dækkende regler. Samtidig vil bestemmelsen kun finde an‐
vendelse ved håndtering af en samfundskritisk sygdom. Der‐
med afgrænses anvendelsesområdet til de situationer, hvor
en smitsom sygdom risikerer at forstyrre vigtige samfunds‐
funktioner, og foranstaltninger herimod risikerer at påvirke
det offentliges og privates muligheder for at opfylde rettig‐
heder og forpligtelser i eller i medfør af anden lovgivning.
Med vedkommende minister menes den minister, som er
ressortansvarlig for den lovgivning, der skal fraviges.
Bestemmelsen vil både kunne fravige regler fastsat i eller
i medfør af anden lovgivning samt i afgørelser truffet af det
offentlige i medfør af anden lovgivning.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at suspendere
sagsbehandlingsregler, f.eks. efter regler udstedt i medfør
af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på beskæftigelses‐
ministerens ressort, eller forlængelse af gyldighedsperioden
for myndighedstilladelser, i det omfang det vurderes at væ‐
re umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opretholde
forpligtelser og rettigheder i medfør heraf som følge af for‐
anstaltninger imod samfundskritiske sygdomme efter loven.
Da foranstaltninger efter loven imod samfundskritiske
sygdomme kan få konsekvenser for brede dele af samfun‐
det, og det derfor kan være nødvendigt at skulle fravige
forpligtelser eller rettigheder på mange forskelligartede om‐
råder, er det efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
mest hensigtsmæssigt, at bestemmelsen finder anvendelse
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0078.png
78
for ethvert ressortområde og ikke afgrænses til at finde
anvendelse på rettigheder og forpligtelser efter bestemte lo‐
ve m.v. Ligeledes findes det mest hensigtsmæssigt at lade
den enkelte minister vurdere nødvendigheden af at kunne
fravige forpligtelser og rettigheder i eller i medfør af anden
lovgivning m.v., der hører under dennes ressortområde.
Der henvises til det foreslåede § 56, nr. 3, og bemærknin‐
gerne hertil.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil kunne anvendes
til at fravige gældende regler om behandling af personop‐
lysninger. Fravigelse af regler om behandling af personop‐
lysninger vil være omfattet af den foreslåede § 53. Der
henvises i den forbindelse til afsnit 2.6.4.2, den foreslåede §
53 og bemærkningerne hertil.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særli‐
ge grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperi‐
ode, jf. den foreslåede § 54.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
I den forbindelse har Sundheds- og Ældreministeriet ikke
fundet det relevant fortsat at lade udmøntning af bestemmel‐
sen ske efter forhandling med sundheds- og ældreministe‐
ren, som det er tilfældet efter den gældende § 12 d, stk. 3, nr.
3, da bl.a. sundhedsmyndighederne vil være repræsenteret
i Epidemikommissionen, jf. det foreslåede § 7, stk. 2, og
afsnit 2.2.2.2.
Det foreslås endvidere, at vedkommende minister for hele
eller dele af landet kan fastsætte regler om, at forpligtelser,
der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offent‐
lige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger
mod samfundskritiske sygdomme iværksat efter denne lov
vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den
private at opfylde pligten.
Den foreslåede bestemmelse vil med undtagelse af en
række justeringer og præciseringer udgøre en videreførelse
af den gældende bestemmelse i epidemilovens § 12 e.
Med bestemmelsen sikres, at reglerne kan afgrænses geo‐
grafisk i de tilfælde, hvor det ikke måtte være nødvendigt
at indføre landsdækkende regler. Dermed kan det lettere
sikres, at fravigelse af de pågældende betingelser alene sker
i det omfang, det er nødvendigt. Ved at præcisere, at mulig‐
heden alene kan anvendes i forbindelse med håndteringen af
en samfundskritisk sygdom, afgrænses anvendelsesområdet
desuden til de situationer, hvor en smitsom sygdom udgør en
risiko for samfundsstrukturerne.
Bestemmelsen vil både kunne fravige forpligtelser fastsat
i eller i medfør af anden lovgivning samt i afgørelser truffet
af det offentlige i medfør af anden lovgivning.
Som eksempel på en foranstaltning efter loven, der efter
omstændighederne kan nødvendiggøre fravigelse af privates
forpligtelser over for det offentlige i anden lovgivning, kan
nævnes, at regler fastsat i medfør af det foreslåede § 24, stk.
1, om forbud mod at flere personer befinder sig på samme
sted, vil kunne påvirke muligheden for at afholde general‐
forsamlinger. Dette kan give udfordringer i forhold til at
indsende årsrapporter og udbetale udbytte for virksomheder
inden for den lovfastsatte frist, hvor dette skal godkendes på
generalforsamlinger. Manglende indsendelse af årsrapport
kan bl.a. føre til manglende udbetaling af udbytte til aktio‐
nærer og i værste tilfælde tvangsopløsning af selskaber. Be‐
stemmelsen vil således bl.a. kunne anvendes til suspension
af frister for indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
på erhvervsministerens ressort.
Da foranstaltninger efter loven imod samfundskritiske
sygdomme kan få konsekvenser for brede dele af samfundet,
og det derfor kan være nødvendigt at skulle fravige privates
forpligtelser over for det offentlige på mange forskelligar‐
tede områder, er det efter Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse mest hensigtsmæssigt, at bestemmelsen finder an‐
vendelse for ethvert ressortområde og ikke afgrænses til at
finde anvendelse på forpligtelser efter bestemte love m.v.
Ligeledes findes det mest hensigtsmæssigt at lade den en‐
kelte minister vurdere nødvendigheden af at kunne fravige
privates forpligtelser over for det offentlige i eller i medfør
af anden lovgivning m.v., der hører under dennes ressortom‐
råde.
Der henvises til den foreslåede § 57 og bemærkningerne
hertil.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særli‐
ge grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperi‐
ode, jf. den foreslåede § 54.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
2.7.5. Fastsættelse af særlige foranstaltninger af hensyn til
vareforsyningen
2.7.5.1. Gældende ret
Sundheds- og ældreministeren kan efter epidemilovens §
12 f, 1. pkt., i situationer med udbredelse af eller fare for
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0079.png
79
udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet efter
forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om
særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen
af varer. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan regler fastsat i
medfør af 1. pkt. fravige anden lovgivning.
Bemyndigelsen er udmøntet ved et antal bekendtgørelser,
herunder bekendtgørelse nr. 1605 af 12. november 2020 om
særlig forlængelse af kørekort, chaufføruddannelsesbevis,
uddannelsesbevis, sikkerhedsrådgiverbevis, kørekort med
kørelærergodkendelse og særtransportlegitimationskort til
sikring af forsyningen af varer som led i håndtering af Coro‐
navirussygdom 2019 (COVID-19). Med bekendtgørelsen er
gyldighedstiden for kørekort til køretøjer, der hovedsageligt
anvendes til varetransport og erhvervsmæssig personbefor‐
dring, blevet forlænget i en nærmere afgrænset tidsperiode
af hensyn til muligheden for at forny kørekortene ved en
større nedlukning af samfundet. Med bekendtgørelsen sus‐
penderes forbuddet mod chaufførudlån i lov om godskørsel
desuden i en nærmere afgrænset periode, således at de trans‐
portvirksomheder, der varetager den kritiske opgave med
forsyning af fødevarer og dagligvarer til butikker i den på‐
gældende periode vil have tilstrækkelig chaufførkapacitet til
at imødekomme efterspørgslen på dagligvarer.
Bestemmelsen er endvidere udmøntet ved bekendtgørel‐
se nr. 252 af 22. marts 2020 om lægemiddelberedskabet
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19), med senere ændringer. I medfør af bekendtgø‐
relsen bemyndiges Lægemiddelstyrelsen til bl.a. at påbyde
en række virksomheder og personer at indberette lagre af læ‐
gemidler, mellemprodukter og aktive stoffer til styrelsen og
øge, nedbringe eller sprede lagre af lægemidler. Endvidere
kan Lægemiddelstyrelsen regulere leveringen af lægemidler
mellem apoteker og nærmere regulere omstændigheder om‐
kring udlevering af lægemidler.
Derudover er bestemmelsen ligeledes udmøntet ved be‐
kendtgørelse nr. 1211 af 16. august 2020 om særlige for‐
anstaltninger vedrørende forsyning af medicinsk udstyr og
personlige værnemidler i forbindelse med håndtering af Co‐
ronavirussygdom 2019 (COVID-19). Efter bekendtgørelsen
kan Lægemiddelstyrelsen bl.a. påbyde danske fabrikanter,
importører og distributører af medicinsk udstyr og person‐
lige værnemidler at indberette oplysninger om størrelsen
af lagre af bestemte typer medicinsk udstyr og personlige
værnemidler samt forventet lagerbeholdning, og kan bl.a.
beslutte, at bestemte typer medicinsk udstyr og personlige
værnemidler kun må sælges på apoteker.
Det bemærkes, at ovennævnte alene er eksempler på ud‐
møntning af bestemmelsen.
2.7.5.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det har været nødvendigt under håndteringen af Corona‐
virussygdom 2019 (covid-19) at indføre foranstaltninger, der
sikrer vareforsyningen i Danmark, navnlig i forhold til per‐
sonlige smitteforebyggende midler, herunder mundbind.
Det kan ikke udelukkes, at der i fremtiden vil ske udbrud
i Danmark af smitsomme sygdomme, der vil kunne belaste
samfundsstrukturerne, herunder på ny udfordre vareforsy‐
ningen. Der er derfor efter Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse fortsat et behov for en hjemmel til at kunne sikre
forsyningen af f.eks. personlige smitteforebyggende midler,
herunder hånddesinfektion, visirer og mundbind, og andre
værnemidler eller opretholdelse af en tilstrækkelig dagligva‐
reforsyning.
Det foreslås, at vedkommende minister i situationer med
udbredelse af eller fare for udbredelse af en samfundskritisk
sygdom her i landet bemyndiges til at fastsætte regler for
hele eller dele af landet om særlige foranstaltninger med
henblik på at sikre forsyningen af varer. Regler i medfør af
bestemmelsen vil kunne fravige anden lovgivning.
Bestemmelsen kan bl.a. anvendes til at forlænge gyldig‐
hedstiden på kørekort til køretøjer, der hovedsageligt anven‐
des til varetransport eller erhvervsmæssig personbefordring,
og fravigelse af forbud mod udlån af chauffører mellem
virksomheder med tilladelse til godskørsel for fremmed reg‐
ning, hvis det findes nødvendigt. Det vil desuden kunne bli‐
ve relevant f.eks. at pålægge danske importører, fabrikanter
og distributører at opbygge eller ændre deres lagre eller på
anden vis medvirke til at sikre adgang til relevante varer af
hensyn til håndteringen af en fremtidig epidemi.
Det bemærkes, at ovennævnte alene er eksempler på,
hvordan bestemmelsen kan udmøntes.
For så vidt angår lægemidler vil foranstaltninger til for‐
syning heraf være omfattet af den foreslåede § 67, nr. 1,
hvorefter § 76 i lov om lægemidler ændres med henblik på,
at bestemmelserne, der skal sikre forsyningen af lægemidler,
kan anvendes uanset om forsyningen bliver påvirket af en
epidemi, krig, naturkatastrofe, terror eller lignende.
Der henvises i den forbindelse til afsnit 4, det foreslåede §
67, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Da konsekvenserne ved udmøntningen af bestemmelsen
kan være indgribende og byrdefulde for særligt erhvervsli‐
vet, vil iværksættelse af foranstaltninger for at sikre vare‐
forsyningen kunne afgrænses geografisk i de tilfælde, hvor
det ikke måtte være nødvendigt at indføre landsdækkende
regler. Dermed kan det lettere sikres, at iværksættelse af for‐
anstaltninger af hensyn til vareforsyningen kun forekommer
i det omfang, det vurderes at være nødvendigt.
Ved at præcisere, at bemyndigelsen alene kan anvendes
i forbindelse med håndteringen af en samfundskritisk syg‐
dom, afgrænses anvendelsesområdet desuden klart til de
situationer, hvor en smitsom sygdom udgør en risiko for
samfundsstrukturerne og dermed gør det relevant at sikre
opretholdelse af vareforsyningen.
Der henvises til den foreslåede § 58 og bemærkningerne
hertil.
Det bemærkes, at hvis der efter regler fastsat i medfør af
den foreslåede bestemmelse måtte blive truffet foranstaltnin‐
ger, der vil være at anse for ekspropriative, vil der efter den
foreslåede § 60 skulle ydes fuldstændig erstatning til den
eller de berørte personer.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0080.png
80
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. den foreslåede § 54.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndi‐
gelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen, jf. afsnit 2.2.2.2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
endvidere være omfattet af ordningen for parlamentarisk
kontrol, jf. afsnit 2.2.2.1 og 2.2.2.3-2.2.2.5. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge reglerne
for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med
en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reg‐
lerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes,
hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil ind‐
stillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. afsnit
2.2.2.6.
2.7.6. Fravigelse af regler om kundgørelse af retsforskrifter
i Lovtidende
2.7.6.1. Gældende ret
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om udgivelsen af en Lovti‐
dende (lovtidendeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af
10. august 2016, at alle love og kongelige anordninger ind‐
føres i Lovtidende. Det følger endvidere af lovens § 2, stk.
1, at dette gælder, uanset om forskrifterne vedkommer hele
riget eller kun enkelte landsdele, byer eller egne eller dele af
befolkningen.
Efter lovtidendelovens § 2, stk. 2, gælder kravet om kund‐
gørelse i Lovtidende desuden for alle ministerielle bekendt‐
gørelser.
Endelig fremgår det af § 4 i lovtidendeloven, at der ikke
er krav om kundgørelse i Lovtidende for regler udstedt af en
stedlig myndighed. Disse regler kan således offentliggøres
lokalt, f.eks. med skiltning, offentliggørelse i dagspressen og
på den relevante politikreds’ hjemmeside.
Lovtidendelovens kundgørelsesordning kan fraviges, hvis
der ved lov udtrykkeligt bestemmes en anden kundgørelses‐
måde enten for loven alene eller med fremtidig generel virk‐
ning. Det forudsættes derudover, at den lov, som fraviger
lovtidendeloven, fastsætter, hvilken alternativ kundgørelses‐
måde, der skal gælde.
Det bemærkes, at det følger af § 1 i cirkulære nr. 27 af
28. februar 1996 om ministeriernes pligtaflevering til Rets‐
information (pligtafleveringscirkulæret), at alle love, lovbe‐
kendtgørelser, anordninger, bekendtgørelser, cirkulærer, cir‐
kulæreskrivelser, vejledninger m.v. samt administrative af‐
gørelser af principiel karakter skal indlægges i Retsinforma‐
tion. Videre følger det af § 2, stk. 3, 1. pkt., i cirkulæret, at
forskrifter skal indlægges i Retsinformation, selv om de ikke
offentliggøres i Lov- eller Ministerialtidende.
I den gældende epidemilov er der ikke udtrykkelig hjem‐
mel til at fravige kravet om kundgørelse i Lovtidende. Der
er dog i den gældende epidemilov flere bestemmelser, sås‐
om § 6, stk. 1, 4. pkt., og § 6 a, 2. pkt., der indeholder en
generel adgang til at fravige anden lovgivning.
2.7.6.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der
bør indføres en adgang til at fravige kravet om kundgørelse
i Lovtidende for regler udstedt med hjemmel i de foreslåede
§ 24, stk. 1, og §§ 30, 32, 34 og 35-37, når disse regler alene
skal gælde dele af landet.
En fravigelse af kravet om kundgørelse i Lovtidende vil
muliggøre en hurtigere og mere målrettet kundgørelsesord‐
ning, hvilket betyder, at der hurtigere kan iværksættes nød‐
vendige tiltag.
Baggrunden for forslaget er, at håndteringen af covid-19
har vist et behov for hurtigt at kunne iværksætte og justere
lokale tiltag for at bremse lokale smitteudbrud. Dette gælder
særligt, når der er tale om meget hyppige lokaler justeringer,
ligesom der også vil være et stort behov for at hurtigt at
kunne ophæve indsatser, så snart de lokale forhold gør dette
muligt. Sådanne hyppige og ofte hastende lokale ændringer
af f.eks. et forsamlingsforbud vil således ikke være egnede
til at blive kundgjort i Lovtidende hver gang, der sker en
justering, fordi kravet om kundgørelse i Lovtidende indebæ‐
rer en proces, som kan betyde, at det i visse situationer ikke
vil være muligt at give reglerne den ønskede tilstrækkelig
hurtige ikrafttræden.
Det forudsættes med den forslåede ordning, at kravet om
kundgørelse i Lovtidende alene fraviges, når der er tungtve‐
jende grunde, der taler for at benytte en anden kundgørelses‐
ordning. Dette kan eksempelvis være hensynet til en hurtig
ikrafttræden, hvor det skønnes, at en mere målrettet kundgø‐
relsesordning er mest hensigtsmæssig.
Det foreslås endvidere, at vedkommende minister efter
forhandling med justitsministeren har en pligt til at fastsætte
regler om, hvordan oplysning om regler, der ikke indføres i
Lovtidende, kan fås.
Forslaget indebærer, at reglerne, der ikke kundgøres i
Lovtidende, skal offentliggøres på anden vis, og at der skal
fastsættes regler herom.
Det forudsættes, at denne offentliggørelse vil være mål‐
rettet den kreds, som vurderes at måtte blive berørt af
reglerne. Det forudsættes desuden, at den valgte offentlig‐
gørelsesmåde udgør en autoritativ kilde til sikker viden
om retsreglernes nøjagtige ordlyd. Kilden vil skulle være
troværdig og pålidelig for borgerne. Der vil således f.eks.
kunne ske offentliggørelse på vedkommende ministeriums
hjemmeside eller på relevante kommuners eller regioners
hjemmesider. Der vil ligeledes kunne ske offentliggørelse
på centrale tværgående offentlige hjemmesider som f.eks.
coronasmitte.dk eller lignende samt i lokalaviser m.v.
Det bemærkes, at forskrifter, som efter forslaget undtages
fra reglerne om kundgørelse i Lovtidende, fortsat skal ind‐
lægges i Retsinformation, selv om de ikke offentliggøres i
Lov- eller Ministerialtidende, jf. herved § 2, stk. 3, i pligtaf‐
leveringscirkulæret.
Der henvises til den foreslåede § 59 og bemærkningerne
hertil.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0081.png
81
2.8. Klageadgang
2.8.1. Gældende ret
Efter de almindelige forvaltningsretlige principper om ad‐
ministrativ rekurs kan en afgørelse truffet af en underordnet
myndighed påklages til en overordnet myndighed, ligesom
der normalt vil være rekurs til den delegerende myndighed,
hvor der er sket delegation af kompetence fra en myndighed
til en anden.
Kommuner og regioner står som selvstændige forvalt‐
ningsmyndigheder ikke i noget almindeligt underordnelses‐
forhold til nogen anden forvaltningsmyndighed. Det kom‐
munale og regionale tilsyn, der viger i det omfang, der er
en anden klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling
til sagen, fører tilsyn med, at kommunerne og regionerne
overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder. Det kommunale og regionale tilsyn varetages
af Ankestyrelsen med Social- og Indenrigsministeriet som
overordnet tilsynsmyndighed, jf. kapitel VI og VII i lov om
kommunernes styrelse. Ankestyrelsen beslutter selv, om der
er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, mens
ministeriet ikke i almindelighed er klageinstans over for
Ankestyrelsen som led i tilsynet.
Efter epidemilovens § 1, stk. 2, kan sundheds- og ældre‐
ministeren bemyndige andre myndigheder, herunder de epi‐
demikommissioner, der er nævnt i kapitel 2, til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Sundheds- og ældreministeren kan efter bestemmelsen bå‐
de bemyndige myndigheder under Sundheds- og Ældremini‐
steriet og myndigheder under andre ministerier til at udøve
de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældremini‐
steren kan endvidere i regler, der fastsættes i medfør af
loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjel‐
serne ifølge de pågældende regler.
Efter § 1, stk. 3, i epidemiloven, kan sundheds- og ældre‐
ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse i medfør
af stk. 2. Efter bestemmelsen kan der fastsættes regler om,
at afgørelser skal kunne påklages til en anden myndighed
end Sundheds- og Ældreministeriet. Bestemmelsen kan ikke
anvendes til helt eller delvis at afskære klageadgang, således
at afgørelser hverken kan påklages til Sundheds- og Ældre‐
ministeriet eller andre myndigheder.
2.8.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksom på, at Sty‐
relsen for Patientsikkerhed foreslås tillagt kompetence til at
kunne påbyde enkeltpersoner at lade sig undersøge, indlæg‐
ge, isolere og behandle, ligesom Styrelsen for Patientsikker‐
hed vil kunne tillade, at der anvendes magt for at kunne gen‐
nemføre disse påbud. Ministeriet er endvidere opmærksomt
på, at Styrelsen for Patientsikkerhed med forslaget vil kunne
påbyde blandt andre kommunalbestyrelser og regionsråd at
gennemføre en række foranstaltninger.
Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse
afgørende for retssikkerheden, at personer, der påbydes af‐
gørelse om en individuel foranstaltning, har mulighed for at
klage.
Det er i den forbindelse vigtigt for Sundheds- og Æl‐
dreministeriet, at et nyt ankenævn bliver uafhængigt af in‐
struktioner fra ministeriet eller andre om den enkelte sags
behandling eller afgørelse, og at det sammensættes af repræ‐
sentanter fra faglige organisationer og af lægmænd.
Ankenævnet for Epidemiloven foreslås således at behand‐
le klager over afgørelser truffet efter denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf.
Dette gælder både afgørelser truffet af Styrelsen for Pati‐
entsikkerhed, regioner eller kommuner eller andre myndig‐
heder, herunder myndigheder der i regler fastsat i medfør af
loven gives kompetence til at træffe afgørelser.
Omfattet af klageadgangen vil bl.a. være påbud overfor
enkeltpersoner efter det foreslåede § 13, § 14, stk. 1, § 15
stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20.
Ankenævnet for Epidemiloven foreslås at skulle påse, om
betingelserne for afgørelsen er opfyldt.
Det foreslås, at ankenævnet kan træffe afgørelse om at
tiltræde eller omgøre afgørelsen, eller hjemvise sagen til for‐
nyet behandling. Ankenævnet foreslås ligeledes at kunne af‐
vise sager uden realitetsbehandling, f.eks. ved overskridelse
af frister for indgivelse af klagen, eller hvis der klages over
afgørelser, som falder uden for ankenævnets kompetence.
Det foreslås endvidere, at ankenævnet i de sager, hvor den
påklagede afgørelse er ophævet, kan udtale om betingelser‐
ne for afgørelsen var opfyldt, da afgørelsen blev truffet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det udtrykkeligt i epi‐
demiloven anføres, at anvendelse af alle foranstaltninger
skal være nødvendig, så kortvarig som mulig og stå i rime‐
ligt forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst
indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal altid
anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet,
og foranstaltninger skal ophæves, når det ikke længere er
nødvendigt at opretholde disse.
Det foreslås, at en klage til ankenævnet ikke har opsætten‐
de virkning.
Det foreslås endvidere, at nævnets afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmel‐
sen betyder, at ankenævnets afgørelser ikke vil kunne påkla‐
ges til eksempelvis Sundheds- og Ældreministeriet.
Det foreslås, at Styrelsen for Patientklager stiller sekretari‐
atsbistand til rådighed for nævnet.
Det bemærkes hertil, at retten til aktindsigt efter offent‐
lighedsloven ikke vil omfatte dokumenter, der udveksles i
forbindelse med, at Styrelsen for Patientklager udfører se‐
kretariatsopgaver for ankenævnet, jf. offentlighedslovens §
27, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås, at formanden for Ankenævnet for Epidemilo‐
ven kan træffe afgørelse i sager, der skønnes ikke at give
anledning til tvivl.
Det foreslås derudover, at sundheds- og ældreministeren
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0082.png
82
kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter regler
udstedt i medfør af denne lov, i stedet kan påklages til en
anden administrativ myndighed end Ankenævnet for Epide‐
miloven. Dette gælder således også klager over afgørelser,
der er truffet i henhold til bemyndigelse i medfør af det
foreslåede § 1, stk. 3. Baggrunden for dette forslag er, at det
kan være hensigtsmæssigt at henlægge klagekompetencen til
sædvanlige klagemyndigheder på et område.
Dette vil gælde politiets afgørelser, der kan påklages til
Rigspolitiet. Ligeledes vil det i regler fastsat i medfør af
loven kunne fastsættes, at Rigspolitiets afgørelser ikke kan
påklages til Justitsministeriets departement. Dette svarer til,
hvad der følger af retsplejelovens § 109, stk. 2, hvorefter
rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truf‐
fet af politidirektørerne ikke kan påklages til justitsministe‐
ren.
Nævnets afgørelser vil kunne indbringes for domstolene,
jf. grundlovens § 63.
Den foreslåede bestemmelse sikrer således, at afgørelser
truffet efter loven eller regler fastsat i medfør af loven kan
påklages, og samtidig sikres det, at dette vil kunne ske til
sædvanlige klageinstanser på et område, og derudover sikres
det, at klageadgangen hviler på et toinstansprincip.
Det foreslås, at Ankenævnet for Epidemiloven skal bestå
af en formand, der er dommer og fire beskikkede medlem‐
mer.
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren udpeger
nævnets formand, og beskikker de fire medlemmer efter
indstilling fra Advokatrådet, Danske Patienter, Lægeforenin‐
gen og Dansk Arbejdsgiverforening. Der beskikkes ét med‐
lem efter indstilling fra hver organisation. Det foreslås
endvidere, at sundheds- og ældreministeren udpeger efter
samme fremgangsmåde en næstformand og stedfortrædere
for medlemmerne.
Formanden og medlemmer af nævnet, der ikke udfører
hvervet som led i deres tjenestelige arbejde, ydes vederlag
og godtgørelse for befordring i lighed med ikke-statsansatte,
der modtager særskilt vederlag.
Ankenævnet foreslås selv at skulle drage omsorg for sa‐
gens oplysning. Ankenævnets afgørelser træffes på grundlag
af officialprincippet. Det påhviler således nævnet en pligt til
selv at oplyse sagen i fornødent omfang, både for så vidt
angår det retlige som det faktiske grundlag. Ankenævnet vil
i den forbindelse kunne træffe bestemmelse om tilvejebrin‐
gelse af eventuelle sagkyndige erklæringer m.v.
Klager til Ankenævnet for Epidemiloven foreslås at skulle
være indgivet inden fire uger efter det tidspunkt, hvor klager
har fået meddelelse om afgørelsen om påbud. Det foreslås,
at der i ganske særlige tilfælde kan dispenseres fra denne
frist.
Det bemærkes hertil, at såfremt en klage indgives, inden
lovforslaget træder i kraft, kan den ikke behandles af anke‐
nævnet. Der vil således alene være mulighed for at behandle
klager over afgørelser truffet i medfør af denne lov.
Det foreslås endvidere, at klager, der indgives til anke‐
nævnet, som udgangspunkt skal indgives ved anvendelse af
den digitale løsning, som Styrelsen for Patientklager stiller
til rådighed (digital selvbetjening), medmindre Styrelsen for
Patientklager finder, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at klageren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, eller der foreligger helt ekstraordinære situa‐
tioner, hvor omstændighederne ved klagen eller Styrelsen
for Patientklagers forhold gør, at der ikke kan indgives en
klage til Ankenævnet for Epidemiloven ved anvendelse af
den digitale selvbetjeningsløsning.
Udgangspunktet er således, at klager skal indgives til an‐
kenævnet ved anvendelse af den digitale løsning, som Sty‐
relsen for Patientklager stiller til rådighed.
2.9. Domstolsprøvelse
2.9.1. Gældende ret
Efter epidemilovens § 20 skal sundheds- og ældreministe‐
ren ved pålæg i medfør af §§ 5, 7, 12 og 16, som har
karakter af frihedsberøvelse, og ved afslag på anmodning
om ophævelse af sådanne pålæg, give den pågældende vej‐
ledning om adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse.
Det beror på en konkret vurdering, om en foranstaltning
har karakter af frihedsberøvelse.
Det følger af grundlovens § 71, stk. 6, at lovligheden af
en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er
besluttet af en domstol, og som ikke har hjemmel i udlæn‐
dingelovgivningen, skal indbringes for domstolene, hvis den
frihedsberøvede anmoder herom.
Det følger af forarbejderne til epidemiloven, at lovlig‐
heden af indgreb, der indebærer frihedsberøvelse, f.eks.
tvangsindlæggelse efter den gældende bestemmelse i epide‐
milovens § 5, efter begæring vil skulle forelægges domstole‐
ne. Frihedsberøvelse, der foretages med hjemmel i epidemi‐
loven, vil kunne indbringes for domstolene efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a, jf. Folketingstidende 2019-20,
tillæg A, L 133 som fremsat, side 13.
Det følger af retsplejelovens § 469, stk. 1, 1. pkt., at hvis
den, der administrativt er berøvet sin frihed, eller den, som
handler på hans vegne, begærer, at frihedsberøvelsens lov‐
lighed prøves af retten, skal den myndighed, som har beslut‐
tet frihedsberøvelsen eller nægtet at ophæve den, forelægge
sagen for byretten på det sted, hvor den frihedsberøvede har
bopæl (hjemting), jf. retsplejelovens § 235.
Efter retsplejelovens § 469, stk. 2, 1. pkt., skal forelæg‐
gelsen for retten finde sted inden 5 søgnedage efter begærin‐
gens fremsættelse og sker ved fremsendelse af sagens akter
med fornødne oplysninger om den beslutning, hvis lovlig‐
hed kræves prøvet, herunder angivelse af den bestemmelse, i
medfør af hvilken beslutningen er truffet, en kortfattet rede‐
gørelse for de omstændigheder, der påberåbes som grundlag
for den, og henvisning til de i sagen foreliggende bevislighe‐
der, der vil kunne have betydning for rettens afgørelse. Ind‐
bringes sagen for en domstol, der ikke er rette værneting,
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0083.png
83
henviser dommeren sagen til rette værneting, jf. § 469, stk.
2, 2. pkt.
Begæring om sagens indbringelse for retten hindrer ikke
frihedsberøvelsens iværksættelse eller opretholdelse, med‐
mindre retten bestemmer det, jf. retsplejelovens § 469, stk.
3.
Efter retsplejelovens § 469, stk. 4, 1. pkt., skal begæring
om sagens indbringelse for retten fremsættes inden fire uger
efter frihedsberøvelsens ophør. Senere fremsættelse af be‐
gæringen kan undtagelsesvis tillades af retten indtil 6 måne‐
der efter frihedsberøvelsens ophør, jf. § 469, stk. 4, 2. pkt..
2.9.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Epidemiloven indeholder alene en pligt for sundheds- og
ældreministeren til at vejlede om adgangen til domstolspr‐
øvelse i forbindelse med pålæg efter loven, der har karakter
af frihedsberøvelse og ved afslag om ophævelse af sådanne
pålæg.
Det er således efter de gældende regler op til den enkelte
at anmode myndighederne om at indbringe et påbud efter
loven, der har karakter af frihedsberøvelse, for retten til
prøvelse.
Med den foreslåede § 14 om indlæggelse, § 15 om iso‐
lation, § 21 om dørlåsning m.v. og § 26 om afspærring
af områder vil Styrelsen for Patientsikkerhed kunne træffe
afgørelser og meddele påbud, der efter en konkret vurdering
vil kunne have karakter af frihedsberøvelse.
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at der af retssikker‐
hedsmæssige hensyn bør indføres en automatisk domstolspr‐
øvelse af sådanne afgørelser og påbud. Det vil herefter ikke
være et krav, at den pågældende eller dennes repræsentant
anmoder om, at sagen indbringes for retten, idet Styrelsen
for Patientsikkerhed vil skulle indbringe sagerne for retten,
uanset om der fremsættes anmodning herom.
Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal ind‐
bringe sagen for retten inden 5 søgnedage efter, at styrelsen
har truffet afgørelse eller meddelt påbud efter de foreslåe‐
de §§ 14, 15, 21 og 26. Det svarer bl.a. til den frist, der
ifølge retsplejelovens § 469, stk. 2, gælder for at indbringe
sager om administrativt bestemt frihedsberøvelse for retten i
tilfælde, hvor indbringelse skal ske efter begæring.
Det foreslås endvidere, at indbringelsen skal ske efter reg‐
lerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af admini‐
strativt bestemt frihedsberøvelse.
Som det fremgår af afsnit 2.4.4 foreslås det, at sundheds-
og ældreministeren skal kunne fastsætte regler om, at per‐
soner, som har befundet sig et bestemt sted, deltaget i en
forsamling, ved et arrangement, en begivenhed eller lignen‐
de, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af en sund‐
hedsperson eller isolere i en egnet facilitet.
Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren
efter forhandling med vedkommende ministre skal kunne
fastsætte regler om, at personer, der ankommer til landet
fra eller har bopæl i nærmere angivne lande, skal fremvise
dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt al‐
ment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig
undersøge for, om de pågældende har en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at
de om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på
et sygehus, jf. lovforslagetsafsnit 2.5.2.
Disse bemyndigelsesbestemmelser vil afhængig af den
konkrete udmøntning kunne indebære foranstaltninger, der
efter en konkret vurdering vil kunne have karakter af fri‐
hedsberøvelse.
Modsat de konkrete afgørelser og påbud, der er nævnt
oven for, og som træffes eller meddeles direkte i medfør af
loven, vil de regler, der fastsættes i medfør af bemyndigel‐
sesbestemmelserne, kunne vedrøre en bredere og ubestemt
kreds af personer. Der vil således eksempelvis i medfør af
bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende personer, der har
deltaget i en bestemt begivenhed m.v., kunne fastsættes
regler om pligt til undersøgelse og isolation, der omfatter
personer, som det ikke er muligt på forhånd at identifice‐
re. Det foreslås derfor, at der ikke skal gælde en pligt for
myndighederne til automatisk at indbringe foranstaltninger
efter disse bemyndigelsesbestemmelser, der har karakter af
frihedsberøvelse, for retten.
Lovligheden af foranstaltninger, der har karakter af fri‐
hedsberøvelse, vil derimod efter begæring skulle forelægges
domstolene, jf. grundlovens § 71, stk. 6.
Af retssikkerhedsmæssige grunde foreslås der indsat en
udtrykkelig bestemmelse i loven herom. Det foreslås såle‐
des, at sundheds- og ældreministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, efter anmodning fra den person, foran‐
staltningen vedrører, eller dennes repræsentant, skal indbrin‐
ge foranstaltninger efter de nævnte bemyndigelsesbestem‐
melser, som har karakter af frihedsberøvelse, for retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af admi‐
nistrativt bestemt frihedsberøvelse.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 64 og bemærk‐
ningerne hertil.
2.10. Ekspropriation
2.10.1. Gældende ret
Det følger af epidemilovens § 27, stk. 1, at sundheds- og
ældreministeren til brug for gennemførelse af foranstaltnin‐
ger efter epidemiloven eller regler fastsat i medfør heraf kan
iværksætte ekspropriation af privat ejendom.
Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter epidemilo‐
ven eller regler fastsat i medfør heraf et ekspropriativt ind‐
greb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte
ejere, jf. epidemilovens § 27, stk. 2.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 208 af 17. marts
2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsom‐
me og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foran‐
staltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sik‐
ring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.).
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0084.png
84
dende 2019-20, tillæg A, L 133 som fremsat, side 36, vil
det afhænge af en samlet vurdering, om anvendelsen af den
pågældende bestemmelse i konkrete tilfælde vil være udtryk
for et ekspropriativt indgreb. Det fremgår endvidere, at der
i medfør af bestemmelsen vil kunne iværksættes ekspropri‐
ation af både fysiske og juridiske personers ejendom, jf.
Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 133 som fremsat,
side 35.
2.10.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er afgørende for Sundheds- og Ældreministeriet, at
det sikres, at myndighederne fortsat har de muligheder, som
måtte vise sig nødvendige for at forebygge, inddæmme og
bekæmpe smitsomme sygdommes udbredelse i landet. Det
gælder både sygdomme, som der er allerede er viden om
håndteringen af, men også sygdomme, som endnu ikke er
kendte, og hvis udbredelse kan medføre betydelige konse‐
kvenser for den enkelte person og for samfundet som hel‐
hed.
Det er således Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse,
at den gældende adgang til at iværksætte ekspropriation af
privat ejendom til brug for gennemførelse af foranstaltnin‐
ger efter epidemiloven eller regler fastsat i medfør af epide‐
miloven, hvorefter der gives fuld erstatning for indgreb af
ekspropriativ karakter, bør videreføres.
Epidemilovens § 27 foreslås således videreført uden æn‐
dringer i forhold til gældende ret. Det betyder, at det fore‐
slås, at sundheds- og ældreministeren til brug for gennem‐
førelse af foranstaltninger efter epidemiloven eller regler
fastsat i medfør heraf skal kunne iværksætte ekspropriation
af privat ejendom. Videre foreslås det, at der i tilfælde af
ekspropriation vil skulle ydes fuld erstatning til de berørte
ejere.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke er til hin‐
der for, at der fortsat vil kunne indgås politiske aftaler og
lignende, som bl.a. indeholder økonomiske hjælpepakker til
berørte virksomheder, lønmodtagere, selvstændigt erhvervs‐
drivende m.fl., som oplever omsætningsnedgang som følge
af foranstaltninger efter lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7.1.4 om grundlovens § 73,
den foreslåede § 60 og bemærkningerne hertil.
3. Ændringer af sundhedsloven om udlån af sundhedsfagligt
udstyr m.v. til udlandet
3.1. Gældende ret
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til, at regions‐
råd og kommunalbestyrelser kan yde donation eller udlåne
sundhedsfagligt udstyr m.v. til udlandet.
Under covid-19 blev der med Finansudvalgets tilslutning
tilført midler til, at Sundheds- og Ældreministeriet kunne
overtage respiratorer fra regionerne med henblik på at udlå‐
ne respiratorerne som støtte til andre lande.
Sundheds- og ældreministeren kan i medfør af sundheds‐
lovens § 78, stk. 2, fastsætte regler om, at et regionsråd mod
betaling kan tilbyde behandlinger og ydelser på regionens
sygehuse, herunder udlejning af lokaler og udstyr til offent‐
lige myndigheder og private virksomheder. Denne bemyndi‐
gelse er bl.a. udmøntet ved bekendtgørelse nr. 170 af 5.
februar 2017 om regionsrådenes levering af sygehusydelser
m.v. til og samarbejde med offentlige myndigheder og pri‐
vate virksomheder. Regionsrådet kan i medfør af bekendt‐
gørelsens § 10, stk. 1, udnytte sygehusenes overkapacitet
ved at tilbyde sygehusydelser til udenlandske sygehusmyn‐
digheder og sygeforsikringskasser, såfremt et tilbud herom
forinden er givet til de andre regionsråd, og de har afvist
tilbuddet. Det er en betingelse for udnyttelse af overkapaci‐
tet, at regionsrådets sygehuse ikke er dimensioneret med
dette formål for øje, samt at overkapaciteten af hensyn til
løsningen af sygehusopgaven ikke kan afskaffes. Regionsrå‐
det opkræver efter bestemmelsens stk. 2, en betaling af de
udenlandske sygehusmyndigheder og sygeforsikringskasser
svarende til markedspris for den pågældende ydelse. Udlån
af sundhedsfagligt udstyr til udlandet omfattes ikke af denne
mulighed.
3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der er fra regeringens side et bredt ønske om at hjælpe
andre lande, især under sundhedskriser.
Sundheds- og Ældreministeriet er bekendt med, at nog‐
le regioner i løbet af den første tid med udbredelse af
covid-19-epidemien har indkøbt respiratorer til behandling
af patienter med Coronavirussygdom 2019 (covid-19), som
der har vist sig ikke at være behov for at tage i brug i
Danmark. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse,
at de overskydende respiratorer dermed med fordel kunne
have været udlånt som støtte til andre lande.
Sundheds- og Ældreministeriet er imidlertid opmærksomt
på, det ikke efter gældende ret er muligt for hverken regi‐
onsråd eller kommunalbestyrelser at foretage et sådant udlån
til støtte for andre lande.
Sundheds- og Ældreministeriet finder det ikke hensigts‐
mæssigt, at staten med henblik på at hjælpe andre lande i
sådanne situationer dermed er nødt til at overtage eller købe
sundhedsfagligt udstyr m.v. fra regionerne for derefter at
udlåne det til andre lande.
Det er således efter Sundheds- og Ældreministeriets vur‐
dering behov for mere fleksible rammer for regionsrådenes
og kommunalbestyrelsernes muligheder for udlån af sund‐
hedsfagligt udstyr m.v. til udlandet. Denne fleksibilitet skal
sikre, at det bliver muligt hurtigt at kunne få det oversky‐
dende udstyr sendt til udlandet, som har behov for hjælp.
Der bør således efter Sundheds- og Ældreministeriets op‐
fattelse etableres mulighed for, at regionsråd og kommunal‐
bestyrelser kan indgå aftaler med myndigheder og organisa‐
tioner her i landet og i udlandet om at yde donation eller
udlåne sundhedsfagligt udstyr, personelbidrag m.v.
Det foreslås derfor, at der tilvejebringes entydig hjemmel
til, at både regionsråd og kommunalbestyrelser selv får mu‐
lighed for direkte at indgå aftaler om at yde donation eller
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0085.png
85
udlån af sundhedsfagligt udstyr, personelbidrag m.v. til ud‐
landet i særlige situationer.
Med særlige situationer forstås ekstraordinære begiven‐
heder såsom naturkatastrofer, epidemier, pandemier, terror‐
handlinger, krig eller lignende.
Udlånet vil typisk kunne arrangeres som et tidsbegrænset
udlån med mulighed for forlængelse og mulighed for hjem‐
tagelse af det sundhedsfaglige udstyr m.v., hvis der opstår et
nationalt behov.
Donation kan være relevant i tilfælde, hvor der er tale om
sundhedsfagligt udstyr, værnemidler m.v., som vanskeligt
kan leveres tilbage eller udstyr, som ikke længere vurderes
at have nogen værdi eller anvendelsesmulighed efter endt
udlån.
Udsendelse af personelbidrag vil efter forslaget være mu‐
lig i situationer, hvor der er mangel på sundhedspersonel i
udlandet i særlige situationer, og hvor der er den nødvendige
personelkapacitet her i landet. Det vil også være muligt at
udsende teknisk personel til brug for opsætning, vedligehol‐
delse og reparation af udlånt eller doneret sundhedsfagligt
udstyr.
Der vil kunne ydes udlån eller donation både i situationer,
hvor staten anmoder regionrådet eller kommunalbestyrelsen
om at yde donation eller tidsbegrænset udlån af sundheds‐
fagligt udstyr, personelbidrag m.v., og i situationer, hvor re‐
gionsrådene og kommunalbestyrelserne af egen drift ønsker
at iværksætte en donation eller et udlån.
4. Ændringer af lægemiddelloven
lægemiddelberedskabet
om
styrkelse
af
af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer og i
tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.
Bekendtgørelsen finder anvendelse i forsyningsmæssige
nødsituationer og i tilfælde af ulykker og katastrofer, her‐
under krigshandlinger, og bekendtgørelsen gælder forud
for modstridende lovgivning. Bekendtgørelsen forudsætter
således, at sådanne situationer skal være indtruffet, før be‐
kendtgørelsen kan finde anvendelse. Ligeledes følger det af
bekendtgørelsen, at den alene gælder for lagre af lægemid‐
ler samt importører af lægemidler, lægemiddelgrossister og
-fremstillere.
Aktiveres lægemiddelberedskabet, følger det af bekendt‐
gørelsens § 3, stk. 1, uden nærmere beslutning herom,
at importører af lægemidler og lægemiddelgrossister skal
nedbringe deres lagre af lægemidler til et minimum ved
distribution til apoteker m.v. Lægemiddelgrossister må efter
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, alene have et lager, med hvad
der svarer til 45 dages normalt forbrug.
I helt særlige tilfælde kan Sundhedsstyrelsen efter § 4
i bekendtgørelsen beslutte, at virksomhederne skal sprede
deres lagre på en nærmere angiven måde i stedet. Denne
beslutning skal godkendes af sundheds- og ældreministe‐
ren, hvorefter Sundhedsstyrelsen skal meddele Lægemiddel‐
styrelsen beslutningen. Endelig skal Lægemiddelstyrelsen
udstede påbud til de konkrete virksomheder i overensstem‐
melse med Sundhedsstyrelsen beslutning. Overtrædelse af
bekendtgørelsens §§ 3 og 4 kan straffes med bøde.
Bekendtgørelse om spredning af lægemiddellagre supple‐
res af bekendtgørelse nr. 941 af 19. september 2008 om ud‐
levering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer
og i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshand‐
linger, som senere ændret. I bekendtgørelsen er der fastsat
en række regler, der skal forhindre hamstring og underbygge
en eventuel nødvendig rationering af lægemidler. Bekendt‐
gørelsen er, modsat bekendtgørelse nr. 940 af 16. september
2008, ikke udstedt med hjemmel i § 76 i lov om lægemidler,
men derimod med hjemmel i en række øvrige bemyndigel‐
sesbestemmelser i lov om lægemidler, lov om apoteksvirk‐
somhed og beredskabsloven.
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved forsyningsmæssi‐
ge nødsituationer og i tilfælde af ulykker og katastrofer,
herunder krigshandlinger, for alle apoteker i Danmark. Be‐
kendtgørelsen aktiveres uden nærmere beslutning herom i
en sådan situation.
Aktiveres bekendtgørelsen, må apotekerne kun udlevere
receptpligtige lægemidler i en mængde til 14 dages brug,
uanset hvilken mængde der er ordineret af receptudstede‐
ren. Såfremt lægemidlet ikke effektivt kan opdeles, skal
apoteket udlevere den mindst mulige mængde af det recept‐
pligtige lægemiddel.
Sundhedsstyrelsen, der efter § 2 i bekendtgørelsen koor‐
dinerer lægemiddelberedskabet, kan dog efter bekendtgørel‐
sens § 3 træffe beslutning om, at apotekerne kun må udleve‐
re receptpligtige lægemidler til en kortere periode end 14
dage og kun må udlevere receptpligtige lægemidler til en
nærmere angiven patientgruppe. Sundhedsstyrelsens beslut‐
4.1. Gældende ret
Efter lægemiddellovens § 76 kan sundheds- og ældremi‐
nisteren fastsætte regler om en række pligter for virksomhe‐
der, der har en tilladelse efter lovens § 39, stk. 1, som f.eks.
lægemiddelgrossister og -fremstillere m.v. til i forsynings‐
mæssige nødsituationer og i tilfælde af ulykker og katastro‐
fer, herunder krigshandlinger, at træffe foranstaltninger med
henblik på opretholdelsen af forsyningen af lægemidler.
Det følger af § 76, stk. 2, at sådanne regler kan omhand‐
le virksomheders pligt til at sprede varebeholdninger af
lægemidler, som indgår i virksomhedernes normale aktivi‐
teter. Der kan hertil fastsættes regler om betalings- og leve‐
ringsbetingelser for lægemidler, der spredes efter de fastsatte
regler.
Medfører de regler, der fastsættes efter stk. 1, eller et
påbud udstedt af Lægemiddelstyrelsen i medfør af reglerne,
økonomisk tab for en virksomhed, er staten erstatningsan‐
svarlig efter lovgivningens almindelige regler. Efter bestem‐
melsens stk. 4 kan sundheds- og ældreministeren ansætte
erstatningen i overensstemmelse med regler, der kan fastsæt‐
tes af ministeren, hvis ikke der er overenskomst om erstat‐
ningen. Der er i dag ikke udstedt regler i medfør af stk. 4.
Lægemiddellovens § 76, stk. 1, er i dag udmøntet i be‐
kendtgørelse nr. 940 af 16. september 2008 om spredning
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0086.png
86
ning herom skal godkendes af sundheds- og ældreministe‐
ren. Beslutningen skal herefter meddeles Lægemiddelstyrel‐
sen, der skal effektuere beslutningen over for alle landets
apoteker. Hvis rationeringen ikke overholdes, kan apoteket
straffes med bøde.
Ved aktiveringen af lægemiddelberedskabet kan apoteker‐
ne samtidig, efter apotekets egen beslutning, vælge at be‐
grænse udleveringen af ikke-receptpligtige lægemidler til
den mindste pakning, som apoteket har på lager eller i
en mængde, der svarer til 14 dages forbrug. Apoteket kan
samtidig nægte udlevering af ikke-receptpligtige lægemidler
til personer, der konkret af apoteket ikke skønnes at have
et aktuelt behov for lægemidlet. Sundhedsstyrelsen kan efter
de gældende regler ikke træffe beslutninger om en anden
udleveringspraksis for ikke-receptpligtige lægemidler.
For at kunne leve op til forpligtelsen om at udlevere læge‐
midler i mindre mængder får apotekerne efter bekendtgørel‐
sen mulighed for at opsplitte og ompakke såvel receptplig‐
tige som ikke-receptpligtige lægemidler. Opsplitningen og
ompakningen skal ske efter bekendtgørelse nr. 1220 af 7.
december 2005 om forbrugerpakninger af magistrelle læge‐
midler eller på anden hensigtsmæssig måde efter apotekets
vurdering. Pakningerne skal om muligt forsynes med kopi af
lægemidlets indlægsseddel og mærkes i overensstemmelse
med bekendtgørelse nr. 869 af 21. juli 2011 om mærkning
m.m. af lægemidler.
Endelig suppleres de to bekendtgørelser af bekendtgørel‐
se nr. 196 af 12. marts 2020 om udleveringsbestemmelser
for håndkøbslægemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr.
232 af 18. marts 2020, hvorefter der findes en række udle‐
veringsgrupper for håndkøbslægemidler, der kan aktiveres
under et aktiveret lægemiddelberedskab. Aktiveres de særli‐
ge udleveringsgrupper medfører det, at der kun må udleve‐
res en pakning pr. kunde pr. dag af lægemidler med samme
aktive indholdsstof. Lægemiddelstyrelsen kan dog give apo‐
tekere adgang til at fravige dette i et nærmere angivet om‐
fang, f.eks. hvis der er tale om to forskellige doseringer til
en voksen og et barn af et håndkøbslægemiddel med samme
aktive indholdsstof.
De særlige udleveringsgrupper blev indført og trådte
straks i kraft, da der opstod hamstringstendenser i befolknin‐
gen den 12. marts 2020, hvor Coronavirussygdom 2019 (co‐
vid-19) medførte en større nedlukning af Danmark. Regler‐
ne giver således Lægemiddelstyrelsen mulighed for hurtigt
at kunne indføre en begrænsning på håndkøbslægemidler,
hvis der opstår et indkøbsmønster, der kan få betydning for
den samlede lægemiddelforsyning i forbindelse med eventu‐
elle fremtidige kriser.
I henhold til beredskabslovens § 28, stk. 2, kan
vedkommende minister pålægge offentlige og private virk‐
somheder og institutioner at træffe særlige foranstaltninger,
for så vidt angår varer, tjenesteydelser, produktionsmidler
m.v. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er på‐
krævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for det
civile beredskab.
Bestemmelsen forudsætter dog, at der, inden et konkret
pålæg udstedes, har været ført forhandlinger med de pågæl‐
dende virksomheder og institutioner eller med deres organi‐
sationer. Det er en meget tidskrævende proces, som ikke
tager højde for, at der i forbindelse med forsyningsudfor‐
dringer er stort behov for, at der handles hurtigt. Det er
på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets vurdering,
at beredskabsloven ikke er egnet til at kunne varetage et
effektivt lægemiddelberedskab, bl.a. på grund af det store
antal virksomheder på lægemiddelområdet og fordi tidsper‐
spektivet er en grundsten i et lægemiddelberedskab, der skal
forebygge forsyningsmangler.
Herudover findes der både regionale og kommunale læge‐
middelberedskaber, som er nærmere beskrevet i bekendtgø‐
relse nr. 971 af 28. juni 2016 om planlægning af sundheds‐
beredskabet. Bekendtgørelsen har hjemmel i § 210, stk. 4
i Sundhedsloven, hvoraf det fremgår, at sundheds- og æl‐
dreministeren fastsætter nærmere regler for regionsråds og
kommunalbestyrelsers planlægning og varetagelse af sund‐
hedsberedskabet. De regionale og kommunale lægemiddel‐
beredskaber indgår i henholdsvis de enkelte regioners og
kommuners samlede sundhedsberedskab. Det skal blandt
andet indgå i beredskabet, hvordan regionen eller kommu‐
nen håndterer en operativ indsats i krisesituationer i regio‐
nen eller kommunen, der vedrører lægemidler, særligt i for‐
hold til ændringer i behovet af lægemidler både i forhold
til typer og mængde, ligesom der skal være planer for re‐
kvirering af supplerende lægemidler. Sådanne beredskaber
aktiveres særskilt af den enkelte region eller kommune, og
anvendes således uagtet det statslige lægemiddelberedskabs
aktivering.
4.1.1. Særlige midlertidige regler for
lægemiddelberedskabet til håndteringen af
Coronavirussygdom 2019 (covid-19) og afledte effekter
Sundheds- og Ældreministeriet kunne tidligt ved udbrud‐
det af Coronavirussygdom 2019 (covid-19) i Danmark kon‐
statere, at reglerne for lægemiddelberedskabet ikke var til‐
strækkelige til at sikre forsyningen af lægemidler i Dan‐
mark. Sundheds- og Ældreministeriet udstedte bekendtgø‐
relse nr. 252 af 22. marts 2020 om lægemiddelberedskabet
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19) med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 1026 af
1. oktober 2019 om foranstaltninger mod smitsomme og
andre overførbare sygdomme, som ændret ved lov nr. 208
af 17. marts 2020 (epidemiloven). Bekendtgørelsen skulle
ophæves efter sin ordlyd den 31. august 2020, men bestem‐
melserne i bekendtgørelsen er i medfør af bekendtgørelse nr.
1248 af 16. august 2020 om lægemiddelberedskabet i for‐
bindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (CO‐
VID-19) og bekendtgørelse nr. 1963 af 14. december 2020
om ændring af bekendtgørelse om lægemiddelberedskabet
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19) blevet forlænget til den 28. februar 2021.
I henhold til § 1 finder bekendtgørelsen anvendelse for
virksomheder og personer med tilladelse efter lægemiddel‐
lovens § 39, stk. 1, virksomheder eller personer, der er
undtaget tilladelseskravet efter lægemiddellovens § 39, stk.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0087.png
87
3, virksomheder og personer, der har ladet sig registrere
efter lægemiddellovens § 50 a, apotekere, sygehusapotekere,
indehavere af en markedsføringstilladelse efter lægemiddel‐
lovens § 7, stk. 1, samt offentlige institutioner efter Læge‐
middelstyrelsens beslutning. Bekendtgørelsens bestemmel‐
ser skal helt eller delvist aktiveres af sundheds- og ældremi‐
nisteren.
Det følger samtidig af bekendtgørelsens § 2, at det er
Lægemiddelstyrelsen, der varetager den overordnede koor‐
dination af lægemiddelberedskabet i forbindelse med hånd‐
teringen af Coronavirussygdom 2019 (covid-19), men at
beredskabet indgår som del i sundhedsberedskabet, som
Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for.
Det særlige lægemiddelberedskab skal aktiveres af sund‐
heds- og ældreministeren, der kan aktivere beredskabet på
et forebyggelses- eller aktionsniveau, efter en indstilling fra
Lægemiddelstyrelsen. Aktiveres beredskabet på et forebyg‐
gelsesniveau, får Lægemiddelstyrelsen adgang til at påbyde
omfattede virksomheder eller personer at indberette oplys‐
ninger om lagre af aktive indholdsstoffer, mellemprodukter
og lægemidler. Lægemiddelstyrelsen har samtidig adgang til
at påbyde, at sådanne lagre skal øges.
Aktivering af lægemiddelberedskabet på et aktionsniveau
kan give Lægemiddelstyrelsen en længere række kompeten‐
cer, som er væsentligt mere indgribende, og sundheds- og
ældreministeren kan derfor beslutte at aktivere bestemmel‐
serne enkeltvist.
Under aktionsniveauet til håndteringen af Coronavirus‐
sygdom 2019 (covid-19) har Lægemiddelstyrelsen således
efter §§ 6-8 mulighed for, at påbyde at lagre af aktive
indholdsstoffer, mellemprodukter og lægemidler skal ned‐
bringes på en nærmere angiven måde. På samme vis kan
Lægemiddelstyrelsen påbyde, at sådanne lagre skal spredes i
landet, og at sygehusapotekere og apotekere kan distribuere
aktive indholdsstoffer, mellemprodukter og lægemidler til
hinanden.
Lægemiddelstyrelsen får samtidig efter bekendtgørelsens
§§ 9-13 en række beføjelser til at rationere lægemidler på
apotekerne og i detailhandlen ved kun at tillade udlevering
af visse lægemidler til nærmere angivne persongrupper, ved
at påbyde, at der kun må udleveres doser til et fastsat an‐
tal dage, herunder give apotekerne adgang til at ompakke
lægemidler. Reglerne giver ligeledes Lægemiddelstyrelsen
mulighed for at beslutte, at substitutionsgrupper skal fravi‐
ges samt mulighed for at oprette nye udleveringsgrupper.
Hertil har Lægemiddelstyrelsen efter §§ 14-15 kompeten‐
cen til at udstede særlige midlertidige tilladelser til fremstil‐
ling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, fordeling,
udlevering, opsplitning og emballering af både godkendte
og ikke godkendte lægemidler, samt mulighed for at undtage
offentlige myndigheder fra kravet om en tilladelse fra Læge‐
middelstyrelsen til at håndtere lægemidler.
Lægemiddelstyrelsen kan endvidere efter §§ 16-17 få ad‐
gang til at kontrollere evt. prisstigninger for lægemidler, på‐
byde en virksomhed at ændre pris på en lægemiddelpakning
og lade lægemidler registrere i Medicinpriser, selvom der er
anmeldt utilstrækkelig leveringsevne.
Endelig kan Lægemiddelstyrelsen efter § 18 føre tilsyn
med overholdelsen af påbud, der er udstedt efter bekendtgø‐
relsen. Det medfører, at Lægemiddelstyrelsen kan suspende‐
re tilladelser og registreringer i medfør af lægemiddelloven
eller de særlige beredskabsregler, hvis den pågældende virk‐
somhed eller person nægter at følge Lægemiddelstyrelsens
påbud. På samme måde kan Lægemiddelstyrelsen udpege
en person til på en apotekers vegne at gennemføre et påbud
fra Lægemiddelstyrelsen, såfremt en apoteker nægter at gen‐
nemføre et sådant påbud.
Manglende efterlevelse af et påbud, forbud eller særlige
vilkår udstedt af Lægemiddelstyrelsen efter de særlige be‐
redskabsregler vil samtidig kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Bekendtgørelsen og beføjelserne herefter har i deres hel‐
hed været aktiveret af sundheds- og ældreministeren siden
den 23. marts 2020 efter Lægemiddelstyrelsens indstilling
herom.
4.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de
nugældende regler for lægemiddelberedskabet er utilstræk‐
kelige. Det er på nuværende tidspunkt kun muligt for Læge‐
middelstyrelsen at løfte et effektivt lægemiddelberedskab i
forbindelse med håndteringen af Coronavirussygdom 2019
(covid-19).
Sundheds- og Ældreministeriet ønsker med forslaget at
styrke det statslige lægemiddelberedskab til sikring af for‐
syningen af lægemidler væsentligt. Lægemiddelberedskabet
vil i udgangspunktet fungere uafhængigt af de regionale
og kommunale lægemiddelberedskaber, som indgår i regi‐
onernes og kommunernes individuelle sundhedsberedskabs‐
planlægning. Der kan dog forekomme situationer, hvor en
koordination af de tre lægemiddelberedskaber kan blive
nødvendig. Disse lægemiddelberedskaber vedrører således
regionernes og kommunernes operative indsats i forbindelse
med en lokal krise, der bl.a. vedrører lægemidler. Det er
imidlertid med covid-19-krisen blevet meget tydeligt, at der
på baggrund af lægemiddelområdets særlige komplekse og
internationale karakter er behov for en væsentlig styrkelse
af det statslige lægemiddelberedskab, der særligt angår for‐
syningen af lægemidler til Danmark samt en overordnet
styring af forsyningen i landet under beredskabssituationer,
eller hvor sådanne er nært forestående.
I tilfælde af en større ulykke eller katastrofe i ind- eller
udlandet, der medfører en forsyningsmæssig nødsituation af
lægemidler, vil denne kunne foranledige en fare for landets
befolknings liv og helbred, da Lægemiddelstyrelsen efter
gældende ret kan mangle en lang række beføjelser til, at
sikre forsyningen af nødvendige lægemidler, herunder ratio‐
neringen af lægemidler til dem med størst behov.
Det er særligt i forbindelse med udbruddet af Coronavi‐
russygdom 2019 (covid-19) blevet tydeligt, at der er et be‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0088.png
88
hov for at kunne målrette lægemiddelberedskabet. Aktiveres
lægemiddelberedskabet efter de nugældende regler, sættes
en række foranstaltninger i gang, der ikke vil være hensigts‐
mæssige i enhver situation, herunder den aktuelle situation
med udbruddet af Coronavirussygdom 2019 (covid-19). Det
er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets vurde‐
ring, at initiativer under lægemiddelberedskabet først bør
eksekveres ved beslutning herom, og at disse løbende bør
kunne tilpasses den konkrete situation.
Det er endvidere Sundheds- og Ældreministeriets vurde‐
ring, at det statslige lægemiddelberedskab bør kunne aktive‐
res i forskellige niveauer afhængig af situationen, herunder
at der bør være en mulighed for at kunne aktivere lægemid‐
delberedskabet forud for, at en forsyningsmæssig nødsitua‐
tion er opstået, dvs. allerede når den alene er nært foreståen‐
de. Baggrunden herfor er, at ulykker og katastrofer i ind-
og udland i høj grad kan påvirke lægemiddelforsyningen,
og myndighederne derfor bør kunne reagere omgående, når
en ulykke eller katastrofe, som vurderes at kunne påvirke
forsyningen af lægemidler, er indtruffet, således at Danmark
i mindst muligt omfang ender i en forsyningsmæssig nødsi‐
tuation. En aktivering af de kommunale og regionale læge‐
middelberedskaber sker særskilt afhængigt af situationen, og
vil derfor ikke automatisk blive aktiveret, når det statslige
lægemiddelberedskab aktiveres. Således er det også regio‐
nerne og kommunerne, der i udgangspunktet træffer beslut‐
ning om at aktivere henholdsvis regionale og kommunale
lægemiddelberedskaber.
I dag produceres størstedelen af aktive indholdsstoffer, der
indgår i det endelige lægemiddel, uden for EU/EØS, særligt
i Kina og Indien. En situation i disse lande, som eksempel‐
vis udbruddet af Coronavirussygdom 2019 (covid-19) eller
en naturkatastrofe, kan potentielt få stor betydning for læ‐
gemiddelforsyningen i Danmark. Da de afledte effekter i
Danmark i udgangspunktet vil indtræde senere end ulykken,
bør lægemiddelberedskabet kunne aktiveres på et forebyg‐
gelsesniveau, hvorunder danske lægemiddelvirksomheder
begynder at øge lagre af visse kritiske aktive indholdsstoffer,
mellemprodukter og lægemidler, og det bør være muligt
for myndighederne at kunne påbyde og håndhæve en sådan
øgning af lagre, hvis det ikke sker frivilligt.
Sundhedsstyrelsen har i dag beslutningskompetencen i
forbindelse med lægemiddelberedskabet, der efter en længe‐
re proces skal effektueres af Lægemiddelstyrelsen. Beslut‐
ningsprocessen i det nugældende lægemiddelberedskab er
dermed unødigt tung og mangler den fleksibilitet, der er
nødvendig i en beredskabssituation, hvor patientsikkerheden
er i fare. Hertil kommer, at Lægemiddelstyrelsens hovedop‐
gaver bl.a. er at godkende og kontrollere lægemidler på det
danske marked samt kontrollere lægemiddelvirksomheder,
at udpege apotekere, samt føre tilsyn med apoteker og de‐
tailforhandlere.
Det vil være nødvendigt at have overblik over forsynings‐
situationen i forbindelse med overvejelser og vurdering af
behovet for at iværksætte foranstaltninger. Det er derfor
Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der er behov
for at kunne påbyde virksomheder at give Lægemiddelsty‐
relsen alle informationer om virksomhedernes lagre af læge‐
midler, herunder øvrig nødvendig dokumentation om virk‐
somhedens drift, i tilfælde af forsyningsmæssige nødsituati‐
oner, samt på tidspunkter, hvor en sådan situation må anses
for, at være nært forestående.
Sundheds- og Ældreministeriet har ved en gennemgang
af de gældende regler for lægemiddelberedskabet konstate‐
ret en række mangler, der kan være afgørende i en bered‐
skabssituation. Det er ministeriets vurdering, at der under et
aktionsniveau bør være adgang til at iværksætte en række
foranstaltninger, som f.eks. spredningen af lagre, restrikti‐
oner i forbindelse med udleveringen af lægemidler, samt
mulighed for at give særlige midlertidige tilladelser til bl.a.
distribution og fremstilling af aktive indholdsstoffer, mel‐
lemprodukter og lægemidler.
Sundheds- og Ældreministeriet finder det væsentligt, at
det bliver muligt at føre en effektiv kontrol og håndhævelse
af foranstaltninger under et aktiveret lægemiddelberedskab,
som afspejler behovet for at kunne reagere hurtigt, hvis en
person eller virksomhed ikke efterlever en af de foranstalt‐
ninger, der har hjemmel i de foreslåede bestemmelser.
Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets
vurdering, at der bør være adgang til at suspendere tilla‐
delser for personer eller virksomheder, der ikke efterlever
påbud i en beredskabssituation, samt adgang til at kunne
bemyndige en person til på en apotekers vegne at gennem‐
føre et påbud eller forbud. Sundheds- og Ældreministeriet
lægger her vægt på, at påbud, forbud og tilladelser beror på
et behov for en hurtig indgriben med henblik på at sikre den
bedst mulige forsyning med lægemidler til borgerne.
Endelig er det Sundheds- og Ældreministeriets vurdering,
at det vil være nødvendigt at kunne forhindre ekstraordinæ‐
re prisstigninger, f.eks. ved at priser kun må stige med en
fastsat procentsats, og at have mulighed for at lade lægemid‐
delpakninger optage i Medicinpriser, selvom der er anmeldt
en utilstrækkelig leveringsevne.
Det foreslås, at den gældende bemyndigelse i lovens § 76
revideres og udvides for at sikre, at lægemiddelberedskabet
styrkes væsentligt i tilfælde af forsyningsmæssige nødsitua‐
tioner eller på tidspunkter, hvor sådanne situationer anses
for at være nært forestående.
Det foreslås at udvide lægemiddelberedskabet således, at
Lægemiddelstyrelsen vil kunne iværksætte foranstaltninger,
der skal sikre forsyningen af lægemidler, når en forsynings‐
mæssig nødsituation er nært forestående. Lægemiddelstyrel‐
sen skal efter den nye bestemmelse allerede inden den for‐
syningsmæssige nødsituation er opstået kunne iværksætte
tiltag, der kan sikre forsyningen af lægemidler i Danmark
i bedst mulige omfang, uanset hvor i verden der er sket en
hændelse, som kan påvirke forsyningen af lægemidler.
Det skal hertil bemærkes, at Lægemiddelstyrelsen er om‐
fattet af forvaltningslovens regler i deres håndtering af læge‐
middelberedskabet, og dermed også af proportionalitetsprin‐
cippet. Lægemiddelstyrelsen skal således sikre, at alle de
foranstaltninger, som styrelsen iværksætter står i rimeligt
forhold til det, man vil opnå. Samtidig betyder det ligeledes,
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0089.png
89
at Lægemiddelstyrelsen ikke må vælge en mere indgribende
foranstaltning, hvis styrelsen vurderer, at en mindre indgri‐
bende foranstaltning er tilstrækkelig til at sikre forsyningen
af lægemidler. Det betyder bl.a., at Lægemiddelstyrelsen i
videst muligt omfang skal inddrage lægemiddelindustrien og
interessenter forud for iværksættelse af beredskabsmæssige
foranstaltninger.
Det foreslås endvidere, at lægemiddelberedskabet skal
kunne aktiveres helt eller delvist af sundheds- og ældremi‐
nisteren efter en faglig indstilling herom fra Lægemiddelsty‐
relsen. Forud for Lægemiddelstyrelsens beslutning om at
indstille en aktivering af lægemiddelberedskabet, vil styrel‐
sen skulle overveje om dialog eller frivillige aftaler med
lægemiddelindustrien og relevante interessenter i relation til
nært forestående forsyningsproblemer kan afbøde behovet
for en aktivering af beredskabet.
Lægemiddelberedskabet vil blive inddelt i to niveauer; et
forebyggelsesniveau og et aktionsniveau. Forebyggelsesni‐
veauet skal særligt finde anvendelse, hvor en forsynings‐
mæssig nødsituation må anses som er nært forestående. Det‐
te kan eksempelvis være ved en større naturkatastrofe i et
tredjeland, som efter en konkret vurdering kan forventes at
føre til en betydelig nedgang i udbuddet af specifikke aktive
indholdsstoffer på verdensmarkedet.
Da de beføjelser, som det forudsættes, at Lægemiddelsty‐
relsen vil have under et aktionsniveau, kan være af en sær‐
ligt indgribende karakter, forudsættes det, at sundheds- og
ældreministeren kan aktivere de forskellige bestemmelser i
aktionsniveauet enkeltvist, således at hver beføjelse finder
anvendelse efter en konkret vurdering.
Det foreslås endvidere, at regler fastsat i medfør af be‐
myndigelsen også vil kunne omfatte virksomheder og per‐
soner med en tilladelse efter § 39, stk. 2, virksomheder og
personer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i §
39, stk. 3, herunder bl.a. sygehuse, skibsførere, skibsredere
og kriminalforsorgen, personer og virksomheder, der har
ladet sig registrere til at fremstille, indføre og distribuere
aktive indholdsstoffer, apoteker, herunder private og offent‐
lige sygehusapoteker, samt offentlige virksomheder, herun‐
der kommuner. Samtidig foreslås det, at personer eller virk‐
somheder, der har modtaget en særlig tilladelse efter regler
udstedt i medfør af stk. 6, ligeledes er omfattet.
Det foreslås endvidere, at Lægemiddelstyrelsen skal kun‐
ne suspendere tilladelser og registreringer for personer eller
virksomheder, der ikke efterkommer styrelsens påbud i med‐
før af reglerne fastsat i bekendtgørelsen. Ligeledes foreslås
det, at Lægemiddelstyrelsen skal kunne bemyndige en per‐
son til at gennemføre et påbud på apotekerens vegne, hvis et
apotek ikke efterlever styrelsens påbud eller forbud i medfør
af reglerne om lægemiddelberedskabet i forbindelse med
forsyningsmæssige nødsituationer eller på tidspunkter, hvor
sådanne situationer anses for at være nært forestående. Det
kunne f.eks. være nødvendigt, hvis en apoteker tilsidesætter
et påbud om rationering af visse lægemidler.
Med den foreslåede bemyndigelse til sundheds- og æl‐
dreministeren vil der blive udstedt en bekendtgørelse om
lægemiddelberedskabet, der indeholder de beføjelser, som
Lægemiddelstyrelsen vil kunne anvende til at afbøde en
forsyningsmæssig nødsituation.
Sundheds- og ældreministeren vil kunne fastsætte regler
om organiseringen af lægemiddelberedskabet, der vil blive
koordineret af Lægemiddelstyrelsen, men som fortsat vil
høre under det samlede sundhedsberedskab, som Sundheds‐
styrelsen er ansvarlig for.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indebære,
at der kan fastsættes regler om, at Lægemiddelstyrelsen kan
træffe beslutning om, at lægemiddelvirksomheder, herunder
apoteker og sygehusapoteker, skal give styrelsen indsigt i
deres lagre af aktive indholdsstoffer, mellemprodukter og
lægemidler, herunder al dokumentation, der hører til virk‐
somhedens drift. Sådanne virksomheder vil kunne pålægges
at øge deres lagre af nærmere angivne aktive indholdsstof‐
fer, mellemprodukter eller lægemidler i tilfælde, hvor det
vurderes nødvendigt for at værne Danmark mod en forestå‐
ende forsyningsmæssig nødsituation.
Der kan endvidere fastsættes regler om, at Lægemiddel‐
styrelsen under et lægemiddelberedskab i aktionsniveau kan
beslutte, at lagre af aktive indholdsstoffer, mellemprodukter
og lægemidler skal flyttes eller spredes, herunder forbyde
spredningen.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil herudover
indebære, at der kan indføres en mulighed for, at Lægemid‐
delstyrelsen kan udstede særlige tidsbegrænsede tilladelser
til fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling,
fordeling, udlevering, opsplitning og emballering af aktive
indholdsstoffer, mellemprodukter, samt både godkendte og
ikke godkendte lægemidler under særlige vilkår, der vil
sikre lægemiddel- og patientsikkerheden. Samtidig vil Læ‐
gemiddelstyrelsen efter reglerne have mulighed for at kunne
udøve sådanne aktiviteter, for at sikre forsyningen af akti‐
ve indholdsstoffer, mellemprodukter og lægemidler. Denne
mulighed indsættes, fordi det er en forudsætning for, at
Lægemiddelstyrelsen vil kunne udlægge aktiviteterne ved
kontrakt til private virksomheder. Hertil vil det f.eks. kunne
fastsættes, at Lægemiddelstyrelsen kan beslutte, at offentlige
virksomheder, herunder kommunale institutioner, undtages
fra betingelsen om tilladelse efter lægemiddellovens § 39
ved fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler, som
skal anvendes til behandling.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil desuden
indebære, at Lægemiddelstyrelsen kan beslutte, at visse læ‐
gemidler kun må udleveres i en mindre mængde, og at apo‐
tekerne som en konsekvens heraf må opsplitte og ompakke
lægemidler efter vilkår fastsat af Lægemiddelstyrelsen. I
forbindelse hermed vil der kunne fastsættes regler om, at
Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte prisen på sådanne om‐
pakkede lægemidler, samt at bestemte lægemidler kun må
udleveres til nærmere angivne patientgrupper.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil ligeledes kunne anven‐
des til at fastsætte regler om, at Lægemiddelstyrelsen kan
beslutte at fravige substitutionsgrupper, ændre eller oprette
nye udleveringsgrupper, forbyde detailforhandling af kon‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0090.png
90
krete håndkøbslægemidler uden for apotek, samt forbyde, at
dyrlæger anvender og ordinerer lægemidler til mennesker til
behandlingen af dyr med henblik på at sikre, at tilgængelige
lægemidler anvendes til behandlingen af de patienter, der
har det største behov.
Der vil desuden kunne fastsættes regler om, at Lægemid‐
delstyrelsen skal kunne beslutte, at apoteker og sygehusapo‐
teker, herunder både private og offentlige sygehusapoteker,
skal kunne levere aktive indholdsstoffer, mellemprodukter
og lægemidler til hinanden, for at sikre fordelingen af læ‐
gemidler mellem primær- og sekundærsektoren. Samtidig
foreslås det, at Lægemiddelstyrelsen vil kunne dispensere
fra regler udstedt af sundheds- og ældreministeren om apo‐
tekers åbningstider og bemanding med farmaceuter og be‐
handlerfarmaceuter.
Endelig vil bemyndigelsesbestemmelsen kunne anvendes
til at fastsætte regler om, at det vil være muligt at for‐
hindre prisstigninger og leveringsgebyrer, der kan hindre
opretholdelsen af den fornødne forsyning af lægemidler til
befolkningen. Dette vil omfatte alle lægemidler uanset udle‐
veringsgruppe, og omfatter således også lægemidler i hånd‐
køb, lægemidler til dyr, lægemidler solgt på udleveringstilla‐
delse m.v.
Sundheds- og ældreministeren vil kunne fastsætte, at den,
der ikke efterkommer et påbud udstedt af Lægemiddelsty‐
relsen i medfør af en beslutning truffet efter reglerne, kan
straffes med bøde.
Det foreslås endvidere, at Lægemiddelstyrelsen skal have
mulighed for at føre tilsyn og kontrol med overholdelsen
af krav og særlige tilladelser under et aktiveret lægemid‐
delberedskab. Det forudsætter, at Lægemiddelstyrelsen skal
have adgang til lokaliteter, der er omfattet af lægemiddelbe‐
redskabets anvendelsesområde, uden retskendelse. Det vil
i praksis være i samme omfang, som Lægemiddelstyrelsen
har det for virksomheder og personer med almindelige tilla‐
delser efter lægemiddelloven. Lægemiddelstyrelsen får efter
forslaget samtidig mulighed for at kræve dokumentation og
materiale udleveret.
Herudover foreslås det, at den, der undlader at efterkom‐
me et påbud eller en oplysningspligt, eller nægter repræsen‐
tanter fra Lægemiddelstyrelsen adgang, vil kunne straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Endelig foreslås det, at Lægemiddelstyrelsen skal kunne
iværksætte ekspropriation af privat ejendom til brug for gen‐
nemførelse af foranstaltninger efter den foreslåede ændring
til lægemiddelloven, og efter regler fastsat i medfør heraf. I
tilfælde af ekspropriation vil der skulle ydes fuld erstatning.
5. Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og –
tjenester om adgang til nummeroplysningsdatabasen (”118-
registeret)
5.1. Gældende ret
Adgangen til at indhente nummeroplysningsdata i num‐
meroplysningsdatabasen (”118-registret”) er reguleret i § 31
i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Nummeroplysninger omfatter abonnentnumre, der er til‐
delt slutbrugere, som indeholder navn, adresse, eventuelle
oplysninger om stilling, abonnentnummeret og den katego‐
ri af tjeneste, abonnentnummeret anvendes til, jf. lovens §
31, stk. 2. En slutbruger kan som udgangspunkt kræve, at
den pågældendes nummeroplysningsdata hemmeligholdes,
jf. lovens § 31, stk. 4. Oplysningerne skal dog videregives
til forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroply‐
sningstjeneste, jf. § 31, stk. 5, nr. 2.
Oplysninger om hemmelige og udeladte telefonnumre
kan alene videregives af forsyningspligtudbyderens lands‐
dækkende nummeroplysningstjeneste til brug for offentlige
alarmtjenester, politiet, statsadvokaterne, de enkelte retter,
kriminalforsorgen eller restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. lovens § 31, stk. 6.
5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal kunne
indhente nummeroplysningsdata direkte i 118-registret.
Baggrunden for forslaget er, at det i forbindelse med
håndtering af alment farlige og samfundskritiske sygdom‐
me vurderes at være nødvendigt for at kunne varetage en
effektiv smitteopsporing, at Styrelsen for Patientsikkerhed
har mulighed for at få adgang til kontaktoplysninger på per‐
soner, der enten har en nærmere bestemt alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller er nær kontakt til en person,
der har en nærmere bestemt alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom. Disse kontaktoplysninger fremgår ikke af det
materiale, sundhedsmyndighederne i øvrigt er i besiddelse af
om personer med positive testresultater.
Det vurderes derfor at være nødvendigt, at Styrelsen for
Patientsikkerhed har adgang til oplysningerne i nummero‐
plysningsdatabasen.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerhed selv
vil få en direkte adgang til nummeroplysninger i 118-regi‐
steret, således at styrelsen fremadrettet ikke behøver at ind‐
hente oplysningerne igennem politiet.
Forslaget understøtter dermed en fremtidig model, hvor
politiets medarbejdere ikke nødvendigvis er fysisk placeret
sammen med Styrelsen for Patientsikkerheds kontaktopspo‐
ringsenhed og dermed ikke på samme måde hurtigt vil kun‐
ne indhente og videregive oplysningerne, som det er tilfæl‐
det i forbindelse med håndtering af COVID-19.
Det forudsættes, at det kun er de personer i Styrelsen
for Patientsikkerhed, der, enten ved ansættelse i styrelsen
eller ved på anden måde at være kontraktmæssigt knyttet til
styrelsen, varetager opgaver forbundet med smitteopsporing,
der skal have adgang til oplysninger om de hemmelige tele‐
fonnumre i 118-registret. Det vil enten kunne være personer,
der er ansat i eller tilknyttet Styrelsen for Patientsikkerheds
kontaktopsporingsenhed eller en tilsvarende enhed i styrel‐
sen, der varetager smitteopsporingsopgaver. Bestemmelsen
er endvidere afgrænset til alene at kunne finde anvendelse
i det omfang, der er tale om opsporing af smitte, der er for‐
bundet med alment farlige eller samfundskritiske sygdom‐
me.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0091.png
91
Forslaget vil indebære en behandling af personoplysnin‐
ger. Det forudsættes i den forbindelse, at styrelsens behand‐
ling af de pågældende telefonnumre skal ske i overensstem‐
melse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttel‐
sesloven, herunder i overensstemmelse med principperne for
databehandling i databeskyttelsesforordningens artikel 5 og
reglerne om behandlingssikkerhed i artikel 32.
Der henvises til afsnit 6 for en gennemgang af de databe‐
skyttelsesretlige regler.
6. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
6.1. Databeskyttelsesretlige regler om behandling af
personoplysninger
Behandling af personoplysninger er i almindelighed re‐
guleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person‐
er i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr.
502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til for‐
ordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data‐
behandling, og for anden ikke-automatisk behandling af per‐
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register,
jf. forordningens artikel 2, stk. 1.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder dog bl.a. ikke for behandling af personoplysninger,
som foretages af en fysisk person som led i rent personlige
eller familiemæssige aktiviteter, jf. forordningens artikel 2,
stk. 2, litra c.
I databeskyttelsesforordningens kapitel II findes de re‐
levante bestemmelser om, hvornår personoplysninger må
behandles, herunder indsamles, udveksles og viderebehand‐
les. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 1, at behand‐
ling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang
mindst ét af de i bestemmelsen nævnte forhold gør sig gæl‐
dende, herunder hvis behandling er nødvendig for at over‐
holde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige,
eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 2 og 3, er det desuden muligt at opretholde og indføre
mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens arti‐
kel 9, stk. 1, at behandling af særlige kategorier af personop‐
lysninger, herunder helbredsoplysninger, som udgangspunkt
er forbudt. Efter bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, kan der
gøres undtagelse til forbuddet i stk. 1. Det kan f.eks. ske,
hvis behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige sam‐
fundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemssta‐
ternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der
forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til
databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstalt‐
ninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende
rettigheder og interesser, jf. forordningens artikel 9, stk. 2,
litra g.
Det følger endvidere af forordningens artikel 9, stk. 2,
litra h, at stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis behandling
er nødvendig med henblik på forebyggende medicin eller ar‐
bejdsmedicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne,
medicinsk diagnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg
eller -behandling eller forvaltning af social- og sundhedsom‐
sorg og -tjenester på grundlag af EU-retten eller medlems‐
staternes nationale ret eller i henhold til en kontrakt med en
sundhedsperson og underlagt de betingelser og garantier, der
er omhandlet i forordningens artikel 9, stk. 3.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, at særlige kategorier af
personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, omfattet
af stk. 1, herunder helbredsoplysninger, kan behandles til
de formål, der er omhandlet i bestemmelsens stk. 2, litra h,
hvis disse oplysninger behandles af en fagperson, der har
tavshedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret eller regler, der er fastsat af nationale kompe‐
tente organer, eller under en sådan persons ansvar eller af
en anden person, der også har tavshedspligt i henhold til
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller regler,
der er fastsat af nationale kompetente organer.
Personer, som er omfattet af straffelovens §§ 152 og 152
a-f, og sundhedspersoner, som ifølge sundhedslovens § 40
er undergivet tavshedspligt, samt personer, der er omfattet af
de almindelige regler om tavshedspligt i forvaltningsloven,
herunder tavshedspålæg efter forvaltningslovens § 27, stk.
6, antages at leve op til kravet om tavshedspligt i artikel 9,
stk. 3, jf. betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesfor‐
ordningen, side 219.
Det følger herudover af forordningens artikel 9, stk. 2,
litra i, at forbuddet i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis
behandling er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser
på folkesundhedsområdet, f.eks. beskyttelse mod alvorlige
grænseoverskridende sundhedsrisici eller sikring af høje
kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedspleje og læ‐
gemidler eller medicinsk udstyr på grundlag af EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret, som fastsætter passen‐
de og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den regi‐
streredes rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig tavsheds‐
pligt. Det bemærkes, at behandling af særlige kategorier
af personoplysninger også kræver hjemmel i forordningens
artikel 6, stk. 1.
Endvidere skal de grundlæggende principper i forordnin‐
gens artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at per‐
sonoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed,
rimelighed og gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5,
stk. 1, litra a. Herudover skal personoplysninger indsamles
til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke vide‐
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0092.png
92
(formålsbegrænsning), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, li‐
tra b.
Personoplysninger skal desuden være tilstrækkelige, rele‐
vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
de formål, hvortil de behandles (dataminimering), jf. forord‐
ningens artikel 5, stk. 1, litra c.
I databeskyttelsesloven er fastsat supplerende nationale
bestemmelser om behandling af personoplysninger inden for
det råderum, som databeskyttelsesforordningen har overladt
til medlemsstaterne.
Det følger bl.a. af databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, at be‐
handling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforord‐
ningens artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandlingen er nød‐
vendig med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse,
medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller
forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen
af oplysningerne foretages af en person inden for sundheds‐
sektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h.
Det følger endvidere af databeskyttelseslovens § 7, stk.
4, at behandling af oplysninger omfattet af databeskyttelses‐
forordningens artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandling
af oplysninger er nødvendig af hensyn til væsentlige sam‐
fundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra g. Tilsynsmyndigheden giver tilladelse hertil,
hvis behandlingen efter 1. pkt. ikke foretages for en offentlig
myndighed. Der kan i en tilladelse efter 2. pkt. fastsættes
nærmere vilkår for behandlingen.
Det er således alene private dataansvarlige, der skal have
forudgående tilladelse fra Datatilsynet for at kunne behandle
oplysninger efter stk. 4. Det følger af forarbejderne til be‐
stemmelsen, der har karakter af en opsamlingsbestemmelse,
forudsættes at have et snævert anvendelsesområde, jf. L 68,
bemærkningerne til § 7, forslag til databeskyttelsesloven,
som fremsat den 25. oktober 2018 af justitsministeren.
Det følger endvidere af databeskyttelseslovens § 10, stk.
1, at oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, og artikel 10 (dvs. særlige kategorier af
personoplysninger og oplysninger om straffedomme og lov‐
overtrædelser), må behandles, hvis dette alene sker med
henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersø‐
gelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis be‐
handlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af under‐
søgelserne. Af databeskyttelseslovens § 10, stk. 2, fremgår
det, at de oplysninger, der er omfattet af stk. 1, ikke senere
må behandles i andet end videnskabeligt eller statistisk øje‐
med. Det samme gælder behandling af andre oplysninger,
som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed
efter databeskyttelsesforordningens artikel 6. Databeskyttel‐
seslovens § 10 er fastsat inden for rammerne af databeskyt‐
telsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j.
6.2. Regler om behandlingssikkerhed
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 25, stk.
1, at den dataansvarlige både på tidspunktet for fastlæggel‐
se af midlerne til behandling og på tidspunktet for selve
behandlingen skal gennemføre passende tekniske og organi‐
satoriske foranstaltninger, såsom pseudonymisering, som er
designet med henblik på effektiv implementering af databe‐
skyttelsesprincipper, såsom dataminimering, og med henblik
på integrering af de fornødne garantier i behandlingen for at
opfylde kravene i databeskyttelsesforordningen og beskytte
de registreredes rettigheder.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 25, stk. 2, skal
den dataansvarlige gennemføre passende tekniske og orga‐
nisatoriske foranstaltninger med henblik på gennem stan‐
dardindstillinger at sikre, at kun personoplysninger, der er
nødvendige til hvert specifikt formål med behandlingen, be‐
handles. Denne forpligtelse gælder den mængde personop‐
lysninger, der indsamles, og omfanget af deres behandling
samt deres opbevaringsperiode og tilgængelighed.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, frem‐
går det, at den dataansvarlige og databehandleren under hen‐
syntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementerings‐
omkostningerne og den pågældende behandlings karakter,
omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varieren‐
de sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder
og frihedsrettigheder skal gennemføre passende tekniske og
organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsni‐
veau, der passer til disse risici, herunder bl.a., alt efter hvad
der er relevant, de i litra a-d nævnte foranstaltninger.
Udgangspunktet er således, at behandling af personoplys‐
ninger er forbundet med risici for fysiske personers rettighe‐
der og frihedsrettigheder. Princippet er herefter, at der skal
etableres et sikkerhedsniveau, som passer til disse risici ved
hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltnin‐
ger, som skal gennemføres af den dataansvarlige og eventu‐
elle databehandlere.
Databeskyttelsesforordningens artikel 32 foreskriver ikke
præcist, hvilke foranstaltninger der skal træffes, men i for‐
ordningen nævnes en række ikke-udtømmende eksempler
på foranstaltninger, der kan være relevante at indføre. Det
kan eksempelvis være pseudonymisering og kryptering af
personoplysninger.
Det er den dataansvarlige og eventuelle databehandlere,
der er forpligtede til - ud fra en vurdering af de risici be‐
handlingen udgør - at beslutte, hvordan opgaven med at
skabe et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau løses.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af Datatilsy‐
nets vejledning om behandlingssikkerhed, afsnit 3.2., at hvis
en eller flere foranstaltninger, der var en del af sikkerheds‐
bekendtgørelsen, der som nævnt ovenfor er ophævet med
virkning fra 25. maj 2018, efter en konkret vurdering fortsat
er relevante, vil det være oplagt at fortsætte med at gøre
brug af dem. Det kunne f.eks. være kravene om autorisation,
kontrol med afviste adgangsforsøg eller logning.
Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens
artikel 35, stk. 1, at hvis en type behandling, navnlig ved
brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, omfang,
sammenhæng og formål, sandsynligvis vil indebære en høj
risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder,
skal den dataansvarlige forud for behandlingen foretage en
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0093.png
93
analyse af de påtænkte behandlingsaktiviteters konsekvenser
for beskyttelse af personoplysninger. En enkelt analyse kan
omfatte flere lignende behandlingsaktiviteter, der indebærer
lignende høje risici.
I henhold til stk. 3, litra b, er en konsekvensanalyse vedrø‐
rende databeskyttelse som omhandlet i stk. 1 bl.a. påkrævet
i tilfælde, hvor der sker behandling i stort omfang af særlige
kategorier af oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1.
Den dataansvarlige er endvidere forpligtet til at overholde
reglerne om den registreredes rettigheder, herunder oplys‐
ningspligten og indsigtsretten
Der henvises i øvrigt til Datatilsynets vejledning om be‐
handlingssikkerhed af juni 2018, Datatilsynets vejledning
om konsekvensanalyse af marts 2018, samt Datatilsynets
vejledning om de registreredes rettigheder af juni 2018.
6.3. Nationale særregler for behandling af
personoplysninger
Som nævnt ovenfor i afsnit 6.1., er det efter databeskyttel‐
sesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, muligt at opretholde
og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse an‐
vendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c eller e.
Behandlingen af almindelige personoplysninger, som kan
ske i medfør af de foreslåede bestemmelser i kapitel 7, §§
49–53, vurderes at have hjemmel i databeskyttelsesforord‐
ningens artikel 6, stk. 1, litra c eller e, idet behandlingen
enten vil udgøre en retlig forpligtelse eller vil være nødven‐
dig af hensyn til opgaver i samfundets interesse.
Det vurderes at være i overensstemmelse med databeskyt‐
telsesforordningen og dennes rammer for særregler om be‐
handling af personoplysninger at indføre de foreslåede be‐
stemmelser i lovforslagets kapitel 9, §§ 49-53. Det er f.eks.
forudsat i forordningens præambelbetragtning nr. 52, at fo‐
rebyggelse og kontrol af overførbare sygdomme og andre
alvorlige trusler mod sundheden udgør en samfundsmæssig
interesse.
Vurderingen af lovforslaget har taget udgangspunkt i de
kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565 om databe‐
skyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk
lovgivning i forhold til indførelse af nye nationale særregler
for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. be‐
tænkning nr. 1565, del I – bind 1, side 168 ff.
Der vurderes desuden, at der vil kunne ske en behandling
af særlige kategorier af personoplysninger, herunder navnlig
helbredsoplysninger, i medfør af de pågældende bestemmel‐
ser.
Det vurderes, at der med lovforslaget er hjemmel hertil,
idet behandlingen af personoplysninger vil være nødvendig
af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. databeskyt‐
telsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Behandlingen vil
endvidere være nødvendig af hensyn til forebyggende medi‐
cin (eller sygdomsbekæmpelse), jf. artikel 9, stk. 2, litra h,
og af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområ‐
det, jf. artikel 9, stk. 2, litra i. Lovforslagets bestemmelser
vurderes at stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der for‐
følges, da bestemmelserne er afgrænset på en sådan måde,
at de pågældende regler alene kan anvendes med henblik på
at hindre udbredelse af eller smitte med en sygdom, som
er omfattet af epidemilovens § 2, og oplysningspligterne
for fysiske og juridiske personer er desuden begrænsede til
at kunne finde anvendelse på at hindre udbredelse af eller
smitte med alment farlige eller samfundskritiske sygdomme.
De foreslåede bestemmelser vedrører således behandling
af personoplysninger på et afgrænset område, og bestem‐
melserne vurderes at være nødvendige for at forebygge og
hindre udbredelsen af smitsomme sygdomme omfattet af
lovens § 2, idet det er afgørende nødvendigt, at de relevante
sundhedsmyndigheder har adgang til nødvendige personop‐
lysninger for at kunne forebygge og inddæmme udbredelsen
af smitsomme sygdomme
Det følger af forordningens artikel 9, stk. 2, litra g og
i, at der i forbindelse med fastsættelsen af nationale regler
skal tages hensyn til det væsentligste indhold af retten til
databeskyttelse, og at der skal sikres passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grund‐
læggende rettigheder og interesser.
Særligt vedrørende de foreslåede bestemmelser i §§ 49-50
om fysiske og juridiske personers oplysningsforpligtelser
bemærkes det, at bestemmelserne er begrænsede til at kunne
finde anvendelse på alment farlige eller samfundskritiske
sygdomme. Det bemærkes endvidere, at ansatte i Styrelsen
for Patientsikkerhed, som indsamler oplysninger fra de fy‐
siske og juridiske personer, er undergivet den generelle tav‐
shedspligtsbestemmelse efter forvaltningslovens § 27. Det
bemærkes endvidere, at i det omfang der ved bekendtgørelse
fastsættes regler om yderligere oplysningsforpligtelser, vil
de som udgangspunkt være tidsbegrænsede.
Særligt vedrørende bemyndigelsesbestemmelsen i forsla‐
gets § 51 og forslagets § 52 vedrørende fastsættelse af pligt
til at videregive personoplysninger mellem nærmere angiv‐
ne myndigheder, bemærkes det, at ansatte hos henholdsvis
Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, i re‐
gioner og i kommuner ligeledes er undergivet den generelle
tavshedspligtsbestemmelse efter forvaltningslovens § 27.
Det vurderes endvidere, at en udnyttelse af bemyndigel‐
sesbestemmelserne kan indebære, at private får adgang til
eller bliver forpligtet til at behandle oplysninger om person‐
numre. Det følger i den forbindelse af databeskyttelseslo‐
vens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle
oplysninger om personnummer med henblik på en entydig
identifikation eller som journalnummer. Det følger desuden
af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, at private må behandle per‐
sonoplysninger, når det følger af lovgivningen. Efter den‐
ne regel vil private virksomheder således kunne foretage
behandling, herunder registrering og videregivelse, af op‐
lysninger om personnumre, såfremt det følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov. Det skal i den forbin‐
delse bemærkes, at regler, som fastsættes i medfør af de på‐
gældende bemyndigelsesbestemmelser, samtidig forudsættes
at udgøre hjemmel for private til at behandle oplysninger
om personnumre, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr.
1, i det omfang dette måtte blive relevant.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0094.png
94
Det bemærkes desuden, at de foreslåede bestemmelser
i §§ 49-53 ikke vil indebære en begrænsning af anvendel‐
sesområdet for adgangen til at behandle personoplysninger
efter databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslo‐
vens regler i situationer, som ligger uden for de foreslåede
nationale særregler.
Det bemærkes i den forbindelse, at de foreslåede bestem‐
melser i vidt omfang fastsætter pligt for fysiske og juridiske
personer og myndigheder til at videregive nærmere angivne
personoplysninger. En sådan pligt til at behandle, herunder
videregive personoplysninger følger ikke af databeskyttel‐
sesforordningen eller databeskyttelsesloven. Myndigheder
vil dog efter omstændighederne være forpligtet til at videre‐
give oplysninger, herunder personoplysninger, i det omfang
betingelserne i forvaltningslovens § 31 er opfyldt. Det følger
af forvaltningslovens § 31, at i det omfang en forvaltnings‐
myndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal
myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndig‐
hed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for
myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myn‐
digheden skal træffe.
Sundheds- og Ældreministeriet har imidlertid vurderet, at
det er nødvendigt at fastsætte de foreslåede regler af hen‐
syn til at sikre, at der er klarhed over, hvilke oplysninger
som kan og efter omstændighederne skal videregives i for‐
bindelse med forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme
sygdomme, og af hensyn til at fastsætte en egentlig pligt til
videregivelse i de tilfælde, hvor det er vurderet nødvendigt
at hensyn til myndighedernes opgavevaretagelse.
De foreslåede bestemmelser ændrer således eksempelvis
ikke ved, at Statens Serum Institut og Styrelsen for Patients‐
ikkerhed i situationer, som ligger uden for de foreslåede na‐
tionale særregler, fortsat vil kunne videregive særlige kate‐
gorier af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger,
når betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttel‐
seslovens § 7, stk. 3 og stk. 4, er opfyldt, ligesom Statens
Serum Institut fortsat vil kunne få videregivet oplysninger
fra nationale registre efter reglerne i sundhedslovens § 222
og databeskyttelsesretlige regler, i det omfang betingelserne
i øvrigt er opfyldt.
De foreslåede bestemmelser indebærer heller ikke en be‐
grænsning i adgangen til at foretage anmeldelse af strafba‐
re forhold til politiet. Der henvises i den forbindelse til
lovbemærkningerne til databeskyttelseslovens § 8, jf. L 68,
forslag til databeskyttelsesloven fremsat af justitsministeren
den 25. oktober 2017.
Herudover skal det bemærkes, at de grundlæggende prin‐
cipper i forordningens artikel 5 altid skal iagttages i forbin‐
delse med behandling af personoplysninger, herunder når
der behandles personoplysninger i medfør af de regler, som
fastsættes efter bemyndigelsesbestemmelserne.
Øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, herunder regler om behandlingssik‐
kerhed og den registreredes rettigheder, skal ligeledes iagt‐
tages, når der behandles personoplysninger i medfør af de
foreslåede regler, herunder de regler som fastsættes efter
bemyndigelsesbestemmelserne.
7. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser
7.1. Grundloven
7.1.1. Grundlovens § 67
Ifølge grundlovens § 67 har borgerne ret til at forene sig
i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med
deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som
strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.
Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Be‐
stemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituelle
og kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjene‐
ste, dåb m.v., jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret,
3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Hans
Gammeltoft-Hansen i Henrik Zahle (red.), Grundloven med
kommentarer, 2. udgave (2006), side 415.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs for‐
enings-, forsamlings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten
er således afskåret fra at begrænse eller forbyde gudsdyr‐
kelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke
foretages handlinger eller læres noget, der strider mod sæde‐
ligheden eller den offentlige orden.
Religionsfriheden efter § 67 er således ikke ubegrænset,
idet lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fast‐
sætte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sæ‐
deligheden eller den offentlige orden tilsiger.
Grundlovens § 67 sætter overordnet set den grænse for
statsmagten, at den er afskåret fra at gribe ind over for bor‐
gernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, hvis
denne indgriben – alene – er begrundet i en afstandtagen fra
den pågældende trosretning som sådan. Lovgivningsmagten
er derimod ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning, der
berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt
at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet
i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædelighe‐
den eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten må i
den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn, jf.
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer
(2015), side 408 f.
Navnlig den foreslåede § 31 om restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller
udendørs offentlige institutioner m.v. og den foreslåede §
36 om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske
personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang,
vil kunne berøre gudsdyrkelsen efter grundlovens § 67 i
det omfang, der er tale om institutioner, lokaler eller loka‐
liteter, der benyttes til gudsdyrkelse. Tilsvarende vil efter
omstændighederne kunne gøre sig gældende for regler om
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, jf.
forslagets § 24.
De forbud og restriktioner, der kan fastsættes med hjem‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0095.png
95
mel i bestemmelserne, vil blive fastsat med henblik på at
forebygge og inddæmme udbredelse af alment farlige eller
samfundskritiske sygdomme og vil således ikke være be‐
grundet i gudsdyrkelsen, men vil varetage hensyn til den
offentlige orden i overensstemmelse med grundlovens § 67.
Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets
vurdering, at lovforslaget ikke rejser spørgsmålet i forhold
til grundlovens § 67.
7.1.2. Grundlovens § 71
Det følger af grundlovens § 71, stk. 2, at frihedsberøvelse
kun kan finde sted med hjemmel i loven. Det følger desuden
af § 71, stk. 6, at lovligheden af en frihedsberøvelse uden
for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende
myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om
udlændinge, på begæring af den frihedsberøvede eller den,
der handler på hans vegne, skal forelægges de almindelige
domstole eller anden dømmende myndighed. Nærmere reg‐
ler herom fastsættes ved lov.
Det er ikke muligt at foretage en entydig og abstrakt
bestemmelse af, hvornår der foreligger frihedsberøvelse om‐
fattet af grundlovens § 71. Kerneområdet er fysisk inde‐
spærring, men frihedsberøvelse kan også foreligge uden fy‐
sisk indespærring, hvis den pågældende ikke uden tilladelse
må forlade en lokalitet, således at rømning kan medføre ef‐
tersøgning med henblik på tilbagebringelse eller pålæg af en
sanktion, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med
Kommentarer (2015), side 422 f. Det anføres samme sted,
at det kan diskuteres, bl.a. hvor stort et område, lokaliteten
kan udgøre, uden at indgrebet mister sin karakter af friheds‐
berøvelse, og hvor længe en foranstaltning skal vare for at
udgøre en frihedsberøvelse i grundlovens forstand. Det må
på den baggrund antages, at spørgsmålet i en række tilfælde
vil bero på en konkret vurdering.
Lovforslaget indeholder en række bestemmelser, der giver
hjemmel til indgreb, der vil kunne udgøre frihedsberøvel‐
se. Det drejer sig om lovforslagets § 14 om indlæggelse,
§ 15 om isolation og § 21 om fysisk fastholdelse, tilbage‐
holdelse og tilbageførsel og aflåsning af lokaler, hvori den
pågældende befinder sig. Endvidere vil lovforslagets § 28
om foranstaltninger over for personer, som har opholdt el‐
ler befundet sig på steder med konstateret smitte, og § 40
om visse foranstaltninger mod indførelse af alment farlige
og samfundskritiske sygdomme i landet, hvorefter der kan
fastsættes regler om bl.a. isolation over for en gruppe af
mennesker, afhængig af den konkrete udmøntning kunne
indebære foranstaltninger, der vil kunne have karakter af
frihedsberøvelse.
For så vidt angår indgreb efter den foreslåede § 26 om
muligheden for afspærring af et område, hvor en alment
farlig sygdom eller samfundskritisk sygdom optræder, hvor
der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes
ind, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk
kampstof, vil det bero på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, om der er tale om frihedsberøvelse. Det bemærkes i
den forbindelse, at afspærring af et område, der normalt må
formodes at have karakter af lokalt begrænsede, generelle
indgreb i bevægelsesfriheden, sædvanligvis ikke vil kunne
opfattes som en frihedsberøvelse. Et sådant indgreb kan dog
efter omstændighederne virke så konkret over for visse per‐
soner, at der vil være tale om frihedsberøvelse for disse.
Efter det foreslåede § 62, stk. 1, skal Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed inden 5 søgnedage efter, at der er truffet en
afgørelse eller meddelt et påbud efter §§ 14, 15, 21 eller
26, som har karakter af frihedsberøvelse, indbringe sagen
for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel
43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvel‐
se. Efter det foreslåede stk. 2 i bestemmelsen skal sundheds-
og ældreministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
efter anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører,
eller dennes repræsentant, indbringe foranstaltninger efter
§§ 28 og 40, som har karakter af frihedsberøvelse, for retten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af
administrativt bestemt frihedsberøvelse.
7.1.3. Grundlovens § 72
Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænke‐
lig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af
breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og tele‐
fonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen
undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
Det er dermed udgangspunktet i grundloven, at indgreb
efter bestemmelsen kræver retskendelse. Kravet om retsken‐
delse kan dog fraviges, hvis indgrebet sker med hjemmel i
lov.
Det er den almindelige opfattelse, at grundlovens § 72
finder anvendelse for tvangsindgreb, som foretages såvel
inden for som uden for strafferetsplejen, jf. herved bl.a.
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer
(2015), side 442 ff.
Med den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 3, om forbud
mod, at flere personer befinder sig på samme sted, kan
justitsministeren efter forhandling med sundheds- og ældre‐
ministeren fastsætte nærmere regler om, at der uden retsken‐
delse er adgang til lokaler og lokaliteter med henblik på
kontrol af overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1, og
om politiets bistand i den forbindelse. Efter den foreslåede
§ 67, nr. 2, indsættes der i lægemiddellovens § 76 a, stk. 2,
en bestemmelse, hvorefter Lægemiddelstyrelsens repræsen‐
tanter for at varetage opgaver efter lægemiddellovens § 76
a, stk. 1, mod behørig legitimation og uden retskendelse har
adgang til lokationer omfattet af lægemiddellovens § 76 a,
stk. 1.
De nævnte indgreb vil dermed være hjemlet i lov, ligesom
der vil være hjemmel til at fravige udgangspunktet om rets‐
kendelse.
Sundheds- og Ældreministeriet finder på den baggrund, at
lovforslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens §
72.
7.1.4. Grundlovens § 73
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede
betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om ekspro‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0096.png
96
priation i grundlovens forstand. For det første skal indgrebet
være rettet mod ”ejendom”, som er beskyttet efter grundlo‐
vens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt
(der skal være tale om afståelse).
Hvis der er tale om et indgreb, der har karakter af ekspro‐
priation i grundlovens forstand, skal tre betingelser være
opfyldt, for at indgrebet er i overensstemmelse med grund‐
loven. Indgrebet skal være krævet af almenvellet, det skal
ske ifølge lov, og der skal ydes fuldstændig erstatning til den
berørte ejer.
Grundlovens § 73 beskytter ikke blot fysiske personer,
men også alle typer af juridiske personer, som er etableret
(eller overtaget) af private (selskaber, foreninger, selvejende
institutioner m.v.). Det er traditionelt antaget, at også staten,
kommuner og andre juridiske personer etableret (eller fuldt
ud overtaget) af det offentlige er beskyttet. Det fremgår dog
af nyere retspraksis, at i hvert fald visse offentlige juridiske
personer ikke altid nyder samme beskyttelse som private.
Udtrykket ”ejendom” i grundlovens § 73 må forstås i
vid betydning. Det er således almindeligt antaget, at bestem‐
melsen ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel for‐
stand. Også begrænsede rådighedsrettigheder, såsom brugs‐
rettigheder, servitutter og panterettigheder, og rettigheder i
henhold til private aftaler er beskyttet af grundlovens ejen‐
domsbegreb, jf. således bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfat‐
ningsret, 3. udgave (2003), side 184 f.
Det er endvidere almindelig antaget, at bestemmelsen ikke
alene beskytter rettigheder af privatretlig karakter, men og‐
så særlige rettigheder af erhvervsmæssig karakter stiftet på
offentligretligt grundlag, f.eks. næringsrettigheder, jf. bl.a.
Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side
287 f., Henrik Zahle, a.st., side 186, samt Alf Ross, Dansk
Statsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side
648 f.
Grundlovens § 73 beskytter således alle rettigheder, der
efter deres almindelige natur skaber grundlaget for perso‐
ners økonomiske eksistens og virke, jf. Alf Ross, a.st., side
642. Tilsvarende synspunkter kommer til udtryk i den øvrige
statsretlige litteratur, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret
(2. udg. ved Peter Germer, 1973), side 399 ff., Henrik Zahle,
a.st., side 183 ff., og Peter Germer, a.st., side 286 ff.
Også rettigheder, der hviler på offentligretlig adkomst,
f.eks. krav på løn eller pension, kan være omfattet af grund‐
lovens § 73, jf. f.eks. Poul Andersen, Dansk Statsforfat‐
ningsret (1954), side 722, Peter Germer, a.st., side 287, og
Orla Friis Jensen i Danmarks Riges Grundlov med kommen‐
tarer (redigeret af Henrik Zahle), 2. udgave (2006), side 466.
For at der er tale om ekspropriation i grundlovens for‐
stand, skal der være tale om, at der foretages et ekspropria‐
tivt indgreb (afståelse).
Det er i den forbindelse almindeligt antaget i den forfat‐
ningsretlige litteratur og i praksis, at lovgivningsmagten –
uden at der foreligger ekspropriation – kan regulere udøvel‐
sen af de rettigheder, der er beskyttet af grundlovens § 73,
idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almindelige regler
om begrænsninger i borgernes handlefrihed og i deres råden
over, hvad de ejer, jf. f.eks. Max Sørensen, a.st., side 405.
Afgrænsningen mellem på den ene side de indgreb, der
er tvangsmæssig afståelse og udløser ret til erstatning efter
grundlovens § 73, og på den anden side de indgreb, der
kan foretages ved erstatningsfri, generel regulering, kan i en
række tilfælde give anledning til tvivl.
Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt
antaget, at spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter
af ekspropriation, må bero på et samlet skøn over indgre‐
bets beskaffenhed, jf. Alf Ross, a.st., side 665 ff., Max
Sørensen, a.st., side 412, Peter Germer, a.st., side 291 f. og
Orla Friis Jensen, a.st., side 476 f. Som momenter, der må
tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, kan der
navnlig peges på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet
er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange
eller få personer), indgrebets intensitet, om indgrebet angår
en fremtidig eller en aktuel rettighed, om indgrebet går ud
på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny
eller på en tilintetgørelse af denne råden, samt indgrebets
begrundelse (causa).
Det vil bl.a. kunne tale for, at der er tale om afståelse,
hvis en ejendomsret overføres fra en person til en anden
person, f.eks. det offentlige. Fra retspraksis kan der henvi‐
ses til U 1967.22 H (Første håndskriftssag) og U 2008.378
H (Almenboligsagen). Det vil omvendt tale imod, at der
er tale om afståelse, hvis der ikke er tale om en overførel‐
se af en ejendomsret, men blot en begrænsning i rådighe‐
den over den pågældende ejendom, jf. bl.a. U 2006.1539
H (Pindstrup Mosebrug-sagen), jf. Jens Peter Christensen
m.fl., a.st., side 350 f.
Det kan også tale imod, at der er tale om afståelse, hvis et
indgreb er generelt, jf. bl.a. U 1972.603 H, jf. U 1971.666
(Moler-sagen) og U 1998.1669 H (Bræmme-sagen). Om‐
vendt vil det kunne tale for, at der er tale om afståelse,
hvis indgrebet kun rammer enkelte personer, jf. herved U
1980.955 (Greendane-sagen). At et indgreb kun rammer en‐
kelte, vil dog ikke i sig selv føre til, at der vil være tale om
afståelse. Der kan lægges vægt på, om et indgreb, selvom
det kun rammer få personer, fastsættes efter almindelige,
saglige kriterier og ikke vilkårligt pålægges nogle få ejere,
jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., s. 351.
Efter intensitetskriteriet kan det tale imod, at der vil være
tale om afståelse, hvis indgrebet er af mindre intensitet. Om‐
vendt vil det tale for, at der er tale om afståelse, hvis indgre‐
bet er meget byrdefuldt. Ved vurderingen af, hvor intensivt
et indgreb er, kan der lægges vægt på størrelsen af det tab,
indgrebet påfører de ramte. I forbindelse med intensitetsvur‐
deringen har det desuden betydning, om indgrebet rammer
en aktuel råden eller alene en vis fremtidig udnyttelse af
en ret. Hvis der alene er tale om, at indgrebet rammer en
fremtidig udnyttelse, vil dette tale for, at der ikke foreligger
afståelse, jf. U 1996.492 H, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,
a.st., s. 353.
Efter causa-kriteriet tillægges indgrebets begrundelse be‐
tydning. Det antages traditionelt, at hvis et indgreb er be‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0097.png
97
grundet i at afværge en fare fra et ejendomsgode, er det et
forhold, der vil tale imod, at der er tale om ekspropriation i
grundlovens forstand, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st.,
s. 353. Der kan i den forbindelse henvises til U 2000.1/2
H, hvor Højesteret fastslog, at nedslagning af en smittefarlig
husdyrbesætning ikke berettigede til erstatning efter grund‐
lovens § 73. Der blev i den forbindelse ikke alene lagt
vægt på de samfundsmæssige interesser, men tillige på, at
det også er i den enkelte husdyravlers økonomiske interes‐
se, at smittespredning bekæmpes på den mest effektive må‐
de. Endvidere blev der lagt vægt på, at der var ydet delvis
erstatning til den pågældende ejer af husdyrbestanden.
Det følger af den foreslåede § 60, at sundheds- og æl‐
dreministeren til brug for gennemførelse af foranstaltninger
efter loven eller regler fastsat i medfør heraf kan iværksætte
ekspropriation af privat ejendom. Bestemmelsen indebærer,
at der er hjemmel til i forbindelse med foranstaltninger efter
loven eller efter regler fastsat i medfør af loven at iværk‐
sætte ekspropriation af både fysiske og juridiske personers
ejendom. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende
epidemilovs § 27.
Det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra de ovenfor
beskrevne momenter, om anvendelsen af den pågældende
bestemmelse i loven i konkrete tilfælde vil være udtryk for
et ekspropriativt indgreb.
Det må antages, at sådanne foranstaltninger ofte ikke vil
skulle anses for ekspropriative indgreb i grundlovens for‐
stand. Foranstaltninger, der foreslås med lovforslaget, vil
således kunne begrundes i en samfundsmæssig interesse i
at afværge smittefare blandt mennesker og i at opretholde
et sundhedsvæsen, der kan håndtere både behandlingen af
personer, der er smittet med den pågældende sygdom, og
behandlingen af personer, der af anden årsag har behov for
behandling i sundhedsvæsenet. Det må antages, at en sådan
samfundsmæssig interesse vil kunne indgå i vurderingen
af causa-kriteriet med en tungere vægt end den samfunds‐
mæssig interesse i at hindre smitte af husdyrbestande, som
Højesteret lagde vægt på i den ovennævnte sag, U 2000.1/2
H. Det må desuden antages, at det også vil være i den enkel‐
te fysiske og juridiske persons interesse, at smittespredning
bekæmpes på den mest effektive måde. De nævnte forhold
må således i almindelighed antages at tale med betydelig
vægt imod, at anvendelsen af de pågældende bestemmelser
vil være udtryk for ekspropriative indgreb.
I det omfang der ydes kompensation eller erstatning på
andet grundlag, vil der endvidere kunne lægges vægt herpå
i forbindelse med vurderingen af, om der er tale om ekspro‐
priation.
Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav
på erstatning, jf. også den foreslåede § 60, stk. 2, hvoraf
det følger, at udgør gennemførelse af foranstaltninger efter
loven eller regler fastsat i medfør heraf et ekspropriativt
indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte
ejere. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i
givet fald indbringes for domstolene.
Det bemærkes, at der med den foreslåede § 67, nr. 2, fore‐
slås indsat en bestemmelse i lægemiddellovens § 76 b, hvor‐
efter Lægemiddelstyrelsen i beredskabssituationer til brug
for gennemførelse af foranstaltninger efter regler fastsat i
medfør af lovens § 76, stk. 6, kan iværksætte ekspropriation
af privat ejendom. Det følger i den forbindelse af forslaget
til lægemiddellovens § 76 b, stk. 2, at hvis gennemførelse
af sådanne foranstaltninger udgør et ekspropriativt indgreb,
ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.
7.1.5. Grundlovens § 79
Ifølge grundlovens § 79 har borgerne ret til uden forudgå‐
ende tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsam‐
linger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under
åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes
fare for den offentlige fred.
Det er almindeligt antaget i den forfatningsretlige littera‐
tur, at grundlovens § 79, 3. pkt., ikke udtømmende gør op
med de indgreb, der kan gøres over for forsamlinger. Det
er således bl.a. antaget, at der – i det omfang der er hjem‐
mel hertil i anden lovgivning – uafhængigt af grundlovens
§ 79, 3. pkt., kan foretages indgreb af hensyn til andre
væsentlige offentlige eller private interesser, forudsat at der
ikke dermed er tilsigtet et indgreb i forsamlingens ytring‐
stilkendegivelse som sådan, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk
Statsforfatningsret (1954), side 700 ff. og 706 ff., Alf Ross,
Dansk Statsforfatningsret (3. udgave v. Ole Espersen, 1980),
side 773 ff., og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (3.
udg., 2003), side 131 f. Som eksempel nævner Poul Ander‐
sen, a.st., side 706 f., at sygdomme ifølge den daværende
epidemilovs § 22 kan begrunde et forbud mod afholdelse af
offentlige møder.
Højesteret tog ved dom af 16. august 1999 (optrykt i Uge‐
skrift for Retsvæsen 1999, s. 1798) stilling til bestemmelsen
i § 1 i lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod
ophold i bestemte ejendomme (rockerloven), der indeholder
hjemmel for politiet til at forbyde en person at opholde sig i
en bestemt ejendom under nærmere angivne betingelser.
Højesteret anfører i dommens præmisser bl.a., at grundlo‐
vens § 79 om forsamlingsfrihed af hensyn til muligheden
for gennem forsamlinger at befordre meningstilkendegivel‐
ser sikrer, at forsamlinger kan afholdes uden forudgående
tilladelse fra en offentlig myndighed og ikke vilkårligt kan
forbydes. Bestemmelsen hindrer imidlertid ikke, at der ved
lov fastsættes regler, som – uden at være rettet mod en for‐
samlings meningstilkendegivelser – begrænser forsamlings‐
friheden, når dette sker til beskyttelse af andre væsentlige
interesser, herunder andres liv og velfærd, idet sådanne be‐
grænsninger dog ikke må gå videre end, hvad der er nødven‐
digt for en sådan beskyttelse, jf. herved også EMRK artikel
11.
Højesteret anfører desuden bl.a., at lovens forbudsordning
er begrundet i hensynet til beskyttelse af omkringboende og
forbipasserende og ikke er rettet mod gruppens forsamling
som sådan eller dens adgang til meningstilkendegivelse, og
at en afskæring af vedkommende gruppe fra ophold på den
pågældende ejendom medfører, at den bliver uegnet som
angrebsmål. På den baggrund anføres det bl.a., at lovens
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0098.png
98
forbudsordning må anses for egnet til at opnå det formål,
den forfølger, og at ordningens betydning for grupper, som
gennem deltagelse i gensidigt væbnet opgør har gjort sig til
angrebsmål, er beskeden i forhold til den tilstræbte beskyt‐
telse af omkringboende og forbipasserende, der uforskyldt
udsættes for fare, hvorfor Højesteret ikke fandt forbudsord‐
ningen stridende mod grundlovens § 79.
Navnlig bestemmelsen i den foreslåede § 24 om forbud
mod, at flere personer befinder sig på samme sted, vil efter
omstændighederne kunne benyttes til at fastsætte regler om
indgreb mod visse forsamlinger. Efter Sundheds- og Ældre‐
ministeriets opfattelse vil den foreslåede ordning ikke udgø‐
re et indgreb i strid med forsamlingsfriheden efter grundlo‐
vens § 79. Der er herved lagt vægt på, at den foreslåede
ordning ikke giver mulighed for at fastsætte regler eller i
øvrigt foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser,
jf. bestemmelsens stk. 2, men at eventuelle indgreb vil blive
fastsat af hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn til den
offentlige sundhed, herunder hensynet til at mindske eller
forhindre udbredelse af samfundskritiske sygdomme her i
landet. Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen
alene kan finde anvendelse ved sygdomme, der er kvalifice‐
ret som samfundskritiske.
Der er endvidere lagt vægt på, at det efter den foreslåe‐
de § 23, stk. 3, bl.a. er en betingelse for iværksættelse af
en foranstaltning efter § 24, at foranstaltningen er nødven‐
dig, så kortvarig som muligt og står i rimeligt forhold til
formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende og
mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne
er tilstrækkelig til at opnå formålet, og foranstaltninger skal
ophæves, når de ikke længere er nødvendige. Det bemærkes
i den forbindelse, at det følger af den foreslåede § 23, stk.
4, at regler i medfør af bl.a. § 24, stk. 1, kan fastsættes
med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen,
medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længe‐
re gyldighedsperiode.
Det bemærkes i øvrigt, at det for så vidt angår grundlo‐
vens § 79, 3. pkt., hvorefter forsamlinger under åben him‐
mel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for
den offentlige fred, er almindeligt antaget i den forfatnings‐
retlige litteratur, at der i tilfælde, hvor faren udgår fra uden‐
forstående, kan nedlægges forbud mod en forsamling ud
fra nødretsbetragtninger, jf. Poul Andersen, a. st., side 710,
Peter Germer, a. st., side 417 med note 44, og Henrik Zahle,
a. st., side 131. Der kan i den forbindelse også henvises
til bemærkningerne til politilovens § 7, stk. 4 (Folketingsti‐
dende 2003/04, tillæg A, sp. 5922). Det må antages, at nød‐
retsbetragtninger efter omstændighederne tillige vil kunne
danne grundlag for konkrete forbud mod forsamlinger som
følge af udbredt smittefare.
7.2. Den
(EMRK)
Europæiske
Menneskerettighedskonvention
spredning af smitsomme sygdomme. Det følger af praksis
fra Domstolen, at det ved vurderingen af, om der lovligt kan
ske frihedsberøvelse for at hindre spredning af smitsomme
sygdomme, er afgørende, om spredning af den smitsomme
sygdom er farlig for den offentlige sundhed eller sikkerhed,
og om frihedsberøvelse af den smittede person er den sids‐
te udvej for at forhindre spredning af den smitsomme syg‐
dom, idet mindre indgribende foranstaltninger er vurderet
utilstrækkelige til at sikre offentlighedens interesser. Det an‐
førte indebærer endvidere, at når de nævnte betingelser ikke
længere er opfyldt, vil der ikke længere være grundlag for
frihedsberøvelsen. Der henvises til Jon Fridrik Kjølbro, Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere
(5. udg., 2020), side 459.
Lovforslaget indeholder en række bestemmelser, der giver
hjemmel til indgreb, der vil kunne udgøre frihedsberøvelse
i EMRK artikel 5’s forstand. Det drejer sig navnlig om
den foreslåede § 14 om indlæggelse, § 15 om isolation og
§ 21 om fysisk fastholdelse m.v. og aflåsning af lokaler,
hvori den pågældende befinder sig. Efter bestemmelserne
vil frihedsberøvelse være betinget af, at det enten er konsta‐
teret, at den pågældende er smittet med en alment farlig
sygdom eller en samfundskritisk sygdom, eller at der er en
formodning for, at den pågældende er smittet med en sådan
sygdom.
Efter lovforslagets § 12, stk. 3, vil frihedsberøvelse efter
de nævnte bestemmelser tillige være betinget af, at foran‐
staltningen er nødvendig, så kortvarig som mulig og står
i rimeligt forhold til formålet med foranstaltningen. Den
mindst indgribende foranstaltning skal anvendes, hvis denne
er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstaltninger skal
ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde
foranstaltningen. Endvidere følger det af den foreslåede §
12, stk. 4, at foranstaltningerne skal efterprøves af Styrelsen
for Patientsikkerhed henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter
iværksættelsen for at påse, om betingelserne for foranstalt‐
ningen fortsat er opfyldt.
Frihedsberøvelse efter de nævnte bestemmelser vil således
alene kunne ske i det omfang, det er nødvendigt for at
mindske eller forhindre spredning af en alment farlig syg‐
dom eller en samfundskritisk sygdom.
Endvidere fastsætter lovforslagets § 62 bestemmelser om
domstolsprøvelse af indgreb, der som har karakter af fri‐
hedsberøvelse.
På den baggrund kan den foreslåede ordning efter Sund‐
heds- og Ældreministeriets opfattelse gennemføres inden for
rammerne af EMRK artikel 5.
7.2.2. EMRK artikel 11
Det følger bl.a. af EMRK artikel 11, stk. 1, at enhver har
ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger. Bestemmelsen
omfatter både udendørs og indendørs forsamlinger. Denne
ret er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres indgreb i den
nævnte rettighed, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og
er nødvendigt i et demokratisk samfund (opfylder kravet om
proportionalitet) af hensyn til den nationale sikkerhed eller
7.2.1. EMRK artikel 5
Det følger af EMRK artikel 5, stk. 1, litra e, at der bl.a.
kan ske lovlig frihedsberøvelse af personer for at forhindre
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0099.png
99
den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydel‐
se, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at
beskytte andres rettigheder og friheder, jf. EMRK artikel 11,
stk. 2.
Efter den foreslåede § 24, stk. 1, indføres hjemmel til, at
justitsministeren efter forhandling med sundheds- og ældre‐
ministeren kan fastsætte regler for hele eller dele af landet
om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
sted. Sådanne regler kan omfatte indendørs, udendørs, of‐
fentlige og private steder, hvor flere personer befinder sig på
samme sted. Efter § 24, stk. 2, gælder stk. 1 ikke for dom‐
stolene og Folketinget samt for forsamlinger med et politisk
eller andet meningsbefordrende øjemed. Efter den foreslåe‐
de § 26 indføres hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikker‐
hed kan påbyde, at der skal ske afspærring af et bestemt
område, hvor en alment farlig sygdom eller samfundskritisk
sygdom optræder, hvor der er risiko for, at en sådan sygdom
optræder eller bringes ind, eller hvor der er mistanke om, at
der er udlagt biologisk kampstof. Sådanne regler, påbud og
forbud vil kunne udgøre indgreb i forsamlingsfriheden efter
EMRK artikel 11.
Regler, påbud og forbud af den nævnte karakter vil have
hjemmel i lov og vil blive udstedt med henblik på at forføl‐
ge vægtige hensyn til at beskytte den offentlige sundhed,
herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte
med alment farlige og samfundskritiske sygdomme her i
landet. Det bemærkes, at lovforslagets § 24 alene vil finde
anvendelse ved samfundskritiske sygdomme.
For så vidt angår spørgsmålet om indgrebenes proportio‐
nalitet bemærkes det, at der alene vil kunne fastsættes regler
om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
sted, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæm‐
me udbredelse af en samfundskritisk sygdom. Påbud om af‐
spærring vil alene kunne udstedes i områder, hvor en alment
farlig sygdom eller samfundskritisk sygdom optræder, eller
hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller
bringes ind, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt
biologisk kampstof, således at samkvem med omgivelserne
forhindres i fornødent omfang.
Det bemærkes desuden, at det efter lovforslagets § 23, stk.
3, er en betingelse, at sådanne foranstaltninger er nødvendi‐
ge, så kortvarige som muligt og står i rimeligt forhold til
formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende og
mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne
er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstaltninger skal
ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde
foranstaltningen. Det følger endvidere af den foreslåede §
23, stk. 4, at regler i medfør af bl.a. § 24, stk. 1, kan
fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad
gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger
en længere gyldighedsperiode
Det bemærkes endvidere, at forbud mod, at flere person‐
er befinder sig på samme sted, ikke vil gælde for bl.a. for‐
samlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende
øjemed, jf. den foreslåede § 24, stk. 2. For så vidt angår
den foreslåede § 26 om muligheden for at afspærre områder
forudsættes det, at der ved iværksættelse af en afspærring
af et område efter forslaget, herunder for så vidt angår den
tidsmæssige og geografiske udstrækning af foranstaltningen,
i videst muligt omfang tages hensyn til borgernes mulighed
for at forsamle sig, navnlig med henblik på meningstilken‐
degivelser, i det omfang sådanne hensyn lader sig forene
med hensynet til den offentlige sundhed.
Det er på baggrund af det anførte vurderingen, at de
nævnte indgreb i almindelighed vil være egnede og proporti‐
onale midler til at varetage de forfulgte hensyn.
Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets
vurdering, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne
af EMRK artikel 11 om forsamlingsfriheden.
7.2.3. EMRK artikel 8, EMRK artikel 9 og artikel 2 i 4.
tillægsprotokol til EMRK
Efter artikel 8, stk. 1, i EMRK, har enhver ret til respekt
for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondan‐
ce.
Efter artikel 9, stk. 1, i EMRK, har enhver ret til at tænke
frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Retten omfatter
bl.a. frihed til alene eller sammen med andre, offentligt eller
privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste,
undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.
Efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK, skal
enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, have ret
til inden for dette område at færdes frit og til frit at vælge sit
opholdssted.
Disse rettigheder er imidlertid ikke absolutte. Der kan
gøres indgreb i de nævnte rettigheder, hvis indgrebet er
foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk sam‐
fund (opfylder kravet om proportionalitet) til varetagelse af
nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder
af hensyn til at beskytte sundheden, jf. EMRK artikel 8,
stk. 2, EMRK artikel 9, stk. 2, og artikel 2, stk. 3, i 4.
tillægsprotokol til EMRK.
Flere af de foreslåede bestemmelser medfører, at der vil
kunne tages foranstaltninger, som vil kunne udgøre eller
medføre indgreb i artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK
om retten til at færdes frit og til frit at vælge opholdssted
og EMRK artikel 8 om retten til privatliv og familieliv. End‐
videre vil navnlig den foreslåede § 31 om restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller
udendørs offentlige institutioner m.v. og den foreslåede §
36 om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske
personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang,
kunne udgøre et indgreb i EMRK artikel 9 i det omfang, der
er tale om institutioner, lokaler eller lokaliteter, der benyttes
til religions- eller trosudøvelse.
De nævnte indgreb vil være foreskrevet ved lov og for‐
følge vægtige hensyn til den offentlige sundhed, herunder
hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med bl.a.
alment farlige sygdomme her i landet. Det er endvidere
Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at de foreslåede
bestemmelser ikke går videre, end hvad der er nødvendigt
for at varetage dette hensyn. Ministeriet har herved lagt
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0100.png
100
vægt på, at indgrebene som nævnt vil forfølge vægtige
hensyn til den offentlige sundhed, herunder hensynet til at
forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige eller
samfundskritiske sygdomme her i landet. Der er endvidere
lagt vægt på, at det følger af lovforslagets §§ 12 og 23,
at indgrebene alene vil blive fastsat i det omfang og den
tidsmæssige udstrækning, som efter en konkret vurdering
er nødvendigt og rimeligt for at beskytte hensynet til den
offentlige sundhed. Indgrebene vil skulle ophæves, når disse
betingelser ikke længere er opfyldt.
Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at forslaget kan gennemføres inden for rammerne
af EMRK artikel 8, EMRK artikel 9, og artikel 2 i 4. tillægs‐
protokol til EMRK.
7.2.4. Artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK
Det følger af artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK, at
enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin
ejendom, og at ingen må berøves sin ejendom undtagen i
samfundets interesse og i overensstemmelse med de betin‐
gelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almin‐
delige principper.
Det er efter EMRK muligt at gøre indgreb i ejendoms‐
retten, herunder begrænse adgangen til ejendomme, hvis
indgrebet har hjemmel i lov og forfølger en legitim interes‐
se, og indgrebet er udtryk for en rimelig balance mellem
hensynet til samfundets generelle interesse og beskyttelsen
af individets grundlæggede rettigheder. Der henvises til Jon
Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskon‐
vention – for praktikere (5. udg., 2020), side 1344 ff.
Flere af de foreslåede bestemmelser, herunder navnlig den
foreslåede § 36 om restriktioner for eller forbud mod brugen
af eller adgangen til lokaler og lokaliteter, som fysiske eller
juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har
adgang, vil efter omstændighederne kunne udgøre indgreb i
ejendomsretten. Eventuelle indgreb i ejendomsretten vil ha‐
ve hjemmel i lov og vil alene kunne anvendes med henblik
på at varetage vægtige samfundshensyn, herunder hensynet
til at forhindre udbredelse af alment farlige sygdomme og
samfundskritiske sygdomme. Efter lovforslagets § 23, stk.
3, skal enhver foranstaltning være nødvendig, så kortvarig
som mulig og stå i rimeligt forhold til formålet med foran‐
staltningen. Den mindst indgribende og mest skånsomme
foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til
at opnå formålet, og foranstaltninger skal ophæves, når de
ikke længere er nødvendige. Det følger endvidere af den
foreslåede § 23, stk. 4, at regler i medfør af bl.a. § 36 kan
fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad
gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger
en længere gyldighedsperiode
Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministeriets
vurdering, at ordningen vil kunne gennemføres inden for
rammerne af artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK.
Det bemærkes i øvrigt, at indgreb i ejendomsretten, der
måtte udgøre ekspropriation i grundlovens forstand, ifølge
den foreslåede § 60, vil udløse krav på fuldstændig erstat‐
ning.
Det følger af lovforslagets § 67, nr. 2, at der foreslås
indsat en bestemmelse i lægemiddellovens § 76 b, hvoref‐
ter Lægemiddelstyrelsen i beredskabssituationer til brug for
gennemførelse af foranstaltninger efter regler fastsat i med‐
før af lovens § 76, stk. 6, kan iværksætte ekspropriation
af privat ejendom. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis
gennemførelse af sådanne foranstaltninger udgør et ekspro‐
priativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de
berørte ejer.
8. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets del om epidemiloven vil medføre merudgif‐
ter af både permanent og midlertidig karakter for Sundheds-
og Ældreministeriets styrelser og kommuner og regioner.
Merudgifter i 2021 og 2022 forudsættes dækket af den
ekstraordinære styrkelse af beredskabet, der er afsat i
FFL21, hvor bl.a. Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Pati‐
entsikkerhed tilføres 30,5 mio. kr. frem til 2022. Størrelsen
på beredskabet og bevillingsniveauet herfor må konsolide‐
res løbende afhængigt af den aktuelle covid-19 epidemis
spredning, samt når der er taget stilling til den fremadret‐
tede organisering af beredskabet, herunder snitflade til Ju‐
stitsministeriets beredskabsopgaver. Der kan ligeledes opstå
midlertidige udgifter som følge af lovforslaget, herunder
også på Justitsministeriets område, herunder for politiet,
kriminalforsorgen og domstolene. De midlertidige udgifters
størrelse afhænger af de enkelte beføjelsers udmøntning,
herunder de konkrete politiske beslutninger, der måtte blive
truffet i den konkrete situation.
Det vil skulle ses i lyset af den konkrete sygdom og de
konsekvenser for samfundet, som den måtte medføre. Det er
derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt skønsmæssigt at
estimere størrelsen på disse. Udgifter af midlertidig karakter
som følge af sygdomsudbrud må derfor håndteres med ud‐
gangspunkt i den konkrete situation og ses i sammenhæng
med eventuelle mindreudgifter.
De økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige for lovforslagets del om ændring
af sundhedsloven vil afhænge af de konkrete omstændighe‐
der i forhold til den aftale, der forsøges indgået. Der er
ikke inden for Sundheds- og Ældreministeriets nuværende
økonomiske rammer finansiering til evt. økonomiske konse‐
kvenser ved en aftale.
Lovforslagets del om ændring af lægemiddelloven medfø‐
rer ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskon‐
sekvenser for det offentlige, medmindre at lægemiddelbe‐
redskabet er aktiveret, og de enkelte dele af beredskabet
anvendes.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar
lovgivning. For så vidt angår lovforslagets del om epide‐
miloven bemærkes det, at det som udgangspunkt er præ‐
ciseret i lovteksten, i hvilke tilfælde fysiske og juridiske
personer skal afgive oplysninger og i hvilket omfang der
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0101.png
101
kan henholdsvis skal udveksles personoplysninger mellem
de relevante sundhedsmyndigheder, når det er nødvendigt
for at hindre udbredelse af eller smitte med smitsomme
sygdomme omfattet af loven. Dette vurderes at bidrage til
større klarhed for både borgere og myndigheder. Behand‐
ling af personoplysninger i medfør af lovforslaget skal ske
i overensstemmelse med databeskyttelsesretlige regler, her‐
under databeskyttelsesforordningens krav til behandlingssik‐
kerhed, jf. lovforslagets afsnit 6. Lovforslaget er teknologi‐
neutralt, da lovforslaget ikke pålægger borgere eller myn‐
digheder at anvende en lovbestemt teknologi til indberet‐
ning, opbevaring eller videregivelse af oplysninger, og der
er ikke i lovforslaget krav til anvendelse af bestemte it-løs‐
ninger.
Det foreslåede Ankenævn for Epidemiloven vil medføre
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
De årlige udgifter vil afhænge af antallet af ankesa‐
ger. Sundheds- og Ældreministeriet estimerer, at de løbende
årlige udgifter ved en sagsmængde på 10 ankesager vil ud‐
gøre 1,0-1,5 mio. kr. Udgifterne vil bestå af Styrelsen for
Patientklagers egne udgifter, herunder udgifter til løn (1,5
årsværk), drift og overhead, og udgifterne til selve nævnet,
herunder honorering af nævnsformand, -medlemmer og sag‐
kyndige. Hertil kommer etableringsudgifter på 1,5 mio. kr. i
2021.
Udgifterne til den foreslåede ordning forudsættes finansie‐
ret af staten (via bevilling). Udgifter forbundet med ordnin‐
gen kan ikke afholdes inden for Styrelsen for Patientklagers
nuværende basisbevillingsramme.
Udgifterne genberegnes i 2022, og eventuelle ændringer
indarbejdes i forslag til finansloven for 2023.
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslagets del om epidemiloven vil ikke i sig selv
medføre konsekvenser for erhvervslivet, idet det dog ikke
kan udelukkes, at de foranstaltninger der måtte blive truf‐
fet på baggrund af de foreslåede regler, kan medføre konse‐
kvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets del om ændring af sundhedsloven vurderes
ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslagets del om ændring af lægemiddelloven medfø‐
rer ikke merudgifter for erhvervslivet, medmindre lægemid‐
delberedskabet er aktiveret, og de enkelte dele af beredska‐
bet anvendes.
En aktivering af lægemiddelberedskabet vil efter den kon‐
krete situation kunne medføre betydelige administrative og
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Det skal bemærkes, at virksomhederne i udgangspunktet
kan indkalkulere ekstra omkostninger i lægemidlernes pris,
og det vurderes, at det normalt vil være muligt at afsætte
opbyggede lagre i en forsyningsmæssig nødsituation. Det
må derfor forventes, at et påbud normalt ikke vil medføre
negative økonomiske konsekvenser for virksomheden. Men
der kan være situationer, hvor en lægemiddelvirksomhed
tager lægemidler ind på lager i mængder, der ikke vil kunne
afsættes, f.eks. ved udleveringstilladelser, hvor det godkend‐
te markedsførte lægemiddel bliver tilgængeligt igen. Der
kan også være øgede udgifter i forbindelse med øget lager‐
kapacitet, både som løbende udgifter og anlægsudgifter.
For apotekerne må foranstaltninger om udlevering af me‐
dicin forventes at øge borgernes behov for information og
vejledning fra apotekspersonalet. Foranstaltninger om ind‐
beretning af oplysninger om lagre indebærer også et træk på
apotekernes personaleressourcer.
Apoteker vil kun i særlige tilfælde blive pålagt begræns‐
ninger ved salg af lægemidler, herunder at skulle ompakke
og fordele lægemidler. Det er Sundheds- og Ældreministeri‐
ets vurdering, at store dele af foranstaltningerne vil have en
mindre påvirkning på apotekernes omsætning, da apoteker‐
ne fortsat vil udlevere lægemidler, uanset om de kun må
udleveres eller sælges til en nærmere angiven patientgruppe,
eller i begrænset mængde til den enkelte kunde.
Både lægemiddelvirksomheder samt apoteker og sygehus‐
apoteker kan også blive pålagt at medvirke til en spred‐
ning af lægemidler. En spredning kan indebære træk på læ‐
gemiddelvirksomhederne og apotekernes personaleressour‐
cer. Under et aktiveret lægemiddelberedskab vil Lægemid‐
delstyrelsen tage stilling til, hvordan en fortjeneste på et
omfordelt lægemiddel skal fordeles.
Endelig vil staten være fuldt erstatningsansvarlig for eks‐
propriative indgreb efter reglerne i grundloven.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Med lovforslagets del om en ny epidemilov foreslås en
række bestemmelser, der kan få vidtrækkende konsekven‐
ser for den enkelte borger. Det gælder både de forslåede
foranstaltninger over for enkeltpersoner, de foreslåede be‐
stemmelser om samfundsmæssige foranstaltninger og for‐
slagets del om foranstaltninger mod indførelse af smitte i
landet, herunder indrejserestriktioner. Det bemærkes, at de
foreslåede foranstaltninger alene vil have konsekvenser for
borgerne i situationer, hvor foranstaltningerne er nødvendi‐
ge for at bekæmpe alment farlige eller samfundskritiske
sygdomme. Det bemærkes endvidere, at indgreb over for
enkeltpersoner og samfundet skal ske under iagttagelse af
mindstemiddels- og proportionalitetsprincippet. Det bemær‐
kes endvidere, at det efter forslaget forudsættes, at der vil
være klageadgang over afgørelser truffet efter loven. Ende‐
lig bemærkes, at der med lovforslaget etableres adgang til
domstolsprøvelse efter retsplejelovens § 43 a.
Lovforslagets del om ændring af sundhedsloven medfører
ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslagets del om ændring af lægemiddelloven medfø‐
rer ikke administrative konsekvenser for borgerne, medmin‐
dre lægemiddelberedskabet er aktiveret, og de enkelte dele
af beredskabet anvendes.
Hvis lægemiddelberedskabet aktiveres, så kan det medfø‐
re øgede administrative konsekvenser for borgerne, f.eks.
ved tiltag, der gennemføres for at undgå hamstring eller for
at rationere lægemidler. Tiltag kan medføre, at borgere ofte‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0102.png
102
re skal til egen læge for at få en recept, hvis der fastsættes
pligt for apotekerne til kun at udlevere lægemidler til en
periode på 14 dages forbrug.
11. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse‐
kvenser.
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets del epidemiloven har ingen EU-retlige kon‐
sekvenser.
Lovforslagets del om ændring af sundhedsloven har ingen
EU-retlige konsekvenser.
Lovforslagets del om ændringen af lægemiddelloven kan
have EU-retlige aspekter, såfremt lægemiddelberedskabet
aktiveres.
Der vil være tale om EU-retlige aspekter, hvis Lægemid‐
delstyrelsen efter den forudsatte udmøntning efter sundheds-
og ældreministerens aktivering af hele eller dele af bered‐
skabet vælger at forbyde spredning af lægemidler ud over
Danmarks grænser. Et sådant forbud vil blive set som en
kvantitativ udførelsesrestriktion og er umiddelbart i strid
med EU-retten, jf. TEUF artikel 35.
Det er dog Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at
forhold omkring forsyning af lægemidler, der har en betyd‐
ning for befolkningens helbred, sundhed og liv, må anses
for omfattet af muligheden for at indføre begrænsninger i
varernes frie bevægelighed – i hvert fald for en periode,
hvor der opleves betydelige forstyrrelser i indkøbsmønstre
eller mangler på det danske marked, der kan true sundhed
for mennesker og dyr.
Hvis man ikke handler i tide kan det betyde, at man i
værste fald risikerer, at Danmark løber tør for visse kritiske
lægemidler til patientbehandling. Dette kunne f.eks. betyde,
at operationer ikke kan gennemføres, eller at patienter med
kroniske sygdomme ikke kan få deres livsnødvendige læge‐
midler m.v.
På den baggrund kan en sådan hindring begrundes i hen‐
synet til beskyttelse af mennesker og dyrs liv samt sundhed,
og derfor vil hindringen være undtaget fra forbuddet mod
kvantitative udførelsesrestriktioner, jf. TEUF artikel 36, da
det forudsættes at en sådan beslutning alene vil blive taget,
såfremt den vurderes som proportional og derfor ikke går
videre end, hvad der er nødvendigt.
Restriktionerne skal begrænses til aktive indholdsstoffer,
mellemprodukter og lægemidler, der er afgørende for be‐
folkningens samt dyrs liv og helbred. Restriktionerne bør
ikke fastholdes længere, end situationen giver grundlag for.
Det er samtidig vurderingen, at lovforslaget er i over‐
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fæl‐
lesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler. For så
vidt angår en nødfremstilling af ikke-godkendte lægemidler,
følger det af direktivets artikel 5, stk. 2, at Lægemiddelsty‐
relsen i en beredskabssituation kan tillade fremstilling og
udleveringen af et ikke-godkendt lægemiddel.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et foreløbigt udkast til lovforslag blev den 30. september
2020 sendt i offentlig høring og blev den 9. oktober 2020
erstattet af et nyt udkast til lovforslag, der var i høring
i perioden fra den 9. oktober 2020 til og med den 13.
november 2020. Samtidig med fremsættelsen er lovforsla‐
get – som aftalt i stemmeaftale af 18. december 2020 –
sendt i fornyet høring med frist for bemærkninger den 15.
januar 2021. Følgende myndigheder, organisationer m.v.
er høringsparter: 3F, Advokatrådet, Alkohol og Samfund,
Alzheimerforeningen, Amgros I/S, Amnesty International,
Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Arbej‐
derbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ATP, Bedre
Psykiatri, Blå Kors, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for
Etik og Ret, Center for hjerneskade, CEPOS, Copenhagen
Business School, Danish Care, Danmarks Apotekerforening,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lungeforening,
Danmarks Lærerforening, Danmarks Optikerforening, Dan‐
marks Private Skoler – grundskole og gymnasier, Danmarks
Radio, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgi‐
verforening, Dansk Byggeri, Dansk Diagnostika og Labo‐
ratorieforening, Dansk Epidemiologisk Selskab, Dansk Er‐
hverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Farmaceutisk
Selskab, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Filminstitut, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for
IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening,
Dansk Metal, Dansk Musikerforbund, Dansk Neurokirurgisk
Selskab, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Sel‐
skab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutfor‐
ening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab
for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for
Centralsterilisering og Sygehushygiejne, Dansk Selskab for
Infektionsmedicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakolo‐
gi, Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, Dansk Selskab
for Klinisk Mikrobiologi, Dansk Selskab for Palliativ Me‐
dicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab
for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sy‐
geplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Dansk Teater, Dan‐
ske Bandagister, Danske Beredskaber, Danske Bioanalyti‐
kere, Danske Biografer, Danske Dental Laboratorier, Dan‐
ske Diakonhjem, Danske Erhvervsskoler, Danske Fodtera‐
peuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasier, Danske
Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Koncert-
og Kulturhuse, Danske Patienter, Danske Professionshøjsko‐
ler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Seniorer,
Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DA‐
ZA – Dansk organisation for zoologiske haver og akvari‐
er, DBU – Dansk Boldspil-Union, Demenskoordinatorer i
Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyr‐
lægeforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handica‐
pområdet, DEOO – Danske Ensembler, Orkestre og Ope‐
rainstitutioner, Depressionsforeningen, Det Centrale Han‐
dicapråd, Det Etiske Råd, Det Kongelige Bibliotek, Det
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0103.png
103
Kongelige Teater, Det Sociale Netværk, Det Økonomiske
Råds Sekretariat, DIF – Danmarks Idrætsforbund, Dignity
– Dansk Institut mod Tortur, Direktoratet for Kriminalfor‐
sorgen, Divisionsforeningen, Domstolsstyrelsen, DR Kon‐
certhuse, EHS-Foreningen, ERFA-gruppen for forebyggen‐
de indsats mod rotter, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægel‐
sens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Fagligt Selskab
for Hygiejnesygeplejersker, Farmakonomforeningen, Film
og TV-arbejderforeningen, Finans Danmark, Finansforbun‐
det, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA – Fag og
Arbejde, Folkehøjskolernes Forening Danmark, Forbruger‐
rådet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forbundet Kul‐
tur og Information, Forebyggelses og Patientrådet, Forenin‐
gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds‐
chefer i Danmark, Foreningen af Kunsthaller i Danmark,
Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen
af Speciallæger, Foreningen for Parallelimportører af Me‐
dicin, Foreningen Åndsfrihed, Forsikring & Pension, For‐
svarets Sanitetskommando, Frihedsbevægelsens Fællesråd,
Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjer‐
neskadeforeningen, Hjerteforeningen, Horesta, Høreforenin‐
gen, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Læge‐
midler, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet i
København, Jordemoderforeningen, Justitia, KL – Kommu‐
nernes Landsforening, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræft‐
ens Bekæmpelse, Københavns Byret, Københavns Univer‐
sitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn og Forældre,
Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyg‐
gende hjemmebesøg,
Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte, Landsforeningen
SIND, Landslægen på Færøerne, Ledernes Hovedorganisa‐
tion, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Med‐
borgernes Menneskerettighedskommission,
MEDCOM, Medicoindustrien, Muskelsvindfonden, Natio‐
nale Videnskabsetiske Komité, Nomeco A/S, Naalakkersui‐
sutm, OCD-Foreningen, ODM, Oplysningsforbundet May‐
Day, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Pa‐
tienterstatningen, Patientforeningen i Danmark, Pharmadan‐
mark, Pharmakon, Politiforbundet, Praktiserende Lægers
Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Pro‐
ducentforeningen, Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Region
Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland, Region
Syddanmark, RESAM, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka‐
ten, Rigsarkivet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Roskilde Uni‐
versitet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Ud‐
satte, Samvirkende Menighedsplejer, Skuespillerforbundet,
SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Spille‐
rforeningen, Sundhed Danmark - Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet, Tandlægefor‐
eningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Udvik‐
lingshæmmedes Landsforbund,
UlykkesPatientForeningen, VaccinationsForum, Vestre
Landsret, VIVE - Det nationale forskningscenter for vel‐
færd, Yngre Læger, Ældresagen, Østre Landsret, Aalborg
Universitet og Aarhus Universitet.
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Omfanget vil afhænge af
udviklingen af den
konkrete situation.
Omfanget vil afhænge af
udviklingen af den
konkrete situation.
Omfanget vil afhænge af
udviklingen af den
konkrete situation.
Omfanget vil afhænge af
udviklingen af den
konkrete situation.
En aktivering af
lægemiddelberedskabet
vil efter den konkrete
situation kunne medføre
mindre administrative
konsekvenser for
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0104.png
104
befolkningen.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
JA
NEJ
X
Ingen
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter § 1 i den gældende epidemilov kan sundheds- og
ældreministeren iværksætte de foranstaltninger, der er nævnt
i eller fastsat i medfør af reglerne i kapitel 3 og 4 henblik på
at hindre, at de i § 2 nævnte smitsomme og andre overførba‐
re sygdomme udbredes her i landet (nr. 1), og at smitte fra
disse sygdomme føres ind i landet eller herfra til andre lande
(nr. 2).
Med
§ 1
foreslås det, at formålet med loven er at beskytte
samfundet og personer mod de sygdomme, der er nævnt i
§ 2, ved at forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse
udbredelsen og indførelsen her i landet.
Med personer menes enhver person, som befinder sig i
eller er i færd med at rejse ind i landet. Loven finder såle‐
des anvendelse på enhver, uanset om den pågældende efter
udlændingeloven har ret til at opholde sig her i landet eller
ej og uanset, om vedkommende er bopælsregistreret her i
landet i medfør af CPR-loven.
Den foreslåede bestemmelse understreger indholdet af for‐
pligtelserne i lovens øvrige bestemmelser men har ikke et
yderligere selvstændigt forpligtende indhold.
Til § 2
Efter § 2, stk. 1, i den gældende epidemilov omfatter lo‐
ven de alment farlige sygdomme samt de øvrige smitsomme
og andre overførbare sygdomme, der er optaget på liste A
og B som bilag til loven.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan sundheds- og ældremini‐
steren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen foretage æn‐
dringer i de i stk. 1 nævnte lister samt opstille nye lister.
Liste A omfatter med den seneste ændring, jf. bekendtgø‐
relse nr. 156 af 27. marts 2020 om ændring af liste A til lov
om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre
overførbare sygdomme, kopper, alvorlig coronavirusinfekti‐
on (Svær akut respiratorisk syndrom (SARS) og Middle
East respiratorisk syndrom (MERS)), viral hæmorhagisk fe‐
ber (Ebola, Lassa og Marburg) og Krim-Congo hæmorrha‐
gisk feber, pest, difteri, multiresistent tuberkulose (MDR-TB
og XDR-TB) og Nipah-virus.
Liste B omfatter med den seneste ændring, jf. bekendt‐
gørelse nr. 157 af 27. marts 2020 om ændring af liste
B til lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme
og andre overførbare sygdomme, kolera, tyfus, paratyfus,
shigellose, polio, meningokoksygdom, hepatitis A (smit‐
som leverbetændelse), salmonellainfektioner, tuberkulose,
miltbrand, mæslinger, botulisme, influenza (præpandemisk
alarmperiode, fugleinfluenza, Verocytotoksinproducerende
E.coli (VTEC)-infektion og Coronavirussygdom 2019 (co‐
vid-19).
Kønssygdomme omfattes efter bestemmelsens stk. 3 ikke
af loven.
Det foreslås med
§ 2, stk. 1,
at loven omfatter smitsomme
sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske
sygdomme.
Med bestemmelsen fastsættes hvilke sygdomme, som lo‐
ven vil omfatte.
Med de foreslåede § 2, stk. 2-4, foreslås en nærmere defi‐
nition af de tre sygdomskategorier.
Efter det foreslåede
§ 2, stk. 2,
forstås ved en smitsom
sygdom en sygdom eller en tilstand, som er forårsaget af
mikroorganismer eller andre smitstoffer, som kan overføres
fra, til eller imellem mennesker.
Bestemmelsen vil betyde, at smitsomme sygdomme vil
være den overordnede kategori, som de to andre kategorier
– alment farlige og samfundskritiske sygdomme – vil væ‐
re underkategorier til. En sygdom kan kategorisereres som
en smitsom sygdom alene, uden at den samtidigt hører til
kategorien alment farlige eller samfundskritiske sygdomme,
mens en alment farlig eller samfundskritisk sygdom altid vil
være en smitsom sygdom.
Bestemmelsen vil også betyde, at seksuelt overført syg‐
domme omfattes af loven. Herved forstås en smitsom syg‐
dom, der overføres ved kønslig omgang.
Med tilstand forstås, at den smittede person kan være
bærer af smitte uden at have egentlige symptomer og tegn
på sygdom.
Det er efter bestemmelsen en forudsætning, at sygdom‐
men eller tilstanden enten skyldes mikroorganismer eller
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0105.png
105
andres smitstoffer. Ved mikroorganismer forstås en samlebe‐
tegnelse for organismer, der består af en eller få celler, som
ikke kan ses med det blotte øje, og som blandet andet om‐
fatter vira, bakterier, parasitter og svampe. Begrebet andre
smitstoffer sikrer, at der også kan være tale om, at smitte
og sygdom kan overføres uden at der er tale om egentlige
mikroorganismer. Det kan f.eks. være prioner, som er en
infektiøs partikel, der udelukkende består af et proteinmole‐
kyle, og således ikke er en organisme, men kan også være
visse parasitter (f.eks. fnat), der ikke er egentlige mikroorga‐
nismer, da de kan ses med det blotte øje, men som i kraft af
sygdommens karakter, smittemåde m.v. bør ligestilles med
øvrige smitsomme sygdomme, og derfor være omfattet af
loven efter Sundhedsstyrelsens bestemmelse.
At smitte kan overføres fra, til og imellem mennesker be‐
tyder, at det er en forudsætning for, at sygdommen omfattes
af loven, at sygdommen kan overføres fra et andet menneske
til et andet menneske eller dyr, fra et dyr (zoonose) til et
menneske eller fra det omgivende miljø til et menneske.
Af eksempler på smitsomme sygdomme, der ikke på nu‐
værende tidspunkt samtidigt vil skulle høre til kategorien al‐
ment farlige og samfundskritiske sygdomme, kan bl.a. næv‐
nes fnat (scabies), blærebetændelse forårsaget af kolibakte‐
rier, halsbetændelse forårsaget af streptokokker, lungebetæn‐
delse forårsaget af pneumokokker, svamp i huden, klamydia,
syfilis, gonoré, tuberkulose, mæslinger, hiv, sæson-influen‐
za, samt diarré forårsaget af noro-, rota- eller adenovirus.
Ved kategoriseringen forudsættes det, at den aktuelle kon‐
tekst, herunder også muligheder for forebyggelse eller be‐
handling i det danske sundhedsvæsen, inddrages.
Tuberkulose medfører – såfremt sygdommen behandles
– ikke høj dødelighed eller alvorlige eller varige skader. Tu‐
berkulose vil således ikke skulle kategoriseres som alment
farlig.
Mæslinger kan medføre alvorlige og varige skader, men
den aktuelle danske kontekst med høj tilslutning til vaccina‐
tionsprogram gør, at større udbrud og epidemier ikke kan
forekomme.
HIV medfører – såfremt sygdommen behandles – ikke høj
dødelighed eller alvorlige eller varige skader. Den aktuelle
danske kontekst, hvor Danmark som et af ganske få lande
i verden opfylder WHOs ’90-90-90’-mål, og formentlig har
verdens bedste hiv-behandlingsindsats, anses hiv i højere
grad som en kronisk medicinsk behandlet sygdom grundet
de mulige behandlinger.
Det skal understreges, at vurderingen af specifikke syg‐
domme vil kunne ændre sig over tid og afhænge af forhold
som f.eks. udviklingen i Danmark vedrørende tilgængelige
behandlingsmuligheder og immunitet.
Efter det foreslåede
§ 2, stk. 3,
forstås ved en alment farlig
sygdom en smitsom sygdom, der er særligt smitsom, har
høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader,
og som kan medføre langvarig behandling, sygefravær eller
rehabiliteringsforløb, få så stor udbredelse, at sygdommen
bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller give
en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv
forebyggelse eller behandling.
Den foreslåede bestemmelse betyder for det første, at en
alment farlig sygdom samtidigt er en smitsom sygdom.
Bestemmelsen betyder for det andet, at skal være tale om,
at den smitsomme sygdom er enten særlig smitsom, har høj
dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader.
Derudover er det en betingelse, at sygdommen kan medfø‐
re langvarig behandling, sygefravær eller rehabiliteringsfor‐
løb, få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig
trussel mod folkesundheden, eller at den kan give en særlig
stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyg‐
gelse eller behandling.
En alment farlig sygdom kan være – men er ikke nødven‐
digvis – samtidigt en samfundskritisk sygdom. Dette vil
afhænge af sygdommens udbredelse og betydning for sam‐
fundets kritiske og vigtige funktioner.
Som eksempler på alment farlige sygdomme kan nævnes
meningokoksygdom, pest, ebola, kopper og svær akut respi‐
ratorisk syndrom (SARS). Aktuelt vil Coronavirussygdom
(covid-19) ligeledes høre til kategorien alment farlige syg‐
domme.
Det skal understreges, vurderingen af specifikke sygdom‐
me vil kunne ændre sig over tid og afhænge af forhold
som f.eks. udviklingen i Danmark vedrørende tilgængelige
behandlingsmuligheder og immunitet.
Efter det foreslåede
§ 2, stk. 4,
forstås ved en samfunds‐
kritisk sygdom en alment farlig sygdom, hvis udbredelse
medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af
vigtige samfundsfunktioner.
Bestemmelsen vil betyde, at en samfundskritisk sygdom
vil være en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører
eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige
samfundsfunktioner. En samfundskritisk sygdom vil således
efter forslaget være en underkategori til de alment farlige
sygdomme.
En samfundskritisk sygdom er i modsætning til en syg‐
dom, der alene er smitsom eller alment farlig, sværere at
kategorisere på forhånd, idet kategoriseringen ikke alene
afhænger af sundhedsfaglige vurderinger af sygdommens
dødelighed og konsekvenser for den enkelte men også af po‐
litiske vurderinger af sygdommens samfundsmæssige kon‐
sekvenser og potentielle negative og skadelige virkninger
for samfundet.
Der kan således ikke entydigt eller udtømmende redegø‐
res for, hvilke sygdomme, som vil kunne omfattes af den
foreslåede kategori. Som oplagte eksempler kan dog nævnes
pest, kopper, SARS og coronavirussygdom (covid-19).
Det foreslås med
§ 2, stk. 5,
at Sundhedsstyrelsen fastsæt‐
ter nærmere regler, om hvilke sygdomme, der omfattes af
stk. 2-3.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Sundhedssty‐
relsen vil skulle fastsætte regler om, hvilke sygdommer der
omfattes af kategorien smittesomme sygdomme og kategori‐
en alment farlige sygdomme.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0106.png
106
Bestemmelsen sikrer, at kategoriseringen af smitsomme
sygdomme og alment farlige sygdomme sker på baggrund
af sundhedsfaglige vurderinger af bl.a. sygdommens døde‐
lighed, smitsomme karakter m.v.
Kategoriseringen af sygdomme vil ikke være konstant
men dynamisk. Det betyder, at Kategoriseringen vil kunne
ændre sig løbende og i takt med eksempelvis sygdommens
udvikling, forskning i sygdommen, udviklingen af forebyg‐
gende og behandlende metoder og midler, herunder den me‐
dicinske udvikling, omfanget af immunitet i befolkning m.v.
Med
§ 2, stk. 6, 1. pkt.,
foreslås det, at sundheds- og
ældreministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke syg‐
domme der omfattes af stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at sundheds- og
ældreministeren ved bekendtgørelse fastsætter den nærmere
kategorisering og klassifikationen af samfundskritiske syg‐
domme.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at beslutningen om
hvorvidt en alment farlig sygdom skal kategoriseres som
en samfundskritisk sygdom, træffes politisk af sundheds- og
ældreministeren.
Det er således for det første en betingelse for, at sund‐
heds- og ældreministeren kan kategorisere en sygdom som
samfundskritisk, at den tillige af Sundhedsstyrelsen efter det
foreslåede stk. 5 er kategoriseret som alment farlig.
Det vil endvidere være en betingelse, at der foreligger en
indstilling fra Epidemikommissionen, jf. den foreslåede §
8. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere være omfattet
af ordningen for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede
§§ 9 og 10. Det indebærer bl.a., at vedkommende minister
vil skulle forelægge reglerne for et udvalg, som Folketinget
har nedsat, sammen med en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen om, hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne
ikke vil kunne udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Ef‐
ter forelæggelsen vil indstillingen fra kommissionen skulle
offentliggøres, jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt
til de foreslåede §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede
§ 2, stk. 6, 2. pkt.,
kan regler i medfør
af 1. pkt. fastsættes med en gyldighedsperiode på højst seks
måneder ad gangen.
Bestemmelsen vil betyde, at regler om kategorisering af
en sygdom som samfundskritisk højst vil kunne fastsættes
med en gyldighed på seks måneder ad gangen. Bestemmel‐
sen vil således betyde, at bekendtgørelser, der udmøntes
efter den foreslåede bestemmelse, og som fastsætter en
sygdom som samfundskritisk, vil skulle forsynes med en
udløbsklausul, der sikrer, at bekendtgørelsen ophæves senest
efter seks måneder.
Reglerne vil kunne forlænges med op til seks måneder
ad gangen efter samme betingelser som ved reglernes oprin‐
delige udstedelse, herunder indhentelse af en indstilling fra
Epidemikommissionen og forelæggelse for folketingsudval‐
get.
Til § 3
Der er ikke efter gældende ret fastsat en generel forpligtel‐
se til at bistå myndighederne med deres arbejde efter loven.
Efter den gældende epidemilovs § 2 a, stk. 1, er de stedli‐
ge politi-, havne-, lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus- og føde‐
varemyndigheder, told- og skatteforvaltningen, redningsbe‐
redskabet og Forsvaret dog forpligtet til at bistå sundheds-
og ældreministeren i udøvelsen af dennes pligter og beføjel‐
ser ifølge loven.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan private i særlige tilfælde
efter sundheds- og ældreministerens nærmere bestemmelse
bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold til den‐
ne lov.
Med
§ 3, stk. 1,
foreslås det, at det fastsættes, at det
påhviler enhver forvaltningsmyndighed efter anmodning at
yde vejledning til og bistå Styrelsen for Patientsikkerhed og
andre myndigheder, der varetager opgaver efter denne lov,
med at varetage de pligter og beføjelser, som disse efter
loven er tillagt, og med at gennemføre foranstaltninger efter
denne lov.
Bestemmelsen vil betyde, at enhver myndighed i fornø‐
dent omfang efter anmodning vil skulle yde vejledning til og
bistå Styrelsen for Patientsikkerhed og andre myndigheder,
der varetager opgaver efter denne lov, med varetagelse af de
pligter og beføjelser, som disse myndigheder efter loven er
tillagt. Bestemmelsen vil også betyde, at enhver myndighed
efter anmodning vil skulle bistå med at gennemføre de for‐
anstaltninger, der træffes afgørelse eller beslutning om efter
loven.
Anmodning vil kunne fremsættes af Styrelsen for Pati‐
entsikkerhed eller den anden myndighed, som anmoder om
bistand.
Den foreslåede pligt gælder alene forvaltningsmyndighe‐
der. Det gælder alle statslige forvaltningsmyndigheder, her‐
under nævn, råd og udvalg. Også alle kommunale og regio‐
nale myndigheder, kommunale fællesskaber og lokale myn‐
digheder med selvstændig kompetence, vil være omfattet af
bestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter ikke domstolene, og gælder der‐
med hverken for de almindelige domstole (Højesteret, lands‐
retterne, byretterne og Sø- og Handelsretten) eller for de
specielle domstole, som f.eks. Arbejdsretten, Boligretterne
og Tjenestemandsretten.
Bestemmelsen gælder heller ikke for Folketinget eller
organer tilknyttet Folketinget, f.eks. Folketingets Ombuds‐
mand, Rigsrevisionen eller Statsrevisorerne, ligesom den ik‐
ke gælder for udenlandske myndigheder eller internationale
organisationer, selvom myndighederne eller organisationer‐
ne har f.eks. kontor i Danmark.
Pligten vil efter bestemmelsen for det første omfatte vej‐
ledning. Herved sikres det, at de myndigheder, der varetager
opgaver efter loven, kan anmode andre myndigheder som
eksempelvis har en særlig viden inden for et område eller
erfaring med håndtering af særlige situationer om vejledning
til, hvordan en sådan situation kan håndteres.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0107.png
107
Pligten vil også omfatte bistand. Med bistand forstås
praktisk hjælp til at gennemføre, udføre, effektuere og op‐
retholde de beslutninger, som myndighederne træffer af lo‐
ven. Pligten vil eksempelvis omfatte en kommunes bistand
til at gennemføre beslutninger om at afspærre områder,
f.eks. ved at kommunen stiller personale, redskaber og ma‐
teriale til rådighed.
Pligten til at yde bistand vil også kunne omfatte eksem‐
pelvis politiets eller kommunernes bistand med at foretage
smitteopsporing, jf. den foreslåede § 44, eller regionernes
bistand til at tilbyde test til befolkningen, jf. den foreslåede
§ 45.
Med bestemmelsen vil myndighederne også have pligt til
at yde bistand til at gennemføre de foranstaltninger, Styrel‐
sen for Patientsikkerhed har truffet efter lovens kapitel 5
over for enkeltpersoner. Det betyder eksempelvis, at kom‐
munalbestyrelsen vil skulle sikre, at en beboer på et kom‐
munalt plejecenter, som lider af en alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom, eller som formodes, at være smittet
med en sådan, vil kunne isoleres fra de øvrige beboere, hvis
Styrelsen for Patientsikkerhed træffer beslutning herom.
Ligeledes skal regionsrådet sikre, at undersøgelse, indlæg‐
gelse, behandling eller isolation efter påbud eller beslutning
fra Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til forslagets §
13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk 1, §
20 og § 21, stk. 2, skal kunne gennemføres på eksempelvis
et regionalt sygehus. Regionsrådet skal desuden sikre, at
isolation efter § 15, stk. 1, kan ske i en egnet facilitet, hvis
isolation i eget hjem ikke er muligt, jf. herved også den
foreslåede § 15.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse både skulle ydes
vejledning og bistand til Styrelsen for Patientsikkerhed og
andre myndigheder, der varetager opgaver efter loven, f.eks.
politiet eller den minister, der efter lovforslagets enkelte
bestemmelser foreslås at kunne udmønte en bemyndigelse
efter loven.
Efter det foreslåede
§ 3, stk. 2,
kan sundheds- og ældremi‐
nisteren fastsætte regler om, at private i særlige tilfælde kan
bistå med at varetage myndighedsopgaver efter loven.
Bestemmelsen vil betyde, at sundheds- og ældreministe‐
ren ved bekendtgørelse kan bestemme, at private i særlige
tilfælde kan bistå med de opgaver, der efter loven påhviler
offentlige myndigheder.
Med bestemmelsen gives der således mulighed for, at pri‐
vate aktører i særlige tilfælde kan bistå sundheds- og ældre‐
ministeren med at varetage myndighedsopgaver i henhold
til loven. Private aktørers varetagelse af myndighedsopgaver
vil i givet fald skulle ske under ledelse og ansvar af den
myndighed, som den private bistår.
Bestemmelsen vil alene kunne anvendes i »særlige tilfæl‐
de«, hvorved forstås en akut situation, hvor ressourcerne hos
myndighederne bliver så presset, at det ikke er muligt for
de pågældende myndigheder inden for kort tid at fremskaffe
de nødvendige personalemæssige ressourcer til en effektiv
opgaveløsning på anden vis.
Som eksempler på myndighedsopgaver, som private efter
lovforslaget vil kunne bistå med at varetage, kan nævnes
bevogtning, transport, registrering, smitteopsporing m.v.
Lovforslaget vil således muliggøre, at sundheds- og ældre‐
ministeren vil kunne bemyndige et privat vagtselskab til at
bistå f.eks. politiet med at håndhæve påbud i medfør af
epidemiloven. Den bistand, som private aktører vil kunne
yde, vil kunne indebære magtanvendelse, herunder fysisk
fastholdelse og brug af håndjern, hvis det er nødvendigt. Det
forudsættes, at en sådan bistand kun sker, hvis det er særligt
påkrævet. Private aktører vil ikke kunne bemyndiges til at
anvende magtmidler omfattet af våbenloven, herunder stav,
peberspray og skydevåben.
Forslaget vil også muliggøre, at private aktører vil kun‐
ne bistå sundhedsmyndighederne med eksempelvis smitte‐
opsporing.
Efter det foreslåede
§ 3, stk. 3,
kan vedkommende minis‐
ter bemyndige andre ministre og myndigheder til at udøve
de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren eller myndig‐
heder, og til at iagttage de pligter, der påhviler ministeren og
myndigheden.
Efter bestemmelsen vil vedkommende minister kunne be‐
myndige andre ministre og myndigheder til at udøve de be‐
føjelser, der i loven er tillagt ministeren eller myndigheder.
Med vedkommende minister forstås de ministre, som efter
loven er overladt beføjelser, f.eks. til at udmønte bemyndi‐
gelsesbestemmelser.
Ministeren vil efter bestemmelsen kunne overlade beføjel‐
ser til andre ministre såvel som til andre myndigheder, som
henhører under andre ministerområder, f.eks. styrelser. Mi‐
nisteren vil også kunne bemyndige kommuner eller regioner
til at udøve beføjelser.
Vedkommende minister vil på samme måde kunne be‐
myndige andre ministre og myndigheder til at iagttage de
pligter, som ministeren eller myndigheden er pålagt efter
loven.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bemyndigel‐
serne i stk. 2 og 3, at der foreligger en indstilling fra Epi‐
demikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigelses‐
bestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen for
parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det in‐
debærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle forelægge
reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen
med en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt
reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udste‐
des, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil
indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. den
foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§
7-11 og bemærkningerne hertil.
Med
§ 3, stk. 4,
foreslås det, at regler i medfør af stk. 2
og 3 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire
uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis
tilsiger en længere gyldighedsperiode.
Bestemmelsen vil betyde, at de regler, der fastsættes i
medfør af § 3, stk. 2 og 3, som udgangspunkt højst vil kunne
fastsættes med en gyldighed på fire uger ad gangen. Bestem‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0108.png
108
melsen vil således betyde, at bekendtgørelser, der udmøntes
efter de foreslåede bestemmelser, vil skulle forsynes med
en udløbsklausul, der sikrer, at bekendtgørelsen ophæves
senest efter fire uger. Det foreslås dog også, at reglerne kan
fastsættes med en længere gyldighed, hvis særlige grunde
undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode. Reg‐
lerne vil kunne forlænges med op til fire uger ad gangen
efter samme betingelser som ved reglernes oprindelige ud‐
stedelse, herunder indhentelse af en indstilling fra Epidemi‐
kommissionen og forelæggelse for folketingsudvalget.
Der henvises til de foreslåede §§ 7-11 og bemærkningerne
hertil.
Til § 4
Der er ikke efter gældende ret fastsat regler om pligten til
at holde sig orienteret om anbefalinger og vejledninger fra
sundhedsmyndighederne.
Det foreslås med
§ 4,
at det påhviler enhver myndighed og
juridisk person at holde sig orienteret om anbefalinger om
vejledninger, som er relevante for myndigheden eller den
juridiske person, om håndtering af smitsomme sygdomme.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at enhver myn‐
dighed og juridisk person vil skulle holde sig orienteret
om relevante anbefalinger og vejledninger om håndtering af
smitsomme sygdomme.
Pligten vil gælde offentlige myndigheder, herunder bl.a.
kommunalbestyrelser og regionsråd med ansvar for f.eks.
folkeskoler, dagsinstitutioner og sygehuse, og andre juridi‐
ske personer, herunder private virksomheder, organisationer
m.v. Pligten foreslås ikke at gælde fysiske personer.
Der foreslås med bestemmelsen alene en pligt til at holde
sig orienteret. Det betyder, at der med forslaget alene fore‐
slås indført pligt til at søge information om de vejledninger
og anbefalinger, som myndigheder måtte komme med om
håndteringen af smitsomme sygdomme. Det vil eksempel‐
vis gælde vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for
Patientsikkerhed eller Statens Serum Institut om hygiejne,
brug af mundbind og andre smitteforebyggende tiltag. Der
vil også kunne være tale om fødevaremyndighedernes anbe‐
falinger om håndtering af fødevarer, politiets anbefalinger til
afstand i det offentlige rum, anbefalinger om indretning af
lokaler m.v.
Der foreslås derimod ikke med bestemmelsen indført kon‐
krete krav til håndtering af smitsomme sygdomme eller krav
om overholdelse af myndighedernes anbefalinger. Krav om
overholdelse af de konkrete anbefalinger vil afhænge af,
om der for de enkelte krav er udstedt bindende forskrifter,
eksempelvis gennem bekendtgørelser fra myndighederne.
Den foreslåede pligt gælder alene relevante anbefalin‐
ger. Det betyder, at der ikke med bestemmelsen gælder en
pligt til at holde sig orienteret om samtlige anbefalinger, der
måtte blive udstedt men alene de anbefalinger, som måtte
være relevante for den enkelte myndighed eller juridiske
person.
Til § 5
Der er i sundhedsloven fastsat regler om planlægning og
gennemførelse af sundhedsberedskabet.
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal efter sund‐
hedslovens § 210, stk. 1, planlægge og gennemføre sådanne
foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nød‐
vendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, her‐
under krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis
regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal regionsrådet og kommu‐
nalbestyrelsen forud for deres behandling af forslag til
sundhedsberedskabsplan indhente Sundhedsstyrelsens råd‐
givning.
Efter bestemmelsens stk. 3 påhviler det private sygehuse
at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at de
på tilsvarende måde som regionale sygehuse kan indgå i
sygehusberedskabet.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter efter bestemmel‐
sens stk. 4 nærmere regler for regionsråds og kommunalbe‐
styrelsers planlægning og varetagelse af sundhedsberedska‐
bet.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 971 af
28. juni 2016 om planlægning af sundhedsberedskabet. Efter
bekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal regionsråd og kommunal‐
bestyrelser sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstil‐
le sin behandlings- og plejekapacitet ud over det daglige
niveau ved beredskabshændelser, f.eks. større ulykker og
ekstraordinære hændelser, herunder også epidemier. Sund‐
hedsberedskabet aktiveres, når der er et behov ud over det
sædvanlige, som ikke kan håndteres inden for rammerne
af det almindelige sundhedsvæsen. Kommuner og regioner
er efter bekendtgørelsens § 6 ansvarlige for at planlægge
sundhedsberedskabet, og skal efter § 7, stk. 1, og § 11, stk.
1, udarbejde beredskabsplaner på sundhedsområdet, der skal
revideres én gang i hver valgperiode. Sundhedsstyrelsen un‐
derstøtter denne opgave med vejledning, og planerne skal
indsendes til rådgivning hos Sundhedsstyrelsen.
I Sundhedsstyrelsens vejledning til regioner og kommu‐
ner om planlægning af sundhedsberedskabet fra 2017 har
Sundhedsstyrelsen beskrevet de nærmere anbefalinger til re‐
gioners og kommuners håndtering af epidemier, herunder
beredskabet for lægemidler og medicinsk udstyr. Efter vej‐
ledningen bør regionerne have et lager af lægemidler og
medicinsk udstyr samt mulighed for akut at kunne producere
og/eller bestille supplerende lægemidler og medicinsk ud‐
styr. De enkelte kommuner bør efter vejledningen ligeledes
have et lager af medicinsk udstyr og mulighed for akut at
kunne bestille supplerende medicinsk udstyr. Beredskabet
af medicinsk udstyr skal efter vejledningen for kommuner‐
nes vedkommende dække hjemmeplejen, plejecentre og øv‐
rige relevante kommunale institutioner, herunder kommuna‐
le døgninstitutioner, kommunal tandpleje m.v.
Der er ikke efter gældende ret fastsat en tydelig forpligtel‐
se for kommunalbestyrelser og regionsrådet til at forebygge
og sikre sig mod udbredelsen af smitsomme sygdomme,
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0109.png
109
f.eks. sikre god hygiejne eller instrukser for håndtering af
smitsomme sygdomme.
Det foreslås, at et sådant ansvar fastsættes direkte i loven.
Det foreslås derfor med
§ 5, stk. 1,
at kommunalbestyrel‐
sen og regionsrådet skal træffe foranstaltninger for at fore‐
bygge og sikre sig mod udbredelsen af smitsomme sygdom‐
me, herunder udarbejde planer for forebyggelse og håndte‐
ring af smitsomme sygdomme og sikre, at kommunens og
regionens institutioner og personale er bekendt med myn‐
dighedernes anbefalinger om og vejledning til forebyggelse
og håndtering af smitsomme sygdomme.
Den foreslåede pligt for regionsråd og kommunalbesty‐
relser skal forstås som en retlig standard. De konkrete for‐
pligtelser, som følger af de foreslåede regler, vil således
udvikles med tiden og samfundsudviklingen, herunder den
medicinske viden, teknologi, udstyr og forholdene på den
enkelte institution. Det kan således ikke udtømmende fast‐
sættes, hvilke konkrete pligter der følger af bestemmelsen
for driftsherrerne, men forpligtelsen vil omfatte alle forhold,
som kan have betydning for forebyggelsen og håndteringen
af smitsomme sygdomme på den enkelte institution
Der foreslås endvidere med bestemmelsen en konkret
pligt for kommunalbestyrelser og regionsråd til at sikre, at
kommunens og regionens institutioner, f.eks. folkeskoler,
dagsinstitutioner og sygehuse, og personale er bekendt med
myndighedernes anbefalinger om og vejledning til forebyg‐
gelse og håndtering af smitsomme sygdomme.
Forpligtelsen vil indebære, at kommunalbestyrelser og re‐
gionsråd vil skulle organisere og tilrettelægge arbejdsgangen
på institutioner således, at de enkelte ansatte har mulighed
for at gøre sig bekendt med myndighedernes anbefalinger
om og vejledning til forebyggelse og håndtering af smitsom‐
me sygdomme.
Det er forudsat, at der efter bestemmelsen vil gælde en
pligt for driftsherren til løbende at orientere og oplyse perso‐
nalet om gældende faglige og juridiske retningslinjer, f.eks.
ved ændrede vejledninger eller praksis fra sundhedsmyndig‐
hederne.
Til § 6
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 26, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om lægers og
andre autoriserede sundhedspersoners medvirken i bekæm‐
pelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme.
Det foreslås med
§ 6, stk. 1,
at Sundhedsstyrelsen kan
fastsætte regler om offentlige og private behandlingssteders
og autoriserede sundhedspersoners medvirken i bekæmpelse
af smitsomme sygdomme.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bemyndigelsesbe‐
stemmelsen i § 26 i den gældende epidemilov med den
ændring, at bestemmelsen er udvidet til at omfatte offentlige
og private behandlingssteder, udover autoriserede sundheds‐
personer.
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse er bl.a. udmøn‐
tet i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 266 af 15. marts
2017 om håndtering af infektioner, som sammen med Sund‐
hedsstyrelsens vejledninger fastsætter rammerne for sund‐
hedsvæsenets håndtering af infektion. Det er hensigten med
det foreslåede stk. 1, at bekendtgørelsen vil kunne viderefø‐
res.
Det bemærkes, at den gældende bemyndigelsesbestem‐
melse i § 26 herudover er udmøntet i en række bekendtgø‐
relser, som fastsætter pligt for autoriserede sundhedsperso‐
ner til at foretage anmeldelse til Statens Serum Institut og til
Styrelsen for Patientsikkerhed. Der henvises til afsnit 2.6.2.1
i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse
heraf.
Det bemærkes endvidere, at det er hensigten, at bekendt‐
gørelser vedrørende pligt for autoriserede sundhedspersoner
til at foretage anmeldelse vedrørende smitsomme sygdomme
vil skulle udstedes efter den foreslåede bestemmelse i §
51. Der henvises til § 51 og bemærkningerne dertil.
For at sikre yderligere lokalt fokus på og ansvar for smit‐
teforebyggende tiltag foreslås det desuden med det foreslå‐
ede
§ 6, stk. 2,
at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler
om skolers og institutioners håndtering og forebyggelse af
smitsomme sygdomme.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 22 i den tidligere
lovbekendtgørelse af epidemiloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1026 af 1. oktober 2019 og genfindes delvis i den seneste
lovbekendtgørelse af epidemiloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1444 af 1. oktober 2020.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bl.a. Sundhedsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 77 af 12. januar 2018 om forholdsregler
mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for
børn og unge. I bekendtgørelsen er der fastsat generelle
forholdsregler ved forekomst af smitsomme sygdomme på
skoler og institutioner, herunder regler om modtagelse af
smittede børn, underretning af forældre, adskillelse af smit‐
tede børn samt regler for smittet personale.
Der er hensigten med det foreslåede § 6, stk. 2, at be‐
kendtgørelsen vil kunne videreføres.
Til § 7
Efter den gældende epidemilovs § 3, stk. 1, nedsættes for
hver region en epidemikommission, der består af en politidi‐
rektør, udpeget af rigspolitichefen, en læge med relevante
faglige kvalifikationer udpeget af Styrelsen for Patientsik‐
kerhed, en dyrlæge udpeget af Fødevarestyrelsen, en repræ‐
sentant for told- og skatteforvaltningen udpeget af told-
og skatteforvaltningen, en repræsentant for det regionale
sygehusberedskab udpeget af regionen, en repræsentant for
Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter udpeget af
Beredskabsstyrelsen samt tre af regionsrådet valgte medlem‐
mer. Politidirektøren er formand for kommissionen. Valget
af de regionale medlemmer har ifølge § 3, stk. 2, virkning
for den regionale valgperiode.
Ifølge den gældende epidemilovs § 3, stk. 3, vejleder
Sundhedsstyrelsen i fornødent omfang epidemikommissio‐
nerne. Til at rådgive og bistå Sundhedsstyrelsen udpeges en
fast repræsentant for henholdsvis Styrelsen for Patientsik‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0110.png
110
kerhed, Rigspolitiet, Transport- og Boligministeriet, Be‐
redskabsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Værnsfælles For‐
svarskommando, Fødevarestyrelsen, told- og skatteforvalt‐
ningen, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Statens Serum Insti‐
tut, Danske Regioner, KL (Kommunernes Landsforening),
Falcks Redningskorps og Post Danmark.
Ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge
og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige res‐
sourcer m.v.) blev epidemikommissionernes kompetencer
overført til sundheds- og ældreministeren. Epidemikommis‐
sionerne har således ikke efter den gældende epidemilov en
selvstændig funktion i epidemiberedskabet.
Efter det foreslåede § 7,
stk. 1,
nedsætter sundheds- og
ældreministeren en epidemikommission.
Med bestemmelsen indføres der en ny national epidemi‐
kommission. Kommissionen vil være en selvstændig kolle‐
gial myndighed under Sundheds- og Ældreministeriets res‐
sort. Kommissionen vil ikke stå i et over-/underordnelses‐
forhold til Sundheds- og Ældreministeriet og vil ikke kunne
modtage instruktioner herfra.
Efter det foreslåede
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
består Epidemi‐
kommissionen af en formand og et medlem, der udpeges
af sundheds- og ældreministeren, og ni medlemmer, der ud‐
peges af sundheds- og ældreministeren efter indstilling fra
henholdsvis erhvervsministeren, finansministeren, justitsmi‐
nisteren, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen,
Statens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Re‐
gioner.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Epidemikom‐
missionen vil skulle sammensættes af repræsentanter for
myndigheder m.v. med sundhedsfaglige såvel som sam‐
fundsmæssige og økonomiske kompetencer. Dette skal ses i
lyset af den opgave, som kommissionen efter den foreslåede
§ 8 vil skulle varetage. Efter § 8 vil kommissionen således
skulle rådgive om den nationale håndtering af alment farli‐
ge og samfundskritiske sygdomme og afgive indstillinger
om fastsættelse af regler i medfør af loven. For at kunne
løse denne opgave er der behov for, at kommissionen ik‐
ke blot besidder viden om generelle smitteforebyggende til‐
tag, sundhedsberedskabet, smitteopsporing og overvågning
af smitsomme sygdomme, men også om det juridiske og
samfundsøkonomiske grundlag for iværksættelse af tiltag
efter loven og konsekvenserne af sådanne tiltag samt den
praktiske håndhævelse af fastsatte regler. Medlemmerne vil
repræsentere den pågældende minister, myndighed m.v. i
kommissionen.
Der foreslås ikke en bestemt beskikkelsesperiode for med‐
lemmerne. Medlemmerne vil løbende kunne udskiftes. Det
vil f.eks. kunne være relevant, hvis et medlem skifter job og
herefter ikke længere er ansat i den myndighed m.v., som
den pågældende skal repræsentere. Den myndighed m.v., der
har indstillet det pågældende medlem, vil i sådanne tilfælde
kunne anmode om, at der beskikkes et nyt medlem, og i den
forbindelse indstille, at en anden person udpeges. Forman‐
den og medlemmet, der udpeges af sundheds- og ældremini‐
steren uden indstilling, vil tilsvarende kunne udskiftes.
Efter det foreslåede
§ 7, stk. 2, 2. pkt.,
udpeger sundheds-
og ældreministeren efter samme fremgangsmåde en næstfor‐
mand og stedfortrædere for medlemmerne.
Bestemmelsen vil indebære, at sundheds- og ældremini‐
steren efter indstilling fra de samme ministerier og myndig‐
heder som ved udpegningen af formanden og medlemmer‐
ne vil skulle udpege en næstformand og stedfortrædere for
medlemmerne.
Er formanden forhindret i at deltage i et møde, vil næst‐
formanden kunne træde til. Det samme gælder stedfortræ‐
derne, hvis det pågældende medlem er forhindret i at delta‐
ge.
Det foreslås med
§ 7, stk. 3,
at Epidemikommissionen kan
invitere andre personer til at deltage i møder, herunder re‐
præsentanter for andre myndigheder, andre særligt sagkyn‐
dige og interesseorganisationer.
Herved sikres det, at Epidemikommissionen vil kunne in‐
vitere repræsentanter fra andre myndigheder og sagkyndige,
som måtte være i besiddelse af en viden eller praktisk erfa‐
ring inden for et område, som er af betydning for det emne,
som kommissionen skal drøfte.
Det kunne eksempelvis være en repræsentant fra Børne-
og Undervisningsministeriet, hvis mulige restriktioner for
grundskolerne skal drøftes. Det kunne også være en repræ‐
sentant fra Ældresagen, hvis kommissionen skal drøfte muli‐
ge besøgsrestriktioner for plejehjem. Det kunne endvidere
være en repræsentant fra Dansk Erhverv, hvis kommissionen
skal drøfte mulige restriktioner for offentlighedens adgang
til butikker m.v. Herudover kunne det være en repræsentant
for Styrelsen for Forsyningssikkerhed, hvis det skal drøftes,
om der skal indføres krav om anvendelse af personlige
smitteforebyggende midler som eksempelvis mundbind i det
offentlige rum. Det vil også kunne komme på tale at invitere
sagkyndige fra eksempelvis universiteterne.
Personer, der i medfør af bestemmelsen inviteres til at
deltage i kommissionens møder, men ikke er medlemmer af
kommissionen, vil ikke kunne deltage i eventuelle afstem‐
ninger m.v.
Efter det foreslåede
§ 7, stk. 4,
stiller Sundheds- og Ældre‐
ministeriet sekretariatsbistand til rådighed for Epidemikom‐
missionen.
Bestemmelsen vil indebære, at Sundheds- og Ældremini‐
steriet vil skulle stå for den praktiske håndtering af Epidemi‐
kommissionens opgaver, herunder bl.a. udfærdige mødema‐
teriale, dagsorden m.v.
Ifølge det foreslåede
§ 7, stk. 5,
kan sundheds- og ældre‐
ministeren fastsætte nærmere regler om Epidemikommissio‐
nens virksomhed i en forretningsorden.
En sådan forretningsorden vil f.eks. kunne indeholde reg‐
ler om indkaldelse til møder, beslutningsdygtighed, afstem‐
ninger, afgivelsen af indstillinger og forretningsgangene i
kommission i øvrigt.
Det vil i forretningsordenen også kunne fastsættes, at det
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0111.png
111
er en betingelse for, at kommissionen er beslutningsdygtig,
at eksempelvis sundhedsmyndighedernes repræsentanter er
til stede.
Desuden vil det kunne fastsættes i forretningsordenen, at
formanden i visse tilfælde kan tegne kommissionen, f.eks. i
hastende tilfælde.
Til § 8
De regionale epidemikommissioner kan efter den gælden‐
de epidemilovs § 4, stk. 1, bestemme, at visse af de foran‐
staltninger, der er nævnt i eller fastsat i medfør af reglerne
i lovens kapitel 3 og 4, under nærmere fastsatte betingelser
kan iværksættes af kommissionens enkelte medlemmer eller
af de til kommission knyttede læger. Ifølge § 4, stk. 2, kan
sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om lægelig
bistand til epidemikommissionen.
Ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge
og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige res‐
sourcer m.v.) blev epidemikommissionernes kompetencer
overført til sundheds- og ældreministeren. Epidemikommis‐
sionerne har således ikke efter den gældende epidemilov en
selvstændig funktion i epidemiberedskabet.
Den foreslåede § 8 faslægger den nye nationale epidemi‐
kommissions opgaver.
Efter det foreslåede
§ 8, stk. 1
rådgiver Epidemikommissi‐
onen af egen drift eller efter anmodning sundheds- og ældre‐
ministeren og andre ministre om håndteringen af alment far‐
lige eller samfundskritiske sygdomme. Kommissionen kan
herunder indstille, at vedkommende minister fastsætter reg‐
ler i medfør af denne lov, eller at allerede fastsatte regler
ændres eller ophæves.
Epidemikommissionen vil således have en rådgivende rol‐
le. Kommission vil derfor ikke kunne bestemme, at der skal
iværksættes tiltag, ligesom vedkommende minister vil kun‐
ne iværksætte tiltag, selv om kommissionen ikke har rådgi‐
vet herom, og selv om kommissionen indstiller, at sådanne
tiltag ikke iværksættes. Det vil imidlertid være en betingelse
for at udstede regler i medfør af de bemyndigelsesbestem‐
melser, der er omfattet af den parlamentariske kontrol efter
§ 8, at der foreligger en indstilling fra kommissionen om,
hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af den pågælden‐
de bestemmelse.
Epidemikommissionens rådgivning og indstillinger vil
alene kunne omfatte alment farlige og samfundskritiske syg‐
domme og ikke de øvrige sygdomme, som er omfattet af
den foreslåede § 2.
Endvidere vil kommissionens opgave kun omfatte råd‐
givning af sundheds- og ældreministeren og andre mini‐
stre. Kommissionen vil således ikke have til opgave at råd‐
give kommuner og regioner.
Epidemikommissionens rådgivning vil bl.a. kunne bestå af
fremlæggelse af smitte- og kontakttal og afgivelse af indstil‐
linger om indsatser, herunder om, at der fastsættes regler i
medfør af loven. Kommissionen vil endvidere på baggrund
af systematiske risikovurderinger, smittespredningsdata og
beskrivelser af aktuelle smitteudbrud m.v. bl.a. kunne fo‐
retage vurderinger af karakteren af smitteudbrud og kom‐
me med konkrete indstillinger om modvirkende tiltag m.v.
Kommissionen vil endvidere på baggrund af smitteudviklin‐
gen og andre relevante konkrete forhold løbende vurdere,
om de iværksatte tiltag er tilstrækkelige, bør ophæves, for‐
længes eller suppleres af yderligere tiltag.
De tiltag, som kommissionen indstiller, at vedkommende
minister iværksætter, vil skulle supplere eventuelle lokale
tiltag, der allerede måtte være iværksat af sundhedsmyndig‐
hederne og lokale myndigheder.
Der vil ikke være noget til hinder for, at vedkommende
minister også modtager rådgivning direkte fra de myndighe‐
der, der er repræsenteret i kommissionen, eksempelvis fra
Sundhedsstyrelsen, eller fra samme gruppe af ministerier og
myndigheder uden for kommissionens rammer. Dog vil det
være en betingelse for at fastsætte regler i medfør af de
bemyndigelsesbestemmelser, der er omfattet af kontrollen
fra udvalget, der er nedsat af Folketinget, at der foreligger
en indstilling fra kommissionen, jf. den foreslåede § C og
bemærkningerne hertil.
Epidemikommissionens rådgivning vil udgøre et supple‐
ment til det eksisterende krisestyringssystem – såvel den
nationale krisestyring, der er forankret i National Operativ
Stab (NOST), som den lokale krisestyring, der er forankret
i de lokale beredskabsstabe (LBS). Der lægges således ik‐
ke med lovforslaget op til at ændre ved, at den samlede
myndighedshåndtering fortsat vil skulle håndteres inden for
rammerne af den sædvanlige krisestyringsorganisation.
Der vil ikke gælde særlige formkrav til kommissionens
rådgivning og indstillinger. Kommissionen vil således kunne
give rådgivning og afgive indstillinger i såvel skriftlig som
mundtlig form.
Det forudsættes imidlertid, at kommissionen som det helt
klare udgangspunkt afgiver indstillinger i skriftlig form, og
at indstillinger kun afgives mundtligt i meget hastende til‐
fælde.
Agter ministeren at udstede regler i medfør af de foreslåe‐
de bestemmelser i § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, §
24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5,
§ 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58, vil kommissionens
indstilling ifølge den foreslåede § 9 skulle forelægges for et
udvalg, der er nedsat af Folketinget, sammen med oplysnin‐
ger om reglerne. Foreligger indstillingen i disse tilfælde ikke
på skrift, vil forelæggelsen for udvalget således også skulle
foregå mundtligt. Indstillingen vil dog skulle nedskrives i
forbindelse med offentliggørelsen heraf, jf. den foreslåede §
11.
Det forudsættes, at Epidemikommissionen så vidt muligt
yder rådgivning og afgiver indstillinger i enighed. Hvis
enighed imidlertid ikke kan opnås, forudsættes det, at ue‐
nigheden afspejles i kommissionens rådgivning eller indstil‐
ling. Er der således eksempelvis uenighed mellem sundheds‐
myndighedernes repræsentanter og repræsentanterne, der
varetager samfundsøkonomiske interesser, om, hvorvidt der
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0112.png
112
bør indføres restriktioner, vil sådan uenighed skulle afspejles
i kommissionens indstilling herom.
Hvis et eller flere af kommissionen er af den opfattelse,
at der bør fastsættes regler i medfør af de bemyndigelsesbe‐
stemmelser, der er omfattet af den parlamentariske kontrol,
eller at allerede udstedte regler bør lempes eller ophæves,
forudsættes det, at kommissionen afgiver en indstilling til
vedkommende minister, selv om et flertal i kommissionen
ikke er enig med det eller de pågældende medlemmer. I
sådanne tilfælde vil kommissionen således skulle afgive en
indstilling om, at der ikke fastsættes regler, eller at allerede
udstedte regler ikke ophæves eller lempes, men i indstillin‐
gen redegøre for mindretallets opfattelse. Indstillingen vil
skulle offentliggøres, jf. den foreslåede § 11 og bemærknin‐
gerne hertil.
Efter det foreslåede
§ 8, stk. 2,
afgiver Epidemikommissi‐
onen efter anmodning fra vedkommende minister indstilling
om, hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af de foreslå‐
ede bestemmelser i § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24,
stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, §
55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Epidemi‐
kommissionen vil have pligt til at afgive indstilling om,
hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af de nævnte
bemyndigelsesbestemmelser, hvis den minister, der ifølge
den pågældende bemyndigelsesbestemmelse kan fastsætte
reglerne, anmoder om det.
Det skyldes, at det ifølge den foreslåede § 9 vil være en
betingelse for at fastsætte regler efter disse bemyndigelses‐
bestemmelser, at der foreligger en indstilling fra kommissio‐
nen om, hvorvidt sådanne regler bør fastsættes.
Det forudsættes herudover, at vedkommende minister i
almindelighed imødekommer anmodninger fra det udvalg,
som Folketinget har nedsat som led i den særlige ordning
med parlamentarisk kontrol, om at indhente en indstilling
fra kommissionen.
Kommissionen vil også af egen drift kunne afgive indstil‐
ling om fastsættelse af de førnævnte regler, jf. det foreslåede
stk. 1.
Til § 9
Den gældende epidemilov indeholder ikke regler om par‐
lamentarisk kontrol. Med den foreslåede § 9 indføres der
en pligt for vedkommende minister til at forelægge regler,
der fastsættes i medfør af en række bemyndigelsesbestem‐
melser, for et udvalg, der er nedsat af Folketinget.
Efter det foreslåede
§ 9, stk. 1, 1. pkt.,
kan vedkommende
minister alene fastsætte regler i medfør af § 2, stk. 6, 1.
pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37
og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§
56-58, hvis indholdet af reglerne sammen med en indstilling
fra Epidemikommissionen forinden er forelagt for et af Fol‐
ketinget nedsat udvalg, og udvalget ikke har udtalt sig imod
reglernes udstedelse, jf. dog stk. 2.
Dog indebærer det foreslåede stk. 2, at forelæggelse kan
ske efter udstedelsen af reglerne, hvis der foreligger en
overhængende og akut fare for eller trussel mod folkesund‐
heden. Der henvises nærmere til det foreslåede stk. 2 og
bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede § 9, stk. 1, 1. pkt., vil det være et krav
for udstedelsen af bekendtgørelser i medfør af de nævnte
bemyndigelsesbestemmelser, at indholdet af de regler, som
sundheds- og ældreministeren eller vedkommende minister
agter at udstede, forud for udstedelsen er blevet forelagt for
et udvalg, der er nedsat af Folketinget, sammen med indstil‐
lingen fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reglerne bør
udstedes, og udvalget ikke udtaler sig imod udstedelse af
reglerne. Hvis udvalget udtaler sig imod, vil ministeren ikke
kunne udstede reglerne.
Det vil ikke være et krav, at udvalget får forelagt et egent‐
ligt udkast til den pågældende bekendtgørelse, idet oplysnin‐
ger om indholdet af reglerne vil kunne gives på anden måde,
herunder mundtligt, jf. nærmere nedenfor.
Kravet om forelæggelse for udvalget vil gælde for følgen‐
de:
– Kategorisering af en alment farlig sygdom som en sam‐
fundskritisk sygdom (§ 2, stk. 6, 1. pkt.)
– Fastsættelse af regler om, at private i særlige tilfælde
kan bistå med at varetage myndighedsopgaver i henhold
til loven (§ 3, stk. 2)
– Delegation af beføjelser fra en minister til andre myn‐
digheder (§ 3, stk. 3)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted
(forsamlingsforbud) (§ 24, stk. 1)
– Fastsættelse af regler om en flerhed af personer, som har
befundet sig på steder med konstateret smitte m.v., skal
lade sig undersøge og isolere (§ 28)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for og forbud mod adgang til behandlings-,
pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. (§ 30)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for og forbud mod brug af eller adgang til
offentlige institutioner, faciliteter m.v. (§ 32)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for og forbud mod brug af eller adgang til
offentlige og private dagtilbud, skoler og andre uddan‐
nelsesinstitutioner (§ 34)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod adgang til transport‐
midler (§ 35)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod brug af eller adgang
til lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske per‐
soner råder over, og hvortil offentligheden har adgang (§
36)
– Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om
krav om anvendelse af personlige smitteforebyggende
midler i det offentlige rum (§ 37)
– Generelle regler om krav om undersøgelse (test), isola‐
tion m.v. for indrejsende (§ 40)
– Fastsættelse af krav om, at juridiske personer skal regi‐
strere bestemte relevante oplysninger (§ 49, stk. 4)
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0113.png
113
Indførelse af yderligere oplysningspligter (§ 49, stk. 5)
Fastsættelse af yderligere regler om behandling af per‐
sonoplysninger (§ 53)
– Fastsættelse af regler, der fraviger rettigheder og forplig‐
telser i anden lovgivning, og fastsættelse af særlige for‐
anstaltninger med henblik på at sikre vareforsyningen (§
55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58)
Det forudsættes i øvrigt, at bekendtgørelser, der udstedes
i medfør af epidemiloven, sendes i høring i videst muligt
omfang.
Det foreslås som nævnt, at forelæggelsen skal ske for et
udvalg, der nedsættes af Folketinget. Det vil således være op
til Folketinget at etablere udvalget.
Udvalget vil som følge af den brede kreds af emner, de
ovennævnte bemyndigelsesbestemmelser vedrører, ikke kun
skulle beskæftige sig med sundhedspolitik, men også med
eksempelvis erhvervs-, rets-, transport-, undervisnings-, kul‐
tur- og uddannelsespolitiske emner. Samtidig vurderes det
mest hensigtsmæssigt, at opgaven med at føre parlamenta‐
risk kontrol forankres i ét udvalg og ikke i forskellige ud‐
valg. Det skyldes, at en sådan forankring kan bidrage til en
sammenhængende og koordineret håndtering af den alment
farlige eller samfundskritiske sygdom. Det forudsættes der‐
for, at opgaven placeres i et nyt udvalg.
Det forudsættes desuden, at der bliver tale om et stående
udvalg, så udvalget løbende kan være til rådighed, hvis der
bliver behov for at udstede regler omfattet af den foreslåede
§ 9 eller foretage orienteringer efter den foreslåede § 10,
og så der bliver mulighed for, at udvalget løbende kan drøf‐
te spørgsmål relateret til håndteringen af alment farlige og
samfundskritiske sygdomme.
Da et udvalg med færre medlemmer end de sædvanlige 29
for folketingsudvalg må anses for bedre egnet til at varetage
den særlige parlamentariske kontrol, der foreslås indført,
herunder have fortrolige drøftelser med sundheds- og ældre‐
ministeren og vedkommende minister om håndteringen af
den alment farlige eller samfundskritiske sygdom, forudsæt‐
tes det, at udvalget kommer til at bestå af 21 medlemmer.
Forelæggelsen af regler for udvalget og udvalgets tilbage‐
melding til ministeren vil skulle ske inden for rammerne af
Folketingets forretningsorden.
Det forudsættes, at forelæggelsen både vil kunne foregå
mundtligt på et møde og skriftligt.
Det forudsættes dog, at forelæggelsen i almindelighed
foregår på et møde. Skriftlig forelæggelse vil f.eks. kunne
være relevant, hvis der er tale om mindre omfattende æn‐
dringer af allerede udstedte regler, eller hvis det af kalen‐
dermæssige grunde ikke er muligt at afholde et møde. Har
vedkommende minister lagt op til, at forelæggelsen skal
foregå skriftligt, men ønsker udvalget sagen drøftet på et
møde, vil udvalget kunne indkalde ministeren.
Det vil som nævnt være en betingelse for at udstede regler
i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der er omfattet
af den foreslåede bestemmelse, at der sker forelæggelse
for udvalget. Det forudsættes derfor, at udvalget indkalder
–
–
ministeren til drøftelse i udvalget, hvis ministeren anmoder
herom, med henblik på en mundtlig forelæggelse.
Det forudsættes, at forelæggelsen finder sted på et lukket
udvalgsmøde. Det skyldes, at det herved kan sikres, at drøf‐
telserne i forbindelse med forelæggelsen kan foregå formfrit
og i et rum, hvor der kan være en fortrolig drøftelse om,
hvilke initiativer der bør tages som led i håndteringen af
den alment farlige eller samfundskritiske sygdom. Der vil
også kunne være et hensyn til at undgå, at drøftelser i ud‐
valget om eksempelvis nedlukninger af butikker fører til
hamstring.
Det forudsættes også, at de regler, vedkommende minister
agter at udstede, og indstillingen fra Epidemikommissionen,
ikke nødvendigvis vil skulle foreligge på skrift i forbindelse
med mundtlige forelæggelser, idet oplysningerne herom i
stedet vil kunne gives mundtligt på mødet i udvalget. Det
forudsættes dog, at vedkommende minister i videst muligt
omfang giver udvalget oplysningerne på skrift, og at dette
sker i så god tid som muligt forud for mødet, samt at oplys‐
ningerne kun i meget hastende tilfælde ikke udleveres på
skrift senest under mødet.
Det bemærkes, at hvis oplysningerne om kommissionens
indstilling gives mundtligt på mødet, vil indstillingen efter‐
følgende skulle nedskrives med henblik på offentliggørelse,
jf. den foreslåede § 11.
Det forudsættes, at udvalgets tilbagemelding til
vedkommende minister vil kunne gives som et skriftligt
svar eller eksempelvis ved, at formanden for udvalget i for‐
bindelse med en mundtlig forelæggelse konstaterer, at der
ikke er flertal i udvalget for en udtalelse imod de regler,
som ministeren vil udstede. Det forudsættes i begge tilfælde,
at det oplyses udtrykkeligt, hvis udvalget udtaler sig imod
reglerne. Fremgår dette ikke, vil ministeren kunne lægge til
grund, at udvalget ikke udtaler sig imod, og dermed fastsæt‐
te reglerne. Det forudsættes desuden, at det oplyses, hvilke
medlemmer der udtaler sig imod fastsættelsen af reglerne.
Vedkommende minister vil i medfør af det foreslåede
stk. 3 kunne fastsætte en rimelig frist for, hvornår udvalget
senest skal tilkendegive, om udvalget udtaler sig imod reg‐
lerne. Der henvises nærmere til stk. 3 og bemærkningerne
hertil.
De nærmere procedurer i forbindelse med forelæggelse
af sager for udvalget vil i øvrigt kunne aftales mellem
vedkommende minister og udvalget.
Det forudsættes, at Folketinget, hvis lovforslaget vedta‐
ges, gennemfører de fornødne ændringer af Folketingets for‐
retningsorden.
Efter det foreslåede
§ 9, stk. 1, 2. pkt.,
omfatter 1. pkt.
ikke ophævelse, lempelse eller uvæsentlige ændringer af
allerede fastsatte regler.
Bestemmelsen indebærer for det første, at ministeren til
enhver tid vil kunne ophæve eller lempe regler, selv om reg‐
lerne forud for deres udstedelse er blevet forelagt for udval‐
get. Udvalget vil således eksempelvis ikke kunne forhindre,
at ministeren ophæver eller lemper regler i en situation, hvor
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0114.png
114
ministeren vurderer, at der ikke længere er fornødent retligt
grundlag for reglerne i epidemiloven.
Foreligger der en indstilling fra Epidemikommissionen
om, at de allerede udstedte regler opretholdes, og vælger
ministeren alligevel at ophæve eller lempe reglerne, vil mi‐
nisteren derimod have pligt til at orientere udvalget i medfør
af den foreslåede § 10. Der henvises nærmere til den fore‐
slåede § 10 og bemærkningerne hertil.
For det andet indebærer bestemmelsen, at vedkommende
minister vil kunne foretage uvæsentlige ændringer af allere‐
de udstedte regler, herunder foretage uvæsentlige skærpel‐
ser og præciseringer, uden at forelægge ændringerne for
udvalget. Hermed menes bl.a. ændring af formuleringer eller
sprogbrug, rettelser af retlige uklarheder eller justeringer af
forhold, som det utvivlsomt fra starten har været hensigten
at regulere.
Det vil være op til ministeren at vurdere, om påtænkte
ændringer er uvæsentlige, men udvalget vil efterfølgende
kunne udtale kritik af ministeren, hvis udvalget ikke er enig
i vurderingen.
Er det tvivlsomt, om reglerne er uvæsentlige, forudsættes
det, at ministeren forelægger reglerne for udvalget. Forelæg‐
gelsen vil i givet fald eventuelt kunne foregå skriftligt.
Efter det foreslåede
§ 9, stk. 2, 1. pkt.,
kan vedkommende
minister fastsætte regler uden forudgående forelæggelse for
udvalget, hvis der foreligger en overhængende og akut fare
for eller trussel mod folkesundheden.
Det vil eksempelvis kunne være relevant at anvende denne
mulighed, hvis en epidemi er ved at komme ud af kontrol,
og de regler, som skal bringe epidemien under kontrol,
må antages helt eller delvis at miste deres effekt, hvis de
først udstedes efter forelæggelsen for udvalget. Det ville
også kunne være relevant at bruge muligheden i situationer,
hvor der foregår hamstring af samfundskritiske varer, f.eks.
lægemidler fra apoteker, eller hvor smitten introduceres i
Danmark ved en pludselig begivenhed, f.eks. et angreb.
Det vil være vedkommende minister, der vurderer, om
betingelserne for at undlade forudgående forelæggelse er
opfyldt. Udvalget vil dog efterfølgende kunne udtale kritik
af ministeren, hvis udvalget ikke er enig i ministerens vurde‐
ring.
Hvis reglerne er fastsat uden forudgående forelæggelse for
udvalget, skal vedkommende minister ifølge det foreslåede
§ 9, stk. 2, 2. pkt.,
uden unødigt ophold efter fastsættelsen af
reglerne forelægge disse for udvalget.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den kontrol,
der ellers skulle have fundet sted forud for fastsættelsen af
reglerne, vil skulle finde sted efterfølgende. Det forudsættes,
at vedkommende minister i forbindelse med forelæggelsen
redegør for, hvorfor forelæggelsen ikke kunne finde sted
forud for udstedelsen af reglerne. Forelæggelsen vil i øvrigt
skulle gennemføres på samme måde, som hvis den havde
fundet sted forud for udstedelsen af reglerne.
Den efterfølgende forelæggelse vil skulle foretages uden
unødigt ophold. Herved sikres det, at den periode, hvor reg‐
lerne gælder, selv om de ikke har været forelagt for udval‐
get, bliver så kort som overhovedet muligt.
Hvor hurtigt reglerne vil skulle forelægges for udvalget
vil afhænge af de konkrete omstændigheder, og det vil i den
forbindelse også kunne spille ind, hvilke andre opgaver i
relation til den overhængende og akutte fare for eller trussel
mod folkesundheden vedkommende minister skal løse. Det
forudsættes imidlertid, at forelæggelse som altovervejende
hovedregel sker samtidig med udstedelse af reglerne og se‐
nest inden 1-2 dage herefter.
Der vil også ved efterfølgende forelæggelse kunne fast‐
sættes en rimelig frist for, hvornår udvalget senest skal til‐
kendegive, om udvalget udtaler sig imod reglerne, jf. det
foreslåede stk. 3.
Udtaler udvalget sig i forbindelse med den efterfølgende
forelæggelse imod reglerne, skal ministeren ophæve regler‐
ne, jf. det foreslåede
§ 9, stk. 2, 3. pkt.
Efter det foreslåede
§ 9, stk. 3,
kan vedkommende minis‐
ter fastsætte en rimelig frist for, hvornår udvalget senest skal
tilkendegive, om udvalget udtaler sig imod reglerne.
Fristen vil skulle fastsættes under hensyntagen til på den
ene side, at udvalget får tid til at forholde sig til reglerne,
og på den anden side under hensyntagen til den eventuelle
hastende karakter af reglerne. Efter omstændighederne vil
der kunne fastsættes en meget kort frist.
I de tilfælde, hvor forelæggelsen finder sted mundtligt
på et møde i udvalget, vil fristen kunne fastsættes således,
at udvalgets tilkendegivelse skal foreligge, inden mødet slut‐
ter. I givet fald vil udvalgets tilbagemelding kunne foregå
ved, at udvalgets formand på mødet konstaterer, om der i
udvalget er flertal for en udtalelse imod reglerne.
Foreligger der ikke en tilkendegivelse fra udvalget inden
fristens udløb, og er der ikke indgået en aftale om at udsætte
fristen, vil ministeren kunne udstede reglerne. Det vil såle‐
des ikke være et krav for at fastsætte reglerne, at udvalget er
vendt tilbage i anledning af forelæggelsen.
Til § 10
Den gældende epidemilov indeholder ikke regler om par‐
lamentarisk kontrol. Med den foreslåede § 10 indføres der
en pligt til at orientere et udvalg, der er nedsat af Folketin‐
get, hvis vedkommende minister ikke følger en indstilling
fra Epidemikommission om at fastsætte regler eller ophæve
eller lempe allerede udstedte regler.
Indstiller Epidemikommissionen, at der fastsættes regler i
medfør af § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk.
1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53,
§ 55, stk. 1-2, og §§ 56-58, eller at regler, der er fastsat
i medfør af disse bestemmelser, ophæves eller lempes, og
vil vedkommende minister ikke følge indstillingen, skal mi‐
nisteren efter det foreslåede
§ 10, 1. pkt.,
hurtigst muligt
orientere et af Folketinget nedsat udvalg om kommissionens
indstilling og om, at ministeren ikke vil følge den.
Pligten til at orientere udvalget vil alene gælde, hvis et
flertal i kommissionen indstiller, at de pågældende regler
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0115.png
115
fastsættes, ophæves eller lempes. Der vil således ikke være
pligt til at orientere, hvis der er tale om, at et eller flere
medlemmer, som ikke udgør et flertal, er af den opfattelse,
at reglerne bør udstedes, ophæves eller lempes. Sundheds-
og ældreministeren vil i en forretningsorden for kommissio‐
nen kunne fastsætte regler om bl.a. beslutningsdygtighed,
afstemninger og afgivelse af indstillinger, jf. det foreslåede §
7, stk. 5.
Epidemikommissionens indstillinger om, hvorvidt der bør
fastsættes regler i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser,
der er omfattet af den parlamentariske kontrol, vil under alle
omstændigheder skulle offentliggøres, jf. den foreslåede §
11 og bemærkningerne hertil.
Det forudsættes, at orientering i medfør af bestemmelsen
gives til det udvalg, der skal ske forelæggelse for i medfør
af den foreslåede § 9. Der henvises om udvalget til bemærk‐
ningerne til § 9.
Den foreslåede bestemmelse indfører en pligt til at ori‐
entere udvalget, hvis vedkommende minister på trods af
en indstilling herom fra Epidemikommissionen vælger ikke
at fastsætte regler i medfør af de nævnte bemyndigelsesbe‐
stemmelser eller at ophæve eller lempe allerede fastsatte
regler.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om Epidemi‐
kommissionen afgiver indstillingen af egen drift eller efter
anmodning fra vedkommende minister.
Det forudsættes, at ministeren i forbindelse med oriente‐
ringen begrunder, hvorfor kommissionens indstilling ikke
vil blive fulgt.
Orienteringen af udvalget vil skulle ske inden for ramme‐
rne af Folketingets forretningsorden.
Det forudsættes, at orienteringen både vil kunne foregå
mundtligt på et møde i udvalget og skriftligt.
Orienteringen vil eventuelt kunne gives på et møde, hvor
ministeren forelægger øvrige regler for udvalget i medfør af
den foreslåede § 9.
Det forudsættes – ligesom ved forelæggelser i medfør af
den foreslåede § 9 – at udvalget indkalder ministeren til
drøftelse i udvalget, hvis ministeren anmoder herom, med
henblik på en mundtlig orientering.
Det forudsættes endvidere, at orienteringen – ligesom ved
forelæggelser efter den foreslåede § 9 – finder sted på et
lukket udvalgsmøde.
Det forudsættes desuden, at Epidemikommissionens ind‐
stilling ikke nødvendigvis vil skulle foreligge på skrift i
forbindelse med mundtlige orienteringer på møder, idet op‐
lysninger om indstillingen i stedet vil kunne gives mundtligt
på mødet i udvalget. Det forudsættes dog, at vedkommende
minister som det helt klare udgangspunkt giver udvalget
kommissionens indstilling på skrift, og at dette sker i så god
tid som muligt forud for mødet.
Det bemærkes, at hvis oplysningerne om kommissionens
indstilling gives mundtligt på mødet, vil indstillingen efter‐
følgende skulle nedskrives med henblik på offentliggørelse,
jf. den foreslåede § 11.
Har vedkommende minister lagt op til, at orienteringen
skal foregå skriftligt, men ønsker udvalget sagen drøftet på
et møde, vil udvalget kunne indkalde ministeren.
Udvalget vil ikke i forbindelse med en orientering kunne
pålægge ministeren at fastsætte, ophæve eller lempe regler‐
ne i overensstemmelse med kommissionens indstilling. Det
forudsættes imidlertid, at vedkommende minister lytter til
medlemmernes synspunkter.
De nærmere procedurer i forbindelse med orienteringen
af udvalget vil i øvrigt kunne aftales mellem vedkommende
minister og udvalget.
Det forudsættes som nævnt under bemærkningerne til den
foreslåede § 9, at der, hvis lovforslaget vedtages, gennemfø‐
res de fornødne ændringer af Folketingets forretningsorden.
Efter det foreslåede
§ 10, 2. pkt.,
omfatter 1. pkt. ikke
uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler.
Vedkommende minister vil således ikke have pligt til at
orientere udvalget i tilfælde, hvor Epidemikommissionen
eksempelvis indstiller en uvæsentlig lempelse, som ministe‐
ren vælger ikke at gennemføre.
Derimod vil ministeren have pligt til at orientere udval‐
get, hvis Epidemikommissionen indstiller, at der foretages
væsentlige lempelser af allerede fastsatte regler, eller at reg‐
lerne ophæves, og ministeren beslutter ikke at gennemføre
sådanne lempelser eller ophævelser.
Indstiller Epidemikommissionen, at der foretages væsent‐
lige skærpelser af allerede fastsatte regler, vil vedkommende
minister, hvis ministeren ønsker at gennemføre disse skær‐
pelser, skulle forelægge skærpelserne for udvalget i medfør
af den foreslåede § 9.
Til § 11
Den gældende epidemilov indeholder ikke regler om of‐
fentliggørelse af de sundhedsfaglige indstillinger m.v., der
ligger til grund for beslutninger om, hvorvidt der bør iværk‐
sættes foranstaltninger efter loven. Med den foreslåede §11
indføres der en pligt til at offentliggøre Epidemikommissio‐
nens indstillinger om, hvorvidt der bør fastsættes regler i
medfør af de bemyndigelsesbestemmelser, der er omfattet af
den parlamentariske kontrol.
Efter det foreslåede
§ 11, 1. pkt.,
offentliggør
vedkommende minister Epidemikommissionens indstillin‐
ger om, hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af § 2,
stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32,
34-37 og 40, § 49, stk. 4 og 5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§
56-58.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en minister,
der modtager en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt der bør fastsættes regler i medfør af de bemyndi‐
gelsesbestemmelser, der er omfattet af den parlamentariske
kontrol, får pligt til at offentliggøre indstillingen. Det vil
både gælde i tilfælde, hvor der skal ske forelæggelse for
eller orientering af folketingsudvalget efter de foreslåede §§
9 og 10, og i tilfælde, hvor der ikke skal ske orientering eller
forelæggelse. Der vil således eksempelvis også være pligt
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0116.png
116
til at offentliggøre en indstilling om, at der ikke fastsættes
regler, men hvor et mindretal i kommissionen er af den
opfattelse, at reglerne bør fastsættes.
Der vil derimod ikke i medfør af bestemmelsen være pligt
til at offentliggøre indstillinger om, hvorvidt der bør fastsæt‐
tes regler i medfør af bemyndigelsesbestemmelser, der ikke
er omfattet af den parlamentariske kontrol.
Der foreslås ikke en bestemt frist for, hvor hurtigt indstil‐
lingen skal offentliggøres, men det forudsættes, at det sker
snarest muligt efter, at vedkommende minister har taget stil‐
ling til, hvad indstillingen giver anledning til.
Agter vedkommende minister at fastsætte regler i medfør
af den pågældende bemyndigelsesbestemmelse, vil der være
pligt til at forelægge indholdet af reglerne for udvalget i
medfør af § 9. Der vil også kunne være pligt til at orientere
udvalget i medfør af § 10. I sådanne tilfælde bør offentliggø‐
relse først finde sted efter, at der er sket forelæggelse for
eller orientering af udvalget.
Det foreslås derfor med
§ 11, 2. pkt.,
at hvis der skal
ske forelæggelse for eller orientering af det af Folketinget
nedsatte udvalg efter §§ 9 og 10, skal indstillingen offentlig‐
gøres hurtigst muligt efter forelæggelsen eller orienteringen.
Der vil i forbindelse med offentliggørelsen af kommis‐
sionens indstilling samtidig kunne ske offentliggørelse af
oplysninger om, hvordan vedkommende minister har stillet
sig i forhold til de pågældende regler, og om udvalget har
udtalt sig imod, herunder hvilke medlemmer der i givet fald
er tale om.
I tilfælde, hvor vedkommende minister fastsætter regler på
baggrund af indstillingen fra kommissionen, forudsættes det,
at offentliggørelse som det helt klare udgangspunkt finder
sted samtidig med udstedelsen af reglerne. Er der i medfør
af det foreslåede § 9, stk. 2, udstedt regler uden forudgående
forelæggelse for udvalget, vil offentliggørelse dog skulle ske
hurtigst muligt efter, at den efterfølgende forelæggelse for
udvalget har fundet sted.
Offentliggørelse i medfør af den foreslåede § 11 vil f.eks.
kunne ske på vedkommende ministeriums hjemmeside.
Til § 12
For den offentlige forvaltning gælder efter dansk ret et
almindeligt princip om proportionalitet. Heri ligger, at der
ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis
mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, lige‐
som indgrebet som middel skal stå i rimeligt forhold til
målet. Foranstaltningen skal også være egnet til at opnå det
tilstræbte formål. Der gælder desuden et princip om anven‐
delse af det mindst indgribende, som er egnet til at opnå
formålet.
Der er ikke i den gældende epidemilov fastsat nærmere
regler om disse grundlæggende principper, som skal over‐
holdes ved fastsættelse af foranstaltninger over for enkelt‐
personer
På en række andre områder på sundheds- og ældreområdet
er der i lovgivningen fastsat principper herom. Det gælder
bl.a. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha‐
bile.
Det foreslås, at der i epidemiloven fastsættes principper
herom.
Med
§ 12, stk. 1,
foreslås det, at foranstaltninger efter
§ 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 18, stk. 1, kan
iværksættes over for enkeltpersoner for at forebygge, ind‐
dæmme eller udrydde alment farlige eller samfundskritiske
sygdomme. Foranstaltninger efter § 19, stk. 1, og § 20, kan
iværksættes over for personer og løsøre m.v., der formodes
forurenet med smitstof eller biologisk kampstof
Med bestemmelsen fastsættes det, at der efter § 13, § 14,
stk. 1, § 15, stk. 1, og § 18, stk. 1, om foranstaltninger over
for enkeltpersoner kan iværksættes for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom.
Det fastsættes herudover, at der efter § 19, stk. 1, § 20,
kan iværksættes foranstaltninger over for personer, løsøre
m.v., der formodes forurenet med smitstof eller biologisk
kampstof.
Det betyder, at disse foranstaltninger vil kunne bringes
i anvendelse for at forebygge eller inddæmme udbredelse
af en sygdom, der er vurderet som alment farlig eller sam‐
fundskritisk. Foranstaltningerne i kapitel 5 vil således ikke
kunne bringes i anvendelse for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af øvrige smitsomme sygdomme, som hverken er
alment farlige eller samfundskritiske.
Der vil efter bestemmelsen kunne iværksættes foranstalt‐
ninger i form af undersøgelse, indlæggelse, isolation, be‐
handling eller rensning, hvis det anses for nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af alment farlige eller
samfundskritiske sygdomme.
Der henvises til de foreslåede § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk.
1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, og bemærkningerne
dertil.
Med det foreslåede § 12, stk. 1 fastsættes et nødvendig‐
hedskriterium. Det foreslås, at der alene træffes afgørelse
om foranstaltninger efter dette kapitel, hvis foranstaltningen
er nødvendig for at hindre udbredelse af smitte af den på‐
gældende sygdom.
Kriteriet betyder, at der – forinden der træffes beslutning
om at iværksætte foranstaltninger efter kapitlet – skal foreta‐
ges en vurdering af, hvorvidt foranstaltningen er nødvendig
for og egnede til at forebygge eller inddæmme udbredelse
af den pågældende sygdom. Såfremt en foranstaltning ikke
vurderes nødvendig, vil den ikke kunne iværksættes.
Ved vurdering af, om en foranstaltning anses for nødven‐
dig at iværksætte eller opretholde for at forebygge, hindre
eller inddæmme udbredelse af alment farlige sygdomme og
samfundskritiske sygdomme, vil der bl.a. skulle tages hen‐
syn til karakteren af den konkrete sygdom og risikoen for
smitte.
Meddelelse om påbud efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1,
§ 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, samt tilladelse til magtan‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0117.png
117
vendelse efter § 21, stk. 2, er afgørelser i forvaltningslovens
forstand. Forvaltningslovens regler om partshøring, begrun‐
delse, klagevejledning m.v. finder dermed anvendelse.
Det følger imidlertid af forvaltningslovens § 19, stk. 2,
nr. 3, at regler om partshøring ikke finder anvendelse, hvis
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at
burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, der taler imod en sådan udsættelse.
Herudover fremgår det af forvaltningslovens § 21, stk. 1,
nr. 1, at retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling
at forlange, at sagens afgørelse udsættes ikke gælder hvis
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at
burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, der taler imod en sådan udsættelse.
Efter en konkret vurdering vil forvaltningslovens regler
således kunne fraviges i forbindelse med påbud om foran‐
staltninger efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, §
19, stk. 1, og § 20, samt magtanvendelse efter § 21, stk. 2.
Med
§ 12, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed, forinden der træffes afgørelse om foranstalt‐
ninger efter dette kapitel, skal have opfordret den person,
som foranstaltningen påtænkes rettet imod, til frivilligt at
medvirke til at gennemføre foranstaltningen.
Med bestemmelsen sikres det, at en foranstaltning over
for en enkeltperson ikke må iværksættes og opretholdes, før
personen er blevet opfordret til frivilligt at medvirke til for‐
anstaltningen. Det betyder, at frivillig medvirken altid skal
gå forud for en afgørelse om at iværksætte eller opretholde
foranstaltninger om undersøgelse, indlæggelse, isolation, be‐
handling eller rensning.
Opfordring til frivillig medvirken kan efter denne bestem‐
melse bl.a. omfatte information og motivation målrettet den
konkrete person. Opfordringen fra Styrelsen for Patientsik‐
kerhed vil som udgangspunkt ske telefonisk.
Med
§ 12, stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at hvis den person,
som en foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har
imidlertid ophold på en institution, behandlingssted eller
lignende eller lignende, anmoder Styrelsen for Patientsik‐
kerhed institutionen, behandlingsstedet eller lignende om at
sikre, at opfordringen til frivilligt medvirken gennemføres,
jf. de foreslåede § 3, stk. 1 og 2, og bemærkningerne hertil
Det bemærkes, at Sundheds- og Ældreministeriet er op‐
mærksom på, at brugen af begrebet »institution« i væsent‐
ligt grad er udfaset på behandling-, pleje- og omsorgsom‐
rådet. Begrebet bruges således i loven alene af simplificer‐
ings- og henvisningsgrunde som et samlebegreb for behand‐
lingssteder, klinikker, plejehjem, plejeboliger, botilbud, af‐
lastningspladser, anbringelsessteder, fængsler, arrester, ind‐
kvarteringsfaciliteter inden for Udlændinge -og Integrations‐
ministeriets områder m.v., som omfattes af loven.
Bestemmelsen medfører, at hvis en person, som en for‐
anstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har imidlertid
ophold på en institution, behandlingssted eller lignende, skal
institutionen, behandlingssted eller lignende, sikre, at opfor‐
dringen til frivilligt medvirken gennemføres på anmodning
fra Styrelsen fra Patientsikkerhed.
Det forudsættes, at foranstaltninger gennemføres med so‐
cialpædagogiske tiltag og virkemidler, herunder bl.a. tillids‐
skabende og motiverende tiltag.
Det forudsættes, at den person, som en foranstaltning er
rettet imod, inddrages i vides muligt omfang. Ligeledes bør
forældremyndighedsindehavere til børn og unge samt vær‐
ger inddrages.
Hvorvidt en person ikke kan eller vil medvirke til frivillig
gennemførsel af en foranstaltning, beror på en konkret vur‐
dering. Styrelsen for Patientsikkerhed vil imidlertid kunne
vurdere, at en person ikke kan medvirke til en foranstalt‐
ning, hvis vedkommende har et væsentligt nedsat bevidst‐
hedsniveau eller er betydeligt mentalt svækket. Styrelsen for
Patientsikkerhed vil desuden kunne vurdere, at en person
ikke vil medvirke til en foranstaltning, hvis den pågældende
i ord eller handling tydeligt tilkendegiver, at vedkommende
ikke vil medvirke frivilligt.
Efter den foreslåede § 12, stk. 2, 1. pkt., kan Styrelsen
for Patientsikkerhed, forinden der træffes afgørelse efter §
13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1,
og § 20, opfordre den person, som foranstaltningen påtæn‐
kes rettet imod, til frivilligt at medvirke til at gennemføre
foranstaltningen. Hvis den person, som en foranstaltning
påtænkes rettet imod, bor eller har midlertidigt ophold på
en offentlig eller privat institution, et behandlingssted eller
lignende, kan Styrelsen for Patientsikkerhed anmode den
pågældende institution, behandlingssted eller lignende om at
sikre, at opfordringen til frivilligt at medvirke gennemføres,
jf. § 12, stk. 2, 2. pkt.
Det påhviler Styrelsen for Patientsikkerhed eller den på‐
gældende institution, behandlingssted eller lignende, hvor
den person, som en foranstaltning rettes imod, bor eller har
midlertidigt ophold, at sikre den fornødne dokumentation
for, at den pågældende person er blevet opfordret til frivilligt
at medvirke til at gennemføre foranstaltningen, inden Styrel‐
sen for Patientsikkerhed træffer afgørelse i medfør af § 13, §
14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20.
Som følge af det foreslåede § 3, stk. 1, påhviler det andre
myndigheder at bistå Styrelsen for Patientsikkerhed med at
sørge for, at en person, over for hvem en foranstaltning
påtænkes iværksat, opfordres til frivilligt at medvirke.
Efter det foreslående § 3, stk. 2, kan sundheds- og ældre‐
ministeren fastsætte regler om, at pligten efter stk. 1 også
omfatter andre juridiske personer end de, der er nævnt i
stk. 1. Det medfører, at også ejere af eksempelvis private
behandlingssteder, institutioner eller lignende vil kunne bi‐
stå Styrelsen for Patientsikkerhed med at sørge for, at en
person, over for hvem en foranstaltning påtænkes iværksat,
opfordres til frivilligt at medvirke.
Med
§ 12, stk. 3,
foreslås det, at enhver foranstaltning
efter dette kapitel skal være nødvendig, så kortvarig som
mulig og stå i rimelig forhold til formålet med foranstaltnin‐
gen.
Med bestemmelsen fastættes et nødvendigheds- og pro‐
portionalitetsprincip.
Nødvendighedskriteriet betyder, at der alene kan træffes
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0118.png
118
foranstaltninger efter dette kapitel, hvis foranstaltningen er
nødvendig for at forebygge eller hindre udbredelse af smit‐
te af den pågældende sygdom. Kriteriet betyder endvidere,
at der – forinden der træffes beslutning om at iværksætte
foranstaltninger efter kapitel 5 – skal foretages en vurdering
af, hvorvidt foranstaltningerne er nødvendige for og egnede
til at forebygge eller hindre udbredelse af den pågældende
sygdom. Såfremt en foranstaltning ikke vurderes nødvendig,
vil den ikke kunne iværksættes eller opretholdes.
Proportionalitetsprincippet betyder, at der ved fastsættelse
af foranstaltninger skal foretages en vurdering af, om for‐
anstaltningen står i rimelig forhold til det, der begrunder
foranstaltningen.
Principperne indebærer også, at der altid skal vælges den
mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning, hvis
denne er tilstrækkelig. Der kan således ikke fastsættes for‐
anstaltninger, hvis det står klart, at formålet ikke kan nås
dermed.
Med
stk. § 12, stk. 3, 1. pkt.,
foreslås det, at enhver foran‐
staltning skal være så skånsom og kortvarig som muligt, stå
i rimeligt forhold til formålet med foranstaltningen, og at
den mindst indgribende foranstaltning skal anvendes, hvis
denne er tilstrækkelig til at opnå formålet.
Med bestemmelsen fastættes et mindstemiddels- og pro‐
portionalitetsprincip.
Principperne betyder, at der ved fastsættelse af foranstalt‐
ninger skal foretages en vurdering af, om foranstaltningen
står i rimelig forhold til det, der begrunder foranstaltnin‐
gen. Principperne indebærer også, at der altid skal vælges
den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning,
hvis det er tilstrækkeligt. Der kan således ikke fastsættes
foranstaltninger, hvis det står klart, at formålet ikke kan nås
dermed.
Med bestemmelsen sikres det, at den mindst indgribende
foranstaltning skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til
at opnå formålet. Det betyder, at det vil skulle undersøges,
om en mindre indgribende foranstaltning er tilstrækkelig til
at opnå formålet med foranstaltningen inden en mere indgri‐
bende foranstaltning iværksættes.
Med bestemmelsen er det imidlertid ikke som udgangs‐
punkt en betingelse, at en mindre indgribende foranstaltning
forsøges iværksat først, hvis det vil være tydeligt på grund
af eksempelvis sygdommens karakter og risikoen for smit‐
tespredning, at en mindre indgribende foranstaltning ikke
vil være egnet eller tilstrækkelig til at opnå formålet med
foranstaltningen.
Med
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
foreslås det, at den mindst ind‐
gribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes,
hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet.
Med bestemmelsen fastættes et mindstemiddelsprincip.
Princippet indebærer, at der altid skal vælges den mindst
indgribende og mest skånsomme foranstaltning, hvis det er
tilstrækkeligt. Der kan således ikke fastsættes foranstaltnin‐
ger, hvis det står klart, at formålet kan nås med mindre
indgribende foranstaltninger. Der vil således ikke kunne
fastsættes et forbud, hvis det er åbenlyst, at der vil være
tilstrækkelig at fastsætte mindre indgribende restriktioner.
Bestemmelsen betyder, at foranstaltninger ikke kan opret‐
holdes i en længere periode, end hvad der er nødvendigt
for at forebygge og inddæmme den sygdom, som begrunder
foranstaltningen. Der vil således ikke kunne opretholdes en
foranstaltning over for enkeltpersoner efter de foreslåede
bestemmelser, hvis der ikke længere er grundlag derfor.
Med
§ 12, stk. 3, 3. pkt.,
foreslås det, at foranstaltninger
skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opret‐
holde foranstaltningen.
Bestemmelsen betyder, at foranstaltninger ikke kan opret‐
holdes i en længere periode, end hvad der er nødvendigt
for at forebygge og bekæmpe den sygdom, som begrunder
foranstaltningen. Der vil således ikke kunne opretholdes
foranstaltninger efter kapitel 5, hvis der ikke længere er
grundlag herfor, f.eks. hvis den pågældende sygdom ikke
længere vurderes at udgøre en risiko, som begrunder en
given foranstaltning.
Det skal understreges, at forebyggelsen og bekæmpelse af
smitsomme sygdomme selvsagt er forbundet med betydelig
usikkerhed og uforudsigelighed, og at kriterierne således
ikke er til hinder for, at der ud fra et forsigtighedsprincip
for at beskytte personer og samfundet kan fastsættes foran‐
staltninger, som der ikke forelægger evidens for eller viden
om virkningen af, f.eks. ved udbredelse af hidtil ukendte
sygdomme.
Med
§ 12, stk. 4,
foreslås det, foranstaltninger efter dette
kapitel skal efterprøves henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage,
efter foranstaltningen er iværksat for at påse, om betingel‐
serne for foranstaltningen fortsat er opfyldt.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes regler om ob‐
ligatorisk efterprøvelse af foranstaltninger efter kapital 5.
Med bestemmelsen skal Styrelsen for Patientsikkerhed på‐
se, om betingelserne for de påbudte foranstaltninger fortsat
er opfyldt. Det foreslås, at denne efterprøvelse sker hen‐
holdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter at foranstaltningerne
blev iværksat.
Med bestemmelsen sikres det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed med løbende mellemrum i fastsatte intervaller tager
stilling til om betingelserne for foranstaltningerne fortsat
er opfyldt. Finder Styrelsen for Patientsikkerhed, at betin‐
gelserne ikke længere er opfyldt, kan foranstaltningen ikke
længere opretholdes og skal bringes til ophør. Herved sikres
det, at påbudte foranstaltninger ikke fortsætter unødigt.
Til § 13
Efter § 5, stk. 1, nr. 1, i den gældende epidemilov kan
sundheds- og ældreministeren påbyde enhver, der lider af
en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan at lade sig undersøge af en sundheds‐
person.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 368 af
4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller isolation
og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstalt‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0119.png
119
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(covid-19). Efter bekendtgørelsen gælder for nuværende, at
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider
af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, at lade sig undersøge af en sund‐
hedsperson. Ligeledes, at politiet om nødvendigt og under
anvendelse af den fornødne magt i overensstemmelse med
lov om politiets virksomhed kan yde bistand til gennemfø‐
relsen af den tvangsmæssige behandling.
Med
§ 13,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom,
eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
lade sig undersøge af en sundhedsperson.
Den foreslåede bestemmelse er med en række væsentlige
ændringer en videreførelse af epidemilovens § 5, stk. 1, nr.
1.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for at kunne påbyde enhver, der lider af en alment
farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet
med en sådan, at lade sig undersøge af en sundhedsperson.
En person vil lide af en alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom, når sygdommen er blevet diagnosticeret af en
sundhedsperson. Dette kan eksempelvis ske ved en klinisk
undersøgelse. En person formodes at kunne være smittet
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, når per‐
soner f.eks. udviser symptomer på sygdommen. Herudover
kan personens forudgående eller aktuelle ophold i et område
med udbredt smitte i ind- eller udland også føre til, personen
formodes at kunne være smittet. Det samme vil være tilfæl‐
det, når en person har eller har haft samkvem eller øvrigt
kontakt med en anden person, som er konstateret smittet
eller har opholdt sig i et område med udbredt smitte. Det
vil beror på en konkret vurdering i forhold den aktuelle
sygdom, hvornår en smitte kan anses for udbredt.
En undersøgelse kan bl.a. omfatte kliniske tests m.v. af
personer, der formodes at kunne være smittet med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, således at der vil kunne
stilles en diagnose. Undersøgelsen kan afhængig af de nær‐
mere omstændigheder omfatte blodprøvetagning, podning,
legemsbesigtigelse m.v.
En undersøgelse skal foretages af en sundhedsperson. Ved
sundhedsperson forstås personer, som er autoriserede i hen‐
hold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. herved
sundhedslovens § 6, stk. 1. Det forudsættes, at undersøgel‐
sen altid udføres med størst mulig hensyntagen til den på‐
gældende person for at undgå unødige krænkelser og ulem‐
per.
Der kan alene træffes afgørelse om at påbyde en person at
lade sig undersøge, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af alment farlige sygdomme el‐
ler samfundskritiske sygdomme, jf. herved det foreslåede §
12, stk. 1.
Det er efter det foreslåede § 12, stk. 2, en betingelse,
at Styrelsen for Patientsikkerhed, forinden styrelsen træffer
afgørelse om at påbyde en person at lade sig undersøgelse,
har opfordret den pågældende til frivilligt at medvirke til
foranstaltningen.
Efter den foreslåede § 3, stk. 1, påhviler det enhver myn‐
dighed at yde vejledning til og bistå Styrelsen for Patientsik‐
kerhed og med at gennemføre foranstaltninger efter denne
lov. Kommunalbestyrelse eller regionalråd vil således skul‐
le sikre, at Styrelsens for Patientsikkerheds afgørelse om
undersøgelse kan gennemføres.
Hvis den person, som en foranstaltning påtænkes rettet
imod, bor eller har imidlertid ophold på en institution, be‐
handlingssted eller lignende, anmoder Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed institutionen, behandlingsstedet el. lign om at
sikre, at opfordringen til frivilligt medvirken gennemføre, jf.
den foreslående § 12, stk. 2, 2. pkt.
Med den foreslåede § 21, stk. 1, anmoder Styrelsen for
Patientsikkerhed anmoder i forbindelse med afgørelser truf‐
fet efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19,
stk. 1, § 20, en offentlige eller private institution, behand‐
lingsstedet eller lignende om at sikre, at den trufne afgørelse
gennemføres.
Det betyder, at hvis en foranstaltning skal gennemføres
på eksempelvis et sygehus, et kommunalt eller privat pleje‐
center, et botilbud eller lignende, anmoder Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller den
private ejer om at sikre, at den trufne afgørelse gennemfø‐
res.
Efter den foreslåede § 21, stk. 2, kan Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed efter anmodning fra den offentlige eller private
institution, behandlingssted eller lignende, som styrelsen har
anmodet om at gennemføre en foranstaltning, træffe afgørel‐
se om at tillade, at der med henblik på at gennemføre og
opretholde en sådan foranstaltning anvendes magtanvendel‐
se over for den person, som foranstaltningen retter sig mod
i form af fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel
af den pågældende eller aflåsning af lokaler, hvori den på‐
gældende befinder sig.
Ligeledes yder politiet bistand til at gennemføre og opret‐
holde påbuddet, hvis en person ikke efterkommer et påbud,
jf. den foreslående § 22, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Med det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, straffes, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder den, der undlader at efterkom‐
me et påbud meddelt efter § 13. Der henvises nærmere til
det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til § 14
Efter § 5, stk. 1, nr. 2, i den gældende epidemilov kan
sundheds- og ældreministeren påbyde enhver, der lider af
en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan, at lade sig indlægge på et sygehus
eller i anden egnet facilitet.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 368 af
4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller isolation
og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0120.png
120
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(covid-19). Efter bekendtgørelsen gælder for nuværende, at
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider
af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, at lade sig indlægge på et syge‐
hus eller i anden egnet facilitet.
Med
§ 14,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller en
samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan, at lade sig indlægge på et sygehus
eller anden egnet facilitet.
Den foreslåede bestemmelse er med en række væsentlige
ændringer en videreførelse af epidemilovens § 5, stk. 1, nr.
2.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for at påbyde enhver, der lider af en alment farlig
eller en samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kun‐
ne være smittet med en sådan at lade sig indlægge på et
sygehus eller anden egnet facilitet.
Det forudsættes, at afgørelsen bl.a. skal indeholde oplys‐
ninger om, hvornår foranstaltningen skal iværksættes, og
hvor længe den skal opretholdes. Varigheden af påbuddet
vil afhænge af en konkret vurdering af de omstændigheder,
der begrunder påbuddet, herunder eksempelvis sygdommens
karakter og risiko for smitte, jf. dog den foreslående § 14,
stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Med bestemmelsen vil både en person, som lider af en
alment farlig sygdom, eller en person, som formodes at
kunne være smittet med en sådan, kunne påbydes at lade sig
indlægge. Der henvises til det foreslåede § 13, og bemærk‐
ningerne dertil for en nærmere beskrivelse af, hvornår en
person anses for at lide af en alment farlig sygdom, eller
formodes at kunne være smittet med en sådan.
Ved indlæggelse forstås efter lovforslaget en indskrivning
og anbringelse på et sygehus eller anden egnet facilitet, med
henblik på observation for den alment farlige sygdom, som
har givet anledning til påbuddet. Det kan således tænkes,
at en person, der viser symptomer på sygdommen, vil blive
indlagt til observation for at fastslå, om personen lider af
sygdommen. Derudover kan det tænkes, at en person, der
lider af en alment farlig sygdom, også vil kunne indlægges
til observation, hvis personens kliniske tilstand gør dette
nødvendigt.
Indlæggelse vil som udgangspunkt skulle ske på sygehus,
men vil i særlige tilfælde eksempelvis på grund af manglen‐
de pladskapacitet på de regionale sygehuse, også kunne ske i
andre egnede faciliteter. En facilitet vil anses for egnet, hvis
der på stedet er sundhedspersoner til at iværksætte relevante
undersøgelser eller behandling af den pågældende. Dette
kan bl.a. være et felthospital, et midlertidigt hospital, hospi‐
talsskib eller lignende , jf. den foreslående § 17, stk. 1, og
bemærkningerne hertil
Med
§ 14, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at afgørelser om
indlæggelse kan træffes med en varighed af maksimalt fire
uger.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed ale‐
ne kunne træffe afgørelse om indlæggelse i maksimalt fire
uger.
Med bestemmelsen sikres det, at den person, som foran‐
staltningen retter sig imod, som udgangspunkt ikke vil kun‐
ne påbydes at lade sig isolerede i mere end fire uger. Pågæl‐
dende har dermed en sikkerhed for, at foranstaltningen vil
blive ophævet eller eventuelt revurderet efter maksimalt fire
uger.
Foranstaltningen skal dog ophæves straks, når det ikke
længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen, jf.
herved det foreslåede § 12, stk. 3, 2. pkt.
Herudover skal foranstaltningen efterprøves henholdsvis
3, 10, 20 og 30 dage, efter at den er iværksat, for at påse om
betingelserne for foranstaltningen fortsat er opfyldt, jf. det
foreslåede § 12, stk. 4
Med
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at afgørelser kan
forlænges med op til fire uger ad gangen.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed kun‐
ne forlænge en afgørelse om indlæggelse med op til fire
uger ad gangen.
Med bestemmelsen sikres det, at foranstaltninger rettet
mod en person, som lider af en alment farlig sygdom, kan
forlænges i op til fire uger ad gangen, hvis styrelsen for
Patientsikkerhed vurderer det nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom.
Det forudsættes, at forlængelse af påbud om indlæggelse
alene vil finde anvendelse under særlige omstændigheder,
eksempeltvist hvis den person, foranstaltningen retter sig
imod fortsat vil kunne udgøre en smitterisiko efter udløbet
af den nærmere bestemte indlæggelsesperiode på maksimalt
fire uger.
Det forudsættes desuden, at indlæggelsen udføres med
størst mulig hensyntagen til den pågældende person for at
undgå unødige krænkelser og ulemper.
Der kan alene træffes afgørelse om at påbyde en person
at lade sig indlægge, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af alment farlige sygdomme og
samfundskritiske sygdomme, jf. herved det foreslåede § 12,
stk. 1.
Det forudsættes, at efterprøvelse efter det foreslående §
12, stk. 4, også vil finde anvendelse ved eventuel forlængel‐
se af en foranstaltning
Det er efter det foreslåede § 12, stk. 2, en betingelse, at
Styrelsen for Patientsikkerhed, forinden styrelsen der træffes
afgørelse om at påbyde en person at lade sig undersøgelse,
forinden har opfordret den pågældende til frivilligt at med‐
virke til foranstaltningen.
Efter den foreslåede § 3, stk. 1, påhviler det enhver myn‐
dighed at yde vejledning til og bistå Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed med at gennemføre foranstaltninger efter denne
lov. Regionsrådet skal således bistå Styrelsen for Patientsik‐
kerhed i opfordring til frivillig medvirken, ligesom regio‐
nalrådet også skal sikre, at Styrelsen for Patientsikkerheds
afgørelse om indlæggelse kan gennemføres.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0121.png
121
Hvis den person, som en foranstaltning påtænkes rettet
imod, bor eller har imidlertid ophold på en institution, be‐
handlingssted eller lignende, anmoder Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed institutionen, behandlingsstedet eller lignende
om at sikre, at opfordringen til frivilligt medvirken gennem‐
føre, jf. den foreslåede § 12, stk. 2, 2. pkt.
Efter den foreslåede § 21, stk. 1, anmoder Styrelsen for
Patientsikkerhed herudover i forbindelse med afgørelser om
foranstaltninger, en offentlig eller privat institution, behand‐
lingssted eller lignende om at sikre, at den trufne afgørelse
gennemføres.
Det betyder, at hvis en foranstaltning skal gennemføres
på eksempelvis et sygehus, et kommunalt eller privat pleje‐
center, et botilbud eller lignende, anmoder Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller den
private ejer om at sikre, at den trufne afgørelse gennemfø‐
res.
Efter den foreslåede § 21, stk. 2, kan Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed efter anmodning fra den offentlige eller private
institution, behandlingssted eller lignende som styrelsen har
anmodet om at gennemføre en foranstaltning, træffe afgørel‐
se om at tillade, at der med henblik på at gennemføre og
opretholde en sådan foranstaltning anvendes magtanvendel‐
se over for den person, som foranstaltningen retter sig mod
i form af fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel
af den pågældende eller aflåsning af lokaler, hvori den på‐
gældende befinder sig.
Ligeledes yder politiet bistand til at gennemføre og opret‐
holde påbuddet, hvis en person ikke efterkommer et påbud,
jf. den foreslåede § 22, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, straffes, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder den, der undlader at efterkom‐
me et påbud meddelt efter § 14. Der henvises nærmere til
det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til § 15
Efter § 5, stk. 1, 3. pkt. i gældende epidemilov kan sund‐
heds- og ældreministeren påbyde enhver, der lider af en
alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan, at lade isolere i egnet facilitet.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 368 af
4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller isolation
og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(covid-19). Efter bekendtgørelsen gælder for nuværende, at
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider
af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, at lade sig isolere i en egnet
facilitet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan på tilsvarende
vis påbyde enhver, der lider af Coronavirussygdom 2019
(covid-19), eller som formodes at kunne være smittet med
Coronavirussygdom 2019 (covid-19), at lade sig isolere.
Efter bekendtgørelse gælder desuden for nuværende, at
efterkommes påbuddet ikke, kan politiet om nødvendigt og
under anvendelse af den fornødne magt i overensstemmelse
med lov om politiets virksomhed yde bistand til isolation
af den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anviser i
samråd med regionsrådet en egnet facilitet.
Med
§ 15, stk. 1,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller
en samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, at lade sig isolere for at hindre
udbredelse af smitte af den pågældende sygdom.
Den foreslåede bestemmelse er med en række væsentlige
ændringer en videreførelse af epidemilovens § 5, stk. 1, 3.
pkt.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for i en bestemt periode at påbyde enhver, der
lider af en alment farlig eller en samfundskritisk sygdom,
eller som formodes at kunne være smittet med en sådan,
at lade sig isolere for at hindre udbredelse af smitte af den
pågældende sygdom, jf. den foreslåede § 13, for bemærk‐
ninger vedrørende hvornår en person vil anses for at lider
af en alment farlig sygdom, eller formodes at kunne være
smittet med en sådan.
Det forudsættes, at afgørelsen bl.a. skal indeholde oplys‐
ninger om, hvornår foranstaltningen skal iværksættes, og
hvor længe den skal opretholdes. Varigheden af påbuddet
vil afhænge af en konkret vurdering af de omstændigheder,
der begrunder påbuddet, herunder eksempelvis sygdommens
karakter og risiko for smitte, jf. dog den foreslående § 15,
stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det forudsættes, at den person, som foranstaltningen retter
sig mod, lader sig isolere i en egnet facilitet, jf. hermed
forslagets § 16, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Med § 15, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at afgørelser om iso‐
lation kan træffes med en varighed af maksimalt fire uger.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed ale‐
ne kunne træffe afgørelse om isolation i maksimalt fire uger.
Med bestemmelsen sikres det, at den person, som foran‐
staltningen retter sig imod, som udgangspunkt ikke vil kun‐
ne påbydes at lade sig isolerede i mere end fire uger. Pågæl‐
dende har dermed en sikkerhed for at foranstaltningen vil
blive ophævet eller eventuelt revurderet efter maksimalt fire
uger.
Foranstaltningen skal dog ophæves straks, når det ikke
længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen, jf.
herved det foreslåede § 12, stk. 3, 2. pkt. Herudover skal
foranstaltningen efterprøves henholdsvis 3, 10, 20, og 30
dage, efter den er iværksat, for at påse om betingelserne for
foranstaltningen fortsat er opfyldt, jf. det foreslåede § 12,
stk. 4.
Med
§ 15, stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at afgørelser kan
forlænges med op til fire uger ad gangen.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed kun‐
ne forlænge en afgørelse om isolation med op til fire uger ad
gangen.
Med bestemmelsen sikres det, at foranstaltninger rettet
mod en person, som lider af en alment farlig sygdom, kan
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0122.png
122
forlænges i op til fire uger ad gangen, hvis styrelsen for
Patientsikkerhed vurderer det nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom.
Det forudsættes, at forlængelse af påbud om isolation ale‐
ne vil finde anvendelse under særlige omstændigheder, ek‐
sempelvis hvis den person, foranstaltningen retter sig imod
fortsat vil kunne udgøre en smitterisiko efter udløbet af den
nærmere bestemte indlæggelsesperiode på maksimalt fire
uger. Det forudsættes, at efterprøvelse efter det foreslåede §
12, stk. 4 , også vil finde anvendelse ved eventuel forlængel‐
se af en foranstaltning.
I tilfælde af isolation af længere tids varighed skal der tag‐
es særligt hensyn til eksempelvis børn og unge samt øvrige
sårbare persongrupper, herunder varigt inhabile.
Det forudsættes desuden, at isolationen udføres med størst
mulig hensyntagen til den pågældende person for at undgå
unødige krænkelser og ulemper.
Der kan alene træffes afgørelse om at påbyde en person
at lade sig isolere, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af alment farlige sygdomme og
samfundskritiske sygdomme, jf. herved det foreslåede § 12,
stk. 1.
Det er efter det foreslåede § 12, stk. 2, en betingelse,
at Styrelsen for Patientsikkerhed, forinden styrelsen træffer
afgørelse om at påbyde en person at lade sig undersøgelse,
har opfordret den pågældende til frivilligt at medvirke til
foranstaltningen.
Efter det foreslåede § 3, stk. 1, påhviler det enhver myn‐
dighed at yde vejledning til og bistå Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed med at gennemføre foranstaltninger efter denne
lov. Kommunalbestyrelser eller regionsråd skal bistå Styrel‐
sen for Patientsikkerhed i opfordring til frivillig medvirken,
ligesom kommunalbestyrelse eller regionalråd skal sikre, at
Styrelsens for Patientsikkerheds afgørelse om isolation kan
gennemføres.
Hvis den person, som en foranstaltning påtænkes rettet
imod, bor eller har imidlertid ophold på en institution, be‐
handlingssted eller lignende., anmoder Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed institutionen, behandlingsstedet el. lign om at
sikre, at opfordringen til frivilligt medvirken gennemføres,
jf. det foreslående § 12, stk. 2, 2. pkt.
Efter det foreslåede § 21, stk. 1, anmoder Styrelsen for
Patientsikkerhed herudover i forbindelse med afgørelser om
foranstaltninger, en offentlig eller privat institution, behand‐
lingssted eller lignende om at sikre, at den trufne afgørelse
gennemføres.
Det betyder, at hvis en foranstaltning skal gennemføres
på eksempelvis et sygehus, et kommunalt eller privat pleje‐
center, et botilbud eller lignende, anmoder Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller den
private ejer om at sikre, at den trufne afgørelse gennemføres
Efter det foreslåede § 21, stk. 2, kan Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed efter anmodning fra den offentlige eller priva‐
te institution, behandlingssted eller lignende, som styrelsen
har anmodet om at gennemføre en foranstaltning, tillade, at
der med henblik på at gennemføre og opretholde en sådan
foranstaltning anvendes den nødvendige magt over for den
person, som foranstaltningen retter sig mod.
Ligeledes yder politiet bistand til at gennemføre og opret‐
holde påbuddet, hvis en person ikke efterkommer et påbud,
jf. den foreslående § 22, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, straffes, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder den, der undlader at efterkom‐
me et påbud meddelt efter § 15. Der henvises nærmere til
det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til § 16
Efter § 5, stk. 1, 3. pkt., i gældende epidemilov kan sund‐
heds- og ældreministeren påbyde enhver, der lider af en
alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan, at lade isolere i egnet facilitet.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 368 af
4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller isolation
og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(covid-19). Efter bekendtgørelsen gælder for nuværende, at
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider
af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, at lade sig isolere i en egnet
facilitet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan på tilsvarende
vis påbyde enhver, der lider af Coronavirussygdom 2019
(covid-19), eller som formodes at kunne være smittet med
Coronavirussygdom 2019 (covid-19), at lade sig isolere.
Efter bekendtgørelse gælder desuden for nuværende, at
efterkommes påbuddet ikke, kan politiet om nødvendigt og
under anvendelse af den fornødne magt i overensstemmelse
med lov om politiets virksomhed yde bistand til isolation
af den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anviser i
samråd med regionsrådet en egnet facilitet.
Med
§ 16,
foreslås det, at regionsrådet skal sikre, at isola‐
tion efter § 15, kan ske i en egnet facilitet, hvis isolation i
eget hjem ikke er muligt.
Med bestemmelsen skal regionsrådet, i den region, hvor
den person, som påbydes at lade sig isolere har bopæl eller
opholder sig på tidspunktet for påbuddet, sikre at isolation
af vedkommende kan ske i egnede faciliteter, hvis personen
ikke kan isoleres i eget hjem.
En egnet facilitet vil som udgangspunkt kunne være den
pågældendes eget hjem, hvis isolation i eget hjem er egnet
til at forebygge eller inddæmme udbredelse af den pågæl‐
dende sygdom.
En facilitet vil være egnet til isolation, hvis der er mulig‐
hed for overnatning og adgang til alle basale fornødenheder,
herunder mad og drikke. Dette kan bl.a. være sygehuse,
kaserner, hoteller m.v.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0123.png
123
Til § 17
Af sundhedslovens § 210 a, stk. 1, fremgår, at kommu‐
nalbestyrelsen efter regler fastsat i medfør af stk. 3, har
ansvaret for at stille faciliteter til rådighed til isolation af
borgere, der er konstateret smittede med covid-19, og som
på baggrund af kommunens visitation af hensyn til andres
sundhed frivilligt vil lade sig indkvartere på en sådan facili‐
tet.
Egenbetaling for forplejning kan maksimalt udgøre 150
kr. pr. døgn, jf. sundhedslovens § 210 a, stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter, jf. sundhedslo‐
vens § 210 a, stk. 3, nærmere regler om kommunalbestyrel‐
sens ansvar efter stk. 1, herunder om, at tilvejebringelse af
isolationsfaciliteter kan ske ved kommunalbestyrelsen selv,
i samarbejde med andre kommuner eller ved indgåelse af
aftale med private leverandører. Sundheds- og ældreministe‐
ren fastsætter endvidere nærmere regler om kriterier for
visitation til isolationsfaciliteter efter stk. 1, herunder om
målgruppe, om retningslinjer for isolationsfaciliteter og om
egenbetaling.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 873
af 14. juni 2020 om isolationsfaciliteter til indkvartering af
borgere i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom
(covid-19) og bekendtgørelse nr. 1293 af 2. september 2020
om ændring af bekendtgørelse om isolationsfaciliteter til
indkvartering af borgere i forbindelse med håndtering af
Coronavirussygdom (covid-19).
Det foreslås med
§ 16, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen
og regionsrådet efter regler fastsat i medfør af stk. 2 stiller
faciliteter til rådighed til isolation af personer, der lider af
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som
formodes at kunne være smittet med en sådan, og som på
baggrund af kommunalbestyrelsens eller regionsrådets visi‐
tation af hensyn til andres sundhed frivilligt vil lade sig
isolere på en sådan facilitet.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes et ansvar for
kommunalbestyrelser og regionsråd til at stille faciliteter til
rådighed til isolation af personer, der er konstateret smittet
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, og som
på baggrund af kommunens eller regionsrådets visitation af
hensyn til andres sundhed frivilligt vil lade sig isolere på en
sådan facilitet.
Behov for faciliteter til frivillig isolation kan eksempelvis
forekomme, hvis en person lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller formodes at kunne være smit‐
tet med en sådan, men hvor vedkommende ikke er i stand
til eller ikke har mulighed for at selvisolere sig tilstrække‐
ligt i eget hjem til at hindre smittespredning. Dette gælder
bl.a. personer, som deler husstand med mange på et lille
areal og/eller uden optimal rumadskillelse, og personer, der
deler hustand med en eller flere, som har vanskeligt ved at
samarbejde med den smittede om at følge myndighedernes
anbefalinger om isolation i hjemmet, f.eks. på grund af so‐
ciale problemer eller kognitiv funktionsnedsættelse, hvorfor
risiko for smitte øges. Endelig gælder det personer, der deler
husstand med en eller flere personer i risikogruppe, der er
defineret af Sundhedsstyrelsens oversigt over risikogrupper,
som det er vanskeligt at sikre hensigtsmæssig isolation fra.
Efter den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrel‐
ser og regionsråd få pligt til at tilbyde personer, som af
forskellige årsager kan udsætte deres omgivelser, herunder
nære pårørende for sundhedsmæssige risici ved fortsat at bo
i eget hjem, en facilitet, hvor de pågældende frivilligt kan
lade sig isolere.
Det nærmere omfang af denne pligt foreslås fastsat af
sundheds- og ældreministeren ved bekendtgørelse, jf. det
foreslåede stk. 2.
Det bemærkes, at der med lovforslaget således ikke etab‐
leres en pligt for kommunalbestyrelser og regionsråd til
generelt og løbende at stille indkvarteringsfaciliteter til rå‐
dighed, idet pligten alene vil påhvile kommunalbestyrelser
og regionsråd i situationer, hvor der konkret fastsættes regler
herom. Aktivering af forpligtelsen vil således forudsætte en
udmøntning af reglerne målrettet den konkrete situation.
Med
§ 17, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, Sundheds- og ældre‐
ministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrel‐
sens og regionsrådets ansvar efter stk. 1, herunder om, at
tilvejebringelse af isolationsfaciliteter kan ske ved kommu‐
nalbestyrelsen og regionsrådet selv, i samarbejde med andre
kommuner eller regioner eller ved indgåelse af aftale med
private leverandører. Sundheds- og ældreministeren fastsæt‐
ter endvidere nærmere regler om kriterier for visitation til
isolationsfaciliteter efter stk. 1, herunder om målgruppe, ret‐
ningslinjer for isolationsfaciliteter samt om egenbetaling, jf.
det foreslåede stk. 2, 2. pkt.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges sundheds-
og ældreministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte nær‐
mere regler om kommunalbestyrelsens og regionsrådets an‐
svar efter stk. 1, herunder om, i hvilke situationer pligten
finder anvendelse og om hvordan tilvejebringelsen af isola‐
tionsfaciliteterne skal finde sted, herunder ved indgåelse af
aftale med andre kommuner og regioner eller med private
leverandører.
Efter bemyndigelsen vil der kunne fastsættes nærmere
regler om, i hvilke situationer, kommunalbestyrelser eller re‐
gionsråd vil skulle stille indkvarteringsfaciliteter til rådighed
for borgere med henblik på frivillig isolation.
Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om,
hvordan kommunalbestyrelser og regionsråd skal tilveje‐
bringe relevante isolationsfaciliteter. Der vil således kunne
fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen eller regions‐
rådet selv eller i samarbejde med andre kommuner og regio‐
ner inden for den øvrige lovgivnings rammer kan etablere
og drive sådanne faciliteter, eksempelvis i eksisterende kom‐
munale eller regionale lokaler, ligesom der kan fastsættes
regler om, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår
aftaler herom med private leverandører af hoteller, feriecen‐
tre og andre kommercielle overnatningsfaciliteter om at stil‐
le sådanne faciliteter til rådighed.
I den forbindelse vil der kunne fastsættes nærmere regler
om, hvilke krav kommunalbestyrelser eller regionsråd skal
stille til f.eks. indretning, rengøring, hygiejne, adgangsfor‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0124.png
124
hold, kontakt til andre gæster og personale. Der vil bl.a.
kunne fastsættes nærmere regler om, at en indkvarteringsfa‐
cilitet, uanset om den er etableret og drevet af en privat
leverandør eller af kommunen henholdsvis regionen, skal
leve op til retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, der
måtte være relevante i den aktuelle situation.
Der vil aktuelt blive fastsat regler om, at kommunalbesty‐
relser skal tilbyde isolationsfaciliteter ved at indgå aftale
med private leverandører af hoteller, feriecentre og andre
kommercielle overnatningsfaciliteter, som skal etablere og
drive frivillige isolationsfaciliteter i forbindelse med håndte‐
ring af covid-19.
Efter det foreslåede
§ 17,
stk.
2, 2. pkt.,
fastsætter sund‐
heds- og ældreministeren nærmere regler om kriterier for
visitation til faciliteter efter stk. 1, herunder om målgruppe,
retningslinjer for isolationsfaciliteter samt om egenbetaling.
Med bemyndigelsen vil sundheds- og ældreministeren
kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke kriterier der skal
være opfyldt for, at en person kan visiteres til at opholde sig
på isolationsfaciliteterne, dvs. målgruppen for faciliteterne,
og hvordan visitationen nærmere skal finde sted, og om det
er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der i den kon‐
krete situation har ansvaret for at visitere personer omfattet
af målgruppen til tilbuddet.
I den forbindelse bemærkes, at kommuners eller regioners
visitation af en person til en indkvarteringsfacilitet, hvor
personen opholder sig frivilligt, vil være en afgørelse i for‐
valtningslovens forstand. Visitationen vil kunne meddelelse
mundtligt til personen i forbindelse med kommunens eller
regionens kontakt til personen. Personen vil i en sådan situa‐
tion kunne anmode om en skriftlig afgørelse, som kommune
eller regionen herefter vil skulle udfærdige.
Der vil ligeledes efter den foreslåede bestemmelse kunne
fastsættes nærmere regler om egenbetaling forbundet med
ophold på indkvarteringsfaciliteten, såvel for selve opholdet
som for forplejning.
For nuværende vil bemyndigelsen blive udmøntet med
henblik på situationen omkring håndtering af Coronavirus‐
sygdom 2019 (covid-19) og der vil aktuelt blive fastsat reg‐
ler svarende til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr.
874 af 14. juni 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr.
1293 af 2. september 2020.
Til § 18
Efter § 5, stk. 2, i den gældende epidemilov kan sundheds-
og ældreministeren iværksætte tvangsmæssig behandling af
en person, der lider af en alment farlig sygdom, eller som
formodes at være smittet med en sådan, hvis isolation ikke
er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse
af sygdommen.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 368 af
4. april 2020 om undersøgelse, indlæggelse eller isolation
og tvangsmæssig behandling i medfør af lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(covid-19). Efter bekendtgørelsen gælder for nuværende, at
Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte tvangsmæssig
behandling af en person, der lider af en alment farlig syg‐
dom, eller som formodes at kunne være smittet med en
sådan. Styrelsen for Patientsikkerhed kan på tilsvarende vis
påbyde enhver, der lider af Coronavirussygdom 2019 (co‐
vid-19), eller som formodes at kunne være smittet med Co‐
ronavirussygdom 2019 (covid-19), at lade sig tvangsmæs‐
sigt behandle.
Med
§ 18, stk. 1,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig og
en samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne
være smittet med en sådan, at lade sig behandle.
Den foreslåede bestemmelse er med en række væsentlige
ændringer en videreførelse af epidemilovens § 5, stk. 2.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for, for en bestemt periode, at påbyde enhver, der
lider af en alment farlig eller en samfundskritisk sygdom,
eller som formodes at kunne være smittet med en sådan at
lade sig behandle.
Det forudsættes, at afgørelsen bl.a. skal indeholde oplys‐
ninger om, hvornår foranstaltningen skal iværksættes, og
hvor længe den skal opretholdes. Varigheden af påbuddet
vil afhænge af en konkret vurdering af de omstændigheder,
der begrunder påbuddet, herunder eksempelvis sygdommens
karakter og risiko for smitte, jf. dog den foreslående § 18,
stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Med bestemmelsen vil både en person, som lider af en
alment farlig sygdom, eller en person, som formodes at
kunne være smittet med en sådan, kunne påbydes at lade sig
behandle. Der henvises til den foreslåede § 13, og bemærk‐
ningerne dertil for en nærmere beskrivelse af, hvornår en
person anses for at lide af en alment farlig sygdom, eller
formodes at kunne være smittet med en sådan.
Det forudsættes, at påbud om at iværksætte behandling
som udgangspunkt alene vil finde sted, hvor en person li‐
der af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Med
bestemmelsen vil der imidlertid også kunne iværksættes be‐
handling, hvis en person formodes, at kunne være smittet
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Det
kunne eksempeltvist været tilfældet, hvis den pågældende
har tydelige objektive tegn på den konkrete sygdom, men
hvor sygdommen ikke er endelig diagnosticeret ved f.eks.
klinisk test.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for at påbyde, at en person skal lade sig behandle.
Ved behandling forstås i denne sammenhæng en sund‐
hedsfaglig foranstaltning og indsats, som iværksættes med
henblik på at helbrede eller afhjælpe en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom hos en person, som lider af en så‐
dan sygdom eller formodes, at kunne være smitte med en
sådan. Der vil som udgangspunkt være tale om medicinsk
behandling, dvs. behandling med lægemidler, men også an‐
dre behandlingsformer, som anses for egnet til at behandle
den konkret smitsomme sygdom, kan finde anvendelse, her‐
under rensning af sår.
Det er en forudsætning at behandling efter bestemmelsen
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0125.png
125
vil blive foretaget af en sundhedsperson. Ved sundhedsper‐
soner forstås personer, som er autoriserede i henhold til
særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver,
og personer, der handler på disses ansvar, jf. § 6, stk. 1, i
sundhedsloven.
Med
§ 18, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at afgørelser om
behandling kan træffes med en varighed af maksimalt fire
uger.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed ale‐
ne kunne træffe afgørelse om behandling i maksimalt fire
uger.
Med bestemmelsen sikres det, at den person, som foran‐
staltningen retter sig imod, som udgangspunkt ikke vil kun‐
ne påbydes at lade sig behandle i mere end fire uger. Pågæl‐
dende har dermed en sikkerhed for, at foranstaltningen vil
blive ophævet eller eventuelt revurderet efter maksimalt fire
uger.
Foranstaltningen skal dog ophæves straks, når det ikke
længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningen, jf.
herved det foreslåede § 12, stk. 3, 2. pkt. Herudover skal
foranstaltningen efterprøves i henholdsvis 3, 10, 20 og 30
dage, efter den er iværksat, for at påse om betingelserne for
foranstaltningen fortsat er opfyldt, jf. det foreslåede § 12,
stk. 4.
Med
§ 18, stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at afgørelser kan
forlænges med op til fire uger ad gangen.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed kun‐
ne forlænge en afgørelse om behandling med op til fire uger
ad gangen.
Med bestemmelsen sikres det, at foranstaltninger rettet
mod en person, som lider af en alment farlig sygdom eller
formodes, at kunne være smittet med en sådan, kan forlæn‐
ges i op til fire uger ad gangen, hvis Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed vurderer det nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelsen af den konkrete sygdom.
Det forudsættes, at forlængelse af påbud om behandling
alene vil finde anvendelse under særlige omstændigheder,
eksempelvis hvis den person, som foranstaltningen retter sig
imod, fortsat vil kunne udgøre en risiko for smitte med den
sygdom, som oprindeligt var årsag til behandling, efter udlø‐
bet af den nærmere bestemte behandlingsperiode på maksi‐
malt fire uger. Herudover skal foranstaltningen efterprøves
henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter at den er iværksat,
for at påse om betingelserne for foranstaltningen fortsat er
opfyldt, jf. det foreslåede § 12, stk 4.
Det forudsættes desuden, at behandling skal udføres med
størst mulig hensyntagen til den pågældende person for at
undgå unødige krænkelser og ulemper.
Der kan alene træffes afgørelse om at påbyde en person
at lade sig behandle, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af alment farlige sygdomme og
samfundskritiske sygdomme, jf. herved det foreslåede § 12,
stk. 1. En behandling skal ikke alene være nødvendig, men
den skal også være egnet til at hindre udbredelse af smitte af
den pågældende sygdom.
Det er efter det foreslåede § 12, stk. 2, en betingelse,
at Styrelsen for Patientsikkerhed, forinden styrelsen træffer
afgørelse om at påbyde en person at lade sig undersøgelse,
har opfordret den pågældende til frivilligt at medvirke til
foranstaltningen.
Efter det foreslåede § 3, stk. 1, påhviler det enhver myn‐
dighed at yde vejledning til og bistå Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed med at gennemføre foranstaltninger efter denne
lov. Kommunalbestyrelse eller regionsråd skal bistå Styrel‐
sen for Patientsikkerhed i opfordring til frivillig medvirken,
ligesom kommunalbestyrelse eller regionalråd skal sikre, at
Styrelsens for Patientsikkerheds afgørelse om behandling
kan gennemføres.
Hvis den person, som en foranstaltning påtænkes rettet
imod, bor eller har imidlertid ophold på en institution, be‐
handlingssted eller lignende, anmoder Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed institutionen, behandlingsstedet eller lignende
om at sikre, at opfordringen til frivilligt medvirken gennem‐
føre, jf. den foreslående § 12, stk. 2, 2. pkt.
Efter det foreslåede § 21, stk. 1, anmoder Styrelsen for
Patientsikkerhed herudover i forbindelse med afgørelser om
foranstaltninger, en offentlig eller privat institution, et be‐
handlingssted eller lignende om at sikre, at den trufne afgø‐
relse gennemføres og opretholdes.
Det betyder, at hvis en foranstaltning skal gennemføres
på eksempelvis et sygehus, et kommunalt eller privat pleje‐
center, et botilbud eller lignende , anmoder Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller den
private ejer om at sikre, at den trufne afgørelse gennemføres
Efter den foreslåede § 21, stk. 2, kan Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed efter anmodning fra en offentlig eller privat
institution, som styrelsen har anmodet om at gennemføre en
foranstaltning, tillade, at der henblik på at gennemføre og
opretholde en sådan foranstaltning anvendes den nødvendi‐
ge magt over for den person, som foranstaltningen retter sig
mod.
Ligeledes yder politiet bistand til at gennemføre og opret‐
holde påbuddet, hvis en person ikke efterkommer et påbud,
jf. den foreslående § 22, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, straffes, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder den, der undlader at efterkom‐
me et påbud meddelt efter § 18, stk. 1. Der henvises nærme‐
re til det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
Til § 19
Efter § 12, stk. 1, i den gældende epidemilov kan sund‐
heds- og ældreministeren påbyde, at der skal iværksættes
rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof
eller biologisk kampstof. Ministeren kan også påbyde desin‐
fektion af løsøre, fast ejendom og befordringsmidler m.v.
Efterkommes påbuddet i stk. 1, 1. pkt., ikke, kan politiet
efter anmodning tilbageholde den formodet forurenede, ind‐
til rensning har fundet sted, jf. stk. 2.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0126.png
126
Efter stk. 3, fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler
om rensning af personer, der formodes forurenet med smit‐
stof eller biologisk kampstof.
Det foreslås med
§ 19, stk. 1,
at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan påbyde, at der skal iværksættes rensning af per‐
soner, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk
kampstof. Styrelsen for Patientsikkerhed kan også påbyde
desinfektion af løsøre, fast ejendom og befordringsmidler
m.v.
Den foreslåede bestemmelse er med en række væsentlige
ændringer en videreførelse af epidemilovens § 12, stk. 1, 1.
og 2. pkt.
Med bestemmelsen kan Styrelsen for Patientsikkerhed på‐
byde, at der skal iværksættes rensning af personer, der for‐
modes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof.
Ved rensning af personer forstås efter denne bestemmelse
som udgangspunkt et grundigt bad og tøjskifte.
Ved biologisk kampstof forstås særligt fremstillede og for‐
arbejdede bakterier, vira eller toksiner, der kan fremkalde
sygdom og eventuel død. Visse kampstoffer er i stand til
at sprede sig epidemisk. Biologisk kampstof kan have flere
tilstandsformer, men vil oftest være et usynligt og lugtløst
stof, som kan være spredt via luft, mad eller vand eller
genstande.
Der kan således være en formodning om smitte, hvis en
person har opholdt sig på et område, hvor der er konstateret
forurening med smitstof eller biologisk kampstof eller hvor
der er en formodning om forurening. En person vil ligeledes
formodet forurenet med biologisk kampstof, hvis den pågæl‐
dende har været så tæt på kampstoffet, at den pågældende
selv har set stoffet og/eller har synligt materiale på beklæd‐
ningen, eller har været sammen med mennesker, som har set
stoffet og/eller har haft synligt materiale på beklædningen.
Med
§ 19, stk. 2,
foreslås det, at ansvaret for at afgrænse
det biologiske fareområde og de eksponerede personer på‐
hviler Statens Serum Institut.
Med bestemmelsen vil afgrænsningen af et biologisk fa‐
reområde og et biologisk eksponeringsområde ske efter tek‐
nisk analyse, som indbefatter miljøprøvetagning, laborato‐
rieanalyse og modelberegning. Modelberegningen baserer
sig på avancerede og specialiserede computermodeller, der
er udviklet i samarbejde mellem Center for Biosikring og
Bioberedskab under Statens Serum Institut og udenlandske
samarbejdspartnere.
Med bestemmelsen sikres det ligeledes, at identifikation af
de potentielt eksponerede personer – dvs. de personer, som
er i risiko for at være forurenet – også kan foregå gennem
modellering af det biologiske eksponeringsområde.
Ved biologiske fareområde forstås det sted, hvor der er
indtruffet en hændelse, som giver mistanke om ukontrolleret
tilstedeværelse af farligt smitstof eller biologisk kampstof.
Ved eksponerede personer forstås personer, der har været
eller formodes at have været i eksponeringsområdet.
Det foreslås med
§ 16, stk. 3,
at Sundhedsstyrelsen fast‐
sætter nærmere regler om rensning af personer, der formo‐
des forurenet med smitstof eller biologisk kampstof.
Efter bestemmelsen vil Sundhedsstyrelsen kunne fastsætte
nærmere regler om rensning af personer, der formodes for‐
urenet med smitstof eller biologisk kampstof.
Efter det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, straffes, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder den, der undlader at efterkom‐
me et påbud meddelt efter § 19, stk. 1. Der henvises nærme‐
re til det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
Til § 20
Efter § 12, stk. 4, i epidemiloven kan sundheds- og ældre‐
ministeren efter forhandling med Sundhedsstyrelsen iværk‐
sætte andre foranstaltninger af begrænset art og omfang for
at hindre, at smitte udbredes. Bestemmelsen vedrører forure‐
ning med smitstof og biologisk kampstof, jf. § 12, stk. 1-3..
Med
§ 20,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan påbyde, at en person, som formodes forurenet med smit‐
stof eller biologisk kampstof skal lade sig teste for smitstof
eller biologisk kampstof, anvende værnemidler, beskyttel‐
sesudstyr eller lignende for at hindre spredning af smitstof
eller biologisk kampstof.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed kun‐
ne påbyde, at en person, som formodes forurenet med smit‐
stof eller biologisk kampstof skal lade sig teste for smitstof
eller biologisk kampstof, anvende værnemidler, beskyttel‐
sesudstyr eller lignende for at hindre spredning af smitstof
eller biologisk kampstof.
En person vil kunne formodes forurenet, hvis
vedkommende har opholdt sig på et område, hvor der er
konstateret forurening med smitstof eller biologisk kampstof
eller hvor der er en formodning om forurening. En person
vil ligeledes formodet forurenet med biologisk kampstof,
hvis den pågældende har været så tæt på kampstoffet, at den
pågældende selv har set stoffet og/eller har synligt materiale
på beklædningen, eller har været sammen med mennesker,
som har set stoffet og/eller har haft synligt materiale på
beklædningen.
Bestemmelsen medfører, at en person, som formodes
smittet med smitstof eller biologisk kampstof, og som ik‐
ke frivilligt vil medvirke til eksempelvis prøvetagning med
henblik på at kunne konstatere om vedkommende er konta‐
mineret, vil kunne blive påbudt at lade sig teste for smitstof
eller biologisk kampstof. Med bestemmelsen vil en person,
som formodes forurenet med smitstof eller biologisk kamp‐
stof, kunne påbydes at anvende værmemidler, beskyttelses‐
udstyr eller lignende for hindre spredning af smitstof eller
biologisk kampstof - eventuelt indtil rensning kan finde
sted.
Politiet yder bistand til at gennemføre og opretholde på‐
buddet, hvis en person ikke efterkommer et påbud, jf. det
foreslående § 22, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, straffes, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0127.png
127
eller fængsel indtil 6 måneder den, der undlader at efterkom‐
me et påbud meddelt efter § 20. Der henvises nærmere til
det foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til § 21
Efter den gældende epidemilov er der ikke fastsat nærme‐
re regler for at gennemføre påbudte foranstaltninger over
for enkelt personer eller for at anvende tiltag i form af
eksempelvis fysisk fastholdelse eller aflåsning af en dør for
at gennemføre eller opretholde en foranstaltning efter dette
kapitel.
Med
§ 21, stk. 1,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed i forbindelse med afgørelser truffet efter § 13, § 14,
stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, anmo‐
der den offentlige eller private institution, behandlingssted
eller lignende om at sikre, at den trufne afgørelse gennemfø‐
res.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for at anmode en offentlige eller private institu‐
tion, behandlingssted eller lignende om at sikre, at den
trufne afgørelse gennemføres, hvis den person, som en for‐
anstaltning rettes mod, bor eller har imidlertid ophold på en
institution, behandlingssted eller lignende, jf. det foreslåede
§ 12, stk. 2, 2. pkt
Det betyder, at hvis en foranstaltning skal gennemføres på
eksempelvis et sygehus, et kommunalt eller privat plejecen‐
ter, et botilbud eller lignende anmoder Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed eksempelvis kommunalbestyrelsen, regionsrådet
eller den private ejer om at sikre, at den trufne afgørelse
gennemføres.
Det forudsættes, at foranstaltninger gennemføres med so‐
cialpædagogiske tiltag og virkemidler, herunder bl.a. tillids‐
skabende og motiverende tiltag.
Det forudsættes, at den person, som en foranstaltning ret‐
tes mod, inddrages i videst muligt omfang. Ligeledes bør
forældremyndighedsindehavere til børn og unge samt vær‐
ger inddrages.
Med
§ 21, stk. 2,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed efter anmodning fra den offentlige eller private insti‐
tution, behandlingsted eller lignende, som styrelsen efter §
21, stk. 1, har anmodet om at gennemføre en foranstaltning
efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19,
stk. 1, og § 20, kan træffe afgørelse om at tillade, at der
med henblik på at gennemføre og opretholde en sådan for‐
anstaltning anvendes fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og
tilbageførsel af den pågældende (nr. 1) eller aflåsning af
lokaler, hvori den pågældende befinder sig (nr. 2).
Ved anmodning forstås efter denne bestemmelse, at den
offentlige eller private institution, behandlingsted eler lig‐
nende, vil skulle rette henvendelse til Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed, hvis en person på den pågældende institution
har fået påbudt en foranstaltning efter kapitel 5, og ikke kan
eller vil efterleve dette påbud på trods af den støtte og mo‐
tivation som den offentlige eller private institution, behand‐
lingsstedet eller lignende har anvendt efter det foreslåede §
21, stk. 1, for at sikre, at den trufne afgørelse gennemføres.
En anmodning fra en institution kan komme fra ommunal‐
bestyrelser, for så vidt angår kommunale plejehjem, pleje‐
centre m.v. samt regionsråd for så vidt angår bl.a. sygehuse‐
ne. Der vil også kunne være tale om private ejere af institu‐
tioner på eksempelvis pleje- og omsorgsområdet, ligesom
også ejere af øvrige offentlige institutioner som fængsler,
arresthuse og asylcentre, vil kunne anmode Styrelsen for
Patientsikkerhed om tilladelse til at anvende magt til at gen‐
nemføre en påbudt foranstaltning over for en person, som
bor eller opholder sig på den konkrete institution.
Bestemmelsen medfører, at de foranstaltninger, som efter
§ 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 18, stk. 1, kan påbydes
over for enkeltpersoner, som lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være
smittet med en sådan, kan gennemføre og opretholdes, i
situationer hvor en person ikke kan eller vil medvirke til
at gennemføre eller opretholde foranstaltningen. Tilsvarende
gælder for personer, som efter § 19, stk. 1, og § 20, der for‐
modes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof. Med
bestemmelsen gives der således mulighed for magtanvendel‐
se over for enkeltpersoner for at gennemføre og opretholde
de foranstaltninger, som Styrelsen for Patientsikkerhed har
truffet afgørelse om.
Magtanvendelse, der kan være nødvendig for at gennem‐
føre og opretholde en påbudt foranstaltning efter dette kapi‐
tel, vil kunne være aflåsning af lokaler, fysisk fastholdelse,
tilbageholdelse eller tilbageførsel af den pågældende person,
som foranstaltningen retter sig mod. Der vil ligeledes med
den foreslåede bestemmelse kunne foretages aflåsning af
lokaler, hvori den pågældende befinder sig.
Med bestemmelsen forudsættes det, at de offentlige og
private instituioner, behandlingsteder eller lignende, som i
medfør at § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, §
19, stk. 1, og § 20, kunne blive tillagt en handlepligt ved
eksempelvis at skulle observere en person, som er påbudt at
lade sig indlægge, få mulighed for at iværksætte nødvendige
foranstaltninger til at gennemføre og opretholde de påbudte
foranstaltninger.
Med bestemmelsen forudsættes det, at de generelle betin‐
gelser i den foreslåede
§ 12, stk. 3,
også iagttages i forhold
til magtanvendelse. Magtanvendelse efter dette kapitel skal
være nødvendig, så kortvarig som mulig, og stå i rimeligt
forhold til formålet med den påbudte foranstaltning. Den
mindst indgribende og mest skånsomme form for magtind‐
greb skal anvendes, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå
formålet. Magtindgrebet skal skal ophæves, når det ikke
længere er nødvendigt at opretholde dette.
Der forudsættes yderligere, at foranstaltningen efter dette
kapital vil blive efterprøvet af Styrelsen for Patientsikkerhed
henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter, at foranstaltningen er
iværksat for at påse, om betingelserne for foranstaltningen
fortsat er opfyldt, jf. det foreslåede § 12, stk. 4, og bemærk‐
ningerne hertil. Efterprøvelse gælder også foranstaltninger,
som gennemføres ved magtanvendelse.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0128.png
128
Til § 22
Efter § 5, stk. 3, i den gældende epidemilov kan sundheds-
og ældreministeren efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om politiets bistand ved anvendelsen af be‐
føjelserne i § 5, stk. 1 og 2, herunder om politiets bistand
ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse
eller isolation og tvangsmæssig behandling.
Med den foreslåede § 22, foreslås en ny bestemmelse om
politiets bistand til at gennemføre og opretholde et påbud
efter lovforslagets kapitel 5 om foranstaltninger over for
enkeltpersoner, såfremt et påbud ikke efterkommes.
Med
§ 22, stk. 1,
foreslås det, at politiet under anvendel‐
se af den fornødne magt i overensstemmelse med lov om
politiets virksomhed yder bistand til at sikre, at påbud efter
kapitel 5 gennemføres og opretholdes.
Med
§ 22, stk. 2,
foreslås det endvidere, at
sundheds-
og
ældreministeren efter forhandling med justitsministeren kan
fastsætte regler om politiets bistand efter stk. 1.
Politiet vil med den foreslåede bestemmelse kunne anven‐
de magtmidler for at sikre gennemførelsen og opretholdel‐
sen af et påbud. Politiets eventuelle anvendelse af magt i
den forbindelse vil skulle ske i overensstemmelse med be‐
stemmelserne i politiloven.
I forbindelse med den bistand, som politiet er forpligtet
til at yde efter den foreslåede bestemmelse, kan politiet om
nødvendigt anvende magt, jf. politilovens § 15, nr. 4.
Det er politiet, der skønner, om betingelserne for magtan‐
vendelse er til stede. De generelle betingelser for politiets
magtanvendelse findes i politilovens § 16. Bestemmelsen
gælder endvidere for anvendelse af de magtmidler, der er
udtrykkeligt reguleret af de særlige bestemmelser om sky‐
devåben, stav, hund, gas og peberspray, jf. politilovens §§
17-20 a.
Ifølge politilovens § 16, stk. 1, skal politiets magtanven‐
delse være nødvendig og forsvarlig, og magtanvendelsen må
alene ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt
forhold til den interesse, der søges beskyttet. Desuden skal
magt anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader,
og således at eventuelle skader begrænses til et minimum, jf.
politilovens § 16, stk. 2.
Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som øver
vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med for‐
sæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om
vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af
offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige
måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lov‐
lig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en
tjenestehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende om‐
stændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar
forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af
ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået
mod den pågældende i dennes fritid.
Lægger nogen hindringer i vejen for bl.a. politiets arbejde,
straffes han med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
jf. straffelovens § 119, stk. 4.
Til § 23
For den offentlige forvaltning gælder efter dansk ret et
almindeligt princip om proportionalitet. Heri ligger, at der
ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis
mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, lige‐
som foranstaltningen som middel skal stå i rimeligt forhold
til målet. Foranstaltningen skal også være egnet til at opnå
det tilstræbte formål. Der gælder desuden et princip om
anvendelse af den mindst indgribende foranstaltning, som er
egnet til at opnå formålet.
Der er ikke i den gældende epidemilov fastsat nærmere
regler om disse grundlæggende principper, som skal over‐
holdes ved iværksættelse eller opretholdelse af foranstaltnin‐
ger i medfør af epidemiloven. Dog fremgår det bl.a. af den
gældende § 7, stk. 3, at påbud om afspærring af områder,
skal ophæves snarest muligt.
På en række andre områder på sundheds- og ældreområdet
er der i lovgivningen fastsat principper herom. Det gælder
bl.a. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha‐
bile.
Det foreslås, at der i epidemiloven tilsvarende fastsættes
principper herom.
Med bestemmelsen foreslås bl.a. nogle grundlæggende og
generelle betingelser, der til enhver tid skal være opfyldt
for iværksættelse og opretholdelse af de samfundsmæssige
foranstaltninger, der foreslås efter epidemilovens kapitel 4.
Med
§ 23, stk. 1,
foreslås det, at foranstaltninger efter
kapitel 6 kan iværksættes for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. dog stk. 2,
hvorefter visse foranstaltninger også kan iværksættes ved
alment farlige sygdomme.
Med bestemmelsen fastsættes det, at reglerne i kapitel 4
om samfundsmæssige indgreb som udgangspunkt alene kan
iværksættes for at forebygge eller inddæmme udbredelse af
en samfundskritisk sygdom.
Det betyder, at enhver foranstaltning efter kapitlet vil
kunne bringes i anvendelse for at forebygge eller inddæm‐
me udbredelse af en sygdom, der er kategoriseret som sam‐
fundskritisk, jf. det foreslåede § 2, stk. 4, og stk. 6, 1. pkt.
Det vil være en betingelse for udmønting af de foreslåede
§ 24, stk. 1, §§ 28, 30, 31 og 34-37, at der foreligger en
indstilling fra Epidemikommissionen, jf. den foreslåede §
8. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere være omfattet
af ordningen for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede
§§ 9 og 10. Det indebærer bl.a., at vedkommende minister
vil skulle forelægge reglerne for et udvalg, som Folketinget
har nedsat, sammen med en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen om, hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne
ikke vil kunne udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Ef‐
ter forelæggelsen vil indstillingen fra kommissionen skulle
offentliggøres, jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt
til de foreslåede §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0129.png
129
Med
§ 23, stk. 2,
foreslås det, at foranstaltninger efter
§§ 26, 28, 29, 31 og 33 endvidere kan iværksættes for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom.
Med bestemmelsen fastsættes det, at visse af foranstaltnin‐
gerne i kapitel 6 om samfundsmæssige foranstaltninger kan
iværksættes for at forebygge eller inddæmme udbredelse af
alment farlige sygdomme.
Det gælder foranstaltninger efter lovens § 26 om afspær‐
ring af områder, § 28 om foranstaltninger over for personer,
som har opholdt eller befundet sig på steder med konstateret
smitte, § 29 om restriktioner for eller forbud mod adgangen
til eller brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutio‐
ner m.v., § 31 om restriktioner for eller forbud adgangen
til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige insti‐
tutioner, faciliteter m.v. og § 33 om restriktioner for eller
forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige og private
dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Med bestemmelsen sikres det, at disse foranstaltninger,
som efter det foreslåede stk. 1 kan finde anvendelse for
samfundskritiske sygdomme, også kan iværksættes over for
alment farlige sygdomme, som ikke samtidigt er samfunds‐
kritiske.
Med
§ 23, stk. 3, 1. pkt.,
foreslås det, at enhver foranstalt‐
ning efter kapitel 6 skal være nødvendig, så kortvarig som
mulig og stå i rimelig forhold til formålet med foranstaltnin‐
gen.
Med bestemmelsen fastættes et nødvendigheds- og pro‐
portionalitetsprincip.
Nødvendighedskriteriet betyder, at der alene kan træffes
foranstaltninger efter kapitel 6, hvis foranstaltningen er nød‐
vendig for at forebygge eller hindre udbredelse af smitte
af den pågældende sygdom. Kriteriet betyder endvidere,
at der – forinden der træffes beslutning om at iværksætte
foranstaltninger efter kapitlet – skal foretages en vurdering
af, hvorvidt foranstaltningerne er nødvendige for og egnede
til at forebygge eller hindre udbredelse af den pågældende
sygdom. Såfremt en foranstaltning ikke vurderes nødvendig,
vil den ikke kunne iværksættes eller opretholdes.
Proportionalitetsprincippet betyder, at der ved fastsættelse
af foranstaltninger skal foretages en vurdering af, om for‐
anstaltningen står i rimelig forhold til det, der begrunder
foranstaltningen.
Med
§ 23, stk. 3, 2. pkt.,
foreslås det, at den mindst ind‐
gribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes,
hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet.
Med bestemmelsen fastættes et mindstemiddelsprincip.
Princippet indebærer, at der altid skal vælges den mindst
indgribende og mest skånsomme foranstaltning, hvis denne
er tilstrækkelig. Der kan således ikke fastsættes foranstalt‐
ninger, hvis det står klart, at formålet kan nås med mindre
indgribende foranstaltninger.
Med
§ 23, stk. 3, 3. pkt.,
fastsættes det, at foranstaltninger
skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opret‐
holde foranstaltningen.
Bestemmelsen betyder, at foranstaltninger ikke kan opret‐
holdes i en længere periode, end hvad der er nødvendigt
for at forebygge og bekæmpe den sygdom, som begrunder
foranstaltningen. Der vil således ikke kunne opretholdes
restriktioner eller forbud efter de foreslåede bestemmelser,
hvis der ikke længere er grundlag herfor, f.eks. hvis den
pågældende sygdom ikke længere vurderes at udgøre en
risiko, som begrunder en given foranstaltning.
Det skal understreges, at forebyggelsen og bekæmpelse af
smitsomme sygdomme selvsagt er forbundet med betydelig
usikkerhed og uforudsigelighed, og at kriterierne således
ikke er til hinder for, at der ud fra et forsigtighedsprincip
for at beskytte personer og samfundet kan fastsættes foran‐
staltninger, som der ikke forelægger evidens for eller viden
om virkningen af, f.eks. ved udbredelse af hidtil ukendte
sygdomme.
Med
§ 23, stk. 4,
foreslås det, at regler i medfør af §
24, stk. 1, og §§ 28, 30, 32 og 34-37 kan fastsættes med
en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmin‐
dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
hedsperiode.
Bestemmelsen vil betyde, at de regler der fastsættes i
medfør af § 24, stk. 1, og §§ 28, 30, 32 og 34-37, som
udgangspunkt højst vil kunne fastsættes med en gyldighed
på fire uger ad gangen. Bestemmelsen vil således betyde,
at bekendtgørelser, der udmøntes efter de foreslåede bestem‐
melser, vil skulle forsynes med en udløbsklausul, der sikrer,
at bekendtgørelsen ophæves senest efter fire uger. Det fore‐
slås dog også, at reglerne kan fastsættes med en længere
gyldighed, hvis særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en
længere gyldighedsperiode. Der vil eksempelvis kunne være
tale om hensynet til forudsigeligheden for erhvervs- eller
kulturlivet.
Reglerne vil kunne forlænges med op til fire uger ad
gangen efter samme betingelser som ved reglernes oprinde‐
lige udstedelse, herunder indhentelse af en indstilling fra
Epidemikommissionen og forelæggelse for folketingsudval‐
get. Der henvises til de foreslåede §§ 7-11 og bemærknin‐
gerne hertil.
Til § 24
Efter den gældende epidemilovs § 6, stk. 1, 1. pkt., kan
sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om forbud mod, at flere personer befinder
sig på samme sted.
Det følger endvidere af den gældende § 6, stk. 1, 2. pkt.,
at regler fastsat i medfør af 1. pkt., både kan omfatte in‐
dendørs, udendørs, offentlige og private steder, hvor flere
personer befinder sig.
Ifølge § 6, stk. 1, 3. pkt., kan regler efter 1. pkt. om
forbud mod, at ti eller færre personer befinder sig på samme
sted, alene fastsættes på baggrund af rådgivning fra sund‐
hedsmyndighederne og kun, hvis de foreliggende oplysnin‐
ger tilsiger, at forbuddet er nødvendigt for at forebygge eller
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0130.png
130
inddæmme alvorlig smittespredning, og at et mindre indgri‐
bende forbud ikke er tilstrækkeligt
Regler fastsat i medfør af 1. pkt., kan fravige anden lov‐
givning, jf. den gældende epidemilovs § 6, stk. 1, 4. pkt.
Efter § 6, stk. 2, i den gældende epidemilov kan sundheds-
og ældreministeren efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang til
lokaler og lokaliteter med henblik på kontrol af overholdel‐
sen af regler fastsat i medfør af stk. 1, og om politiets
bistand i den forbindelse.
Efter det foreslåede
§ 24, stk. 1, 1. pkt.,
kan justitsmini‐
steren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren
fastsætte regler for hele eller dele af landet om forbud mod,
at flere personer befinder sig på samme sted, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende
epidemilovs § 6, stk. 1, 1. pkt., med den ændring, at kompe‐
tencen til at udstede reglerne placeres hos justitsministeren i
stedet for sundheds- og ældreministeren.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter bestemmelsen,
når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme ud‐
bredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. det foreslåede §
23, stk. 1. Der vil således ikke med hjemmel i bestemmelsen
kunne fastsættes regler for at forebygge eller inddæmme ud‐
bredelse af alment farlige eller øvrige smitsomme sygdom‐
me. Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 23, stk. 1, og
bemærkningerne hertil.
Det følger endvidere af det foreslåede § 23, stk. 3, at
foranstaltninger, der iværksættes i medfør af bestemmelsen,
skal være nødvendige, så kortvarige som muligt og stå i ri‐
melig forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst
indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal anven‐
des, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foran‐
staltninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt
at opretholde foranstaltningen. Der henvises i øvrigt til det
foreslåede § 23, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås som nævnt, at regler, der udstedes i medfør af
bestemmelsen, skal fastsættes efter forhandling med sund‐
heds- og ældreministeren. Sundheds- og ældreministeren vil
i den forbindelse være ansvarlig for de sundhedsmæssige
hensyn, der ligger bag reglerne.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at justitsministeren vil skulle forelægge reg‐
lerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen
med en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt
reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udste‐
des, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggelsen vil
indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres, jf. den
foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§
7-11 og bemærkningerne hertil.
Der vil kunne fastsættes regler om forbud, der som ud‐
gangspunkt vil kunne omfatte enhver situation, hvor flere
personer befinder sig sammen. Dermed vil der som den
nedre grænse kunne fastsættes regler om forbud mod, at tre
eller flere personer befinder sig på samme sted.
Forbud vil bl.a. kunne omfatte større eller mindre forsam‐
linger, arrangementer og begivenheder. Der vil eksempelvis
kunne fastsættes regler om forbud, der omfatter deltagere
til koncerter, idrætsbegivenheder, fester, generalforsamlinger
og møder i selskaber eller foreninger.
Bestemmelsen vil imidlertid ikke være begrænset til så‐
danne mere formelle arrangementer m.v. Den vil også kunne
anvendes til at fastsætte regler, som omfatter mere tilfældig
sammenstimlen af personer på samme sted, dvs. uanset om
personerne befinder sig på stedet med samme formål.
Det vil i de regler, der måtte blive fastsat i medfør af den
foreslåede bestemmelse, kunne fastsættes, hvilken størrelse
af forsamlinger m.v. forbuddet gælder for, og hvordan antal‐
let af personer nærmere skal opgøres. Antallet vil kunne
hæves eller sænkes afhængigt af, hvad der vurderes at være
nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af
den pågældende samfundskritiske sygdom.
Regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen vil både
kunne omfatte hele landet eller dele af landet. Det vil såle‐
des eksempelvis være muligt at fastsætte regler, der kun
gælder en eller flere kommuner. Reglerne vil også kunne
fastsættes for mindre områder end kommuner.
Det forudsættes, at regler i bekendtgørelser udstedt i med‐
før af bestemmelsen respekterer kravet om proportionalitet
og er i overensstemmelse med grundloven og Den Europæ‐
iske Menneskerettighedskonvention.
Det foreslåede
§ 24, stk. 1, 2. pkt.,
fastsætter, at et forbud
efter 1. pkt. både kan omfatte indendørs, udendørs, offentli‐
ge og private steder, hvor flere personer befinder sig samme
sted.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende be‐
stemmelse i epidemilovens § 6, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke vil blive
fastsat regler, der gælder for private boliger. Hvis det måtte
vise sig nødvendigt, vil der dog kunne fastsættes regler for
situationer, hvor private boliger benyttes til sammenkomster
med personer uden for husstanden, der er forsamlet på en
sådan måde, som skønnes at udgøre en særlig fare for smitte
med en samfundskritisk sygdom.
”Bolig” skal forstås bredt og videre end bopæl og sigter
først og fremmest til det sted, hvor den pågældende overnat‐
ter.
Det omfatter ikke udendørslokaliteter, som f.eks. haver og
gårdspladser, og indendørslokaliteter, som f.eks. lader, skure
og værksteder, som den pågældende råder over. Eksempel‐
vis fælles køkken- og/eller badefaciliteter i kollegieboliger
vil heller ikke være en ”bolig”, idet beboernes bolig i sådan‐
ne tilfælde vil være deres værelser.
Det forudsættes endvidere, at der ikke vil blive fastsat reg‐
ler om forbud mod, at tre eller flere medlemmer af samme
husstand befinder sig på samme sted. Det forudsættes lige‐
ledes, at der ikke fastsættes regler om forbud mod, at tre
eller flere personer, som er nærmeste pårørende, og som
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0131.png
131
ikke er en del af samme husstand, befinder sig på samme
sted. Ved nærmeste pårørende forstås i denne sammenhæng
personens ægtefælle, faste samlevende, faste partnere, for‐
ældre, børn, herunder plejebørn, og søskende. Den nævnte
personkreds er udtryk for det minimum af personer, der vil
skulle undtages fra et eventuelt forbud mod, at tre eller flere
personer befinder sig samme sted, hvis det måtte vise sig
nødvendigt at indføre et sådant forbud. Det vil således være
muligt at fastsætte, at flere personer skal undtages, hvis der
måtte blive fastsat regler om et sådant forbud. Det vil i den
forbindelse skulle indgå i overvejelserne, at en udvidelse
af den undtagne personkreds vil kunne vanskeliggøre hånd‐
hævelsen af forbuddet, ligesom et større antal undtagelser
vil kunne begrænse effekten af en udvidelse af forbuddet i
relation til at mindske smittespredningen. Det forudsættes,
at omfanget af den undtagne personkreds foretages på bag‐
grund af det konkrete situationsbillede på tidspunktet for
fastsættelse af reglerne.
Det forudsættes herudover, at der ikke vil blive fastsat
regler om forbud mod, at tre eller flere personer, som ikke
tilhører samme husstand, men hvis boligforhold tilsiger, at
de i praksis ikke kan undgå et vist mål af omgang med
hinanden, befinder sig på samme sted i tilknytning til bo‐
ligen. Det gælder f.eks. studerende i kollegieboliger med
fælles køkken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfæl‐
lesskaber. Reglerne vil derimod kunne omfatte arrangemen‐
ter m.v., der afholdes i boligfællesskabers fællesarealer og
lignende steder.
Det forudsættes endvidere, at regler om forbud ikke vil
omfatte almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads. Reg‐
lerne vil dog kunne omfatte arrangementer m.v. på en ar‐
bejdsplads, f.eks. fællesmøder.
Med
§ 24, stk. 1, 3. pkt.,
foreslås det, at regler fastsat i
medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende be‐
stemmelse i epidemilovens § 6, stk. 1, 4. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at de regler, som måtte blive
fastsat administrativt, vil kunne fravige bestemmelser i an‐
den lovgivning. Det vil navnlig gælde bestemmelser, som
eksempelvis giver ret til at afholde og deltage i forsamlinger,
arrangementer, begivenheder m.v.
Efter det foreslåede
§ 24, stk. 2,
gælder stk. 1 ikke for
domstolene og Folketinget samt for forsamlinger med et
politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.
Regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil således ikke
kunne omfatte domstolene og Folketinget. Endvidere vil
reglerne ikke kunne omfatte forsamlinger med et politisk el‐
ler andet meningsbefordrende øjemed, eksempelvis demon‐
strationer eller møder i politiske partier. Forslaget vil ikke
medføre ændringer af den gældende retstilstand, men vil
indebære, at denne retstilstand kommer til at fremgå udtryk‐
keligt af selve bestemmelsen.
Efter det foreslåede
§ 24, stk. 3, 1. pkt.,
kan justitsministe‐
ren fastsætte regler om, at der uden retskendelse er adgang
til lokaler og lokaliteter med henblik på kontrol af overhol‐
delsen af regler fastsat i medfør af stk. 1, og om politiets
bistand i den forbindelse.
Bestemmelsen viderefører den gældende epidemilovs § 6,
stk. 2, med den ændring, at kompetencen til at fastsætte
sådanne regler foreslås overført fra sundheds- og ældremini‐
steren til justitsministeren.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte, at
f.eks. politiet uden retskendelse kan skaffe sig adgang til
lokaler m.v. med henblik på kontrol af overholdelsen af, at
forbuddet overholdes. Der vil i den forbindelse også kunne
fastsættes regler om politiets bistand. Det vil dog kun være
relevant, hvis der fastsættes regler om, at adgangen uden
retskendelse skal tilkomme en anden myndighed end politi‐
et.
Beføjelserne efter de regler, der fastsættes i medfør af det
foreslåede stk. 3, vil skulle anvendes inden for rammerne
af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).
Det følger i den forbindelse navnlig af retssikkerhedslo‐
vens § 9, stk. 1, at hvis en enkeltperson eller juridisk person
med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar
lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte
med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de
forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter
reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. § 9, stk. 1,
gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med
henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behand‐
lingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. § 9,
stk. 2.
Efter det foreslåede
§ 24, stk. 3, 2. pkt.,
omfatter 1. pkt.
ikke private boliger.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke i medfør af den fore‐
slåede bemyndigelse i stk. 3 vil kunne fastsætte regler om
adgang uden retskendelse til private boliger. Der er heller
ikke efter gældende ret adgang uden retskendelse til private
boliger, men med den foreslåede bestemmelse kommer dette
til at fremgå udtrykkeligt af selve bestemmelsen.
”Bolig” i den foreslåede bestemmelse skal forstås bredt og
videre end bopæl og sigter først og fremmest til det sted,
hvor den pågældende overnatter. Det omfatter ikke uden‐
dørslokaliteter, som f.eks. haver og gårdspladser, og inden‐
dørslokaliteter, som f.eks. lader, skure og værksteder, som
den pågældende råder over. Eksempelvis fælles køkken- og/
eller badefaciliteter i kollegieboliger vil heller ikke være
omfattet af bestemmelsen, idet beboernes bolig i sådanne
tilfælde vil være deres værelser.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet for at
få adgang til private boliger vil skulle gå frem efter de
almindelige straffeprocessuelle regler om ransagning efter
retsplejelovens kapitel 73.
Det følger i den forbindelse af den foreslåede § 66, at
ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i epi‐
demiloven eller bestemmelser fastsat i medfør af epidemilo‐
ven kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler
om ransagning i sager, som efter loven kan medføre friheds‐
straf. Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0132.png
132
foretage ransagning i overensstemmelse med retsplejelovens
regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf, når der er tale om sager om overtrædelse af
epidemiloven og regler fastsat i medfør af epidemiloven,
uanset om den pågældende overtrædelse alene kan medføre
bødestraf. Der henvises i øvrigt til § 66 og bemærkningerne
hertil.
Det bemærkes, at det er hensigten, at det i forbindelse
med udmøntning af bestemmelsen vil blive fastsat, at over‐
trædelse af de regler, der fastsættes om forbud mod at flere
personer befinder sig på samme sted, straffes med bøde. Der
henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den fore‐
slåede § 65, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der i forskrifter,
der udfærdiges efter loven, kan fastsættes straf af bøde eller
fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af bestemmelser‐
ne i forskrifterne.
Efter den foreslåede § 27 kan politiet anvende den for‐
nødne magt for at sikre, at regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 24 overholdes. Politiets eventuelle anvendelse
af magt i den forbindelse vil skulle ske i overensstemmelse
med bestemmelserne i politiloven. Der henvises i øvrigt til §
27 og bemærkningerne hertil.
Til § 25
Efter den gældende epidemilovs § 6, stk. 3, 1. pkt., kan
sundheds- og ældreministeren efter forhandling med justits‐
ministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind‐
dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet,
fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod
ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang,
i en bestemt periode, hvis det efter politiets skøn er nødven‐
digt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig
sygdom det pågældende sted.
§ 6, stk. 3, i den gældende epidemilov indebærer, at poli‐
tiet i medfør af regler fastsat efter bemyndigelsesbestemmel‐
sen kan forbyde ophold det pågældende sted.
Sundheds- og ældreministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at den, der har rådighed over et sted, som er
omfattet af et forbud, efter anmodning fra politiet skal bistå
med opsætning af skilte eller lignende, jf. § 6, stk. 3, 2. pkt.,
i den gældende epidemilov.
Det følger af § 6, stk. 4, i den gældende epidemilov, at
sundheds- og ældreministeren efter forhandling med justits‐
ministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan anvende
den fornødne magt for at sikre, at bl.a. regler om forbud
mod ophold fastsat i medfør af epidemilovens § 6, stk. 3,
overholdes.
Efter det foreslåede
§ 25, stk. 1, 1. pkt.,
kan politiet, hvis
der i medfør af § 24, stk. 1 er fastsat regler om forbud
mod, at flere personer befinder sig på samme sted, nedlægge
forbud mod ophold på et bestemt sted, der er omfattet af
disse regler, og hvortil der er almindelig adgang, hvis det
efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for
smitte med den samfundskritiske sygdom det pågældende
sted.
Det vil med den foreslåede bestemmelse være en betingel‐
se for, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold, at der
er fastsat regler i medfør af det foreslåede § 24 stk. 1. om
forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted, og
bestemmelsen vil alene kunne anvendes for at forebygge el‐
ler inddæmme udbredelsen af den samfundskritiske sygdom,
som har dannet grundlag for disse regler.
Det vil endvidere være en betingelse, at det pågældende
sted er omfattet af de regler, der er udstedt i medfør af §
24. Det indebærer bl.a., at der ikke vil kunne nedlægges
opholdsforbud gældende for Folketinget og domstolene, idet
regler fastsat i medfør af § 24 ikke vil kunne omfatte Folke‐
tinget og domstolene.
At forbuddet mod ophold efter politiets skøn skal være
nødvendigt for at forhindre fare for smitte med den sam‐
fundskritiske sygdom det pågældende sted indebærer bl.a.,
at det vil være en forudsætning for et opholdsforbud, at de
fastsatte regler om forbud mod, at flere personer befinder sig
på samme sted, i det konkrete tilfælde vurderes ikke at være
tilstrækkelige til at forhindre smittefare fra den samfundskri‐
tisk sygdom det pågældende sted.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt et forbud
mod ophold er nødvendigt for at forhindre fare for smitte
med den samfundskritiske sygdom det pågældende sted. Ved
vurderingen vil der bl.a. skulle tages hensyn til Sundheds‐
styrelsens generelle anbefalinger vedrørende smittefaren fra
den pågældende sygdom og de konkrete forhold på stedet.
Vurderingen vil kunne foretages med udgangspunkt i poli‐
tiets almindelige erfaringer med det pågældende sted. Det
vil derfor ikke være et krav, at politiet først har forsøgt at
gå frem med de redskaber, der er fastsat i reglerne udstedt
i medfør af den foreslåede § 24. Forventer politiet således
på bagrund af almindelige erfaringer, at der på et bestemt
sted på et bestemt tidspunkt vil indfinde sig et sådant antal
personer, at reglerne fastsat i medfør af § 24 ikke vil være
tilstrækkelige til at forhindre smittefaren, vil der kunne med‐
deles forbud, før personerne indfinder sig på stedet, forudsat
at betingelserne for et forbud i øvrigt er opfyldt.
Det følger bl.a. af det foreslåede § 23, stk. 3, at foranstalt‐
ninger, der iværksættes i medfør af bestemmelsen, skal være
så kortvarige som muligt og stå i et rimeligt forhold til
formålet med foranstaltningen. Den mindst indgribende og
mest skånsomme foranstaltning skal anvendes, hvis denne
er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstaltninger skal
ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at opretholde
foranstaltningen. Der henvises i øvrigt til § 23, stk. 3, og
bemærkningerne hertil.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at politiets op‐
holdsforbud vil kunne gælde for et ”bestemt sted, hvortil der
er almindelig adgang”. Det vil bl.a. omfatte offentlige par‐
ker, pladser, strande, veje, forlystelsesparker, banegårde og
lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden.
Det forudsættes dog, at adgangen til at nedlægge forbud
i almindelighed kun bruges, hvis de regler, der måtte være
fastsat i medfør de foreslåede §§ 32 og 36 om restriktioner
for og forbud mod brug af eller adgang til offentlige institu‐
tioner, faciliteter m.v. og lokaler og lokaliteter, som fysiske
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0133.png
133
eller juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden
har adgang, i det konkrete tilfælde ikke er tilstrækkelige til
at forhindre smittefare det pågældende sted.
Forbud mod ophold vil alene kunne nedlægges for min‐
dre, afgrænsede områder, f.eks. en bestemt plads, park,
strand eller vej, eller en del heraf, og kun hvis betingelserne
for at nedlægge forbud er opfyldt i forhold til det pågælden‐
de sted. Der vil således ikke kunne nedlægges forbud, der
omfatter større områder som f.eks. en bydel.
Efter den § 27 kan politiet anvende den fornødne magt
for at sikre, at forbud mod ophold bestemte steder overhol‐
des. Politiets eventuelle anvendelse af magt i den forbindel‐
se vil skulle ske i overensstemmelse med bestemmelserne i
politiloven. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 27 og
bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse om op‐
holdsforbud ikke vil være omfattet af den parlamentarisk
kontrol efter den foreslåede § 9. Imidlertid vil det som
nævnt være en betingelse for, at politiet kan nedlægge
opholdsforbud, at der er fastsat regler i medfør af § 24
om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
sted. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 24 vil være omfattet
af den parlamentariske kontrol, og folketingsudvalget vil
således ved at udtale sig imod udstedelsen af disse regler
også kunne forhindre, at politiet får adgang til at nedlægge
opholdsforbud. Der henvises til den foreslåede § 9 og be‐
mærkningerne hertil.
Det foreslås med
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
at forbud mod op‐
hold ikke omfatter almindelig færden det pågældende sted.
Det vil således uanset et nedlagt forbud fortsat være lov‐
ligt eksempelvis at gå henover en plads eller igennem en
park, som er omfattet af forbuddet. Opholdsforbuddet vil
heller ikke være til hinder for, at kunder kan stå i kø i eller
ved en butik m.v. beliggende i det område, der er omfattet af
forbuddet.
Efter det foreslåede
§ 25, stk. 2,
gælder forbud efter stk. 1
ikke for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbe‐
fordrende øjemed.
Bestemmelsen vil indebære, at et opholdsforbud ikke vil
være til hinder for, at forsamlinger med et politisk eller
andet meningsbefordrende øjemed, eksempelvis demonstra‐
tioner, opholder sig det pågældende sted.
Bestemmelsen vil ikke medføre ændringer af den gælden‐
de retstilstand, men indebærer, at det kommer til at fremgå
udtrykkeligt af selve bestemmelsen, at et opholdsforbud ik‐
ke er til hinder for forsamlinger med et politisk eller andet
meningsbefordrende øjemed.
Efter det foreslåede
§ 25, stk. 3, 1. pkt.,
kan forbud efter
stk. 1 meddeles for en periode på indtil 7 dage.
Det følger herudover af det foreslåede § 23, stk. 3, at
foranstaltningen skal ophæves, når det ikke længere er nød‐
vendigt at opretholde den. Der henvises til § 23, stk. 3, og
bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede
§ 25, stk. 3, 2. pkt.,
kan perioden for‐
længes, hvis betingelserne for at nedlægge et forbud fortsat
er opfyldt. Forlængelser vil kun kunne ske med en periode
på i alt 7 dage ad gangen.
Med det foreslåede
§ 25, stk. 4, 1. pkt.,
fastsætter justits‐
ministeren efter forhandling med sundheds- og ældremini‐
steren nærmere regler om politiets beføjelser efter stk. 1.
Det vil i regler, som udstedes i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse, bl.a. skulle fastsættes, hvordan
politiets beslutning om at nedlægge forbud mod ophold et
bestemt sted skal offentliggøres. Det forudsættes i den for‐
bindelse, at forbuddet offentliggøres på en tydelig måde det
pågældende sted ved skiltning eller lignende, og at der på
politiets officielle hjemmeside gives oplysninger om nedlag‐
te forbud, herunder om den geografiske afgrænsning af et
forbud.
Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om, i hvilke
tilfælde politiet kan meddele forbud, og om virkningen af et
forbud.
Efter det foreslåede
§ 25, stk. 4, 2. pkt.,
kan justitsministe‐
ren endvidere fastsætte regler om, at den, der har rådighed
over et sted, som er omfattet af et forbud, efter anmodning
fra politiet skal bistå med opsætning af skilte eller lignende.
Sådanne regler vil eksempelvis kunne indebære, at kom‐
munalbestyrelsen skal bistå politiet med at opsætte skilte
ved kommunens parker eller pladser, som er omfattet af et
forbud. Reglerne vil også kunne indebære, at en erhvervsdri‐
vende, der har rådighed over et sted, som er omfattet af et
forbud, skal bistå politiet med at opsætte skilte.
Med den foreslåede § 65, stk. 1, nr. 2, straffes, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder den, der overtræder et forbud
meddelt efter § 25. Der henvises i øvrigt til det foreslåede §
65, stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Til § 26
Sundheds- og ældreministeren kan efter den gældende
bestemmelse i epidemilovens § 7, stk. 1, påbyde, at der
skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig
sygdom optræder, hvor der er risiko for, at en sådan sygdom
optræder eller bringes ind, eller hvor der er mistanke om, at
der er udlagt biologisk kampstof, således at samkvem med
omgivelserne forhindres i fornødent omfang.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan sundheds- og ældremini‐
steren fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele
påbud efter stk. 1, herunder om den nærmere afgrænsning af
området. Ministeren kan fastsætte regler om restriktioner for
personer, der har bopæl eller ophold i området.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at foranstaltninger
efter stk. 1 snarest muligt skal ophæves.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 26
foreslås den gæl‐
dende bestemmelse i epidemilovens § 7 videreført, dog med
den væsentlige ændring, at kompetencen til at nedlægge
påbud om afspærring af områder efter bestemmelsen overfø‐
res fra sundheds- og ældreministeren til Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed.
Efter det foreslåede
§ 26, stk. 1,
kan Styrelsen for Patie‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0134.png
134
ntsikkerhed påbyde, at der skal ske afspærring af et bestemt
område, hvor en alment farlig eller samfundskritisk sygdom
optræder, hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræ‐
der eller bringes ind, eller hvor der er mistanke om, at der er
udlagt biologisk kampstof, således at samvær med omgivel‐
serne forhindres i fornødent omfang.
Bestemmelsen kan finde anvendelse for at forebygge eller
inddæmme udbredelsen af alment farlige og samfundskriti‐
ske sygdomme, jf. det foreslåede § 23, stk. 1 og 2.
Et påbud efter § 26, stk. 1, vil kunne gives for i fornødent
omfang at forhindre samvær med omgivelserne til og fra et
afgrænset geografisk område, f.eks. en bygning, boligkarré
eller bydel. Et påbud har den virkning, at adgang til og
ophold i området ikke er tilladt, jf. det foreslåede
§ 26, stk.
1, 2. pkt.
Det forudsættes i den forbindelse, at afspærring af et be‐
stemt område efter den foreslåede bestemmelse offentliggø‐
res på en tydelig måde det pågældende sted ved skiltning
eller lignende.
Det forudsættes endvidere, at der ved iværksættelse af
en afspærring af et område efter forslaget, herunder for så
vidt angår den tidsmæssige og geografiske udstrækning af
foranstaltningen, i videst muligt omfang tages hensyn til
borgernes mulighed for at forsamle sig, navnlig med henblik
på meningstilkendegivelser, i det omfang sådanne hensyn
lader sig forene med hensynet til den offentlige sundhed.
Det forudsættes ligeledes, at afspærring af et bestemt
område efter den foreslåede bestemmelse ophæves eller
indskrænkes, så snart de sundhedsmæssige hensyn, foran‐
staltningen forfølger, ikke længere tilsiger, at afspærringen
opretholdes.
Med
§ 26, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at påbud om afspær‐
ring efter stk. 1 meddeles for en periode på indtil syv dage.
Bestemmelsen betyder, at et påbyd om afspærring kan
meddeles med en varighed på højst syv dage ad gangen.
Efter
§ 26, stk. 2, 2. pkt.,
kan perioden forlænges, hvis
betingelserne for nedlæggelse af et påbud fortsat er opfyldt.
Bestemmelsen betyder, at påbuddet på syv dage vil kunne
forlænges, hvis betingelserne for at nedlægge et påbud fort‐
sat er opfyldt.
Det foreslås med
§ 26, stk. 2,
at sundheds- og ældremini‐
steren kan fastsætte nærmere regler om påbud efter stk. 1.
Der vil med den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fast‐
sættes regler om den nærmere geografiske afgrænsning af,
hvilke områder, der kan omfattes af påbud.
Herudover vil der kunne fastsættes regler om, at visse per‐
songrupper har lov til at færdes i området, herunder personer
med bopæl eller ophold i området, eller personer med andet
anerkendelsesværdigt formål til at færdes i området, eksem‐
pelvis redningsarbejdere, hjemmehjælpere og skraldemænd.
Det forudsættes endvidere med den foreslåede bestemmel‐
se, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om,
hvordan, hvornår og i hvilket omfang personer, der har bo‐
pæl i et afspærret område, må færdes i området.
Bestemmelsen viderefører i øvrigt den gældende bestem‐
melse i epidemilovens § 7, og der er med lovforslaget ikke
tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.
Efter den foreslåede § 27 kan politiet anvende den fornød‐
ne magt for at sikre, at regler fastsat i medfør af det foreslå‐
ede § 26, stk. 2, overholdes. Politiets eventuelle anvendelse
af magt i den forbindelse vil skulle ske i overensstemmelse
med bestemmelserne i politiloven. Der henvises i øvrigt til
den foreslåede § 26 og bemærkningerne hertil.
Med den foreslåede § 65, stk. 1, nr. 1, straffes, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder den, der undlader at efterkom‐
me påbud meddelt efter § 26. Der henvises i øvrigt til det
foreslåede § 65, stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Til § 27
Politiet yder efter bestemmelser fastsat i medfør af den
gældende epidemilov bistand til at gennemføre en række
foranstaltninger. Det følger bl.a. af § 6, stk. 4, i epidemi‐
loven, at sundheds- og ældreministeren efter forhandling
med justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan
anvende den fornødne magt for at sikre, at regler fastsat
i medfør af § 6, stk. 1, om forbud mod, at flere personer
befinder sig det samme sted og § 6, stk. 3, om forbud mod
ophold bestemte steder, overholdes.
Det foreslås med
§ 27,
at politiet kan anvende den fornød‐
ne magt i overensstemmelse med lov om politiets virksom‐
hed for at sikre overholdelsen af regler fastsat i medfør af
§ 24, stk. 1, forbud mod ophold bestemte steder nedlagt i
medfør af § 25, stk. 1, og påbud om afspærring af områder
efter § 26, stk. 1.
Politiets eventuelle anvendelse af magt i den forbindelse
vil skulle ske i overensstemmelse med bestemmelserne i
politiloven.
Det er politiet, der skønner, om betingelserne for magtan‐
vendelse er til stede. De generelle betingelser for politiets
magtanvendelse findes i politilovens § 16. Ifølge § 16, stk.
1, skal politiets magtanvendelse være nødvendig og forsvar‐
lig, og magtanvendelsen må alene ske med midler og i en
udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der
søges beskyttet. Desuden skal magt anvendes så skånsomt,
som omstændighederne tillader, og således at eventuelle
skader begrænses til et minimum, jf. § 16, stk. 2.
Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som øver
vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med for‐
sæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om
vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af
offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige
måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lov‐
lig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en
tjenestehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende om‐
stændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar
forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0135.png
135
ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået
mod den pågældende i dennes fritid.
Lægger nogen hindringer i vejen for bl.a. politiets arbejde,
straffes han med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
jf. straffelovens § 119, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 24-26 og be‐
mærkningerne hertil.
Til § 28
Den gældende epidemilov indeholder ikke mulighed for
at fastsætte regler om, at personer, som har befundet sig et
bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement,
en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte
med en alment farlig samfundskritisk sygdom, skal lade
sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i en egnet
facilitet.
Under håndteringen af covid-19-epidemien har myndighe‐
derne alene haft mulighed for at give individuelle påbud om
undersøgelse og/eller isolation. Myndighederne har endvide‐
re opfordret personer til at lade sig teste og isolere.
Med
§ 28
foreslås det, at sundheds- og ældreministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at en flerhed af per‐
soner, som har befundet sig et bestemt sted, deltaget i en
forsamling, ved et arrangement, en begivenhed eller lignen‐
de, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af en sund‐
hedsperson eller isolere i en egnet facilitet.
Med bestemmelsen vil sundheds- og ældreministeren såle‐
des kunne fastsætte regler om, at personer, som har befundet
sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrange‐
ment, en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret
smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
skal lade sig teste eller isolere.
Reglerne vil kunne fastsættes i de situationer, hvor der
er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom hos én eller flere personer eller dyr, som har
befundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved
et arrangement, en begivenhed eller lignende, og hvor der
er en risiko for, at øvrige personer kan være smittet med
samme sygdom i den forbindelse.
Der vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes
regler både i de situationer, hvor det ikke er muligt at identi‐
ficere de enkelte personer, men også i de tilfælde, hvor det
vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at identificere
hver enkelt person, f.eks. gæster til en stor koncert eller
sportsbegivenhed, hvor det tidsmæssige hensyn til hurtigt at
kunne iværksatte foranstaltninger med henblik på at hindre
smittespredning er afgørende.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at fast‐
sætte regler om, at personer, som har opholdt sig på samme
sted i ind- eller udlandet, skal lade sig undersøge eller isole‐
re. Der vil således kunne fastsætte regler om at personer,
som er rejst ind i Danmark fra et konkret område i udlandet,
hvor der er konstateret smitte, skal lade sig undersøge af en
sundhedsperson ved tilbagekomst til Danmark. Der vil også
efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at personer,
som er ansat i en virksomhed eller går på en skole, hvor der
er konstateret smitte, skal lade sig isolere. Der vil ligeledes
kunne fastsættes regler om, at personer, som har deltaget i
en begivenhed, f.eks. en koncert, et bryllup, et sportsarran‐
gement eller lignende, hvor der er konstateret smitte, skal
lade sig undersøge og isolere indtil isolation ikke længere er
nødvendigt.
En undersøgelse kan bl.a. omfatte kliniske tests m.v. af
personer, der formodes at kunne være smittet med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, således at der vil kunne
stilles en diagnose. Der kan ligeledes være tale om undersø‐
gelse af en person, som allerede er diagnosticeret med en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, med henblik på
at afklare, om vedkommende fortsat er smittet. Undersøgel‐
sen kan således afhængigt af de nærmere omstændigheder,
herunder sygdommens karakter, omfatte blodprøvetagning,
podning, legemsbesigtigelse m.v.
En undersøgelse skal foretages af en sundhedsperson. Ved
sundhedspersoner forstås personer, som er autoriserede i
henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. sund‐
hedslovens § 6, stk. 1.
Ved isolation forstås en foranstaltning, som har til formål
at afskære en person fra omgivelserne med henblik på at
inddæmme eller forebygge udbredelsen af en alment farlig
eller samfundskritik sygdom.
Isolation vil – ved visse alment farlige eller samfundskriti‐
ske sygdomme – kunne finde sted i eget hjem, men isolation
vil også i nogle tilfælde (f.eks. hvor man ikke råder over
en bolig, som gør det muligt at holde sig adskilt fra resten
af boligens beboere) forudsætte, at der tages ophold i anden
egnet facilitet. En facilitet vil være egnet til isolation, hvis
der er mulighed for overnatning og adgang til alle basale
fornødenheder, herunder mad og drikke. Dette kan bl.a. væ‐
re sygehuse, kaserner, hoteller m.v.
Ved andre alment farlige eller samfundskritiske sygdom‐
me vil isolation derimod forudsætte, at der tages ophold i
særlige isolationsfaciliteter.
Det skal fremhæves, at det vil bero på den konkrete al‐
ment farlige eller samfundskritiske sygdom, hvorledes et
krav om isolation skal forstås. Den foreslåede bemyndigelse
vil således også kunne benyttes til at fastsætte regler herom.
Sundheds- og Ældreministeriet er opmærksomt på, at fast‐
sættelse af regler om, at personer, som har opholdt eller
befundet sig et sted, deltaget i en forsamling, ved et arrange‐
ment, en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret
smitte med en alment farlige eller samfundskritisk sygdom,
skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere
i en egnet facilitet, vil kunne gribe ind i personens friheds‐
rettigheder. Det er derfor Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at der altid – forinden udstedelse af regler, der
indfører en pligt til undersøgelse og isolation – bør foretages
en vurdering af, om en konkret anbefaling baseret på frivil‐
lighed vil være tilstrækkelig til at hindre smittespredning,
eller om det er nødvendigt at fastsætte nærmere bestemte
regler om undersøgelse og isolation.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0136.png
136
Proportionalitetsprincippet og mindstemiddelprincippet
vil derfor også skulle finde anvendelse ved fastsættelse af
regler efter dette forslag.
Det forudsættes derfor, at regler fastsat i medfør af be‐
myndigelsen skal være så skånsomme og kortvarige som
muligt, står i rimeligt forhold til formålet med foranstaltnin‐
gen, og at den mindst indgribende foranstaltning skal anven‐
des, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særli‐
ge grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperi‐
ode, jf. det foreslåede § 23, stk. 4. Det forudsættes også, at
fastsatte regler ophæves, når der ikke længere er grundlag
for at opretholde disse.
Det forudsættes, at sundheds- og ældreministeren ved fast‐
sættelse af regler efter denne bestemmelse så vidt muligt
skal søge at informere de berørte personer og offentligheden
herom, herunder eksempelvis ved pressemeddelelse på mi‐
nisteriets hjemmeside, andre relevante hjemmesider eller via
aktuel anden kommunikationsform målrettet den flerhed af
personer, reglerne vedrører.
Endelig foreslås det, at udmøntning af bemyndigelsen om‐
fattes af den foreslåede parlamentariske kontrol med anven‐
delsen af bemyndigelsesbestemmelser, jf. herved den fore‐
slåede § 8.
Til § 29
Efter § 12 c i den gældende epidemilov kan Sundheds-
og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her
i landet, fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner
for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem,
plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botil‐
bud m.v. og sygehuse og klinikker og om undtagelser hertil.
Bemyndigelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1983 af 15. december 2020 om ændring af bekendtgørelse
om besøgsrestriktioner på plejehjem, plejeboliger og
aflastningspladser samt sygehuse og klinikker i forbindelse
med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19),
hvori der er fastsat restriktioner for besøg, herunder krav
om, at besøg skal foregå forsvarligt og under hensyntagen
tilSundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og
hensigtsmæssig adfærd.
Den foreslåede § 29 svarer med en række væsentlige æn‐
dringer til den gældende § 12 c.
Styrelsen for Patientsikkerhed gives med den foreslåede
bestemmelse kompetence til at udstede påbud om, at der
skal fastsættes restriktioner eller forbud, frem for at sund‐
heds- og ældreministeren via bekendtgørelse udsteder regler
herom, jf. dog den foreslåede § 30, som alene finder anven‐
delse ved samfundskritiske sygdomme.
Påbud vil kunne udstedes, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelsen af alment farlige og
samfundskritiske sygdomme, jf. de foreslåede § 23, stk. 1
og 2, f.eks. med henblik på at hindre, at mange personer
er tæt samlet, at der bringes sygdomme ind ude fra, og
at personer, som opholder sig eller bor tæt, ikke smitter
hinanden. Det gør sig ikke mindst gældende på steder, hvor
personer, som på grund af f.eks. alder eller svækket helbred
eller immunforsvar, kan være særligt sårbare, hvis de smit‐
tes med en alment farlig sygdom, bor eller opholder sig,
f.eks. plejehjem, plejecentre og behandlingssteder. Det gør
sig dog også gældende på andre steder, hvor personer bor
tæt eller med flere, f.eks. på botilbud, aflastningspladser,
anbringelsessteder, fængsler, asylindkvarteringsfaciliteter og
lignende. Desuden kan hensynet til personalet på disse ste‐
der efter omstændighederne tilsige, at der udstedes påbud.
Med
§ 29, stk. 1,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan påbyde kommunalbestyrelsen for en bestemt
periode at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgan‐
gen til eller brugen af kommunale plejehjem, plejeboliger,
aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud og lignende
og private alternativer dertil beliggende i den pågældende
kommune.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for at påbyde, at kommunalbestyrelsen i en be‐
stemt periode fastsætter restriktioner for eller forbud mod
adgangen til eller brugen af en række offentlige og private
behandlings- og plejeinstitutioner og -tilbud.
Styrelsen for Patientsikkerheds påbud vil efter bestem‐
melsen skulle rettes mod kommunalbestyrelsen, der som
adressat for påbuddet herefter vil skulle implementere og
offentliggøre påbuddet. Det betyder, at det vil være kommu‐
nalbestyrelsen, der vil skulle udarbejde restriktioner eller
fastsætte et forbud i overensstemmelse med påbuddet for
de institutioner m.v., som et påbud omhandler, og som er
beliggende i kommunen.
Restriktionerne vil afhængigt af påbuddets nærmere ind‐
hold kunne omfatte offentlige og private plejehjem, pleje‐
boliger, aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud og
lignende i kommunen. Som eksempler kan f.eks. nævnes
kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. § 192 i lov
om social service, plejeboligbebyggelser, der er omfattet
af lov om almene boliger m.v., plejeboligbebyggelser, der
er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med
handicap, og friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov
om friplejeboliger, men også tilbud og anbringelsessteder
efter lov om social service eller tilbud omfattet af lov om
socialtilsynet. Et påbud vil ikke kunne omfatte plejefamilier.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes restriktioner
og forbud gældende for både offentlige og private behand‐
lings- og plejeinstitutioner m.v. Det betyder, at både kom‐
munens egne institutioner men også tilsvarende private in‐
stitutioner, som er beliggende i kommunen, vil kunne være
underlagt de restriktioner, som kommunalbestyrelsen påby‐
des at fastsætte. Det gælder alle private juridiske personer
uanset ejerforhold, herunder selskaber, fonde og selvejende
institutioner.
Et påbud efter bestemmelsen vil kunne omfatte restriktio‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0137.png
137
ner for og forbud mod adgangen til og brugen af de omfatte‐
de behandlings- og plejeinstitutioner, tilbud m.v.
Et påbud om at fastsætte restriktioner eller forbud vil bl.a.
kunne omhandle besøgende. Der vil f.eks. kunne fastsættes
restriktioner for antallet af besøgende, herunder at der kun
er adgang for et bestemt antal personer ad gangen på de
pågældende institutioner, at kun et vist antal nære pårørende
pr. beboer har adgang til besøg, eller krav om at besøg skal
foregå i et bestemt tidsrum eller ske på en bestemt måde.
Restriktioner vil desuden kunne omfatte betingelser for
besøgendes adgang til og brugen af, herunder ophold og
færden på, de pågældende behandlings- og plejeinstitutioner,
tilbud m.v., f.eks. krav om anvendelse af mundbind eller
andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin‐
delse med udstedelse af et påbud om at fastsætte restriktio‐
ner eller forbud samtidigt fastsætter undtagelser dertil, f.eks.
for at sikre mulighed for besøg i et vist omfang fra nære
pårørende. Ved nære pårørende forstås ægtefælle, faste sam‐
levende, faste partner, forældre, børn og børnebørn. Fjernere
slægtninge, søskende, stedbørn eller plejebørn, plejefamilier,
en god ven eller fast besøgsven vil også efter omstændighe‐
derne kunne anses som nære pårørende, navnlig i de tilfæl‐
de, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn.
Et forbud mod adgang til institutionen vil ikke kunne
omfatte nære pårørende, hvor der er tale om et uopsætteligt
besøg til en kritisk syg person, eller nære pårørende til børn,
som opholder sig på et bosted eller, forældres eller andre
nære pårørendes besøg hos en voksen med en sådan kogni‐
tiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at
forstå og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og
dermed har et helt særligt behov for besøg. Der vil derimod
kunne fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang, op‐
hold og færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Et forbud mod adgang vil ikke kunne omfatte den pågæl‐
dendes værge, personlige repræsentant eller advokat. Der
vil derimod kunne fastsættes restriktioner for disse personer,
f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Der vil også kunne fastsættes restriktioner for beboeres
ophold og færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind
eller smitteforebyggende og hygiejnetiltag, f.eks. på fælles‐
områder og -arealer. Det skal understreges, at der ikke efter
bestemmelserne vil kunne fastsættes regler, som forhindrer
beboere m.v. i at forlade den pågældende behandlings- og
plejeinstitution, tilbud m.v. eller i at få adgang dertil, f.eks.
hvis den pågældende person vender tilbage efter at have
forladt stedet.
Et påbud efter bestemmelsen vil også kunne omfatte an‐
satte. Det forudsættes imidlertid, at der ikke efter bestem‐
melsen vil kunne fastsættes forbud mod adgangen til be‐
handlings- og plejeinstitutioner for ansatte eller andre per‐
soner, som indfinder sig på de pågældende institutioner,
f.eks. for at levere varer eller sundheds- eller serviceydelser,
eller i øvrigt befinder sig på institutionen af tjenestemæssi‐
ge årsager, f.eks. i tilsynsøjemed. Der vil derimod kunne
fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang, ophold og
færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Et påbud vil kunne vedrøre én eller flere typer af institu‐
tioner i kommunen. Et påbud vil eksempelvis kunne rettes
mod samtlige plejehjem – offentlige som private – i en kom‐
mune, hvis det på baggrund af eksempelvis smittetal, risiko
for udbredelse m.v. er nødvendigt at fastsætte restriktioner
for samtlige plejehjem i kommunen for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en den pågældende sygdom. Et
påbud vil kunne omfatte indendørs fællesarealer og den del
af boligen, som beboeren selv råder over, samt udearealer,
som ligger på institutionens område.
Det er efter den foreslåede bestemmelser en betingelse,
at der fastsættes restriktioner for en bestemt periode. Det
betyder, at de restriktioner, som Styrelsen for Patientsikker‐
hed påbyder, skal fastsættes for en nærmere tidsafgrænset
periode, som styrelsen beslutter i forbindelse med udstedelse
af påbuddet. Varigheden af påbuddet vil bero på en konkret
vurdering af de omstændigheder, der begrunder påbuddet,
herunder eksempelvis sygdommens karakter, risiko for smit‐
te og indretningen af den pågældende institution. Påbuddet
vil skulle være så kortvarigt som muligt og ophæves, når
det ikke længere er grundlag for at opretholde forbud eller
restriktioner, jf. det foreslåede § 23, stk. 3.
Det forudsættes, at fastsættelse af restriktioner sker under
hensyntagen til særligt sårbare personer, herunder eksempel‐
vis personer med handicap.
Det forudsættes endvidere, at Styrelsen for Patientsikker‐
hed i forbindelse med udstedelse af et påbud så vidt muligt
indleder en dialog med den pågældende kommunalbestyrel‐
se, som har det stedlige og lokale kendskab, og på den bag‐
grund giver anvisninger og anbefalinger om den nærmere
implementering af påbuddet, herunder restriktionernes om‐
fang, varighed m.v. En sådan dialog vil kunne undlades,
såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at et påbud
har hastende karakter.
Kommunalbestyrelsen vil desuden efter bestemmelsen
kunne påbydes at offentliggøre de restriktioner eller forbud,
som fastsættes på baggrund af påbuddet.
Med et krav om offentliggørelse sikres det, at de behand‐
lingssteder m.v., som omfattes af og skal efterleve de fast‐
sætte restriktioner og forbud, vil kunne indrette sig derefter,
ligesom det vil sikre klarhed og åbenhed for befolkningen.
Med
§ 29, stk. 2,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan påbyde regionsrådet for en bestemt periode at
fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af offentlige og private sygehuse, klinikker,
anbringelsessteder og lignende beliggende i den pågældende
region.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for at påbyde, at regionsrådet i en bestemt periode
fastsætter restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af en række offentlige og private behandlings-
og plejeinstitutioner, herunder bl.a. offentlige og private sy‐
gehuse i den pågældende region.
Styrelsen for Patientsikkerheds påbud vil efter bestemmel‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0138.png
138
sen skulle rettes mod regionsrådet, der som adressat for
påbuddet herefter vil skulle implementere og offentliggøre
påbuddet. Det betyder, at det vil være regionsrådet, der vil
skulle udarbejde restriktioner eller fastsætte et forbud i over‐
ensstemmelse med påbuddet for de behandlingssteder, som
et påbud omhandler, og som er beliggende i regionen.
Restriktionerne vil afhængigt at påbuddets nærmere ind‐
hold kunne omfatte offentlige og private sygehuse, klinikker
og andre behandlingssteder. Det gælder alle private juridiske
personer uanset ejerforhold, herunder selskaber, fonde og
selvejende institutioner.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes restriktioner
og forbud gældende for både offentlige og private behand‐
lings- og plejeinstitutioner. Det betyder, at både regionens
egne behandlingssteder, f.eks. sygehuse, men også private
institutioner, f.eks. private sygehuse, som er beliggende i
regionen, vil kunne være underlagt de restriktioner, som
regionsrådet påbydes at fastsætte.
Et påbud efter bestemmelsen vil kunne omfatte restriktio‐
ner for og forbud mod adgangen til og brugen af de omfatte‐
de sygehuse, klinikker, anbringelsessteder og lignende.
Et påbud om at fastsætte restriktioner eller forbud vil bl.a.
kunne omhandle besøgende. Der vil f.eks. kunne fastsættes
restriktioner for antallet af besøgende, herunder at der kun er
adgang for et bestemt antal personer ad gangen på de pågæl‐
dende behandlingssteder, at kun et vist antal nære pårørende
pr. beboer har adgang til besøg, eller krav om at besøg skal
foregå i et bestemt tidsrum eller ske på en bestemt måde.
Restriktioner vil desuden kunne omfatte betingelser for
besøgendes adgang til eller brugen af, herunder ophold og
færden på, de pågældende sygehuse, klinikker, anbringelses‐
steder og lignende, f.eks. krav om anvendelse af mundbind
eller andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin‐
delse med udstedelse af et påbud om at fastsætte restriktio‐
ner eller forbud samtidigt fastsætter undtagelser dertil, f.eks.
for at sikre mulighed for besøg i et vist omfang fra nære
pårørende. Ved nære pårørende forstås ægtefælle, faste sam‐
levende, faste partner, forældre, børn og børnebørn. Fjernere
slægtninge, søskende, stedbørn eller plejebørn, plejefamilier,
en god ven eller fast besøgsven vil også efter omstændighe‐
derne kunne anses som nære pårørende, navnlig i de tilfæl‐
de, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn.
Et forbud mod adgang til institutionen vil ikke kunne
omfatte nære pårørende, hvor der er tale om et uopsætteligt
besøg til en kritisk syg person, eller nære pårørende til børn,
som opholder sig på et bosted eller, forældres eller andre
nære pårørendes besøg hos en voksen med en sådan kogni‐
tiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at
forstå og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og
dermed har et helt særligt behov for besøg. Der vil derimod
kunne fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang, op‐
hold og færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Et forbud mod adgang vil ikke kunne omfatte den pågæl‐
dendes værge, personlige repræsentant eller advokat. Der
vil derimod kunne fastsættes restriktioner for disse personer,
f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Der vil også kunne fastsættes restriktioner for beboeres
ophold og færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind
eller andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag, f.eks. på
fællesområder og -arealer. Det skal desuden understreges,
at der ikke efter bestemmelserne kan fastsættes regler, som
forhindrer beboere m.v. i at få adgang til de pågældende
sygehuse, klinikker, anbringelsessteder og lignende, f.eks.
hvis den pågældende person vender tilbage efter at have
forladt stedet.
Et påbud efter bestemmelsen vil også kunne omfatte an‐
satte. Det forudsættes imidlertid, at der ikke efter bestem‐
melsen vil kunne fastsættes forbud mod adgangen til be‐
handlings- og plejeinstitutioner for ansatte eller andre per‐
soner, som indfinder sig på de pågældende institutioner, for
f.eks. at levere varer eller sundheds- eller serviceydelser,
eller i øvrigt befinder sig på institutionen af tjenestemæssi‐
ge årsager, f.eks. i tilsynsøjemed. Der vil derimod kunne
fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang, ophold og
færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Et påbud vil kunne vedrøre én eller flere typer af be‐
handlingssteder, institutioner m.v. i regionen. Et påbud vil
eksempelvis kunne rettes mod sygehuse – offentlige som
private – i en region, hvis det på baggrund af eksempelvis
smittetal, risiko for udbredelse m.v. er nødvendigt at fastsæt‐
te restriktioner for samtlige sygehuse i kommunen for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af den pågældende
sygdom. Et påbud vil kunne omfatte indendørs fællesarealer
og udearealer, som ligger på behandlingsstedets område.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse,
at der fastsættes restriktioner for en bestemt periode. Det
betyder, at de restriktioner, som Styrelsen for Patientsikker‐
hed påbyder, skal fastsættes for en nærmere tidsafgrænset
periode, som styrelsen beslutter i forbindelse med udstedelse
af påbuddet. Varigheden af påbuddet vil bero på en konkret
vurdering af de omstændigheder, der begrunder påbuddet,
herunder eksempelvis sygdommens karakter, risiko for smit‐
te og indretningen af det pågældende behandlingssted. På‐
buddet vil skulle være så kortvarigt som muligt og ophæves,
når det ikke længere er grundlag for at opretholde forbud
eller restriktioner, jf. det foreslåede § 23, stk. 3.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin‐
delse med udstedelse af et påbud så vidt muligt indleder
en dialog med det pågældende regionsråd, som har det sted‐
lige og lokale kendskab, og på den baggrund giver anvis‐
ninger og anbefalinger om den nærmere implementering af
påbuddet, herunder restriktionernes omfang, varighed m.v.
En sådan dialog vil kunne undlades, såfremt Styrelsen for
Patientsikkerhed vurderer, at et påbud har hastende karakter.
Regionsrådet vil desuden efter bestemmelsen kunne påby‐
des at offentliggøre de restriktioner eller forbud, som fast‐
sættes på baggrund af påbuddet.
Med et krav om offentliggørelse sikres det, at de instituti‐
oner, som omfattes af og skal efterleve de fastsætte restrikti‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0139.png
139
oner og forbud kan indrette sig derefter, ligesom det vil sikre
klarhed og åbenhed for befolkningen.
Med
§ 29, stk. 3,
foreslås det, at vedkommende minister
efter rådgivning fra Epidemikommissionen for en bestemt
periode kan fastsætte restriktioner for eller forbud mod ad‐
gangen til eller brugen af konkrete statslige institutioner,
hvor personer permanent eller midlertidigt har bopæl eller
ophold, og som den pågældende minister har driftsansvaret
for.
Med bestemmelsen vil vedkommende minister efter råd‐
givning fra Epidemikommissionen for en bestemt periode
kunne fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen
til eller brugen af konkrete statslige institutioner, hvor per‐
soner permanent eller midlertidigt har bopæl eller ophold,
og som den pågældende minister har driftsansvaret for.
Til forskel fra offentlige og private institutioner og be‐
handlingssteder i kommuner og regioner, jf. de foreslåede
stk. 1 og 2, foreslås det med bestemmelsen, at restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af statslige
institutioner fastsættes af vedkommende minister, dvs. den
minister, som har ansvaret for driften m.v. for den pågæl‐
dende institution. Det vil således være justitsministeren, der
kan fastsætte restriktioner for fængsler, mens udlændige-
og integrationsministeren vil kunne fastsætte restriktioner
for asylindkvarteringsfaciliteter. Der kan efter bestemmelsen
alene fastsættes restriktioner for de konkrete statslige insti‐
tutioner, som hører under det pågældende ministerium. So‐
cial- og indenrigsministeren vil således ikke efter bestem‐
melsen kunne fastsætte restriktioner for konkrete plejeboli‐
ger eller botilbud, uagtet at dette område reguleringsmæssigt
henhører under social- og indenrigsministeren, med mindre
den pågældende institution er statslig. Der henvises dog til
den foreslåede § 30, hvorefter vedkommende minister ved
samfundskritiske sygdomme kan fastsætte regler for hele
eller dele af landet.
Det foreslås, at vedkommende minister alene kan fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af disse konkrete statslige institutioner efter rådgivning fra
Epidemikommissionen.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes restriktioner
for og forbud mod adgangen til og brugen af institutionerne.
Restriktioner og forbud vil bl.a. kunne omhandle besøgen‐
de. Der vil f.eks. kunne fastsættes restriktioner for antallet
af besøgende, herunder at der kun er adgang for et bestemt
antal personer ad gangen på de pågældende institutioner,
at kun et vist antal nære pårørende pr. beboer har adgang
til besøg, eller krav om at besøg skal foregå i et bestemt
tidsrum eller ske på en bestemt måde.
Der vil også kunne fastsættes betingelser for besøgendes
adgang til og brugen af, herunder ophold og færden på, de
pågældende steder, f.eks. krav om anvendelse af mundbind
eller andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag.
Der vil samtidigt skulle fastsættes undtagelser til restrikti‐
oner og forbud, f.eks. for at sikre mulighed for besøg i et
vist omfang fra nære pårørende. Ved nære pårørende forstås
ægtefælle, faste samlevende, faste partner, forældre, børn
og børnebørn. Fjernere slægtninge, søskende, stedbørn eller
plejebørn, plejefamilier, en god ven eller fast besøgsven vil
også efter omstændighederne kunne anses som nære pårø‐
rende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle,
samlever eller børn.
Et forbud mod adgang til institutionen vil desuden ikke
kunne omfatte nære pårørende, hvor der er tale om et uop‐
sætteligt besøg til en kritisk syg person, eller nære pårørende
til børn, som opholder sig på et bosted eller, forældres eller
andre nære pårørendes besøg hos en voksen med en sådan
kognitiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til
at forstå og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og
dermed har et helt særligt behov for besøg. Der vil derimod
kunne fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang, op‐
hold og færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Et forbud mod adgang vil derudover ikke kunne omfatte
den pågældendes værge, personlige repræsentant eller advo‐
kat. Der vil derimod kunne fastsættes restriktioner for disse
personer, f.eks. krav om mundbind.
Der vil også kunne fastsættes restriktioner for beboeres
ophold og færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind
eller andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag, f.eks. på
fællesområder og -arealer. Det skal desuden understreges,
at der ikke efter bestemmelserne kan fastsættes regler, som
forhindrer beboere m.v. i at få adgang til det pågældende
sted, f.eks. hvis den pågældende person vender tilbage efter
at have forladt stedet.
Et forbud efter bestemmelsen vil også kunne omfatte an‐
satte. Det forudsættes imidlertid, at der ikke efter bestem‐
melsen vil kunne fastsættes forbud mod adgangen til be‐
handlings- og plejeinstitutioner for ansatte eller andre per‐
soner, som indfinder sig på de pågældende institutioner,
f.eks. for at levere varer eller sundheds- eller serviceydelser,
eller i øvrigt befinder sig på institutionen af tjenestemæssi‐
ge årsager, f.eks. i tilsynsøjemed. Der vil derimod kunne
fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang, ophold og
færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Restriktioner og forbud vil kunne vedrøre én eller flere
konkrete institutioner. Restriktioner vil eksempelvis kunne
rettes mod et eller flere konkrete fængsler, hvis det på bag‐
grund af eksempelvis smittetal, risiko for udbredelse m.v.
er nødvendigt at fastsætte restriktioner derfor. Restriktioner
og forbud vil kunne omfatte indendørs fællesarealer og ude‐
arealer, som ligger på institutionens område.
Det er efter den foreslåede bestemmelser en betingelse,
at der fastsættes restriktioner for en bestemt periode. Det
betyder, at de restriktioner, der fastsættes, skal være af en
nærmere tidsafgrænset periode. Varigheden heraf vil bero på
en konkret vurdering af de omstændigheder, der begrunder
fastsættelsen, herunder eksempelvis sygdommens karakter,
risiko for smitte og indretningen af den pågældende institu‐
tion.
Med
§ 29, stk. 4,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan påbyde et konkret behandlingssted, institution
m.v., som ikke er omfattet af stk. 1-3, for en bestemt periode
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0140.png
140
at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af behandlingsstedet, institutionen m.v.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
kompetence til at træffe afgørelse over for konkrete behand‐
lingssteder om for en bestemt periode at fastsætte restrik‐
tioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
behandlingsstedet.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil efter bestemmelsen kun‐
ne udstede et sådant påbud til de behandlingssteder, som
ikke er omfattet af de foreslåede stk. 1-3, og som hver‐
ken kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller vedkommende
minister kan fastsætte restriktioner for. Der vil ikke efter
bestemmelsen kunne fastsættes påbud, som omfatter plejefa‐
milier.
Omfanget, indholdet m.v. af de restriktioner og forbud,
der kan fastsættes efter bestemmelsen, svarer til de restrikti‐
oner og forbud, der kan fastsættes efter stk. 1-3.
Efter det foreslåede
§ 29, stk. 5,
kan restriktioner og for‐
bud, der fastsættes efter stk. 1-4, fravige anden lovgivning.
Bestemmelsen vil betyde, at de restriktioner og forbud,
som fastsættes på baggrund af Styrelsen for Patientsikker‐
heds påbud eller af vedkommende minister, vil kunne med‐
føre, at rettigheder og pligter, som er fastsat i anden lovgiv‐
ning fraviges, og som ellers ville give beboere eller patienter
på offentlige og private plejeboliger, aflastningspladser, an‐
bringelsessteder, botilbud m.v., sygehuse og klinikker og an‐
dre institutioner eller lignende, hvor personer har permanent
eller midlertidigt bopæl eller ophold, ret til besøg.
Med
§ 29, stk. 6, 1. pkt.,
foreslås det, at sundheds- og æl‐
dreministeren efter forhandling med vedkommende minister
kan fastsætte nærmere regler om Styrelsen for Patientsikker‐
heds adgang til at udstede påbud efter stk. 1, 2 og 4, regler
om offentliggørelse af disse påbud og de restriktioner og
forbud, som er fastsat på baggrund af påbuddet, og regler
om tidspunktet for disses ikrafttræden.
Efter bestemmelsen vil sundheds- og ældreministeren ef‐
ter forhandling med vedkommende minister kunne fastsætte
nærmere regler om Styrelsen for Patientsikkerheds adgang
til at udstede påbud efter de foreslåede stk. 1, 2 og 4.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere
regler om indholdet at et forbud, regler om de pligter for
kommunalbestyrelsen og regionsrådet, som et påbud medfø‐
rer, samt efter behov regler som nærmere præciserer, hvortil
et påbud for forskellige institutioner og behandlingssteder
vil skulle rettes, og hvilke institutioner et påbud vil kunne
omfatte.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler, som nærmere
beskriver, om et påbud, som skal vedrøre bestemte typer af
institutioner, vil skulle rettes til kommunalbestyrelsen eller
til regionsrådet. Dette vil kunne afhænge af organisations‐
formen, tilknytning m.v.
Der vil endvidere efter bestemmelsen kunne fastsættes
regler om offentliggørelse af disse påbud og de restriktioner
og forbud, som er fastsat på baggrund af påbuddet.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærme‐
re regler om pligten til for kommunalbestyrelsen og regions‐
rådet til at offentliggøre påbud fra Styrelsen for Patientsik‐
kerhed og de restriktioner eller forbud, som kommunalbe‐
styrelsen henholdsvis regionsrådet fastsætter på baggrund af
påbuddet. Der vil eksempelvis kunne fastættes regler om,
hvorledes et sådant påbud m.v. skal offentliggøres, herunder
eksempelvis på kommunens eller regionens hjemmeside.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
nærmere regler om ikrafttrædelsen af påbud og de restriktio‐
ner og forbud, som er fastsat på baggrund af påbuddet. Der
vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at påbuddet træ‐
der i kraft ved eller nogle dage efter kommunalbestyrelsens
henholdsvis regionsrådets modtagelse af forbuddet, ligesom
der vil kunne fastsættes regler om, at de restriktioner og for‐
bud, der fastsættes af kommunen henholdsvis regionsrådet
træder i kraft ved offentliggørelse på kommunens hjemmesi‐
de.
Regler herom foreslås at blive udstedt af sundheds- og
ældreministeren efter forhandling med den relevante ressort‐
minister, f.eks. social- og indenrigsministeren.
Til § 30
Efter § 12 c i den gældende epidemilov kan sundheds-
og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her
i landet, fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner
for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem,
plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botil‐
bud m.v. og sygehuse og klinikker og om undtagelser hertil.
Bemyndigelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse
nr. 1983 af 15. december 2020 om ændring af bekendtgø‐
relse om besøgsrestriktioner på plejehjem, plejeboliger og
aflastningspladser samt sygehuse og klinikker i forbindelse
med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19),
hvori der er fastsat restriktioner for besøg, herunder krav
om at besøg skal foregå forsvarligt og under hensyntagen til
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og
hensigtsmæssig adfærd.
Med
§ 30, 1. pkt.,
foreslås det, at vedkommende minister
efter forhandling med sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af offent‐
lige og private plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser,
anbringelsessteder, botilbud og lignende, sygehuse og kli‐
nikker eller lignende institutioner, hvor personer permanent
eller midlertidigt har bopæl eller ophold.
Bestemmelsen svarer til dele af den gældende bestemmel‐
se i epidemilovens § 12 c og skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 29, idet muligheden for at bringe bestem‐
melserne i anvendelse dog er forskellige. Hvor Styrelsen for
Patientsikkerhed efter den foreslåede § 29 efter en konkret
vurdering vil kunne udstede påbud om at fastsætte restriktio‐
ner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af offent‐
lige og private plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser,
anbringelsessteder og botilbud eller lignende, samt sygehu‐
se og klinikker eller lignende institutioner, hvor personer
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0141.png
141
permanent eller midlertidigt har bopæl eller ophold, vil der
med den foreslåede § 30 ved bekendtgørelse af den ansvar‐
lige minister kunne fastsættes regler for hele eller dele af
landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af disse institutioner.
Med bestemmelsen vil vedkommende minister således få
bemyndigelse til efter forhandling med sundheds- og ældre‐
ministeren at fastsætte regler om restriktioner for eller for‐
bud mod adgangen til eller brugen af bl.a. offentlige og
private plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbrin‐
gelsessteder, botilbud eller lignende sygehuse og klinikker
eller lignende institutioner, hvor personer permanent eller
midlertidigt har bopæl eller ophold. Typen af institutioner,
der vil kunne fastsættes regler for, svarer til de institutioner,
som omfattes af den foreslåede § 29. Bestemmelsen omfat‐
ter ikke plejefamilier.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter den foreslåede
bestemmelse, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. det
foreslåede § 23, stk. 1. Den foreslåede § 29 gælder derimod
også for alment farlige sygdomme, som ikke samtidigt er
samfundskritiske. Med bestemmelsen sikres det, at generelle
regler, som kan have betydning for hele eller dele af landet
og således for en betydelig del af samfundet, alene kan
fastsættes i de tilfælde, hvor en sygdom, som samtidigt er
alment farligt, medfører eller risikerer at medføre alvorlige
forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Der kan således
ikke udstedes generelle regler på området for sygdomme,
som alene er alment farlige. Bestemmelsen sikrer ligeledes,
at vidtgående regler udstedes på baggrund af en politisk
vurdering fra den ansvarlige minister for det pågældende
område.
Regler vil kunne fastsættes, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelsen af samfundskritiske
sygdomme, jf. det foreslåede § 23, stk. 1, f.eks. med henblik
på at hindre, at mange personer er tæt samlet, at der brin‐
ges sygdomme ind ude fra, og at personer, som opholder
sig eller bor tæt, ikke smitter hinanden. Det gør sig ikke
mindst gældende på steder, hvor personer, som på grund af
f.eks. alder eller svækket helbred eller immunforsvar, kan
være særligt sårbare, hvis de smittes med en alment farlig
sygdom, bor eller opholder sig, f.eks. plejehjem, plejecentre
og behandlingssteder. Det gør sig dog også gældende på
andre steder, hvor personer bor tæt eller med flere, f.eks.
på botilbud, aflastningspladser, anbringelsessteder, fængsler,
asylindkvarteringsfaciliteter og lignende. Desuden kan hen‐
synet til personalet på disse steder efter omstændighederne
tilsige, at der udstedes regler.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for
hele eller dele af landet. Det betyder, at der kan udstedes
regler, som gælder for hele landet, eller som geografisk er
afgrænset til f.eks. udvalgte regioner eller kommuner. Der
vil ud fra et proportionalitets- og mindstemiddelsprincip, jf.
det foreslåede § 23, stk. 3, skulle foretages en vurdering af,
om det er tilstrækkeligt at fastsætte regler for en geografisk
mindre del af landet frem for hele landet.
Regler vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes med
en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Der vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes
regler om restriktioner for og forbud mod adgangen til og
brugen af de pågældende institutioner, behandlingssteder
m.v.
Regler om at fastsætte restriktioner eller forbud vil bl.a.
kunne omhandle besøgende. Der vil f.eks. kunne fastsættes
restriktioner for antallet af besøgende, herunder at der kun
er adgang for et bestemt antal personer ad gangen på de
pågældende institutioner, at kun et vist antal nære pårørende
pr. beboer har adgang til besøg, eller krav om at besøg skal
foregå i et bestemt tidsrum eller ske på en bestemt måde.
Restriktioner vil desuden kunne omfatte betingelser for
besøgendes adgang til og brugen af, herunder ophold og
færden på, de pågældende steder, f.eks. krav om anvendelse
af mundbind eller andre smitteforebyggende og hygiejnetil‐
tag.
Et forbud mod adgang til institutionen vil ikke kunne
omfatte nære pårørende, hvor der er tale om et uopsætteligt
besøg til en kritisk syg person, eller nære pårørende til børn,
som opholder sig på et bosted, forældres eller andre nære
pårørendes besøg hos en voksen med en sådan kognitiv
funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at forstå
og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og dermed
har et helt særligt behov for besøg. Der vil derimod kunne
fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang, ophold og
færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Et forbud mod adgang vil heller ikke kunne omfatte
den pågældendes værge, personlige repræsentant eller advo‐
kat. Der vil derimod kunne fastsættes restriktioner for disse
personer, f.eks. krav om mundbind.
Det forudsættes, at der i forbindelse med udmøntning af
bestemmelsen samtidigt fastsætter undtagelser til restriktio‐
ner og forbud, f.eks. for at sikre mulighed for besøg i et
vist omfang fra nære pårørende. Ved nære pårørende forstås
ægtefælle, faste samlevende, faste partner, forældre, børn
og børnebørn. Fjernere slægtninge, søskende, stedbørn eller
plejebørn, plejefamilier, en god ven eller fast besøgsven vil
også efter omstændighederne kunne anses som nære pårø‐
rende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle,
samlever eller børn.
Det forudsættes, at fastsættelse af regler sker under hen‐
syntagen til særligt sårbare personer, herunder eksempelvis
personer med handicap.
Der vil også kunne fastsættes restriktioner for beboeres
ophold og færden, f.eks. krav om anvendelse af mundbind
eller andre hygiejnetiltag, f.eks. på fællesområder og -area‐
ler. Det skal understreges, at der ikke efter bestemmelserne
kan fastsættes regler, som forhindrer beboere m.v. i at få
adgang til det pågældende sted, f.eks. hvis den pågældende
person vender tilbage efter at have forladt stedet.
Restriktioner og forbud efter bestemmelsen vil også kunne
omfatte ansatte. Der vil imidlertid ikke efter bestemmelsen
kunne fastsættes regler om forbud mod adgangen til behand‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0142.png
142
lings- og plejeinstitutioner for ansatte eller andre personer,
som indfinder sig på de pågældende institutioner eller be‐
handlingssteder, f.eks. for at levere varer eller sundheds-
eller serviceydelser, eller i øvrigt befinder sig på institutio‐
nen af tjenestemæssige årsager, f.eks. i tilsynsøjemed. Der
vil derimod kunne fastsættes restriktioner for denne gruppes
adgang, ophold og færden, f.eks. krav om anvendelse af
mundbind.
Det foreslås, at reglerne kan fastsættes af vedkommende
minister efter forhandling med sundheds- og ældreministe‐
ren.
Det betyder, at bemyndigelsen vil kunne udmøntes af den
ansvarlige minister for det pågældende område, og at denne
minister skal have drøftet et udkast til bekendtgørelsen med
sundheds- og ældreministeren, inden der fastsættes regler
efter bemyndigelsen. Det bemærkes, at sundheds- og ældre‐
ministeren afhængigt af området også vil kunne udmønte
bemyndigelsesbestemmelsen som den ansvarlige minister
for området. I et sådant tilfælde forudsættes ingen forhand‐
ling.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Efter
§ 30, 2. pkt.,
kan regler fastsat i medfør af 1. pkt.
fravige anden lovgivning.
Bestemmelsen betyder, at de regler, som vedkommende
minister fastsætter efter forhandling med sundheds- og æl‐
dreministeren om forbud mod eller restriktioner for besø‐
gendes adgangen til institutioner, kan fravige rettigheder
eller pligter, som borgere og myndighederne måtte have
efter anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af anden
lovgivning.
Til § 31
Efter § 6 a i den gældende epidemilov kan sundheds-
og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her
i landet, fastsætte regler om forbud mod adgang til eller
restriktioner for adgangen til eller brugen af indendørs eller
udendørs offentlige institutioner og idrætsanlæg, legepladser
og lignende faciliteter, der frembyder smittefare.
Bemyndigelsen er udmøntet bl.a. ved bekendtgørelse om
forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og re‐
striktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med hånd‐
tering af covid-19, med senere ændringer. Bekendtgørelsen
har løbende været anvendt til at fastsætte regler om restrikti‐
oner for og forbud mod adgangen til og
brugen af offentlige kultur- og fritidsinstitutioner m.v., her‐
under regler om lukning, krav til indretning af lokaler m.v.
Den foreslåede
§ 31
svarer med en række væsentlige æn‐
dringer til den gældende § 6 a.
Bestemmelsen kan finde anvendelse for at forebygge eller
inddæmme udbredelsen af alment farlige og samfundskriti‐
ske sygdomme, jf. de foreslåede § 23, stk. 1 og 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed gives med den foreslåede
bestemmelse kompetence til at udstede påbud om, at der
skal fastsættes restriktioner for eller forbud mod brugen
af eller adgangen til indendørs eller udendørs kommunale
institutioner og faciliteter, frem for at sundheds- og ældremi‐
nisteren via bekendtgørelse udsteder regler herom, jf. dog
den foreslåede § 25, som alene finder anvendelse ved sam‐
fundskritiske sygdomme.
Med
§ 31, stk. 1,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan påbyde kommunalbestyrelsen for en bestemt
periode at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgan‐
gen til eller brugen af indendørs eller udendørs kommuna‐
le institutioner og faciliteter beliggende i den pågældende
kommune.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for at påbyde kommunalbestyrelsen, at der for en
bestemt periode fastsættes restriktioner for eller forbud mod
adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs kom‐
munale institutioner og faciliteter i den pågældende kommu‐
ne.
Styrelsen for Patientsikkerheds påbud vil efter bestem‐
melsen skulle rettes mod kommunalbestyrelsen, der som
adressat for påbuddet herefter vil skulle implementere og
offentliggøre påbuddet. Det betyder, at det vil være kommu‐
nalbestyrelsen, der vil skulle udarbejde restriktioner eller
fastsætte et forbud i overensstemmelse med påbuddet for de
institutioner og faciliteter, som et påbud omhandler, og som
er beliggende i kommunen.
Et påbud vil efter bestemmelsen kunne omfatte enhver
kommunal indendørs og udendørs institution og facilitet be‐
liggende i kommunen. Det vil bl.a. gælde indendørs lokaler,
herunder bl.a. biblioteker, svømmehaller og museer, men
også legepladser, sportspladser, idrætsanlæg og lignende fa‐
ciliteter, som kan være forbundet med smittefare, herunder
eksempelvis udendørs fitnessanlæg, hvor brugerne rører ved
de samme redskaber.
Der vil ikke efter bestemmelsen kunne udstedes påbud,
der omhandler offentlige parker, veje, pladser m.v. Det vil
således ikke i medfør af bestemmelsen være muligt at forby‐
de adgang til eksempelvis Kongens Have eller Rådhusplad‐
sen i København eller Universitetsparken i Aarhus, ligesom
bestemmelsen ikke vil give adgang til at fastsætte restriktio‐
ner for, hvor mange personer der må befinde sig på en gåga‐
de ad gangen. Politiet vil derimod under visse betingelser
kunne nedlægge et forbud mod ophold sådanne steder efter
regler udstedt i medfør af den foreslåede § 25.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0143.png
143
Et påbud efter bestemmelsen vil kunne omfatte restriktio‐
ner for og forbud mod adgangen til og brugen af de pågæl‐
dende kommunale institutioner og faciliteter.
Et påbud om at fastsætte restriktioner eller forbud vil bl.a.
kunne omhandle offentlighedens adgang, herunder for besø‐
gende, brugere m.v., til bestemte institutioner, f.eks. biblio‐
teker, eller faciliteter, f.eks. idrætsanlæg i en kommune. Der
vil f.eks. kunne fastsættes restriktioner for antallet af besø‐
gende, bruger m.v., herunder at der kun er adgang for et
bestemt antal personer ad gangen de pågældende steder eller
krav om at adgangen kun kan foregå i et bestemt tidsrum
eller ske på en bestemt måde.
Restriktioner vil desuden kunne omfatte betingelser for
adgangen til og brugen af, herunder ophold op færden på,
institutionerne, f.eks. krav om anvendelse af mundbind eller
andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag.
Et påbud efter bestemmelsen vil også kunne omfatte an‐
satte på de kommunale institutioner. Det forudsættes imid‐
lertid, at der ikke efter bestemmelsen vil kunne fastsættes
forbud mod adgangen til institutionerne og faciliteterne
for ansatte eller andre personer, som indfinder sig på de
pågældende institutioner, f.eks. for at levere varer eller ser‐
viceydelser, eller i øvrigt befinder sig på institutionen af
tjenestemæssige årsager. Der vil derimod kunne fastsættes
restriktioner for denne gruppes adgang, f.eks. krav om an‐
vendelse af anvendelse af mundbind.
Et påbud vil kunne vedrøre én eller flere typer af kommu‐
nale institutioner eller faciliteter. Et påbud vil eksempelvis
kunne rettes mod samtlige biblioteker i en kommune, hvis
det på baggrund af eksempelvis smittetal, risiko for udbre‐
delse m.v. er nødvendigt.
Det er efter de foreslåede bestemmelser en betingelse, at
der fastsættes restriktioner for en bestemt periode. Det bety‐
der, at de restriktioner, som Styrelsen for Patientsikkerhed
påbyder, at der fastsættes, skal fastsættes for en nærmere
tidsafgrænset periode, som styrelsen fastsætter i forbindelse
med fastsættelse af restriktionerne eller ved udstedelse af
påbuddet. Varigheden af påbuddet vil afhænge af en konkret
vurdering af de konkrete omstændigheder, der begrunder på‐
buddet, herunder eksempelvis sygdommens karakter, risiko
for smitte og det pågældende område. Påbuddet vil skulle
være så kortvarige som muligt og ophæves, når det ikke
længere er grundlag for at opretholde disse, jf. det foreslåe‐
de § 23, stk. 3.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin‐
delse med udstedelse af et påbud så vidt muligt indleder
en dialog med den pågældende kommunalbestyrelse, som
har det stedlige og lokale kendskab, og på den baggrund
giver anvisninger og anbefalinger om den nærmere imple‐
mentering af påbuddet, herunder restriktionernes omfang,
varighed m.v. En sådan dialog vil kunne undlades, såfremt
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at et påbud har ha‐
stende karakter.
Med
§ 31, stk. 2,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan påbyde regionsrådet for en bestemt periode at
fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
brugen af indendørs eller udendørs regionale institutioner og
faciliteter beliggende i den pågældende region.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for at påbyde regionsrådet, at der for en bestemt
periode fastsættes restriktioner for eller forbud mod adgan‐
gen til eller brugen af indendørs eller udendørs regionale
institutioner og faciliteter i den pågældende region.
Styrelsen for Patientsikkerheds påbud vil efter bestemmel‐
sen skulle rettes mod regionsrådet, der som adressat for
påbuddet herefter vil skulle implementere og offentliggøre
påbuddet. Det betyder, at det vil være regionsrådet, der
vil skulle udarbejde restriktioner eller fastsætte et forbud
i overensstemmelse med påbuddet for de institutioner og
faciliteter, som et påbud omhandler, og som er beliggende i
regionen.
Et påbud vil efter bestemmelsen kunne omfatte enhver
regional indendørs og udendørs institution og facilitet belig‐
gende i regionen.
Et påbud efter bestemmelsen vil kunne omfatte restriktio‐
ner for og forbud mod adgangen til og brugen af de pågæl‐
dende regionale institutioner og faciliteter.
Et påbud om at fastsætte restriktioner eller forbud vil bl.a.
kunne omhandle offentlighedens adgang, herunder for besø‐
gende, brugere m.v., til bestemte institutioner eller faciliteter
i regionen. Der vil f.eks. kunne fastsættes restriktioner for
antallet af besøgende, bruger m.v., herunder, at der kun er
adgang for et bestemt antal personer ad gangen de pågæl‐
dende steder eller krav om at adgangen kun kan foregå i et
bestemt tidsrum eller ske på en bestemt måde.
Restriktioner vil desuden kunne omfatte betingelser for
adgangen til og brugen af, herunder ophold op færden
på, institutionerne, herunder f.eks. krav om anvendelse af
mundbind eller andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag.
Et påbud efter bestemmelsen vil også kunne omfatte an‐
satte på de regionale institutioner. Det forudsættes imidler‐
tid, at der ikke efter bestemmelsen vil kunne fastsættes for‐
bud mod adgangen til institutionerne og faciliteterne for an‐
satte eller andre personer, som indfinder sig på de pågælden‐
de institutioner, f.eks. for at levere varer eller serviceydelser,
eller i øvrigt befinder sig på institutionen af tjenestemæssige
årsager. Der vil derimod kunne fastsættes restriktioner for
denne gruppes adgang, f.eks. krav om anvendelse af anven‐
delse af mundbind.
Et påbud vil kunne vedrøre én eller flere typer af regionale
institutioner eller faciliteter.
Det er efter de foreslåede bestemmelser en betingelse, at
der fastsættes restriktioner for en bestemt periode. Det bety‐
der, at de restriktioner, som Styrelsen for Patientsikkerhed
påbyder, at der fastsættes, skal fastsættes for en nærmere
tidsafgrænset periode, som styrelsen fastsætter i forbindelse
med fastsættelse af restriktionerne eller ved udstedelse af
påbuddet. Varigheden af påbuddet vil afhænge af en konkret
vurdering af de konkrete omstændigheder, der begrunder på‐
buddet, herunder eksempelvis sygedommens karakter, risiko
for smitte og det pågældende område. Påbuddet vil skulle
være så kortvarige som muligt og ophæves, når det ikke
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0144.png
144
længere er grundlag for at opretholde disse, jf. det foreslåe‐
de § 23, stk. 3.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin‐
delse med udstedelse af et påbud så vidt muligt indleder
en dialog med det pågældende regionsråd, som har det sted‐
lige og lokale kendskab, og på den baggrund giver anvis‐
ninger og anbefalinger om den nærmere implementering af
påbuddet, herunder restriktionernes omfang, varighed m.v.
En sådan dialog vil kunne undlades, såfremt Styrelsen for
Patientsikkerhed vurderer, at et påbud har hastende karakter.
Med
§ 31, stk. 3,
foreslås det, at vedkommende minister
efter rådgivning fra Epidemikommissionen for en bestemt
periode kan fastsætte restriktioner for eller forbud mod ad‐
gangen til eller brugen af konkrete indendørs eller udendørs
statslige institutioner og faciliteter.
Med bestemmelsen vil vedkommende minister efter råd‐
givning fra Epidemikommissionen for en bestemt periode
kunne fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen
til eller brugen af konkrete indendørs eller udendørs statslige
institutioner og faciliteter.
Til forskel fra de kommunale og regionale institutioner
og faciliteter, jf. de foreslåede stk. 1 og 2, foreslås det
med bestemmelsen, at restriktioner for eller forbud mod
adgangen til eller brugen af statslige institutioner og facilite‐
ter fastsættes af vedkommende minister, dvs. den minister,
som har ansvaret for driften m.v. for den pågældende institu‐
tion. Der kan efter bestemmelsen alene fastsættes restriktio‐
ner for de konkrete statslige institutioner, som hører under
det pågældende ministerium, f.eks. hvor der er instruktions‐
beføjelser, et over- og underordnelsesforhold og en tilsyns‐
forpligtelse. Kulturministeren vil efter bestemmelsen f.eks.
kunne fastsætte restriktioner for Rigsarkivet og Det Konge‐
lige Bibliotek men ikke for konkrete biblioteker i øvrigt,
uagtet at dette område reguleringsmæssigt henhører under
kulturministeren. Der henvises dog til den foreslåede § 32,
hvor vedkommende minister ved samfundskritiske sygdom‐
me kan fastsætte regler for hele eller dele af landet.
Det foreslås, at vedkommende minister alene kan fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af disse konkrete statslige institutioner efter rådgivning fra
Epidemikommissionen.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes restriktioner
for og forbud mod adgangen til og brugen af institutionerne,
faciliteterne m.v.
Restriktioner og forbud vil bl.a. kunne omhandle offent‐
lighedens adgang, herunder for besøgende, brugere m.v., til
de pågældende institutioner og faciliteter. Der vil f.eks. kun‐
ne fastsættes restriktioner for antallet af besøgende, brugere
m.v., herunder at der kun er adgang for et bestemt antal
personer ad gangen de pågældende steder, eller krav om
at besøg skal foregå i et bestemt tidsrum eller ske på en
bestemt måde.
Restriktioner vil desuden kunne omfatte betingelser for
adgangen til og brugen af betingelser for adgangen til og
brugen af, herunder ophold op færden på, institutionerne,
f.eks. krav om anvendelse af mundbind eller andre smitte‐
forebyggende og hygiejnetiltag.
Et forbud efter bestemmelsen vil også kunne omfatte an‐
satte. Det forudsættes imidlertid, at der ikke efter bestem‐
melsen vil kunne fastsættes forbud mod adgangen til institu‐
tionerne og faciliteterne for ansatte eller andre personer, som
indfinder sig på de pågældende institutioner, f.eks. for at
levere varer eller serviceydelser, eller i øvrigt befinder sig
på institutionen af tjenestemæssige årsager. Der vil derimod
kunne fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang,
f.eks. krav om anvendelse af anvendelse af mundbind.
Det er efter den foreslåede bestemmelser en betingelse,
at der fastsættes restriktioner for en bestemt periode. Det
betyder, at de restriktioner, der fastsættes, skal være af en
nærmere tidsafgrænset periode. Varigheden heraf vil bero på
en konkret vurdering af de omstændigheder, der begrunder
fastsættelsen, herunder eksempelvis sygdommens karakter,
risiko for smitte og indretningen af den pågældende institu‐
tion. Restriktioner vil skulle være så kortvarige som muligt
og ophæves, når det ikke længere er grundlag for at opret‐
holde disse jf. herved også det foreslåede § 23, stk. 3.
Efter det foreslåede
§ 31, stk. 4,
kan restriktioner og for‐
bud, der fastsættes efter stk. 1-3 fravige anden lovgivning.
Bestemmelsen vil betyde, at de restriktioner, som fastsæt‐
tes på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds påbud
eller af vedkommende minister, vil kunne medføre, at rettig‐
heder og pligter, som er fastsat i anden lovgivning fraviges.
Med
§ 31, stk. 5, 1. pkt.,
foreslås det, at sundheds- og æl‐
dreministeren efter forhandling med vedkommende minister
kan fastsætte regler om Styrelsen for Patientsikkerheds ad‐
gang til at udstede påbud efter stk. 1 og 2, regler om offent‐
liggørelse af disse påbud og de restriktioner og forbud, som
er fastsat på baggrund af påbuddet, og regler om tidspunktet
for disses ikrafttræden.
Efter bestemmelsen vil sundheds- og ældreministeren ef‐
ter forhandling med vedkommende minister kunne fastsætte
nærmere regler om Styrelsen for Patientsikkerheds adgang
til at udstede påbud efter de foreslåede stk. 1 og 2.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere
regler om indholdet at et forbud, regler om de pligter for
kommunalbestyrelsen og regionsrådet, som et påbud medfø‐
rer, samt efter behov regler som nærmere præciserer, hvortil
et påbud for forskellige institutioner og behandlingssteder
vil skulle rettes, og hvilke institutioner et påbud vil kunne
omfatte.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler, som nærmere
beskriver, om et påbud, som skal vedrøre bestemte typer af
institutioner, vil skulle rettes til kommunalbestyrelsen eller
til regionsrådet. Dette vil kunne afhænge af organisations‐
formen, tilknytning m.v.
Der vil endvidere efter bestemmelsen kunne fastsættes
regler om offentliggørelse af disse påbud og de restriktioner
og forbud, som er fastsat på baggrund af påbuddet.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærme‐
re regler om pligten til for kommunalbestyrelsen og regions‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0145.png
145
rådet til at offentliggøre påbud fra Styrelsen for Patientsik‐
kerhed og de restriktioner eller forbud, som kommunalbe‐
styrelsen henholdsvis regionsrådet fastsætter på baggrund af
påbuddet. Der vil eksempelvis kunne fastættes regler om,
hvorledes et sådant påbud m.v. skal offentliggøres, herunder
eksempelvis på kommunens eller regionens hjemmeside.
Bemyndigelsen vil også anvendes til at fastsætte nærmere
regler om ikrafttrædelsen af påbud og de restriktioner og
forbud, som er fastsat på baggrund af påbuddet. Der vil
eksempelvis kunne fastsættes regler om, at påbuddet træder
i kraft ved eller nogle dage efter kommunalbestyrelsens
henholdsvis regionsrådets modtagelse af forbuddet, ligesom
der vil kunne fastsættes regler om, at de restriktioner og
forbud, der fastsættes af kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet træder i kraft ved offentliggørelse på kommu‐
nens hjemmeside.
Regler herom foreslås at blive udstedt af sundheds- og
ældreministeren efter forhandling med den relevante ressort‐
minister.
Til § 32
Efter § 6 a i epidemiloven kan sundheds- og ældreministe‐
ren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, fastsætte
regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for ad‐
gangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige
institutioner og idrætsanlæg, legepladser og lignende facili‐
teter, der frembyder smittefare.
Bemyndigelsen er udmøntet bl.a. ved bekendtgørelse om
forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og re‐
striktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med hånd‐
tering af covid-19, med senere ændringer.
Bekendtgørelsen har løbende været anvendt til at fastsætte
regler om restriktioner for og forbud mod adgangen til og
brugen af offentlige kultur- og fritidsinstitutioner m.v., her‐
under regler om lukning, krav til indretning af lokaler m.v.
Med
§ 32, 1. pkt.,
foreslås det, at vedkommende minister
efter forhandling med sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs
eller udendørs offentlige institutioner og faciliteter.
Bestemmelsen svarer til dele af den gældende bestemmel‐
se i epidemilovens § 6 a og skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 31, idet muligheden for at bringe bestem‐
melserne i anvendelse dog er forskellige. Hvor Styrelsen for
Patientsikkerhed efter den foreslåede § 31 efter en konkret
vurdering vil kunne udstede påbud om at fastsætte restriktio‐
ner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af inden‐
dørs eller udendørs offentlige institutioner og faciliteter, vil
der med den foreslåede § 32, ved bekendtgørelse af den
ansvarlige minister kunne fastsættes regler for hele eller dele
af landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige institutio‐
ner og faciliteter.
Med bestemmelsen vil vedkommende minister således få
bemyndigelse til efter forhandling med sundheds- og ældre‐
ministeren at fastsætte regler for hele eller dele af landet om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af indendørs eller udendørs offentlige institutioner og facili‐
teter. Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for
de samme typer af offentlige institutioner og faciliteter, som
Styrelsen for Patientsikkerhed konkret vil kunne fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af efter den foreslåede § 31. Der vil derudover i medfør
af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler, som
omfatter folkekirkens institutioner og faciliteter.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter den foreslåede
bestemmelse, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. det
foreslåede § 23, stk. 1. Den foreslåede § 31 gælder derimod
også for alment farlige sygdomme, som ikke samtidigt er
samfundskritiske. Med bestemmelsen sikres det, at generelle
regler, som kan have betydning for hele eller dele af landet
og således for en betydelig del af samfundet, alene kan
fastsættes i de tilfælde, hvor en sygdom, som samtidigt er
alment farligt, medfører eller risikerer at medføre alvorlige
forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Der kan således
ikke udstedes generelle regler på området for sygdomme,
som alene er alment farlige. Bestemmelsen sikrer ligeledes,
at vidtgående regler udstedes på baggrund af en politisk
vurdering fra den ansvarlige minister for det pågældende
område.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for
hele eller dele af landet. Det betyder, at der kan udstedes
regler, som gælder for hele landet, eller som geografisk er
afgrænset til f.eks. udvalgte regioner eller kommuner. Der
vil ud fra et proportionalitets- og mindstemiddelsprincip, jf.
det foreslåede § 23, stk. 3, skulle foretages en vurdering af,
om det er tilstrækkeligt at fastsætte regler for en geografisk
mindre del af landet frem for hele landet.
Regler vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes med
en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af de pågældende institutioner og faciliteter. Det gælder
f.eks. indendørs lokaler, herunder bl.a. biblioteker, svømme‐
haller, svømmehaller og folkekirkens kirkebygninger, men
også udendørs lokaliteter, f.eks. idrætsanlæg, legepladser og
lignende faciliteter, som kan være forbundet med smittefare,
herunder eksempelvis udendørs fitnessanlæg, hvor brugerne
rører ved de samme redskaber.
Der vil ikke efter bestemmelsen kunne fastsættes restrik‐
tioner for eller forbud mod adgangen til offentlige parker,
veje, pladser m.v. Det vil således ikke i medfør af bestem‐
melsen være muligt at forbyde adgang til eksempelvis Kon‐
gens Have eller Rådhuspladsen i København eller Universi‐
tetsparken i Aarhus, ligesom bestemmelsen ikke vil give
adgang til at fastsætte restriktioner for, hvor mange personer
der må befinde sig på en gågade ad gangen. Politiet vil
derimod under visse betingelser kunne nedlægge et forbud
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0146.png
146
mod ophold sådanne steder efter regler udstedt i medfør af
den foreslåede § 25.
Der vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes
regler om restriktioner for og forbud mod adgangen til og
brugen af institutionerne, faciliteterne m.v.
Regler om at fastsætte restriktioner eller forbud vil bl.a.
kunne omhandle offentlighedens adgang, herunder for besø‐
gende, brugere m.v., til de omfattede offentlige institutioner
og faciliteter. Der vil f.eks. kunne fastsættes restriktioner
for antallet af besøgende, bruger m.v., herunder at der kun
er adgang for et bestemt antal personer ad gangen de pågæl‐
dende steder eller krav om at adgangen kun kan foregå i et
bestemt tidsrum eller ske på en bestemt måde.
Restriktioner vil desuden kunne omfatte betingelser for
adgangen til og brugen af, herunder ophold op færden på,
institutionerne, f.eks. krav om anvendelse af mundbind eller
andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag.
Restriktioner og forbud efter bestemmelsen vil også kunne
omfatte ansatte. Der vil imidlertid ikke efter bestemmelsen
kunne fastsættes forbud mod adgangen til institutionerne og
faciliteterne for ansatte eller andre personer, som indfinder
sig på de pågældende institutioner, f.eks. for at levere varer
eller serviceydelser, eller i øvrigt befinder sig på instituti‐
onen af tjenestemæssige årsager. Der vil derimod kunne
fastsættes restriktioner for denne gruppes adgang, f.eks. krav
om anvendelse af anvendelse af mundbind.
Det foreslås, at reglerne kan fastsættes af vedkommende
minister efter forhandling med sundheds- og ældreministe‐
ren.
Det betyder, at bemyndigelsen vil kunne udmøntes af den
ansvarlige minister for det pågældende område, og at denne
minister skal have drøftet et udkast til bekendtgørelsen med
sundheds- og ældreministeren, inden der fastsættes regler
efter bemyndigelsen. Det bemærkes, at sundheds- og ældre‐
ministeren afhængigt af området også vil kunne udmønte
bemyndigelsesbestemmelsen som den ansvarlige minister
for området. I et sådant tilfælde forudsættes ingen forhand‐
ling.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede
§ 32, 2. pkt.,
kan regler fastsat i med‐
før af 1. pkt. fravige anden lovgivning.
Bestemmelsen betyder, at de regler, som vedkommende
minister fastsætter efter forhandling med sundheds- og æl‐
dreministeren om forbud mod eller restriktioner for adgan‐
gen til institutioner og faciliteter, kan fravige rettigheder
eller pligter, som borgere og myndighederne måtte have
efter anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af anden
lovgivning.
Til § 33
Efter § 22, stk. 1, i den gældende epidemilov kan Sund‐
heds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme syg‐
domme og andre overførbare sygdomme, efter forhandling
med vedkommende minister fastsætte regler om private
og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners
og andre institutioners forhold, herunder om midlertidig
lukning. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan sådanne regler
udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte
smitsomme og andre overførbare sygdomme, der kan inde‐
bære en særlig risiko ved udbredelse de pågældende steder.
Den foreslåede § 33 svarer med en række væsentlige æn‐
dringer til den gældende § 22.
Bestemmelsen kan finde anvendelse for at forebygge eller
inddæmme udbredelsen af alment farlige og samfundskriti‐
ske sygdomme, jf. de foreslåede § 23, stk. 1 og 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed gives med den foreslåe‐
de bestemmelse kompetence til at udstede påbud om, at
der skal fastsættes restriktioner for eller forbud mod ad‐
gangen til eller brugen af offentlige og private dagtilbud,
skoler og andre uddannelsesinstitutioner, frem for at sund‐
heds- og ældreministeren via bekendtgørelse udsteder reg‐
ler herom. For statslige institutioner er kompetencen dog
hos vedkommende minister. Der foreslås dog samtidigt,
at vedkommende minister ved samfundskritiske sygdomme
kan udstede regler for hele eller dele af landet, jf. den fore‐
slåede § 34.
Det foreslås med
§ 33, stk. 1,
at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan påbyde kommunalbestyrelsen for en bestemt
periode at fastsætte restriktioner for eller forbud mod ad‐
gangen til eller brugen af kommunale dagtilbud, skoler og
andre uddannelsesinstitutioner og private alternativer dertil
beliggende i den pågældende kommune.
Styrelsen for Patientsikkerheds påbud vil efter bestem‐
melsen skulle rettes mod kommunalbestyrelsen, der som
adressat for påbuddet herefter vil skulle implementere på‐
buddet. Det betyder, at det vil være kommunalbestyrelsen,
der vil skulle udarbejde restriktioner eller fastsætte et forbud
i overensstemmelse med påbuddet for de uddannelsesinstitu‐
tioner m.v., som et påbud omhandler, og som er beliggende i
kommunen.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes påbud, hvor‐
efter kommunalbestyrelsen skal fastsætte restriktioner for
eller forbud mod adgangen til eller brugen af ethvert kom‐
munalt dagtilbud og enhver kommunalskole eller anden ud‐
dannelsesinstitution. Det gælder bl.a. kommunale daginsti‐
tutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger, folkeskoler, ung‐
domsskoler m.v. Det følger også af den foreslåede bestem‐
melse, at private alternativer til de kommunale uddannelses‐
institutioner vil være omfattet af de kommunalt fastsatte
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0147.png
147
restriktioner. Det vil eksempelvis gælde privatinstitutioner
efter dagtilbudsloven, fri- og privatskoler og efterskoler.
Et påbud om at fastsætte restriktioner eller forbud vil kun‐
ne omfatte hele institutionen eller dele af institutionen, her‐
under eksempelvis afdelinger af institutionen m.v., på bag‐
grund af en geografisk eller uddannelsesmæssig afgræns‐
ning. Forbud og restriktioner vil således kunne fastsættes for
dele af institutionen, således at visse brugere stadig kan op‐
holde sig på institutionen. Det kan f.eks. være tilfælde med
skoler med kostafdelinger eller lignende, hvor der kan være
børn og unge, der ikke har mulighed for at tage hjem til de‐
res forældrene, f.eks. fordi forældrene har ophold i udlandet
eller på grund af forholdene i hjemmet. Det kan f.eks. også
være grupper af elever, der ud fra deres personlige forhold
fortsat bør følge undervisning på institutionen af hensyn til
f.eks. særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssi‐
ge behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet, eller
som skal gennemføre særlige uddannelser ift. samfundskriti‐
ske funktioner eller lignende.
Tilsvarende vil det kunne være tilfældet med institutioner,
hvor der f.eks. både er en grundskoleafdeling og en gym‐
nasieafdeling, hvis der ikke er behov for, at restriktioner
omfatter hele institutionen. Hvis en sådan institution er om‐
fattet af et påbud efter det forslående § 33, stk. 1, men ikke
§ 33, stk. 4, vil institutionen i dialog med Styrelsen for
Patientsikkerhed skulle afklare den konkrete udformning af
restriktionerne.
Et påbud efter bestemmelsen vil kunne omfatte restriktio‐
ner for og forbud mod adgangen til og brugen af de omfatte‐
de uddannelsesinstitutioner m.v.
Et påbud om at fastsætte restriktioner vil bl.a. kunne om‐
handle restriktioner for adgangen til bestemte uddannelses‐
institutioner, f.eks. folkeskoler og fri- og privatskoler. Der
vil også kunne udstedes påbud om, at det skal sikres, at
der kun er adgang for et bestemt antal personer, herunder
elever og studerende, ad gangen de pågældende steder, og
restriktioner, som begrænser antallet af elever eller klasse-
og holdstørrelser med henblik på at sikre, at eleverne kan
holde passende afstand mellem hinanden. Restriktioner vil
også kunne omfatte betingelser for adgangen til eller brugen
af institutionerne, herunder ophold og færden på de pågæl‐
dende institutioner, f.eks. krav om anvendelse af mundbind
eller andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag. Det kan
særligt være relevant for institutioner med større elever, eller
hvor nogle af institutionens elever har særlige sociale, pæda‐
gogiske eller behandlingsmæssige behov.
Der vil ligeledes kunne fastsættes restriktioner for og for‐
bud mod adgang for besøgende til eleverne, de studerende
m.v.
Et påbud efter bestemmelsen vil også kunne omfatte an‐
satte på uddannelsesinstitutionerne. Det forudsættes imidler‐
tid, at der ikke efter bestemmelsen vil kunne fastsættes
forbud mod adgangen til uddannelsesinstitutionerne for an‐
satte eller andre personer, som i øvrigt indfinder sig på
de pågældende institutioner, for f.eks. at levere varer eller
serviceydelser, eller i øvrigt befinder sig på institutionen af
tjenestemæssige årsager. Der vil derimod kunne fastsættes
restriktioner for disse personers adgang, ophold og færden,
f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Restriktioner eller forbud fastsat i medfør at bestemmel‐
sen er således ikke til hinder for, at medarbejderne fortsat
møder på arbejde, uanset at brugerne, eleverne m.v. ikke har
mulighed for fremmøde.
Et påbud vil kunne vedrøre én eller flere konkrete uddan‐
nelsesinstitutioner, ligesom et påbud vil kunne vedrøre én
eller flere typer af uddannelsesinstitutioner. Et påbud vil
eksempelvis kunne rettes mod samtlige folkeskoler, privat‐
skoler eller fritidshjem i en kommune, hvis det på baggrund
af eksempelvis smittetal, risiko for udbredelse m.v. er nød‐
vendigt.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at
der fastsættes restriktioner for en bestemt periode. Det bety‐
der, at de restriktioner, som Styrelsen for Patientsikkerhed
påbyder, skal fastsættes for en nærmere tidsafgrænset perio‐
de, som styrelsen fastsætter i forbindelse med fastsættelse af
restriktionerne eller ved udstedelse af påbuddet. Varigheden
af påbuddet vil afhænge af en konkret vurdering af de kon‐
krete omstændigheder, der begrunder påbuddet, herunder
eksempelvis sygdommens karakter, risiko for smitte og den
pågældende institution. Påbuddet skal være så kortvarigt
som muligt og ophæves, når det ikke længere er grundlag
for afspærring af området, jf. herved også det foreslåede §
23, stk. 3.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin‐
delse med udstedelse af et påbud så vidt muligt indleder
en dialog med den pågældende kommunalbestyrelse, som
har det stedlige og lokale kendskab, og på den baggrund
giver anvisninger og anbefalinger om den nærmere imple‐
mentering af påbuddet, herunder restriktionernes omfang,
varighed m.v. En sådan dialog vil kunne undlades, såfremt
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at et påbud har ha‐
stende karakter.
Med det foreslåede
§ 33, stk. 2,
foreslås det, at Styrelsen
for Patientsikkerhed kan påbyde regionsrådet for en bestemt
periode at fastsætte restriktioner for eller forbud mod ad‐
gangen til eller brugen af regionale uddannelsesinstitutioner
beliggende i den pågældende region.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
mulighed for at påbyde regionsrådet, at der for en bestemt
periode fastsættes restriktioner for eller forbud mod brugen
af eller adgang til eller restriktioner for regionale uddan‐
nelsesinstitutioner i den pågældende region. Et påbud til
regionsrådet vil kunne gælde for de skoler og uddannelses‐
institutioner, som regionsrådet efter lov om folkeskolen og
lov om specialundervisning for voksne skal drive, jf. herved
også regionslovens § 5, stk. 1, nr. 4, litra a og b. Det gælder
lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud og
undervisningstilbud for personer, som har tale-, høre- eller
synsvanskeligheder
Styrelsen for Patientsikkerheds påbud, vil efter bestem‐
melsen skulle rettes mod regionsrådet, der som adressat for
påbuddet herefter vil skulle implementere påbuddet. Det be‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0148.png
148
tyder, at det vil være regionsrådet, der vil skulle udarbejde
restriktioner eller fastsætte et forbud i overensstemmelse
med påbuddet for de uddannelsesinstitutioner m.v., som et
påbud omhandler, og som er beliggende i regionen.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin‐
delse med et sådant påbud indleder en dialog med regions‐
rådet, som har det stedlige og lokale kendskab, og på den
baggrund giver anvisninger og anbefalinger om den nærme‐
re implementering af påbuddet, herunder restriktionernes
omfang, varighed m.v.
Et påbud om forbud eller restriktioner vil kunne omfatte
både hele uddannelsesinstitutionen eller dele deraf, herunder
eksempelvis afdelinger af institutionen m.v., på baggrund af
en geografisk eller uddannelsesmæssig afgrænsning. Forbud
og restriktioner vil således kunne fastsættes for dele af insti‐
tutionen, således at visse brugere stadig kan opholde sig på
institutionen.
Et påbud efter bestemmelsen vil kunne omfatte restriktio‐
ner for og forbud mod adgangen til og brugen af de omfatte‐
de uddannelsesinstitutioner m.v.
Et påbud om at fastsætte restriktioner vil bl.a. kunne om‐
handle restriktioner for adgang til bestemte uddannelsesin‐
stitutioner. Der vil også kunne udstedes påbud om, at det
skal sikres, at der kun er adgang for et bestemt antal person‐
er, herunder elever og studerende, ad gangen de pågældende
steder, og restriktioner, som begrænser antallet af elever
eller klasse- og holdstørrelser med henblik på at sikre, at
eleverne kan holde passende afstand mellem hinanden. Re‐
striktioner vil også kunne omfatte betingelser for brugen af
institutionerne, herunder ophold og færden på de pågælden‐
de steder institutioner, f.eks. krav om anvendelse af mund‐
bind eller andre hygiejnetiltag.
Der vil ligeledes kunne fastsættes restriktioner for og for‐
bud mod adgang for besøgende til eleverne, de studerende
m.v.
Et påbud efter bestemmelsen vil også kunne omfatte an‐
satte på uddannelsesinstitutionerne. Det forudsættes imidler‐
tid, at der ikke efter bestemmelsen vil kunne fastsættes
forbud mod adgangen til uddannelsesinstitutionerne for an‐
satte eller andre personer, som i øvrigt indfinder sig på
de pågældende institutioner, for f.eks. at levere varer eller
serviceydelser, eller i øvrigt befinder sig på institutionen af
tjenestemæssige årsager. Der vil derimod kunne fastsættes
restriktioner for disse personers adgang, ophold og færden,
f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Et forbud eller restriktioner fastsat i medfør at bestemmel‐
sen er således ikke til hinder for, at medarbejderne fortsat
møder på arbejde, uanset at brugerne, eleverne m.v. ikke har
mulighed for fremmøde.
Et påbud vil kunne vedrøre én eller flere konkrete uddan‐
nelsesinstitutioner, ligesom et påbud vil kunne vedrøre én
eller flere typer af uddannelsesinstitutioner. Et påbud vil ek‐
sempelvis kunne rettes mod samtlige specialundervisnings‐
tilbud i en region, hvis det på baggrund af eksempelvis
smittetal, risiko for udbredelse m.v. er nødvendigt.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at
der fastsættes restriktioner for en bestemt periode. Det bety‐
der, at de restriktioner, som Styrelsen for Patientsikkerhed
påbyder, skal fastsættes for en nærmere tidsafgrænset perio‐
de, som styrelsen fastsætter i forbindelse med fastsættelse af
restriktionerne eller ved udstedelse af påbuddet. Varigheden
af påbuddet vil afhænge af en konkret vurdering af de kon‐
krete omstændigheder, der begrunder påbuddet, herunder
eksempelvis sygdommens karakter, risiko for smitte og den
pågældende institution. Påbuddet skal være så kortvarigt
som muligt og ophæves, når det ikke længere er grundlag
for afspærring af området, jf. herved også det foreslåede §
23, stk. 3.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin‐
delse med udstedelse af et påbud så vidt muligt indleder
en dialog med det pågældende regionsråd, som har det sted‐
lige og lokale kendskab, og på den baggrund giver anvis‐
ninger og anbefalinger om den nærmere implementering af
påbuddet, herunder restriktionernes omfang, varighed m.v.
En sådan dialog vil kunne undlades, såfremt Styrelsen for
Patientsikkerhed vurderer, at et påbud har hastende karakter.
Med
§ 33, stk. 3,
foreslås det, at vedkommende minister
efter rådgivning fra Epidemikommissionen for en bestemt
periode kan fastsætte restriktioner for eller forbud mod ad‐
gangen til eller brugen af statslige dagtilbud, skoler og andre
uddannelsesinstitutioner, som den pågældende minister har
driftsansvaret for.
Til forskel fra de kommunale og regionale uddannelsesin‐
stitutioner, jf. de foreslåede stk. 1 og 2, foreslås det med
bestemmelsen, at restriktioner for eller forbud modadgangen
til eller brugen af statslige institutioner og faciliteter fast‐
sættes af den minister, som har ansvaret for driften m.v.
for den pågældende institution. Der kan efter bestemmelsen
alene fastsættes restriktioner for de statslige institutioner,
som hører under det pågældende ministerium, f.eks. hvor
der er instruktionsbeføjelser, et over- og underordnelsesfor‐
hold og en tilsynsforpligtelse. Børne- og undervisningsmini‐
steren vil således ikke efter bestemmelsen kunne fastsætte
restriktioner for konkrete gymnasier, uagtet at dette områ‐
de reguleringsmæssigt henhører under børne- og undervis‐
ningsministeren, med mindre det pågældende gymnasium er
statslig og hører under Børne- og Undervisningsministeriet
som f.eks. Sorø Akademi Skole. Som andet eksempel på ud‐
dannelsesinstitutioner, som omfattes af bestemmelsen, kan
bl.a. på Kulturministeriets område nævnes Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium og Den Danske Scenekunst‐
skole. Som eksempel kan også nævnes dagtilbud og andre
uddannelsesinstitutioner under udlændinge- og integrations‐
ministerens driftsansvar, herunder dagtilbud og andre ud‐
dannelsesinstitutioner, hvortil udlændinge er tilknyttet.
Der henvises dog til den foreslåede § 34, hvor
vedkommende minister ved samfundskritiske sygdomme
kan fastsætte regler for hele eller dele af landet.
Det foreslås, at vedkommende minister alene kan fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af disse konkrete statslige institutioner efter rådgivning fra
Epidemikommissionen.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0149.png
149
Restriktioner eller forbud vil kunne omfatte hele uddan‐
nelsesinstitutionen eller dele af institutionen, herunder ek‐
sempelvis afdelinger af institutionen m.v., på baggrund af
en geografisk eller uddannelsesmæssig afgrænsning. Forbud
og restriktioner vil således kunne fastsættes for dele af ud‐
dannelsesinstitutionen, således at visse elever, studerende
og brugere stadig kan opholde sig på uddannelsesinstitutio‐
nen. Det kan f.eks. være tilfælde med skoler med kostafde‐
linger eller lignende, hvor der kan være børn og unge, der
ikke har mulighed for at tage hjem til deres forældrene,
f.eks. fordi forældrene har ophold i udlandet eller på grund
af forholdene i hjemmet. Det kan f.eks. også være grupper
af elever, der ud fra deres personlige forhold fortsat bør
følge undervisning på institutionen af hensyn til f.eks. sær‐
lige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov,
herunder begrundet i forholdene i hjemmet, eller som skal
gennemføre særlige uddannelser ift. samfundskritiske funk‐
tioner eller lignende.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes restriktioner
for og forbud mod adgangen til og brugen af uddannelsesin‐
stitutionerne.
Restriktioner vil bl.a. kunne omhandle restriktioner for
antallet af besøgende, herunder at der kun er adgang for
et bestemt antal personer ad gangen på de pågældende in‐
stitutioner. Der vil også kunne udstedes påbud om, at det
skal sikres, at der kun er adgang for et bestemt antal per‐
soner, herunder børn, elever og studerende, ad gangen de
pågældende steder, og restriktioner, som begrænser antallet
af elever eller klasser med henblik på at sikre, at eleverne
kan holde passende afstand mellem hinanden. Restriktioner
vil også kunne omfatte betingelser for adgangen til eller
brugen af institutionerne, herunder ophold og færden på,
de pågældende institutioner, f.eks. krav om anvendelse af
mundbind eller andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag.
Der vil ligeledes kunne fastsættes restriktioner for og for‐
bud mod adgang for besøgende til eleverne, de studerende
m.v.
Et forbud efter bestemmelsen vil ikke kunne omfatte an‐
satte eller andre personer, som indfinder sig på de pågælden‐
de institutioner, for f.eks. at levere varer eller serviceydelser,
eller i øvrigt befinder sig på institutionen af tjenestemæssige
årsager. Der vil derimod kunne fastsættes restriktioner for
disse personers adgang, ophold og færden, f.eks. krav om
anvendelse af mundbind.
Restriktioner og forbud vil kunne vedrøre én eller typer
af statslige institutioner under det pågældende ministerium
afhængigt af eksempelvis smittetal, risiko for udbredelse
m.v. Restriktioner og forbud vil kunne omfatte indendørs
fællesarealer og udearealer, som ligger på institutionens om‐
råde.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse,
at der fastsættes restriktioner for en bestemt periode. Det
betyder, at de restriktioner, der fastsættes, skal være af en
nærmere tidsafgrænset periode. Varigheden heraf vil bero på
en konkret vurdering af de omstændigheder, der begrunder
fastsættelsen, herunder eksempelvis sygdommens karakter,
risiko for smitte og indretningen af den pågældende institu‐
tion. Restriktioner vil skulle være så kortvarige som muligt
og ophæves, når det ikke længere er grundlag for at opret‐
holde disse jf. herved også det foreslåede § 23, stk. 3.
Med
§ 33, stk. 4,
foreslås det, at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan påbyde en konkret uddannelsesinstitution, som
ikke er omfattet af stk. 1-3, for en bestemt periode at fast‐
sætte restriktioner for eller forbud adgangen til eller brugen
af uddannelsesinstitutionen.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Patientsikkerhed få
kompetence til at træffe afgørelse over for konkrete uddan‐
nelsesinstitutioner om for en bestemt periode at fastsætte
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af uddannelsesinstitutionen.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil efter bestemmelsen kun‐
ne udstede et sådant påbud til de uddannelsesinstitutioner,
som ikke er omfattet af de foreslåede stk. 1-3, og som hver‐
ken kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller vedkommende
minister kan fastsætte restriktioner for.
Det vil bl.a. gælde ungdomsuddannelsesinstitutioner, her‐
under bl.a. institutioner for forberedende grunduddannelse,
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
og private institutioner for gymnasiale uddannelser, men og‐
så selvejende videregående uddannelsesinstitutioner, f.eks.
universiteter og professionshøjskoler samt enhver anden
konkret uddannelsesinstitution. Der vil kunne udstedes på‐
bud uanset ejerforhold og -struktur. Det bemærkes, at priva‐
te institutioner for gymnasiale uddannelser kan være kom‐
bineret med f.eks. en privat grundskole. Er der udstedt et
påbud efter den foreslåede § 33, stk. 1, men ikke efter det
foreslåede stk. 3, vil institutionen i dialog med Styrelsen for
Patientsikkerhed skulle afklare den konkrete udformning af
restriktionerne.
Omfanget, indholdet m.v. af de restriktioner og forbud,
der kan fastsættes efter bestemmelsen, svarer til de restrikti‐
oner og forbud, der kan fastættes efter stk. 1-3.
Med
§ 33, stk. 5,
foreslås det, at restriktioner og forbud,
der fastsættes efter stk. 1-4 kan fravige anden lovgivning.
Bestemmelsen vil betyde, at de restriktioner, som fastsæt‐
tes på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds påbud
eller af vedkommende minister, vil kunne medføre, at rettig‐
heder og pligter, som er fastsat i anden lovgivning fraviges,
og som ellers ville give besøgende ret til at få adgang til
eller bruge institutionen.
Det er ikke en betingelse for, at der kan ske fravigelse af
rettigheder eller pligter, at de pågældende rettigheder eller
pligter adresseres i forbindelse med fastsættelsen af de på‐
gældende restriktioner, herunder i påbuddet fra Styrelsen for
Patientsikkerhed. Fravigelse af de pågældende rettigheder
eller pligter kan således være en umiddelbar følgevirkning
og af en fastsat restriktion, f.eks. forbud mod adgang til
en folkeskole, der gør at en kommunalbestyrelse ikke kan
levere denne ydelser til borgere i den pågældende kommune
i en afgrænset periode.
Med
§ 33, stk. 6, 1. pkt.,
foreslås det, at sundheds- og æl‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0150.png
150
dreministeren efter forhandling med vedkommende minister
kan fastsætte nærmere regler om Styrelsen for Patientsikker‐
heds adgang til at udstede påbud efter stk. 1, 2 og 4, om
offentliggørelse af disse påbud og de restriktioner og forbud,
som er fastsat på baggrund af påbuddet, og om tidspunktet
for disses ikrafttræden
Efter bestemmelsen vil sundheds- og ældreministeren ef‐
ter forhandling med vedkommende minister kunne fastsætte
nærmere regler om Styrelsen for Patientsikkerheds påbud
efter stk. 1, 2 og 4.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere
regler om indholdet af et forbud, regler om pligter som et
påbud medfører kommunalbestyrelsen og regionsrådet, samt
efter behov regler som nærmere præciserer, hvortil et påbud
for forskellige uddannelsesinstitutioner vil skulle rettes, og
hvilke institutioner et påbud vil kunne omfatte.
Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler, som nærmere
beskriver, om et påbud, som skal vedrøre bestemte typer af
institutioner, vil skulle rettes til kommunalbestyrelsen eller
til regionsrådet. Dette vil kunne afhænge af organisations‐
formen, tilknytning m.v.
Der vil endvidere efter bestemmelsen kunne fastsættes
regler om offentliggørelse af disse påbud og de restriktioner
og forbud, som er fastsat på baggrund af påbuddet.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærme‐
re regler om pligten til for kommunalbestyrelsen og regions‐
rådet til at offentliggøre påbud fra Styrelsen for Patientsik‐
kerhed og de restriktioner eller forbud, som kommunalbe‐
styrelsen henholdsvis regionsrådet fastsætter på baggrund af
påbuddet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om,
hvorledes et sådant påbud m.v. skal offentliggøres, herunder
eksempelvis på kommunens eller regionens hjemmeside.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
nærmere regler om ikrafttrædelsen af påbud og de restriktio‐
ner og forbud, som er fastsat på baggrund af påbuddet. Der
vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at påbuddet træ‐
der i kraft ved eller nogle dage efter kommunalbestyrelsens
henholdsvis regionsrådets modtagelse af forbuddet, ligesom
der vil kunne fastsættes regler om, at de restriktioner og
forbud, der fastsættes af kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet træder i kraft ved offentliggørelse på kommu‐
nens hjemmeside.
Regler herom foreslås at blive udstedt af sundheds- og
ældreministeren efter forhandling med den relevante ressort‐
minister, f.eks. børne- og undervisningsministeren.
Efter
§ 32, stk. 6, 2. pkt.,
kan regler fastsat i medfør af 1.
pkt. fravige anden lovgivning.
Det betyder, at der i de regler, der fastsættes efter forhand‐
ling med den relevante ressortminister om forbud mod eller
restriktioner for adgangen til institutioner, kan fastsættes
regler, der fraviger rettigheder eller pligter, som borgere
og myndighederne måtte have efter anden lovgivning eller
regler fastsat i medfør af anden lovgivning.
Med
§ 32, stk. 7,
foreslås det, at børne- og undervisnings‐
ministeren kan fastsætte regler om nødpasning for brugere
af dagtilbud og skoler m.v. omfattet af påbud efter stk. 1.
Efter bestemmelsen vil børne- og undervisningsministeren
kunne fastsætte regler om nødpasning for brugere af dagtil‐
bud og skoler m.v., herunder f.eks. folkeskoler og fri- og
privatskaler med skolefritidsordninger, som er omfattet af
påbud efter stk. 1.
Reglerne vil kunne omfatte etablering og drift af tilbud
om nødpasning, der etableres for afgrænsede grupper af
børn og unge, der ellers ville have brugt tilbud efter dag‐
tilbudsloven eller anden lovgivning om pasningsordninger
som f.eks. skolefritidsordninger og tilsvarende.
Der vil kunne fastsættes regler om størrelse med hensyn
til antal brugere af sådanne tilbud, herunder om særlige
foranstaltninger sådanne brugere og deres forældre skal iagt‐
tage som forudsætning for brugen af tilbuddet om nødpas‐
ning. Det kan være begrænsninger i forhold til rejser, trans‐
port eller lignende.
Der vil også kunne fastsættes regler om kriterier for opta‐
gelse i sådanne tilbud om nødpasning, f.eks. regler om, at
det primært er børn og unge, der har særlige sociale, pæda‐
gogiske eller behandlingsmæssige behov, der kan optages
i sådanne tilbud, herunder tilfælde, hvor fortsat adgang til
tilbud er begrundet i barnets eller den unges forhold, f.eks.
forholdene i hjemmet.
Der vil også kunne være tale om opretholdelse af tilbud
for små grupper af børn, der har særlige behov af de nævn‐
te grunde. Der vil desuden kunne være tale om optagelse
af børn i tilbud om nødpasning begrundet i forældrenes
forhold. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældrene vare‐
tager funktioner i f.eks. sundhedssystemet, transport- og for‐
syningsvirksomhedere eller andre kritiske og vigtige sam‐
fundsfunktioner i den givne situation.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler vedrørende til‐
rettelæggelse og organisering af aktiviteterne i sådanne til‐
bud. Det vil eksempelvis gælde fastsættelse af regler med
henblik på at sikre, at tilbuddenes brugere har mulighed
for at holde afstand til hinanden. Der vil desuden kunne fast‐
sættes regler om, at tilbuddene kan etableres i lokaler, der
ikke normalt anvendes til dagtilbud m.v. Det kan f.eks. være
lokaler på folkeskoler, kultur- og fritidsinstitutioner, der er
lukket som følge af påbud herom, men hvor sundhedsmyn‐
dighederne vurderer, at der ikke er problemer i, at lokalerne
bruges til formålet.
Til § 34
Efter § 22, stk. 1, i den gældende epidemilov kan sund‐
heds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme syg‐
domme og andre overførbare sygdomme, efter forhandling
med vedkommende minister fastsætte regler om private
og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners
og andre institutioners forhold, herunder om midlertidig
lukning. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan sådanne regler
udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0151.png
151
smitsomme og andre overførbare sygdomme, der kan inde‐
bære en særlig risiko ved udbredelse de pågældende steder.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan sundheds- og ældremini‐
steren efter forhandling med vedkommende minister fast‐
sætte regler om særlige foranstaltninger, herunder nødpas‐
ning, i situationer omfattet af stk. 1.
Bemyndigelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse nr.
2053 af 18. december 2020 om lukning og genåbning samt
andre særlige restriktioner for skoler og uddannelsesinstitu‐
tioner m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19.
I bekendtgørelsens §§ 1-3 er der fastsat regler om lukning
af private og offentlige skoler og uddannelsesinstitutioner på
Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder også
regler om undtagelser til lukning.
I bekendtgørelsens §§ 8 og 9 er der fastsat regler om
lukning af folkehøjskoler og videregående uddannelsesinsti‐
tutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Kul‐
turministeriets områder, mens § 10 indeholder regler om
lukning af sprogcentre på Udlændinge- og Integrationsmini‐
steriets område.
Med
§ 34, 1. pkt.,
foreslås det, at vedkommende minister
efter forhandling med sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte regler for hele eller dele af landet for eller forbud
mod adgangen til eller brugen af offentlige og private dagtil‐
bud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner og regler om
nødpasning.
Det vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for
ethvert offentligt og privat dagtilbud og enhver offentlig og
privat uddannelsesinstitution, eksempelvis kommunale dag‐
institutioner, privatinstitutioner efter dagtilbudsloven, folke‐
skoler, privatskoler, friskoler, efterskoler, gymnasier og an‐
dre ungdomsuddannelser samt folkehøjskoler, universiteter
og andre videregående uddannelsesinstitutioner.
Bestemmelsen svarer til dele af den gældende bestemmel‐
se i epidemilovens § 22 og skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 33, idet muligheden for at bringe bestem‐
melserne i anvendelse dog er forskellige. Hvor Styrelsen for
Patientsikkerhed efter den foreslåede § 33 efter en konkret
vurdering vil kunne udstede påbud om at fastsætte restrik‐
tioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
bestemte institutioner, vil der med den foreslåede § 34 ved
bekendtgørelse kunne fastsættes regler for hele eller dele af
landet om restriktioner eller forbud mod adgangen til eller
brugen af de pågældende uddannelsesinstitutioner og regler
om nødpasning.
Med bestemmelsen vil vedkommende minister således få
bemyndigelse til efter forhandling med sundheds- og ældre‐
ministeren at fastsætte regler for hele eller dele af landet
for en bestemt periode om restriktioner for eller forbud mod
adgangen til eller brugen af de pågældende offentlige og
private uddannelsesinstitutioner m.v.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter den foreslåede
bestemmelse, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. det
foreslåede § 23, stk. 1. Den foreslåede § 33 gælder derimod
også for alment farlige sygdomme, som ikke samtidigt er
samfundskritiske. Med bestemmelsen sikres det, at generelle
regler, som kan have betydning for hele eller dele af landet
og således for en betydelig del af samfundet, alene kan
fastsættes i de tilfælde, hvor en sygdom, som samtidigt er
alment farligt, medfører eller risikerer at medføre alvorlige
forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Der kan således
ikke udstedes generelle regler på området for sygdomme,
som alene er alment farlige. Bestemmelsen sikrer ligeledes,
at vidtgående regler udstedes på baggrund af en politisk
vurdering fra den ansvarlige minister for det pågældende
område.
Der kan vil bestemmelsen kunne fastsættes regler for he‐
le eller dele af landet. Det betyder, at der kan udstedes
regler, som gælder for hele landet, eller som geografisk er
afgrænset til f.eks. udvalgte regioner eller kommuner. Der
vil ud fra et proportionalitets- og mindstemiddelsprincip, jf.
det foreslåede § 23, stk. 3, skulle foretages en vurdering af,
om det er tilstrækkeligt at fastsætte regler for en geografisk
mindre del af landet frem for hele landet.
Regler vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes med
en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Der vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes
regler om restriktioner for eller forbud mod adgangen til el‐
ler brugen af uddannelsesinstitutionerne såvel som et forbud
herimod.
Regler om at fastsætte restriktioner vil bl.a. kunne om‐
handle restriktioner for antallet af personer ad gangen på
de pågældende institutioner, herunder begrænsninger i antal‐
let af elever og studerende eller klasse- og holdstørrelser
med henblik på at sikre, at elever og studerende kan holde
passende afstand mellem hinanden. Restriktioner vil også
kunne omfatte betingelser for adgangen til eller brugen af
institutionerne, herunder ophold og færden på, de pågælden‐
de institutioner, f.eks. krav om anvendelse af mundbind eller
andre smitteforebyggende og hygiejnetiltag. Der vil også
kunne fastsættes regler om, at institutionen skal indrettes på
en bestemt måde, så det sikres, at der holdes behørig afstand
til andre på institutionen.
Der vil ligeledes kunne fastsættes restriktioner for og for‐
bud mod adgang for besøgende til eleverne, de studerende
m.v.
Der vil ikke efter bestemmelsen kunne fastsættes forbud
mod adgangen til de pågældende uddannelsesinstitutioner
for ansatte eller andre personer, som indfinder sig på de
pågældende institutioner, for f.eks. at levere varer eller ser‐
viceydelser, eller i øvrigt befinder sig på institutionen af
tjenestemæssige årsager. Der vil derimod kunne fastsættes
restriktioner for disse personers adgang, ophold og færden,
f.eks. krav om anvendelse af mundbind.
Restriktioner eller forbud fastsat i medfør af bestemmel‐
sen er således ikke til hinder for, at medarbejderne fortsat
møder på arbejde, uanset at brugerne, eleverne m.v. ikke har
mulighed for fremmøde.
Der vil også i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0152.png
152
regler om midlertidig lukning af de pågældende institutio‐
ner.
Regler om lukning vil kunne omfatte hele eller dele af
institutionen, herunder eksempelvis afdelinger af uddannel‐
sesinstitutionen m.v., på baggrund af en geografisk eller
uddannelsesmæssig afgrænsning.
En lukning vil også kunne være delvis, således at visse
brugere stadig kan opholde sig på institutionen. Det kan
f.eks. være tilfælde med skoler med kostafdelinger eller
lignende, hvor der kan være børn og unge, der ikke har
mulighed for at tage hjem til deres forældre, f.eks. fordi for‐
ældrene har ophold i udlandet eller på grund af forholdene i
hjemmet. Der vil således kunne fastsættes regler om, at børn
og unge, som ikke har mulighed for at tage hjem til deres
forældrene, fortsat vil kunne opretholde sig på kostskoler
og lignende. Endvidere kan det være tilfælde med grupper
af elever, der ud fra deres personlige forhold fortsat bør
følge undervisning på institutionen af hensyn til f.eks. sær‐
lige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov,
herunder begrundet i forholdene i hjemmet, eller som skal
gennemføre særlige uddannelser ift. samfundskritiske funk‐
tioner eller lignende
Der vil dog kunne være behov for begrænsninger i forhold
til rejser, transport eller lignende, herunder besøg uden for
kostskolen, som vilkår for fortsat ophold. Det kan særligt
være relevant for institutioner med større elever, eller hvor
nogle af institutionens elever har særlige sociale, pædagogi‐
ske eller behandlingsmæssige behov. Reglerne vil eksempel‐
vis også kunne omfatte elever på erhvervsuddannelsernes
grundforløb, som bor på kostafdeling og ikke har mulighed
for at tage hjem til deres forældre.
En lukning af et tilbud eller en institution vil betyde,
at brugerne ikke kan modtages på tilbuddet eller institutio‐
nen m.v. til gennemførelse af dens normale aktiviteter for
brugerne. En lukning vil derimod som udgangspunkt ikke
betyde, at institutionens medarbejdere ikke kan møde på in‐
stitutionen. Et krav om lukning er således ikke til hinder for,
at medarbejderne fortsat møder på arbejde, uanset at bru‐
gerne eller eleverne ikke har mulighed for fremmøde. Der
kan således fortsat fra institutionen foretages eksempelvis
fjernundervisning af elever. Endvidere kan opgaver, som er
nødvendige at opretholde på institutionen forsat varetages,
f.eks. opgaver i forbindelse med opsyn og drift af institu‐
tionens bygninger og anlæg og f.eks. pasning af dyr, som
institutionen måtte have.
Der vil derudover efter bestemmelsen kunne fastsættes
regler nødpasning.
Reglerne vil kunne omfatte etablering og drift af tilbud
om nødpasning, der etableres for afgrænsede grupper af
børn og unge, der ellers ville have brugt tilbud efter dagtil‐
budsloven eller efter anden lovgivning om pasningsordnin‐
ger som f.eks. skolefritidsordninger og tilsvarende.
Der vil kunne fastsættes regler om størrelse med hensyn
til antal brugere af sådanne tilbud, herunder om særlige
foranstaltninger sådanne brugere og deres forældre skal iagt‐
tage som forudsætning for brugen af tilbuddet om nødpas‐
ning. Det kan være begrænsninger i forhold til rejser, trans‐
port eller lignende.
Der vil også kunne fastsættes regler om kriterier for opta‐
gelse i sådanne tilbud om nødpasning, f.eks. regler om, at
det primært er børn og unge, der har særlige sociale, pæda‐
gogiske eller behandlingsmæssige behov, der kan optages
i sådanne tilbud, herunder tilfælde, hvor fortsat adgang til
tilbud er begrundet i barnets eller den unges forhold, f.eks.
forholdene i hjemmet.
Der vil også kunne være tale om opretholdelse af tilbud
for små grupper af børn, der har særlige behov af de nævn‐
te grunde. Der vil desuden kunne være tale om optagelse
af børn i tilbud om nødpasning begrundet i forældrenes
forhold. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældrene vare‐
tager funktioner i f.eks. sundhedssystemet, transport- og for‐
syningsvirksomhedere eller andre kritiske og vigtige sam‐
fundsfunktioner i den givne situation.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler vedrørende til‐
rettelæggelse og organisering af aktiviteterne i sådanne til‐
bud. Det vil eksempelvis gælde fastsættelse af regler med
henblik på at sikre, at tilbuddenes brugere har mulighed for
at holde afstand til hinanden. Der vil desuden kunne fastsæt‐
tes regler om, at tilbuddene kan etableres i lokaler, der ikke
normalt anvendes til dagtilbud. Det kan f.eks. være lokaler
på folkeskoler, der er lukket som følge af påbud herom,
men hvor sundhedsmyndighederne vurderer, at der ikke er
problemer i, at lokalerne bruges til formålet.
Det foreslås, at reglerne kan fastsættes af vedkommende
minister efter forhandling med sundheds- og ældreministe‐
ren.
Det betyder, at bemyndigelsen vil kunne udmøntes af den
ansvarlige minister for det pågældende område, og at denne
minister skal have drøftet et udkast til bekendtgørelsen med
sundheds- og ældreministeren, inden der fastsættes regler
efter bemyndigelsen. Det bemærkes, at sundheds- og ældre‐
ministeren afhængigt af området også vil kunne udmønte
bemyndigelsesbestemmelsen som den ansvarlige minister
for området. I et sådant tilfælde forudsættes ingen forhand‐
ling.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede
§ 34, 2. pkt.,
kan regler fastsat i med‐
før af 1. pkt. fravige anden lovgivning.
Bestemmelsen vil betyde, at de regler, som vedkommende
minister fastsætter efter forhandling med sundheds- og æl‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0153.png
153
dreministeren om restriktioner for de pågældende institutio‐
ner og midlertidig lukning og nødpasning, kan fravige ret‐
tigheder eller pligter, som borgere og myndighederne har
efter anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af anden
lovgivning.
Til § 35
Efter § 12 a, 1. pkt., i epidemiloven kan sundheds- og
ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge el‐
ler inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her
i landet, efter forhandling med vedkommende minister fast‐
sætte regler om forbud mod adgang til transportmidler eller
restriktioner på transportmidler, herunder om tilladt maksi‐
malbelægning og om, at der fra skibe ikke må ske samkvem
med personer i land.
Det foreslås med
§ 35, 1. pkt.,
at vedkommende minister
efter forhandling med sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner
for eller forbud mod adgangen til transportmidler.
Bemyndigelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse nr.
1894 af 9. december 2020 om krav om mundbind m.v. i kol‐
lektiv trafik m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19. I
bekendtgørelsen er der fastsat krav om anvendelse af mund‐
bind eller visir ved benyttelse af en række former for kol‐
lektiv trafik for at forebygge og inddæmme udbredelse af
Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Den foreslåede bestemmelse viderefører med en række
ændringer § 12 a i den gældende epidemilov.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter den foreslåede
bestemmelse, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. det
foreslåede § 23, stk. 1.
Med bestemmelsen vil vedkommende minister få bemyn‐
digelse til efter forhandling med sundheds- og ældremini‐
steren at fastsætte regler om forbud mod adgang til trans‐
portmidler eller restriktioner på transportmidler, herunder
om tilladt maksimalbelægning. Vedkommende minister vil
være den minister, som er ansvarlig for det pågældende
transportmiddel. Det vil eksempelvis betyde, at det vil være
transportministeren, der efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren, kan fastsætte regler om restriktioner for tog
og busser, mens det vil være erhvervsministeren, der efter
forhandling med sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
regler om restriktioner for skibe.
Der vil efter bestemmelsen alene kunne fastsættes regler,
når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme ud‐
bredelse af en samfundskritisk sygdom. Med bestemmelsen
sikres det, at regler af betydning for kritisk infrastruktur som
transportmidler, som kan have betydning for hele eller dele
af landet og således for en betydelig del af samfundet, alene
kan fastsættes i de tilfælde, hvor en sygdom, som samtidigt
er alment farligt, medfører eller risikerer at medføre alvor‐
lige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Der kan
således ikke udstedes generelle regler med forbud mod ad‐
gang eller restriktioner på transportmidler i forbindelse med
forebyggelse eller inddæmning af sygdomme, som alene er
alment farlige. Bestemmelsen sikrer desuden, at vidtgående
regler udstedes på baggrund af en faglig og politisk vurde‐
ring fra den ansvarlige minister for det pågældende område,
som har det faglige kendskab til, hvilke restriktioner, der vil
være nødvendige og effektive i forhold til det pågældende
transportmiddel.
Der kan efter bestemmelsen fastsættes regler for hele eller
dele af landet. Det betyder, at der kan udstedes regler, som
gælder for hele landet, eller som geografisk er afgrænset
til f.eks. udvalgte regioner eller kommuner. Der vil også
kunne fastsættes regler, der alene gælder for bestemte trans‐
portmidler. Der vil ud fra et proportionalitets- og mindstem‐
iddelsprincip, jf. den foreslåede § 23, stk. 3, skulle foretages
en vurdering af, om det er tilstrækkeligt at fastsætte regler
for en geografisk mindre del af landet frem for hele landet,
samt om det er tilstrækkeligt at fastsætte regler for nærmere
bestemte transportmidler og ikke alle transportmidler.
Regler vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes med
en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil alene kunne anvendes til
at fastsætte regler for transportmidler her i landet. Bemyndi‐
gelsesbestemmelsen kan således ikke anvendes til at fastsæt‐
te regler, som vedrører restriktioner over for transportmidler,
der ankommer fra udlandet. Sådanne regler, herunder regler
om at der skal gives tilladelse til frit samvær med personer i
land, kan fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigel‐
sesbestemmelse i § 39. Der henvises til bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om
restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
af ethvert privat og offentligt transportmiddel, herunder kol‐
lektiv trafik. Det gælder således bl.a. togtrafik, herunder
privatbaner, letbaner, S-tog og metro, buskørsel, herunder
både lokale og regionale busruter, skolebusser, x-busser,
fjernbusser, turistbusser og anden kørsel i bus, taxikørsel
og anden erhvervsmæssig persontransport, turistbåde, hav‐
nebusser, færgetrafik, herunder indenrigsfærger og færger,
der sejler mellem Danmark og havne i udlandet, samt inden‐
rigs lufttrafik.
Restriktioner for de pågældende transportmidler vil bl.a.
kunne omfatte regler om, at transportmidler skal indrettes på
en bestemt måde, så det sikres, at der holdes behørig afstand
til andre passagerer i transportmidlet, ligesom det vil kunne
omfatte regler om betingelser for adgang til transportmidler,
herunder krav om anvendelse af mundbind eller visir eller
iagttagelse af andre hygiejnetiltag.
Der vil også efter bestemmelsen kunne fastsættes regler
om restriktioner eller forbud for transportørerne om at stille
transport til rådighed.
Der vil samtidigt kunne fastsættes regler om, at uberetti‐
get undladelse af at overholde restriktioner, f.eks. krav om
mundbind eller visir, kan medføre bortvisning fra transport‐
midlet eller straf i form af bøde. Der vil også kunne fastsæt‐
tes krav til transportørerne, transportselskaberne m.v. om at
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0154.png
154
sikre, at de fastsatte regler efterleves, samt om, at transpor‐
tører og transportselskaber vil kunne ifalde straf i form af
bøde, hvis de ikke opfylder de fastsatte krav.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om maksimalbe‐
lægning, således at det f.eks. kan fastsættes, at visse trans‐
portmidler ikke må medtage flere passagerer end ¼ af den
maksimale kapacitet, eller at der ikke må medtages flere
passagerer, end der er sæder til.
Endelig vil der kunne fastsætte krav til transportørerne,
transportselskaberne m.v. om at sikre, at de fastsatte regler
efterleves. Det er hensigten, at det i forbindelse med ud‐
møntning af bestemmelsen vil blive fastsat, at undladelse af
at efterkomme de regler, der fastsættes om anvendelse af
personlige smitteforebyggende midler i det offentlige rum
straffes med bøde.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den
foreslåede § 65, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der i forskrif‐
ter, der udfærdiges efter loven, kan fastsættes straf af bøde
eller fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af bestem‐
melserne i forskrifterne.
Der vil også efter bestemmelsen kunne fastsættes forbud
mod adgang til de pågældende transportmidler. Det kan ikke
på forhånd udelukkes, at et forbud mod adgang til transport‐
midler efter omstændighederne vil kunne udgøre ekspropria‐
tion. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 60
og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at reglerne kan fastsættes af vedkommende
minister efter forhandling med sundheds- og ældreministe‐
ren.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Efter
§ 35, 2. pkt.,
kan regler fastsat i medfør af 1. pkt.
fravige anden lovgivning.
Bestemmelsen betyder, at de regler, som vedkommende
minister fastsætter efter forhandling med sundheds- og æl‐
dreministeren om forbud mod adgang til transportmidler
eller restriktioner på transportmidler, kan fravige rettigheder
eller pligter, som borgere, myndigheder og virksomheder
måtte have efter anden lovgivning eller regler fastsat i med‐
før af anden lovgivning.
Til § 36
Efter § 12 b, 1. pkt., kan sundheds- og ældreministeren,
når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter
forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om re‐
striktioner for eller forbud mod adgangen til lokaler og
lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over,
og hvortil offentligheden har adgang, herunder regler om
tilladt maksimalbelægning. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan
reglerne fastsat i medfør af 1. pkt. fravige anden lovgivning.
Bemyndigelsen er udmøntet bl.a. ved bekendtgørelse om
forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og re‐
striktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med hånd‐
tering af covid-19, med senere ændringer.
Bekendtgørelsen har løbende været anvendt til at fastsætte
regler om restriktioner for og forbud mod adgangen til og
brugen af fysiske og juridiske personers lokaler og lokalite‐
ter, herunder bl.a. regler om lukning, krav til indretning af
lokaler m.v., og for hvilke varer, der må sælges, og hvornår
på døgnet disse må sælges.
Det foreslås med
§ 36, 1. pkt.,
at erhvervsministeren el‐
ler vedkommende minister efter forhandling med sundheds-
og ældreministeren kan fastsætte regler for hele eller dele
af landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen
til eller brugen af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller
juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har
adgang, og som ikke er omfattet af §§ 30, 32, 34 eller 35.
Den foreslåede bestemmelse viderefører med en række
ændringer § 12 b i den gældende epidemilov.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter den foreslåede
bestemmelse, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. det
foreslåede § 23, stk. 1.
Med bestemmelsen vil erhvervsministeren eller
vedkommende minister få bemyndigelse til at fastsætte reg‐
ler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller
forbud mod adgang til eller brugen af lokaler og lokaliteter,
som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil
offentligheden har adgang.
Der vil efter bestemmelsen alene kunne fastsættes regler
efter den foreslåede bestemmelse, når det er nødvendigt for
at forebygge eller inddæmme udbredelse af en samfundskri‐
tisk sygdom.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for
hele eller dele af landet. Det betyder, at der kan udstedes
regler, som gælder for hele landet, eller som geografisk er
afgrænset til f.eks. udvalgte regioner eller kommuner. Der
vil ud fra et proportionalitets- og mindstemiddelsprincip, jf.
det foreslåede § 23, stk. 3, skulle foretages en vurdering af,
om det er tilstrækkeligt at fastsætte regler for en geografisk
mindre del af landet frem for hele landet.
Regler vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes med
en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. det foreslåede § 23, stk. 4.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om
restriktioner for eller forbud mod adgang til eller brugen af
lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer
råder over.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0155.png
155
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for
ethvert lokale eller lokalitet, som fysiske eller juridiske per‐
soner råder over, og som offentligheden har adgang til. Det
vil ikke udtømmende kunne beskrives, hvilke lokaler og
lokaliteter, der vil kunne være omfattet.
Det vil dog gælde enhver fysisk butik og forretningsloka‐
le, og lokaler og lokaliteter hvorfra der leveres tjenesteydel‐
ser, service, underholdning m.v. Som eksempler kan nævnes
bl.a. supermarkeder, apoteker, byggemarkeder, køreskoler,
solarier, klinikker med tæt fysisk kontakt til kunder, f.eks.
frisørsaloner, tatovørsaloner og skønhedsklinikker, men også
klinikker hvorfra der leveres sundhedsydelser, f.eks. tandlæ‐
geklinikker. Også restauranter, barer, diskoteker og andre
serveringssteder vil være omfattet, ligesom hoteller, konfe‐
rence- og kursuslokaler vil kunne være det. Tilsvarende
gælder for steder, hvor der udøves sports- og fritidsaktivite‐
ter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller,
træningscentre, fitnesscentre, teatre, biografer vil være om‐
fattet. Derudover vil udendørs lokaliteter kunne være omfat‐
tet, f.eks. planteskoler, zoologiske haver, forlystelsesparker,
dyreparker, campingpladser m.v. Der vil også kunne fast‐
sættes regler for loppemarkeder med fast lokalitet, basarer,
markeder m.v. Som eksempler kan også nævnes lokaler og
lokaliteter i tilknytning til transportmidler, f.eks. banegårde,
stationer, færgeterminaler og lufthavne. Endelig kan også
nævnes foreningers og klubbers lokaler samt visse selvejen‐
de institutioner, f.eks. selvejende museer, teatre, spillesteder
m.v. og private idrætsfaciliteter og biblioteker. Lokaler og
lokaliteter tilhørende trossamfund uden for folkekirken vil
ligeledes kunne være omfattet.
Der vil ikke efter bestemmelsen kunne fastsættes reg‐
ler for behandlingssteder, institutioner, faciliteter, undervis‐
ningsinstitutioner m.v., herunder lokaler eller lokaliteter som
omfattes af §§ 30, 32, 34 eller 35.
Der vil efter bestemmelsen alene kunne fastsættes reg‐
ler for lokaler og lokaliteter, hvortil offentligheden har ad‐
gang. Det betyder, at der ikke vil kunne fastsættes regler for
virksomheders lokaler og lokaliteter, hvortil f.eks. kunder,
medlemmer og besøgende ikke har adgang, f.eks. kontorer,
lagerbygninger og andre administrationslokaler.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes restriktioner
for adgangen til eller brugen af, herunder ophold og færden
i, de pågældende lokaler og lokaliteter, herunder også regler
om maksimalbelægning. Der vil f.eks. kunne fastsættes reg‐
ler om det maksimalt tilladte antal personer pr. m2 gulvare‐
al, herunder regler om udregning heraf, regler for indretning
af lokalerne, f.eks. at de skal indrettes på en sådan måde,
at smittefare minimeres, og regler om opsætning af informa‐
tionsmateriale vedrørende den pågældende sygdom, der be‐
grunder reglerne. Restriktioner vil også kunne omfatte krav
om hygiejne, f.eks. regler om offentlighedens adgang til
vand og sæbe eller håndsprit eller andre desinfektionsmid‐
ler, herunder krav hertil, krav om anvendelse af personlige
smitteforbyggende midler, eksempelvis mundbind, begræns‐
ninger for hvilke varer, der må sælges, og hvornår på døgnet
disse må sælger, samt krav om brug af handsker.
Der vil også efter bestemmelsen kunne fastsættes regler
om forbud mod adgangen til de pågældende lokaler og loka‐
liteter.
Som følge at det foreslåede proportionalitets- og mind‐
stemiddelsprincip, jf. det foreslåede § 23, stk. 3, skal der
fastsattes de mindst indgribende regler, som er tilstrækkelige
til at opnå formålet, ligesom foranstaltninger skal ophæves
straks, når der ikke er grundlag for foranstaltningen længere.
Det forudsættes således, at regler om et forbud og brug
skal være midlertidige, og at det ikke vil kunne udstræk‐
kes længere, end hvad der er nødvendigt af hensyn til at
forebygge eller inddæmme udbredelse af den pågældende
sygdom, der begrunder reglerne.
Det kan ikke på forhånd udelukkes, at et forbud rettet mod
adgang til eller restriktion for et lokale, som en erhvervs‐
drivende råder over, hvortil offentligheden har adgang, ef‐
ter omstændighederne vil kunne udgøre ekspropriation. Der
henvises i den forbindelse til den foreslåede § 60 og be‐
mærkningerne hertil.
Det foreslås, at reglerne kan fastsættes af erhvervsmini‐
steren eller vedkommende minister efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Til § 37
Der er ikke efter gældende ret mulighed for at stille krav
om anvendelse af personlige smitteforebyggende midler,
herunder eksempelvis mundbind eller visir, i det offentlige
rum. Regler herom kan derimod fastsættes for en række
områder, hvor der i øvrigt efter den gældende epidemilov er
mulighed for at fastsætte restriktioner. Det gælder eksempel‐
vis epidemilovens § 12 a, hvorefter sundheds- og ældremini‐
steren, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæm‐
me udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter
forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om
forbud mod adgang til transportmidler eller restriktioner på
transportmidler.
Med
§ 37
foreslås det, at sundheds- og ældreministeren,
kan fastsætte regler for hele eller dele af landet om anven‐
delse af personlige smitteforebyggende midler i det offentli‐
ge rum.
Der vil alene kunne fastsættes regler efter den foreslåede
bestemmelse, når det er nødvendigt for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom, jf. det
foreslåede § 23, stk. 1.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0156.png
156
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for
hele eller dele af landet. Det betyder, at der kan udstedes
regler, som gælder for hele landet, eller som geografisk er
afgrænset til f.eks. udvalgte regioner eller kommuner. Der
vil ud fra et proportionalitets- og mindstemiddelsprincip, jf.
det foreslåede § 23, stk. 3, skulle foretages en vurdering af,
om det er tilstrækkeligt at fastsætte regler for en geografisk
mindre del af landet frem for hele landet.
Med bestemmelsen vil sundheds- og ældreministeren kun‐
ne fastsætte regler for hele eller dele af landet for en bestemt
periode om anvendelse af personlige smitteforebyggende
midler i det offentlige rum, herunder regler som fastsætter
krav om anvendelse af det pågældende smitteforebyggende
midler.
Med personlige smitteforebyggende midler forstås f.eks.
mundbind og ansigtsvisir.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for det
offentlige rum. Herved forstås områder, som enhver har ad‐
gang til, herunder eksempelvis veje, offentlige parker, stran‐
de, torve, plader og skove. Der vil ikke efter bestemmelsen
kunne fastsættes regler for private hjem.
Det bemærkes, at der efter en række af de øvrige fore‐
slåede bestemmelser i epidemiloven også vil kunne fastsæt‐
tes regler om anvendelse af personlige smitteforebyggende
midler, herunder også for områder, som ikke hører til det
offentlige rum.
Der vil samtidigt efter bestemmelsens kunne fastsættes
regler om krav til, hvilke personlige smitteforebyggende
midler, der kan anvendes, og hvordan de skal avendes.
Det forudsættes, at der ved fastsættelse af regler samti‐
digt tages højde for og efter omstændighederne fastsættes
undtagelser for situationer og persongrupper, som kan und‐
tages fra kravet. Der vil eksempelvis kunne fastsættes reg‐
ler om, at kravet ikke skal gælde i situationer, hvor der
kortvarigt indtages mad eller drikke eller medicin, under
samtale med personer, der mundaflæser, hvis det personlige
smitteforebyggende middel giver vejrtrækningsbesvær eller
kvælningsfornemmelser eller ved krav om identifikation fra
eksempelvis politiet.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at kravet ikke
skal gælde for personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysi‐
ske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke
er i stand til at bære personligt smitteforebyggende midler,
f.eks. mundbind eller visir.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalget, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Til § 38
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 13, stk. 2, 1. pkt., at føreren og en eventuel skibslæge
skal meddele sundheds- og ældreministeren eller den, som
optræder på ministerens vegne, oplysninger om sundheds‐
tilstanden om bord såvel under rejsen som på ankomsttids‐
punktet. Ved et luftfartøjs ankomst påhviler denne oplys‐
ningspligt efter § 13, stk. 2, 2. pkt., luftfartøjets fører eller
dennes befuldmægtigede.
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 13, stk. 3, at sundheds- og ældreministeren efter forhand‐
ling med vedkommende minister kan fastsætte nærmere reg‐
ler om, hvilke oplysninger der skal meddeles i medfør af stk.
1 og 2, samt om meddelelsens form.
Bestemmelsen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 220
af 17. marts 2020 om foranstaltninger mod smitsomme
og andre overførbare sygdomme på transportområdet. Det
fremgår bl.a. heraf, at føreren og en eventuel skibslæge samt
luftfartøjets fører eller dennes befuldmægtigede er forpligtet
til at underrette epidemikommissionen eller den, som optræ‐
der på kommissionens vegne, såfremt der under rejsen eller
på ankomsttidspunktet er forekommet sygdomstilfælde, som
kan være af smitsom natur, eller såfremt andre forhold om‐
bord indebærer fare for udbredelse af sygdom, jf. bekendt‐
gørelsens § 3 og § 6.
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 29, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt ef‐
ter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil
6 måneder den, der overtræder epidemilovens § 13, stk. 2.
Efter epidemilovens § 15, stk. 1, kan sundheds- og ældre‐
ministeren bestemme, at §§ 13 og 14 kan fraviges for skibe
og luftfartøjer, der ankommer fra nærmere angivne lande
eller går i regelmæssig rutefart, og for lodsbåde, fiskerbåde
og andre mindre fartøjer.
Det foreslås med
§ 38, stk. 1,
at føreren og en eventuel
skibslæge ved et skibs ankomst fra udlandet skal underrette
Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der er personer om bord,
der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom
eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, el‐
ler hvis andre forhold om bord indebærer fare for udbredelse
af alment farlige eller samfundskritiske sygdomme.
Det foreslås med
§ 38, stk. 2,
at føreren og dennes befuld‐
mægtigede ved et luftfartøjs ankomst fra udlandet forinden
landingen via lufttrafiktjenesten skal underrette Styrelsen for
Patientsikkerhed, hvis der er personer om bord, der lider af
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom eller som for‐
modes at kunne være smittet med en sådan, eller hvis andre
forhold om bord indebærer fare for udbredelse af alment
farlige eller samfundskritiske sygdomme.
Det foreslås med
§ 38, stk. 3,
at sundheds- og ældremi‐
nisteren efter forhandling med vedkommende minister kan
fastsætte nærmere regler om indholdet af underretningsplig‐
ten efter stk. 1 og 2.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0157.png
157
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 38, stk. 1-3,
vil indebære, at den gældende ordning, hvorefter føreren af
et skib og en eventuel skibslæge, og føreren af et luftfartøj
eller dennes befuldmægtigede har pligt til at oplyse om
sundhedstilstanden om bord, bliver videreført med enkelte
ændringer. Det foreslås således fastsat direkte i bestemmel‐
sen, at oplysningerne skal gives til Styrelsen for Patientsik‐
kerhed i stedet for, som reglerne er i dag, at oplysningerne
skal gives til sundheds- og ældreministeren eller den, som
optræder på ministerens vegne.
Forslaget indebærer, at der påhviler både føreren af ski‐
bet og en eventuel skibslæge samt føreren af et luftfartøj
eller dennes befuldmægtige en underretningspligt. Underret‐
ningspligten vil gælde, hvis der er personer om bord, der
lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom eller
som formodes at kunne være smittet med en sådan, eller
hvis andre forhold ombord indebærer fare for udbredelse af
sygdom. Pligten vil således efter forslaget ikke gælde alle
typer af smitsomme sygdomme omfattet af lovens § 2, men
kun de alment farlige og samfundskritiske sygdomme.
Det foreslås, at manglende overholdelse af underretnings‐
pligten efter forslaget skal være strafbart og skal kunne
medføre straf med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf.
den foreslåede § 65, stk. 1, nr. 3. Forslaget indebærer, at bå‐
de forsætlig og groft uagtsom overtrædelse af bestemmelsen
vil kunne straffes. Et eksempel på en situation, hvor der vil
være underretningspligt vil være, hvis en skibslæge bliver
bekendt med, at passagerer eller besætningsmedlemmer har
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, f.eks. fordi
de pågældende har anmodet om lægehjælp under rejsen,
eller fordi flere passagerer eller besætningsmedlemmer er
blevet syge med samme symptomer på en nærmere bestemt
alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Forslaget vil endvidere indebære, at sundheds- og ældre‐
ministeren efter forhandling med vedkommende minister
kan fastsætte nærmere regler om indholdet af underretnings‐
pligten. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger afsnit 2.5.2 for en beskrivelse af, hvem der efter
forslaget vil være vedkommende minister.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive
anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysnin‐
ger der skal gives, herunder at føreren af skibet eller luftfar‐
tøjet er forpligtet til at besvare Styrelsen for Patientsikker‐
heds spørgsmål om sundhedstilstanden om bord.
Baggrunden for de foreslåede bestemmelser i § 38, stk.
1-3, er, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal kunne vurdere,
om der ved et skibs eller et luftfartøjs ankomst her til landet
er fare for indførelse af alment farlige eller samfundskritiske
sygdomme, og om det er nødvendigt at træffe foranstaltnin‐
ger i den forbindelse.
De foreslåede bestemmelser i § 38, stk. 1-3, har dermed
sammenhæng med lovforslagets § 39, stk. 1, 1. pkt., hvor‐
efter sundheds- og ældreministeren efter forhandling med
vedkommende minister kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang der fra et skib, luftfartøj eller andet transportmiddel,
der ankommer fra udlandet, ikke må ske samvær med per‐
soner i land eller uden for en lufthavn eller uden for den ter‐
minal, hvortil transportmidlet ankommer, før Styrelsen for
Patientsikkerhed har meddelt tilladelse til frit samvær eller
til at forlade lufthavnen eller terminalen. Forslaget har lige‐
ledes sammenhæng med lovforslagets § 39, stk. 1, 2. pkt.,
hvoraf det bl.a. fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan betinge en tilladelse til frit samvær af, at passagerer og
besætningsmedlemmer lader sig undersøge af en læge. Der
henvises til den foreslåede § 39 og bemærkningerne dertil.
Det foreslås endvidere med lovforslagets
§ 38, stk. 4,
at sundheds- og ældreministeren efter forhandling med
vedkommende minister kan fastsætte regler om, at under‐
retningspligten efter stk. 1 og 2 kan fraviges for skibe og
luftfartøjer, der ankommer fra nærmere angivne lande eller
går i regelmæssig rutefart, og for lodsbåde, fiskerbåde og
andre mindre fartøjer.
Forslaget vil indebære, at sundheds- og ældreministeren
efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte
regler om, at underretningspligten vedrørende sundhedstil‐
standen om bord af praktiske hensyn kan fraviges for skibe
og luftfartøjer, der ankommer fra nærmere angivne lande
eller går i regelmæssig rutefart, og for lodsbåde, fiskerbå‐
de og andre mindre fartøjer. Bestemmelsen viderefører den
gældende bestemmelse i epidemilovens § 15, stk. 1, med
den ændring, at reglerne skal fastsættes af sundheds- og æl‐
dreministeren efter forhandling med vedkommende minister.
Det foreslås med lovforslagets
§ 38, stk. 5,
at sundheds-
og ældreministeren efter forhandling med vedkommende
minister kan fastsætte regler om, at underretningspligten
efter stk. 1 og 2 skal gælde ved andre transportmidlers an‐
komst fra udlandet, herunder busser og tog.
Bestemmelsen, der er ny, indebærer, at sundheds- og æl‐
dreministeren efter forhandling med vedkommende minister
får mulighed for at fastsætte regler om, at der også skal
gælde en underretningspligt for ansvarshavende for bl.a.
busser og tog ved ankomst fra udlandet svarende til den
oplysningspligt, som gælder for ansvarshavende for skibe og
luftfartøjer.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive
anvendt til at fastsætte regler om oplysningspligt for andre
transportmidler, hvis det vurderes nødvendigt for at forebyg‐
ge eller hindre udbredelse af alment farlig eller samfundskri‐
tisk sygdom.
Til § 39
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 12 a, 1. pkt., at sundheds- og ældreministeren, når det
er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse
af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling
med vedkommende minister kan fastsætte regler om for‐
bud mod adgang til transportmidler eller restriktioner på
transportmidler, herunder om tilladt maksimalbelægning og
om, at der fra skibe ikke må ske samkvem med personer i
land. Bestemmelsen er senest udmøntet ved bekendtgørelse
nr. 1708 af 27. november 2020 om forbud mod landgang for
krydstogtskibe m.v. i forbindelse med håndtering af Corona‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0158.png
158
virussygdom 2019 (COVID-19), der udløb den 1. december
2020.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i epi‐
demilovens § 14, stk. 1, at sundheds- og ældreministeren
kan bestemme, i hvilket omfang der fra et skib eller luftfar‐
tøj ikke må ske samkvem med personer i land, før sundheds-
og ældreministeren eller den, ministeren har bemyndiget
hertil, har meddelt tilladelse til frit samkvem. Politiet yder
efter bestemmelsens stk. 2 efter anmodning bistand med
henblik på at sikre overholdelsen af bestemmelser om, at
der fra et skib eller luftfartøj ikke må ske samkvem med
personer i land.
Beføjelsen til at meddele tilladelse til frit samkvem efter
epidemilovens § 14, stk. 1, er tillagt epidemikommissionen
eller den, som kommissionen har bemyndiget hertil, jf. §
3, stk. 1, 2. pkt., og § 4 i bekendtgørelse nr. 220 af 17.
marts 2020 om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme på transportområdet.
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 16, stk. 1, at sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at
enhver, der ankommer her til landet, skal lade sig undersøge
af en læge, og at vedkommende om nødvendigt skal lade sig
indlægge til observation på et sygehus.
Kompetencen til at udstede påbud efter § 16, stk. 1, er i
medfør af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 366 af 4. april
2020 om bemyndigelse af sundheds- og ældreministerens
beføjelser og pligter efter lov om foranstaltninger mod smit‐
somme og andre overførbare sygdomme til andre myndighe‐
der tillagt Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det foreslås med
§ 39, stk. 1, 1. pkt.,
at sundheds- og æl‐
dreministeren efter forhandling med vedkommende minister
kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der fra et skib,
luftfartøj eller andet transportmiddel, der ankommer fra ud‐
landet, ikke må ske samvær med personer i land eller uden
for en lufthavn eller uden for den terminal, hvortil trans‐
portmidlet ankommer, før Styrelsen for Patientsikkerhed har
meddelt tilladelse til frit samvær eller til at forlade lufthav‐
nen eller terminalen.
Den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1, 1. pkt. vil
indebære, at den gældende ordning, som er fastsat i epide‐
milovens § 12 a, sidste led, og § 14, stk. 1, videreføres med
enkelte ændringer.
Forslaget indebærer, at det er fastsat direkte i loven, at det
er Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan meddele tilladelse
til frit samvær med personer i land, hvilket er en ændring i
forhold til den gældende ordning, hvor det er sundheds- og
ældreministeren eller den, ministeren har bemyndiget hertil,
der meddeler tilladelse til frit samkvem.
Forslaget indebærer endvidere, at sundheds- og ældremi‐
nisteren efter forhandling med vedkommende minister kan
fastsætte regler om, at frit samvær med personer i land kræ‐
ver tilladelse både i forhold til luftfartøjer og skibe, som i
dag er omfattet af regler om frit samkvem, og i forhold til
andre transportmidler, der ikke i dag er underlagt krav om
tilladelse til frit samkvem.
Forslaget indebærer herudover en sproglig modernisering,
idet frit samkvem er ændret til frit samvær.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen
til at fastsætte regler, som gælder for luftfartøjer og skibe,
om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan bestemme, at der
ikke må ske frit samvær, før styrelsen har givet tilladelse
hertil i tilfælde, hvor der er personer om bord, der lider af en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom eller som formo‐
des at kunne være smittet med en sådan, eller såfremt andre
forhold ombord indebærer fare for udbredelse af sygdom,
eller hvis skibet eller luftfartøjet kommer fra et område,
som ifølge sundhedsmyndighederne må anses for at være et
smitteområde. Det vil også kunne komme på tale at fastsætte
tilsvarende regler for andre transportmidler end luftfartøjer
og skibe.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil også kunne anvendes til
at fastsætte et generelt forbud mod landgang fra nærmere
bestemte transportmidler, herunder eksempelvis krydstogts‐
skibe. Det forudsættes, at et eventuelt generelt forbud alene
vil kunne gælde i en tidsbegrænset periode, og at der alene
vil kunne fastsættes et sådant forbud, hvis det sker med
henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en al‐
ment farlig eller samfundskritisk sygdom. Det er endvidere
hensigten, at der konkret skal kunne gives tilladelse til at gå
i land, hvis der foreligger nærmere angivne anerkendelses‐
værdige formål.
Det foreslås med
§ 39, stk. 1, 2. pkt.,
at Styrelsen for Pa‐
tientsikkerhed kan fastsætte som betingelse for at meddele
tilladelse til frit samvær efter regler fastsat i medfør af 1.
pkt. med personer i land eller uden for en lufthavn eller
uden for den terminal, hvortil transportmidler ankommer,
at passagerer og besætningsmedlemmer lader sig undersøge
for, om de lider af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at de pågældende
om nødvendigt lader sig indlægge til observation på et syge‐
hus.
Den foreslåede bestemmelse er ny, men bestemmelsen
viderefører til dels den gældende bestemmelse i epidemilo‐
vens § 16, stk. 1, idet den foreslåede bestemmelse giver
mulighed for, at Styrelsen for Patientsikkerhed - i stedet
for at påbyde, at enhver, der ankommer her til landet skal
lade sig undersøge af en læge, og at vedkommende skal
lade sig indlægge til observation på et sygehus - kan stille
som betingelse for at meddele tilladelse til frit samvær med
personer i land, at passagerer og besætningsmedlemmer la‐
der sig undersøge for, om de lider af en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig isolere indtil
resultatet af undersøgelsen foreligger, eller at de pågældende
om nødvendigt lader sig indlægge til observation på et syge‐
hus. Adgangen til at stille betingelser herom er således be‐
grænset til at omfatte alment farlige eller samfundskritiske
sygdomme. Tilladelse til frit samvær vil dermed ikke kunne
gøres betinget af, at passagerer eller besætningsmedlemmer
lader sig undersøge for, om de lider af en smitsom sygdom,
der ikke samtidig er alment farlig eller samfundskritisk.
Det foreslåede
§ 39, stk. 1, 2. pkt.,
indebærer, at Styrel‐
sen for Patientsikkerhed eksempelvis vil kunne betinge en
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0159.png
159
tilladelse til frit samvær med personer i land af, at passa‐
gerer og besætningsmedlemmer lader sig undersøge af en
læge for, om de lider af en bestemt alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom i en situation, hvor et skibs fører har
oplyst til Styrelsen for Patientsikkerhed, at der er personer
ombord, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom eller som formodes at kunne være smittet med en
sådan. En nærmere lægeundersøgelse af, om passagerer og
besætningsmedlemmer rent faktisk lider af en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, vil således kunne være rele‐
vant og nødvendig for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
træffe beslutning om at meddele tilladelse til frit samvær
med personer i land.
Hvis det pågældende transportmiddel får tilladelse til frit
samvær med personer i land, vil de pågældende passage‐
rer og besætningsmedlemmer herefter være underlagt epi‐
demilovens almindelige regler. Det indebærer bl.a., at de
pågældende efter forslagets kapitel 5 vil kunne blive un‐
derlagt foranstaltninger, herunder påbud om undersøgelse,
indlæggelse og observation, hvis betingelserne herfor er op‐
fyldt. Der henvises til de foreslåede §§ 12-20 og bemærk‐
ningerne hertil.
Det foreslås med
§ 39, stk. 2,
at politiet efter anmodning
og under anvendelse af den fornødne magt i overensstem‐
melse med lov om politiets bistand med henblik på at sikre
overholdelsen af regler fastsat i medfør af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den gælden‐
de epidemilovs § 14, stk. 2, bliver videreført.
Til § 40
Der er ikke regler i den gældende epidemilov, der giver
mulighed for, at der kan udstedes generelle regler, der fast‐
sætter, at grupper af personer, der ankommer fra udlandet,
skal lade sig undersøge, isolere eller lade sig indlægge til
observation. Der henvises i øvrigt til lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger afsnit 2.5.1 for en beskrivelse af gælden‐
de ret.
Det foreslås med
§ 40, stk. 1,
at sundheds- og ældremi‐
nisteren efter forhandling med vedkommende minister kan
fastsætte regler om, at personer, der ankommer til landet fra
eller har bopæl i nærmere angivne lande eller områder, skal
fremvise dokumentation for, at de ikke har en nærmere be‐
stemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal
lade sig undersøge for, om de pågældende har en alment far‐
lig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig isolere,
eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til obser‐
vation på et sygehus. Der kan i den forbindelse fastsættes
regler om, at de pågældende selv skal afholde udgifterne til
isolation. Sundheds- og ældreministeren kan alene udstede
regler efter 1. pkt., hvis det er nødvendigt for at forebygge
indførsel af alment farlige eller samfundskritiske sygdomme
i landet.
Forslaget indebærer, at regler efter den foreslåede bemyn‐
digelsesbestemmelse skal udstedes af sundheds- og ældre‐
ministeren efter forhandling med både justitsministeren og
udlændinge- og integrationsministeren. Baggrunden herfor
er, at politiet, som hører under justitsministerens ressort, va‐
retager opgaver forbundet med grænsekontrol, og at EU-reg‐
lerne om indrejse henhører under udlændinge- og integrati‐
onsministerens ressort. Det bemærkes, at regler fastsat efter
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil gælde i tillæg
til udlændingelovens regler, herunder udlændingelovens §
28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, hvorefter det er muligt at afvise
udlændinge, der ikke allerede har lovligt ophold i Danmark,
ved indrejse, hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at per‐
sonen ikke bør have ophold her i landet.
Forslaget vil endvidere indebære, at der vil kunne fast‐
sættes generelle regler om, at personer, der ankommer fra
eller har bopæl i nærmere bestemte lande eller områder,
skal fremvise dokumentation for at de ikke har en nærmere
bestemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Det vil
f.eks. kunne være dokumentation i form af et analyseresul‐
tat, der viser, at den pågældende ikke lider af den pågæl‐
dende sygdom, eller en vaccinationsattest, der dokumente‐
rer, at den indrejsende er vaccineret mod den pågældende
sygdom. Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at
indrejsende skal lade sig undersøge for, om de har en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig iso‐
lere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til
observation på et sygehus. Regler om pligt til at lade sig
isolere kan omfatte tidsrummet indtil resultatet af undersø‐
gelsen foreligger, men også efter resultatet af undersøgelsen
foreligger, hvis undersøgelsen viser, at den indrejsende lider
af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. De fore‐
slåede restriktioner er indbyrdes uafhængige. Der vil således
kunne fastsættes generelle regler om krav om, at der skal
fremvises dokumentation for, at personer, der ankommer til
landet, ikke lider af en nærmere bestemt sygdom, uden at
der samtidig fastsættes regler om, at de pågældende skal
lade sig undersøge eller indlægge.
For en nærmere beskrivelse af, hvad en undersøgelse kan
omfatte, og hvad der forstås ved isolation, henvises til § 28
og bemærkningerne dertil, samt lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.4.4.2, idet det dog bemærkes, at iso‐
lation for indrejsende som udgangspunkt vil forudsætte, at
myndighederne stiller isolationsfaciliteter til rådighed. Der
vil i den forbindelse efter den foreslåede § 40 kunne fastsæt‐
tes regler om, at den indrejsende skal afholde udgifterne til
isolationsopholdet.
Proportionalitetsprincippet og mindstemiddelprincippet
vil endvidere ligeledes finde anvendelse ved fastsættelse af
regler efter dette forslag.
Det er forudsat, at bemyndigelsesbestemmelsen til at fast‐
sætte sådanne generelle regler alene vil blive anvendt, hvis
det vurderes at være nødvendigt for at forebygge eller ind‐
dæmme en nærmere bestemt alment farlig eller samfunds‐
kritisk sygdom.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere alene blive an‐
vendt, hvis det i forbindelse med håndtering af en bestemt
alment farlig eller samfundskritisk sygdom vurderes, at de
foreslåede regler i lovforslagets § 39 ikke vurderes at være
tilstrækkelige, herunder de foreslåede regler om mulighed
for at fastsætte regler om, at frit samvær med personer
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0160.png
160
i land kræver tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
samt om at Styrelsen for Patientsikkerhed bl.a. kan stille
som betingelse for at tillade frit samvær, at passagerer og
besætningsmedlemmer lader sig undersøge for, om de lider
af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Det er hensigten, at det i forbindelse med udmøntning af
bestemmelsen vil blive fastsat, at det er strafbart at undlade
at efterkomme de generelle regler om pligt til at lade sig
undersøge m.v. Der henvises i den forbindelse til bemærk‐
ninger til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 65,
stk. 3, hvoraf det fremgår, at der i regler, der udstedes i
medfør af loven, kan fastsættes straf i form af bøde eller
fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af bestemmelser‐
ne i forskrifterne.
Det forudsættes, at Sundheds- og Ældreministeriet ved
fastsættelse af regler efter denne bestemmelse samt offent‐
liggørelse heraf så vidt muligt skal informere de berørte
personer ved eksempelvis pressemeddelelse på ministeriets
hjemmeside, andre relevante hjemmesider eller via aktuel
anden kommunikationsform målrettet den flerhed af person‐
er, som reglerne vedrører.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Der vil dog kunne fastsættes regler om ophævelse, lem‐
pelse eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte reg‐
ler. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger, afsnit 2.2.2.4.
Det foreslås med
§ 40, stk. 2,
at regler i medfør af stk.
1 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire
uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis
tilsiger en længere gyldighedsperiode.
Bestemmelsen vil betyde, at de regler, der fastsættes i
medfør af § 40, stk. 1, som udgangspunkt højst vil kunne
fastsættes med en gyldighed på fire uger ad gangen.
Bestemmelsen vil således betyde, at bekendtgørelser, der
udmøntes efter den foreslåede § 40, stk. 1, vil skulle forsy‐
nes med en udløbsklausul, der sikrer, at bekendtgørelsen
ophæves senest efter fire uger. Det foreslås dog også, at
reglerne kan fastsættes med en længere gyldighed, hvis sær‐
lige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedspe‐
riode. Der vil eksempelvis kunne være tale om hensynet til
forudsigeligheden for erhvervslivet.
Reglerne vil kunne forlænges med op til fire uger ad gan‐
gen efter samme betingelser som ved reglernes oprindelige
udstedelse, herunder at der skal foreligge en indstilling fra
Epidemikommissionen og forelæggelse for et udvalg, som
Folketingsudvalget har nedsat. Der henvises til de foreslåede
§ 7-11 og bemærkningerne dertil.
Til § 41
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 18, stk. 1, at sundheds- og ældreministeren fastsætter reg‐
ler om, hvilke foranstaltninger der kan iværksættes over for
gods, bagage og post for at hindre indførelse og udbredelse
af en sygdom, der er omfattet af denne lov.
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 18, stk. 2, 1. pkt., at sundheds- og ældreministeren fastsæt‐
ter regler om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes
for at hindre, at rotter eller andre gnavere og vektorer fører
smitte fra en sygdom, der er omfattet af denne lov, ind eller
ud af landet. Efter § 18, stk. 2, 2. pkt., kan sundheds- og æl‐
dreministeren herunder fastsætte, at en statslig myndighed,
som sundheds- og ældreministeren i medfør af § 2 a, stk. 1,
måtte have pålagt at bistå med opgaven, kan lade nærmere
bestemte praktiske foranstaltninger udføre ved en autoriseret
rottebekæmper, der tillige kan udføre opgaven, for så vidt
angår vektorer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1 i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af den gæl‐
dende bestemmelse i epidemilovens § 18.
Det foreslås med
§ 41, stk. 1,
at sundheds- og ældremini‐
steren kan fastsætte regler om, hvilke foranstaltninger der
kan iværksættes over for gods, bagage og post for at hindre
indførelse og udbredelse af en alment farlig eller samfunds‐
kritisk sygdom.
Det foreslås med
§ 41, stk. 2,
at sundheds- og ældremini‐
steren kan fastsætte regler om, hvilke foranstaltninger der
skal iværksættes for at hindre, at rotter eller andre gnavere
og vektorer fører smitte fra en alment farlig eller samfunds‐
kritisk sygdom, ind eller ud af landet.
De foreslåede bestemmelser i § 41, stk. 1 og 2, vil indebæ‐
re, at den gældende ordning, som er fastsat i epidemilovens
§ 18, videreføres med enkelte ændringer. Det er således hen‐
sigten at anvende de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser
til at videreføre de regler, der er fastsat i kapitel 4 og 5 i be‐
kendtgørelse nr. 220 af 17. marts 2020 om foranstaltninger
mod smitsomme og andre overførbare sygdomme på trans‐
portområdet om henholdsvis foranstaltninger mod bagage,
gods, post og andet løsøre og hygiejnecertifikater til skibe,
dog således at det er hensigten at fastsætte, at Styrelsen for
Patientsikkerhed udsteder hygiejnecertifikater, foretager un‐
dersøgelser af skibe m.v. i stedet for, som reglerne er i dag,
at disse opgaver varetages af epidemikommissionen. Det be‐
mærkes i den forbindelse, at sundheds- og ældreministeren
i medfør af den foreslåede bemyndighedsbestemmelse i § 3,
stk. 2, ligeledes vil kunne fastsætte regler om, at nærmere
bestemte praktiske foranstaltninger forbundet med at hindre
bl.a. rotter i at føre smitte ind i landet, skal udføres ved en
autoriseret rottebekæmper.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0161.png
161
Til § 42
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 15, stk. 2, at sundheds- og ældreministeren bestemmer,
hvilke lempelser der skal gælde for orlogsfartøjer og militæ‐
re luftfartøjer.
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 15, stk. 3, at sundheds- og ældreministeren med henblik
på opfyldelse af traktater kan fravige bestemmelserne i §§
13-19.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.5.1 for en nærmere beskrivelse af de gældende be‐
stemmelser i § 15, stk. 2 og 3.
Det foreslås med
§ 42, stk. 1,
at sundheds- og ældremini‐
steren efter forhandling med forsvarsministeren kan fastsæt‐
te regler om, hvilke lempelser der skal gælde for orlogsfar‐
tøjer og militære luftfartøjer.
Forslaget er en videreførelse af den gældende bemyndi‐
gelsesbestemmelse i epidemilovens § 15, stk. 2, med den
ændring, at anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen sker
efter forhandling med forsvarsministeren. Det er hensigten,
at de særlige regler, der er fastsat for orlogsfartøjer, samt
danske og fremmede militære luftfartøjer i bekendtgørelse
nr. 220 af 17. marts 2020 om foranstaltninger mod smitsom‐
me og andre overførbare sygdomme på transportområdet, vil
blive videreført.
Det foreslås med lovforslagets
§ 42, stk. 2,
at sundheds-
og ældreministeren efter forhandling med vedkommende
minister kan fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne
i §§ 38-41 med henblik på at opfylde traktater.
Forslaget indebærer, at den gældende bestemmelse i epi‐
demilovens § 15, stk. 3, videreføres. Forslaget indebærer
dermed, at der fortsat vil være en egentlig lovhjemmel til,
at Danmark inden for rammerne af International Health Re‐
gulations (IHR) kan indgå aftaler med to eller flere stater
om lempelser i karantænebestemmelser i de kontraherende
lande. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 2.5.1
vedrørende den gældende bestemmelse i epidemilovens §
15, stk. 3.
Til § 43
Der findes ikke i den gældende epidemilov en bestemmel‐
se, der giver adgang til at opkræve betaling for udgifter
samt ekspeditionsgebyr for de undersøgelser, der udføres i
henhold til den gældende epidemilovs § 18, stk. 2.
Der har tidligere været adgang hertil, men denne adgang
til at opkræve betaling samt ekspeditionsgebyr blev ophævet
ved lov nr. 208 af 17. marts 2020. Der henvises til lovforsla‐
gets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.
Det foreslås med indsættelse af
§ 43, stk. 1,
at sundheds-
og ældreministeren kan fastsætte regler om, at ejeren af et
skib eller luftfartøj skal afholde udgifterne til undersøgelse
for og eventuel udryddelse af rotter eller andre gnavere og
vektorer i henhold til § 41, stk. 2, herunder et beløb til
dækning af Styrelsen for Patientsikkerheds omkostninger.
Det er hensigten at anvende den foreslåede bemyndigel‐
sesbestemmelse til at genindføre regler svarende til de reg‐
ler, der fremgik af §§ 20-22 i bekendtgørelse nr. 642 af
19. maj 2017 om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme. Det fremgik bl.a. af denne bekendt‐
gørelses § 20, at skibet efter regning afholder de udgifter,
der er forbundet med undersøgelse for rotter eller andre
gnavere og vektorer.
Det foreslås med indsættelse af
§ 43, stk. 2,
at ejeren af et
skib eller luftfartøj, der efter Styrelsen for Patientsikkerheds
skøn kun anløber havn eller foretager landing for at landsæt‐
te syge eller lig, skal afholde udgifterne til eventuelle foran‐
staltninger iværksat i medfør af loven, bortset fra udgifter
til lægeundersøgelse og til andre supplerende undersøgelser,
der er nødvendige for at konstatere en undersøgt persons
helbredstilstand.
Det foreslås med indsættelse af
§ 43, stk. 3,
at i de tilfæl‐
de, der er nævnt i stk. 2, afholder ejeren af skibet eller
luftfartøjet udgifterne til de syges behandling og pleje samt
til de dødes begravelse eller ligbrænding.
Det foreslås med indsættelse af
§ 43, stk. 4,
at udgifter
til foranstaltninger, der i strandingstilfælde iværksættes i
henhold til loven, så vidt muligt skal dækkes af værdien af
det strandede gods.
Det foreslås med indsættelse af
§ 43, stk. 5,
at personer,
der uberettiget går om bord på et skib eller luftfartøj, før
tilladelse til frit samvær er meddelt, afholder udgifter, som
opstår herved.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at den adgang, der
før lovændringen ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 var til
at pålægge ejeren af et skib eller et luftfartøj at afholde ud‐
gifter ved iværksættelse af nærmere angivne foranstaltninger
og til at opkræve betaling samt ekspeditionsgebyr, vil blive
genindført.
Til § 44
Det følger af den gældende bestemmelse i sundhedslo‐
vens § 212 a, at Styrelsen for Patientsikkerhed er en sty‐
relse under sundheds- og ældreministeren, der bistår mini‐
steren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende
patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sund‐
hedsvæsenet, at Styrelsen for Patientsikkerhed opretter som
en organisatorisk del af styrelsen to decentrale enheder til
varetagelse af tilsynsopgaver m.v., at Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed vejleder om udførelsen af sundhedsfaglige op‐
gaver inden for styrelsens område, samt at Styrelsen for
Patientsikkerhed rådgiver statslige, regionale og kommunale
myndigheder i hygiejniske, miljømæssige og socialmedicin‐
ske forhold.
Styrelsen for Patientsikkerhed er endvidere i medfør af
bekendtgørelse nr. 368 af 4. april 2020 om undersøgelse,
indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling i
medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme i forbindelse med håndteringen af
Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) bemyndiget til at
varetage beføjelserne i epidemilovens § 5, stk. 1 og 2, til
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0162.png
162
at træffe afgørelse om om undersøgelse, indlæggelse eller
isolation og tvangsmæssig behandling.
Det foreslås med lovforslagets
§ 44,
at Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed foretager smitteopsporing, når det er nødvendigt
for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i forbindelse med
håndteringen af covid-19 haft ansvaret for ”Coronaopspo‐
ring”. Styrelsen for Patientsikkerhed har i den forbindelse
haft ansvaret for at tage kontakt til borgere, der er smittede
med covid-19, og tilbudt hjælp, samt ydet rådgivning og
vejledning i forbindelse med opsporing af den smittedes
nære kontakter.
Styrelsen for Patientsikkerheds varetagelse af smitteo‐
psporingsopgaven i forbindelse med håndteringen af co‐
vid-19 skal ses i sammenhæng med styrelsens opgaver i
medfør af den gældende bestemmelse i sundhedslovens §
212 a og styrelsens beføjelser i medfør af den gældende
bekendtgørelse nr. 368 af 4. april 2020.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fastsættes
direkte i lovteksten, at styrelsen varetager den smitteopspo‐
ringsopgave, som styrelsen allerede varetager i dag. Der
er dermed alene tale om, at styrelsens smitteopsporingsop‐
gave præciseres i loven. Denne præcisering har til formål
at skabe klarhed for borgere og andre myndigheder over,
hvilke opgaver myndighederne skal varetage i forbindelse
med håndtering af en epidemi.
Denne præcisering har betydning både i forhold til Styrel‐
sen for Patientsikkerheds aktuelle håndtering af covid-19,
men også for styrelsens varetagelse af lignende smitteopspo‐
ringsopgaver i forbindelse med eventuelle fremtidige epide‐
mier.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan anmode andre myndig‐
heder m.fl. om at yde bistand til styrelsen med varetagelsen
af denne opgave, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Regionsråd,
kommunalbestyrelse, politi m.fl. vil således kunne blive på‐
lagt at bistå Styrelsen for Patientsikkerhed med at foretage
smitteopsporing. Der henvises til lovforslagets § 3 og be‐
mærkningerne dertil.
Til § 45
Efter sundhedslovens § 222, stk. 1, 1. pkt., er Statens
Serum Institut et institut under sundheds- og ældreministe‐
ren, hvis formål er at forebygge og bekæmpe smitsomme
sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Efter
sundhedslovens § 222, stk. 1, 4. pkt., indgår instituttet i
det operationelle beredskab mod smitsomme sygdomme og
biologisk terrorisme.
Det foreslås med lovforslagets
§ 45,
at Statens Serum In‐
stitut kan tilbyde test til befolkningen, når det er nødvendigt
for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom.
Statens Serum Institut har i medfør af sin myndighedsop‐
gave, som er fastsat i sundhedslovens § 222, allerede mulig‐
hed for at tilbyde test til hele eller dele af befolkningen,
hvis det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
udbredelse af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Forslaget indebærer, at det fastsættes i epidemiloven, at
Statens Serum Institut kan tilbyde test til hele befolknin‐
gen, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæm‐
me udbredelse af en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom. Statens Serum Institut vil i medfør af bestemmel‐
sen kunne tilbyde personer, herunder personer der ikke har
symptomer, at blive testet for, om de har en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom.
Statens Serum Institut kan anmode andre myndigheder
m.fl. at yde bistand til instituttet med varetagelse af denne
opgave, jf. lovforslagets § 3. Regioner, kommuner, politi
m.fl. vil således kunne blive pålagt at bistå Statens Serum
Institut med at gennemføre test af befolkningen. Der henvi‐
ses til § 3 og bemærkningerne dertil.
Det bemærkes i øvrigt, at der i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 53 vil kunne fastsættes reg‐
ler om behandling af personoplysninger i forbindelse med
tilbud om test. Der henvises til lovforslagets § 53 og be‐
mærkningerne dertil.
Til § 46
Efter epidemilovens § 24 kan sundheds- og ældreministe‐
ren til varetagelse af det i § 1 nævnte formål fastsætte
nærmere regler om ind- og udførsel af lig samt om disses
behandling og transport her i landet.
Epidemilovens formål er, jf. lovens § 1, at hindre indførsel
og udbredelse her i landet af smitsomme og andre overfør‐
bare sygdomme omfattet af loven.
Bestemmelsen er indført med epidemiloven af 1979, jf.
lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smit‐
somme sygdomme.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 152
af 14. april 1983 om behandling af lig. Bekendtgørelsen
regulerer både håndteringen af lig generelt, herunder trans‐
port og ligpas, og behandling af smittefarlige lig. I forhold
til smittefarlige lig regulerer bekendtgørelsen tilkaldelse af
læge ved dødsfald, der skyldes en smitsom sygdom, hånd‐
teringen af det pågældende lige, ligsyn og obduktion samt
krav til emballering og transport af liget.
Overtrædelse af visse bestemmelser i bekendtgørelsen om
smittefarlige lig medfører bøde eller fængsel indtil 6 måne‐
der efter epidemilovens § 29, stk. 2, jf. bekendtgørelsens §
17.
Med den foreslåede
§ 46
foreslås, at sundheds- og ældre‐
ministeren til varetagelse af det i § 1 nævnte formål kan
fastsætte nærmere regler om ind- og udførsel af lig samt om
disses behandling og transport her i landet.
Efter den foreslåede § 1 er formålet med loven at beskytte
samfundet og personer mod smitsomme sygdomme omfat‐
tet af loven, ved at udrydde eller forebygge, forhindre og
begrænse udbredelsen og indførslen her i landet.
Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 1 og
bemærkningerne hertil.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0163.png
163
Med bestemmelsen i § 46 videreføres den gældende be‐
stemmelse i epidemilovens § 24 af hensyn til at sikre, at der
fortsat foreligger hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
ind- og udførsel af lig og om behandling og transport af lig
her i landet.
Bemyndigelsen kan anvendes til at fastlægge regler om
ind- og udførsel af lig og om behandling og transport af
lig her i landet med henblik på at beskytte samfundet og per‐
soner mod smitsomme sygdomme omfattet af epidemiloven.
Der kan f.eks. fastsættes generelle regler om pligt til og
udstedelse af ligpas ved ind- og udførsel af lig, emballer‐
ings- og transportkrav og fastsættelse af frister for iværksæt‐
telse af transport.
Der vil ligeledes kunne fastsættes nærmere regler om
håndteringen af smittefarlige lig, der på trods af dødsfaldet
fortsat udgør en akut smittefare.
I den forbindelse vil der f.eks. kunne fastsættes regler
om afgrænsning af den persongruppe, der må håndtere det
pågældende lig, hvilken læge, der må udføre ligsyn, og krav
til beskyttelsesudstyr for personer, der håndterer liget. Desu‐
den vil der kunne fastsættes krav til emballering af liget og
materiale og egenskaber for den kiste, liget skal nedlægges
i, og om tidsfrister for ligbrænding eller begravelse.
Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om straf for over‐
trædelse af bekendtgørelsen, jf. det foreslåede § 65, stk. 3.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på,
hvad bemyndigelsen kan anvendes til.
Det forventes, at bemyndigelsen bliver anvendt til at vide‐
reføre reglerne i den gældende bekendtgørelse nr. 152 af 14.
april 1983 om behandling af lig.
Til § 47
Efter § 9 i den gældende epidemilov kan sundheds- og
ældreministeren efter forhandling med Sundhedsstyrelsen
påbyde, at obduktion skal ske, når det formodes, at et døds‐
fald skyldes en alment farlig sygdom.
Bestemmelsen er indført med epidemiloven af 1979, jf.
lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smit‐
somme sygdomme. Kompetencen til at udstede påbud var
på daværende tidspunkt tillagt epidemikommissionen. Det
følger af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke‐
tingstidende 1978-79, tillæg A, spalte 2130, at bestemmel‐
sen svarer til epidemilovens § 7, stk. 2, hvorefter epidemi‐
kommissionen, når omstændigheder gør det antageligt, at
et dødsfald skyldes en sygdom, der er omfattet af epidemi‐
loven, kan påbyde, at undersøgelse af enkelte dele af liget,
eventuelt obduktion af samme, skal finde sted. Det fremgår
videre af bemærkningerne, at en særskilt bestemmelse her‐
om i epidemi- og karantænelovgivningen er påkrævet, idet
lov nr. 277 af 21. maj 1976 om ligsyn m.v. ikke indehol‐
der en bestemmelse, hvorefter obduktion kan foretages med
henblik på at fastslå af hvilken sygdom, et dødsfald er forår‐
saget. Det fremgår desuden af bemærkningerne, at påbuddet
skal gives efter forhandling med Sundhedsstyrelsen.
Ved lov nr. 208 af 17. marts 2020, blev kompetencen til
at udstede påbud flyttet fra epidemikommissionen til sund‐
heds- og ældreministeren, jf. lovens § 1, nr. 8.
Der er ikke efter Sundheds- og Ældreministeriets oplys‐
ninger blevet foretaget obduktioner efter den gældende be‐
stemmelse.
Det foreslås med
§ 47, stk. 1,
at Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan beslutte, at obduktion skal ske, når det formodes
eller konstateres, at et dødsfald er forårsaget af en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, og obduktion vurderes
at være nødvendig for med sikkerhed at fastslå, at et døds‐
fald skyldes en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
eller for at skaffe relevant viden om en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom.
Med bestemmelsen sikres en klar hjemmel til at skabe
adgang til at foretage obduktion, når det er nødvendigt i
forbindelse med dødsfald, der formodes eller konstateres
forårsaget af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil i medfør af det foreslå‐
ede § 51, stk. 1, bl.a. kunne fastsætte regler om, hvornår
sundhedspersoner har pligt til at indberette et dødsfald og
andre relevante oplysninger til styrelsen med henblik på,
at styrelsen kan vurdere, om obduktion skal foretages. Der
henvises til det foreslåede § 51, stk. 1, og bemærkningerne
hertil.
Det vil være en betingelse for foretagelse af obduktion
efter § 47, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed formoder
eller konstaterer, at dødsfaldet er forårsaget af en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom, og i den forbindelse har
vurderet, at det er nødvendigt at foretage obduktion.
Hvornår det vil være nødvendigt at foretage obduktion af‐
hænger af en konkret vurdering af behovet for oplysninger,
der kan fremskaffes ved obduktionen, til brug for myndig‐
hedernes opgavevaretagelse efter loven vedrørende forebyg‐
gelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme.
Det vil f.eks. være nødvendigt at foretage obduktion, når
det ikke på anden vis kan fastslås, hvilken sygdom døds‐
faldet er forårsaget af. Det kan ikke udelukkes, at der i
fremtiden vil ske smitte med en ukendt sygdom, der kan
kategoriseres som alment farlig eller samfundskritisk, og
som slet ikke eller f.eks. ikke i begyndelsen af et smitteud‐
brud kan konstateres som dødsårsag, uden at der foretages
obduktion. I den forbindelse vil det være af stor samfunds‐
mæssig interesse, at der kan foretages obduktion med hen‐
blik på at fastslå dødsårsagen og omstændighederne herfor
med henblik på at sikre forebyggelse og bekæmpelse af den
pågældende alment farlige eller samfundskritiske sygdom.
Endvidere vil det være nødvendigt at foretage obduktion,
hvis det vurderes, at obduktion kan bidrage til at skaffe
relevant viden om en sygdoms forløb, udvikling, egenska‐
ber, kendetegn og symptomer m.v., der vil kunne anvendes
til at sikre varetagelse af myndighedsopgaver i forbindelse
med en epidemi. Det kan bl.a. være af hensyn til smitteo‐
vervågning, smitteforebyggelse og smitteopsporing. I den
forbindelse vil obduktion kunne foretages, uanset at dødsår‐
sagen er konstateret, så længe dødsfaldet skyldes en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom og det uanset dødsårsa‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0164.png
164
gens konstatering vurderes at være nødvendigt at foretage
obduktion for at skaffe relevant viden om sygdommen med
henblik på at sikre forebyggelse og bekæmpelse heraf.
Det bemærkes, at såfremt det konstateres, at dødsfaldet
skyldes en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, vil
der skulle tages højde for regler om håndteringen af smitte‐
farlige lig. Der henvises til foreslåede § 46 og bemærknin‐
gerne hertil.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i forbindelse med vur‐
deringen af, om det er nødvendigt at foretage obduktion med
henblik på at skaffe relevante oplysninger om en konstateret
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, kunne anmode
relevante myndigheder, herunder Statens Serum Institut om
deres vurdering af, om og i givet fald hvilke undersøgelser
det vil være nødvendigt at foretage. En adspurgt myndighed
vil i medfør af det foreslåede § 3, stk. 1, være forpligtet
til at bistå Styrelsen for Patientsikkerhed med styrelsens
varetagelse af opgaver efter loven.
Der henvises i den forbindelse til det foreslåede § 3, stk. 1,
og bemærkningerne hertil.
Ved vurdering af, om obduktion skal foretages, vil der
ligeledes skulle tages højde for, om der foreligger de nød‐
vendige lokaler med tilstrækkelig sikker indretning til fore‐
tagelse af obduktionen, således, at både obducenten og det
omkringliggende område for obduktionens fysiske placering
vil være tilstrækkeligt sikret imod smitte.
Beslutningskompetencen vil efter bestemmelsen være til‐
lagt Styrelsen for Patientsikkerhed, idet styrelsen vurderes at
besidde de relevante sundhedsfaglige kompetencer til at vur‐
dere, hvornår et konkret dødsfald må formodes at skyldes
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, og hvornår
denne formodning medfører, at det vil være nødvendigt at
foretage obduktion.
Obduktioner efter bestemmelsen forudsættes at blive fore‐
taget på et af landets tre retsmedicinske institutter af hensyn
til at kunne facilitere egnede lokaler og udstyr til at foretage
de nødvendige og forsvarlige undersøgelser til at fremskaffe
relevante oplysninger om den pågældende sygdom, og af
hensyn til sikkerhedsniveauet i forhold til beskyttelse af
obducenten og omgivelserne mod eventuel smitteforekomst
i forbindelse med obduktionen.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil kunne anmode relevante
myndigheder om logistisk bistand til løsning af praktiske
opgaver i forbindelse med obduktionen, herunder emballe‐
ring og transport af lig fra dødsstedet til det retsmedicinske
institut, hvor obduktionen foretages.
Myndigheder, som styrelsen anmoder om bistand, vil i
medfør af det foreslåede § 3, stk. 1, være forpligtede til at
bistå Styrelsen for Patientsikkerhed i deres opgavevaretagel‐
se efter loven.
Der henvises i den forbindelse til det foreslåede § 3, stk. 1,
og bemærkningerne hertil.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil således kunne rette hen‐
vendelse til et af landets retsmedicinske institutter for at få
foretaget obduktion af en afdød person, hvis det efter en
konkret vurdering formodes, at en alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom er årsag til det pågældende dødsfald
og obduktionen vurderes at være nødvendig for at fastslå,
hvilken sygdom dødsfaldet er forårsaget af, eller for at skaf‐
fe relevant viden om en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, som dødsfaldet er konstateret forårsaget af.
De retsmedicinske institutter vil efter anmodning fra Sty‐
relsen for Patientsikkerhed skulle foretage de nødvendige
ydre og indre undersøgelser af den afdødes krop, og ved
behov foranstalte foretagelse af toksikologiske, mikrobiolo‐
giske og billeddiagnostiske undersøgelser, med det formål
at fastslå hvilken sygdom dødsfaldet er forårsaget af eller
skaffe relevante oplysninger om en alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom.
Efter obduktionen og eventuelle tilhørende undersøgelser
er foretaget, oversender det pågældende retsmedicinske in‐
stitut sin retsmedicinske vurdering og konklusion omkring
dødsfaldet, herunder relevante resultater fra eventuelle ana‐
lyser og prøvetagninger, til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil i medfør af det foreslåe‐
de § 52, stk. 3, af hensyn til smitteovervågning have pligt til
at videregive oplysninger fra obduktion efter det foreslåede
§ 52, stk. 3, til Statens Serum Institut i personhenførbar
form, i de tilfælde, hvor det konstateres, at dødsfaldet skyl‐
des en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Der henvises til det foreslåede § 52, stk. 3, og bemærknin‐
gerne hertil.
Den afdøde eller dennes pårørende kan ikke modsætte
sig Styrelsen for Patientsikkerheds beslutning om obduk‐
tion. Dermed afhænger beslutningen om obduktion ikke af
afdødes eksplicitte stillingtagen til obduktion inden dødsfal‐
det eller afdødes livsopfattelse og pårørendes accept eller
modstand. Det skyldes, at samfundsinteressen i at få afklaret
dødsårsagen med henblik på f.eks. smitteopsporing og smit‐
teforebyggelse i de af § 47, stk. 1, omfattede tilfælde vægter
højere end den afdødes eller dennes pårørendes interesse i,
at obduktion ikke finder sted.
Det foreslås endvidere med det foreslåede
§ 47, stk. 2,
at
Styrelsen for Patientsikkerhed snarest muligt, og inden ob‐
duktion foretages, skal oplyse afdødes nærmeste pårørende
om, at der vil blive foretaget obduktion.
Med bestemmelsen forpligtes Styrelsen for Patientsikker‐
hed til at oplyse nærmeste pårørende om, at der vil blive
foretaget obduktion.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan om nødvendigt anmode
andre relevante myndigheder om bistand til at effektuere
oplysningspligten, jf. det foreslåede § 3, stk. 1. En adspurgt
myndighed vil f.eks. kunne bistå med at foretage undersø‐
gelse af, hvem der er afdødes pårørende, og i den forbindel‐
se kunne oplyse disse om, at Styrelsen for Patientsikkerhed
har besluttet at foretage obduktion og hvor obduktionen bli‐
ver foretaget.
Dermed sikres, at de nærmeste pårørende også i tilfælde,
hvor deres identitet ikke er kendt på forhånd, vil blive
bekendt med obduktionen og vil få oplysninger om hvor
obduktionen foretages, med henblik på at kunne få lejlighed
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0165.png
165
til at tage afsked med den afdøde og planlægge afhentning
af afdødes legeme, således at der kan ske begravelse m.v. af
afdøde i det omfang det vurderes at kunne foretages sikkert
af hensyn til eventuel smittefare fra afdødes krop.
Det bemærkes, at såfremt det konstateres, at dødsfaldet
skyldes en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, vil
der skulle tages højde for regler om håndteringen af smitte‐
farlige lig. Der henvises til den foreslåede § 46 og bemærk‐
ningerne hertil.
Til § 48
Efter epidemilovens § 11, stk. 1, kan sundheds- og æl‐
dreministeren iværksætte de undersøgelser af bakteriologisk
eller lignende art, som er nødvendige for med sikkerhed at
fastslå en smittes art, oprindelse og udbredelse.
I henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 366 af 4.
april 2020 om bemyndigelse af sundheds- og ældreministe‐
rens beføjelser og pligter efter lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme til andre myn‐
digheder, er det imidlertid i dag Fødevarestyrelsen, som er
bemyndiget til efter forhandling med Styrelsen for Patients‐
ikkerhed at udøve den beføjelse, der er tillagt sundheds- og
ældreministeren efter epidemilovens § 11, stk. 1. Bekendt‐
gørelsen er udstedt i medfør af epidemilovens § 1, stk. 2,
hvorefter sundheds- og ældreministeren kan bemyndige an‐
dre myndigheder til bl.a. at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt ministeren.
Det foreslås med
§ 48,
at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan anmode relevante myndigheder om at iværksætte de
undersøgelser af bakteriologisk eller lignende art, som er
nødvendige for med sikkerhed at fastslå en smittes art, op‐
rindelse og udbredelse.
Med bestemmelsen flyttes sundheds- og ældreministerens
beslutningskompetence til at iværksætte de pågældende un‐
dersøgelser til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovfor‐
slaget samtidig foreslås, at der på en række områder skal
ske en decentralisering af lovens beføjelser ved, at en række
af de beføjelser, som sundheds- og ældreministeren i dag
efter den gældende epidemilov har til at iværksætte tiltag og
foranstaltninger, i en ny lov placeres hos vedkommende mi‐
nister eller myndighed. Således vil det direkte i loven blive
præciseret, hvilken myndighed der skal varetage opgaven.
Med bestemmelsen foreslås beslutningskompetencen kon‐
kret flyttet til Styrelsen for Patientsikkerhed, der i praksis
allerede i dag samarbejder med Fødevarestyrelsen om opga‐
ver efter bestemmelsen i § 11, stk. 1, og vurderes at besidde
de relevante sundhedsfaglige kompetencer til også fremover
at kunne vurdere behovet for at iværksætte nødvendige un‐
dersøgelser for at fastslå en smittes art, oprindelse og udbre‐
delse.
Med bestemmelsen kan Styrelsen for Patientsikkerhed an‐
mode relevante myndigheder om at iværksætte de pågæl‐
dende relevante undersøgelser, der ligger inden for ramme‐
rne af myndighedens ressortlovgivning. Den myndighed
Styrelsen for Patientsikkerhed anmoder om hjælp vil i med‐
før af det foreslåede § 3, stk. 1, være forpligtet til at bistå
Styrelsen for Patientsikkerhed med varetagelse af opgaver
efter den foreslåede § 48. Dermed vil opgaverne fremadret‐
tet kunne fordeles og løses på samme måde, som det er til‐
fældet i dag for så vidt angår samarbejdet mellem Styrelsen
for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen.
Der henvises til det foreslåede § 3, stk. 1, og bemærknin‐
gerne hertil.
Der vil efter bestemmelsen kunne foretages en hvilken
som helst bakteriologisk eller lignende undersøgelse af prø‐
vemateriale, som er nødvendig for med sikkerhed at fastslå
en smittes art, oprindelse og udbredelse, som ligger inden
for rammerne af den pågældende undersøgende myndigheds
ressortlovgivning. Der kan være tale om undersøgelse af
prøvemateriale fra levende væsener, herunder sunde smitte‐
bærere, eller fra materiale, som f.eks. overflader, vand- og
jordprøver eller fødevarer.
F.eks. vil Fødevarestyrelsen i den forbindelse udgøre den
relevante myndighed ved behov for at foranstalte, at der
foretages analyser for f.eks. bakterier og virus i prøver fra
dyr, foder og fødevarer.
Statens Serum Institut vil desuden udgøre den relevante
myndighed ved behov for at få foretaget f.eks. mikroskopi,
dyrkning og resistensbestemmelse af mikroorganismer i bio‐
logisk materiale fra prøvetagninger fra mennesker, herunder
sekret fra øvre luftveje, urin, pus eller blod, eller fra frem‐
medlegemer så som kateterspidser.
Miljøstyrelsen vil endvidere udgøre den relevante myn‐
dighed ved behov for at foranstalte, at der foretages miljø‐
rettede prøver, herunder f.eks. prøver fra vilde dyr eller jord
og vand, herunder spildevand.
Til § 49
Sundheds- og ældreministeren kan efter den gældende
bestemmelse i epidemilovens § 21 a fastsætte regler om fy‐
siske og juridiske personers samt myndigheders oplysnings‐
forpligtelser for at hindre udbredelse og smitte af en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom. Epidemilovens § 21
a er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1537 af 28. oktober
2020 om oplysningsforpligtelser samt behandling af person‐
oplysninger med henblik på at hindre udbredelse og smitte
i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19). Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1.1.1 for en
nærmere beskrivelse af de gældende regler om fysiske og
juridiske personers oplysningsforpligtelser.
Det foreslås i
§ 49, stk. 1,
at fysiske personer er forpligtet
til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed at af‐
give oplysninger, herunder oplysninger om deres forudgåen‐
de opholdssted i ind- eller udland samt navn og kontaktop‐
lysninger på de personer, som vedkommende har været i nær
kontakt med. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene i rele‐
vant omfang anmode om oplysninger efter 1. pkt., og kun
hvis det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse
af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at § 1 i be‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0166.png
166
kendtgørelse nr. 1537 af 28. oktober 2020, som udelukkende
omfatter Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), viderefø‐
res og udvides til at gælde generelt i forhold til alment farli‐
ge og samfundskritiske sygdomme. Den foreslåede bestem‐
melse angiver ikke udtømmende, hvilke personoplysninger
Styrelsen for Patientsikkerhed vil kunne anmode om. Sty‐
relsen for Patientsikkerhed vil således efter bestemmelsen
kunne anmode fysiske personer om andre oplysninger end
oplysninger om deres forudgående opholdssted i ind- eller
udland samt navn og kontaktoplysninger på de personer,
som de har været i nær kontakt med.
Hvilke andre oplysninger, styrelsen vil kunne anmode om,
vil afhænge af karakteren af den konkrete alment farlige el‐
ler samfundskritiske sygdom, herunder hvordan den smitter
m.v.
Kravet om nødvendighed er en grundlæggende betingelse
for at anvende bestemmelsen. Styrelsen for Patientsikkerhed
kan således kun anmode fysiske personer om oplysninger,
hvis det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse
af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, herunder i forbindelse med styrelsens smitteopspo‐
ring. Kravet om, at styrelsen alene må anmode om person‐
oplysninger i relevant omfang, indebærer, at styrelsen ikke
må anmode om oplysninger i videre omfang, end det er
påkrævet efter formålet.
Det foreslås i
§ 49, stk. 2,
at myndigheder, institutioner
og sundhedspersoner er forpligtet til efter anmodning fra
Styrelsen for Patientsikkerhed at videregive oplysninger fra
patientjournaler m.v. og omsorgsjournaler, i det omfang det
er nødvendigt for styrelsens beslutning om at træffe foran‐
staltninger i medfør af lovens kapitel 5.
Med patientjournaler m.v. menes de patientjournaler m.v.,
der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offent‐
lige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat
praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem
samt på andre offentlige eller private institutioner m.v.,
hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages
behandling af patienter.
Med omsorgsjournaler menes de kommunale omsorgs‐
journaler, som kan indeholde oplysninger om visitation,
hjemmepleje, sygepleje, træning, sundhedsfremme og fore‐
byggelse, hjælpemidler og forebyggende hjemmebesøg.
De kommunale omsorgsjournaler kan således indeholde
oplysninger både vedrørende kommunens opgaver udført
efter serviceloven, og oplysninger vedrørende kommunens
opgaver udført efter sundhedsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den myndig‐
hed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for
patientjournalen eller omsorgsjournalen, har pligt til at vide‐
regive relevante oplysninger. De helbredsoplysninger, der
kan være relevante for, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan træffe beslutning om foranstaltninger efter kapitel 5, vil
være oplysninger om, at den pågældende er smittet med en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, den pågælden‐
des symptomer, samt andre relevante helbredsoplysninger,
i det omfang sådanne helbredsoplysninger har betydning
for, om den pågældende patient kan overholde retningslinjer
fra sundhedsmyndighederne om, hvilke forholdsregler den
enkelte skal iagttage for at hindre udbredelse af eller smitte
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Det kan
eksempelvis være helbredsoplysninger om, at den pågæl‐
dende lider af sindssygdom (psykose) eller en tilstand, der
kan sidsestilles hermed, eller har kognitive funktionsnedsæt‐
telser.
Andre relevante personoplysninger ud over helbredsoplys‐
ninger vil være oplysninger om den pågældendes adfærd,
der vurderes at udgøre en særlig risiko, og oplysninger om,
hvorvidt den pågældende færdes i miljøer, hvor den pågæl‐
dende kan udsætte særligt sårbare borgere for smitte samt
oplysninger om, hvilke typer af særligt sårbare borgere, der
er tale om. Hvilken adfærd der vurderes at udgøre en risiko,
vil kunne variere alt efter, hvilken alment farlig eller sam‐
fundskritisk sygdom, der er tale om.
En særlig risikoadfærd vil eksempelvis være, hvis en per‐
son ikke kan eller vil følge de relevante forholdsregler i
forhold til den konkrete sygdom, herunder eksempelvis at en
person ikke vil selvisoleres, som sundhedsmyndighederne
har anvist over for den pågældende. At færdes i miljøer,
hvor pågældende kan udsætte særligt sårbare borgere for
smitte, kan f.eks. være tilfældet, hvis pågældende er ansat i
sundhedssektoren, på plejehjem eller i øvrigt færdes blandt
sårbare grupper, f.eks. hjemløse eller ældre mennesker.
Der vil således kunne videregives oplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 6 og særlige kategori‐
er af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9.
Styrelsen for Patientsikkerhed må ikke anmode om, og
den pågældende myndighed, institution eller sundhedsper‐
son må ikke videregive flere oplysninger, end de oplysnin‐
ger der er nødvendige for, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan træffe afgørelse efter kapitel 5.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at sundhedsper‐
soner skal videregive de i bestemmelsen nævnte personop‐
lysninger. Forslaget indebærer endvidere, at oplysningerne
kan videregives uden patientens samtykke, jf. sundhedslo‐
vens § 43, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at videregivel‐
se af oplysninger om patientens helbredsforhold og andre
fortrolige oplysninger kan ske uden patientens samtykke,
når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold
til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må
antages at have væsentlig betydning for den modtagende
myndighed. Sundhedspersonen skal dog i almindelighed,
medmindre der foreligger særlige grunde, forinden en vide‐
regivelse finder sted, forsøge at indhente patientens samtyk‐
ke. Hvornår der foreligger særlige grunde, vil bero på en
konkret vurdering. Tilfælde, hvor en smittet person både har
en risikofyldt adfærd og færdes blandt sårbare grupper, vil
efter omstændighederne kunne være af så hastende karakter,
at hensynet til at forhindre smitteudbredelsen indebærer, at
sundhedspersonen ikke skal forsøge at indhente patientens
samtykke, forinden videregivelsen finder sted. For en be‐
skrivelse af sundhedslovens § 43 henvises til afsnit 2.6.1.1.2
i de almindelige bemærkninger.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0167.png
167
Det foreslås i
§ 49, stk. 3, 1. pkt.,
at juridiske personer er
forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikker‐
hed at afgive personoplysninger, herunder oplysninger om
personnummer, kontaktoplysninger på ansatte eller medlem‐
mer, samt oplysninger om deres færden.
Det foreslås i
§ 49, stk. 3, 2. pkt.,
at hvis en virksomhed
drives som en enkeltmandsvirksomhed, påhviler oplysnings‐
pligten efter 1. pkt. den enkelte virksomhedsejer.
Det foreslås i
§ 49, stk. 3, 3. pkt.,
at Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed alene i relevant omfang kan anmode om oplys‐
ninger efter 1. pkt., og kun når det er nødvendigt med hen‐
blik på at hindre udbredelse af eller smitte med en alment
farlig eller samfundskritisk sygdom.
De foreslåede bestemmelser vil indebære, at der fastsættes
en pligt for juridiske personer til at afgive personoplysnin‐
ger.
Bestemmelsen omfatter enhver juridisk person, herunder
aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, for‐
eninger, selvejende institutioner, kommuner, regioner og
statslige myndigheder. Oplysningspligten vil påhvile den
enkelte virksomhedsejer hvis en virksomhed drives som en
enkeltmandsvirksomhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil i medfør af denne be‐
stemmelse eksempelvis kunne afkræve kontaktoplysninger
fra sportsforeninger, fitness-centre m.v. på deres medlem‐
mer, således at styrelsen kan kontakte medlemmer og ori‐
entere dem om, at de kan have været i nærheden af en
person, der er smittet med en alment farlig eller samfunds‐
kritisk sygdom. Styrelsen for Patientsikkerhed vil også ef‐
ter bestemmelsen kunne kræve, at arbejdsgivere videregiver
kontaktoplysninger på ansatte og oplysninger om, hvorvidt
de ansatte har været på arbejde. Det kan være relevant, hvis
der på f.eks. en dyrefarm eller en anden arbejdsplads er kon‐
stateret smitte. Styrelsen for Patientsikkerhed vil desuden
kunne anmode universiteter om kontaktoplysninger og op‐
lysninger om, hvorvidt deres studerende har været tilstede.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil ligeledes kunne anmode
rejseselskaber, eller andre, der som led i deres virksomhed
har registreret kontaktoplysninger på passagerer, om kon‐
taktoplysninger på passagerer. Det vil kunne være relevant,
hvis en passager om bord på et eksempelvis et charterfly,
lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, hvis
en person formodes at kunne være smittet med en sådan
sygdom, men også hvis en person, der har været ombord,
efterfølgende konstateres smittet med en sådan, og styrelsen
ikke kan få de relevante kontaktoplysninger på andre passa‐
gerer fra luftfartselskabet efter den foreslåede bestemmelse
i § 50, fordi luftfartselskabet ikke er i besiddelse af oplys‐
ningerne. I den situation vil rejseselskabet kunne afkræves
kontaktoplysninger på passagerne, i det omfang rejseselska‐
bet har registreret oplysningerne. Der henvises i øvrigt til
§ 50 og bemærkningerne dertil for en beskrivelse af oplys‐
ningspligten for den ansvarshavende for et transportmiddel.
Det er en grundlæggende betingelse for, at de juridiske
personer vil være forpligtet til at afgive oplysningerne, at
det er nødvendigt for Styrelsen for Patientsikkerhed at få
kontaktoplysningerne med henblik på at hindre udbredelse
af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis styrelsen
ikke via den smittede selv hurtigt og nemt kan få kontaktop‐
lysninger på nære kontakter, og styrelsen derfor har behov
for, at den juridiske person giver kontaktoplysninger med
henblik på, at styrelsen kan rådgive de pågældende nære
kontakter i forhold til at varetage relevante forholdsregler i
forhold til undersøgelse m.v. Det bemærkes i den forbindel‐
se, at det som udgangspunkt vil være afgørende af hensyn til
varetagelse af formålet med smitteopsporingen, at styrelsen
hurtigt kommer i kontakt med andre, der kan være smittede.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan kun anmode om oplys‐
ninger fra juridiske personer (virksomheder m.v.), i det om‐
fang oplysningerne allerede foreligger hos virksomheden, jf.
forslagets § 49, stk. 3, 4. punkt. Det indebærer eksempelvis,
at hvis et fitness-center eller en sportsforening ikke er i be‐
siddelse af registrerede oplysninger om, hvorvidt et medlem
har været tilstede i foreningen på et givent tidspunkt, vil
Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kunne pålægge virksom‐
heden eller foreningen at foretage nærmere undersøgelser
heraf. Styrelsen kan således ikke pålægge virksomheden at
kontakte medlemmer for at finde ud af, om de har været
tilstede på et givet tidspunkt. Der vil dog efter det foreslåede
§ 49, stk. 4, kunne fastsættes regler om pligt til at registrere
bestemte oplysninger, jf. herom nedenfor.
Det er desuden en betingelse, at styrelsen kun indhenter
oplysninger i relevant omfang. Styrelsen kan således ikke
afkræve juridiske personer flere oplysninger, end der er nød‐
vendige og relevante for at kunne opnå formålet. Hvilke
personoplysninger der vil være relevante og nødvendige, vil
afhængigt af omstændighederne kunne være oplysninger om
personnummer, kontaktoplysninger på ansatte, medlemmer
eller studerende, samt oplysninger om deres færden. Rele‐
vante kontaktoplysninger vil - ud over personnummer - være
navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.
Juridiske personer vil således efter forslaget fortrinsvis
blive forpligtet til at afgive personoplysninger omfattet
af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Men oplysnings‐
pligten vil efter forslaget også efter en konkret vurdering,
hvis det er nødvendigt i forbindelse med smitteopsporing,
kunne omfatte pligt for arbejdsgivere til at give oplysninger
om, at deres ansatte er smittede med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom eller oplysning om, at nærmere an‐
givne ansatte har en særlig risikoadfærd m.v. Det vil eksem‐
pelvis kunne være relevant i forhold til arbejdsgivere, der
har ansatte, som bor uden for Danmark, såkaldte vandrende
arbejdstagere.
Det foreslås, at fysiske personers undladelse af at efter‐
komme en anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed om
at afgive oplysninger efter forslagets § 49, stk. 1, og juridi‐
ske personers undladelse af at efterkomme en anmodning
efter forslagets § 49, stk. 3, vil kunne straffes med bøde, jf.
forslagets § 65, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser om oplysningspligter vil bli‐
ve administreret i overensstemmelse med § 10 i lov om rets‐
sikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0168.png
168
og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), hvilket betyder,
at de foreslåede bestemmelser ikke vil gælde, hvis der er
konkret mistanke om, at den pågældende fysiske eller juridi‐
ske person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre
straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som
søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af
den formodede lovovertrædelse. Det bemærkes i den forbin‐
delse, at det ikke er forventningen, at der vil foreligge en
konkret mistanke om, at den pågældende fysiske eller juridi‐
ske person har begået en lovovertrædelse på det tidspunkt,
hvor Styrelsen for Patientsikkerhed anmoder om oplysnin‐
gerne.
Det foreslås i
§ 49, stk. 4,
at sundheds- og ældreministe‐
ren, hvis det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller
smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
kan fastsætte regler om, at juridiske personer skal registrere
bestemte oplysninger, herunder oplysninger om tilstedevæ‐
relse og kontaktoplysninger på ansatte, medlemmer og gæ‐
ster.
Som nævnt ovenfor er den juridiske person ikke forplig‐
tet til at fremskaffe oplysninger, der ikke allerede forelig‐
ger. Sundheds- og ældreministeren vil dog efter den fore‐
slåede bestemmelse i § 49, stk. 4, kunne fastsætte regler
om, at juridiske personer skal registrere bestemte oplysnin‐
ger. Det vil kunne være relevant, hvis det i forbindelse med
håndtering af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom
vurderes at være nødvendigt at pålægge juridiske personer at
registrere bestemte relevante oplysninger om medlemmer el‐
ler gæster m.fl. Der vil alene kunne blive tale om at pålægge
juridiske personer at registrere personoplysninger omfattet
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, herunder oplys‐
ninger om tilstedeværelse og kontaktoplysninger på ansatte,
medlemmer, gæster m.v.
Det er hensigten, at der i forbindelse med fastsættelse af
regler om pligt for juridiske personer til at registrere nærme‐
re bestemte personoplysninger, også vil blive fastsat regler
for, hvor lang tid oplysningerne må opbevares.
Det foreslås i
§ 49, stk. 5, 1. pkt.,
at sundheds- og ældre‐
ministeren kan fastsætte regler om fysiske og juridiske per‐
soners oplysningsforpligtelser, ud over de oplysningspligter,
som er fastsat i stk. 1-3, hvis det er nødvendigt for at hin‐
dre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sundheds- og
ældreministeren kan fastsætte nærmere regler, der præcise‐
rer fysiske eller juridiske personers pligt til at afgive nærme‐
re bestemte oplysninger, som i forbindelse med håndtering
af en eventuel fremtidig epidemi vil være relevante.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er afgrænset
til smitsomme sygdomme, der er alment farlige eller sam‐
fundskritiske. Det er en betingelse, at sundheds- og ældremi‐
nisteren i forbindelse med udmøntning af bemyndigelsesbe‐
stemmelsen konkret skal vurdere, om det er nødvendigt at
fastsætte yderligere oplysningsforpligtelser og i den forbin‐
delse, om fastsættelse af oplysningspligt vil være egnet til
at fremskaffe oplysningerne. Yderligere oplysningsforplig‐
telser, som fastsættes ved bekendtgørelse efter den foreslå‐
ede bestemmelse, forudsættes desuden som udgangspunkt
at være tidsbegrænsede og positivt afgrænsede til at angå
nærmere bestemte alment farlige eller samfundskritiske syg‐
domme, således at det sikres, at fysiske personer og juridi‐
ske personer (virksomheder) ikke pålægges pligter i større
omfang, end det vurderes at være nødvendigt i forhold til
håndtering af en konkret smitsom sygdom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger, afsnit 2.6.1.2.
Det foreslås endvidere i
§ 49, stk. 5, 2. pkt.,
at regler om
oplysningspligter efter 1. pkt. kan omfatte pligt for fysiske
og juridiske personer til at afgive oplysninger til offentlige
myndigheder og til private.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sundheds- og
ældreministeren vil kunne fastsætte regler om, at fysiske
personer er forpligtet til at afgive nærmere bestemte person‐
oplysninger til juridiske personer. Det vil eksempelvis være
relevant, hvis der efter den foreslåede bestemmelse i § 43,
stk. 4, fastsættes regler om, at eksempelvis en restaurant skal
registrere bestemte relevante oplysninger om kunders tilste‐
deværelse. Det vil i den forbindelse kunne fastsættes, at de
pågældende kunder er forpligtet til at afgive oplysningerne
som betingelse for at få adgang til restauranten.
De foreslåede bestemmelser skal endvidere anvendes i
overensstemmelse med de generelle databeskyttelsesretlige
regler. Der henvises til afsnit 6 for en nærmere beskrivelse
heraf.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af de foreslåede bestemmelser, at der foreligger en
indstilling fra Epidemikommissionen, jf. den foreslåede §
8. Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere være omfattet
af ordningen for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede
§§ 9 og 10. Det indebærer bl.a., at vedkommende minister
vil skulle forelægge reglerne for et udvalg, som Folketinget
har nedsat, sammen med en indstilling fra Epidemikommis‐
sionen om, hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne
ikke vil kunne udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Ef‐
ter forelæggelsen vil indstillingen fra kommissionen skulle
offentliggøres, jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt
til de foreslåede §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Der vil dog kunne fastsættes regler om ophævelse, lem‐
pelse eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte reg‐
ler. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger, afsnit 2.2.2.4.
Det foreslås med
§ 49, stk. 6,
at regler i medfør af stk. 4
og 5 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire
uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis
tilsiger en længere gyldighedsperiode.
Bestemmelsen vil betyde, at de regler, der fastsættes i
medfør af § 49, stk. 4 og 5, som udgangspunkt højst vil
kunne fastsættes med en gyldighed på fire uger ad gan‐
gen. Bestemmelsen vil således betyde, at bekendtgørelser,
der udmøntes efter de foreslåede bestemmelser i § 49, stk.
4 og 5, vil skulle forsynes med en udløbsklausul, der sikrer,
at bekendtgørelserne ophæves senest efter fire uger. Det
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0169.png
169
foreslås dog også, at reglerne kan fastsættes med en længere
gyldighed, hvis særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en
længere gyldighedsperiode. Der vil eksempelvis kunne være
tale om hensynet til forudsigeligheden for erhvervs- eller
kulturlivet.
Reglerne vil kunne forlænges med op til fire uger ad
gangen efter samme betingelser som ved reglernes oprinde‐
lige udstedelse, herunder indhentelse af en indstilling fra
Epidemikommissionen og forelæggelse for et udvalg, som
Folketingsudvalget har nedsat.
Til § 50
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 13, stk. 1, at den ansvarshavende for et transportmiddel,
herunder luftfartøjer, skibe, tog og busser, eller dennes
befuldmægtigede efter anmodning fra sundheds- og ældre‐
ministeren eller den, som optræder på ministerens vegne,
skal udlevere passagerlisteoplysninger, i det omfang sådan‐
ne foreligger, hvis en person om bord er smittet eller må
formodes at kunne være smittet med smitsomme og andre
overførbare sygdomme omfattet af § 2.
Efter epidemilovens § 13, stk. 3, kan sundheds- og ældre‐
ministeren efter forhandling med vedkommende minister
fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal
meddeles i medfør af stk. 1 og 2, samt om meddelelsens
form.
Efter epidemilovens § 21 a kan sundheds- og ældremini‐
steren fastsætte regler om fysiske og juridiske personers
oplysningsforpligtelser for at hindre udbredelse og smitte af
en bestemt sygdom omfattet af lovens § 2.
I bekendtgørelse nr. 1136 af 3. juli 2020 om indsamling af
passagerlisteoplysninger og oplysninger om besætningsmed‐
lemmer i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme
og andre overførbare sygdomme, som er udmøntet i medfør
af epidemilovens § 1, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 21 a, er
det bl.a. fastsat, at Rigspolitiets passagerlisteoplysningsen‐
hed (PNR-enhed), som er oprettet ved lov nr. 1706 af 27.
december 2018, bemyndiges til at udøve de beføjelser, der
er fastsat i § 13, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smit‐
somme og andre overførbare sygdomme, for så vidt angår
indsamling af oplysninger fra den ansvarshavende for et
luftfartøj eller dennes befuldmægtigede. Det er desuden fast‐
sat i bekendtgørelsen, at den ansvarshavende for et luftfartøj
eller dennes befuldmægtigede skal udlevere nærmere angiv‐
ne oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer til
Rigspolitiets PNR-enhed, samt at Rigspolitiets PNR-enhed
skal videregive oplysningerne til Styrelsen for Patientsikker‐
hed.
Det følger af § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 1706 af 27.
december 2018 om indsamling, anvendelse og opbevaring af
oplysninger om flypassagerer (PNR-loven), at luftfartssel‐
skaber efter anmodning fra Rigspolitiet og herefter løbende
forud for flyvninger, der har tilknytning til Danmark skal
videregive PNR-oplysninger, jf. lovens bilag 1, i elektronisk
form til PNR-enheden. Af PNR-lovens § 3, stk. 1, 2. pkt.
fremgår, at 1. pkt. alene gælder PNR-oplysninger, som luft‐
fartsselskaber har indsamlet som led i deres virksomhed. I
lovens bilag 1 er opregnet en række PNR-oplysninger, her‐
under bl.a. oplysninger om navn, fødselsdato, nationalitet,
fuldstændig rejseplan, pladsnummer m.v. Det følger endvi‐
dere af bekendtgørelse nr. 1235 af 28. november 2019 om
optælling og registrering af de ombordværende på passa‐
gerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets med‐
lemsstater, at passagerskibe, der afsejler fra danske havne
med henblik på at tilbagelægge en rejse på mere end 20
sømil fra afsejlingsstedet til næste anløbshavn inden skibets
afsejling skal registrere følgende personoplysninger om de
ombordværende, jf. bekendtgørelsens § 5, herunder 1) for‐
navn og efternavn, 2) køn, 3) nationalitet, 4) fødselsdato, og
5) når en passager anmoder herom, alle oplysninger, som
kræves af hensyn til særlig behandling eller bistand i en
nødsituation.
Det foreslås i
§ 50, stk. 1, 1. pkt.,
at den ansvarshavende
for et transportmiddel, herunder luftfartøjer, skibe, tog og
busser, eller dennes befuldmægtigede efter anmodning fra
Styrelsen for Patientsikkerhed skal udlevere oplysninger om
passagerer og besætningsmedlemmer, i det omfang sådanne
foreligger, hvis en person om bord lider af en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, formodes at kunne være smit‐
tet med eller efterfølgende konstateres smittet med en sådan.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære en videreførelse
af epidemilovens § 13, stk. 1, med enkelte ændringer.
Forslaget vil indebære, at ansvarshavende for et transport‐
middel vil være forpligtet til at videregive relevante oplys‐
ninger om passagerer og besætningsmedlemmer til Styrelsen
for Patientsikkerhed, når styrelsen anmoder herom. Forsla‐
get vil således indebære, at kompetencen til at anmode om
oplysningerne flyttes fra sundheds- og ældreministeren, eller
den, som optræder på ministerens vegne, til Styrelsen for
Patientsikkerhed, der vurderes at besidde de relevante sund‐
hedsfaglige kompetencer til at varetage opgaven.
Forslaget vil endvidere indebære, at forpligtelsen til at
afgive oplysninger udvides fra kun at omfatte passagerer til
også at omfatte besætningsmedlemmer. Det bemærkes i den
forbindelse, at der, som nævnt ovenfor, i medfør af bekendt‐
gørelse nr. 1136 af 3. juli 2020 om indsamling af passager‐
listeoplysninger og oplysninger om besætningsmedlemmer
i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og
andre overførbare sygdomme, er fastsat regler, der forpligter
ansvarshavende for luftfartselskaber til at videregive oplys‐
ninger om både passagerer og besætningsmedlemmer. Den
foreslåede udvidelse af bestemmelse til også at omfatte be‐
sætningsmedlemmer vil således alene indebære, at denne
forpligtelse fastsættes direkte i loven, i stedet for at være
fastsat ved bekendtgørelse.
Forslaget vil desuden indebære, at Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed kan kræve oplysningerne udleveret, hvis en
person om bord lider af en alment farlig sygdom eller sam‐
fundskritisk sygdom, hvis en person formodes at kunne væ‐
re smittet med en sådan sygdom, men også hvis en person,
der har været ombord, efterfølgende konstateres smittet med
en sådan.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0170.png
170
Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil kunne
indhente oplysninger om passagerer og besætningsmedlem‐
mer i en kortere periode efter, at en rejse er afsluttet, hvis
en passager efterfølgende konstateres smittet, og smitteop‐
sporing af en medpassager er nødvendig. Hvor lang en
periode efter, at rejsen er afsluttet, at Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed vil kunne kræve oplysningerne udleveret, vil
bero på en konkret vurdering af, om det er nødvendigt i
forhold til smitteopsporing af den konkrete alment farlige
eller samfundskritiske sygdom. I forhold til Coronavirussyg‐
dom 2019 (covid-19) vil det kunne være relevant at kræve
oplysningerne udleveret i op til 14 dage efter, at en rejse er
afsluttet.
Det foreslås i
§ 50, stk. 1, 2. pkt.,
at Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed alene i relevant omfang kan indhente oplysnin‐
ger efter 1. pkt., og kun når det er nødvendigt med henblik
på at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom. Forslaget indebærer, at det
fastslås i selve loven, at kravet om nødvendighed er en
grundlæggende betingelse for at anvende reglerne.
De oplysninger vedrørende passagerer, der vil være rele‐
vante for Styrelsen for Patientsikkerhed at få udleveret, vil
navnlig være navn(e), adresse og kontaktoplysninger (tele‐
fonnummer og mailadresse), fuldstændig rejseplan for en
konkret passagerliste, rejsestatus for passagerer, pladsnum‐
mer og andre pladsoplysninger samt antal medrejsende og
disses navne på passagerlisten.
Relevante oplysninger om besætningsmedlemmer vil
navnlig være navn(e), fødselsdato, nationalitet, adresse og
alle tilgængelige kontaktoplysninger, herunder telefonnum‐
mer og mailadresse, opholdssted i Danmark, samt funktion
og arbejdssted på flyet.
Forslaget vil indebære, at den ansvarshavende for et trans‐
portmiddel som udgangspunkt alene er forpligtet til at vide‐
regive oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer
i det omfang, de foreligger.
Styrelsen kan således ikke kræve, at transportselskaber
fremskaffer oplysningerne, medmindre der foreligger en
lovbestemt pligt til at være i besiddelse af de pågældende
oplysninger, herunder hvis sundheds- og ældreministeren i
medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 50,
stk. 2, fastsætter regler om, at ansvarshavende for et trans‐
portmiddel skal registrere bestemte oplysninger om passage‐
rer.
Det foreslås samtidig, at undladelse af at efterkomme en
anmodning om at afgive oplysninger efter § 50, stk. 1, 1.
pkt., straffes med bøde, jf. forslagets § 65, stk. 2.
Det foreslås i
§ 50, stk. 2,
at sundheds- og ældreministeren
efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte
regler om, at den ansvarshavende for et transportmiddel skal
registrere bestemte oplysninger om passagerer. Sundheds-
og ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvil‐
ke oplysninger der skal udleveres i medfør af stk. 1, samt i
hvilken form.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen
til at fastsætte regler om pligt for ansvarshavende luftfart‐
selskaber til at registrere bestemte oplysninger, hvis det er
nødvendigt for at kunne implementere Passenger Locator
Forms. Der henvises i den forbindelse til, at der i EU-regi
er igangsat et pilotprojekt vedrørende ”Passenger Locator
Form (PLF) for Aviation”. Den foreslåede bemyndigelses‐
bestemmelse skal således sikre, at der er hjemmel til at
fastsætte de nødvendige regler, såfremt der på et tidspunkt
i EU-regi etableres en fælles EU-ordning for anvendelse af
Passenger Locator Form i forhold til luftfartselskaber samt
eventuelt på sigt i forhold til eksempelvis grænsekrydsende
tog, busser og færger.
Det er dermed ikke for nuværende hensigten generelt
at fastsætte regler om, at ansvarshavende for transportsel‐
skaber skal registrere oplysninger om passagerer og besæt‐
ningsmedlemmer.
Det bemærkes i den forbindelse, at der vil foreligge en‐
kelte oplysninger om passagerer for visse skibe, jf. bekendt‐
gørelse nr. 1235 af 28. november 2019 om optælling og
registrering af de ombordværende på passagerskibe, som er
nævnt ovenfor. For øvrige skibe og for tog og busser findes
der ikke regler, der fastsætter pligt til at registrere oplysnin‐
ger om passagerer eller besætningsmedlemmer.
Forslaget vil endvidere indebære, at sundheds- og ældre‐
ministeren kan fastsætte regler om, at oplysningerne skal
videregives digitalt i en læs- og søgbar form.
Det foreslås i
§ 50, stk. 3,
at sundheds- og ældreministeren
efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler
om, at politiet bistår Styrelsen for Patientsikkerhed med at
fremskaffe oplysninger omfattet af stk. 1, fra luftfartselska‐
ber.
Den foreslåede bestemmelse i § 50, stk. 3, indebærer,
at sundheds- og ældreministeren efter forhandling med ju‐
stitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet bistår Sty‐
relsen for Patientsikkerhed med at fremskaffe oplysninger
omfattet af stk. 1 til brug for smitteopsporing.
Det bemærkes i den forbindelse, at luftfartselskaber alle‐
rede vil være forpligtet til at videregive disse oplysninger
til Rigspolitiets PNR-enhed, i det omfang luftfartselskabet
har indsamlet oplysningerne som led i deres virksomhed, jf.
PNR-loven, som er nævnt ovenfor.
Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne
fastsættes regler, der viderefører bestemmelserne i bekendt‐
gørelse nr. 1136 af 3. juli 2020 om indsamling af passagerli‐
steoplysninger og oplysninger om besætningsmedlemmer i
medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme, som i dag bemyndiger Rigspolitiets
passagerlisteoplysningsenhed (PNR-enhed) til at indsamle
og behandle PNR-oplysninger fra den ansvarshavende for et
luftfartøj eller dennes befuldmægtigede samt at genanvende
allerede indsamlede PNR-oplysninger.
Det er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt hensigten at
anvende bemyndigelsesbestemmelsen til at videreføre den‐
ne bekendtgørelse i sin nuværende form. Det er således
hensigten, at Styrelsen for Patientsikkerhed fremover som
udgangspunkt selv vil forestå indhentelsen af oplysninger
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0171.png
171
om passagerer fra luftfartsselskaber i forbindelse med hånd‐
teringen af covid-19.
Det vil imidlertid kunne komme på tale at anvende be‐
myndigelsesbestemmelsen til ved bekendtgørelse at fastsæt‐
te regler om, at politiet bistår Styrelsen for Patientsikkerhed
med at indhente og behandle PNR-oplysninger fra luftfarts‐
selskaber samt ved at genanvende allerede indsamlede PNR-
oplysninger indsamlet i medfør af PNR-lovens formål, hvis
Styrelsen for Patientsikkerhed ikke selv kan få udleveret
disse oplysninger fra luftfartsselskaber. Det bemærkes, at
Rigspolitiets PNR-enhed i udgangspunktet har de samme
muligheder som Styrelsen for Patientsikkerhed for at ind‐
hente disse oplysninger fra luftfartsselskaber. Det bemærkes
dog, at Styrelsen for Patientsikkerhed ofte vil have brug for
oplysningerne inden for en bestemt tidsfrist, for at oplysnin‐
gerne vil kunne anvendes til smitteopsporing. Styrelsen vil
derfor kunne få brug for politiets bistand i tilfælde, hvor der
ellers vil gå for lang tid, før styrelsen vil kunne få oplysnin‐
gerne udleveret.
For nærmere om den foreslåede bestemmelses forhold til
de databeskyttelsesretlige regler henvises der til punkt 6 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 51
Det følger af den gældende bestemmelse i sundhedslovens
§ 26, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om lægers og
andre autoriserede sundhedspersoners medvirken i bekæm‐
pelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme.
Med hjemmel i denne bestemmelse er udstedt en række
bekendtgørelser, der fastsætter pligt for autoriserede sund‐
hedspersoner til at anmelde smitsomme sygdomme til hen‐
holdsvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum
Institut. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til lov‐
forslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2.1.
Det foreslås med
§ 51, stk. 1,
at Sundhedsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at det påhviler regionsråd, kommunal‐
bestyrelser, autoriserede sundhedspersoner og de private
personer eller institutioner, der driver sygehuse eller som i
andet regi udfører laboratorieanalyser, at videregive person‐
oplysninger vedrørende smitsomme sygdomme omfattet af
lovens § 2 til de centrale sundhedsmyndigheder.
Forslaget vil indebære, at bemyndigelsesbestemmelsen i
den gældende epidemilovs § 26 videreføres med enkelte
ændringer. Bestemmelsen udvides, således at den – udover
at give mulighed for at forpligte autoriserede sundhedsper‐
soner til at foretage anmeldelse – også vil give mulighed
for at fastsætte regler, der forpligter regionsråd, kommunal‐
bestyrelser, samt de private personer eller institutioner, der
driver sygehuse eller som i andet regi udfører laboratoriea‐
nalyser m.v. til at videregive oplysninger om forekomsten
af smitsomme sygdomme til de centrale sundhedsmyndighe‐
der.
Forslaget vil indebære, at Sundhedsstyrelsen vil kunne
fastsætte regler om pligt til at videregive oplysninger om,
hvem der har haft smitsomme sygdomme. Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse omfatter alle smitsomme syg‐
domme, herunder både de alment farlige og de samfunds‐
kritiske, men også de sygdomme, som er smitsomme uden
at være enten alment farlige eller samfundskritiske. For en
nærmere beskrivelse af hvilke sygdomme, der er omfattet
af loven, henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne
dertil.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes til at
fastsætte regler, der forpligter regionsråd m.fl. til at anmelde
laboratoriesvar vedrørende forekomsten af en række nærme‐
re angivne smitsomme sygdomme til Statens Serum Institut,
samt regler om pligt for autoriserede sundhedspersoner til
at afgive supplerende skriftlige og/eller telefoniske oplys‐
ninger vedrørende smitsomme sygdomme til Styrelsen for
Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil desuden kunne anvendes
til at fastsætte regler, der forpligter regionsråd m.fl. til at
oplyse om negative prøvesvar.
Samtidig præciseres bestemmelsen til alene at vedrøre
videregivelse af oplysninger om smitsomme sygdomme til
de centrale sundhedsmyndigheder. Sundsstyrelsen vil kunne
fastsætte regler om, at offentlige og private behandlingsste‐
der, samt autoriserede sundhedspersoner på anden måde skal
medvirke i forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme syg‐
domme, herunder ved fastsættelse af regler om håndtering
af infektioner. Sådanne regler vil skulle fastsættes efter den
foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil herudover kunne anven‐
des til at fastsætte regler om, at det påhviler den læge, der
tilkaldes i anledning af et dødsfald, at foretage indberetning
til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis det formodes eller
konstateres, at dødsfaldet er forårsaget af en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom. Formålet med fastsættelse
af en sådan indberetningspligt vil være, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan blive gjort bekendt med dødsfald, der
formodes at skyldes en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, så styrelsen efter forslagets § 47, stk. 1, vil kunne
tage stilling til, om der skal foretages obduktion. Der vil så‐
ledes med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestem‐
melse i § 51, stk. 1, kunne fastsættes regler om, at lægen
skal indberette på samme måde, som lægen ville skulle gøre
ved dødsfald omfattet af indberetningspligten til politiet i
sundhedslovens § 179, stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil ligeledes kunne anven‐
des til at fastsætte regler om, at autoriserede sundhedsperso‐
ner har pligt til at videregive personoplysninger om en afdød
patient, herunder helbredsoplysninger, i det omfang det er
nødvendigt for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan træffe
beslutning om, at obduktion skal ske, jf. lovforslagets § 47,
stk. 1. Det følger af denne bestemmelse, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan beslutte, at obduktion skal ske, når det
formodes eller konstateres, at et dødsfald er forårsaget af
en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, og obduktion
vurderes at være nødvendig. Der henvises i øvrigt til lovfor‐
slagets § 47 og bemærkningerne hertil.
Der vil således med hjemmel i den foreslåede bemyndi‐
gelsesbestemmelse i § 51, stk. 1, kunne fastsættes regler
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0172.png
172
om pligt for autoriserede sundhedspersoner til at videregive
oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed, som svarer
til den pligt, der gælder for autoriserede sundhedspersoner
efter sundhedslovens § 45 a, stk. 1, 2. pkt., til at videregive
oplysninger om en afdød patients helbredsforhold og andre
fortrolige oplysninger om den afdøde, der er nødvendige for
politiets vurdering af, om retslægelig obduktion skal foreta‐
ges efter sundhedslovens § 184.
Det foreslås i
§ 51, stk. 2,
at Sundhedsstyrelsen kan fast‐
sætte regler om, at det påhviler regionsråd, kommunalbesty‐
relser, autoriserede sundhedspersoner og de private personer
eller institutioner, der driver sygehuse eller som i andet regi
udfører laboratorieanalyser, at videregive prøvemateriale, el‐
ler analyseresultatet af helgenomsekventering af virus eller
lignende analyser af prøvemateriale, fra prøver der konstate‐
rer, at en person lider af en smitsom sygdom omfattet af
lovens § 2, til de centrale sundhedsmyndigheder.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne an‐
vendes til at fastsætte pligt til at videregive selve prøvemate‐
rialet til Statens Serum Institut med henblik på, at instituttet
kan foretage en helgenomsekventering af prøvematerialet
med det formål at sikre en mere kvalificeret sygdomsover‐
vågning, herunder bl.a. overvågning af, om der breder sig
nye virusstammer.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil endvidere
kunne anvendes til at fastsætte pligt til at videregive ana‐
lyseresultatet af en helgenomsekventering af virus eller lig‐
nende i stedet for at fremsende selve prøvematerialet. Det
vil være relevant, hvis et regionsråd allerede har foretaget en
sådan analyse.
For en nærmere beskrivelse af baggrunden for den foreslå‐
ede 51 henvises til afsnit 2.6.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 52
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 21 a, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om fysiske og juridiske personers samt myndigheders oplys‐
ningsforpligtelser for at hindre udbredelse og smitte af en
alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 21 b, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om, at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen
er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte med en
nærmere bestemt sygdom omfattet af lovens § 2.
Bemyndigelsesbestemmelserne i epidemilovens § 21 a og
§ 21 b er bl.a. anvendt til at udstede regler om videregivelse
af personoplysninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed til
Statens Serum Institut og fra Statens Serum Institut til Sty‐
relsen for Patientsikkerhed. Der henvises i den forbindelse
til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.3.1.1.
Det foreslås i
§ 52, stk. 1,
at Styrelsen for Patientsikkerhed
efter anmodning fra Statens Serum Institut videregiver per‐
sonoplysninger, som styrelsen behandler i forbindelse med
smitteopsporing af personer, der er smittet med en sygdom
omfattet af lovens § 2, herunder: 1) Personnummer, 2) For‐
modet smittekilde 3) Den smittedes forudgående udlandsop‐
hold, 4) Den smittedes flyrejser, samt 5) Antal nære kontak‐
ter, som den smittede har oplyst.
Det foreslås i
§ 52, stk. 2,
at Statens Serum Institut alene
kan anmode om oplysninger efter stk. 1, når er nødvendigt
for instituttets varetagelse af opgaver vedrørende forebyg‐
gelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme omfattet af
lovens § 2.
Forslaget indebærer, at Statens Serum Institut vil kunne
anmode om, at Styrelsen for Patientsikkerhed automatisk
videregiver personoplysninger, som Styrelsen for Patientsik‐
kerhed har registreret i forbindelse med styrelsens konkrete
smitteopsporingsarbejde.
Forslaget indebærer endvidere, at Statens Serum Institut
vil kunne anmode om, at Styrelsen for Patientsikkerhed
videregiver personoplysninger om passager og besætnings‐
medlemmer, som styrelsen har indsamlet med hjemmel i den
foreslåede § 50, til Statens Serum Institut med henblik på
instituttets varetagelse af internationale forpligtelser vedrø‐
rende kontakt- og smitteopsporing.
Forslaget indebærer desuden, at Statens Serum Institut
alene må anmode om oplysninger, når det er nødvendigt for
instituttets varetagelse af opgaver vedrørende forebyggelse
og bekæmpelse af smitsomme sygdomme omfattet af lovens
§ 2, og at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke må videregive
oplysninger i videre omfang, end det er påkrævet for at
varetage dette formål.
Det foreslås i
§ 52, stk. 3,
at Styrelsen for Patientsikker‐
hed videregiver personoplysninger, som behandles i forbin‐
delse med obduktioner, der er gennemført på baggrund af
styrelsens beslutning truffet efter § 47, stk. 1, til Statens
Serum Institut, når det er nødvendigt til brug for instituttets
varetagelse af opgaver vedrørende smitteovervågning. Der
henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 47, stk. 1,
for en nærmere beskrivelse af, hvornår Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed kan træffe beslutning om obduktion.
Det foreslås i
§ 52, stk. 4,
at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan videregive personoplysninger, herunder helbredsoplys‐
ninger, til den myndighed, som i medfør af § 3 bistår styrel‐
sen med varetagelse af de pligter og beføjelser som disse
efter loven er tillagt, eller med at gennemføre foranstaltnin‐
ger efter denne lov, idet omfang det er nødvendigt for, at den
pågældende myndighed eller private kan yde denne bistand.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan videregive personoplysninger til en kommunalbestyrel‐
se eller et regionsråd eller en anden myndighed, som styrel‐
sen har anmodet om at bistå med eksempelvis smitteopspo‐
ring. Forslaget indebærer endvidere, at Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed kan videregive personoplysninger, i det omfang
det er nødvendigt for, at en kommunalbestyrelse eller et
regionsråd kan bistå styrelsen med at sørge for, at en person,
over for hvem en foranstaltning påtænkes iværksat, opfor‐
dres til frivilligt at medvirke.
Det foreslås i
§ 52, stk. 5,
at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan videregive navn og oplysning om, at en person er smit‐
tet med en nærmere bestemt alment farlig eller samfundskri‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0173.png
173
tisk sygdom, til den offentlige eller private institution, som
personen bor eller går på, hvis der på institutionen er konsta‐
teret smitte, og hvis det er nødvendigt for, at institutionen
kan træffe nødvendige forholdsregler for at hindre udbredel‐
se af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan videregive personoplysninger til en konkret privat eller
offentlig institution (skole, dagtilbud, uddannelsessted, bo‐
sted, plejehjem, sygehus m.v.), som er beliggende i kommu‐
nen eller regionen, om, hvem der er smittet med en nærmere
bestemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom, hvis det
er nødvendigt for, at institutionen kan iværksætte relevan‐
te smitteforebyggende tiltag samt vejlede konkrete borgere
herom. Videregivelse vil f.eks. være nødvendig i en situa‐
tion, hvor forældrene til et mindreårigt barn, der er smittet
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, ikke
selv orienterer den skole eller institution, som barnet går på,
om, at barnet er smittet. I en sådan situation vil det være
nødvendigt af hensyn til at kunne hindre udbredelse af eller
smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom
på den pågældende skole eller institution, at Styrelsen for
Patientsikkerhed videregiver oplysninger om, hvem der er
smittet, med henblik på, at institutionen m.v. kan træffe nød‐
vendige og tilstrækkelige forholdsregler i forhold til andre
elever eller beboere m.fl. på institutionen. Hvis den pågæl‐
dende institution ved, hvem der er smittet, vil institutionen
således kunne nøjes med at træffe forholdsregler i forhold til
de øvrige beboere, elever m.fl., som har været i nærheden
af den smittede, i stedet for at skulle træffe forholdsregler
over for hele institutionen. Det forudsættes ved anvendelsen
af bestemmelsen, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbin‐
delse med videregivelsen af oplysninger om den smittede
vejleder institutionen om håndteringen af oplysningerne.
De personoplysninger, der vil kunne videregives efter de
foreslåede bestemmelser i § 52, stk. 4 og 5, er kontaktop‐
lysninger på den smittede, herunder navn, adresse, person‐
nummer og telefonnummer, samt oplysninger om, at den
pågældende er smittet med en nærmere bestemt alment far‐
lig eller samfundskritisk sygdom, samt eventuelt andre hel‐
bredsoplysninger om personen, herunder om personen har
symptomer.
Det foreslås i
§ 52, stk. 6, 1. pkt.,
at Statens Serum Institut
efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed videregi‐
ver personoplysninger, som instituttet indsamler og registre‐
rer i forbindelse med instituttets overvågning af smitsom‐
me sygdomme, herunder helbredsoplysninger som instituttet
modtager i medfør af regler udstedt efter § 51, stk. 1, og per‐
sonoplysninger fra administrative registre. Det foreslås i
§
52, stk. 6, 2. pkt.,
at Styrelsen for Patientsikkerhed alene kan
anmode om oplysninger efter 1. pkt., når det er nødvendigt
til brug for styrelsens opgaver vedrørende smitteopsporing
eller til brug for styrelsens beslutning om foranstaltninger i
medfør af kapitel 5.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil
kunne anmode om, at Statens Serum Institut videregiver
personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, som in‐
stituttet modtager om anmeldelsespligtige smitsomme syg‐
domme efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 51,
stk. 1, til Styrelsen for Patientsikkerhed, suppleret med re‐
levante oplysninger, som instituttet har indsamlet og regi‐
streret fra administrative registre. Relevante oplysninger fra
administrative registre vil eksempelvis kunne være oplys‐
ninger fra Det Centrale Personregister om personnummer,
navn og adresse på smittede, eller oplysninger om, at en
person er indlagt på et hospital fra Landspatientregisteret.
Det bemærkes, at pligten til at videregive personoplysnin‐
ger til Styrelsen for Patientsikkerhed ikke omfatter person‐
oplysninger, som Statens Serum Institut alene behandler til
brug for statistiske eller videnskabelige undersøgelser, jf.
databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, idet sådanne oplysninger
ikke senere må behandles i andet end videnskabeligt eller
statistisk øjemed, jf. databeskyttelseslovens § 10, stk. 2.
Det foreslås i
§ 52, stk. 7,
at Statens Serum Institut efter
anmodning fra regionsrådet videregiver personoplysninger,
herunder helbredsoplysninger og personnummer, om patien‐
ter, der har eller har haft infektioner i forbindelse med sy‐
gehusbehandling. Regionsrådet kan alene anmode om oplys‐
ninger efter 1. pkt., når det er nødvendigt for, at regionsrådet
kan overvåge hospitalserhvervede infektioner, og regionsrå‐
det kan forebygge eller inddæmme sygdomsspredning på et
sygehus.
Forslaget indebærer, at Statens Serum Institut - efter an‐
modning fra regionsrådet eller af egen drift - videregiver
relevante personoplysninger til regionerne, når dette er nød‐
vendigt for, at de regionale infektionshygiejniske enheder
kan overvåge hospitalserhvervede infektioner eller for, at
regionerne kan forebygge og inddæmme sygdomsspredning
på et sygehus.
Forslaget indebærer således, at Statens Serum Institut
kan videregive personoplysninger, herunder helbredsoplys‐
ninger, til de regionale hygiejneenheder for sygehuserhver‐
vede infektioner, som Statens Serum Institut indsamler
og registrerer i Healthcare-Associated Infections Database
(HAIBA). HAIBA er et nationalt elektronisk system, som
Statens Serum Institut er dataansvarlig for, og som under‐
støtter infektionskontrol på de danske sygehuse, og overvå‐
ger infektioner (hospitalserhvervede bakteriæmier, urinvejs‐
infektioner, clostridium difficile, hoftealloplastik og knæal‐
loplastik) på både regionalt og nationalt niveau. I HAIBA
behandles data fra Landspatientregistret, den Danske Mikro‐
biologidatabase (MiBa) og Det Centrale Personregister.
De personoplysninger, der vil være relevante, at Statens
Serum Institut videregiver til regionsrådet, kan eksempelvis
være oplysninger om personnummer, infektionstype, prøve‐
dato, indlæggelsesdato, dato for infektion, operationsdato
og diagnose-koder. Der henvises til afsnit 2.6.3.1.2 for en
beskrivelse af Statens Serum Instituts behandling af person‐
oplysninger i forbindelse med instituttets overvågning af
forekomsten af infektionssygdomme.
Statens Serum Institut kan kun videregive, og regionsrådet
kan kun anmode om at modtage, oplysninger vedrørende
patienter, som enten på et tidligere tidspunkt har modtaget
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0174.png
174
behandling i den pågældende region eller som aktuelt mod‐
tager behandling i den pågældende region, og som samtidig
har erhvervet en infektion i forbindelse med et behandlings‐
forløb i sundhedssektoren. Statens Serum Institut vil dermed
eksempelvis kunne videregive oplysninger til den region,
hvor patienten aktuelt modtager behandling for en infektion,
om et tidligere behandlingsforløb, som patienten har haft i
en anden region, hvis det vurderes nødvendigt for at kunne
forebygge eller inddæmme sygdomsspredning på et syge‐
hus.
Det er en betingelse, at det er nødvendigt for de regio‐
nale infektionshygiejniske enheder at modtage oplysninger‐
ne med henblik på at kunne overvåge hospitalserhvervede
infektioner og med henblik på at kunne forebygge eller
inddæmme sygdomsspredning på et sygehus. Det følger af
kravet om proportionalitet, at der ikke må videregives flere
oplysninger, end det er påkrævet for at kunne varetage dette
formål.
Det foreslås i
§ 52, stk. 8,
at den stedlige kommunalbe‐
styrelse eller det stedlige regionsråd efter anmodning fra
Styrelsen for Patientsikkerhed videregiver personoplysnin‐
ger, herunder helbredsoplysninger. Styrelsen for Patientsik‐
kerhed kan alene anmode om oplysninger efter 1. pkt., når
det er nødvendigt med henblik på at hindre udbredelse af
smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
herunder når det er nødvendigt til brug for styrelsens beslut‐
ning om foranstaltninger i medfør af kapitel 5. Der henvises
til afsnit 2.6.3.2 i de almindelige bemærkninger for en nær‐
mere beskrivelse af betingelsen om nødvendighed.
Forslaget vil indebære, at den stedlige kommunalbestyrel‐
se og det stedlige regionsråd vil skulle videregive person‐
oplysninger, når Styrelsen for Patientsikkerhed fremsætter
anmodning herom. Styrelsen for Patientsikkerhed vil efter
forslaget kun kunne anmode om personoplysninger fra den
stedlige kommune eller region, når det er nødvendigt til
brug for styrelsens opgaver vedrørende smitteopsporing el‐
ler til brug for styrelsens beslutning om foranstaltninger i
medfør af lovens kapitel 5. Der vil kunne være tale om
oplysninger, som kommunen eller regionen modtager i for‐
bindelse med, at kommunen eller regionen yder rådgivning
til borgere om, at de har mulighed for at tage imod tilbud‐
det om frivillig isolation, men hvor borgere, der bor tæt
sammen, alligevel ikke ønsker at tage imod tilbuddet. Hvis
der samtidig i et bestemt område i en kommune konstateres
et stort antal smittede, vil Styrelsen for Patientsikkerhed
eksempelvis kunne anmode om, at kommunen videregiver
oplysninger om konkrete borgere, der ikke ønsker at tage
imod tilbud om frivillig isolation med henblik på, at styrel‐
sen kan overveje, om der er grundlag for at meddele påbud
om isolation. Det kan også være i forbindelse med, at kom‐
munen eller regionen i øvrigt yder vejledning til borgere,
herunder patienter om smitteforebyggelse i forbindelse med
konkret udbrudshåndtering.
De personoplysninger, der vil kunne videregives efter den
foreslåede bestemmelse, vil være kontaktoplysninger, herun‐
der personnummer, navn, adresse og telefonnummer på per‐
soner, der er smittede med en nærmere bestemt alment farlig
eller samfundskritisk sygdom. Der vil endvidere kunne vi‐
deregives andre relevante supplerende helbredsoplysninger,
herunder om den pågældende har symptomer, lider af sinds‐
sygdom (psykose) eller en tilstand, der kan sidestilles her‐
med, eller har kognitive funktionsnedsættelser. Endvidere
kan der være tale om oplysninger om den pågældendes ad‐
færd, der vurderes at udgøre en særlig risiko, og oplysninger
om, hvorvidt den pågældende færdes i miljøer, hvor den
pågældende kan udsætte særligt sårbare borgere for smitte.
Om baggrunden for de foreslåede bestemmelser i lovfor‐
slagets § 52 henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger, afsnit 2.6.2.2.
De databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til be‐
handlingssikkerhed og rettigheder for de registrerede, skal
endvidere overholdes i forbindelse med behandling af per‐
sonoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelse i §
52. Der henvises til lovforslagets afsnit 6 for en nærmere
beskrivelse heraf.
Til § 53
Det følger af den gældende bestemmelse i epidemilovens
§ 21 b, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler
om, at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen
er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte med en
nærmere bestemt sygdom omfattet af lovens § 2.
Der henvises til afsnit 2.6.4.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger for en nærmere beskrivelse af den gældende
bestemmelse i epidemilovens § 21 b.
Det foreslås med lovforslagets
§ 53, 1. pkt.,
at sundheds-
og ældreministeren eller vedkommende minister efter for‐
handling med sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
regler om, at personoplysninger kan behandles, hvis behand‐
lingen er nødvendig for at hindre udbredelse af eller smitte
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Det
foreslås med
§ 53, 2. pkt.,
at regler fastsat i medfør af 1.
pkt. kan fravige anden lovgivning.,
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den gælden‐
de bestemmelse i epidemilovens § 21 b videreføres med
den ændring, at det direkte i bestemmelsen fastsættes, at
regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil kunne fravige
regler om behandling af personoplysninger fastsat i medfør
af anden lovgivning.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til
at fastsætte rammerne for behandling af personoplysninger
i en digital løsning ”Smittestop”, som etableres for at kun‐
ne forebygge og hindre udbredelse af en nærmere bestemt
alment farlig eller samfundskritisk sygdom, på samme må‐
de som det er sket ved bekendtgørelse nr. 896 af 17. juni
2020 om behandling af personoplysninger om registrerede
kontakter med henblik på at forebygge og inddæmme udbre‐
delsen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19). Bemyn‐
digelsesbestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at
fastsætte regler om behandling af personoplysninger i for‐
bindelse med tilbud om test, således som det er sket ved
bekendtgørelse nr. 1102 af 29. juni 2020 om behandling
af personoplysninger i forbindelse med test for Coronavirus‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0175.png
175
sygdom 2019 (COVID-19) som følge af ansættelsesforhold,
indrejse i Danmark eller som tilbud til befolkningen m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil også kunne anvendes til
at fastsætte regler, der præciserer i hvilke tilfælde Statens
Serum Institut skal videregive oplysninger til Fødevaresty‐
relsen, således at det mere klart fremgår, hvornår og under
hvilke betingelser Statens Serum Institut kan udveksle per‐
sonoplysninger, herunder helbredsoplysninger med Fødeva‐
restyrelsen i forbindelse med opklaring af fødevarebårne
sygdomsudbrud.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil herudover kunne anven‐
des til at fastsætte, at Statens Serum Institut i særlige til‐
fælde skal have adgang til personoplysninger fra statslige
registre, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre,
at Staten Serum Institut kan udføre sin myndighedsopgave.
Reglerne vil kunne fastsættes af sundheds- og ældremini‐
steren eller vedkommende minister efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren. Med vedkommende minister
menes den minister, som er ressortansvarlig for den lov‐
givning, der skal fraviges. Skal der eksempelvis fastsættes
regler om adgang til et statsligt register, der indebærer, at
gældende regler for det pågældende register skal fraviges,
vil reglerne skulle udstedes af den minister, der er ressortan‐
svarlig for den lovgivning, der regulerer dette register, efter
forhandling med sundheds- og ældreministeren. Såfremt de
regler, der fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, ikke
fraviger anden lovgivning, eller hvis den lovgivning der skal
fraviges, hører under sundheds- og ældreministerens ressort,
vil reglerne skulle fastsættes af sundheds- og ældreministe‐
ren.
For en nærmere beskrivelse af rækkevidden i øvrigt af
§ 53, 2. pkt., hvorefter der vil kunne fastsættes regler, der
fraviger bestemmelser i anden lovgivning, henvises i øvrigt
til afsnit 2.6.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Der vil dog kunne fastsættes regler om ophævelse, lem‐
pelse eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte reg‐
ler. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger afsnit 2.2.2.4
Det bemærkes, at Statens Serum Institut og Styrelsen for
Patientsikkerhed allerede i dag med hjemmel i databeskyt‐
telseslovens § 7, stk. 3, efter en konkret vurdering vil kunne
videregive oplysninger om personnummer og helbredsop‐
lysninger til regioner og kommuner, hvis det er nødvendigt
for, at regioner eller kommuner kan varetage deres opga‐
ver vedrørende forebyggende sygdomsbekæmpelse, herun‐
der eksempelvis med det formål, at en region kan forebygge
sygdomsspredning på et sygehus.
Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed
vil endvidere med hjemmel i databeskyttelseslovens § 7,
stk. 4, 1. pkt., efter en konkret vurdering kunne videregive
særlige kategorier af personoplysninger, herunder helbreds‐
oplysninger til regioner og kommuner, hvis videregivelsen
er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Som nævnt ovenfor i afsnit 2.6.3.1 i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger, kan Statens Serum Institut desuden
bl.a. med hjemmel i sundhedslovens § 222 få videregivet
oplysninger fra nationale registre, i det omfang det er nød‐
vendigt for udførelsen af instituttets smitteovervågningsop‐
gave.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil således blive anvendt,
hvis det vurderes nødvendigt at præcisere i hvilke kon‐
krete situationer, myndighederne skal videregive nærmere
bestemte oplysninger. Bemyndigelsesbestemmelsen ændrer
dermed ikke ved, at Statens Serum Institut og Styrelsen
for Patientsikkerhed fortsat vil kunne videregive personop‐
lysninger og helbredsoplysninger, når betingelserne i data‐
beskyttelseslovens § 7, stk. 3 og stk. 4, er opfyldt, ligesom
Statens Serum Institut fortsat vil kunne få videregivet oplys‐
ninger fra nationale registre efter reglerne i sundhedslovens
§ 222 og databeskyttelsesretlige regler, i det omfang betin‐
gelserne i øvrigt er opfyldt.
Der henvises til afsnit 6 i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger for en nærmere beskrivelse af forslagets forhold
til databeskyttelseslovgivningen.
Det foreslås med
§ 53, stk. 2,
at regler i medfør af stk.
1 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire
uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis
tilsiger en længere gyldighedsperiode.
Bestemmelsen vil betyde, at de regler, der fastsættes i
medfør af § 53, stk. 1, som udgangspunkt højst vil kunne
fastsættes med en gyldighed på fire uger ad gangen. Bestem‐
melsen vil således betyde, at bekendtgørelser, der udmøntes
efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, vil skulle
forsynes med en udløbsklausul, der sikrer, at bekendtgørel‐
serne ophæves senest efter fire uger. Det foreslås dog og‐
så, at reglerne kan fastsættes med en længere gyldighed,
hvis særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyl‐
dighedsperiode. Der vil eksempelvis kunne være tale om
regler, der fastsætter rammerne for behandling af personop‐
lysninger i den digtale løsning "Smittestop" eller tilsvarende
løsninger.
Reglerne vil kunne forlænges med op til fire uger ad gan‐
gen efter samme betingelser som ved reglernes oprindelige
udstedelse, herunder indhentelse af en indstilling fra Epide‐
mikommissionen og forelæggelse for et udvalg nedsat af
Folketinget.
Til § 54
Der er ikke med den gældende epidemilov indført en lov‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0176.png
176
fastsat betingelse om, at bekendtgørelser efter loven skal
forsynes med en udløbsklausul. Dog er der i langt de fleste
bekendtgørelser taget stilling til en konkret gyldighedsperi‐
ode, der i en række tilfælde endvidere løbende er blevet
revideret.
Det gælder f.eks. i bekendtgørelse nr. 456 af 20. april
2020 om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med
håndteringen af covid-19, der i medfør af § 5, stk. 2, blev
ophævet den 1. september 2020. I medfør af senest bekendt‐
gørelse nr. 1528 af 25. oktober 2020, er bekendtgørelsen
blevet forlænget til den 2. januar 2021.
Det foreslås at indføre en særskilt bestemmelse i kapitel
10 om, at regler i medfør af §§ 55-58 kan fastsættes med
en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmin‐
dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
hedsperiode.
Det vil være en konkret vurdering for hver enkelt bekendt‐
gørelse, om der foreligger en særlig situation, der tilsiger en
længere gyldighedsperiode. Situationen vil desuden afhænge
af bekendtgørelsens nærmere anvendelsesområde og påvirk‐
ning af forskellige dele af samfundet.
Særlige tilfælde kan f.eks. være situationer, hvor det står
klart, at sundhedsvæsenets kapacitet vil være presset i en
længere periode end fire uger, og der vil være et hensyn til
at skabe en passende tidsperiode for bl.a. sundhedsvæsenets
institutioner, herunder sygehusene, til at få fleksibilitet med
hensyn til at kunne prioritere deres ressourcer, eller løse en
bestemt opgave af længerevarende karakter.
Det vil også kunne være tilfælde, hvor der er et hensyn
til at skabe sikkerhed for erhvervslivet om, hvor længe en
bestemt bekendtgørelse kan forventes at være gældende.
Derudover vil forlængelse af gyldighedspeioden kunne
ske i tilfælde af, at det står klart, at det som følge af, at
foranstaltninger efter loven, der har en gyldighed af længere
vaighed end fire uger, og som vurderes at gøre det umu‐
ligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opfylde en given
forpligtigelse eller rettigehed i anden lovgivning, vil gøre
det nødvendigt at fastsætte en længere gyldighedsperiode
for regler, der fraviger den pågældende forpligtigelse eller
rettighed.
I sådanne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at lade
bekendtgørelsen have samme gyldighedsperiode som de for‐
anstaltninger, der gør det umuligt eller uforholdsmæssigt
vanskeligt at opfylde en given rettighed og forpligtelse.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på til‐
fælde, hvor det vil kunne være relevant at fastsætte en læn‐
gere gyldighedsperiode.
Bestemmelsen medfører, at regler fastsat i medfør af det
foreslåede §§ 55-58 som udgangspunkt skal fastsættes med
en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmin‐
dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
hedsperiode.
Der henvises til afsnit 2.7.1.2, 2.7.2.2, 2.7.3.2, 2.7.4.2 og
2.7.5.2 i de almindelige bemærkninger.
Det bemærkes, at regler fastsat i medfør af § 55, stk. 1
og 2, og §§ 56-58 er omfattet af ordningen for parlamenta‐
risk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det indebærer
bl.a., at vedkommende minister også ved forlængelse af en
bekendtgørelses gyldighed vil skulle forelægge reglerne for
et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen med en ind‐
stilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt reglerne bør
udstedes, og at reglerne ikke vil kunne udstedes, hvis udval‐
get udtaler sig imod. Der henvises i øvrigt til de foreslåede
§§ 7-11 og bemærkningerne hertil, samt afsnit 2.2.2.1 og
2.2.2.3-2.2.2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til § 55
Efter epidemilovens § 12 d, stk. 1, kan sundheds- og æl‐
dreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser
for det offentlige og privates rettigheder over for det offent‐
lige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lovgivning
eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden
lovgivning, når det er nødvendigt for at sikre kapacitet til
behandling og pleje af personer, der er smittet med en al‐
ment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser og ret‐
tigheder må anses for at være af mere underordnet betydning
i forhold til det nævnte kapacitetsbehov.
Efter epidemilovens § 12 d, stk. 2, kan sundheds- og æl‐
dreministeren fastsætte regler om fravigelse af betingelser
fastsat i anden lovgivning eller i medfør af anden lovgiv‐
ning, når fravigelse er nødvendig for at sikre patientsikker‐
heden eller patienters og borgeres behandling, pleje og andre
rettigheder m.v. i anden lovgivning eller i medfør af anden
lovgivning og disse betingelser ikke vil kunne opfyldes som
følge af et ekstraordinært ressourcetræk hos sundhedsmyn‐
dighederne eller tiltag eller foranstaltninger, der er truffet
med henblik på at forebygge eller inddæmme udbredelsen af
en alment farlig sygdom her i landet.
Det er ikke i medfør af epidemilovens bestemmelser mu‐
ligt at fravige autorisationslovens regler om forbeholdt virk‐
somhedsområder, jf. autorisationslovens § 1, stk. 3, §§ 74 og
74 a.
Der henvises til afsnit 2.7.1.1.1 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Efter autorisationslovens § 1, stk. 3, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 731 af 8. juni 2019, med senere ændringer, er læ‐
ger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, osteopater, jor‐
demødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere, opto‐
metrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter forbe‐
holdt retten til at udføre en bestemt sundhedsfaglig virksom‐
hed, jf. autorisationslovens afsnit II.
Autorisationslovens afsnit II vedrører særlige bestemmel‐
ser for de enkelte grupper af autoriserede sundhedsperso‐
ner, herunder regler om forbeholdt virksomhed for de oven‐
nævnte faggrupper. Det gælder bl.a. § 27, stk. 3, om lægers
forbeholdte virksomhed efter § 74.
Det fremgår af autorisationslovens § 74, stk. 1, at en per‐
son, der ikke har autorisation som læge, ikke må behandle
en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium,
tuberkulose eller anden smitsom sygdom.
Af bestemmelsens stk. 2 fremgår desuden, at en person,
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0177.png
177
der ikke har autorisation som læge, ikke må foretage opera‐
tive indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse,
yde fødselshjælp, anvende lægemidler, der kun må udleve‐
res fra apotekerne mod recept, eller anvende røntgen- eller
radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske
apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer
Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund
af behandlingens farlighed, medmindre andet er særligt lov‐
hjemlet.
Baggrunden for lægers forbeholdte virksomhedsområde
fremgår af forarbejderne til autorisationslovens § 74, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, L 111 som fremsat,
side 3232. Heraf fremgår det bl.a., at bestemmelsen opreg‐
ner hvilke typer af behandlinger, som det er forbudt ikke-
læger at foretage. Herved definerer bestemmelsen, hvilke
behandlinger m.v. det er forbeholdt læger at foretage. Det
drejer sig typisk om behandling af sygdomme, der er farlige
for almenheden på grund af smittefare, så som veneriske
sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller andre
smitsomme sygdomme, jf. stk. 1. Endvidere drejer det sig,
jf. stk. 2, om indgreb og behandlinger m.v., det kræver en
betydelig faglig kompetence at udføre, så som operative
indgreb, bedøvelse, fødselshjælp, anvendelse af receptpligti‐
ge lægemidler, røntgen- eller radiumbehandling m.v. Efter
bestemmelsen i stk. 2 er det generelt forbeholdt læger at
foretage operationer, hvad enten disse foretages med et tera‐
peutisk eller ikke-terapeutisk formål.
Begrebet »operativt indgreb« defineres almindeligvis som
et indgreb, der medfører gennembrud af hud, væv eller
slimhinder, eller et indgreb med indførelse af apparatur i
de naturlige legemsåbninger, uanset om det foretages i diag‐
nostisk eller terapeutisk øjemed, jf. svar på Sundheds- og
Ældreudvalgets spørgsmål nr. 96 (Alm. del) af 25. februar
2009.
Høreapparatbehandling udgør i medfør af § 74, stk. 4,
ikke lægeforbeholdt virksomhed.
Det fremgår desuden af autorisationslovens § 74 a, stk. 1
og 2, at enhver må foretage nåleakupunkturbehandling, men
at nåleakupunkturbehandling på brystkassen kun er tilladt
at udføre for læger og kiropraktorer, personer, der udfører
akupunktur på brystkassen som led i offentlig sygehusbe‐
handling, eller personer, der har gennemført et kursus i at
forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter
nåleakupunktur på brystkassen.
Efter autorisationslovens § 18 kan Styrelsen for Patients‐
ikkerhed fastsætte nærmere regler om autoriserede sund‐
hedspersoners benyttelse af medhjælp, som er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autorise‐
rede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation
af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed).
Efter bekendtgørelsen § 1 kan en sundhedsperson, der
er autoriseret i henhold til autorisationsloven, delegere alle
former for forbeholdt sundhedsfagligt virksomhed.
Der er ikke krav til en medhjælps uddannelse eller faglige
baggrund, men der stilles krav til bl.a. lægens instruktion af
medhjælpen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Den autorisere‐
de sundhedsperson vil ligeledes i fornødent omfang skulle
føre tilsyn med medhjælpens virksomhed, jf. § 3, stk. 2.
På sygehuse, klinikker, institutioner m.v. har ledelsen an‐
svaret for, at der foreligger instruks for fagligt forsvarlig
behandling af patienterne, herunder i forbindelse med dele‐
gation af opgaver. Ledelsen har desuden ansvaret for, at
personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopga‐
ver, samt ansvaret for at føre relevant tilsyn med udførelsen
heraf. Derudover har en autoriseret sundhedsperson, der de‐
legerer en opgave inden for sit forbeholdte arbejdsområde,
desuden i medfør af autorisationslovens § 17 pligt til at
udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udvælgelse og
instruktion af samt tilsyn med den person, den autoriserede
sundhedsperson delegerer opgaven til. Der henvises i den
forbindelse til pkt. 3.1 og 3.2 i vejledning nr. 115 af 11.
december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyt‐
telse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig
virksomhed).
Der er enkelte typer forbeholdt virksomhed, der i medfør
af § 2 i bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om
autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (de‐
legation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) ikke kan
delegeres til en medhjælp. Det gælder bl.a. udfærdigelse af
erklæringer til offentligt brug, recepter og dødsattester samt
ligsyn til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt, og kosmetisk
behandling, medmindre dette er hjemlet i bekendtgørelse
nr. 834 af 27. august 2014 om kosmetisk behandling, med
senere ændringer.
Efter autorisationslovens § 28 kan sundheds- og ældremi‐
nisteren meddele andre end læger midlertidig tilladelse til
at udøve lægevirksomhed, såfremt befolkningens behov for
lægehjælp under større epidemier og lignende ikke kan dæk‐
kes.
Bestemmelsen blev indført med bestemmelsen i lægelo‐
vens § 3, stk. 2, i lægeloven af 1934, jf. lov nr. 72 af 14.
marts 1934 om Udøvelse af Lægegerning.
Det fremgår af bemærkningerne til dagældende lægelovs
§ 3, stk. 2, jf. Folketingstidende 1931-32, tillæg A, spalte
4014, at der var behov for at give adgang til at meddele per‐
soner uden autorisation som læge, f.eks. medicinstuderende,
midlertidig tilladelse til at udøve lægegerning i tilfælde,
hvor praksisberettigede læger ikke kan fyldestgøre befolk‐
ningens behov for lægehjælp som følge af store epidemier
eller lignende.
Der henvises til afsnit 2.7.1.1.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslås med
§ 55, stk. 1,
at sundheds- og ældremini‐
steren bemyndiges til at fastsætte regler for hele eller dele
af landet om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og
privates rettigheder over for det offentlige fastsat i lovgiv‐
ning inden for sundheds- og ældreministerens ressort eller i
afgørelser truffet af det offentlige i medfør af lovgivning in‐
den for sundheds- og ældreministerens ressort, når det som
følge af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt at sikre
kapacitet til behandling og pleje af personer med et akut
eller kritisk behandlingsbehov, og de pågældende forpligtel‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0178.png
178
ser og rettigheder må anses for at være af mere underordnet
betydning i forhold til det nævnte kapacitetsbehov.
Den foreslåede bestemmelse vil med undtagelse af en
række justeringer og præciseringer udgøre en videreførelse
af den gældende bestemmelser i epidemilovens § 12 d, stk.
1.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse ved bekendtgø‐
relse både kunne fastsættes regler om fuldstændigt at be‐
grænse, det vil sige suspendere, den pågældende rettighed
eller pligt, og regler om delvist at begrænse en rettighed
eller pligt, f.eks. ændring og forlængelse en fastsat frist. Be‐
grænsninger kan indføres gradvist i takt med udviklingen,
behov og nødvendighed.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for he‐
le eller dele af landet, f.eks. afgrænset til en bestemt region
eller kommune, dele af en kommune, bestemte bydele eller
nærmere afgrænsede områder af en by m.v.
Med betingelsen om, at fravigelse af rettigheder og pligter
i medfør af bestemmelsen alene kan ske, når det som følge
af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt for at sikre
kapacitet til behandling og pleje af personer med et akut
eller kritisk behandlingsbehov, afgrænses anvendelsesområ‐
det til de snævre tilfælde, hvor en samfundskritisk sygdom
medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af
vigtige samfundsfunktioner inden for sundhedsvæsenet.
Efter bestemmelsen vil det være en betingelse, at det regi‐
onale og kommunale sundhedsvæsens behandlings-, pleje-
og personalekapacitet er under pres på grund af samfunds‐
kritisk sygdom, eller at dette er nært forestående.
Bestemmelsen er begrænset til at finde anvendelse for
fravigelse af forpligtelser og rettigheder inden for sundheds-
og ældreministerens ressort, når det som følge af en sam‐
fundskritisk sygdom er nødvendigt at sikre kapacitet til
behandling og pleje af personer med et akut eller kritisk
behandlingsbehov.
Fravigelse vil ikke være begrænset til at kunne ske med
henblik på allokering af behandlings- og plejekapaciteten
i sundhedsvæsenet til akut og kritisk behandling og pleje
af patienter, der har det pågældende behandlings- eller ple‐
jebehov som følge af smitte med en samfundskritisk syg‐
dom. Fravigelse vil således også kunne ske med henblik
på sikring af ethvert opstået akut eller kritisk behandlings-
eller plejebehov, der ikke har relation til en samfundskritisk
sygdom.
I forhold til sundhedsvæsenet er det en forudsætning for
udmøntning af bestemmelsen, at antallet af smittede medfø‐
rer eller risikerer at medføre, at sygehusvæsenet eller den
primære sundhedssektor har behov for at anvende behand‐
lingskapaciteten og de personalemæssige ressourcer til pa‐
tienter med et akut eller kritisk behandlingsbehov, og at det
i den forbindelse er nødvendigt at omlægge sundhedsvæse‐
nets ressourcer hertil.
Det forudsættes, at de begrænsninger af rettigheder, der
fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil være
med til at sikre, at sundhedsvæsenet i en sådan situation
af hensyn til patientsikkerheden anvender den behandlings‐
mæssige og personalemæssige kapacitet til at bekæmpe og
inddæmme de omhandlede samfundskritiske sygdomme, og
samtidig sikrer, at der fortsat tages hånd om patienter med
livstruende og akutte sygdomme.
Det vil derfor være en betingelse, at de forpligtelser og
rettigheder, som fraviges, må anses for at være af mere
underordnet betydning i forhold til det kapacitetsbehov, som
der vurderes at være til behandling af personer med et
akut eller kritisk behandlingsbehov. Det medfører, at ikke
alle rettigheder og forpligtelser på sundheds- og ældremi‐
nisterens ressort i alle tilfælde vil vægte lige højt i vurde‐
ringen af, om de pågældende rettigheder og forpligtelser
skal vige for prioriteringen af akut og kritisk behandling og
pleje. F.eks. vil der skulle mere til før maksimale ventetider
for behandling af livstruende sygdomme fraviges i forhold
til hvornår en planlagt ukompliceret hofteoperation skal ud‐
skydes.
Med bestemmelsens afgrænsning til kun at kunne finde
anvendelse i situationer, hvor en samfundskritisk sygdom
truer sundhedsvæsenets behandlings- og plejekapacitet, og
begrænsningen til kun at kunne fravige regler inden for
sundheds- og ældreministerens ressort, sørges der for, at be‐
stemmelsen har et forholdsvist snævert anvendelsesområde.
På sundhedsområdet vil bestemmelsen bl.a. kunne anven‐
des til at fravige sundhedslovens regler om forebyggende
helbredsundersøgelser til børn i den undervisningspligtige
alder efter § 63, udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med
diagnostiske undersøgelser til brug for praktiserende læger
og speciallæger efter § 82 a, hurtig udredning efter 82 b,
brystundersøgelser for personer mellem 50 og 69 år med
kvindeligt brystvæv efter § 85, udvidet frit sygehusvalg efter
§ 87, maksimale ventetider for behandling af livstruende
sygdomme efter § 88, oplysningspligt ved henvisning til
sygehus efter § 90 og alkohol- og stofmisbrugsbehandling
efter §§ 141 og 142.
Bestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes til f.eks. at
fravige reglerne om tilbud om en dialogsamtale ved klage
over sundhedsfaglig virksomhed efter klage- og erstatnings‐
lovens § 1, stk. 5, og § 2, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 995 af
14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet, med senere ændringer.
Det bemærkes, at bemyndigelsen ligeledes vil kunne an‐
vendes med henblik på, at sundhedsvæsenet i en periode
efter en epidemi kan foretage de samme prioriteringer, indtil
behandlings- og personalekapaciteten er normaliseret.
Herudover vil bestemmelsen kunne anvendes i situationer
med personalemangel som følge af sygemeldinger, hjemme‐
isolation m.v. af sundhedspersonalet i både sygehussektoren
og primærsektoren, herunder kommunerne, der gør, at det
er nødvendigt at omlægge sundhedsvæsenets ressourcer til
behandling af personer med et akut eller kritisk behandlings‐
behov.
I forhold til den del af plejesektoren, der henhører under
sundheds- og ældreministerens ressort, vil der f.eks. kunne
blive tale om fravigelse af § 79 a i serviceloven om fore‐
byggende hjemmebesøg. Dette skal sikre, at man i en ekstra‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0179.png
179
ordinær situation kan prioritere ressourcerne på de borgere
med størst behov.
Bemyndigelsen vil ligeledes kunne anvendes med henblik
på, at sundhedsvæsenet i en periode efter en epidemi kan
foretage de samme prioriteringer, indtil behandlings- og per‐
sonalekapaciteten er normaliseret.
Fravigelse vil ikke være begrænset til at kunne ske med
henblik på allokering af behandlings- og plejekapaciteten
i sundhedsvæsenet til akut og kritisk behandling og pleje
af patienter, der har det pågældende behandlings- eller ple‐
jebehov som følge af smitte med en samfundskritisk syg‐
dom. Fravigelse vil således også kunne ske med henblik
på sikring af ethvert opstået akut eller kritisk behandlings-
eller plejebehov, der ikke har relation til en samfundskritisk
sygdom.
Det bemærkes at, ovenstående alene er eksempler på,
hvad den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til. Be‐
stemmelsen finder således anvendelse på alle situationer
inden for sundheds- og ældreministerens ressort, når det
som følge af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt at
sikre kapacitet til behandling og pleje af personer med et
akut eller kritisk behandlingsbehov, og at de forpligtelser
og rettigheder, som fraviges, må anses for at være af mere
underordnet betydning i forhold til det kapacitetsbehov, som
der vurderes at være til behandling af personer med et akut
eller kritisk behandlingsbehov.
Der henvises til afsnit 2.7.1.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. den foreslåede § 54.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere med
§ 55, stk. 2,
at sundheds- og
ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler for hele
eller dele af landet om fravigelse af betingelser fastsat i lov‐
givning inden for sundheds- og ældreministerens ressort, når
fravigelse er nødvendig for at sikre patienters og borgeres
behandling, pleje og andre rettigheder m.v., når disse betin‐
gelser ikke vil kunne opfyldes som følge af regler fastsat i
medfør af det foreslåede § 55, stk. 1.
Med bestemmelsen bemyndiges sundheds- og ældremini‐
steren til at fastsætte regler om fravigelse af betingelser
fastsat i lovgivning inden for sundheds- og ældreministerens
ressort for at sikre patienters og borgeres behandling, pleje
og andre rettigheder m.v. i lovgivning m.v. inden for sund‐
heds- og ældreministerens ressort som følge af, at de pågæl‐
dende betingelser ikke vil kunne opfyldes som konsekvens
af regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og
privates rettigheder over for det offentlige efter bestemmel‐
sens stk. 1, jf. ovenfor.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for he‐
le eller dele af landet, f.eks. afgrænset til en bestemt region
eller kommune, dele af en kommune, bestemte bydele eller
nærmere afgrænsede områder af en by m.v.
Det er en betingelse for udmøntning af bestemmelsen, at
fravigelse af betingelser er nødvendig for at sikre patienters
og borgeres behandling, pleje og andre rettigheder m.v. i el‐
ler i medfør af lovgivning inden for sundheds- og ældremi‐
nisterens ressort, og at de betingelser, der fraviges, i øvrigt
ikke vil kunne opfyldes som følge af fravigelse af forpligtel‐
ser for det offentlige og privates rettigheder, der som følge
af en samfundskritisk sygdom har været nødvendige at fra‐
vige for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer
med et akut eller kritisk behandlingsbehov efter stk. 1.
Bestemmelsen er afgrænset til at finde anvendelse i tilfæl‐
de hvor betingelser i eller i medfør af lovgivning m.v. inden
for sundheds- og ældreministerens ressort ikke kan opfyldes
som følge af fravigelse af rettigheder og forpligtelser efter
den foreslåede stk. 1.
Som eksempel vil den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne
anvendes til at fastsætte regler, der midlertidigt suspenderer
forbuddet i § 6 i lov om assisteret reproduktion i forbindelse
med behandling, diagnostik og forskning m.v. (reprodukti‐
onsloven) mod at yde assisteret reproduktion (fertilitetsbe‐
handling) til kvinder, der er ældre end 45 år. Dette vil bl.a.
kunne sikre, at de kvinder, der ikke kan modtage behandling
med assisteret reproduktion, bl.a. som følge af regionernes
prioritering af den behandlingsmæssige kapacitet eller priva‐
te udbyderes lukning af klinikker grundet risiko for smitte‐
spredning, og som fylder 46 år i denne periode, ikke forhin‐
dres i at modtage forventet eller planlagt behandling efter
normalisering af kapaciteten, selvom kvinden ikke længere
opfylder betingelserne for at modtage fertilitetsbehandling.
Bestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte
regler, der midlertidigt forlænger den tilladte opbevaringspe‐
riode for menneskelige æg i § 15 i reproduktionsloven, så
kvinder, der ikke kan modtage behandling med assisteret
reproduktion, bl.a. som følge af regionernes prioritering af
den behandlingsmæssige kapacitet eller private udbyderes
lukning af klinikker grundet smittespredning, ikke får de‐
strueret deres opbevarede æg efter udløbet af den maksimalt
tilladte opbevaringstid på 5 år.
Derudover vil bestemmelsen kunne anvendes til at fravi‐
ge fristen for sundhedspersoner til senest otte uger efter
modtagelse af en anmodning fra en offentlig myndighed
at afgive en erklæring vedrørende en patient til brug for
myndighedens vurdering af den pågældendes ret til pension
eller anden offentlig hjælp, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 908 af
18. august 2011 om afgivelse af erklæringer m.v.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0180.png
180
Bestemmelsen vil desuden kunne anvendes til at fravige
fristerne for udstedelse af en lægehenvisning til psykologbe‐
handling med tilskud på henholdsvis 6 og 12 måneder efter
indtrædelse af den begivenhed, der er årsag til henvisningen,
jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 989 af 25. september
2019 om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren
for særligt udsatte persongrupper.
Det bemærkes af, at ovenstående alene er eksempler på,
hvad den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til. Regler
udstedt i medfør af bestemmelsen vil således kunne omfatte
enhver situation, hvor det vurderes, at fravigelse er nødven‐
dig for at sikre patienters og borgeres behandling, pleje og
andre rettigheder m.v. i eller i medfør af lovgivning inden
for sundheds- og ældreministerens ressort, hvis betingelser‐
ne herfor i øvrigt er opfyldt.
Bestemmelsen medfører et snævrere anvendelsesområde
end efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 12
d, stk. 2, idet det ikke vil være muligt f.eks. at fravige
betingelsen i autorisationslovens § 11 a.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. den foreslåede § 54.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Med
§ 55, stk. 3,
foreslås det, at sundheds- og ældremini‐
steren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen kan fastsætte
regler om fravigelse af § 1, stk. 3, §§ 74 og 74 a i lov om au‐
torisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk‐
somhed, når det som følge af en samfundskritisk sygdom er
nødvendigt for at sikre sundhedsvæsenets personalemæssige
kapacitet til bestemte opgaver.
Bestemmelsen sigtes navnlig anvendt til at kunne fravi‐
ge reglerne om, at bestemte indgreb, der udgør operative
indgreb efter autorisationslovens regler, udgør forbeholdt
virksomhed i tilfælde, hvor det ud fra et hensyn til at sik‐
re sundhedsvæsenets kapacitet er nødvendigt at fravige ud‐
gangspunktet.
Bestemmelsen forventes således særligt anvendt til fravi‐
gelse af lægeforbeholdt virksomhed, men vil ikke være af‐
grænset hertil. Bestemmelsen kan således også anvendes til
at fravige andre faggruppers forbeholdte virksomhed, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Bestemmelsen er ikke begrænset til at finde anvendelse i
forhold til at sikre kapacitet til udførelse af tiltag inden for
sundhedsvæsenet over for den pågældende samfundskritiske
sygdom, der gør det nødvendigt at kunne prioritere sund‐
hedsvæsenets ressourcer. Dermed vil bestemmelsen kunne
finde anvendelse til at fravige forbeholdt virksomhed med
henblik på at sikre kapacitet til behandling og indgreb, der
ikke er relateret til den pågældende samfundskritiske syg‐
dom.
Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at tillade andre
end den pågældende autoriserede faggruppe selvstændigt at
udøve forbeholdt virksomhed, der efter anden lovgivning
er underlagt et forbud mod eller restriktioner for viderede‐
legation til en medhjælp. Det gælder f.eks. udstedelse af
dødsattester og udførelse af kosmetisk behandling, jf. § 2 i
bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autorise‐
rede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation
af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), eller genordina‐
tion og ordination af dosisdispensering med tilskud efter
autorisationslovens § 70 e, stk. 7.
Det vil være en betingelse for udmøntning af bestemmel‐
sen, at Sundhedsstyrelsen har vurderet og indstillet til, at der
i et konkret tilfælde er behov for at fravige et forbeholdt
virksomhedsområde af hensyn til at sikre prioriteringen
af sundhedsvæsenets ressourcer, navnlig personale, under
håndteringen af en samfundskritisk sygdom.
Sundhedsstyrelsens vurdering bør indeholde en afvejning
af på den ene side hensynet til i videst muligt omfang at
opretholde kravene til de faglige kompetencer, der ligger til
grund for at lade en given behandlingsform eller et givent
indgreb være omfattet af et forbeholdt virksomhedsområde,
over for hensynet til under håndteringen af en samfunds‐
kritisk sygdom at kunne sikre prioriteringen af det mest
specialiserede og kompetente personale til de i den givne
situation mest kritiske opgaver, der kræver de pågældende
kompetencer.
I den forbindelse bør det indgå i Sundhedsstyrelsens vur‐
dering, hvilke andre faggrupper, det vil være forsvarligt at
lade en given behandling eller et givent indgreb blive foreta‐
get selvstændigt af. F.eks. kan det overvejes, hvorvidt syge‐
plejersker, der i forvejen på delegation bl.a. udfører blodprø‐
vetagning, vaccinationer og udskiftning af katetre, vil have
de fornødne faglige og praktiske kompetencer og erfaringer
med udførelsen af de pågældende indgreb til forsvarligt at
kunne blive bemyndiget til i en begrænset periode at kunne
udøve den forbeholdte virksomhed selvstændigt.
Det bør samtidig fremgå af vurderingen, hvem der skal
pålægges ansvaret for at sikre opdaterede faglige instrukser,
de rette kompetencer og muligheden for at overholde lov‐
givningen for den faggruppe, der indstilles tilladt selvstæn‐
dig udøvelse af en nærmere specificeret forbeholdt virksom‐
hed. Der kan f.eks. præciseres et driftsherreansvar.
Sundhedsstyrelsen vil i relevant omfang kunne inddrage
andre myndigheders vurderinger af delelementer i forhold
til indstillingen, herunder kan f.eks. Styrelsen for Patientsik‐
kerhed anmodes om en vurdering af spørgsmål af patientsik‐
kerhedsmæssig karakter.
Det vil endvidere være en betingelse for udmøntning af
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0181.png
181
bestemmelsen, at det fremgår af bekendtgørelser udstedt i
medfør heraf, hvilke behandlinger, indgreb m.v., der konkret
kan udføres af andre end den autoriserede faggruppe med
det pågældende forbeholdte virksomhedsområde. Det vil så‐
ledes ikke være tilstrækkeligt at fastsætte regler om, at f.eks.
operative indgreb generelt eller ordination af receptpligtig
medicin generelt kan foretages selvstændigt af andre end
læger. Det vil derimod være påkrævet at fastsætte regler
om fravigelse af § 1, stk. 3, §§ 74 og 74 a, skal angive en
nærmere specificeret behandling, indgreb m.v. med angivel‐
se af den persongruppe, der må foretage behandlingen eller
indgrebet m.v. selvstændigt.
F.eks. vil bestemmelsen kunne anvendes til at fastsætte
regler om, at sygeplejersker, uanset autorisationslovens § 74,
stk. 2, selvstændigt kan foretage vaccination mod en nærme‐
re bestemt sygdom eller selvstændigt kan foretage test, der
kræver indførelse af apparatur i de naturlige legemsåbnin‐
ger, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det vil ikke med bestemmelsen være muligt at lade per‐
soner, der ikke er autoriseret efter autorisationsloven, udføre
forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed selvstændigt.
Bestemmelsen vil medføre, at der kan fastsættes regler
om, at andre personer end autoriserede faggrupper med
et forbeholdt virksomhedsområde, selvstændigt kan udføre
bestemte behandlinger, indgreb m.v., der er omfattet af et
forbeholdt virksomhedsområde efter autorisationslovens § 1,
stk. 3, §§ 74 eller 74 a. Dermed vil det ikke være nødvendigt
at videredelegere den pågældende forbeholdte virksomhed
til andre gennem autorisationslovens regler om delegation
af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, jf. autorisationslo‐
vens § 18.
Der henvises til afsnit 2.7.1.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. den foreslåede § 54.
Til § 56
I medfør af epidemilovens § 12 d, stk. 3, nr. 1, kan
vedkommende minister efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtel‐
ser for det offentlige og privates rettigheder over for det
offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden
lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i med‐
før af anden lovgivning, når fravigelse er nødvendig for at
forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet.
Det foreslås med
§ 56, nr. 1,
at vedkommende minister får
bemyndigelse til at fastsætte regler for hele eller dele af lan‐
det for en bestemt periode om fravigelse af forpligtelser for
det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige,
der er fastsat i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af
det offentlige i medfør af anden lovgivning, når fravigelse
er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af
en samfundskritisk sygdom her i landet.
Den foreslåede bestemmelse udgør i det væsentligste en
videreførelse af den gældende § 12 d, stk. 3, nr. 1, med
enkelte justeringer og præciseringer.
Der henvises til afsnit 2.7.2.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Med vedkommende minister menes den minister, som er
ressortansvarlig for den lovgivning, der skal fraviges.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse ved bekendtgø‐
relse både kunne fastsættes regler om fuldstændigt at be‐
grænse, det vil sige suspendere, den pågældende rettighed
eller pligt, og regler om delvist at begrænse en rettighed el‐
ler pligt, f.eks. ændring og forlængelse af en fastsat frist. Be‐
grænsninger kan indføres gradvist i takt med udviklingen,
behov og nødvendighed.
Med bestemmelsen vil der bl.a. kunne fastsættes regler om
fravigelse af lovkrav til fysisk mødeafholdelse eller øvrige
krav til organisering af møder i de tilfælde, hvor det vurde‐
res at være nødvendigt at fravige kravene for at forebygge
eller inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom
her i landet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der efter
lovgivningen er pligt til at afholde møder fysisk, men det
af hensyn til smittefare vil være uhensigtsmæssigt at beva‐
re denne forpligtelse ved samfundets håndtering af en sam‐
fundskritisk sygdom. Det gælder navnlig ved møder, hvor
der er mange deltagere, og hvor mødet vil kunne udgøre
kilde til større smittespredning.
Med betingelsen om, at regler i medfør af bestemmelsen
alene kan fastsættes i forbindelse med samfundskritiske syg‐
domme, afgrænses anvendelsesområdet til de snævre tilfæl‐
de, hvor en samfundskritisk sygdom medfører eller risikerer
at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunkti‐
oner.
Bestemmelsen kan finde anvendelse inden for ethvert res‐
sortområde og er ikke afgrænset til at finde anvendelse på
betingelser efter bestemte love m.v.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes med henblik på, at
de relevante myndigheder i en periode efter en epidemi kan
foretage en række prioriteringer af hensyn til at forebygge
eller inddæmme smitte med en samfundskritisk sygdom,
indtil situationen på det pågældende område er normaliseret.
Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes i forhold til at
fravige rettigheder for indsatte eller varetægtsarrestanter i
kriminalforsorgens institutioner, dømte, der fuldbyrder straf
på bopælen eller er under tilsyn af kriminalforsorgen og
børn og unge, der som følge af en afgørelse fra Ungdoms‐
kriminalitetsnævnet er under tilsyn af ungekriminalforsor‐
gen.
I den forbindelse kan bestemmelsen give adgang til at
sikre, at der bl.a. på områder og institutioner, som er sær‐
ligt sårbare over for smitteudbrud, kan fastholdes en sund‐
hedsmæssigt forsvarlig drift i forbindelse med smitteudbrud,
således at eksempelvis Kriminalforsorgen hurtigt kan iværk‐
sætte de fornødne begrænsninger i de indsattes rettigheder
for at hindre spredning af smitte på en institution, i et af‐
grænset område eller for hele landet.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0182.png
182
Der vil bl.a. også kunne fastsættes regler om fravigelse
af lovkrav til fysisk mødeafholdelse eller øvrige krav til
organisering af møder i de tilfælde, hvor det vurderes at
være nødvendigt at fravige kravene for at forebygge eller
inddæmme udbredelse af en samfundskritisk sygdom her i
landet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der efter lovgiv‐
ningen er pligt til at afholde møder fysisk, men det af hen‐
syn til smittefare vil være uhensigtsmæssigt at bevare denne
forpligtelse ved samfundets håndtering af en samfundskri‐
tisk sygdom. Det gælder navnlig ved møder, hvor der er
mange deltagere, og hvor mødet vil kunne udgøre kilde til
større smittespredning i samfundet.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på an‐
vendelsesområdet for bestemmelsen. Bestemmelsen vil kun‐
ne finde anvendelse på alle ressortområder og med hensyn
til alle forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder
over for det offentlige, hvis betingelserne for fravigelse i
øvrigt er opfyldt, jf. dog nedenfor.
For så vidt angår behandling af personoplysninger vil
fravigelse af gældende regler være omfattet af den fore‐
slåede § 53, hvorefter sundheds- og ældreministeren eller
vedkommende minister efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren kan fastsætte regler om, at personoplysnin‐
ger kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at
hindre udbredelsen af eller smitte med en nærmere bestemt
smitsom sygdom omfattet af lovens § 2. Regler fastsat i
medfør af bestemmelsen kan fravige regler om behandling
af personoplysninger fastsat i eller i medfør af anden lovgiv‐
ning. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede § 53,
bemærkninger hertil, og til afsnit 2.6.4.2 i de almindelige
bemærkninger.
Vedkommende minister kan også være sundheds- og æl‐
dreministeren. Det vil være tilfældet, hvis den lovgivning,
der skal fraviges, hører under sundheds- og ældreministe‐
rens ressort.
Det bemærkes, at det efter den foreslåede bestemmelse
ikke vil være en betingelse, at de iværksatte foranstaltninger
mod en samfundskritisk sygdom er ophørt.
Der henvises til afsnit 2.7.2.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. den foreslåede § 54.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
I medfør af epidemilovens § 12 d, stk. 3, nr. 2, kan
vedkommende minister efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtel‐
ser for det offentlige og privates rettigheder over for det
offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lov‐
givning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør
af anden lovgivning, når fravigelse er påkrævet som følge
af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af
en alment farlig sygdom her i landet, og de pågældende
forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for
at være af mere underordnet betydning.
Det foreslås med
§ 56, nr. 2,
at vedkommende minister
får bemyndigelse til at fastsætte regler for hele eller dele
af landet om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og
privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden
lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør
af anden lovgivning, når fravigelse er påkrævet som følge
af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af
en samfundskritisk sygdom her i landet, og de pågældende
forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for
at være af mere underordnet betydning.
Den foreslåede bestemmelse udgør i det væsentligste en
videreførelse af den gældende § 12 d, stk. 3, nr. 2, med
enkelte justeringer og præciseringer.
Der henvises til afsnit 2.7.3.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Med vedkommende minister menes den minister, som er
ressortansvarlig for den lovgivning, der skal fraviges.
Der vil med bestemmelsen kunne fastsættes regler for hele
eller dele af landet, f.eks. afgrænset til en bestemt region
eller kommune, dele af en kommune, bestemte bydele eller
nærmere afgrænsede områder af en by m.v.
Bestemmelsen vil finde anvendelse til fravigelse af for‐
pligtelser og rettigheder inden for anden lovgivning, når det
er en afledt nødvendighed som følge af tiltag indført for at
forebygge eller inddæmme en samfundskritisk sygdom. Fra‐
vigelsen vil således ikke i sig selv være nødvendig for at fo‐
rebygge eller inddæmme en given samfundskritisk sygdom,
men vil være påkrævet som følge af andre tiltag, der er
indført på baggrund af dette hensyn.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse ved bekendtgø‐
relse både kunne fastsættes regler om fuldstændigt at be‐
grænse, det vil sige suspendere, den pågældende rettighed
eller pligt, og regler om delvist at begrænse en rettighed el‐
ler pligt, f.eks. ændring og forlængelse af en fastsat frist. Be‐
grænsninger kan indføres gradvist i takt med udviklingen,
behov og nødvendighed.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fravige sags‐
behandlingsregler inden for f.eks. forvaltningsloven eller lov
om social service, lovkrav til fysisk mødeafholdelse eller
øvrige krav til organisering af møder, det offentliges forplig‐
telse til at yde rådgivning eller helt eller delvist at undlade
at levere en ydelse, hvis det er påkrævet som følge af tiltag,
der er nødvendige for at forebygge eller inddæmme en given
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0183.png
183
samfundskritisk sygdom, og de pågældende forpligtelser og
rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere
underordnet betydning. Ligeledes kan bestemmelsen anven‐
des til helt eller delvist at suspendere eller udvide privates
ret til ydelser efter anden lovgivning.
Et tiltag kan f.eks. være en foranstaltning efter epidemilo‐
ven, der ikke direkte omfatter det givne område, hvorefter
fravigelse vurderes at være nødvendigt. Således vil f.eks. et
forbud mod at forsamle sig flere end et nærmere angivet an‐
tal personer efter omstændighederne kunne gøre det nødven‐
digt at fravige lovkrav til mødeafholdelse, der ikke direkte
er omfattet af forsamlingsforbuddet efter lovforslagets § 24,
stk. 1. Der vil også kunne være tale om tiltag, der ikke
udgør en direkte foranstaltning efter loven i øvrigt. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvor offentligt ansatte medarbejdere
på baggrund af tiltag af hensyn til smittefare opfordres til
hjemmearbejde, således, at forpligtelser og rettigheder i an‐
den lovgivning påvirkes som afledt følge af tiltaget. Det kan
f.eks. være, hvis en myndigheds arbejdsopgaver er reguleret
ved lov, f.eks. tilsyn, og tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver
påvirkes af det pågældende tiltag.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på,
hvordan bestemmelsen kan udmøntes.
Det er en forudsætning for fravigelse af forpligtelser og
rettigheder efter bestemmelsen, at vedkommende minister
har vurderet, at fravigelsen er påkrævet som følge af et gi‐
vent tiltag, og at de pågældende forpligtelser og rettigheder i
den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet
betydning.
Det vil ikke med bestemmelsen være muligt at fravige
gældende regler om behandling af personoplysninger. Fravi‐
gelse heraf vil være omfattet af den foreslåede § 53. Der
henvises i den forbindelse til den foreslåede § 53, bemærk‐
ninger hertil og afsnit 2.6.4.2 i de almindelige bemærknin‐
ger.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særli‐
ge grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperi‐
ode, jf. den foreslåede § 54.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
I medfør af epidemilovens § 12 d, stk. 3, nr. 3, kan
vedkommende minister efter forhandling med sundheds- og
ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtel‐
ser for det offentlige og privates rettigheder over for det
offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden lov‐
givning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør
af anden lovgivning, når opfyldelse af de pågældende for‐
pligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssig
vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nød‐
vendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en
alment farlig sygdom her i landet.
Det foreslås med
§ 56, nr. 3,
at vedkommende minister
får bemyndigelse til at fastsætte regler for hele eller dele
af landet om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og
privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden
lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør
af anden lovgivning, når opfyldelse af de pågældende for‐
pligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssig
vanskelig som følge af foranstaltninger mod samfundskriti‐
ske sygdomme iværksat efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at tage højde
for, at offentlige myndigheder som følge af de foranstaltnin‐
ger mod samfundskritiske sygdomme, der træffes i medfør
af loven, kan komme i en situation, hvor det ikke er muligt
for en myndighed at overholde sine forpligtelser og sikre
borgeres rettigheder i medfør af anden lovgivning m.v.
Den foreslåede bestemmelse udgør i det væsentligste en
videreførelse af den gældende § 12 d, stk. 3, nr. 3, med
enkelte justeringer og præciseringer.
Der henvises til afsnit 2.7.4.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Med vedkommende minister menes den minister, som er
ressortansvarlig for den lovgivning, der skal fraviges.
Det vil ikke med bestemmelsen være muligt at fravige
gældende regler om behandling af personoplysninger. Fravi‐
gelse heraf vil være omfattet af den foreslåede § 53. Der
henvises i den forbindelse til den foreslåede § 53, bemærk‐
ningerne hertil og til afsnit 2.6.4.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen medmindre særlige
grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperio‐
de, jf. den foreslåede § 54.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Til § 57
Efter epidemilovens § 12 e, stk. 1, kan sundheds- og æl‐
dreministeren fastsætte regler om, at pligter, der ifølge lov‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0184.png
184
givningen påhviler private over for det offentlige, fraviges,
i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i
medfør af denne lov vil være umuligt eller uforholdsmæssig
vanskeligt for den private at opfylde pligten.
Det foreslås med
§ 57,
at vedkommende minister for hele
eller dele af landet kan fastsætte regler om, at forpligtelser,
der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offent‐
lige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger
mod samfundskritiske sygdomme iværksat efter denne lov
vil være umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for den
private at opfylde pligten.
Den foreslåede bestemmelse udgør i det væsentligste en
videreførelse af den gældende § 12 e med enkelte justerin‐
ger og præciseringer.
Der henvises til afsnit 2.7.4.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Med vedkommende minister menes den minister, som er
ressortansvarlig for den lovgivning, der eventuelt skal fravi‐
ges.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for he‐
le eller dele af landet, f.eks. afgrænset til en bestemt region
eller kommune, dele af en kommune, bestemte bydele eller
nærmere afgrænsede områder af en by m.v.
Bestemmelsen kan finde anvendelse inden for ethvert res‐
sortområde og afgrænses ikke til at finde anvendelse på
betingelser efter bestemte love m.v.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at tage højde
for, at fysiske og juridiske personer som følge af de foran‐
staltninger mod samfundskritiske sygdomme, der træffes i
medfør af loven, kan komme i en situation, hvor det ikke er
muligt for dem at overholde en pligt, de ifølge lovgivningen
har over for det offentlige.
Som eksempel kan nævnes, at regler fastsat i medfør af
det foreslåede § 24, stk. 1, om forbud mod, at flere personer
befinder sig på samme sted, vil kunne påvirke afholdelse af
generalforsamlinger.
Dette kan give udfordringer i forhold til at indsende års‐
rapporter og udbetale udbytte for virksomheder, hvor dette
skal godkendes på generalforsamlinger.
Der kan således opstå situationer, hvor virksomheder ikke
kan nå at indsende den godkendte årsrapport inden fristen,
der er fastsat i årsregnskabsloven. Manglende indsendelse af
årsrapport kan bl.a. føre til manglende udbetaling af udbytte
til aktionærer og i værste tilfælde tvangsopløsning af selska‐
ber.
I medfør af den foreslåede bestemmelse, vil der på den
baggrund kunne fastsættes regler om fravigelse af fristen for
indsendelse af årsrapport.
Den foreslåede bestemmelse vil derimod ikke omfatte for‐
pligtelser, som en fysisk eller juridisk person på privatretligt
grundlag har over for det offentlige, f.eks. som følge af en
kontrakt.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særli‐
ge grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperi‐
ode, jf. den foreslåede § 54.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Til § 58
Efter epidemilovens § 12 f, 1. pkt., kan sundheds- og
ældreministeren i situationer med udbredelse af eller fare
for udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet efter
forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om
særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen
af varer. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan reglerne fastsat i
medfør af 1. pkt. fravige anden lovgivning.
Det foreslås med
§ 58, 1. pkt.,
at vedkommende minister
i situationer med udbredelse af eller fare for udbredelse af
en samfundskritisk sygdom her i landet bemyndiges til at
fastsætte regler for hele eller dele af landet om særlige for‐
anstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer.
Den foreslåede bestemmelse udgør i det væsentligste en
videreførelse af den gældende § 12 f med enkelte justeringer
og præciseringer.
Der henvises til afsnit 2.7.5.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Efter bestemmelsen kan vedkommende minister, i situa‐
tioner med udbredelse af eller fare for udbredelse af en
samfundskritisk sygdom her i landet, fastsætte regler om
særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen
af varer.
Med vedkommende minister menes den minister, som er
ressortansvarlig for den lovgivning, der skal fraviges.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for he‐
le eller dele af landet, f.eks. afgrænset til en bestemt region
eller kommune, dele af en kommune, bestemte bydele eller
nærmere afgrænsede områder af en by m.v.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at pålægge dan‐
ske fabrikanter, importører og distributører af f.eks. person‐
lige beskyttelsesmidler (herunder hånddesinfektion, mund‐
bind og visirer) eller myndigheder at opbygge lagre af be‐
stemte typer personlige beskyttelsesmidler eller indberette
størrelsen af lagre og faktisk forbrug af bestemte typer be‐
skyttelsesmidler og den forventede lagerbeholdning til sund‐
hedsmyndighederne eller andre relevante myndigheder samt
levere personlige beskyttelsesmidler til regioner eller kom‐
muner med henblik på opretholdelsen af forsyningen af per‐
sonlige beskyttelsesmidler i det offentlige sundhedsvæsen.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0185.png
185
Det bemærkes, at der med henblik på at styrke den sam‐
lede myndighedsindsats i august 2020 er oprettet en ny sty‐
relse under Justitsministeriet – Styrelsen for Forsyningssik‐
kerhed – der skal bidrage til samt koordinere opbygningen
og forvaltningen af nationale lagre af værnemidler og andre
kritiske ressourcer. Styrelsen er imidlertid ikke indkøbsan‐
svarlig. Styrelsen skal som koordinerende myndighed tilve‐
jebringe et nationalt overblik over lagre af værnemidler, for‐
brugsstoffer til test, kritisk medicoudstyr og andre kritiske
ressourcer. Styrelsen skal endvidere fastsætte måltal for la‐
gerbeholdning samt løbende vurdere behovet for opbygning
af nationale lagre under inddragelse af internationale erfarin‐
ger. Styrelsen skal derudover tilrettelægge sit arbejde med
henblik på – i forlængelse af covid-19-krisen – at kunne un‐
derstøtte samfundets beredskab i forhold til andre fremtidige
kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske
ressourcer.
Bestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes til at beslut‐
te, at bestemte typer desinfektionsmidler kun må sælges
på apoteker, til at forlænge gyldighedstiden på kørekort til
køretøjer, der hovedsageligt anvendes til varetransport eller
erhvervsmæssig personbefordring, eller til at fravige forbud‐
det mod udlån af chauffører mellem virksomheder med tilla‐
delse til godskørsel for fremmed regning.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på,
hvad den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til. Be‐
stemmelsen finder således anvendelse på alle relevante res‐
sortområder og med hensyn til iværksættelse af enhver for‐
anstaltning, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
For så vidt angår lægemidler vil foranstaltninger til for‐
syning heraf være omfattet af det foreslåede § 69, nr. 1,
hvorefter § 76 i lov om lægemidler ændres med henblik på,
at bestemmelserne, der skal sikre forsyningen af lægemidler,
kan anvendes uanset om forsyningen bliver påvirket af en
epidemi, krig, naturkatastrofe, terror eller lignende. Der hen‐
vises i den forbindelse til det foreslåede § 69, nr. 1, bemærk‐
ninger hertil og til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.
Det bemærkes, at hvis der efter regler fastsat i medfør af
den foreslåede bestemmelse måtte blive truffet foranstaltnin‐
ger, der vil være at anse for ekspropriative, vil der efter den
foreslåede bestemmelse i § 60 i epidemiloven skulle ydes
fuldstændig erstatning til den eller de berørte personer.
Reglerne vil som udgangspunkt højst kunne fastsættes
med en gyldighed på fire uger ad gangen, medmindre særli‐
ge grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperi‐
ode, jf. den foreslåede § 54.
Det vil endvidere være en betingelse for at fastsætte regler
i medfør af bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra
Epidemikommissionen, jf. den foreslåede § 8. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen vil endvidere være omfattet af ordningen
for parlamentarisk kontrol, jf. de foreslåede §§ 9 og 10. Det
indebærer bl.a., at vedkommende minister vil skulle fore‐
lægge reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat,
sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen om,
hvorvidt reglerne bør udstedes, og at reglerne ikke vil kunne
udstedes, hvis udvalget udtaler sig imod. Efter forelæggel‐
sen vil indstillingen fra kommissionen skulle offentliggøres,
jf. den foreslåede § 11. Der henvises i øvrigt til de foreslåe‐
de §§ 7-11 og bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede
§ 58, 2. pkt.,
foreslås det, at regler
fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
Til § 59
Efter § 2 i lov om udgivelsen af en Lovtidende (lovtiden‐
deloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016,
skal alle love og bekendtgørelser indføres i Lovtidende.
I den gældende epidemilov er der ikke udtrykkelig hjem‐
mel til at fravige kravet om kundgørelse i Lovtidende.
Med den foreslåede § 59 indføres der en bestemmelse,
der giver adgang til at fravige kravet om kundgørelse i Lov‐
tidende for visse bekendtgørelser.
Med det foreslåede
§ 59, 1. pkt.,
kan vedkommende mi‐
nister efter forhandling med justitsministeren fastsætte reg‐
ler om, at regler fastsat i medfør af § 24, stk. 1, og §§ 30, 32,
og 34-37, som alene gælder for dele af landet, ikke indføres
i Lovtidende.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at regler fastsat i
medfør af § 24, stk. 1, og §§ 30, 32, og 34-37 kan være
gyldige uden at være kundgjort i Lovtidende, når de fastsatte
regler alene gælder for dele af landet, f.eks. en region, en
kommune, en bydel eller et nærmere geografisk afgrænset
område. Der vil derimod ikke med hjemmel i bestemmelsen
kunne ske fravigelse af kravet om kundgørelse i Lovtidende
for regler, der finder anvendelse for hele landet.
Den foreslåede bestemmelse omfatter følgende regler:
Regler om forbud mod, at flere personer befinder sig på
samme sted (§ 24, stk. 1), regler om restriktioner for og
forbud mod adgang til behandlings-, pleje- og omsorgsinsti‐
tutioner m.v. (§ 30), regler om restriktioner for og forbud
mod brug af eller adgang til offentlige institutioner, facilite‐
ter m.v. (§ 32), regler om restriktioner for og forbud mod
brug af eller adgang til offentlige og private dagtilbud,
skoler og andre uddannelsesinstitutioner (§ 34), regler om
restriktioner for eller forbud mod adgang til transportmidler
(§ 35), regler om restriktioner for eller forbud mod brug
af eller adgang til lokaler og lokaliteter, som fysiske eller
juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har
adgang (§ 36) regler om krav om anvendelse af personlige
smitteforebyggende midler i det offentlige rum (§ 37).
Det forudsættes, at kravet om kundgørelse i Lovtidende
alene fraviges, når der er tungtvejende grunde, der taler for
at benytte en anden kundgørelsesordning. Dette kan eksem‐
pelvis være hensynet til en hurtig ikrafttræden, hvor det
skønnes, at en mere målrettet kundgørelsesordning er mest
hensigtsmæssig.
Efter det foreslåede
§ 59, 2. pkt.,
fastsætter vedkommende
minister efter forhandling med justitsministeren regler om,
hvordan oplysning om regler, der ikke indføres i Lovtiden‐
de, kan fås.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der, hvis der fast‐
sættes regler om fravigelse af kravet om kundgørelse i
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0186.png
186
Lovtidende efter det foreslåede 1. pkt., være en pligt for
vedkommende minister til at fastsætte regler om, hvordan
oplysning om reglerne kan fås.
Bestemmelsen indebærer, at de regler, der med hjemmel
i det foreslåede 1. pkt. ikke kundgøres i Lovtidende, skal
offentliggøres på anden vis, og at der skal fastsættes regler
herom.
Det forudsættes, at denne offentliggørelse vil være mål‐
rettet den kreds, som vurderes at måtte blive berørt af
reglerne. Derudover forudsættes det, at den valgte offent‐
liggørelsesmåde udgør en autoritativ kilde til sikker viden
om retsreglernes nøjagtige ordlyd. Kilden vil skulle være
troværdig og pålidelig for borgerne. Der vil eksempelvis
kunne ske offentliggørelse på vedkommende ministeriums
hjemmeside eller på relevante kommuners eller regioners
hjemmesider. Der vil ligeledes kunne ske offentliggørelse
på centrale tværgående offentlige hjemmesider som f.eks.
coronasmitte.dk eller lignende samt i lokalaviser m.v.
Det bemærkes, at forskrifter, som efter forslaget undtages
fra reglerne om kundgørelse i Lovtidende, fortsat skal ind‐
lægges i Retsinformation, selv om de ikke offentliggøres i
Lov- eller Ministerialtidende, jf. herved § 2, stk. 3, i cirku‐
lære nr. 27 af 28. februar 1996 om ministeriernes pligtafle‐
vering til Retsinformation.
Til § 60
Epidemilovens § 27 indeholder en bestemmelse om ad‐
gangen til at iværksætte ekspropriation af privat ejendom
til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter epidemi‐
loven eller regler fastsat i medfør af epidemiloven.
Det foreslås med
§ 60, stk. 1,
at sundheds- og ældremini‐
steren til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan iværksæt‐
te ekspropriation af privat ejendom. Den foreslåede bestem‐
melse er en uændret videreførelse af gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der gives hjem‐
mel til, at der vil kunne iværksættes ekspropriation af både
fysiske og juridiske personers ejendom i forbindelse med de
foranstaltninger, der foreslås med lovforslaget
Med
§ 60, stk. 2,
foreslås det, at hvis gennemførelse af
foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør
af denne lov udgør et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstæn‐
dig erstatning til den eller de berørte ejere. Den foreslåede
bestemmelse er en uændret videreførelse af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10 og 7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 61
Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 1, stk.
2, kan sundheds- og ældreministeren bemyndige andre myn‐
digheder, herunder de epidemikommissioner, der er nævnt i
kapitel 2, til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Sundheds- og ældreministeren kan efter bestemmelsen bå‐
de bemyndige myndigheder under Sundheds- og Ældremini‐
steriet og myndigheder under andre ministerier til at udøve
de beføjelser, der følger af loven. Sundheds- og ældremini‐
steren kan endvidere i regler, der fastsættes i medfør af
loven, fastsætte, at andre myndigheder skal udøve beføjel‐
serne ifølge de pågældende regler.
Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 1, stk.
3, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om ad‐
gangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse i medfør af stk. 2. Efter bestemmelsen kan der
fastsættes regler om, at afgørelser skal kunne påklages til en
anden myndighed end Sundheds- og Ældreministeriet. Be‐
stemmelsen kan ikke anvendes til helt eller delvis at afskære
klageadgang, således at afgørelser hverken kan påklages til
Sundheds- og Ældreministeriet eller andre myndigheder.
Med det foreslåede
§ 61, stk. 1,
foreslås det, at afgørelser
truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf
kan påklages til Ankenævnet for Epidemiloven, der i sin
virksomhed er uafhængigt af instruktioner om den enkelte
sags behandling og afgørelse.
Bestemmelsen betyder, at hverken sundheds- og ældremi‐
nisteren, Sundheds- og Ældreministeriet eller andre har in‐
struktionsbeføjelse over nævnet i forhold til nævnets sagsbe‐
handling eller afgørelse af de konkrete sager.
Efter det foreslåede
§ 61, stk. 2,
påser Ankenævnet for
Epidemiloven, om betingelserne for afgørelsen er opfyldt.
Det foreslås endvidere i medfør af bestemmelsen, at anke‐
nævnet kan afvise sagen uden realitetsbehandling, tiltræde
eller omgøre afgørelsen eller hjemvise sagen til fornyet be‐
handling. Det foreslås derudover, at ankenævnet i de sager,
hvor den påklagede afgørelse er ophævet, kan udtale om
betingelserne for afgørelsen var opfyldt, da afgørelsen blev
truffet.
Der vil efter bestemmelsen kunne træffes afgørelse om at
afvise sagen uden realitetsbehandling, hvis klagen indgives
efter den foreslåede frist på fire uger, jf. det foreslåede §
63, stk. 1, eller der klages over afgørelser, der ikke kan
påklages.
Det bemærkes hertil, at Styrelsen for Patientsikkerhed ef‐
ter det foreslåede
§ 64, stk. 1,
inden 5 søgnedage efter,
at der er truffet en afgørelse eller meddelt et påbud efter
de foreslåede §§ 14, 15, 21 eller 26, som har karakter af
frihedsberøvelse, skal indbringe sagen for retten til prøvelse
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af
administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Det foreslås således, at der vil være påbud udstedt i med‐
før af denne lov, der både kan påklages til Ankenævnet for
Epidemiloven efter det foreslåede
§ 61, stk. 1,
og som også
vil være omfattet af automatisk domstolsprøvelse efter det
foreslåede
§ 64, stk. 1.
Der gives således valgfrihed for klager mellem admini‐
strativ rekurs og direkte domstolsprøvelse.
Det bemærkes, endvidere, at der vil være påbud omfattet
af det foreslåede Ankenævnet for Epidemilovens kompeten‐
ce, der også vil være omfattet af det foreslåede
§ 12, stk.
4.
Dette medfører, at der vil være påbud, der både er under‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0187.png
187
lagt de foreslåede regler om obligatorisk efterprøvelse, og
som kan påklages til Ankenævnet for Epidemiloven.
Efter det foreslåede
§ 61, stk. 3,
har klager til Ankenævnet
for Epidemiloven ikke opsættende virkning.
Efter det foreslåede
§ 61, stk. 4,
kan afgørelser fra Anke‐
nævnet for Epidemiloven ikke indbringes for anden admini‐
strativ myndighed. Bestemmelsen betyder, at ankenævnets
afgørelser ikke vil kunne påklages til eksempelvis Sund‐
heds- og Ældreministeriet. Det gælder formelle spørgsmål,
herunder sagsbehandling, såvel som materielle spørgsmål,
herunder nævnets skøn og regelfortolkning.
Efter det foreslåede
§ 61, stk. 5,
stiller Styrelsen for Pa‐
tientklager sekretariatsbistand til rådighed for Ankenævnet
for Epidemiloven. Dette betyder, at Styrelsen for Patientkla‐
ger vil modtage, oplyse og forberede sagen til nævnets be‐
handling og afgørelse.
Efter det foreslåede
§ 61, stk. 6,
fastsætter sundheds- og
ældreministeren efter forhandling med Ankenævnet for af‐
gørelser efter epidemiloven dettes forretningsorden, herun‐
der regler om formandens adgang til at træffe afgørelse i
sager, der ikke skønnes at give anledning til tvivl. Nævnet
kan træffe beslutninger ved møde, telefonmøde og videomø‐
de og skriftlig procedure.
Efter det foreslåede
§ 61, stk. 7,
kan sundheds- og æl‐
dreministeren fastsætte regler om at afgørelser truffet efter
regler udstedt i medfør af denne lov, i stedet kan påklages
til en anden administrativ myndighed end Ankenævnet for
Epidemiloven. Baggrunden for forslaget er, at det kan være
hensigtsmæssigt at henlægge klagekompetencen til sædvan‐
lige klagemyndigheder på et område.
Til § 62
Efter det foreslåede
§ 62, stk. 1,
består Ankenævnet for
Epidemiloven en formand, der skal være dommer, og fire
beskikkede medlemmer.
Bestemmelsen indebærer, at ankenævnets formand skal
være dommer fra byretterne. Kravet om, at nævnets for‐
mandskab skal være dommer, medvirker til at sikre den
juridiske kvalitet af nævnets afgørelser.
Efter det foreslåede
§ 62, stk. 2,
udpeger sundhed- og æl‐
dreministeren nævnets formand, og beskikker de fire med‐
lemmer efter indstilling fra Advokatrådet, Danske Patienter,
Lægeforeningen og Dansk Arbejdsgiverforening. Der be‐
skikkes ét medlem efter indstilling fra hver organisation. Det
foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren udpeger
en næstformand og stedfortrædere for medlemmerne efter
samme fremgangsmåde.
Efter det foreslåede
§ 62, stk. 3,
beskikkes nævnets med‐
lemmer for en periode af to år. Genudpegning og genbeskik‐
kelse kan finde sted. Udtræder formanden eller et medlem i
perioden, sker udpegning af ny formand eller beskikkelse af
nyt medlem for den resterende del af perioden. Formanden
og medlemmer af nævnet, der ikke udfører hvervet som
led deres tjenestelig arbejde, ydes vederlag og godtgørelse
for befordring i lighed med ikke-statsansatte, der modtager
særskilt vederlag.
Efter det foreslåede
§ 62, stk. 4,
drager ankenævnet selv
omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om til‐
vejebringelse af eventuelle yderligere oplysninger, herunder
sagkyndige erklæringer.
Til § 63
Efter det foreslåede
§ 63, stk. 1,
skal klager indgives
inden fire uger efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Ankenævnet for Epidemiloven kan se bort fra
en overskridelse af klagefristen, hvis særlige grunde taler
herfor.
Efter det foreslåede
§ 63, stk. 2.
skal klager omfattet af §
61, stk. 1, indgives til Styrelsen for Patientklager ved anven‐
delse af den digitale løsning, som Styrelsen for Patientklager
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Klager, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen for
Patientklager, jf. dog stk. 3.
Efter det foreslåede
§ 63, stk. 3,
skal Styrelsen for Patient‐
klager, hvis det finder, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at klageren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, tilbyde, at klagen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening efter stk. 2. Styrelsen for Patie‐
ntklager bestemmer, hvordan en klage omfattet af 1. pkt.
skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Efter det foreslåede
§ 63, stk. 4,
anses en digital klage for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for Styrelsen
for Patientklager.
Til § 64
Efter § 20 i den gældende epidemilov skal sundheds-
og ældreministeren ved pålæg i medfør af §§ 5, 7, 12 og
16, som har karakter af frihedsberøvelse, og ved afslag på
anmodning om ophævelse af sådanne pålæg, give den på‐
gældende vejledning om adgang til domstolsprøvelse efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af admi‐
nistrativt bestemt frihedsberøvelse.
Det følger af grundlovens § 71, stk. 6, at lovligheden
af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke
er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har
hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den
frihedsberøvede eller den, der handler på hans vegne, skal
forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende
myndighed.
Lovligheden af indgreb, der indebærer frihedsberøvelse,
f.eks. tvangsindlæggelse efter den gældende bestemmelse
i epidemilovens § 5, vil efter begæring skulle forelægges
domstolene. Frihedsberøvelse, der foretages med hjemmel
i epidemiloven, vil kunne indbringes for domstolene efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Den gældende epidemilov indeholder ikke regler om au‐
tomatisk domstolsprøvelse af påbud, der har karakter af fri‐
hedsberøvelse.
Efter det foreslåede
§ 64, stk. 1,
skal Styrelsen for Pati‐
entsikkerhed inden 5 søgnedage efter, at der er truffet en
afgørelse eller meddelt et påbud efter §§ 14, 15, 21 eller 26,
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0188.png
188
som har karakter af frihedsberøvelse, indbringe sagen for
retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a
om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis Styrelsen
for Patientsikkerhed træffer en afgørelse eller meddeler et
påbud i medfør af den foreslåede § 14 om indlæggelse, § 15
om isolation, § 21 om dørlåsning m.v. eller § 26 om afspær‐
ring af områder, der har karakter af frihedsberøvelse, skal
styrelsen automatisk indbringe sagen for retten til prøvelse.
Det vil det bero på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, om der er tale om frihedsberøvelse. Der henvises til
afsnit 7.1.2 om grundlovens § 71 i de almindelige bemærk‐
ninger for en nærmere gennemgang af vurderingen af, om
en foranstaltning har karakter af frihedsberøvelse.
Indbringelsen af sagen for retten vil skulle efter inden 5
søgnedage. Det svarer bl.a. til den frist, der ifølge retsple‐
jelovens § 469, stk. 2, gælder for at indbringe sager om
administrativt bestemt frihedsberøvelse for retten i tilfælde,
hvor indbringelse skal ske efter begæring.
Indbringelsen vil skulle ske efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsbe‐
røvelse.
Efter det foreslåede
§ 64, stk. 2,
skal sundheds- og æl‐
dreministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, efter
anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører, eller
dennes repræsentant, indbringe foranstaltninger efter §§ 28
og 40, som har karakter af frihedsberøvelse, for retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af admi‐
nistrativt bestemt frihedsberøvelse.
Det følger af den foreslåede § 28, at sundheds- og ældre‐
ministeren kan fastsætte regler om, at personer, som har
befundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved
et arrangement, en begivenhed eller lignende, hvor der er
konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk
sygdom, skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller
isolere i en egnet facilitet.
Ifølge den foreslåede § 40 kan sundheds- og ældreministe‐
ren efter forhandling med vedkommende ministre fastsætte
regler om, at personer, der ankommer til landet fra eller har
bopæl i nærmere angivne lande, skal fremvise dokumenta‐
tion for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig undersøge
for, om de pågældende har en alment farlig eller samfunds‐
kritisk sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at de om
nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et syge‐
hus.
Regler, der fastsættes i medfør af §§ 28 og 40, vil afhæn‐
gig af den konkrete udmøntning kunne indebære foranstalt‐
ninger, der efter en konkret vurdering vil kunne have karak‐
ter af frihedsberøvelse.
Med den foreslåede bestemmelse kommer det til at fremgå
udtrykkeligt af epidemiloven, at sådanne eventuelle foran‐
staltninger efter begæring fra den person, foranstaltningen
vedrører, eller dennes repræsentant, skal indbringes for ret‐
ten til prøvelse. Prøvelsen vil skulle finde sted efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 43 a.
Til § 65
Efter epidemilovens § 29, stk. 1, straffes, medmindre hø‐
jere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder den, der overtræder § 13, stk. 1
eller 2, eller § 21 eller overtræder forbud eller undlader at
efterkomme påbud meddelt efter § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1,
§ 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Rigsadvokaten har bl.a. fastsat vejledende bødetakster for
undladelse af at efterkomme et påbud om undersøgelse, ind‐
læggelse, isolation eller behandling efter epidemilovens §
5, stk. 1 og 2, der foreslås videreført med de foreslåede
bestemmelser i § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 18,
stk. 1. De gældende vejledende bødetakster for at overtræde
et påbud om at lade sig undersøge, indlægge, isolere eller
behandle er fastsat til 3.500 kr.
Den vejledende bødetakst for at overtræde et påbud om
afspærring af et område i medfør af epidemilovens § 7, stk.
1, der med den foreslåede § 26 foreslås videreført, er fastsat
til 2.500 kr.
Det foreslås med
§ 65, stk. 1, nr. 1,
at den, der undlader at
efterkomme påbud meddelt efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk.
1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og § 26, stk. 1, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning.
Det forudsættes, at de gældende bødeniveauer videreføres.
Efter epidemilovens § 6, stk. 3, kan sundheds- og ældre‐
ministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind‐
dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet,
efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om,
at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på et bestemt
sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode,
hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre
fare for smitte med en alment farlig sygdom det pågældende
sted. Ifølge § 29, stk. 2, kan der i forskrifter, der udfærdiges
i henhold til loven, fastsættes straf af bøde eller fængsel
indtil 6 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i for‐
skrifterne.
Epidemilovens § 6, stk. 3, er udmøntet i bekendtgørelse
nr. 1815 af 4. december 2020 om forbud mod større forsam‐
linger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lo‐
kaler i forbindelse med håndtering af covid-19. Det følger af
bekendtgørelsen, at overtrædelse af opholdsforbud nedlagt i
medfør af bekendtgørelsen straffes med bøde. I Rigsadvoka‐
tens vejledende bødetakster er straffen for overtrædelse af
opholdsforbud fastsat til 2.500 kr.
Det foreslås med lovforslagets
§ 65, stk. 1, nr. 2,
at den,
der overtræder et forbud efter § 25, straffes med bøde el‐
ler fængsel indtil 6 måneder, medmindre højere straf er for‐
skyldt efter anden lovgivning.
Det foreslåede § 25 indebærer, at reglerne om opholdsfor‐
bud fremover vil fremgå direkte af epidemiloven og ikke af
regler fastsat i medfør heraf. Det forudsættes imidlertid, at
de gældende bødeniveauer videreføres.
Det foreslås med lovforslagets
§ 65, stk. 1, nr. 3,
at den,
der undlader at efterkomme pligt til at underrette Styrelsen
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0189.png
189
for Patientsikkerhed efter den foreslåede bestemmelse i epi‐
demilovens § 37, stk. 1 og 2, straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Det foreslås med lovforslagets
§ 65, stk. 2,
at den, der
undlader at efterkomme en anmodning fremsat efter § 49,
stk. 1 og 3, eller § 50, stk. 1, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 29,
stk. 2, kan der i forskrifter, der udfærdiges i henhold til
loven, fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder
for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Efter den gældende bestemmelse i epidemilovens § 29,
stk. 3, skal der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende
efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, tages
hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstids‐
punktet.
Rigsadvokaten har bl.a. fastsat vejledende bødetakster for
overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1815 af 4. december
2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod
adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med
håndtering af covid-19.
De gældende vejledende bødetakster for overtrædelse af
forbuddet mod større forsamlinger m.v. efter bekendtgørel‐
sens § 1, stk. 1, og manglende efterkommelse af et påbud
efter § 2, stk. 1, medfører som udgangspunkt en bøde på
2.500 kr. i førstegangstilfælde. Der vil i gentagelsestilfælde
være grundlag for højere bødestraffe.
Hvis erhvervsdrivende ikke overholder krav om at holde
visse lokaler og lokaliteter lukket for offentligheden efter
bekendtgørelsen, er bøden som udgangspunkt 10.000 kr. i
førstegangstilfælde. Bøden afhænger dog af virksomhedens
størrelse. For små og mindre virksomheder (1-9 ansatte)
er fastsat en vejledende bødetakst på 10.000 kr. i første‐
gangstilfælde, 20.000 kr. i 2. gangstilfælde og 30.000 kr.
i 3. gangstilfælde. For mellemstore virksomheder (10-49
ansatte) er fastsat en vejledende bødetakst på 20.000 kr. i
førstegangstilfælde, 40.000 kr. i 2. gangstilfælde og 60.000
kr. i 3. gangstilfælde. For store virksomheder (50 ansatte
eller derover) er fastsat en vejledende bødetakst på 40.000
kr. i førstegangstilfælde, 100.000 kr. i 2. gangstilfælde og
150.000 kr. i 3. gangstilfælde. Bødestraffen vil kunne stige
yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Hvis juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende,
herunder ikke-erhvervsdrivende fonde, foreninger eller tros‐
samfund uden for folkekirken, ikke overholder lukkekravet,
er bøden som udgangspunkt 10.000 kr. i førstegangstilfæl‐
de. Bødetaksten vil stige i 2. og 3. gentagelsestilfælde til
henholdsvis 20.000 kr. og 30.000 kr. Bødestraffen vil endvi‐
dere kunne stige yderligere ved overtrædelser i 4. gangstil‐
fælde eller derover.
Hvis erhvervsdrivende i de tilfælde, hvor det er muligt
at holde åbent under visse nærmere betingelser, ikke over‐
holder restriktioner for lokaliteter eller ikke efterkommer
påbud herom i henhold til regler fastsat i medfør af § 12
b i den gældende epidemilov, er bøden som udgangspunkt
3.000 kr. i førstegangstilfælde. Bøden afhænger dog af virk‐
somhedens størrelse. For små og mindre virksomheder (1-9
ansatte) er fastsat en vejledende bødetakst på 3.000 kr. i
førstegangstilfælde, 6.000 kr. i 2. gangstilfælde og 9.000
kr. i 3. gangstilfælde. For mellemstore virksomheder (10-49
ansatte) er fastsat en vejledende bødetakst på 6.000 kr. i
førstegangstilfælde, 12.000 kr. i 2. gangstilfælde og 18.000
kr. i 3. gangstilfælde. For store virksomheder (50 ansatte
eller derover) er fastsat en vejledende bødetakst på 12.000
kr. i førstegangstilfælde, 30.000 kr. i 2. gangstilfælde og
45.000 kr. i 3. gangstilfælde. Bødestraffen vil kunne stige
yderligere ved overtrædelser i 4. gangstilfælde og derover.
Hvis juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende,
herunder ikke-erhvervsdrivende fonde, foreninger eller tros‐
samfund uden for folkekirken, i de tilfælde, hvor det er
muligt at holde åbent under visse nærmere betingelser, ikke
overholder restriktioner for lokaliteter eller ikke efterkom‐
mer påbud herom, er bøden som udgangspunkt 3.000 kr. i
førstegangstilfælde. Bødetaksten vil stige i 2. og 3. gentagel‐
sestilfælde til henholdsvis 6.000 kr. og 9.000 kr. Bødestraf‐
fen vil endvidere kunne stige yderligere ved overtrædelser i
4. gangs tilfælde eller derover.
Med den foreslåede bestemmelse i epidemilovens
§ 65,
stk. 3,
vil der i regler, der udstedes i medfør af loven, kunne
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Bestemmelsen viderefører i det væsentlige de gældende
bestemmelser i epidemilovens § 29, stk. 2 og 3, og der
er med lovforslaget således ikke tilsigtet ændringer i den
gældende retstilstand, ligesom det nuværende bødeniveau i
det væsentlige forudsættes videreført, jf. dog nedenfor.
I forhold til overtrædelser af regler udstedt i medfør af det
foreslåede § 24, stk. 1, om forbud mod, at flere personer
befinder sig på samme sted, vil det generelt kunne være en
skærpende omstændighed, at der er tale om en overtrædelse
af det til enhver tid gældende forsamlingsforbud, som mar‐
kant overstiger den tilladte grænse, eller at en arrangør af
arrangementet f.eks. har økonomisk interesse i at afvikle et
arrangement i strid med reglerne.
Det forudsættes, at straffen for overtrædelse af forbud
fastsat med hjemmel i det foreslåede § 24, stk. 1, fremover
som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 4.000 kr. i førs‐
tegangstilfælde, hvis overtrædelsen er sket ved deltagelse i
forsamlinger, arrangementer, begivenheder og lignende, der
kan karakteriseres som piratfester og lignende. Det forud‐
sættes endvidere, at straffen for arrangørers afholdelse af
sådanne arrangementer som udgangspunkt skal fastsættes til
en bøde på 5.000 kr. Det forudsættes endvidere, at der i gen‐
tagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen. Det
bemærkes, at hvis der i det konkrete tilfælde er tale om en
ikke-erhvervsdrivendes omgåelse af forbuddet mod at drive
natklub, diskotek eller lignende, vil arrangøren kunne straf‐
fes med en bøde svarende til de såkaldte lukkekrav, hvor
udgangspunktet som nævnt ovenfor er en bøde på 10.000 kr.
Det forudsættes at gælde, uanset om arrangøren er en fysisk
eller juridisk person.
Ved vurderingen af, om en forsamling m.v. kan karakteri‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0190.png
190
seres som en piratfest eller lignende, kan det bl.a. indgå,
om festen f.eks. er annonceret på de sociale medier eller på
anden vis, da der herved kan ske en meget hurtig kommuni‐
kation til potentielt set mange mennesker.
Ved vurderingen af, om der er tale om en omgåelse af for‐
buddet mod at drive natklub, diskotek eller lignende, kan det
endvidere indgå i vurderingen, om arrangøren tjener penge
på arrangementet i form af f.eks. entre, salg af mad, drikke‐
varer eller lignende, og om festen finder sted på en måde,
som kan sidestilles med arrangementer m.v. på natklubber,
barer og diskoteker.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om‐
stændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon‐
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn‐
digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast‐
sættelse i straffelovens kapitel 10.
Epidemilovens § 29, stk. 4, vedrører strafansvaret for sel‐
skaber m.v. (juridiske personer).
Med den foreslåede bestemmelse i epidemilovens
§ 65,
stk. 4,
foreslås det, at der kan pålægges selskaber m.v. (juri‐
diske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i
epidemilovens § 29, stk. 4, og der er med lovforslaget såle‐
des ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.
Til § 66
Epidemilovens § 30 indeholder en bestemmelse om ad‐
gangen til at foretage ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelserne i epidemiloven.
Med
§ 66
foreslås det, at ransagning i sager om overtræ‐
delse af bestemmelserne i epidemiloven eller bestemmelser
fastsat i medfør af epidemiloven kan ske i overensstemmelse
med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter
loven kan medføre frihedsstraf.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende
bestemmelse i epidemilovens § 30 med den væsentlige æn‐
dring, at forslaget også omfatter adgang til at foretage ran‐
sagning i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat i
medfør af epidemiloven.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at fo‐
retage ransagning i overensstemmelse med retsplejelovens
regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf, når der er tale om sager om overtrædelse af
epidemiloven og regler fastsat i medfør af epidemiloven,
uanset om den pågældende overtrædelse alene kan medføre
bødestraf.
Til § 67
Den gældende epidemilov er omfattet af en ophørsklausul,
som indebærer, at loven automatisk ophæves den 1. marts
2021. Det fremgår således af § 2, stk. 2, i lov nr. 208 af
17. marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af
foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt
sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.), at epidemilo‐
ven ophæves den 1. marts 2021.
Efter det foreslåede
§ 67, stk. 1,
træder loven i kraft den 1.
marts 2021.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven træder i
kraft på det tidspunkt, hvor den gældende epidemilov bliver
ophævet ved ophørsklausulen.
Efter det foreslåede
§ 67, stk. 2,
ophæves lov om foran‐
staltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdom‐
me, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020.
Det skyldes, at lovforslaget i sin helhed afløser den gæl‐
dende epidemilov.
Det følger som nævnt også af den ophørsklausul, som
den gældende epidemilov er omfattet af, at loven ophæves
den 1. marts 2021. Af ordensmæssige grunde foreslås der
imidlertid også indsat en bestemmelse herom i denne lov.
Efter det foreslåede
§ 67, stk. 3, 1. pkt.,
forbliver regler,
der er fastsat i medfør af lov om foranstaltninger mod smit‐
somme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 1444 af 1. oktober 2020, i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af denne lov, jf.
dog stk. 4.
Der er udstedt en lang række bekendtgørelser i medfør
af den gældende epidemilov. Det gælder bl.a. bekendtgørel‐
ser, der er en væsentlig del af indsatsen for at bekæmpe co‐
vid-19-epidemien. Den foreslåede bestemmelse indebærer,
at disse bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
Det gælder også regler, der fremover vil være omfattet af
den parlamentariske kontrol efter den foreslåede § 9. Det
foreslås dog, at disse ophæves den 15. april 2020. Der hen‐
vises nærmere til det foreslåede stk. 4.
Det forudsættes, at regler, som er udstedt i medfør af
den gældende epidemilov, hurtigst muligt gennemgås og i
fornødent omfang ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af denne lov.
Efter det foreslåede
§ 67, stk. 3, 2. pkt.,
forbliver reglerne
i kraft, selv om reglerne indeholder bestemmelser om, at de
ophæves den 1. marts 2021.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at flere
af de bekendtgørelser, der er udstedt i forbindelse med co‐
vid-19-epidemien, indeholder ophørsklausuler, hvorefter de
ophæves den 1. marts 2021, hvor den gældende epidemilov,
som de er udstedt i medfør af, ophæves. Med den foreslåede
bestemmelse vil sådanne bekendtgørelser forblive i kraft,
selv om de ellers stod til at blive ophævet den 1. marts 2021
ved en ophørsklausul i den pågældende bekendtgørelse.
Med den foreslåede § 9 vil det fremover være en betin‐
gelse for at udstede regler efter en række bemyndigelses‐
bestemmelser, at vedkommende minister først har forelagt
reglerne for et udvalg, som Folketinget har nedsat, sammen
med en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt
reglerne bør udstedes.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0191.png
191
Det foreslåede § 67, stk. 3, 1. pkt., vil som nævnt indebæ‐
re, at også regler, der fremover vil være omfattet af den
parlamentariske kontrol efter den foreslåede § 9, forbliver
i kraft. Sådanne regler bør imidlertid, hvis de ønskes opret‐
holdt med hjemmel i denne lov, hurtigst muligt forelægges
for folketingsudvalget.
Det er imidlertid en forudsætning for, at denne forelæg‐
gelse kan finde sted, at sundheds- og ældreministeren har
nedsat Epidemikommissionen i medfør af den foreslåede §
7, og at Folketinget har etableret det udvalg, som reglerne
skal forelægges for.
Herefter vil der – dog afhængig af udviklingen i covid-19-
epidemien – skulle indhentes en indstilling fra kommissio‐
nen om et forholdsvis stort antal bekendtgørelser, der heref‐
ter vil skulle forelægges for folketingsudvalget.
Der er behov for sikre, at kommissionen og udvalget har
tilstrækkelig tid til at behandle disse mange sager, så det
sikres, at der ikke opstår en situation, hvor bekendtgørelser,
som er en væsentlig del af bekæmpelsen af covid-19-epide‐
mien, bortfalder, alene fordi det af tidsmæssige grunde ikke
har været muligt at nå at behandle sagen i kommissionen og
udvalget.
Det foreslås derfor med
§ 67, stk. 4,
at regler, der er
fastsat i medfør af § 1, stk. 2, § 6, 6 a, 12 a-f og 21 a og
21 b i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1.
oktober 2020, ophæves den 15. april 2021.
Det vil indebære, at vedkommende minister vil skulle
have forelagt de regler, som ønskes opretholdt med hjemmel
i en bemyndigelsesbestemmelse i den nye lov, for udvalget
og udstedt reglerne inden den 15. april 2021, medmindre ud‐
valget har udtalt sig imod. Er der ikke inden 15. april 2021
udstedt nye regler i medfør af denne lov, vil reglerne udstedt
i medfør af den gældende lov automatisk blive ophævet.
Det forudsættes, at vedkommende minister – selv om de
pågældende regler vil være i kraft indtil den 15. april 2021
– hurtigst muligt forelægger reglerne for udvalget, så de kan
blive ophævet inden dette tidspunkt, hvis udvalget udtaler
sig imod reglerne.
Til § 68
Til nr. 1
Det er ikke efter gældende ret muligt for regionsråd eller
kommunalbestyrelser at yde udlån eller donation af sund‐
hedsfagligt udstyr m.v. til udlandet.
Under covid-19 blev der dog med Finansudvalgets tilslut‐
ning tilført midler til, at Sundheds- og Ældreministeriet kun‐
ne overtage respiratorer fra regionerne med henblik på at
udlåne respiratorerne som støtte til andre lande.
Med
§ 232 a, stk. 1,
foreslås det, at regionsrådet og kom‐
munalbestyrelsen kan indgå aftaler med myndigheder eller
organisationer om at yde donation eller tidsbegrænset udlån
af sundhedsfagligt udstyr, personelbidrag m.v. med det for‐
mål at yde støtte til udlandet i særlige situationer.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre entydig hjemmel
til, at regionsråd og kommunalbestyrelser vil kunne indgå
aftaler med myndigheder og organisationer her i landet og i
udlandet. Det kan være myndigheder og velgørende organi‐
sationer her i landet, som forestår det praktiske i forbindelse
med en forsendelse til udlandet. Det kan også være de uden‐
landske myndigheder eller offentlige sygehuse m.v., som vil
modtage forsendelsen.
Den foreslåede mulighed for at indgå aftale vil kunne
benyttes af både regionsråd og kommunalbestyrelser. Det
forventes, at det primært vil være regionerne, som har det
sundhedsfaglige udstyr, personelbidrag m.v., der vil kunne
gøre nytte i udlandet i særlige situationer, og som vil benytte
muligheden, men det kan ikke udelukkes, at også kommu‐
ner, som f.eks. har indkøbt en større mængde værnemidler,
som der ikke længere er behov for, vil kunne gøre brug af
muligheden.
Med sundhedsfagligt udstyr m.v. forstås forskellige for‐
mer for hospitalsudstyr, der bruges til diagnostik, behand‐
ling eller lindring af sygdomme, skader m.v. Det kan f.eks.
være respiratorer, dialyseapparater og lignende, men også
forebyggende udstyr såsom værnemidler, mundbind, kitler,
visirer og lignende.
Den foreslåede bestemmelse giver ud over udlån også
mulighed for donation. En donation vil være relevant i situa‐
tioner, hvor der er tale om sundhedsfagligt udstyr m.v., som
vanskeligt kan leveres tilbage. Det gælder f.eks. værnemid‐
ler til engangsbrug, men også andet udstyr såsom dropstati‐
ver, hospitalssenge m.v., som ikke længere vurderes at have
nogen værdi eller anvendelsesmulighed efter endt udlån.
Udsendelse af personelbidrag vil efter bestemmelsen være
mulig i situationer, hvor der er mangel på sundhedspersonel
i udlandet i særlige situationer, og hvor der er den nødvendi‐
ge personelkapacitet her i landet. Der kan også være tale om
avanceret udstyr, som kræver uddannelse af personel til at
bruge den pågældende type udstyr.
Den foreslåede bestemmelse giver således mulighed for,
at personel kan sendes til udlandet enten med henblik på
afhjælpning af personelmangel eller med henblik på instruks
i brug af det pågældende udstyr. Det forudsættes, at den på‐
gældende medarbejder beholder sin stilling i regionen eller
kommunen under udsendelse.
Med særlige situationer menes i bestemmelsen ekstraordi‐
nære begivenheder såsom den aktuelle situation som følge
af udbredelsen af covid-19, men også ekstraordinære situati‐
oner, som ikke har relation til covid-19. Det kan f. eks. være
i tilfælde af naturkatastrofer, større alvorlige ulykker, epide‐
mier, pandemier, terrorhandlinger, krig eller lignende.
Det er en forudsætning for udlån eller donation, at der ale‐
ne er tale om udstyr m.v., som regionerne og kommunerne
har indkøbt til eget brug. Der kan således ikke efter bestem‐
melsen foretages udlån eller donation af udstyr m.v., som
regionerne og kommunerne selv forventer at have brug for,
ligesom der ikke efter bestemmelsen kan opbygges overka‐
pacitet med henblik på donation eller tidsbegrænset udlån til
andre lande. Det er ligeledes en forudsætning for udlån eller
donation, at det nationale behov afdækkes og dækkes, før
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0192.png
192
donation eller tidsbegrænset udlån af sundhedsfagligt udstyr,
personelbidrag m.v. til udlandet overvejes.
Det regionråd eller den kommunalbestyrelse, der foretager
udlån eller giver donation, vil skulle sikre sig, at bidraget
matcher det efterspurgte behov, og at det land eller de lande,
der modtager bidraget, enten har eller kan tilvejebringe de
nødvendige sundhedsfaglige kompetencer til at anvende bi‐
draget korrekt. I hvilket omfang bidraget passer til en lokal
situation, beror på en vurdering i det pågældende land, ho‐
spital eller patientsituation. Er der tale om avanceret medi‐
cinsk udstyr, som kræver et højt sundhedsfagligt og teknisk
uddannelsesniveau, kan det begrænse kredsen af nationale
sundhedssystemer, der kan betjene udstyret korrekt. Regio‐
nen eller kommunen vil skulle afklare dette gennem sund‐
hedsfaglig dialog med det potentielle modtagerland, før bi‐
draget overføres. Dialogen vil skulle gennemføres mellem
relevante klinikere i den pågældende danske region eller
kommune og de udenlandske sundhedsmyndigheder eller
klinikere på de udenlandske sygehuse.
Efter det foreslåede
§ 232 a, stk. 2,
kan regionsrådene be‐
myndige Danske Regioner, og kommunalbestyrelserne kan
bemyndige KL, til på deres vegne at indgå aftaler efter stk.
1.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at regi‐
onsrådene kan bemyndige Danske Regioner til på vegne af
et eller flere regionsråd at indgå aftaler med myndigheder
eller organisationer om at yde donation eller tidsbegrænset
udlån af sundhedsfagligt udstyr, personelbidrag m.v. med
det formål at yde støtte til udlandet i særlige situationer,
som er omfattet af det foreslåede stk. 1. Den foreslåede
bestemmelse giver på samme måde kommunalbestyrelserne
mulighed for at bemyndige KL til at indgå sådanne aftaler
på vegne af en eller flere kommunalbestyrelser.
Det foreslås med
§ 232 a, stk. 3,
at sundheds- og ældremi‐
nisteren kan pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelsen
at indgå aftaler efter det foreslåede stk. 1 efter inddragelse af
de pågældende regionsråd og kommunalbestyrelser.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at sundheds- og
ældreministeren får kompetence til at pålægge regionsrådet
og kommunalbestyrelsen at indgå aftaler med myndigheder
eller organisationer om at yde donation eller tidsbegræn‐
set udlån af sundhedsfagligt udstyr, personelbidrag m.v.
med det formål at yde støtte til udlandet i særlige situatio‐
ner. Sundheds- og ældreministeren vil kunne give et sådant
pålæg i situationer, hvor Danmark modtager multilaterale
anmodninger om at bidrage med sundhedsfagligt udstyr m.v.
gennem EU og NATOs civilbeskyttelsesmekanismer samt
gennem FN. Der vil også kunne gives et sådant pålæg, hvor
et andet land bilateralt anmoder Danmark om støtte.
Det er efter den foreslåede bestemmelsen en forudsætning,
at der alene gives et sådant pålæg efter forudgående dia‐
log med de pågældende regionsråd og kommunalbestyrelser
herom.
Det betyder, at det er en forudsætning for at give regions‐
rådet eller kommunalbestyrelsen et sådant pålæg, at sund‐
heds- og ældreministeren forinden har drøftet med regions‐
rådet henholdsvis kommunalbestyrelsen, i hvilket omfang
de pågældende regioner og kommuner har mulighed for at
bidrage i en given situation.
Efter det foreslåede
§ 232 a, stk. 4, 1. pkt.,
skal regionsrå‐
dets og kommunalbestyrelsens beslutning om at indgå aftale
efter det foreslåede stk. 1 og 2 forelægges sundheds- og
ældreministeren til godkendelse.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at regionsrådet og
kommunalbestyrelsen skal forelægge de aftaler, som de ag‐
ter at indgå med myndigheder eller organisationer om at yde
donation eller tidsbegrænset udlån af sundhedsfagligt udstyr,
personelbidrag m.v. med det formål at yde støtte til udlandet
i særlige situationer, for sundheds- og ældreministeren til
godkendelse.
Bestemmelsen sikrer, at der ved enhver aftaleindgåelse
efter det foreslåede stk. 1 og 2 sikres en koordinering af
nationalt behov og udenrigspolitiske prioriteringer.
Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt i situatio‐
ner, hvor en region eller en kommune direkte bliver kontak‐
tet af myndigheder eller organisationer her i landet eller af
udenlandske myndigheder eller sygehuse med anmodning
om bidrag, og hvor det er regionsrådet eller kommunalbe‐
styrelsen, der træffer beslutningen om indgåelse af aftalerne.
Med det foreslåede
§ 232 a, stk. 4, 2. pkt.,
kan sundheds-
og ældreministeren trække godkendelsen tilbage frem til det
tidspunkt, hvor en bindende aftale efter det foreslåede stk. 1
og 2 er indgået, hvis det skønnes nødvendigt ved ændringer
i en given situation.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at sundheds- og æl‐
dreministeren til enhver tid kan afbryde aftaler, som regions‐
råd og kommunalbestyrelser er ved at indgå, om at yde
donation eller tidsbegrænset udlån af sundhedsfagligt udstyr,
personelbidrag m.v. med det formål at yde støtte til udlandet
i særlige situationer.
Sundheds- og ældreministeren gives med bestemmelsen
en mulighed for hurtigt at reagere i situationer, hvor natio‐
nalt behov, udenrigspolitiske prioriteringer og forhold i det
land, der modtager donationen eller det tidsbegrænsede ud‐
lån, hurtigt ændrer sig.
Til § 69
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i lægemiddel‐
lovens § 76, stk. 1, at sundheds- og ældreministeren kan
fastsætte regler om pligter for virksomheder med tilladelse
efter lovens § 39, stk. 1, til at kunne træffe foranstaltning
med henblik på opretholdelsen af forsyningen af lægemidler
i forsyningsmæssige nødsituationer og i tilfælde af ulykker
og katastrofer, herunder krigshandlinger.
Reglerne kan efter den gældende bestemmelse i lægemid‐
dellovens § 76, stk. 2, omhandle virksomheders pligt til
at flytte og sprede varebeholdninger, fastsætte handelsbetin‐
gelser, fastsætte at apoteker og sygehusapoteker må levere
lægemidler til hinanden, og at Lægemiddelstyrelsen har ad‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0193.png
193
gang til at påbyde gennemførelsen af sådanne foranstaltnin‐
ger.
Bemyndigelsen er blevet udmøntet i bekendtgørelse nr.
940 af 16. september 2008 om spredning af lægemiddellagre
i forsyningsmæssige nødsituationer og i tilfælde af ulykker
og katastrofer, herunder krigshandlinger. Bekendtgørelsen
udgør lægemiddelberedskabet sammen med bekendtgørelse
nr. 941 af 19. september 2008 om udlevering af lægemidler
i forsyningsmæssige nødsituationer og i tilfælde af ulykker
og katastrofer, herunder krigshandlinger. Begge bekendtgø‐
relser er udstedt i 2008, og indeholder i store træk de samme
beredskabsregler som blev udstedt i de oprindelige bekendt‐
gørelser fra henholdsvis 1994 og 1999; bekendtgørelse nr.
652 af 11. juli 1994 om udlevering af lægemidler i forsy‐
ningsmæssige nødsituationer samt under krise eller krig og
bekendtgørelse nr. 113 af 24. februar 1999 om spredning
af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer samt
under krise og krig.
§ 3 i bekendtgørelse nr. 940 af 16. september 2008 med‐
fører, at lægemiddelfremstillere, -grossister og -importører
skal nedbringe deres lagre af lægemidler i tilfælde af for‐
syningsmæssige nødsituationer og i tilfælde af ulykker og
katastrofer, herunder krigshandlinger. Således skal lægemid‐
delfremstillere nedbringe deres lagre, til hvad der svarer til
45 dages normalt forbrug af det konkrete lægemiddel, og
lægemiddelgrossister samt -importører skal nedbringe deres
lagre af lægemidler til et minimum. Forpligtelsen for virk‐
somhederne indtræder automatisk, hvis der konstateres en
forsyningsmæssige nødsituation, eller i tilfælde af ulykker
og katastrofer, herunder krigshandlinger. Manglende efterle‐
velse kan straffes med bøde.
Bekendtgørelsens § 4 medfører, at Sundhedsstyrelsen i
særlige tilfælde kan beslutte, at lægemidler skal spredes an‐
derledes, end hvad der følger af bekendtgørelsens § 3. Ifølge
bekendtgørelsen skal Sundhedsstyrelsens beslutning medde‐
les til sundheds- og ældreministeren, der skal godkende
beslutningen. Herefter skal Sundhedsstyrelsen meddele be‐
slutningen til Lægemiddelstyrelsen, der efter modtagelse af
beslutningen skal udstede påbud til de konkrete virksomhe‐
der i overensstemmelse med beslutningen.
Endelig følger det af bekendtgørelsen, at Sundhedsstyrel‐
sen varetager den overordnede koordination af lægemiddel‐
beredskabet, og at sygehusapoteker samt apoteker kan leve‐
re lægemidler til hinanden.
Lægemiddelberedskabet i de to bekendtgørelser har ikke
tidligere været aktiveret, og der har således ikke været en
praktisk erfaring med reglernes anvendelighed.
Med lovforslaget foreslås det at nyaffatte lægemiddello‐
vens § 76.
Det fremgår af det foreslåede
§ 76, stk. 1,
at formålet
med lægemiddelberedskabet er at sikre opretholdelsen af
forsyningen af lægemidler i Danmark i tilfælde af forsy‐
ningsmæssige nødsituationer eller på tidspunkter, hvor en
sådan situation må anses for at være nært forestående. Der
er tale om en udvidelse af gældende ret til at omfatte situati‐
oner forud for en forsyningsmæssig nødsituation. Samtidig
er der tale om en væsentlig styrkelse af det statslige læge‐
middelberedskab, der efter gældende ret har været begræn‐
set. Det statslige lægemiddelberedskab vil i udgangspunktet
fungere uafhængigt af de regionale og kommunale lægemid‐
delberedskaber, som er en del af sundhedsberedskabet og
vedrører regionernes og kommunernes operative indsat i
forbindelse med en lokal lægemiddel relateret krise.
Det foreslåede § 76, stk. 1, vil medføre, at lægemiddel‐
beredskabet udvides således, at Lægemiddelstyrelsen kan
iværksætte foranstaltninger, der skal sikre forsyningen af
lægemidler, allerede inden den forsyningsmæssige nødsitua‐
tion er opstået.
En nært forestående forsyningsmæssig nødsituation kunne
være i tilfælde, hvor det kan konstateres, at der er opstået
stor nedgang i produktionen af aktive indholdsstoffer, mel‐
lemprodukter og lægemidler, f.eks. på grund af et udbrud
af en smitsom sygdom, produktionssvigt, ulykker eller kata‐
strofer i udlandet, hvorefter det vurderes, at der vil være
behov for at iværksætte konkrete foranstaltninger for at sikre
forsyningen af aktive indholdsstoffer, mellemprodukter og
lægemidler til Danmark. Det skal hertil bemærkes, at der
skal være tale om en beredskabsmæssig nødsituation og ikke
alene ud fra f.eks. en mere generel belastning af lægemid‐
delforsyningen.
Dette skete f.eks. i forbindelse med udbruddet af covid-19
i Kina og Indien. Det var således ikke udbruddet i Dan‐
mark, der fik afgørende betydning for lægemiddelforsynin‐
gen, men derimod smittetallet der medførte nedlukninger
af fremstillingsfaciliteter i øvrige lande. Det understregede
vigtigheden af, at kunne afbøde og forberede Danmark på
konsekvenserne af en hændelse, som kan have konsekvenser
for forsyningen af lægemidler til Danmark.
Det foreslåede
§ 76, stk. 2,
vil medføre, at det statslige
lægemiddelberedskab kan aktiveres af sundheds- og ældre‐
ministeren efter en faglig indstilling fra Lægemiddelstyrel‐
sen. Lægemiddelstyrelsen skal forud for beslutning om, at
indstille en aktivering af lægemiddelberedskabet iagttage
proportionalitetsprincippet, hvilket betyder, at styrelsen skal
overveje, hvorvidt dialog eller frivillige aftaler med læge‐
middelindustrien og relevante interessenter i relation til nært
forestående forsyningsproblemer kan afbøde behovet for en
aktivering af beredskabet.
Lægemiddelberedskabet vil herefter kunne aktiveres i to
forskellige niveauer, et forebyggelsesniveau og et aktions‐
niveau. De to niveauer vil hver især give Lægemiddelsty‐
relsen en række beføjelser til at træffe beslutninger og
udstede påbud, forbud samt tilladelser i overensstemmelse
hermed. Denne ordning er valgt med henblik på sikre, at
foranstaltningerne, der skal sikre forsyningen af lægemidler
er proportionale og nødvendige i forhold til den konkrete
situation.
Det skal i den forbindelse understreges, at sundheds- og
ældreministeren ikke aktiverer de kommunale og regionale
lægemiddelberedskaber, da det sker særskilt afhængigt af
situationen. Det vil i udgangspunktet være regionerne og
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0194.png
194
kommunerne, der beslutter hvorvidt, de henholdsvis regio‐
nale og kommunale lægemiddelberedskaber skal aktiveres.
Forebyggelsesniveauet vil være relevant at aktivere i si‐
tuationer, hvor det vurderes, at der en nært forestående
forsyningsmæssig nødsituation. Det vil f.eks. være i forbin‐
delse med en større ulykke i ind- eller udland, der kan
medføre et brud i forsyningskæden af lægemidler til Dan‐
mark, og dermed kan forårsage en forsyningsmæssig nødsi‐
tuation. Det kan f.eks. være hændelser, såsom terror, krig,
kemiske udslip, geomagnetiske solstorme, udbrud af smit‐
somme sygdomme, naturkatastrofer eller terrorangreb, men
det kan også være eksportforbud i udlandet eller øvrige
handelsrestriktioner.
Aktionsniveauet vil være relevant at aktivere, hvor den
forsyningsmæssige nødsituation er indtruffet, hvilket bety‐
der, at Danmark f.eks. allerede er i en situation, hvor der er
mangel på lægemidler.
Da reglerne, der kan fastsættes efter lovforslaget, vil væ‐
re væsentligt mere indgribende under et aktionsniveau end
under et forebyggelsesniveau vil sundheds- og ældreministe‐
ren kunne vælge alene at aktivere aktionsniveauet delvist,
hvorved ministeren kan sikre, at Lægemiddelstyrelsen kun
får de beføjelser, der er nødvendige til at håndtere den kon‐
krete forsyningsmæssige nødsituation.
Det foreslås med
§ 76, stk. 3,
at når Lægemiddelberedska‐
bet er aktiveret, kan Lægemiddelstyrelsen træffe beslutning
om at iværksætte foranstaltninger i form af påbud, forbud
eller tilladelser over for personer eller virksomheder, der er
godkendt af Lægemiddelstyrelsen efter § 39, stk. 1 og 2,
omfattet af § 39, stk. 3, eller registreret efter § 50 a, apote‐
ker, sygehusapoteker, eller indehavere af en markedsførings‐
tilladelse efter § 7, stk. 1, samt personer eller virksomheder,
der har modtaget en særlig tilladelse efter regler udstedt i
medfør af stk. 6. Det foreslåede § 76, stk. 3, vil medføre,
at lægemiddelberedskabet udvides til også at omfatte alle
virksomheder, personer og offentlige institutioner, der hånd‐
terer lægemidler. Det vil dermed ikke længere kun være
virksomheder med tilladelse efter lægemiddellovens § 39,
stk. 1, der er omfattet af lægemiddelberedskabet. Bestem‐
melsen vil herefter ligeledes omfatte virksomheder og per‐
soner med tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 2, alle
virksomheder og personer undtaget tilladelseskravet efter
lægemiddellovens § 39, stk. 3, herunder sygehuse, privatho‐
spitaler, læger, kriminalforsorgen m.v., virksomheder med
en registrering om håndtering af aktive indholdsstoffer efter
lægemiddellovens § 50 a, stk. 1, alle apoteker og sygehusa‐
poteker, herunder både offentlige og private, virksomheder
og personer med en markedsføringstilladelse efter lægemid‐
dellovens § 7, stk. 1, samt personer eller virksomheder, her‐
under både offentlige og private, der har modtaget en særlig
tilladelse efter regler udstedt i medfør af det foreslåede § 76,
stk. 6.
Anvendelsesområdet for lægemiddelberedskabet vil der‐
med bidrage til at sikre, at lægemidler anvendes, der hvor
der er størst behov og følgelig med mindst risiko for befolk‐
ningens liv og helbred under en forsyningsmæssig nødsitua‐
tion.
Med lovforslaget flyttes koordinering af lægemiddelbe‐
redskabet samtidigt fra Sundhedsstyrelsen til Lægemiddel‐
styrelsen. Det skal dog hertil bemærkes, at lægemiddelbe‐
redskabet fortsat hører under sundhedsberedskabet, som
Sundhedsstyrelsen er overordnet ansvarlig for. Den foreslåe‐
de § 76, stk. 3, fastholder, at det er Lægemiddelstyrelsen,
der gennemfører beslutninger om beredskabsmæssige foran‐
staltninger omfattet af den foreslåede bestemmelse ved at
meddele tilladelser, forbud eller påbud.
Men det foreslåede
§ 76, stk. 4 og 5,
vil Lægemiddelsty‐
relsen, hvor det er proportionalt, kunne suspendere alle typer
tilladelser eller registreringer givet i medfør af lægemiddel‐
loven, herunder tilladelser, der ikke er givet efter de særlige
regler om lægemiddelberedskabet, såfremt virksomheden ik‐
ke efterlever et af Lægemiddelstyrelsen udstedt påbud. På
samme måde vil Lægemiddelstyrelsen kunne bemyndige en
person til at gennemføre et påbud eller forbud på en apote‐
kers vegne.
Hensynet bag begge foreslåede bestemmelser er, at per‐
soner eller virksomheder, der er omfattet af lægemiddelbe‐
redskabet, ikke skal kunne forsinke en beslutning om for‐
anstaltninger truffet af Lægemiddelstyrelsen i en situation,
hvor der f.eks. kan være overhængende fare for den samlede
befolknings helbred og liv.
Lægemiddelstyrelsen vil enten kunne bemyndige en ansat
i Lægemiddelstyrelsen eller en anden person til at gennem‐
føre et påbud eller forbud, som en apoteker ikke selv im‐
plementerer. Den bemyndigede person vil alene overtage
ledelsesbeføjelser på apoteket i forhold til foranstaltninger
i medfør af reglerne om lægemiddelberedskabet og kun i
det omfang, det i det konkrete tilfælde er nødvendigt for at
gennemføre foranstaltningen. Det vil være et krav, at den
bemyndigede person har de fornødne kompetencer til at
gennemføre foranstaltningen.
En bemyndiget person vil være kompetent på apoteket
indtil Lægemiddelstyrelsen vurderer, at foranstaltningen er
gennemført og implementeret på betryggende vis. Herefter
vil Lægemiddelstyrelsen meddele apotekeren, at apotekeren
igen har de fulde beføjelser på apoteket. I perioden hvor en
person er bemyndiget, vil apotekeren ikke have ledelsesbe‐
føjelser for så vidt angår de forhold, der vedrører Lægemid‐
delstyrelsens påbud eller forbud.
Sundheds- og ældreministeren vil efter det foreslåede
§
76, stk. 6,
få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om de foranstaltninger, der kan iværksættes af Lægemiddel‐
styrelsen under lægemiddelberedskabet. Dette er en videre‐
førelse af den gældende § 76, stk. 1. Bemyndigelsen til
at fastsætte nærmere regler vil medføre, at Sundheds- og
Ældreministeriet umiddelbart efter en vedtagelse af de for‐
slåede bestemmelser vil udstede en ny bekendtgørelse om
lægemiddelberedskabet, der samtidig ophæver de to nuvæ‐
rende bekendtgørelser, som ligger til grund for lægemiddel‐
beredskabet.
Sundheds- og ældreministeren vil efter det foreslåede
§
76, stk. 6, nr. 1,
kunne fastsætte den nærmere organisering
af lægemiddelberedskabet. Koordinationen af lægemiddel‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0195.png
195
beredskabet vil blive flyttet fra Sundhedsstyrelsen til Læge‐
middelstyrelsen. Baggrunden for flytningen er, at Lægemid‐
delstyrelsen har den fornødne lægemiddelfaglige viden, der
skal til for at kunne træffe proportionale foranstaltninger for
så vidt angår sikringen af tilstrækkelige lægemidler, som
en forsyningsmæssig nødsituation vil kunne nødvendiggø‐
re. Lægemiddelberedskabet vil fortsat vil være en del af det
samlede sundhedsberedskab under Sundhedsstyrelsen. Her‐
ved sikres det, at der er en koordination mellem bl.a. Sund‐
hedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen i større krisesituatio‐
ner. Da der kan opstå hændelser, hvor det kan blive relevant
alene at aktivere lægemiddelberedskabet, vil det blive sikret,
at lægemiddelberedskabet kan aktiveres, selvom det samle‐
de sundhedsberedskab ikke er aktivt.
Sundheds- og ældreministeren vil med den foreslåede be‐
myndigelse i
§ 76, stk. 6, nr. 2,
kunne fastsætte regler om, at
Lægemiddelstyrelsen vil kunne træffe beslutning om, at per‐
soner og virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen,
skal indgive oplysninger til styrelsen om deres lagre, herun‐
der al dokumentation, der hører til virksomhedens drift, af
aktive indholdsstoffer, mellemprodukter og lægemidler. Be‐
myndigelsen omfatter også regler om, hvordan og i hvil‐
ken form oplysningerne skal gives til Lægemiddelstyrelsen,
f.eks. at de enkelte apoteker, grossister m.v. skal indberette
oplysninger om deres lagre til en database med en fast fre‐
kvens.
Ligeledes vil der kunne fastsættes regler om, at Lægemid‐
delstyrelsen vil kunne træffe beslutning om, at de virksom‐
heder og personer, der er omfattet af bekendtgørelsen skal
øge deres lagre af aktive indholdsstoffer, mellemprodukter
og lægemidler.
Foranstaltninger efter § 76, stk. 6, nr. 2, om indsigt i
og øgning af lagre vil høre under forebyggelsesniveauet i
lægemiddelberedskabet, og reglerne vil allerede kunne akti‐
veres i forbindelse med en nært forestående forsyningsmæs‐
sig nødsituation, herunder i forbindelse med ulykker eller
katastrofer i ind- og udland.
Den foreslåede bestemmelse medfører samtidig, at be‐
myndigelsens område udvides til også at omfatte aktive ind‐
holdsstoffer og mellemprodukter, og ikke kun færdigfrem‐
stillede lægemidler, som der er omfattet af den nugælden‐
de § 76, stk. 2. Baggrunden for at udvide bestemmelsen,
skal særligt ses i lyset af, at såvel aktive indholdsstoffer
som mellemprodukter vil kunne færdigfremstilles til læge‐
midler. Det er på den baggrund Sundheds- og Ældreministe‐
riet vurdering, at det i en forsyningsmæssig nødsituation vil
være hensigtsmæssigt, at Lægemiddelstyrelsen har mulighed
for, at styre lagre af de aktive indholdsstoffer og mellempro‐
dukter, der kan færdigfremstilles til lægemidler, da det vil
kunne afbøde en fare for befolkningens liv og helbred, hvis
der som følge af den forsyningsmæssige nødsituation ikke
findes andre behandlingsmuligheder.
Bemyndigelsen vil efter det forslåede
§ 76, stk. 6, nr.
3,
kunne udmøntes i regler om, at Lægemiddelstyrelsen
vil kunne træffe beslutninger om, at personer og virksomhe‐
der, der indgår i lægemiddelberedskabet, skal sprede eller
nedbringe deres lagre af aktive indholdsstoffer, mellempro‐
dukter og lægemidler på en nærmere angiven måde, samt
fastsætte de nærmere handelsbetingelser herfor.
Der er tale om en delvis videreførelse af den nugældende
§ 76, stk. 2, nr. 1, hvorefter der kan fastsættes regler om
virksomhedernes pligt til at træffe foranstaltninger med hen‐
blik på flytning og spredning af varebeholdninger, som an‐
vendes, fremstilles eller omsættes i deres normale virksom‐
hed. Det nye i bestemmelsen er, at aktive indholdsstoffer og
mellemprodukter er omfattet, samt at Lægemiddelstyrelsen
får mulighed for at forbyde spredning af lagre.
Foranstaltninger efter § 76, stk. 6, nr. 3, og de efterfølgen‐
de numre i stk. 6, vil høre under aktionsniveauet i lægemid‐
delberedskabet, og det forudsættes at reglerne først kan akti‐
veres i forbindelse med en forsyningsmæssig nødsituation.
Reglerne i § 76, stk. 6, nr. 3, anses for at være nødvendige
for at sikre, at der er tilstrækkelige lægemidler tilgængelige
for befolkningen under f.eks. en rationering til visse patie‐
ntgrupper, sygehuse eller lignende i en forsyningsmæssig
nødsituation. Lægemiddelstyrelsen vil kunne påbyde virk‐
somheder og personer, at sprede deres lagre af aktive ind‐
holdsstoffer, mellemprodukter og lægemidler på en nærmere
angiven måde.
Denne adgang forudsætter i udgangspunktet, at Lægemid‐
delstyrelsen skal have adgang til at ekspropriere privat ejen‐
dom, i form af aktive indholdsstoffer, mellemprodukter og
lægemidler. Se nærmere herom nedenfor.
Samtidig vil sundheds- og ældreministeren efter den fore‐
slåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at Læge‐
middelstyrelsen vil kunne påbyde virksomheder eller per‐
soner, at nedbringe deres lagre af aktive indholdsstoffer,
mellemprodukter og lægemidler efter nærmere vilkår. Det
kan f.eks. blive relevant at fastsætte, at lægemiddelgrossister
maksimalt må have lægemidler til 10 dages forbrug på lager,
og at resten vil skulle videredistribueres til landets apoteker
og sygehusapoteker.
Den foreslåede hjemmel omfatter også, at Lægemiddelsty‐
relsen kan beslutte, at begrænse spredning af visse lægemid‐
ler, f.eks. at et apotek med et større lager af et lægemiddel
ikke skal kunne bestille lægemidlet hjem, hvis andre apo‐
teker mangler det på lager. Et forbud mod spredning af
lagre ud af Danmark vil i udgangspunktet udgøre en kvan‐
titativ udførselsrestriktion og er derfor i strid med TEUF
art. 35. Sådanne beslutninger kan dog gennemføres, hvis
de er begrundet i hensynet til beskyttelse af menneskers
og dyrs liv samt sundhed, jf. TEUF art. 36. Det forudsæt‐
tes således, at en sådan beslutning skal udgøre et relevant,
effektivt og proportionelt indgreb, der ikke går videre end
nødvendigt. Der henvises til afsnittet om forholdet til EU-
retten. Det bemærkes hertil, at denne bestemmelse vil være
en af årsagerne til, at den nye bekendtgørelse om lægemid‐
delberedskabet skal notificeres i overensstemmelse med Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodi‐
fikation).
Lægemiddelstyrelsen vil kunne udstede særlige og midler‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0196.png
196
tidige tilladelser til fremstilling, indførsel, udførsel, oplag‐
ring, forhandling, fordeling, udlevering, opsplitning og em‐
ballering af både godkendte og ikke godkendte lægemidler
efter det forslåede
§ 76, stk. 6, nr. 4.
Sådanne tilladelser udstedes normalt af Lægemiddelsty‐
relsen efter § 39, stk. 1, i lægemiddelloven. Eftersom det
tager væsentlig tid at få en tilladelse efter § 39, stk. 1,
kan der i beredskabssituationer være behov for at kunne
give særlige midlertidige tilladelser til helt specifikke aktivi‐
teter. Sådanne aktiviteter vil f.eks. kunne være indførsel af
lægemidler til kliniske forsøg i forbindelse med en smitsom
sygdom eller tilladelse til at opbevare emballerede paller
med lægemidler i midlertidige lokaler, som følge af et påbud
om at øge lagre udover, hvad virksomheden normalt har
fysisk kapacitet til. Der kan ligeledes være tale om en særlig
tilladelse til nødfremstilling eller en tilladelse til, at Bered‐
skabsstyrelsen kan distribuere beredskabslægemidler rundt i
landet.
Lægemiddelstyrelsen vil kunne give særlige og midlertidi‐
ge tilladelser med konkrete vilkår med henblik på, at sikre
både forsyningen af lægemidler, samt lægemiddel- og patie‐
ntsikkerheden. Det forudsættes således, at Lægemiddelsty‐
relsen skal kunne fastsætte, at en tilladelsesindehaver vil
skulle overholde en række regler i forbindelse med den
konkrete aktivitet i det omfang det er påkrævet. Der kun‐
ne eksempelvis være tale om overholdelse af reglerne for
distribution (GDP) eller fremstilling af lægemidler og mel‐
lemprodukter (GMP).
Med den foreslåede bemyndigelse vil sundheds- og ældre‐
ministeren få mulighed for, at fastsætte regler om, at offent‐
lige virksomheder, herunder kommunale institutioner, kan
undtages tilladelseskravet efter lægemiddellovens § 39, stk.
1, til at håndtere lægemidler. Dette sker af hensyn til, at det
i nødsituationer kan være nødvendigt at give offentlige virk‐
somheder adgang til at håndtere konkrete lægemidler, der er
nødvendige for at udføre opgaven, f.eks. i tilfælde hvor op‐
gaver som vaccinationer, væskebehandling m.v. midlertidigt
flyttes fra sygehuse til kommuner.
For at sikre lægemiddel- og patientsikkerheden i videst
muligt omfang i sådanne situationer, vil sundheds- og æl‐
dreministeren med den foreslåede bemyndigelse kunne fast‐
sætte regler om, at Lægemiddelstyrelsen vil skulle opstille
vilkår til håndteringen af lægemidlerne hos de offentlige
virksomheder, der midlertidigt bliver undtaget tilladelseskra‐
vet efter lægemiddellovens § 39. Som en konsekvens af den
foreslåede ordning vil Lægemiddelstyrelsen kunne fastsætte
regler om, at der kan træffes beslutninger om, at apotekerne
skal ekspedere rekvisitioner fra offentlige virksomheder, der
midlertidigt er undtaget tilladelseskravet.
Det vil i visse situationer kunne være relevant for Læge‐
middelstyrelsen at have mulighed for at påbyde, at apoteker,
herunder sygehusapoteker, eller lægemiddelvirksomheder
skal udføre visse aktiviteter, herunder fremstilling af læge‐
midler, på en nærmere angiven måde. Med den foreslåede
ordning vil sundheds- og ældreministeren kunne fastsætte
regler om, at Lægemiddelstyrelsen gennem påbud vil have
mulighed for i et vist omfang at sikre, at der f.eks. kan
fremstilles et lægemiddel, som kan anvendes til at behandle
en pandemisk sygdom, hvis det vurderes kritisk for befolk‐
ningens liv og helbred. Det skal hertil bemærkes, at såfremt
det bliver nødvendigt for Lægemiddelstyrelsen, at påbyde en
konkret fremstilling af et lægemiddel på et apotek, så skal
det bl.a. indgå i vurderingen, hvilke apoteker der allerede
kan fremstille lægemidler, herunder skal det klare udgangs‐
punkt være, at det er sådanne apoteker, som benyttes til
fremstilling.
Endelig medfører bemyndigelsen, at sundheds- og ældre‐
ministeren kan fastsætte regler om, at Lægemiddelstyrelsen
skal kunne fremstille, indføre, udføre, oplagre, forhandle,
fordele, udlevere, opsplitte og emballere aktive indholds‐
stoffer, mellemprodukter samt både godkendte og ikke-god‐
kendte lægemidler for derved, at kunne sikre forsyningen af
kritiske lægemidler.
Baggrunden for denne bestemmelse er, at Lægemiddelsty‐
relsen i en beredskabsmæssig nødsituation i et vist omfang
kan have behov for bl.a. at indkøbe, eje, distribuere akti‐
ve indholdsstoffer, mellemprodukter og lægemidler eller på
anden måde indgå kontraktforhold med private virksomhe‐
der. Dette kræver i udgangspunktet en tilladelse efter læge‐
middellovens § 39, stk. 1 og 2, eller en midlertidig tilladelse
efter beredskabsreglerne. Såfremt der ikke foreligger en så‐
dan tilladelse, vil den private virksomhed i udgangspunktet
overtræde en række regler ved at indgå kontrakt om udførel‐
se af aktiviteter for Lægemiddelstyrelsen.
Lægemiddelstyrelsen kan dog ikke udstede en sådan til‐
ladelse til styrelsen selv, da habilitetsreglerne også gælder
for myndigheder. Forvaltningslovens habilitetsregler omfat‐
ter dog ikke myndighedshabilitet, men alene spørgsmålet
om individuelle personers habilitet. Grundlaget for afgørelse
af spørgsmålet om myndighedshabilitet må således søges i
den uskrevne regulering, som har udviklet sig på grundlag
af praksis. Der kan her bl.a. henvises til ombudsmandens
praksis i FOB 1997.150, hvor kommuner, der er kompetente
i medfør af bygge- og planlovgivningen, meddeler dispensa‐
tion til kommunens egne bygge- og anlægsarbejder.
Dette betyder, at en myndighed ikke kan være part i en
sag, hvor myndigheden selv skal træffe afgørelse. Hvis Læ‐
gemiddelstyrelsen således under en forsyningsmæssig nød‐
situation skulle have behov for, at kunne opnå en tilladelse
til at håndtere aktive indholdsstoffer, mellemprodukter eller
lægemidler for, at sikre forsyningen i bedst mulige omfang,
ville Lægemiddelstyrelsen indgå som part i tilladelsessagen
med en særlig interesse for sagens udfald, og styrelsen ville
som følge heraf være inhabil.
Det kan blive nødvendigt i en forsyningsmæssig nødsitu‐
ation, at Lægemiddelstyrelsen kan håndtere aktive indholds‐
stoffer, mellemprodukter og lægemidler, herunder udlægge
dette ved kontrakt. Det er Sundheds- og Ældreministeriets
vurdering, at sundheds- og ældreministeren skal tage kon‐
kret og særskilt stilling til de nærmere rammer for en tilla‐
delse ved aktiveringen af denne del af lægemiddelberedska‐
bet.
Et af de vigtigste elementer i et aktiveret lægemiddelbe‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0197.png
197
redskab vil være, at have mulighed for at prioritere forde‐
lingen af lægemidler til de patienter, der har det største
behov. Sundheds- og ældreministeren vil med den forslåede
bemyndigelse i
§ 76, stk. 6, nr. 5,
have mulighed for, at
fastsætte regler om udleveringen af lægemidler til borger‐
ne. Det er hensigten med bestemmelsen, at give Lægemid‐
delstyrelsen en meget bred adgang til at indføre rationering
på apotekerne og hos detailforhandlere, der må forhandle
håndkøbslægemidler uden for apotek. Det vil kunne ske ved
beslutning om, at apoteker skal udlevere lægemidler i en be‐
stemt mængde i en nærmere angiven periode. Da apotekerne
kan blive nødt til at opsplitte og ompakke lægemidler, kan
der fastsættes regler om, at Lægemiddelstyrelsen kan beslut‐
te, hvordan en sådan ompakning skal ske, samt fastsætte
prisen på det ompakkede lægemiddel.
Lægemiddelstyrelsen vil herefter kunne beslutte, at op‐
rette nye udleveringsgrupper til bestemte lægemidler, eller
ændre allerede eksisterende udleveringsgrupper. Dette vil
medføre, at Lægemiddelstyrelsen i en beredskabssituation
vil kunne beslutte, at visse lægemidler skal rationeres, såle‐
des at de f.eks. alene må udleveres på apoteker, anvendes
på sygehuse eller ordineres af bestemte lægefaglige specia‐
ler. Herved kan det sikres, at lægemidlerne vil blive anvendt,
hvor der er størst behov, i tilfælde af en begrænset forsyning
af visse lægemidler.
Da konkrete lægemidler i udgangspunktet kan anvendes
til flere forskellige behandlinger, og da visse lægemidler
samtidig kan være kritiske for nogle patientgrupper og ikke
for andre, vil reglerne medføre, at Lægemiddelstyrelsen vil
have adgang til at bestemme, hvilke patientgrupper, der kan
modtage et givent lægemiddel, hvor forsyningen er blevet
stærk begrænset.
Såfremt en sådan beslutning vil kunne medføre, at en kon‐
kret patientgruppe vil skulle prioriteres frem for en anden
patientgruppe, da vil det være Sundhedsstyrelsen, der vil
have de fornødne kompetencer til at vurdere, hvilken af
patientgrupperne, som den begrænsede mængde lægemidler
vil skulle prioriteres til. I en sådan situation vil Lægemid‐
delstyrelsen derfor skulle forelægge spørgsmålet for Sund‐
hedsstyrelsen, som i denne situation vil foretage den faglige
vurdering og indstilling til sundheds- og ældreministeren.
Som en følge heraf vil sundheds- og ældreministeren vi‐
dere efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte, at
Lægemiddelstyrelsen kan ændre eller fravige substitutions‐
grupper, så disse ikke uhensigtsmæssigt kan påvirke en be‐
grænset forsyning og rationeringsforanstaltninger.
Med den forslåede bemyndigelse vil sundheds- og æl‐
dreministeren kunne fastsætte, at Lægemiddelstyrelsen kan
beslutte, at detailforhandling af visse håndkøbslægemidler
uden for apotek kan forbydes i en forsyningsmæssig nød‐
situation, hvis håndkøbslægemidlet anses som kritisk for
behandlingen af visse patientgrupper. Adgangen skal ses i
lyset af, at der er over 4.200 lokationer i Danmark, hvor
der forhandles håndkøbslægemidler uden for apotek. I en
beredskabssituation, særligt i et tilfælde, hvor et lægemiddel
kræver ompakning af hensyn til forsyningen, vil det ikke
være muligt for Lægemiddelstyrelsen at kontrollere udleve‐
ringen fra så mange lokationer. Det vil derfor blive muligt,
at centralisere forhandlingen af de lægemidler, der er påvir‐
ket af den forsyningsmæssige nødsituation.
Hertil vil sundheds- og ældreministeren efter den foreslåe‐
de bemyndigelse kunne fastsætte regler om, at lægemidler
kan udleveres vederlagsfrit til befolkningen i tilfælde af ka‐
tastrofer, ulykker, spredning af smitsomme sygdomme eller
lignende. Adgangen til vederlagsfri udlevering skal ses i
lyset af, at der kan opstå beredskabsmæssige situationer,
hvor der kan være et betydeligt behov for massevaccinatio‐
ner eller hvor en behandling, som eksempelvis jodtabletter
i tilfælde af en radiologisk ulykke, skal udleveres hurtigst
muligt omkring et ulykkessted. En sådan udlevering vil i
praksis kunne finde sted ved Beredskabsstyrelsens assistan‐
ce.
Det vil være nødvendigt, at fastsætte regler om en veder‐
lagsfri udlevering til offentligheden, da der generelt gælder
et forbud mod dette efter lægemiddellovens § 67, stk. 1.
Endelig vil sundheds- og ældreministeren efter den fore‐
slåede bemyndigelse have mulighed for at fastsætte regler
om, at der kan indføres forbud for dyrlæger, om at anvende
konkrete lægemidler til dyr, hvis der er tale om lægemidler,
der er godkendt til behandling af mennesker. Adgangen til
at kunne fastsætte sådanne regler, skal ses i lyset af bekendt‐
gørelse nr. 1227 af 19. november 2019 om dyrlægers anven‐
delse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. Det
fremgår heraf, at en dyrlæge under dennes direkte personli‐
ge ansvar kan anvende, udlevere eller ordinere lægemidler,
som er godkendt til brug hos mennesker, til at behandling af
dyr. Denne regel kaldes kaskadereglen.
Bemyndigelsen er således nødvendig for at sikre, at læge‐
midler, der er kritiske for menneskers liv kan prioriteres
til mennesker frem for dyr i en forsyningsmæssig nødsitua‐
tion. Det vil herefter være muligt, at fastsætte regler om
Lægemiddelstyrelsens mulighed for, at forbyde dyrlæger at
anvende kaskadereglen. Det vil samtidig være muligt at fast‐
sætte vilkår til et sådant forbud, der bl.a. vil kunne anvendes
til, at sikre udlevering med henblik på behandling af produk‐
tionsdyr, hvor dette konkret vurderes nødvendigt.
I forbindelse med udmøntningen af denne regel, vil der
endvidere kunne fastsættes regler om, at Lægemiddelstyrel‐
sen vil kunne påbyde apoteker ikke at ekspedere dyrlægere‐
cepter på visse lægemidler efter kaskadereglen.
For at sikre at aktive indholdsstoffer, mellemprodukter og
lægemidler hurtigt, effektivt og hensigtsmæssig kan spredes
mellem primær- og sekundærsektoren, gives der med den
foreslåede
§ 76, stk. 6, nr. 6,
mulighed for, at sundheds- og
ældreministeren kan fastsætte regler om, at Lægemiddelsty‐
relsen kan tillade, at private apotekere, samt private og of‐
fentlige sygehusapotekere kan levere aktive indholdsstoffer,
mellemprodukter og lægemidler til hinanden. Dette kunne
særligt være relevant, hvis et kritisk lægemiddel af hensyn
til en meget knap forsyning ville blive gjort forbeholdt for
sygehuse. Denne del af bestemmelsen viderefører den gæl‐
dende § 76, stk. 2, nr. 3.
Det foreslås samtidig, at Lægemiddelstyrelsen ved aktive‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0198.png
198
ring af lægemiddelberedskabet automatisk bemyndiges til
at dispensere fra regler om apotekers åbningstider og be‐
manding med farmakonomer, farmaceuter og behandlerfar‐
maceuter under vagttjeneste.
Efter gældende ret er det sundheds- og ældreministeren,
som i de konkrete tilfælde kan dispensere fra regler med
krav til farmaceutbemandingen og krav til åbningstiden på
apoteker, eller som i det konkrete tilfælde kan delegere
kompetencen til Lægemiddelstyrelsen. Den foreslåede regel
har til formål at understøtte, at Lægemiddelstyrelsen kan
respondere umiddelbart på henvendelser fra apotekere, som
søger om dispensation til at reducere åbningstiden eller re‐
ducere tidsrummet for farmaceutbemandingen når lægemid‐
delberedskabet er aktiveret, uden at afvente en delegations‐
proces hos Sundheds- og Ældreministeriet. I den forbindelse
bemærkes, at der kan opstå et akut behov for en dispensa‐
tion for at undgå, at f.eks. en apoteker, hvis personale smit‐
tes med covid-19, gør sig skyldig i overtrædelse af reglerne
om bemanding og åbningstid ved at sende sit personale
hjem.
En dispensation vil kunne meddeles efter en konkret vur‐
dering, hvor de særlige forhold i den situation, som har
ført til aktivering af lægemiddelberedskabet, indgår. En dis‐
pensation vil afhængigt af de nærmere forhold f.eks. kunne
meddeles med henvisning til, at det ansøgende apotek er
ramt af den situation, som har aktiveret lægemiddelbered‐
skabet. Det kan f.eks. være i form af ekstraordinær sygdom
hos personalet eller fordi at apoteket er beliggende i et cen‐
ter eller lignende, som skal holde lukket.
Reglerne om apotekernes åbningstid og vagttjeneste kan
findes i bekendtgørelse nr. 1691 af 18. december 2018. Reg‐
lerne er fastsat af hensyn til borgernes behov for at kunne
købe lægemidler og for at kunne få den fornødne faglige
rådgivning. Borgernes behov for adgang til og faglig rådgiv‐
ning om lægemidler må ikke antages at være mindre i en
situation, hvor lægemiddelberedskabet er aktiveret. Derfor
er det væsentligt, at Lægemiddelstyrelsen i sin vurdering
af om det enkelte apotek skal have dispensation, inddrager,
om apotekeren har afsøgt f.eks. muligheder for at få vikarbi‐
stand eller få centerledelsens godkendelse til at holde åbent
på apoteket, selvom centret generelt er lukket.
En dispensation vil også kunne gives på vilkår, som tilsig‐
ter at understøtte borgernes behov for adgang til lægemidler
og faglig rådgivning, ligesom disse behov også vil kunne
indebære, at Lægemiddelstyrelsens dispensation indebærer
en anden løsning end apoteket har ansøgt om. I forhold til
farmaceutbemanding kan det f.eks. i nogle tilfælde være
relevant at Lægemiddelstyrelsen meddeler dispensation til,
at bemandingen sikres ved en ”farmaceutisk bagvagt”, som
kan kontaktes telefonisk, frem for en dispensation til at re‐
ducere åbningstiden til det tidsrum, hvor en farmaceut fysisk
kan være til stede. Dispensationen vil altid være midlertidig
og afgrænset til det tidsrum, der efter en konkret vurdering
findes relevant, evt. med mulighed for forlængelse.
En forsyningsmæssig nødsituation kan medføre meget sto‐
re prisstigninger på lægemidler, hvilket kan forstyrre den
nødvendige behandling af patienter. Med bemyndigelsen
efter den forslåede
§ 76, stk. 6, nr. 7,
vil sundheds- og
ældreministeren derfor kunne fastsættes regler om, at Læge‐
middelstyrelsen kan beslutte at hindre urimelige prisstignin‐
ger på alle eller udvalgte lægemidler på det danske marked,
samt uhensigtsmæssige leveringsgebyrer. Bemyndigelsen vil
også kunne anvendes til at sikre, at lægemiddelpriserne kun
kan stige med en fastsat procentsats. Samtidig kan det blive
nødvendigt, at kunne påbyde en virksomhed at ændre prisen
på et lægemiddel i tilfælde af, at Lægemiddelstyrelsen vur‐
derer, at prisen på lægemidlet er steget uforholdsmæssigt,
som en følge af den forsyningsmæssige nødsituation.
Endelig kan det blive nødvendigt at give Lægemiddelsty‐
relsen muligheden for at lade lægemiddelpakninger optage
i Medicinpriser, selvom der er anmeldt en utilstrækkelig
leveringsevne, eller i tilfælde hvor lægemidlet ikke kan le‐
veres ved starten af en prisperiode. Forsyningsproblemer i
forhold til lægemiddelpakninger i Danmark kan bevirke, at
lægemiddelpakninger ikke længere kan markedsføres i Dan‐
mark, og at de lægemiddelpartier, der kan markedsføres, kan
være af mindre størrelse, der ikke nødvendigvis kan dække
hele efterspørgslen i Danmark. I den forbindelse kan det
være afgørende, at alle tilgængelige lægemiddelpakninger
stilles til rådighed for de danske læger og patienter, uagtet
at der er tale om mindre lægemiddelpartier, der ikke dækker
efterspørgslen en hel prisperiode, eller uagtet at pakningen
ikke nødvendigvis kan leveres til første dag i en ny prispe‐
riode. Det vil på den baggrund være hensigtsmæssigt, at
bestemte lægemidler i praksis vil kunne forhandles på apote‐
kerne, fordi lægemidlet er ikke deaktiveret i Medicinpriser
på grund af en midlertidig utilstrækkelig leveringsevne.
Den foreslåede
§ 76, stk. 7,
vil betyde, at regler der fast‐
sættes i medfør af § 76, stk. 6, herunder beslutninger efter de
fastsatte regler, kan fravige anden lovgivning. Sundheds- og
ældreministeren vil således i bekendtgørelsen kunne fastsæt‐
te regler, der kan fravige anden lovgivning.
Bestemmelsen vil alene blive udmøntet med henblik på
anvendelse i de tilfælde, hvor det under en forsyningsmæs‐
sig nødssituation vurderes at være nødvendigt for at sikre
forsyningen, at en række foranstaltninger skal kunne fravige
de almindelige regler på lægemiddelområdet. Det vil være et
krav, at der i forbindelse med udarbejdelsen af regler, som
fraviger anden lovgivning, indhentes en faglig vurdering fra
Lægemiddelstyrelsen, der således skal lægge til grund for
fravigelsen.
Det kunne i praksis f.eks. være en tilladelse til detail‐
forhandlere, hvorefter de kan levere lægemidler til læge‐
middelgrossister med henblik på en derfra hensigtsmæssig
spredning og rationering styret af Lægemiddelstyrelsen. Det
kunne også være foranstaltninger, der sikrer, at en begræn‐
set mængde lægemidler kan bevæge sig hurtigere igennem
systemet, ved at fjerne krav om modtagekontrol, hvor det
skønnes forsvarlig for lægemiddelsikkerheden. Endelig kan
der være tilfælde, hvor apotekere vil skulle påbydes at op‐
splitte og ompakke lægemiddelpakninger i mindre paknin‐
ger i forbindelse med en rationering. En sådan håndtering
udgør normalt en fremstillingsaktivitet og kræver dermed
bl.a. frigivelse af lægemidlet, inden det udleveres til patien‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0199.png
199
ten, og at lægemidlet fremstilles efter de gældende regler
herom (god fremstillingspraksis), som apotekere er forplig‐
tet til at overholde. Det kan dog i en beredskabsmæssigt
nødsituation være nødvendigt, at lade apotekere opsplitte
pakninger, hvor det vurderes at være fagligt forsvarligt for
lægemiddel- og patientsikkerheden, og i et sådant tilfælde
bør en foranstaltning og de vilkår der stilles i forbindelse
hermed gå forud for modstridende ret i de øvrige regler om
lægemidler.
Til nr. 2
Efter de gældende regler for lægemiddelberedskabet, har
Lægemiddelstyrelsen ingen adgang til at foretage kontrol af,
om de foranstaltninger der er truffet beslutning om under
lægemiddelberedskabet overholdes.
Efter de foreslåede bestemmelser i § 76 om lægemiddel‐
beredskab gives Lægemiddelstyrelsen en lang række befø‐
jelser, herunder mulighed for at give særlige tilladelser, der
kan anvendes til at tillade nødvendige aktiviteter for at kun‐
ne sikre forsyningen af lægemidler under en forsyningsmæs‐
sig nødsituation, og i tilfælde, hvor en sådan situation må
anses for at være nært forestående.
Disse tilladelser vil, som følge af deres særlige karakter,
kunne skade lægemiddel- og patientsikkerheden unødigt, så‐
fremt Lægemiddelstyrelsens vilkår til tilladelserne ikke føl‐
ges. Det vil derfor være nødvendigt, at Lægemiddelstyrelsen
kan føre tilsyn med virksomheder, hvor aktiviteterne finder
sted, uden for strafferetsplejen. Med den foreslåede bestem‐
melse i
§ 76 a, stk. 1,
vil Lægemiddelstyrelsen få mulighed
for at føre tilsyn og kontrol med overholdelsen af de foran‐
staltninger, herunder særlige og midlertidige tilladelser, der
er udstedt under et aktiveret lægemiddelberedskab.
Den foreslåede bestemmelse giver Lægemiddelstyrelsen
den samme kompetence, som styrelsen har til at føre kontrol
efter de almindelige regler i lægemiddelloven og apotekerlo‐
ven, herunder kontrol med apoteker og virksomheder, der
har tilladelse efter lægemiddellovens § 7, stk. 1, og 39, stk. 1
og 2, samt virksomheder der er registreret efter lægemiddel‐
lovens § 41 b, stk. 1, og § 50 a, stk. 1.
For at sikre at Lægemiddelstyrelsen kan føre en effektiv
kontrol med særlige tilladelser, forbud og påbud under læ‐
gemiddelberedskabet, foreslås det med bestemmelsen i §
76 a, stk. 2,
at Lægemiddelstyrelsens repræsentanter mod
behørig legitimation og uden retskendelse skal have adgang
til lokationer, der er omfattet af lægemiddelberedskabets an‐
vendelsesområde.
Inspektioner, der foretages efter den foreslåede bestem‐
melse i § 76 a, stk. 2, skal ske i overensstemmelse med
lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltnin‐
gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, med
senere ændringer.
Det kan samtidigt være nødvendigt, at Lægemiddelsty‐
relsen kan få udleveret prøver på aktive indholdsstoffer,
mellemprodukter og lægemidler, der er fremstillet efter de
særlige beredskabsregler, hvilket vil være muligt efter den
foreslåede bestemmelse i § 76 a, stk. 3. På samme måde vil
virksomheder og personer omfattet af lægemiddelberedska‐
bet anvendelsesområde være forpligtet til at give Lægemid‐
delstyrelsen de oplysninger og materiale, der er nødvendige
for tilsynet.
Det følger af den nugældende bestemmelse i
§ 76, stk.
3,
at staten vil være erstatningsansvarlig efter lovgivningens
almindelige regler, såfremt regler om lægemiddelberedska‐
bet, eller foranstaltninger truffet i medfør heraf, medfører et
økonomisk tab. Der er ikke i de nugældende regler fastsat
hjemmel til, at Lægemiddelstyrelsen kan iværksætte ekspro‐
priation og ydelse af erstatning i forbindelse hermed.
Efter den nugældende udmøntning af § 76, skal lagre af
lægemidler kunne spredes. En sådan spredning af lægemid‐
ler vil i praksis ske ved salg til landets apotekere efter et
påbud, og et sådant indgreb i udgangspunktet vil kunne ud‐
gøre ekspropriation efter grundlovens § 73. Det vil således i
visse tilfælde efter de nugældende regler ikke være muligt at
påbyde en spredning af lægemidler i en beredskabsmæssig
nødsituation, da et sådant påbud kan være i strid med grund‐
loven.
Et effektivt lægemiddelberedskab vil ikke kunne fungere
uden adgang til at påbyde, at lagre af lægemidler skal spre‐
des. Med den foreslåede
§ 76 b
vil Lægemiddelstyrelsen få
mulighed for, at iværksætte ekspropriation af privat ejendom
til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter regler
fastsat i medfør af § 76, såfremt det vurderes nødvendigt og
proportionelt.
I de tilfælde, hvor der vil være tale om et ekspropriativt
indgreb i grundlovens forstand, foreslås det, at der skal ydes
fuld erstatning til den eller de berørte personer.
Til nr. 3
Den nugældende lægemiddellovs § 104, stk. 3, indeholder
hjemmel til, at overtrædelse af reglerne, der udstedes med
hjemmel i den foreslåede § 76, stk. 6, kan straffes med bøde.
Den foreslåede ændring til lægemiddellovens
§ 104, stk.
1, nr. 4,
medfører, at en virksomhed eller person kan straf‐
fes med bøde eller fængsel på indtil 4 måneder, såfremt
virksomheden eller personen ikke udleverer eller lader Læ‐
gemiddelstyrelsen udtage prøver efter den foreslåede § 76 a,
stk. 3.
Til nr. 4
Den nugældende lægemiddellovs § 104, stk. 3, indeholder
hjemmel til, at overtrædelse af reglerne, der udstedes med
hjemmel i den foreslåede § 76, stk. 6, kan straffes med bøde.
Den foreslåede ændring til lægemiddellovens
§ 104, stk.
1, nr. 5,
medfører, at en virksomhed eller person kan straffes
med bøde eller fængsel på indtil 4 måneder, såfremt en
virksomhed nægter repræsentanter fra Lægemiddelstyrelsen
adgang til bygninger omfattet af den foreslåede § 76 a, stk.
2.
Til § 70
Til nr. 1
Det følger af grundlovens § 71, stk. 6, at lovligheden
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0200.png
200
af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke
er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har
hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den
frihedsberøvede eller den, der handler på hans vegne, skal
forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende
myndighed.
Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a finder, når andet ik‐
ke er bestemt ved lov, anvendelse ved frihedsberøvelse uden
for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende
myndighed, jf. retsplejelovens § 468.
Det følger af § 469, stk. 1, 1. pkt., i retsplejeloven, at hvis
den, der administrativt er berøvet sin frihed, eller den, som
handler på hans vegne, begærer, at frihedsberøvelsens lov‐
lighed prøves af retten, skal den myndighed, som har beslut‐
tet frihedsberøvelsen eller nægtet at ophæve den, forelægge
sagen for byretten på det sted, hvor den frihedsberøvede har
bopæl (hjemting), jf. retsplejelovens § 235.
Efter retsplejelovens § 235, stk. 1, anlægges retssager ved
sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov.
Det følger af retsplejelovens § 235, stk. 2, 1. pkt., at
hjemtinget er i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Hvis
sagsøgte har bopæl i flere retskredse, er hjemtinget i enhver
af dem, jf. § 235, stk. 2, 2. pkt.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 235, stk. 3, at
hvis sagsøgte ingen bopæl har, er hjemtinget i den retskreds,
hvor han opholder sig.
Har sagsøgte hverken bopæl eller kendt opholdssted, er
hjemtinget i den retskreds, hvor han sidst har haft bopæl
eller opholdssted, jf. § 235, stk. 4.
Med det foreslåede § 65, stk. 1, i epidemiloven skal Sty‐
relsen for Patientsikkerhed inden 5 søgnedage efter, at der
er truffet en afgørelse eller meddelt et påbud efter de fore‐
slåede §§ 14, 15, 21 eller 26, som har karakter af frihedsbe‐
røvelse, indbringe sagen for retten til prøvelse efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse.
Det foreslås endvidere med det foreslåede § 65, stk. 2,
at sundheds- og ældreministeren eller den, ministeren be‐
myndiger hertil, efter anmodning fra den person, foranstalt‐
ningen vedrører, eller dennes repræsentant, skal indbringe
foranstaltninger efter §§ 28 og 40, som har karakter af fri‐
hedsberøvelse, for retten til prøvelse efter reglerne i retsple‐
jelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse.
Sagen vil i de tilfælde, der er nævnt i det foreslåede §
65, stk. 2, skulle indbringes for retten inden 5 søgnedage
efter begæringens fremsættelse og sker ved fremsendelse af
sagens akter med fornødne oplysninger om den beslutning,
hvis lovlighed kræves prøvet, herunder angivelse af den
bestemmelse, i medfør af hvilken beslutningen er truffet,
en kortfattet redegørelse for de omstændigheder, der påbe‐
råbes som grundlag for den, og henvisning til de i sagen
foreliggende bevisligheder, der vil kunne have betydning for
rettens afgørelse, jf. retsplejelovens § 469, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås, at der i retsplejelovens
§ 469, stk. 1,
indsæt‐
tes et
3. pkt.,
hvorefter sager om prøvelse af afgørelser, på‐
bud og foranstaltninger efter epidemiloven, som har karakter
af frihedsberøvelse, forelægges for byretten på det sted, hvor
frihedsberøvelsen har fundet sted.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udgangspunktet
i retsplejelovens § 469, stk. 1, 1. pkt., hvorefter den myndig‐
hed, der har truffet beslutning om frihedsberøvelsen, skal
forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den frihedsbe‐
røvede har bopæl (hjemting), jf. retsplejelovens § 235, fravi‐
ges for så vidt angår sager om prøvelse af afgørelser, påbud
og foranstaltninger efter epidemiloven, som har karakter af
frihedsberøvelse.
Til § 71
Til nr. 1
Adgangen til at indhente nummeroplysningsdata i num‐
meroplysningsdatabasen (”118-registret”) er reguleret i § 31
i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Nummeroplysninger omfatter abonnentnumre, der er til‐
delt slutbrugere, indeholdende navn, adresse, eventuelle op‐
lysninger om stilling, abonnentnummeret og den kategori
af tjeneste, abonnentnummeret anvendes til, jf. lovens §
31, stk. 2. En slutbruger kan som udgangspunkt kræve, at
den pågældendes nummeroplysningsdata hemmeligholdes,
jf. lovens § 31, stk. 4. Oplysningerne skal dog videregives
til forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroply‐
sningstjeneste, jf. § 31, stk. 5, nr. 2.
Oplysninger om hemmelige og udeladte telefonnumre
kan alene videregives af forsyningspligtudbyderens lands‐
dækkende nummeroplysningstjeneste til brug for offentlige
alarmtjenester, politiet, statsadvokaterne, de enkelte retter,
kriminalforsorgen eller restanceinddrivelsesmyndigheden,
jf. lovens § 31, stk. 6.
Det foreslås, at
§ 31, stk. 6,
ændres, så Styrelsen for
Patientsikkerhed kommer til at indgå i opregningen af de
myndigheder, som kan indhente nummeroplysningsdata i
118-registret.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Styrelsen for
Patientsikkerhed vil få adgang til at indhente nummeroply‐
sningsdata fra 118-registret.
Baggrunden for forslaget er, at det i forbindelse med
håndtering af alment farlige og samfundskritiske sygdom‐
me vurderes at være nødvendigt for at kunne varetage en
effektiv smitteopsporing, at Styrelsen for Patientsikkerheds
kontaktopsporingsenhed har mulighed for at få adgang til
kontaktoplysninger på personer, der enten har en nærmere
bestemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller
er nær kontakt til en person, der har en nærmere bestemt
alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Disse kontakt‐
oplysninger fremgår ikke af det materiale, sundhedsmyndig‐
hederne i øvrigt er i besiddelse af om personer med positive
testresultater.
Det vurderes derfor at være nødvendigt, at Styrelsen for
Patientsikkerhed har adgang til oplysningerne i nummerop‐
lysningsdatabasen.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0201.png
201
Det bemærkes endvidere, at politiet i forbindelse med
håndtering af covid-19 bistår Styrelsen for Patientsikkerheds
kontaktopsporingsenhed, jf. politilovens § 2, nr. 6. Politiet,
der i medfør af § 31, stk. 6, i lov om elektroniske kom‐
munikationsnet og -tjenester, har adgang til hemmelige og
udeladte telefonnumre i 118-registeret, kan videregive num‐
meroplysningerne til styrelsen, når det er nødvendigt for at
styrelsen kan foretage kontaktopsporing.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerheds
kontaktopsporingsenhed selv vil få en direkte adgang til
nummeroplysninger i 118-registeret, således at styrelsen
fremadrettet ikke behøver at indhente oplysningerne igen‐
nem Rigspolitiet. Forslaget understøtter dermed en fremtidig
model, hvor Rigspolitiets medarbejdere ikke nødvendigvis
er fysisk placeret sammen med kontaktopsporingsenheden
og dermed ikke på samme måde hurtigt vil kunne indhente
og videregive oplysningerne, som det er tilfældet i forbin‐
delse med håndtering af covid-9.
Det forudsættes, at det kun er de personer i Styrelsen
for Patientsikkerhed, der, enten ved ansættelse i styrelsen
eller ved på anden måde at være kontraktmæssigt knyttet til
styrelsen, varetager opgaver forbundet med smitteopsporing,
der skal have adgang til oplysninger om de hemmelige tele‐
fonnumre i 118-registret. Det vil enten kunne være personer,
der er ansat i eller tilknyttet Styrelsen for Patientsikkerheds
kontaktopsporingsenhed eller en tilsvarende enhed i styrel‐
sen, der varetager smitteopsporingsopgaver. Bestemmelsen
er endvidere afgrænset til alene at kunne finde anvendelse
i det omfang, der er tale om opsporing af smitte, der er for‐
bundet med alment farlige eller samfundskritiske sygdom‐
me.
Forslaget vil indebære en behandling af personoplysnin‐
ger. Det forudsættes i den forbindelse, at styrelsens behand‐
ling af de pågældende telefonnumre skal ske i overensstem‐
melse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttel‐
sesloven, herunder i overensstemmelse med principperne for
databehandling i databeskyttelsesforordningens artikel 5 og
reglerne om behandlingssikkerhed i artikel 32.
Til § 72
Til nr. 1
§ 1 i lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælp‐
ning i forbindelse med covid-19, jf. lov nr. 241 af 19.
marts 2020, indeholder bemyndigelse til børne- og undervis‐
ningsministeren til fastsættelse af regler, som supplerer eller
fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i
medfør heraf, herunder om kommunernes forsyningsforplig‐
telse, pasningsgaranti, sprogvurdering og sprogstimulering,
et sundt frokostmåltid, tilskud, forældrebetaling, egenbeta‐
ling samt obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte
boligområder for tilbud efter dagtilbudsloven, der er eller
har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler
fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger
mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
§ 2, stk. 1, i lov om midlertidige foranstaltninger på bør‐
ne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19 indeholder bestem‐
melser om nødundervisning på private og offentlige skoler,
uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der omfattes
af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til
§ 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og
andre overførbare sygdomme.
§ 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om midlertidige foranstaltninger
på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområ‐
det og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyg‐
gelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 indeholder
bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fast‐
sættelse af regler om udstedelse af beviser og om gennemfø‐
relse af prøver og eksamener for ansøgere, elever, kursister
eller deltagere, hvis en privat eller offentlig skole, uddannel‐
sesinstitution eller anden institution er eller har været omfat‐
tet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold
til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og
andre overførbare sygdomme.
§ 3, stk. 2, i lov om midlertidige foranstaltninger på bør‐
ne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19 indeholder bemyn‐
digelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse
af regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgiv‐
ningen om uddannelsen er bestemmelser om standpunktska‐
rakterer el.lign., skal gives sådanne for elever, kursister eller
deltagere, hvis en privat eller offentlig skole, uddannelsesin‐
stitution eller anden institution er eller har været omfattet
af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til
§ 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og
andre overførbare sygdomme.
§ 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om midlertidige foranstaltninger
på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområ‐
det og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyg‐
gelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 indeholder
bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fast‐
sættelse af regler om vejledning til og om optagelse på ung‐
domsuddannelser for at afbøde følgerne af, at ansøgere eller
de optagende private eller offentlige skoler eller uddannel‐
sesinstitutioner er eller har været omfattet af foranstaltninger
iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme.
§ 4, stk. 2, i lov om midlertidige foranstaltninger på bør‐
ne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19 indeholder bemyn‐
digelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse
af regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktska‐
rakterer eller anden form for bedømmelse for elever, der
vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det
ikke er muligt at afholde optagelsesprøver, som følge af at
uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet af foran‐
staltninger iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22,
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0202.png
202
stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme.
§ 5 i lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælp‐
ning i forbindelse med covid-19 indeholder bemyndigelse til
børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler,
der supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om Arbejds‐
givernes Uddannelsesbidrag og bestemmelser i andre love
på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler
fastsat i medfør heraf, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannel‐
sesbidrag eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse ad‐
ministrerer udbetaling af ydelser, med henblik på at ydelser
kan udbetales til arbejdsgivere, institutioner, faglige udvalg
eller elever, uanset at elevernes uddannelsesinstitution er
eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter
regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
§ 6, stk. 1, i lov om midlertidige foranstaltninger på bør‐
ne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19 indebærer, at bør‐
ne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og an‐
dre institutioner, som modtager statslige tilskud til gennem‐
førelse af deres undervisningsaktiviteter, hvis skolen eller
institutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger
iværksat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme.
§ 6, stk. 3, i lov om midlertidige foranstaltninger på bør‐
ne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19 indeholder bemyn‐
digelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse
af regler, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lovgiv‐
ningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og
regler fastsat i medfør heraf om de statslige tilskud til priva‐
te og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre in‐
stitutioner, der er eller har været omfattet af foranstaltninger
iværksat fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
§ 7, 1. pkt., i lov om midlertidige foranstaltninger på
børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet
og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse
og afhjælpning i forbindelse med covid-19 indebærer, at del‐
tagerbetaling m.v. i henhold til lovgivningen på Børne- og
Undervisningsministeriets område til private og offentlige
skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der
er omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat
i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme, der indebærer,
at elever, kursister eller deltagere i en periode ikke kan mod‐
tage den almindelige undervisning, tilbud om kost og logi
på kostafdelinger, skolehjem og lign. eller pasning i en sko‐
lefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, opkræves
efter de almindelige gældende regler herom i lovgivningen
på Børne- og Undervisningsministeriets område, uanset at
undervisningen erstattes af nødundervisningen eller at ad‐
gangen til kost og logi eller skolefritidsordningen er begræn‐
set. Det følger af § 7, 2. pkt., at deltagerbetalingen m.v. kan
dog højst udgøre kommunens, skolens eller institutionens
samlede udgift til den undervisning, det tilbud om kost og
logi eller den skolefritidsordning, deltagerbetalingen m.v.
vedrører i perioden fra lovens ikrafttrædelse til den 1. marts
2021.
Det foreslås, at henvisningen til »regler fastsat i henhold
til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og
andre overførbare sygdomme« i § 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk 2, § 5, § 6, stk.
1 og 3, og § 7, 1. pkt., ændres til »§ 33 eller regler fastsat i
henhold til § 34 i epidemiloven«.
Den foreslåede ændring af bestemmelserne, hvorefter der
henvises til bestemmelser i lov om epidemier m.v. (epide‐
miloven), er konsekvensændringer som følge af dette lovfor‐
slag.
Til nr. 2
§ 10 i lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælp‐
ning i forbindelse med covid-19 indeholder bemyndigelse
til kulturministeren til fastsættelse af regler for tilbud om
kurser og undervisning efter lov om folkehøjskoler, som er
eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov
om folkehøjskoler og regler fastsat i medfør heraf, herunder
om beregning af statstilskud, elevbetaling, beregning af års‐
elever m.v.
§ 11 i lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælp‐
ning i forbindelse med covid-19 indeholder bemyndigelse til
kulturministeren til fastsættelse af regler for tilbud inden for
den frie folkeoplysende virksomhed, herunder den folkeop‐
lysende voksenundervisning og det frie folkeoplysende for‐
eningsarbejde samt for tilbud inden for distriktsforeninger,
daghøjskoler og Folkeuniversitetet, som er eller har været
omfattet af foranstaltninger iværksat efter lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme,
fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser
i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivil‐
ligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt
om Folkeuniversitet og regler fastsat i medfør heraf, herun‐
der om kommunale tilskud og statslige tilskud.
Det foreslås, at henvisningerne til »lov om foranstaltnin‐
ger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme« i §§
10 og 11 ændres til »epidemiloven«.
Den foreslåede ændring af bestemmelserne, hvorefter der
henvises til bestemmelser i lov om epidemier m.v. (epide‐
miloven), er konsekvensændringer som følge af dette lovfor‐
slag.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0203.png
203
Til § 73
Til nr. 1
Efter § 44, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., kan
boligministeren fravige og supplere reglerne i lovens kapi‐
tel 2 om beboerdemokrati, når foranstaltninger iværksat i
medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdom‐
me og andre overførbare sygdomme gør det umuligt eller
uforholdsmæssigt vanskeligt for almene boligorganisationer,
selvejende institutioner, kommuner og regioner, som udlejer
almene boliger, og beboere at følge reglerne.
Bestemmelsen i § 44, stk. 2, ophæves den 1. marts 2021,
jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 359 af 4. april 2020 om ændring af lov
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme og forskellige andre love.
Det foreslås i almenboliglovens
§ 44, stk. 2,
at indføre en
bemyndigelse til, at boligministeren kan fravige og supplere
reglerne i almenboliglovens kapitel 2 om beboerdemokrati
for en bestemt periode, når foranstaltninger mod samfunds‐
kritiske sygdomme iværksat i medfør af lov om epidemier
m.v. (epidemiloven) gør det umuligt eller uforholdsmæssig
vanskeligt for almene boligorganisationer, selvejende insti‐
tutioner, kommuner og regioner, som udlejer almene boliger,
og beboere at følge reglerne. Regler udstedt i medfør af 1.
pkt. skal ophæves, når der ikke længere er grundlag herfor.
Efter bestemmelsen vil boligministeren kunne fastsætte
regler, der fraviger eller supplerer reglerne for beboerdemo‐
kratiet i den almene boligsektor, som er fastsat i almenbo‐
liglovens kapitel 2, i det omfang foranstaltninger mod sam‐
fundskritiske sygdomme iværksat i medfør af epidemiloven
gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for udleje‐
re og lejere af almene boliger at følge reglerne. Udlejere af
almene boliger kan være almene boligorganisationer, selve‐
jende institutioner, kommuner og regioner.
Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig
sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre
alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Sund‐
heds- og ældreministeren vil i en bekendtgørelse fastsæt‐
te den nærmere kategorisering og klassifikationen af sam‐
fundskritiske sygdomme, jf. det foreslåede § 2, stk. 4. Som
eksempel på sygdomme, som aktuelt vil blive betragtet som
en samfundskritisk sygdom, kan nævnes pest, kopper, SARS
og Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
Med betingelsens om, at regler udstedt i medfør af den
foreslåede bestemmelse i almenboliglovens § 44, stk. 2,
alene kan fastsættes i det omfang, det er umuligt eller ufor‐
holdsmæssigt vanskeligt at følge gældende regler for bebo‐
erdemokratiet i den almene boligsektor som følge foranstalt‐
ninger mod samfundskritiske sygdomme efter epidemiloven,
afgrænses anvendelsesområdet til de snævre tilfælde, hvor
en samfundskritisk sygdom medfører eller risikere at medfø‐
re alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.
Der vil efter bestemmelsen kunne fastsættes regler for he‐
le landet eller dele af landet, f.eks. afgrænset til en bestemt
region eller kommune.
Med betingelsen om, at regler i medfør af bestemmelsen
alene kan fastsættes for en bestemt periode, stilles der krav
om, at bekendtgørelser udstedt i medfør af bestemmelsen
skal indeholde en solnedgangsklausul, således, at det sikres,
at fravigelse af gældende regler ikke opretholdes længere
end nødvendigt. Som udgangspunkt fastsættes der ikke reg‐
ler for mere end højst fire uger ad gangen, medmindre sær‐
lige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedspe‐
riode. Dette krav vil ikke være til hinder for, at boligmini‐
steren på baggrund af en ny vurdering af nødvendigheden
beslutter at forlænge en bekendtgørelse udstedt i medfør af
bestemmelsen, såfremt også en forlængelse af bekendtgørel‐
sen er afgrænset til en bestemt periode.
I medfør af bestemmelsens 2. pkt. understreges det, at
regler udstedt i medfør af 1. pkt. uanset solnedgangsklausul,
ikke må opretholdes, når det ikke længere er nødvendigt.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at nød‐
vendige beslutninger i den almene boligsektor kan træffes
i perioder, hvor foranstaltninger mod samfundskritiske syg‐
domme gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at
træffe beslutninger, som det er forudset i almenboligloven.
Efter den gældende bemyndigelse i almenboliglovens §
44, stk. 2, er udstedt bekendtgørelse nr. 1847 af 7. december
2020 om fravigelse af regler på boligområdet som følge af
covid-19, som afløste bekendtgørelse nr. 361 af 4. april 2020
om fravigelse af regler på boligområdet som følge af Coro‐
navirussygdom 2019 (COVID-19) med senere ændringer.
For at tage højde for forbud mod større forsamlinger giver
bekendtgørelsen boligorganisationen mulighed for at beslut‐
te driftsbudgettet for det kommende budgetår i en boligafde‐
ling på betingelse af, at driftsbudgettet ikke overstiger det
foregående års budget med mere end 2 pct. Bekendtgørelsen
giver endvidere boligorganisationen mulighed for at sende
driftsbudgettet til urafstemning blandt boligafdelingens le‐
jere.
Efter almenboliglovens § 36, stk. 1, skal driftsbudgettet
for det kommende år besluttes på et afdelingsmøde. Og
huslejen for det kommende år skal fastsættes sådan, at de
samlede lejeindtægter giver mulighed for at afholde de ud‐
gifter, der er forbundet med driften (balancelejeprincippet),
jf. almenboliglovens § 45, stk. 1. Det er derfor afgørende,
at der kan besluttes et driftsbudget inden det kommende
budgetår. Dette er et eksempel på, hvordan § 36, stk. 1, i
almenboligloven er fraveget med bekendtgørelsen.
For at gøre det lettere for boligorganisationen at afholde
generalforsamlinger, repræsentantskabsmøder og afdelings‐
møder med begrænsninger på størrelsen af forsamlinger
giver bekendtgørelsen boligorganisationen mulighed for at
forlange forhåndstilmelding. Bestemmelsen gør det muligt
at afvise personer med lovlig adgang til det pågældende
møde, men som ikke har forhåndstilmeldt sig, uden beslut‐
ninger truffet på mødet bliver ugyldige.
Ovenstående er eksempler på, hvordan den gældende
hjemmel i almenboliglovens § 44, stk. 2 er anvendt, og
hvordan den foreslåede hjemmel kan anvendes.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0204.png
204
Til § 74
Efter § 32 i epidemiloven gælder loven ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Det følger desuden af sundhedslovens § 278, stk. 1, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det følger dog
af sundhedslovens § 278, stk. 2, at en række af lovens kapit‐
ler og bestemmelser, ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne.
Efter lægemiddellovens § 110 gælder loven ikke for Færø‐
erne og Grønland.
Efter retsplejeloven gælder loven ikke for Færøerne og
Grønland.
Efter lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjene‐
ster gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Efter lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælp‐
ning i forbindelse med covid-19, gælder loven ikke for Fær‐
øerne og Grønland.
Det foreslås med lovforslagets
§ 74, stk. 1,
at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Det foreslås endvidere med forslagets
§ 74, stk. 2,
at lo‐
vens §§ 1-66, ved kongelig anordning kan sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøs‐
ke forhold tilsiger.
Det betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn‐
land, men at lovforslagets §§ 1-66 om epidemiloven, ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi‐
ger.
Herved sikres det, at de foreslåede bestemmelser om epi‐
demiloven, kan sættes i kraft for Færøerne med de ændrin‐
ger, som de færøske forhold tilsiger.
Bestemmelsen medfører endvidere, at de øvrige bestem‐
melser i lovens §§ 69 og 71-73 ikke kan sættes i kraft for
Færøerne, da disse vedrører sagsområder, der er overtaget af
Færøerne.
Endelig indebærer den foreslåede bestemmelse, at § 70
ikke kan sættes i kraft for Færøerne. Det skyldes, at der for
Færøerne gælder en særlig retsplejelov.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0205.png
205
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 68
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af
26. august 2019, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 1855 af 9. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter
§ 232
indsættes i
kapitel 71:
Ȥ
232 a.
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen
kan indgå aftale med myndigheder eller organisa‐
tioner om ved overkapacitet at yde donation el‐
ler tidsbegrænset udlån af sundhedsfagligt udstyr,
personelbidrag m.v. med det formål at yde støtte
til udlandet i særlige situationer.
Stk. 2.
Regionsrådene kan bemyndige Danske
Regioner, og kommunalbestyrelserne kan bemyn‐
dige KL, til på deres vegne at indgå aftaler efter
stk. 1.
Stk. 3.
Sundheds- og ældreministeren kan pålæg‐
ge regionsrådet og kommunalbestyrelsen at indgå
aftaler efter stk. 1 efter inddragelse af de pågæl‐
dende regioner eller kommuner.
Stk. 4.
Regionsrådets og kommunalbestyrelsens
beslutning om at indgå aftale efter stk. 1 og 2 skal
forelægges sundheds- og ældreministeren til god‐
kendelse. Sundheds- og ældreministeren kan træk‐
ke godkendelsen tilbage frem til det tidspunkt,
hvor en bindende aftale efter stk. 1 og 2 er ind‐
gået, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til
uforudsete ændringer i en given situation.«
§ 69
I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99
af 16. januar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr.
388 af 26. april 2017, og senest ved § 22 i lov
nr. 1853 af 9. december 2020, foretages følgende
ændringer
§ 76.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler
om pligt for virksomheder, der er godkendt af
1.
§ 76
affattes således:
Ȥ 76.
Lægemiddelberedskabet skal sikre opret‐
holdelsen af forsyningen af lægemidler her i lan‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0206.png
206
Lægemiddelstyrelsen efter § 39, stk. 1, til i for‐
syningsmæssige nødsituationer og i tilfælde af
ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger,
at træffe foranstaltninger med henblik på oprethol‐
delsen af forsyningen af lægemidler.
Stk. 2.
De regler, der fastsættes i medfør af stk.
1, kan indeholde bestemmelser om: 1) Virksomhe‐
dernes pligt til at træffe foranstaltninger med hen‐
blik på flytning og spredning af varebeholdninger,
som anvendes, fremstilles eller omsættes i deres
normale virksomhed.
2)Betalings- og leveringsbetingelser for læge‐
midler, der flyttes eller spredes i overensstemmel‐
se med de fastsatte regler.
3)Apotekers og sygehusapotekers adgang til at
levere lægemidler til apoteker og sygehusapoteker.
4)Lægemiddelstyrelsens adgang til at give de
omfattede virksomheder konkrete påbud om at
gennemføre foranstaltninger, der afviger fra de
fastsatte regler.
Stk. 3.
Medfører de regler, der fastsættes efter
stk. 1, eller et af Lægemiddelstyrelsen udstedt på‐
bud i medfør af de regler, der fastsættes efter stk.
1, økonomisk tab for en virksomhed, er staten er‐
statningsansvarlig efter lovgivningens almindelige
regler.
Stk. 4.
Erstatningen ansættes i mangel af minde‐
lig overenskomst i overensstemmelse med regler,
der fastsættes af sundhedsministeren.
det i tilfælde af forsyningsmæssige nødsituationer,
samt på tidspunkter, hvor en sådan situation må
anses for, at være nært forestående.
Stk. 2.
Lægemiddelberedskabet kan helt eller
delvist aktiveres af sundheds- og ældreministeren
efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 3.
Når Lægemiddelberedskabet er aktiveret,
kan Lægemiddelstyrelsen træffe beslutning om
at iværksætte foranstaltninger i form af påbud,
forbud eller tilladelser overfor personer eller virk‐
somheder, der er godkendt af Lægemiddelstyrel‐
sen efter § 39, stk. 1 og 2, omfattet af § 39, stk.
3, eller registreret efter § 50 a, apoteker, sygehusa‐
poteker eller indehavere af en markedsføringstilla‐
delse efter § 7, stk. 1, samt personer eller virksom‐
heder, der har modtaget en særlig tilladelse efter
regler udstedt i medfør af stk. 6.
Stk. 4.
Lægemiddelstyrelsen kan suspendere til‐
ladelser og registreringer givet i medfør af denne
lov, hvis en person eller virksomhed omfattet af
stk. 3 ikke efterlever et påbud eller et forbud fra
Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 5.
Lægemiddelstyrelsen kan bemyndige en
person til på apotekerens vegne, at gennemføre
et påbud eller forbud givet til en apoteker om
gennemførelse af en beslutning truffet efter regler,
der er fastsat i medfør af stk. 6, hvis apotekeren
ikke har efterlevet påbuddet eller forbuddet inden
for fristen. Den bemyndigede person kan i over‐
ensstemmelse med et påbud eller forbud udstedt
efter stk. 3 på apotekerens vegne bl.a. træffe be‐
slutninger om apotekets drift, der kan medføre
økonomiske konsekvenser for apotekeren.
Stk. 6.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om de foranstaltninger, som Læge‐
middelstyrelsen efter stk. 3 kan træffe, herunder
regler vedrørende:
1) Organiseringen af et lægemiddelberedskab,
der hører under sundhedsberedskabet.
2) Lægemiddelstyrelsens mulighed for at ind‐
hente oplysninger om f.eks. lagre af aktive ind‐
holdsstoffer, mellemprodukter og lægemidler, her‐
under al dokumentation, der hører til virksomhe‐
dens drift, samt foranstaltninger, der sikrer at så‐
danne lagre øges.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0207.png
207
3) Flytning og spredning af aktive indholdsstof‐
fer, mellemprodukter og lægemidler, herunder for‐
bud mod spredning, samt betalings- og leverings‐
betingelser for lægemidler, der flyttes eller spredes
i overensstemmelse med de fastsatte regler.
4) Fremstilling, oplagring og udlevering af læge‐
midler.
5) Udlevering af lægemidler til brugere, herun‐
der begrænsninger, ændringer i udleveringsgrup‐
per samt substitutionsgrupper og ompakning, her‐
under prisen på det ompakkede lægemiddel.
6) Apotekers og sygehusapotekers adgang til at
levere lægemidler til hinanden, samt dispensation
fra regler om apotekers åbningstider og beman‐
ding med farmaceuter og behandlerfarmaceuter.
7) Fastsættelse af priser for lægemidler og opta‐
gelse af lægemidler i Medicinpriser.
Stk. 7.
Regler fastsat i medfør af stk. 6, og foran‐
staltninger truffet i medfør af stk. 1-5 kan fravige
anden lovgivning.«
2.
Efter § 76 indsættes:
Ȥ 76 a.
Lægemiddelstyrelsen kontrollerer i be‐
redskabssituationer overholdelsen af de krav, der
fremgår af regler udstedt efter § 76, stk. 6, til
aktive indholdsstoffer, mellemprodukter og læge‐
midler og til dem, der håndterer aktive indholds‐
stoffer, mellemprodukter og lægemidler efter tilla‐
delser givet efter regler udstedt i medfør af § 76,
stk. 6, herunder de personer og virksomheder, som
er omfattet af § 76, stk. 3.
Stk. 2.
For at varetage kontrolopgaver efter stk.
1, har Lægemiddelstyrelsens repræsentanter mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang
til lokationer omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
For at varetage kontrolopgaver efter stk.
1, kan Lægemiddelstyrelsen vederlagsfrit mod
kvittering udtage eller kræve udleveret prøver
af aktive indholdsstoffer, mellemprodukter eller
lægemidler, herunder emballage og indlægssed‐
ler. Lægemiddelstyrelsen kan kræve alle oplysnin‐
ger og materialer, der er nødvendige for kontrol‐
virksomheden efter stk. 1-3.
§ 76 b.
Lægemiddelstyrelsen kan i beredskabssi‐
tuationer til brug for gennemførelse af foranstalt‐
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0208.png
208
ninger efter regler fastsat i medfør af § 76, stk. 6,
iværksætte ekspropriation af privat ejendom.
Stk. 2.
Udgør gennemførelse af foranstaltninger
efter regler fastsat i medfør af § 76, stk. 6, et eks‐
propriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til
den eller de berørte ejere.«
§ 104.
Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder den, der
1) overtræder § 7, stk. 2, § 20, § 21, § 26, § 40
a, stk. 2 eller 3, § 41, stk. 1, § 41 b, stk. 1, § 42,
stk. 1 eller 2, § 43 a, § 50, stk. 3, § 50 a, stk. 1, §
50 d, § 53, stk. 1, § 54, § 58, stk. 3, § 59, stk. 1,
§ 59 a, stk. 2 og 3, § 59 b, stk. 1, § 60, stk. 1, §
62, stk. 2, § 63, § 64, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk.
1, 1. pkt., § 68, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., eller
stk. 3, § 71 a, § 71 b, stk. 1, 2 eller 4 eller stk. 5,
1. pkt., § 83, stk. 1, 1. pkt., § 85, stk. 1, § 88, stk.
1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., eller stk. 5, § 92, stk. 1, 1.
pkt., § 92 b, stk. 1, 2 og 4, § 92 c, stk. 1 og 2, § 92
d, § 93, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2 eller 3, § 94, stk.
2, 1. pkt., eller EF-forordninger om lægemidler og
lægemiddelvirksomheder,
2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladel‐
se eller godkendelse i medfør af loven eller regler,
der er fastsat i medfør af loven,
3) overtræder forbud, der er nedlagt efter § 46,
stk. 1, § 47 eller § 90, stk. 8,4) undlader at efter‐
komme et påbud eller en oplysningspligt, der har
hjemmel i § 22, stk. 1, 2 eller 3, § 23, § 23 a, § 24,
§ 25, stk. 1 eller 2, § 35, § 43, § 43 b, stk. 1, 1.
pkt., § 43 c, stk. 1 eller 2, § 44 a, § 44 b, § 44 d,
2. pkt., § 46, stk. 1, § 50 f, § 50 g, § 53, stk. 1, stk.
3 eller stk. 5, 2. pkt., § 54 a, § 68, stk. 2, 2. pkt.,
eller stk. 4, § 69, § 70 b, stk. 6, § 71 d, stk. 1, § 80,
stk. 1, § 84, stk. 1 eller stk. 4, 1. pkt., § 87, stk. 2,
2.-4. pkt., § 89, stk. 2 eller 3, § 90, stk. 2, 2. pkt.,
stk. 3, 2. pkt., stk. 5 eller stk. 8, eller § 95, stk. 3,
2. pkt., eller
4) undlader at efterkomme et påbud eller en op‐
lysningspligt, der har hjemmel i § 22, stk. 1, 2
eller 3, § 23, § 23 a, § 24, § 25, stk. 1 eller 2, § 35,
§ 43, § 43 b, stk. 1, 1. pkt., § 43 c, stk. 1 eller 2, §
44 a, § 44 b, § 44 d, 2. pkt., § 46, stk. 1, § 50 f, §
50 g, § 53, stk. 1, stk. 3 eller stk. 5, 2. pkt., § 54 a,
§ 68, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 4, § 69, § 70 b, stk. 6,
3.
I § 104, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »§ 71 d, stk.
1,«: »§ 76 a, stk. 3,«
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0209.png
209
§ 71 d, stk. 1, § 80, stk. 1, § 84, stk. 1 eller stk. 4,
1. pkt., § 87, stk. 2, 2.-4. pkt., § 89, stk. 2 eller 3, §
90, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., stk. 5 eller stk. 8,
eller § 95, stk. 3, 2. pkt., eller
5) nægter repræsentanter for kontrolmyndighe‐
den adgang i medfør af § 25, stk. 3, § 44, stk. 2, §
44 d, 1. pkt., § 50 e, stk. 2, § 53, stk. 5, 1. pkt., §
59 b, stk. 2, § 71 c, § 87, stk. 2, 1. pkt., § 90, stk.
4, eller § 95, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 2-4. ---
4.
I § 104, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »§ 71 c,«:
»§ 76 a, stk. 2,«.
§ 70
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445
af 29. september 2020, som ændret ved § 5 i lov
nr. 1832 af 8. december 2020 og § 2 i lov nr.
1942 af 15. december 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 469.
Begærer den, der administrativt er berø‐
vet sin frihed, eller den, som handler på hans
vegne, at frihedsberøvelsens lovlighed prøves af
retten, skal den myndighed, som har besluttet fri‐
hedsberøvelsen eller nægtet at ophæve den, fore‐
lægge sagen for byretten på det sted, hvor den,
om hvis frihedsberøvelse, der er spørgsmål, har
bopæl (hjemting), jf. § 235. Sager om tvangs‐
indlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,
tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående
tvangsfiksering og aflåsning af døre i afdelingen
i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykia‐
trien samt sager om tvangsindlæggelse, tilbagehol‐
delse og tilbageførsel efter §§ 10 og 12 i lov om
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af
varigt inhabile forelægges dog, så længe patienten
ikke er udskrevet, for byretten på det sted, hvor
vedkommende sygehus eller afdeling er beliggen‐
de.
Stk. 2-4. ---
1.
I
§ 469, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Sager om prøvelse af afgørelser, påbud og for‐
anstaltninger efter epidemiloven, som har karakter
af frihedsberøvelse, forelægges for byretten på det
sted, hvor frihedsberøvelsen har fundet sted.«
§ 71
I lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. febru‐
ar 2014, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 203
af 28. februar 2017, § 19 i lov nr. 503 af 23.
maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 1833 af 8.
december 2020, foretages følgende ændring:
§ 31. ---
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0210.png
210
Stk. 2-5.
Stk. 6.
Oplysninger som nævnt i stk. 5, nr. 2,
kan alene videregives af forsyningspligtudbyde‐
rens landsdækkende nummeroplysningstjeneste til
brug for offentlige alarmtjenester, politiet, statsad‐
vokaterne, de enkelte retter, kriminalforsorgen el‐
ler restanceinddrivelsesmyndigheden.
1.
I
§ 31, stk. 6,
indsættes efter »statsadvokater‐
ne,«: »Styrelsen for Patientsikkerhed,«.
§ 72
I lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlerti‐
dige foranstaltninger på børne- og undervisnings‐
området og folkehøjskoleområdet og for den frie
folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og af‐
hjælpning i forbindelse med covid-19, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
Børne- og undervisningsministeren kan for
tilbud efter dagtilbudsloven, der er eller har været
omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler
fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foran‐
staltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme, fastsætte regler, som supplerer eller
fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler
fastsat i medfør heraf, herunder om kommunernes
forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti, sprogvur‐
dering og sprogstimulering, et sundt frokostmål‐
tid, tilskud, forældrebetaling, egenbetaling samt
obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte
boligområder
§ 2.
Private og offentlige skoler, uddannelsesin‐
stitutioner og andre institutioner, der er omfattet af
foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i hen‐
hold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme, der
indebærer, at elever, kursister eller deltagere ikke
kan modtage den almindelige undervisning, skal
i videst muligt omfang tilbyde nødundervisning i
overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller
tilbuddets formål og målene for den pågældende
aktivitet.
Stk. 2. ---
§ 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fast‐
sætte regler om udstedelse af beviser og om gen‐
nemførelse af prøver og eksamener for ansøgere,
elever, kursister eller deltagere, hvis en privat eller
1.
I
§ 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, §
4, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, § 5, § 6, stk. 1 og 3,
og
§
7, 1. pkt.,
ændres »regler fastsat i henhold til § 22,
stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme
og andre overførbare sygdomme« til: »§ 33 eller
regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven«.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0211.png
211
offentlig skole, uddannelsesinstitution eller anden
institution er eller har været omfattet af foranstalt‐
ninger iværksat efter regler fastsat i henhold til
§ 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smit‐
somme og andre overførbare sygdomme. Børne-
og undervisningsministeren kan i den forbindelse
supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen
på Børne- og Undervisningsministeriets område
og regler fastsat i medfør heraf, herunder om ad‐
gangen til at indstille sig til prøver, om prøvedato‐
er, om tidspunktet for aflæggelse af prøverne, om
ophøjelse af standpunktskarakterer el.lign. til prø‐
vekarakterer og om antallet af prøver, som indgår
i eksamen, eller om aflysning eller udskydelse af
prøver, idet der i denne henseende tages størst mu‐
ligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver elever,
kursister eller deltagere ringere vilkår, end de ville
have haft i det almindelige forløb.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at der på uddannelser, hvor
der ikke i lovgivningen om uddannelsen er be‐
stemmelser om standpunktskarakterer el.lign., skal
gives sådanne for elever, kursister eller deltagere,
hvis en privat eller offentlig skole, uddannelsesin‐
stitution eller anden institution er eller har været
omfattet af foranstaltninger iværksat efter regler
fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foran‐
staltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme.
§ 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fast‐
sætte regler om vejledning til og om optagelse på
ungdomsuddannelser for at afbøde følgerne af, at
ansøgere eller de optagende private eller offentlige
skoler eller uddannelsesinstitutioner er eller har
været omfattet af foranstaltninger iværksat efter
regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om
foranstaltninger mod smitsomme og andre over‐
førbare sygdomme. Børne- og undervisningsmini‐
steren kan i den forbindelse supplere eller fravi‐
ge bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Un‐
dervisningsministeriets område og regler fastsat i
medfør heraf, herunder om forudsætninger for at
have retskrav på optagelse, om krav om optagel‐
sesprøve, om uddannelsesparathedsvurdering og
om ungdomsuddannelsesinstitutionernes underret‐
ning vedrørende vejledning i forhold til de unges
valg af ungdomsuddannelse.
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0212.png
212
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at en prøvefri skole skal gi‐
ve standpunktskarakterer eller anden form for be‐
dømmelse for elever, der vil søge om optagelse
på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt
at afholde optagelsesprøver, som følge af at ud‐
dannelsesinstitutionen er eller har været omfattet
af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i
henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger
mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
§ 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fast‐
sætte regler, der supplerer eller fraviger bestem‐
melser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi‐
drag og bestemmelser i andre love på Børne- og
Undervisningsministeriets område og regler fast‐
sat i medfør heraf, hvorefter Arbejdsgivernes Ud‐
dannelsesbidrag eller institutioner for erhvervsret‐
tet uddannelse administrerer udbetaling af ydelser,
med henblik på at ydelser kan udbetales til ar‐
bejdsgivere, institutioner, faglige udvalg eller ele‐
ver, uanset at elevernes uddannelsesinstitution er
eller har været omfattet af foranstaltninger iværk‐
sat efter regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i
lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme.
§ 6.
Børne- og undervisningsministeren kan yde
særlige tilskud til private og offentlige skoler, ud‐
dannelsesinstitutioner og andre institutioner, som
modtager statslige tilskud til gennemførelse af de‐
res undervisningsaktiviteter, hvis skolen eller in‐
stitutionen er eller har været omfattet af foranstalt‐
ninger iværksat efter regler fastsat i henhold til §
22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsom‐
me og andre overførbare sygdomme.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om de statslige tilskud til private
og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og
andre institutioner, der er eller har været omfattet
af foranstaltninger iværksat efter regler fastsat i
henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger
mod smitsomme og andre overførbare sygdomme,
der supplerer eller fraviger bestemmelser i lovgiv‐
ningen på Børne- og Undervisningsministeriets
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0213.png
213
område og regler fastsat i medfør heraf om disse
tilskud.
§ 7.
Deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgiv‐
ningen på Børne- og Undervisningsministeriets
område til private og offentlige skoler, uddannel‐
sesinstitutioner og andre institutioner, der er om‐
fattet af foranstaltninger iværksat efter regler fast‐
sat i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare syg‐
domme, der indebærer, at elever, kursister eller
deltagere i en periode ikke kan modtage den al‐
mindelige undervisning, tilbud om kost og logi
på kostafdelinger, skolehjem og lign. eller pasning
i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3,
stk. 7, opkræves efter de almindelige gældende
regler herom i lovgivningen på Børne- og Un‐
dervisningsministeriets område, uanset at under‐
visningen erstattes af nødundervisningen eller at
adgangen til kost og logi eller skolefritidsordnin‐
gen er begrænset. Deltagerbetalingen m.v. kan dog
højst udgøre kommunens, skolens eller institutio‐
nens samlede udgift til den undervisning, det til‐
bud om kost og logi eller den skolefritidsordning,
deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lo‐
vens ikrafttrædelse til den 1. marts 2021.
§ 10.
Kulturministeren kan for tilbud om kur‐
ser og undervisning efter lov om folkehøjskoler,
som er eller har været omfattet af foranstaltninger
iværksat efter lov om foranstaltninger mod smit‐
somme og andre overførbare sygdomme, fastsætte
regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser
i lov om folkehøjskoler og regler fastsat i medfør
heraf, herunder om beregning af statstilskud, elev‐
betaling, beregning af årselever m.v.
§ 11.
Kulturministeren kan for tilbud inden for
den frie folkeoplysende virksomhed, herunder den
folkeoplysende voksenundervisning og det frie
folkeoplysende foreningsarbejde samt for tilbud
inden for distriktsforeninger, daghøjskoler og Fol‐
keuniversitetet, som er eller har været omfattet af
foranstaltninger iværksat efter lov om foranstalt‐
ninger mod smitsomme og andre overførbare syg‐
domme, fastsætte regler, som supplerer eller fravi‐
ger bestemmelser i lov om støtte til folkeoplysen‐
de voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende
2.
I
§ 10
og
11
ændres »lov om foranstaltninger
mod smitsomme og andre overførbare sygdom‐
me« til: »epidemiloven"«."
 L 134 - 2020-21 - Bilag 1: Fremsættelse af forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) og orientering om fornyet høring, fra sundheds- og ældreministeren
2312895_0214.png
214
foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folke‐
universitet og regler fastsat i medfør heraf, herun‐
der om kommunale tilskud og statslige tilskud.