Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 2. behandling af lovforslag nr. L 134:

Forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven).

Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 22.12.2020. 1. behandling 19.01.2021. Betænkning 09.02.2021).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Vi står her med et forslag til en epidemilov, som nok er en af de love, som er blevet diskuteret mest det seneste år. Det er en epidemilov, som kommer til at ramme alle borgere, uanset hvem man er, men som også skal være en del af det, at man ændrer på, hvor magten kommer til at ligge henne. I Dansk Folkeparti var vi ikke med i den aftale, der blev indgået før jul mellem de partier, der nu også stemmer for.

Jeg undrer mig over, at man i de partier faktisk er gået med til den her aftale. De seneste par dage har vi set journalister tage fat i ændringer i loven, hvorom flere partier – jeg kan nævne Venstre, Konservative og Enhedslisten – har sagt, at dem kendte de ikke til, eller at det heller ikke var så godt. Så tænker jeg: Gad vide, om man ved, hvad man i det hele taget er gået med til i den her lovgivning.

Jeg står her med betænkningen, og aldrig nogen sinde har jeg set så lang en betænkning. Den indeholder 58 ændringsforslag, det startede med 61, men der blev pillet et par fra. Vi har selv stillet 4, for vi synes ikke, at det skal være Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal kunne tvangsindlægge og tvangsbehandle folk. Det går man altså med til fra resten af Folketingets side. Vi mener også, at man skal sikre, at kommunerne har de nødvendige værnemidler og et depot til dem, så man kan være beredt den dag, der kommer en epidemi eller en pandemi. Vi mener også, at vi skal sikre, at der er erstatning til de erhvervsdrivende, der i dag simpelt hen er ved at gå fra hus og hjem, fordi de ikke kan få del i den erstatning, fordi det skal forhandles, og jeg ved ikke hvad. Det sidste er, at vi ønsker, at der skal være en større parlamentarisk kontrol, altså at der skal være flere folketingsmedlemmer, der stemmer for de ændringer, man ønsker at lave under en epidemi.

Men det er der ikke nogen der bakker op om, og derfor kan vi ikke se os selv i det forslag til den epidemilov. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Venstre, Konservative og Enhedslisten, der har udtalt sig rigtig meget den seneste tid, mener om en åben kattelem for Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan lukke rigtig mange ting ned i landet, og om man, som det er i dag, er tilfreds med den Epidemikommission, som der kommer til at være. Hvordan kan man gå med til den slags i en epidemilov, der skal fungere, ikke bare den 1. marts, men også fremadrettet? Tak.

Tak til fru Liselott Blixt. Værsgo til hr. Lars Boje Mathiesen for en kort bemærkning.

Tak, og tak til Dansk Folkeparti for at fremhæve problemerne med epidemiloven, som vi deler opfattelsen af. Derfor tror jeg også, at der var en lille fortalelse med i ordførerens tale. Hun sagde, at det støtter resten af Folketinget. Jeg vil bare lige klarificere, at Nye Borgerlige ikke kommer til at stemme for epidemiloven, og vi støtter ikke de ting, som er med i den. Det er bare lige, for at vi har den klarificering på plads.

Ordføreren.

Det er jeg rigtig glad for at Nye Borgerlige siger, men jeg printede betænkningen ud i morges, og der stod ikke noget om Nye Borgerlige, så jeg håber da, at Nye Borgerlige kommer herop og fortæller, hvad deres holdning er.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jo, det kan da godt være, at vi gør det. Og ved førstebehandlingen tilkendegav vi også vores holdning og sagde, at vi ikke kom til at stemme for epidemiloven. Derfor stemmer vi selvfølgelig heller ikke for de forkerte ting, som er i epidemiloven, og derfor skal man bare huske at sige, at det ikke er resten af Folketinget, men et flertal i Folketinget, som ikke støtter Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Jeg vil hellere sige, at der er et meget lille mindretal, som ikke støtter epidemiloven, og det er Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Så er der endnu en kort bemærkning, og det er til hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Jeg skal bare spørge Dansk Folkepartis ordfører: Hvad synes Dansk Folkepartis ordfører, at de der 58 ændringsforslag, der er stillet, egentlig er udtryk for? Og jeg kan måske hjælpe Dansk Folkepartis ordfører lidt på vej, for det står sådan set i den politiske aftale, der er lavet, og som var rammen om den her lovgivning, at hvis der indkom ting i høringssvarene, som man gerne ville rette til, så stod det sådan set partierne frit for at stille de her ændringsforslag, hvad der jo rent faktisk også er gjort. Altså, nu nævner fru Liselott Blixt spørgsmålet omkring f.eks. behandling, og der har det i hvert fald været min intention at forsøge at ramme det så meget ind, som man overhovedet kan, og der har vi jo f.eks. fået indføjet, at der skal automatisk domstolsprøvelse på det. Og det har Dansk Folkeparti jo så ikke deltaget i, altså den der aktive proces for at få det på plads. Så det har jo nogle omkostninger ikke at være med, fru Liselott Blixt.

Men jeg vil bare høre: Hvad synes Dansk Folkeparti de der 58 ændringsforslag egentlig er et udtryk for, hvis ikke de er et udtryk for, at man rent faktisk har forsøgt at påvirke processen?

Ordføreren.

Altså, i forhold til de ændringsforslag tænker jeg: Nå, hovsa, der er nogle partier, der ikke lige har vidst, hvad den her lov kommer til at gå ud på. For mange af de ændringsforslag, der er stillet, også af Venstre, er jo ikke kommet igennem. Der er kun ét ændringsforslag i hele den her tekst, medmindre vi taler om sundhedsministerens ændringsforslag i forhold til stavefejl og præciseringer, og det er det om domstolsprøvelsen, som er kommet igennem med et flertal. Altså, Venstre stemte ikke ja til vores – de stillede nogle selv, som heller ikke kom igennem.

Så jeg ser det som en stor frustration fra de partier, der faktisk var med i en aftale.

Hr. Martin Geertsen.

Men hvis nu vi forestiller os den situation, fru Liselott Blixt, at der ikke var nogen, der havde stemt for noget som helst, hvad var det så for en situation, Dansk Folkeparti synes vi havde stået i? Så havde vi stået i den situation, at man havde haft den samme epidemilov, som vi har kørt efter siden marts 2020, hvor det havde været den herre, der sidder derovre på regeringsbænkene (Martin Geertsen peger over mod sundheds- og ældreministeren), der havde kunnet svinge taktstokken over Danmark. Synes Dansk Folkeparti, at det var noget alternativ?

Ordføreren.

Nej, bestemt ikke, og derfor foreslog vi også, at vi kunne lave en dispensation for den lov, altså at den kunne vare, til vi havde en ordentlig epidemilov, som man var tilfreds med. De partier, der nu er med i en epidemilov, siger: Vi er ikke tilfredse, men uh, vi blev nødt til at gøre det ret hurtigt. Det kalder jeg en hastelov, og den skal fungere i rigtig mange år fremover. Og vi giver stadig væk magten til den siddende regering, og næste gang er det måske ikke hr. Magnus Heunicke, der er sundhedsminister – det kan være en helt anden.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og jeg kan se, at den næste ordfører, der ønsker ordet, er hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vores ordfører, fru Kirsten Normann Andersen, er desværre forhindret i at være her, men jeg lovede lige at gå på talerstolen og sige et par ting på hendes vegne.

SF har ændret indstilling til nogle af ændringsforslagene. Det er til ændringsforslag nr. 5 af Enhedslisten og Det Radikale Venstre, som vi stemmer for. Det sikrer, at vi får relevante organisationers, f.eks. Arbejdstilsynets, vurderinger af en række beslutninger. Og det er til ændringsforslag nr. 7, 26 og 27 af Venstre, som vi har tænkt os at stemme for. De sikrer, at beslutninger om ældre i ældres egne boliger vil være omfattet af de samme vilkår, som gælder for tilsvarende beslutninger, som involverer borgernes privatliv. Vi vil på et udvalgsmøde redegøre for vores tanker om det her. Der ønsker vi også at afgive en tillægsbetænkning. Tak.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Jeg håber, at jeg fik noteret ændringsforslagene korrekt ned.

Så kan jeg se, at den næste ordfører, der ønsker ordet her under andenbehandlingen, er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Ja, nu var det lige talen fra fru Liselott Blixt, der gav anledning til, at jeg tænkte, at nu måtte jeg også hellere lige gå op og redegøre for vores stillingtagen til det. For det er klart, at det, der har været fuldstændig afgørende for Enhedslisten, jo er, at vi får en epidemilov, som tager hensyn til, at vi både skal kunne beskytte vores fælles sundhed, når vi er udsat fra en epidemi, men at vi også samtidig skal kunne beskytte vores fælles frihedsrettigheder. Det er sådan set den afgørende balance, der skal sikres, og det synes jeg sådan set vi overordnet er kommet i mål med i det udkast til en epidemilov, der ligger her. Altså, først og fremmest fik vi jo en del igennem i forhold til det oprindelige udkast fra regeringen. Og der blev der jo lavet en fælles aftale mellem en lang række af partier, hvor vi netop fik sikret, at vi fik en langt bedre demokratisk kontrol.

Det synes jeg sådan set har været det fuldstændig afgørende, nemlig at når vi står i sådan en situation, så er det klart, at magten ikke skal deponeres hos regeringen; vi skal fortsat sikre, at magtens tredeling kan fungere, også under en epidemi. Og det har vi jo gjort nu, ved at vi har fået nedsat det her Epidemiudvalg, som vi kommer til at vedtage her lidt senere i dag, og det synes jeg sådan set er ret afgørende, i forhold til at vi sikrer den demokratiske kontrol. Derfor var det også afgørende for Enhedslisten, at man netop i det Epidemiudvalg også sikrede, at der blev en bred parlamentarisk repræsentation, altså at det blev et udvalg minimum på størrelse med Udvalget for Forretningsordenen, så der er 21 medlemmer for netop at sikre, at alle partigrupper vil kunne blive repræsenteret. Det er noget af det, vi har fået ind i forbindelse med lovgivningen nu her.

Noget andet, som vi også har kæmpet for, bl.a. sammen med Venstre, Radikale og nu også SF, har netop været et spørgsmål om at få styrket retssikkerheden i forbindelse med en automatisk domstolsprøvelse af tvangsforanstaltninger, og ikke kun, når det handler om frihedsberøvelse, men også, når det handler om øvrige tvangsforanstaltninger. Det synes jeg også er ret afgørende – og også at vi har fået ind, at de beslutninger, der bliver truffet, bliver omfattet af en form for løbende solnedgangsklausul, altså at der bliver en 4-ugersbegrænsning af de tiltag, der bliver taget, så skal det tages op i Epidemikommissionen igen.

Jeg synes sådan set, at det, der har været helt afgørende, er, at vi nu har fået den helt klare skelnen mellem, hvad der er sundhedsfaglige anbefalinger, og hvad der er politiske beslutninger – altså at det kommer til at stå klart, også i forhold til de indstillinger, der kommer fra Epidemikommissionen, hvad der er den sundhedsfaglige indstilling, og så er der mulighed for på det politiske niveau at træffe en beslutning, som enten er mere vidtgående end det, som sundhedsmyndighederne anbefaler, eller man kan vælge at gøre mindre end det, de anbefaler, og man kan også vælge at kopiere det en til en. Men vi får ligesom muligheden for, at borgere, vælgere, befolkning også kan se, hvem det er, der har ansvaret for at have truffet de her beslutninger, og hvad den sundhedsfaglige anbefaling er. For det er jo det, der har været uklart i det forløb, der i øvrigt har været, at det ikke altid har fremgået knivskarpt, for at sige det mildt, om en beslutning har været truffet ud fra en definition i forhold til sundhedsfaglighed, eller om det har været en politisk beslutning, eller om det simpelt hen har været defineret af, om der f.eks. har været tilgængelige værnemidler. Og det synes jeg vi har fået sikret med den her epidemilov.

Derfor har noget af det, vi også har kæmpet for, netop været, at vi også har fået indskrevet, at loven bliver taget op til gennemsyn hvert femte år. For det, vi oplevede sidst, var jo, at vi også havde en epidemilov, men da den så blev taget op af skuffen, kunne vi se, at den var fuldstændig utidssvarende og stort set ubrugelig, hvilket betød, at vi kom til at skulle stå og lave hastebehandling. Jeg tror ikke, at der er nogen i den her sal, eller i befolkningen i øvrigt, der ønsker, at vi skal gennemgå sådan en proces igen.

Så det er de elementer, der ligesom har været afgørende for Enhedslisten, og også er det, der har gjort, at den epidemilov, vi kommer til at stå med i dag, trods alt er langt bedre end det, vi har haft tidligere. Det er også en, der vil kunne bruges i forhold til fremtidige epidemier. Og det afgørende er netop det, at vi også sikrer, at der bliver en mulighed for løbende at få den revideret, så den kan blive taget op til genovervejelse, i forhold til om den nu også fortsat er tidssvarende. Og det er det, der er baggrunden for, at vi også kommer til at bakke op om det forslag, der ligger her i dag.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak til Enhedslistens ordfører for at komme op og begrunde det. For jeg undrer mig over, at ordføreren – når man læser nogle artikler, hvor der faktisk fortælles, at her er der en Styrelse for Patientsikkerhed, der kan gå ud og lukke store dele af landet ned, uden at det skal være under parlamentarisk kontrol – så siger, at det vidste jeg ikke, eller at det havde jeg ikke set. Det står meget klart i lovgivningen. Så jeg undrer mig lidt over Enhedslisten, der ellers på linje med Dansk Folkeparti mange gange er gået forrest for at hindre tvang over for borgere, specielt borgere, der hverken er syge, inhabile eller noget andet. Det kan man altså her i den her lovgivning, uden at man spørger folketingsudvalget. Det vil sige, at der ikke er nogen parlamentarisk kontrol. Det var det, vi ønskede, og der var i hvert fald nogle medlemmer, som tog det ansvar som politikere for de mennesker, de er blevet valgt af. Det er der ikke. Nu er der godt nok en domstolsprøvelse, og det er ok. Men er det Enhedslistens ord i forhold til alle mulige andre tvangsmæssige foranstaltninger, altså at det siger man ja til, bare der er en domstolsprøvelse?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke, og jeg vil også sige, at hele tvangselementet i den her lovgivning har vi i høj grad fået ud. Altså, hele spørgsmålet omkring tvangsvaccinationer er jo fuldstændig kommet ud af forslaget. Det er klart, at der stadig væk vil være nogle muligheder for at lave tvangsindgreb. Det har vi også set under den nuværende epidemi. Og vi har jo netop haft diskussionen omkring, om det her er noget, vi skal have under parlamentarisk kontrol. Det, der har været udfordringen, har jo været, at hvis man på et enkelt plejecenter har en dement borger, hvor der er behov for at lave et tvangsindgreb for at undgå, at smitten spreder sig, er det så noget, der skal ind til en politisk behandling i et folketingsudvalg? Det mener vi simpelt hen ikke er rimeligt det skal. Vi har også set på det, som det er nu. Opstår der et udbrud af meningitis på en folkeskole, skal Styrelsen for Patientsikkerhed så ikke have mulighed for at gå ind og lukke den, uden at det er noget, vi skal sammenkalde Epidemiudvalget for at tage stilling til? Det synes jeg heller ikke er rimeligt man skal. Så det er klart, at der ligger en proportionalitsbetragtning i forhold til det, altså hvornår man skal gøre det? Men det, der bare ikke skal herske nogen tvivl om, er – og det står meget tydeligt i loven – at der både er et mindsteindgrebsprincip, og at der også er et proportionalitetsprincip. Det betyder, at man aldrig kan gå til tvangsforanstaltninger, uden at man har forsøgt alt andet inden. Og så ligger der derudover en automatisk domstolsprøvelse i forhold til det.

Fru Liselott Blixt.

Jeg undrer mig over, at man faktisk fra talerstolen her fra Enhedslistens side siger, er det er i orden, at man kan tvangsbehandle folk, der ikke er mentalt dårlige. De er ikke demente, de er ikke farlige for andre. Man kan faktisk bare tvangsbehandle dem og indlægge dem på et sygehus. Er det det, som Enhedslisten står for? Undskyld mig, så har jeg taget fejl. Og det er det, man kan gøre her. Ja, du kan lave en domstolsafprøvning, men du kan også holde det i 4 uger. Vi er enige om, at vi kan isolere folk, som vi også gør i dag, og sige, at de skal testes. Det er ikke noget med, at vi putter noget ind i kroppen på folk. Men det gør du, når du behandler. Skal man ikke selv kunne sige fra, i forhold til om man vil have en behandling i det danske samfund?

Ordføreren.

Nu synes jeg altså også, at ordføreren skal lade være med at mane nogle skræmmebilleder frem – jamen det er det, ordføreren gør lige nu. For det her handler ikke om, at man, når epidemiloven bliver vedtaget, kan gå ud og lave alle mulige former for tvangsbehandling. Det har vi heller ikke gjort under den nuværende epidemilov. Der har været nogle ganske enkelte tilfælde, hvor man har benyttet sig af den her mulighed. Det er, når det netop har handlet om folk, der har været kognitivt svagt fungerende, og som har udgjort en konkret risiko for andre borgere på et plejecenter. Det er der, man har benyttet det. Det er ikke noget, man gør ellers. Man går ikke bare ud og benytter sig af det, og det står meget klart i lovgivningen, at der både er et proportionalitetsprincip og et mindsteindgrebsprincip. Man må ikke gå til en tvangsbehandling bare som noget med, at nu går vi lige ind og begynder at tvangsindlægge nogle folk. Så det er simpelt hen ikke rigtigt.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg kan se, at Venstres ordfører, hr. Martin Geertsen, også gerne vil på talerstolen, og den er netop ved at blive gjort klar.

Tak for det, hr. Peder Hvelplund, og velkommen, hr. Martin Geertsen.

Tak for det. Det, der kalder mig herop, er måske mere, at jeg lige vil sige noget til fru Liselott Blixt, som jo i mange af livets sammenhænge er i stand til at ophidse mig lidt, havde jeg nær sagt – det kom til at lyde forkert. Men altså, for Venstre har hovedtrækket og det, der har været vigtigt i den her epidemilov, jo sådan set været to ting. Den ene har været at få etableret en epidemikommission på den ene side af den til enhver tid siddende regering. Vi havde sådan set gerne set, at den havde haft en bredere sammensætning, end det rent faktisk blev tilfældet, men det er nu, som det er. Herunder er det sådan, at den epidemikommission skal man rådføre sig med som regering, og den kan også komme med indstillinger til den til enhver tid siddende regering, og det er baseret på gennemsigtighed. Så det har ligesom været den ene del på den ene side af den til enhver tid siddende regering.

Den anden del er, at vi på den anden side af den til enhver tid siddende regering så har fået det nye parlamentariske udvalg, som på en lang række felter jo altså skal kunne kontrollere den til enhver tid siddende regering, og hvor man kan vende tommelfingeren nedad, hvis der er restriktioner, man ikke bryder sig om, og der må en regering altså ikke have et flertal imod sig. Så vi har i virkeligheden en, synes jeg, grundlæggende afbalanceret model her, hvor man har Epidemikommissionen med dygtige folk, som i øvrigt også – det har vi jo så fået igennem – skal høres af endnu dygtigere folk, havde jeg nær sagt, fra forskellige dele af universitetsverdenen og andet. Det synes jeg er supergodt. Så vi har fået en afbalanceret model.

Må jeg så ikke sige noget til fru Liselott Blixt omkring processen her. For der sker jo det i foråret 2020, at der er et flertal i Sundheds- og Ældreudvalget, som fru Liselott Blixt jo også er en del af, som skriver en såkaldt beretning, og i virkeligheden er det, at Sundheds- og Ældreudvalget beslutter, at nu skal regeringen se at komme i gang med at få lavet en ny epidemilov baseret på folkestyre, på retssikkerhed og på gennemsigtighed. Efter sommerferien kommer regeringen så med et udkast til en ny epidemilov, og det er vel ikke for meget at sige, at det stykke lovgivning, man lægger op til der, altså er i den stik modsatte retning. Der er vi så nogle, herunder mit eget parti, som siger, at det simpelt hen ikke duer, altså at vi bliver nødt til have en ny epidemilov, som er baseret på det, vi sådan set besluttede i Sundheds- og Ældreudvalget før sommerferien.

Så går regeringen så i gang med at lave et nyt lovforslag, og inden det er færdigt og bliver sendt i høring, har vi sådan set lavet en politisk aftale. På bagkant af det kommer lovforslaget så ud i høring, og vi har jo sådan set, som jeg også sagde i mit spørgsmål til fru Liselott Blixt før, taget fat i mange af de der høringsbemærkninger, så det er der sådan set ikke noget odiøst i; jeg havde jo ikke set lovforslaget, før det blev sendt i høring, og det havde fru Liselott Blixt heller ikke. Så vi tager jo sådan set det lovforslag ned og ser på, om der er ting i det lovforslag, regeringen så for anden gang nu har sendt i høring, som vi synes ikke står snorlige. Og dem var der i hvert fald 58 af, og regeringen har jo også selv erkendt noget, for nogle af ændringsforslagene er også fra regeringen. Men vi har jo stillet en lang række ændringsforslag dels baseret på de høringssvar, der var kommet ind, dels fordi vi selv godt kunne se og også har udtalt til avisen, at der var ting, vi ikke syntes stod snorlige.

Derfor er der jo stillet en masse ændringsforslag, og det synes jeg ikke er et udtryk for, at vi overhovedet ikke har vidst, hvad det var for en proces, vi skibede os ind i. Nej, det var, fordi det jo var sådan, det var skruet sammen: Der er en politisk aftale, regeringen kommer med et lovforslag, der kommer høringssvar ind, og vi siger fra de politiske partiers side, at der er noget, der ikke står snorlige, så vi stiller ændringsforslag til det. Det kan jeg simpelt hen ikke se der er noget skjult, fordækt, odiøst eller meget mærkeligt i. Det var sådan, processen var skruet sammen. Og så kan sundhedsministeren og jeg altid diskutere om alt det, der foregik sidste år, før og efter sommerferien, og sådan noget, men her til sidst var det jo sådan, det var skruet sammen. Så der er egentlig ikke noget fordækt i det, fru Liselott Blixt. Altså, det var sådan, det var.

Nu må fru Liselott Blixt gerne stille det spørgsmål, hun gerne vil stille mig, om det her.

Det vil vi lade formanden afgøre. (Martin Geertsen (V): Ja, undskyld). Men jeg kan dog se, at fru Liselott Blixt har markeret, at hun har en kort bemærkning til ordføreren. Værsgo.

Tak, og tak for gennemgangen, for det har været en frygtelig gennemgang. Men jeg troede også bare, at andre partier måske havde lært noget af en hurtig lovbehandling, men man lavede så desværre en aftale, inden man havde set lovforslaget, som også ordføreren var inde på. Men jeg er glad for, at det blev opremset, altså den måde, vi har fået det serveret på.

Det, jeg synes er galt, er, at ordførerne, når der kommer en journalist og spørger, om man er klar over, at der nu er en kattelem – som aftalepartier går man ind og siger ja til epidemiloven – så siger: Det vidste vi ikke noget om. Altså, der er nogle, der har været værre end Venstres ordfører og helt har været ude at kritisere epidemiloven og give journalisterne ret og sige, at det da heller ikke var godt, i stedet for at sige, ja, det har vi talt om, det var et kompromis og blablabla. Så det undrer mig, at man kan være med til en lovgivning. Altså, stå dog ved, hvad man har sagt ja til med epidemiloven. Er ordføreren ikke enig i det, eller vil ordføreren blive ved med at kritisere noget eller sige: Hm, det vidste jeg ikke lige at vi ikke havde noget parlamentarisk kontrol med?

Ordføreren.

Altså, der kan simpelt hen være noget, der er smuttet for mig i den der lovgivning; det skal man jo aldrig sige. Men jeg synes virkelig, at jeg – det kan jeg sige på egne vegne – har gjort mig enormt umage med at læse alle de der paragraffer igennem, og det er jo ikke, fordi nogle af de spørgsmål, jeg er blevet stillet af journalister og alle mulige andre, har været et fuldkomment chok for mig.

Men det vender jo tilbage til det, som jeg også sagde noget om før, nemlig at det jo har været processen i det her. Og man kan jo altid diskutere, om man skal lægge et stykke lovgivning frem og så lave en politisk aftale bagefter, eller om man skal lave en politisk aftale og lægge et lovgivningsforslag frem bagefter. Modellen her var så at lave en politisk aftale, som ligesom lagde rammerne, og så kom der et lovforslag fra regeringen, og så gik vi ind og sagde, at der er noget, der ikke står, som det skal, og det laver vi så om. Det har ligesom været gangen i det her.

Fru Liselott Blixt.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge Venstres ordfører om, hvor mange ændringsforslag man har fået igennem i forhold til de 58, der er stillet?

Ordføreren.

Hr. Peder Hvelplund har jo redegjort for, at der har været en række ændringsforslag, som vi har fået igennem. F.eks. har vi jo fået det, der handler om behandling, igennem. Og der er andre ændringsforslag, der også er kommet igennem, fru Liselott Blixt, herunder spørgsmål om, hvem det er, man skal høre i den nye Epidemikommission. Så der er en række ændringsforslag, der er kommet igennem.

Alternativet havde jo bare været – som jeg også forsøgte at sige til fru Liselott Blixt før – at køre med den epidemilov, vi har nu, og det synes jeg ikke er noget alternativ. Jeg syntes, det handlede om hurtigst muligt at få pillet magten fra sundhedsministeren og den her regering og få lagt den tilbage i Folketinget. Det løfte har vi sådan set indfriet til vælgerne.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Umiddelbart ser jeg ikke, at der er flere ordførere, der ønsker at udtale sig.

Så er forhandlingen sluttet, og derfor går vi til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), tiltrådt af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB og LA), eller om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (RV og EL), tiltrådt af et mindretal (V, DF, SF, KF og Susanne Zimmer (UFG)), som tilsammen udgør et flertal?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 8 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF og Susanne Zimmer (UFG)), som forkastet.

Det er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 15, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 10 af et mindretal (DF) som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 13 af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF og Susanne Zimmer (UFG)), som forkastet.

Det er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 6, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 14 og 16, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB og LA)?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 17 af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)) som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 19, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB og LA)?

Det er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 20 af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), tiltrådt af et mindretal (DF og EL), som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 21 af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)) som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 22 af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), tiltrådt af et mindretal (DF og EL), som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 23 af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (Susanne Zimmer (UFG)), som forkastet.

Det er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 4, 9, 11, 12, 18 og 43, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 24 af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF og Susanne Zimmer (UFG)), som forkastet.

Det er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 7, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, men nu også af SF, bortfaldet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 25 af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF og Susanne Zimmer (UFG)), som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 26-31, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB og LA)?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 32 af et mindretal (DF) som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 33-40, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB og LA)?

De er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 41 og 42 af et mindretal (V, EL og Susanne Zimmer (UFG)), tiltrådt af et mindretal (DF, KF, NB og LA), som tilsammen udgør et flertal?

De er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 44-57, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB og LA), eller om ændringsforslag nr. 58 af et mindretal (RV), tiltrådt af et flertal (S, V, DF, SF, EL og KF)?

De er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.