L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 133 Bilag 3
Offentligt

Til:

Signe Øgendahl Beeck ([email protected]), Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000),

Kenneth Lønnquist Nielsen ([email protected])

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Fra:

Sv: Høring over lovforslag om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen (Sagsnr.: 2020 - 4094)

Titel:

E-mailtitel:

Sv: Høring over lovforslag om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen (SKM: 592848)

(Sagsnr.: 2020 - 4094)

01-02-2021 09:13

Sendt:

Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere det.

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Kenneth Lønnquist Nielsen ([email protected])

Signe Øgendahl Beeck ([email protected])

Høring over lovforslag om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen (SKM: 592848)

22-12-2020 10:11

Hermed sendes forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i

virksomhedsordningen) i høring.

Høringsbrev, høringsliste og resumé er desuden vedhæftet.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger

senest fredag den 29. januar 2021.

Med venlig hilsen

Signe Øgendahl Beeck

Selskab, aktionær og erhverv [SAE]

Mobil

Mail

72372608

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Signe Øgendahl Beeck ([email protected])

[email protected] ([email protected])

VS: Høring over lovforslag om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i

virksomhedsordningen

E-mailtitel:

VS: Høring over lovforslag om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i

virksomhedsordningen (SKM: 592848)

01-02-2021 08:32

Sendt:

Resumé - Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen.pdf;

Bilag:

Høringsliste.pdf; Lovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf;

Til:

Fra:

Titel:

Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere det.

Kære Signe

Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til dette lovforslag.

Vh.

Jacob Ravn

Fra:

Høringssager <[email protected]>

Sendt:

22. december 2020 11:11

Til:

Jacob Ravn <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over lovforslag om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i

virksomhedsordningen (SKM: 592848)

Fra:

Signe Øgendahl Beeck <[email protected]>

Sendt:

22. december 2020 10:11

Cc:

Kenneth Lønnquist Nielsen <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i

virksomhedsordningen (SKM: 592848)

Hermed sendes forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Indgreb mod

skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen) i høring.

Høringsbrev, høringsliste og resumé er desuden vedhæftet.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger

senest fredag den 29. januar 2021.

Med venlig hilsen

Signe Øgendahl Beeck

Selskab, aktionær og erhverv [SAE]

Mobil72372608

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Sådan behandler vi persondata

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

29. januar 2021

SUHB

DI-2020-26315

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes pr. e-mail:

[email protected]

Kopi:

[email protected]

Høringssvar vedr. lovforslag L 133 om indgreb mod skatteundgåelse ved

overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen

Skatteministeriet har anmodet om eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag, jf.

ministeriets j.nr. 2020

–

10034.

Formålet med lovforslaget er at justere en række beskatningsregler med henblik på at hin-

dre utilsigtet udnyttelse af reglerne vedrørende virksomhedsordningen. Lovforslaget læg-

ger op til at ændre reglerne, således at den selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender

virksomhedsordningen, ikke foretage en overdragelse af en virksomhed, en del af en virk-

somhed eller en af flere virksomheder til nærtstående, uden af der samtidig sker en over-

dragelse af de aktiver og passiver (kapitalafkastgrundlaget) i ordningen, der svarer til den

andel af det opsparede overskud, der bliver overdraget. Hensigten er herved at sikre en

sammenhæng mellem værdierne i virksomhedsordningen og den latente skatteforplig-

telse, som konto for opsparet overskud er udtryk for. Lovforslag lægger desuden op til en

tilsvarende sammenhæng i den situation, hvor virksomheden overtages i forbindelse med

død.

Lovforslaget giver ikke DI anledning til særlige bemærkninger.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Fagleder for skattejura & international skat

*SAG*

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til

[email protected]

Cc:

[email protected], [email protected]

[email protected]

19. januar 2021

J.nr. 2020-11-0544

Dok.nr. 303610

Sagsbehandler

Nikolaj Niss Rohde

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Indgreb mod

skatteundgåelse ved overdragelse af virksomhed i

virksomhedsordningen)

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

Ved e-mail af 22. december 2020 har Skatteministeriet anmodet Datatilsynets bemærkninger

til ovenstående udkast.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelseslo-

ven

vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger foranledi-

get af forslaget.

Forslaget giver i øvrigt ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til yderligere bemærkninger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

CVR 11883729

Med venlig hilsen

Nikolaj Niss Rohde

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF.

2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000)

Signe Øgendahl Beeck ([email protected]), Kenneth Lønnquist Nielsen ([email protected])

Cc:

1-DEP Høringer ([email protected])

Fra:

EMs høringssvar: Høring over lovforslag om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen J.nr.

Titel:

2020 - 10034 (EM Id nr.: 260071)

E-mailtitel:

EMs høringssvar: Høring over lovforslag om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen (SKM:

592732) J.nr. 2020 - 10034 (EM Id nr.: 260071)

28-01-2021 12:23

Sendt:

Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere det.

Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring:

Erhvervsministeriet har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til Skatteministeriets

vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Administrative konsekvenser

Vi vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser består i, at virksomheder i

forbindelse med benyttelse af virksomhedsordningen fremover skal opgøre virksomhedens aktiver fratrukket passiver frem for som ved den

eksisterende ordning, hvor det kun er aktiver, der opgøres. Virksomhederne er i forvejen forpligtet til at foretage opgørelsen, hvorfor det ikke

løbende vil medføre øget tidsforbrug at anvende den nye opgørelsesmetode. Der kan dog være et begrænset tidsforbrug forbundet med omstilling

til at anvende den nye opgørelse. Konsekvenserne vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Skatteministeriet har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante

for de konkrete ændringer i lovforslaget. Vi har ingen yderligere bemærkninger hertil.

METTE SLOTH HEDEGAARD (EM-DEP)

Direktionssekretær

Område 3

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

[email protected]

Tlf.

33 92 33 50

Mobil

+45 91 33 70 46

EAN

5798000026001

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores

hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager, bedes du straks underrette afsenderen

ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution

af denne e-mail kan være ulovlig.

Fra:

Signe Øgendahl Beeck <[email protected]>

Sendt:

22. december 2020 10:10

Til:

Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse

<[email protected]>

Cc:

Kenneth Lønnquist Nielsen <[email protected]>

Emne:

Høring over lovforslag om indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen (SKM:

592732)

Hermed sendes forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i

virksomhedsordningen) i høring.

Høringsbrev, høringsliste og resumé er desuden vedhæftet.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger

senest fredag den 29. januar 2021.

Med venlig hilsen

Signe Øgendahl Beeck

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Selskab, aktionær og erhverv [SAE]

Mobil72372608

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

29. januar 2021

L 133 - Indgreb mod skatteundgåelse ved

overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen

Skatteministeriet har den 22. februar 2020 fremsendt ovennævnte lovforslag til

FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget.

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Overordnede bemærkninger

Virksomhedsordningen har som et væsentligt delformål at sikre, at selvstændige

erhvervsdrivende kan opspare overskud i virksomheden mod betaling af en

foreløbig virksomhedsskat på 22 pct., svarende til beskatningen i anparts- og

aktieselskaber. Dette er af stor betydning for virksomhedernes muligheder for at

konsolidere sig og foretage investeringer i virksomhedsdriften. Hæves det

opsparede overskud i virksomheden, udløses den endelige beskatning ved at

overskuddet beskattes som personlig indkomst til en marginalbeskatning på op

til ca. 56 pct., med fradrag af den foreløbige virksomhedsskat på 22 pct.

Under visse betingelser giver reglerne mulighed for, at en personlig ejet

virksomhed kan overdrages til ægtefælle og børn, børnebørn m.fl., uden at

skatteforpligtelsen på det opsparede overskud derved udløses.

Skatteforpligtelsen udløses således først, når ægtefællen eller børn hæver

overskuddet. Dette svarer i hovedtræk til situationen for virksomheder drevet i

selskabsform. Disse muligheder er af stor betydning for at kunne finansiere

generationsskifte af personligt ejede virksomheder og dermed afgørende

forudsætning for mange mindre virksomheders langsigtede overlevelsesevne.

Lovforslagets formål er at værne mod, at selvstændige erhvervsdrivende, ved en

hel eller delvis overdragelse af virksomhed, kan adskille forpligtelsen til at betale

skat af et opsparet overskud fra de aktiver, der overdrages. Dette skyldes, at

opsparet overskud derved reelt vil kunne hæves til privat regi, uden at den

resterende beskatning derved udløses. Dette er illustreret ved et eksempel i

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

lovforslagets bemærkninger pkt. 2.1.1, tabel 1, hvor en af flere virksomheder i

virksomhedsordningen overdrages til en ægtefælle.

Vi finder, at eksemplet illustrerer en situation, hvor de nugældende regler får et

for skatteyder urimeligt gunstigt resultat, der virker uforenelig med intentionerne

bag reglerne. Vi kan således støtte at reglerne skærpes, så der ved

deloverdragelse af virksomhed opnås et mere rimeligt resultat.

Som det vil blive uddybet nedenfor, finder vi dog, at indgrebet rammer skævt

når driften af virksomheden f.eks. pga. af sygdom overgår fra en ægtefælle til en

anden. Dette vil væsentligt forringe rammevilkårene for mange mindre danske

virksomheder. Desuden er det vores vurdering at dele af teknikken i de

talmæssige opgørelser er unødig kompliceret. Det er yderligere vores opfattelse,

at Skatteministeriet har glemt, at der er forskel på overdragelse af hel eller del af

en virksomhed til en ægtefælle og til et barn. I sidste situation vil der fx oftest

opstå et finansieringsbehov hos barnet, som ikke er taget i betragtning i

lovforslaget, og hvor maksimeringsreglen formentlig får betydning.

Lovforslaget forholder sig til hel eller delvis overdragelse af virksomhed i

virksomhedsskatteordningen. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt de

ændrede regler også ønskes udbredt til kapitalafkastordningen. Det vil vi gerne

bede Skatteministeriet om at præcisere.

Side 2

Lovforslaget § 2, nr. 1

Delvis overdragelse af virksomhed til ægtefælle

Efter gældende ret opgøres andelen af opsparet overskud, der overføres til

ægtefællen, som forholdet mellem de aktiver, der overdrages og samtlige aktiver

i virksomhedsordningen, bortset fra finansielle aktiver (jf. også lovforslagets

tabel 1).

Efter lovforslaget ændres dette, så finansielle aktiver medregnes i brøken. Den

del af forslaget, kan vi godt tilslutte os.

Som det er illustreret i tabel 2 i lovforslaget, foreslås det desuden, at

beregningen af brøken ændres til at være forholdet mellem

kapitalafkastgrundlaget for den virksomhed, der overdrages, og det samlede

kapitalafkastgrundlag, dvs. efter fradrag af virksomhedens gæld mv. Det er

vores opfattelse, at modregningen af gælden i opgørelsen kan medføre vilkårlige

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

resultater og stor ligningsmæssig usikkerhed i de tilfælde, hvor gældsposter ikke

er ”øremærket” bestemte aktiver, f.eks. prioritetsgæld.

Det er vores opfattelse, at en beregning på baggrund af den andel af værdien af

de aktiver, der overdrages, vil opfylde lovforslagets formål og vil være langt

mere simpelt at administrere for såvel skatteyder som Skattestyrelsen.

I eksemplet i tabel 1, vil vores forslag betyde, at når finansielle aktiver indgår i

beregningen, medfører det, at andelen af opsparet overskud, der overdrages til

ægtefællen reduceres fra 9.090.909 kr. til 1.960.784 kr. (10.000.000 kr. *

2.500.000 kr./12.750.000 kr.).

Hvis det fastholdes, at beregningen af brøken ændres til at være forholdet

mellem kapitalafkastgrundlaget for den virksomhed, der overdrages, og det

samlede kapitalafkastgrundlag, ønskes det oplyst, hvordan brøken beregnes, når

der foreligger en hensættelse til senere hævning i virksomhedsordningen. En

hensættelse til senere hævning er ikke en civilretlig gældspost, og kan heller ikke

henføres til en specifik virksomhed, idet posten er et resultat af en ønsket

overskudsdisponering i hele virksomhedsordningen.

Situationen kan fx være følgende:

Kapitalafkastgrundlag virksomhed A, der overdrages

(virksomhedens aktiver minus virksomhedens gæld)

Kapitalafkastgrundlag virksomhed B, der beholdes

(virksomhedens aktiver minus virksomhedens gæld)

Hensættelse til senere hævning

Kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen i alt

Side 3

4.000

5.000

-500

8.500

Skal brøken beregnes som 4.000/8.500 = 47,1 %, eller skal brøken beregnes

som 4.000/9.000 = 44,4 %?

Det ønskes også oplyst, hvordan en mellemregningskonto iht. VSL § 4 a indgår i

brøkberegningen? Situationen kan fx være, at virksomhedsindehaveren på et

tidspunkt har indskudt et kontantbeløb på 700 i virksomhed A, der er registreret

på en mellemregningskonto iht. VSL § 4 a, og at der senere er foretaget en

hævning i virksomhed B på 400, der i overskudsdisponeringen for hele

virksomhedsordningen anses for hævet på mellemregningskontoen iht. VSL § 4

a, som derfor udviser 300 ultimo. Mellemregningskontoen ultimo på 300 fragår i

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

det samlede kapitalafkastgrundlag, men hvordan skal mellemregningskontoen,

der jo er fælles for hele virksomhedsordningen, håndteres i brøkberegningen?

Overgang af drift mellem ægtefæller

Efter KSL § 25A, stk. 1, beskattes overskud af erhvervsvirksomhed hos den

ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften sker

beskatningen hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

Efter gældende praksis vil den ægtefælle, der driver virksomheden ultimo

indkomståret blive beskattet af hele årets resultat, selvom den anden ægtefælle

har drevet virksomheden en del af året. Ligeledes vil konto for opsparet overskud

ultimo året før overgå til den ægtefælle, der driver virksomheden ultimo det år,

hvor driften er overgået.

Med lovforslagets § 2 nr. 1 tilføjes som betingelse for succession i

virksomhedsordningen ultimo året før overgangen af driften, at ”overgangen af

driften af virksomheden finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb”, dvs.

typisk den 1. januar.

Vi har vanskeligt ved at se formålet med denne bestemmelse og beder

Skatteministeren redegøre herfor.

Desuden er det vores vurdering, at reglen kan få nogle yderst alvorlige

utilsigtede konsekvenser, idet overgang af driften mellem ægtefæller sjældent

planlægges, men skyldes hel eller delvis uarbejdsdygtighed hos en ægtefælle,

som følge af sygdom eller anden svagelighed.

Det er vores opfattelse, at forslaget vil medføre, at overgang af driften fra fx

Ægtefælle 1 til Ægtefælle 2 midt i året vil, som følge af Ægtefælle 1 sygdom eller

ulykke, medføre, at Ægtefælle 2 ikke kan succedere i forhold til

virksomhedsordningen.

Vil forslaget medføre, at beskatningen af opsparet overskud udløses hos

Ægtefælle 1 (da denne ikke længere driver virksomhed, og dermed ikke kan

anvende virksomhedsordningen)?

Hvis Ægtefælle 1 fortsat kan anvende virksomhedsordningen og beskatningen af

opsparet overskud dermed ikke udløses, vil hævning af opsparet overskud efter

driftens overgang til Ægtefælle 2, da skulle beskattes hos Ægtefælle 1 eller

Ægtefælle 2?

Side 4

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5

Hvorledes skal skatteyder kunne dokumentere, at driften overgår præcist den

første dag i indkomståret, dvs. typisk 1. januar, når der ikke sker en

overdragelse af aktiver, der kan dokumenteres ved en overdragelsesaftale, men

alene er tale om, at den primære arbejdsindsats vedr. virksomheden skifter

mellem ægtefællerne? Har det i denne forbindelse betydning om en eller begge

ægtefæller udfører arbejde i virksomheden eller holder fri den 1. januar?

Hvis overgangen af driften vedrører en del af en virksomhed, foreslås det i

lovforslaget, at der kun sker forholdsmæssig succession i virksomhedsordningen.

Hvorledes hænger denne bestemmelse sammen med § 25 A stk. 1, 1-2 pkt.,

hvorefter hele beskatningen skal ske hos den ægtefælle, der i overvejende grad

driver virksomheden?

Vi vil gerne opfordre skatteministeriet til at illustrere sammenhængen med et

eksempel.

I forhold til opgørelsen af andelen af opsparet overskud, der kan overføres,

henvises til vores bemærkninger ovenfor om delvis overdragelse af

virksomheden til ægtefælle.

Henvisning til § 26 A, stk. 5, 2.-4. pkt.

I lovforslagets § 2, nr. 1, fremgår det, at der i KSL § 25 A, stk. 1, indsættes en

henvisning til § 26 A, stk. 5, 2.-4. pkt., Hvad er årsagen til, at der ikke også

henvises til § 26 A, stk. 5, 1. pkt.?

Lovforslaget § 2, nr. 2

I forlængelse af lovforslaget vil vi gerne gøre opmærksom på en

uhensigtsmæssighed i praksis omkring, hvordan hensættelse til senere hævning

administreres afhængig af, om der er tale om overdragelse af en hel eller en del

af en virksomhed.

Ved overdragelse af en hel virksomhed indgår hensættelse til senere hævning

efter vores opfattelse i successionen, mens der ved deloverdragelser ikke

succederes i nogen del af hensættelse til senere hævning, jf. hertil

SKM2020.251.SR.

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Der ses ikke at være nogen særlig begrundelse for denne forskel. Derfor forslår

vi, at man samtidig med den foreslåede ændring af kildeskatteloven § 26A, stk. 5

(forslaget § 2, nr. 2), tilføjer, at der ved deloverdragelse også succederes i en

forholdsmæssig beregnet andel af hensættelse til senere hævning.

Hvis Skatteministeriet ikke mener, at denne tilføjelse er hensigtsmæssigt, vil vi

opfordre Skatteministeriet til at præcisere, hvorfor man finder det nødvendigt at

have denne forskel i successionen.

Side 6

Lovforslaget § 2, nr. 3-5

Vores bemærkninger i dette afsnit illustrerer, at der er forskel på, om

overdragelse af en virksomhed sker til ægtefælle eller barn. Det er vores ønske,

at Skatteministeriet inddrager nævnte forhold i lovforslaget og forholder sig til

dem i bemærkningerne.

Overdragelse mellem ægtefæller udløser som altovervejende hovedregel ikke

nogen afståelsesbeskatning, ligesom der ikke skal beregnes gaveafgift (jf.

kildeskattelovens § 26A, stk. 2, og boafgiftslovens § 22, stk. 3). Derfor opstår

der typisk ikke noget behov for finansiering eller gældsbrev mellem ægtefællerne

(køber og sælger) ved sådanne overdragelser.

Dette er vidt forskelligt fra overdragelse til børn. Ved overdragelse af ejendomme

uden for næring, som anvendes til udlejning, er der ikke mulighed for

succession. For øvrige aktiver er overdragelse med succession en valgmulighed.

Ved overdragelse til børn opstår stort set altid et behov for, at barnet skal betale

et vederlag for virksomheden:

F.eks. i følgende situationer:



Der skal skaffes likviditet til betaling af evt. skatter og gaveafgift ved

forældrene.

Forældrene har behov for en del af værdien i virksomheden, som en del

af formuen til fremtidigt forbrug i pensionsalderen.

Der er flere børn, der skal tages hensyn til – enten fordi der er tale om

arveforskud og ønske om lige deling af formuen mellem børn/arvingerne.

Det begrænser typisk mulighederne for- eller ønskerne om at overdrage

til gunstig værdi/med gave.

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

I det fremsatte lovforslag mangler der efter vores opfattelse konkrete

regneeksempler, der illustrerer, hvordan det er hensigten, at

maksimeringsreglen i praksis skal fungere på virksomhedsordningen - for både

køber og sælger - ved en delvis overdragelse af virksomhed og

virksomhedsordning til et barn.

Problemstillinger for købersiden

Ved overdragelse af en virksomhed til et barn, opstår der typisk nye

gældsposter, når et generationsskifte gennemføres. Denne gæld indgår ikke i

den virksomhedsordning, hvori der succederes.

Der er ikke nogen tvivl om, at gælden må anses at være erhvervsmæssig, da

gælden jo netop knytter sig til købet af virksomheden. Ved fremmedfinansiering

vil der også typisk være et ønske fra långivers side om, at virksomhedens aktiver

stilles til sikkerhed for lånet – dette vil heller ikke kunne ske uden skattemæssige

konsekvenser, hvis gælden ikke indgår i virksomhedsordningen.

I lovforslaget tages der ikke stilling til, hvordan denne gæld skal håndteres. Vi

opfordrer derfor Skatteministeriet til at præcisere, hvordan en sådan

erhvervsmæssig gæld skal håndteres ved overdragelse med succession i

virksomhedsordningen og indskudskonto:

1. Skal gælden indskydes og dermed blive en hævning i den almindelige

hæverækkefølge?

2. Kan gælden indskydes og reguleres direkte på den indskudskonto der

succederes i?

3. Kan gælden medtages i virksomhedsordningen uden regulering af

indskudskonto og hævning i hævning i hæverækkefølgen?

4. En alternativ justering, som præciseres i lovforslaget?

Ad. 1

Indskud af gælden vil potentielt udløse beskatning af hele eller en meget stor del

af det opsparede overskud, som lige er blevet overdraget med succession. Reelt

vil dette medføre, at succession i virksomhedsordningen ikke vil være relevant.

Ad. 2

Indskud ved regulering af indskudskontoen vil potentielt kunne føre til, at

indskudskontoen bliver negativ. Derved vil muligheden for fremtidig opsparing i

Side 7

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

virksomhedsordningen blive betydeligt ringere. Reelt vil dette også medføre, at

succession i virksomhedsordningen ikke vil være relevant.

Ad. 3

Hvis hele gælden vil kunne medtages i virksomhedsordningen uden

begrænsninger eller reguleringer, vil omgåelsesmuligheden reelt fortsat bestå

efter lovændringen. Derfor bør dette heller ikke være en relevant mulighed.

Ad. 4

Skatteministeriet bedes overveje at indføre en særskilt regel til regulering af

indskudskontoen ved overdragelse med succession.

Det er vores forslag, at det f.eks. kan ske ved at tillade, at gælden kan medtages

i virksomhedsordningen uden regulering i det omfang, den kan rummes i

friværdien i overdragelsessummen ekskl. finansielle aktiver og ekskl.

Finansiering, der opstår i forbindelse med overdragelsen. En sådan metode ville

imødegå den eksisterende omgåelsesmulighed, som søges fjernet med

lovforslaget samtidig med, at der gives mulighed for at medtage erhvervsmæssig

gæld relateret til virksomhedens driftsaktiver. Ved metoden vil der imidlertid

også kunne opstå tilfælde, hvor køber kan succedere i størstedelen af det

opsparede overskud samtidig med, at gælden kan indgå i virksomhedsordningen

som erhvervsmæssig gæld, men hvor tilgodehavendet for merværdien vil kunne

være placeret i den private formue ved sælger – men gæld, der knytter sig til de

eksisterende værdier (og dermed det eksisterende opsparede overskud), vil ikke

kunne inddrages i virksomhedsordningen.

Problemstillinger for sælger

Ved familieoverdragelser anerkendes det i praksis kun, at sælgers (forældrene)

tilgodehavende kan indgå i virksomhedsordningen, hvis det ikke overstiger cirka

20 pct. af finansieringen. Det giver allerede i dag nogen udfordringer i forhold til

løbende generationsskifter. En del af denne udfordring har hidtil kunne løses ved

købers overtagelse af en beregningsmæssig større andel af det opsparede

overskud.

Med indførelse af en ”maksimeringsregel” vil denne finansieringsmulighed

forsvinde, og der vil for en del familieoverdragelser deraf opstå et større behov

for sælgerfinansiering. Dette vil paradoksalt nok ikke kunne lade sig gøre for

sælger uden, at det udløser beskatning af en del af det opsparede overskud, som

sælger står tilbage med efter deloverdragelse.

Side 8

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 9

Vi anmoder derfor om, at der redegøres for, hvordan det er tiltænkt, at sælgers

forhold skal blive påvirket af maksimeringsreglen.

Lovforslaget § 2, nr. 4

Vores bemærkning her er lig vores bemærkning § 2, nr. 2.

Ifølge lovforslaget skal hensættelse til senere hævning ikke indgå i successionen

ved en delvis overdragelse/succession i virksomhedsordningen – mens

hensættelse til senere hævning, efter vores opfattelse, vil være en del af

successionsgrundlaget ved fuldstændig overdragelse. Der ses ikke at være nogen

særlig begrundelse for denne forskel. Derfor anbefaler vi, at man samtidig med

den foreslåede ændring af bestemmelsen tilføjer, at der ved deloverdragelse

også succederes i en forholdsmæssig beregnet andel af hensættelse til senere

hævning.

Hvis man ikke mener, at denne tilføjelse er hensigtsmæssigt, vil vi opfordre

Skatteministeriet til at præcisere, hvorfor det findes nødvendigt med denne

forskel/undtagelse i successionen.

Lovforslaget § 1

Vi henviser i det hele til vores bemærkninger om overdragelse i levende live.

Øvrige bemærkninger

Overdragelse af hele virksomheden mv.

Som vi forstår lovforslaget, vil begrænsningsreglen for hvor stor en saldo på

konto for opsparet overskud, der kan overdrages eller overtages, alene få

virkning i de situationer, hvor dele af virksomheden eller en af flere

virksomheder overdrages samt hvor driften delvist overgår til en ægtefælle.

Overdrages eller overgår driften af hele virksomheden eller den sidste del af

virksomheden, vil det opsparende overskud ikke skulle opdeles.

Dette harmonerer dog umiddelbart dårligt med lovbemærkningerne afsnit 2.1.2,

hvor det anføres indledningsvist:

”Det foreslås at ændre reglerne for overdragelse af en virksomhed, en del af en

virksomhed eller en af flere virksomheder, således at der bliver en sammenhæng

imellem den overdragede saldo på konto for opsparede overskud og de aktiver

og passiver, som overdrages til ægtefælle, børn, børnebørn, søskende,

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

søskendes børn, søskendes børnebørn eller under visse betingelser en samlever”

[vores fremhævelse].

Tilsvarende formulering går igen i afsnit 2.2.2 vedr. overtagelsen af virksomhed

ved død. Vi foreslår, at ”en virksomhed” udgår af lovbemærkningerne.

Eksempler i tabel 2 og 3

I bemærkningerne til § 2, nr. 2, forklaringen til eksemplet i tabel 2, angives

”Andelen af saldoen på konto for opsparet overskud, som ægtefællen kan

overtage, beregnes herefter som forholdet mellem den del af

kapitalafkastgrundlaget, der kan henføres til udlejningsvirksomheden, dvs.

2.500.000 kr., og det samlede kapitalkastgrundlag, dvs. 10.300.000 kr.”

I forhold til beløbet på 2.500.000 kr., synes der ikke at være sammenhæng med

eksemplet, idet den del af kapitalafkastgrundlaget, der kan henføres til

udlejningsvirksomheden, her er opgjort til 50.000 kr.

Tilsvarende gør sig gældende vedrørende eksemplet i tabel 3

Side 10

Opgørelse af erhververs kapitalafkastgrundlag efter en

successionsoverdragelse af aktiver iht. KSL § 33 C, stk. 1

og KSL § 26 A, stk. 2

Uanset om reglerne om succession i opsparet overskud mv. i KSL § 33 C, stk. 5

og KSL § 26 A, stk. 4-5 anvendes eller ej, er der i bestemmelsernes ordlyd ikke

hjemmel til, at erhververen succederer i overdragerens kapitalafkastgrundlag

vedrørende den erhvervede virksomhed. Se hertil også SKM2020.251.SR,

indstillingen til spm. 1.

Erhververen skal derfor efter vores forståelse under alle omstændigheder

selvstændigt opgøre sit eget kapitalafkastgrundlag vedrørende den erhvervede

virksomhed.

Efter VSL § 8, stk. 2, medregnes fast ejendom til den ”kontante”

anskaffelsessum ved opgørelse af (erhververens) kapitalafkastgrundlag(et).

Dette rejser tvivl om, hvordan VSL § 8, stk. 2, skal fortolkes i sammenhæng med

en successionsoverdragelse af aktiver iht. KSL § 33 C, stk. 1 og KSL § 26 A, stk.

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

2, dvs. hvor erhververen succederer i overdragerens skattemæssige

anskaffelsessum mv.

Eksempel: Hvis et barn har erhvervet en fast ejendom for en civilretlig købesum

på 5.000 fra Mor, der enten berigtiges ved kontant betaling, gave, gældsbrev

eller en kombination heraf, men hvor barnet iht. KSL § 33 C, stk. 1, succederer i

Moderens skattemæssige anskaffelsessum for ejendommen på 3.000, til hvilken

værdi skal ejendommen da indgå i barnets opgørelse af kapitalafkastgrundlaget

iht. VSL § 8, stk. 2?

Efter vores vurdering må det umiddelbart være 5.000, idet VSL § 8, stk. 2,

anfører den ”kontante” anskaffelsessum (5.000), og ikke anfører den

”skattemæssige” anskaffelsessum (3.000), hvori der er succederet.

Det samme spørgsmål og eksempel gælder i forhold til en

successionsoverdragelse af aktiver mellem ægtefæller iht. KSL § 26 A, stk. 2?

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Side 11

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Chefkonsulent

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected]

Helle Hougård Porsfelt ([email protected])

L 133 - indgreb succession opsparet overskud - J.nr. 2020 - 10034

11-02-2021 12:17

image005.png; image006.png;

Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere det.

Hej Kenneth Lønnquist Nielsen

Mange tak for drøftelsen tidligere i dag om ovennævnte indgreb, og beklager at jeg ikke har overholdt høringsfristen, og

at mine kommentarer dermed ikke anses for et høringssvar.

Jeg håber, at det er ok, at jeg alligevel afgiver mine korte kommentarer til indgrebet mod succession i opsparet

overskud.

Min opfattelse er, at ministeriet er ved at lappe et ikke-eksisterende hul, og jeg tænker umiddelbart at indgrebet ikke har

nogen virkning.

Min opfattelse er, at det hul, som er identificeret reelt er en konsekvens af sælger kan modtage sin salgssum uden at

hæve det opsparede overskud, men det er jo hele formålet med at overdrage det opsparede overskud med succession.

Dette gælder også ved delsalg for den solgte del af virksomheden, se nedenfor. Hvis man ikke fra politisk side vil

acceptere dette, så er det efter min opfattelse muligheden for at overdrage det opsparede overskud med succession,

man må lukke.

Hvis man tager udgangspunkt i jeres eksempel i lovforslaget, hvor kapitalafkastgrundlaget på 10,3 mio. kr. primært

knytter sig til de finansielle aktiver, vil konsekvensen af ikke at overtage de finansielle aktiver på 10 mio. kr. være, at

køber ikke kan succedere i nogen særlig del af det opsparede overskud, da man uden de finansielle aktiver kun

overtager 50/10.300 dele af kapitalafkastgrundlaget.

Alternativ 1 – køber overtager også de finansielle aktiver

Hvis køber nu i stedet overtager også de finansielle aktiver på 10 mio. kr., kan man overtage næsten hele det opsparede

overskud, svarende til 10,050/10,300 dele.

Det vil dog samtidig forøge købers købspris med 10 mio. kr. (ellers har sælger jo givet en gave). Det vil sige at sælger

kontant modtager 10 mio. kr. i yderligere salgssum, som køber så må skaffe, fx ved at låne i banken (eller som køber

måske har kontant i forvejen i sin virksomhedsordning, hvis man nu som køber i forvejen driver virksomhed i VSO). Det

kan også være, at køber har de 10 mio. kr. privat og indskyder midlerne på mellemregningskontoen, hvis køber i

forvejen anvender VSO.

Købesummen skal for sælger her indgå i VSO, hvis sælger vælger at fortsætte med VSO for den virksomhed, som

sælger fortsat ejer. Køber har jo imidlertid overtaget hovedparten af det opsparede overskud med virkning fra 31. 12.

året før. Derfor er vi, som jeg ser det tilbage, ved at sælger kan hæve de 10 mio. kr. og nøjes med at blive beskattet af

restdelen af det opsparede overskud, i jeres eksempel svarende til 250/10250 dele af det opsparede overskud.

Sælger kan også vælge VSO fra i salgsåret, hvilket vil have samme skattemæssige konsekvens, nemlig beskatning af

restopsparingen.

Køber har i alternativet optaget et lån på 10 mio. kr. (eller evt. finansieret de 10 mio. kr. med andre midler i VSO eller fra

privat regi) og samtidig overtaget 10 mio. kr. i finansielle aktiver, som man nu kan anvende til at indfri lånet eller

omplacere. Da lånet jo er optaget til finansiering af virksomhedskøbet er der jo tale om virksomhedsgæld (ligesom der vil

være tale om, hvis køber optager lån til finansiering af andre virksomheder eller virksomhedsaktiver), så der sker ikke

nogen hævning af opsparet overskud ved den disposition.

Alternativ 2 – køber overtager alle aktiver og passiver i VSO

En anden mulighed er, at køber overtager hele aktiviteten i VSO og dermed hele det opsparede overskud. Her gælder

det tilsvarende at købers købspris forøges med prisen for de yderligere værdier, dvs. med 10,250 mio. kr. i jeres

eksempel (så man ikke kommer til at give en gave).

I denne situation skal købesummen ikke indgå i sælgers VSO, da køber jo ifølge lovens ordlyd har overtaget det

opsparede overskud mv. med virkning pr. 31.12. året før (ved kalenderårs regnskab). Det opsparede overskud påvirkes

dermed ikke af at sælger modtager og hæver salgssummen, hvilket jo er naturligt, da successionsadgangen jo ellers

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ville blive illusorisk. Min forståelse er, at dette er årsagen til, at loven er udformet sådan, at køber anses for at have

overtaget det opsparede overskud mv. med virkning pr. 31. 12. året før (ved kalenderårsregnskab), da man dermed fra

lovgivers side har sikret at det opsparede overskud er overgået til køber før sælger pr. 1. januar afstår virksomheden og

modtager salgssummen.

Konsekvensen må være, at sælger her får yderligere 10,250 mio. kr. fri som salgssum på samme måde, som hvis

sælger havde beholdt 10 mio. kr. i finansielle aktiver + 250 tkr. i andre aktiver. Ergo har sælger i min optik ikke opnået

nogen fordel ved at kunne beholde de finansielle aktiver, og måske er det derfor reglen oprindeligt blev udformet sådan

som den er nu.

Køber har også i alternativ 2 skullet betale 10,250 mio. kr. yderligere i købspris, som kan være finansieret med lån (hvis

købet ikke er finansieret med andre midler i VSO eller fra privat regi). Samtidig har køber også i alternativ 2 overtaget 10

mio. kr. i finansielle aktiver, som man nu kan anvende til at indfri lånet eller omplacere i andre aktiver, fx de kontanter

man brugte til at betale sælger.

Jeg hører selvfølgelig gerne om I har indvendinger imod ovennævnte, og kan naturligvis kontaktes herom.

Med venlig hilsen/Yours sincerely

Helle Porsfelt

Advokat, Partner

Direct (+45) 6144 0708

[email protected]

Borggade 1, 8000 Aarhus C

Lysholt Allé 10, 7100 Vejle

T: (+45) 7930 1710

[email protected]

www.hvlaw.dk

Medlem af / member of

Denne e-mail er afsendt med TLS-kryptering. Mailen med dertil knyttede filer indeholder fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, bedes du straks kontakte os

herom og slette mailen.

Bemærk, at vi behandler personoplysninger om dig for at besvare din henvendelse og eventuelt levere vores ydelser til dig. Du kan i vores persondatapolitik og vores

cookiepolitik læse mere om, hvordan Hejm Vilsgaard Advokater behandler dine personoplysninger. Du kan se vores forretningsbetingelser her.

This e-mail has been sent with TLS-encrypting. The e-mail with attached files includes confidential information. If you are not the right recipient, please contact us immediately

and delete the e-mail.

Please note that we process personal information about you to respond to your enquiry and possibly provide you with our services. You can read more about how we process

your personal information in our personal data policy and our cookie policy. Please see our general terms and conditions here.

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

29. januar 2021

1 af 2

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.:

[email protected], [email protected]

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected], [email protected],

[email protected]

Høring af udkast til L 133 - Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og

kildeskatteloven, j.nr. 2020 - 10034

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til L 133 - Forslag til lov

om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Indgreb mod skatteundgåelse ved

overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen), som er sendt i høring den 22. december 2020.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden høringssvar fra SEGES.

Landbrug & Fødevarer er generelt meget enige i, at lovgivningen straks bør ændres, hvis den giver

anledning til åbenlys udnyttelse af skattereglerne. Landbrug & Fødevarer så dog gerne, at ordvalget

generelt i forbindelse med

lukning af ”huller” i skattelovgivningen

var mindre dømmende og

generaliserende. I nærværende forslag tenderer lovens titel

”Indgreb mod skatteundgåelse…”

til at

kriminalisere de involverede parter ved overdragelse af en virksomhed i virksomhedsordningen. I

realiteten har de blot anvendt den eksisterende lovgivning med den konsekvens, at visse har betalt

den mindst mulige skat i den konkrete situation. En alternativ

titel kunne f.eks. have været ”Indgreb

mod potentiel

skatteundgåelse…”.

Virkningstidspunktet, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Lovændringerne foreslås ændret med virkning for aftaler indgået den 22. december 2020 eller

senere, dvs. fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse. Landbrug & Fødevarer er enige i, at

dette er almindelig praksis, når lovforslaget redegør for, hvordan gældende regler kan udnyttes,

hvorfor lovforslagets virkningstidspunkt med tilbagevirkende kraft skal forhindre, at selvstændigt

erhvervsdrivende kan udnytte gældende regler til at omgå beskatning.

Landbrug & Fødevarer havde dog gerne set, at lovforslaget

–

i overensstemmelse med almindelig

god forvaltningsskik

–

enten var fremsat tidligere på året eller først havde virkning i starten af 2021.

Fordi lovforslaget har virkning så tæt på en lang række helligdage i forbindelse med jul og nytår, er

der i praksis udarbejdet adskillige overdragelser i løbet af november/december med virkning fra den

1. januar 2021 uden rådgivers kendskab til L 133. Det skaber en uhensigtsmæssig retsstilling, som

lovforslaget i øvrigt ikke tager stilling til.

Landbrug & Fødevarer foreslår virkningstidspunktet ændret til den 4. januar 2021.

Manglende forholdsmæssighed mellem lovens formål og de foreslåede skærpelser

Lovforslaget har til formål at hindre en udnyttelse af reglerne om overtagelse af virksomhed i

virksomhedsordningen til nærtstående. På baggrund af Skattestyrelsens

”early

warning”

har vi

forstået, at Skatteministeriet ønsker at ændre på muligheden for overdragelse af virksomhed i

virksomhedsordningen til ægtefæller, børn, børnebørn m.fl., således at den selvstændigt

erhvervsdrivende i forbindelse med overdragelsen kan undgå den endelige beskatning af konto for

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 2

opsparet overskud, samtidig med at den selvstændigt erhvervsdrivende kan udtage finansielle aktiver

af virksomhedsordningen uden beskatning.

Som konsekvens følger det af lovforslaget, at overdrageren ikke uden videre kan få frigjort finansielle

aktiver i virksomhedsordningen uden beskatning i forbindelse med overdragelse af en virksomhed,

en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder til nærtstående, hvor saldoen på konto for

opsparet overskud overdrages. Herigennem er det ikke længere muligt at gennemføre den tidligere

beskrevne model, og lovforslaget havde principielt ikke behøvet at foretage andet end

konsekvensændringer.

Alligevel foreslår Skatteministeriet også at indarbejde et loft for, hvor stor en saldo på konto for

opsparet overskud, der skal kunne overdrages. Andelen af saldoen på konto for opsparet overskud,

der vil kunne overdrages, foreslås fastsat således, at den ikke må overstige den positive værdi af

den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan

henføre til den pågældende virksomhed.

Landbrug & Fødevarer savner i denne sammenhæng forholdsmæssighed. Til fordel for fremtidens

mange generationsskifter havde Landbrug & Fødevarer gerne set, at der alene var gennemført en

skærpelse i forhold til finansielle aktiver i overensstemmelse med formålet. Skærpelser der netop

gennemføres for at skabe et mere robust og tillidsvækkende skattesystem, bør gennemføres så de

fungerer efter hensigten og ikke indskærper uforholdsmæssigt.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Chefkonsulent

Erhverv

D +45 3339 4678

M +45 2939 2503

E [email protected]

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Att.: Signe Øgendahl Beeck og Kenneth Lønnquist Niel-

sen

Sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

29. januar 2021

Høring over lovforslag L 133 (FT 2020/21) Indgreb mod skatteundgåelse ved

overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen

–

j.nr. 2020 - 10034

SEGES takker for at have modtaget lovforslaget i høring.

1. Vedrørende virkningstidspunkt

Lovforslaget er fremsat for at forhindre, at skatteydere undgår skat ved overtagelse af konto for

opsparet overskud i virksomhedsordningen, og lovforslaget skal have virkning fra og med frem-

sættelsen i Folketinget den 22. december.

Dette er i overensstemmelse med praksis i denne type lovforslag, og anses ikke at være lovgiv-

ning med tilbagevirkende kraft. Følgende skal dog bemærkes til det foreslåede virkningstids-

punkt:

Lovforslaget er fremsat så sent på året, at overdragelsesaftaler ikke har haft reel mulighed for at

tage højde for de nye regler for aftaler indgået den 1. januar 2021. Forberedelsen af en virksom-

hedsoverdragelse tager tid, og vil være tilrettelagt med rådgivere over en længere periode inden

juleferien 2020, så aftalerne er klar til at blive endelig indgået den 1. januar 2021. SEGES har

modtaget en række henvendelser om, at aftaler mellem køber og sælger er indgået den 1. januar

2021, hvor rådgiver, grundet julen, først har fået kendskab til lovforslaget den 4. januar 2021.

Dette er særdeles uhensigtsmæssigt og kunne være undgået med en fremlæggelse af lovforsla-

get tidligere. Desuden vil de aftaler, indgrebet er rettet mod, altid blive indgået den 1. i en måned,

hvorfor lovforslagets indhold også kunne have været kommunikeret ud til rådgiverne tidligere i de-

cember måned, så der kunne være taget højde for, at der er nye regler på vej, uden at det havde

givet mulighed for at udnytte reglerne inden en virkningsdato.

Det er derfor SEGES opfattelse, at lovforslaget ikke bør have virkning fra og med fremsættelsen

men tidligst fra og med 4. januar 2021.

Hvis virkningstidspunktet fastholdes, anmodes Skatteministeriet om at forholde sig til følgende

problemstillinger:

Da lovforslaget er kommet så sent, at der de facto er indgået en række aftaler uden kendskab til

de foreslåede nye regler, er der et behov for, at det i lovforslaget forholdes til, hvordan disse

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

aftaler skal behandles. Herunder er der behov for, at det angives, i hvilket omfang det vil være

muligt at træde tilbage fra en aftale, eller at ændre i aftalerne, så de er i overensstemmelse med

regelgrundlaget.

Aftalerne om succession i konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen har hidtil alene

omfattet kontoen for opsparet overskud, hvor det efter den forslåede ændring af kildeskattelovens

§ 33 C, stk. 5, hhv § 26 A, stk. 5 ændres til en indtræden i overdragerens virksomhedsordning.

Dette kan give anledning til en anden aftale køber og sælger imellem.

Det kan særligt være relevant at forholde sig til følgende:

Vil det være muligt for køber og sælger at træde tilbage fra en handel indgået 1.1.2021 generelt

og især, hvis indtræden i overdragerens virksomhedsordningen medfører uforudsete og væsent-

lige skattemæssige konsekvenser, hvorved der må anses at foreligge bristede forudsætninger?

Vil det være muligt at ændre den oprindelige overdragelsesaftale pr. 1.1.2021?

Vil det således f.eks. være muligt at ændre aftalen så aktiver, som ikke var omfattet af den oprin-

delige aftale, nu omfattes af aftalen? Dette kan f.eks. være sælgers finansielle aktiver, en andels-

konto, en blandet benyttet bil eller forudbetalt leje.

Vil berigtigelsen kunne tilpasses en nedsættelse af det beløb, der kan succederes i, hvis der er

opgjort et væsentligt større beløb på konto for opsparet overskud, som køber skal succedere i i

forbindelse med en indgået aftale pr. 1.1.2021, end køber rent faktisk kan overtage efter de fore-

slåede regler?

Situationen opstår, hvis det beløb, der kan succederes i, bliver mindre. Derved bliver passivpo-

sten også mindre, og derved bliver den afgiftspligtige gave større. Ved brug af nedslag for den

latente skattebyrde (kildeskattelovens § 33 D) vil nedslaget indgå i berigtigelsen som overtagelse

af en gældspost. Når nedslaget bliver mindre, vil der mangle modydelse, hvorved den afgiftsplig-

tige gave bliver større.

2. Ændringer vedrørende KSL § 33 C, stk. 5

Det med rødt markerede foreslås indsat i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5 som 3.-5. pkt.:

Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virk-

somhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden

overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud

”indtræde

i overdragerens

virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, ind-

skudskontoen og mellemregningskontoen”

ved udløbet af indkomståret forud for overdragel-

sen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en

del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3,

overdrages, kan overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud,

2 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

”indskudskontoen

og mellemregningskontoen”

der svarer til den pågældende del af virksom-

heden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del

af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet

af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele

kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af

indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundla-

get opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud

for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af ind-

komståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i

virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle

aktiver.

”Der

kan dog ikke overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er

større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelo-

vens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henfø-

res til den pågældende virksomhed.”

Foreligger der flere konti for opsparet overskud, med-

regnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter,

at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Der er ikke behov for begrænsningsregel i forhold til kapitalafkastgrundlag

Ved lovforslaget foreslås først og fremmest at bestemmelsen om, at der ved opgørelsen af den

forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver, ophæves. Det er vores opfattelse, at man al-

lerede ved denne ændring har forhindret det i lovforslaget skitserede misbrug.

Det er vores opfattelse at den indsatte bestemmelse om, at der ikke kan overtages et indestå-

ende på konto for opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrund-

laget, der kan henføres til den pågældende virksomhed, er unødvendig og i mange situationer vil

ramme urimeligt hårdt. Formålet med bestemmelsen må være at sikre sig, at erhververen har

mulighed for at betale den overtagen udskudte skat af opsparingen. Vi mener, at bestemmelsen

går ud over at tjene dette formål.

Indestående på konto for opsparet overskud er udtryk for en indkomst, der foreløbig er beskattet

med 22 %. Den udskudte skat kan beregnes således:

Eksempel:

Konto for opsparet overskud (eksklusive virksomhedsskat)

Den dertil hørende virksomhedsskat

Til beskatning i alt

Den maksimale udskudt skat (alt over topskattegrænsen)

Skat inklusive AM-bidrag 1.282.051 x 56,5 %

Godskrivning af virksomhedskat

1.000.000

282.051

1.282.051

724.359

-282.051

442.308

Udskudt skat, hvis det hæves ud under topskattegrænsen:

Skat inklusive AM-bidrag 1.282.051 x 40 %

Godskrivning af virksomhedskat

Udskudt skat af 1.000.000 kr. opsparet overskud

512.820

-282.051

230.769

3 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den udskudte skat af 1.000.000 kr. på konto for opsparet overskud udgør således et beløb på

mellem 230.769 kr. til 442.308 kr. I lovforslaget sammenholdes selve kontoen for opsparet over-

skud med værdien af den virksomhed, der overtages. Derved sikres den udskudte skat ikke

100 % men med et langt større beløb, hvilket vi ikke mener er rimeligt. Hvis maksimeringsreglen

fastholdes, bør værdien af virksomheden sammenholdes med f.eks. 40 % af det indestående på

konto for opsparet overskud, der overtages med succession.

Hvis begrænsningsreglen/maksimeringsbestemmelsen fastholdes, mener vi, det bør overvejes at

opgøre virksomhedens værdi på baggrund af nutidsværdier og ikke overdragerens kapitalafkast-

grundlag, som er en opgørelse af aktiverne til historiske anskaffelsessummer.

Det ville efter vores opfattelse også være rimeligt, om der åbnes for, at man kan vælge at med-

tage værdien af aktiverne i overensstemmelse med de i overdragelse aftalte værdier i stedet for

sælgers historiske anskaffelsessummer, der indgår i kapitalafkastgrundlaget.

Hvis dette ikke kan accepteres, bør der som minimum gives mulighed for, at værdien af fast ejen-

dom kan medtages til en godtgjort markedsværdi f.eks. en ejendomsvurdering efter ejendomsvur-

deringslovens § 11, som er indhentet i forbindelse med generationsskiftet. Det skal bemærkes, at

der navnlig i generationsskifter i landbruget vil værdiansættelsesprincipperne for fast ejendom

have stor betydning. Der er store forskelle på de faktiske værdier af landbrugsejendommene og

de historiske anskaffelsessummer, der indgår i kapitalafkastgrundlagene.

Derudover bør der åbnes mulighed for, at aktiver, der grundet skattelovningen øvrige regler ikke

er medtaget i kapitalafkastgrundlaget, kan medtages når henses til succession i konto for opspa-

ret overskud. F.eks. indgår landbrugeres jord- og foderbeholdninger i årsrapport men ikke i skat-

teregnskabet, medmindre landbrugeren fører beholdningsregnskab. Værdien af sådanne jord-og

foderbeholdninger, der ikke allerede indgår i skatteregnskabet, og derfor ikke indgår i kapitalaf-

kastgrundlaget, bør kunne tillægges kapitalafkastværdien i relation til begrænsningsreglen i § 33

C stk. 5, 3. sidste pkt.

Øvrige bemærkninger til foreslåede nye affattelse af § 33 C, stk. 5:

Det fremgår af lovforslaget, at

erhverver indtræder i ”overdragerens virksomhedsordning, herun-

der overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregnings-

kontoen.”

Kan Skatteministeriet

bekræfte, at når ordet ”herunder” anvendes,

betyder det, at erhverver også

indtræder i sælgers konto for hensat til senere hævning?

Kan Skatteministeriet bekræfte, at det er saldi opgjort pr. sælgers ultimostatus året før overdra-

gelsesåret, som køber indtræder i?

Kan Skatteministeriet bekræfte, at succession i konto for opsparet overskud ikke har betydning

for, hvorledes køber skal opgøre sit kapitalafkastgrundlag? Det ønskes hermed bekræftet, at kø-

ber ikke succederer i sælgers anskaffelsesværdier.

4 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kan Skatteministeriet bekræfte, at en evt. negativ indskudskonto hos sælgeren ikke skal være

udlignet inden hel- eller deloverdragelse til børn mv. med succession i konto for opsparet over-

skud?

Al virksomhed overdrages til børn mm. Begrænsningsregler

I KSL § 26 A sondres der mellem heloverdragelser, der er omfattet af stk. 4, og deloverdragelser,

der er omfattet af stk. 5. Begrænsning om, at der ikke kan overtages et indestående på konto for

opsparet overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget, der kan hen-

føres til den overdragne virksomhed, indsættes i KSL § 26 A stk. 5 og gælder alene for delover-

dragelser.

Ved overdragelse til børn mm. efter reglerne i KSL § 33 C er der ikke en så klar sondring. Det gi-

ver anledning til tvivl om, hvad der gælder, hvis der sker fuld overdragelse af hele virksomhe-

den/alle virksomhederne til et barn. Dette skyldes, at der i stk. 5 foreslås indsat følgende:

”Der kan dog ikke overtages et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end

den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og

2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende

virksomhed.”

Det er vores forståelse, at denne begrænsning kun skal gælde ved deloverdragelser. Dette frem-

går imidlertid ikke klart.

Kan Skatteministeriet bekræfte, at hvis der sker overdragelse af samtlige virksomheder, som den

erhvervsdrivende måtte have i virksomhedsordningen, herunder hvor den erhvervsdrivende alene

driver én virksomhed, vil der kunne ske overdragelse af hele konto for opsparet overskud med

succession til erhververen?

I givet fald skal der opfordres til, at der indsættes et særligt stykke for heloverdragelser og et an-

det stykke for deloverdragelser, så det fremgår klart.

Hvis Skatteministeriet kan bekræfte ovenforstående, giver dette anledning til en udfordring ved

overdragelse af hele virksomheden til flere.

Eksempel:

En mor ejer og driver en virksomhed. Der er 10 mio. kr. på konto for opsparet over-

skud. Kapitalafkastgrundlaget er 5 mio. kr. Virksomheden overdrages fuldt ud med

alle aktiver og passiver til moderens 2 børn med en ideel andel på 50 % til hver. I

dette tilfælde bør hele opsparingen kunne overdrages sammen med virksomhe-

den.

Kan ministeriet bekræfte, at i dette tilfælde kan hele opsparingen overgå til de 2 børn? I givet fald

bør forslaget justeres.

5 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Hvis ikke, hvad sker der så med den del af opsparingen, der ikke kan overtages?

Virksomhedsoverdragelse og optagelse af ny gæld

Der ses ikke i lovbemærkninger eller andet steds at være forholdt sig til, hvorledes optagelse af

ny gæld påvirker købers virksomhedsordning.

Vil Skatteministeriet redegøre for om gæld, der af køber optages i forbindelse med virksomheds-

overdragelsen, og som udgør en del af berigtigelsen af overdragelsessummen, fragår ved fast-

læggelse af købers indskudskonto, jf. eksemplet nedenfor?

Eksempel

Forhold, sælgers VSO:

Konto for opsparet overskud

Mellemregningskonto

Indskudskonto ultimo:

6.000.000 kr.

200.000 kr.

7.000.000 kr.

Sønnen ønsker at købe landbrugsvirksomheden og at succedere i virksomhedsopsparingerne.

Sønnen overtager alle aktiver og passiver. Som en del af berigtigelsen aftaler parterne, at sønnen

skylder 2.000.000 kr. på anfordring til faderen. Landbrugsejendommen overdrages til 12 mio. kr.

og med følgende berigtigelse af overdragelsessummen:

Overtagelse af gæld

Gave (svarende til passivpost)

Nyoptagne lån

Anfordringsgældsbrev

I alt

Forhold købers VSO:

Konto for opsparet overskud

Mellemregning

Indskudskonto

3.000.000 kr.

2.000.000 kr.

4.000.000 kr.

3.000.000 kr.

12.000.000 kr.

6.000.000 kr.

200.000 kr.

7.000.000 kr.

Eller skal den nystiftede gæld fragå ved opgørelse af købers indskudskonto således?

Indskudskonto:

1. Sælgers indskudskonto.

2. Nyoptagne lån (placeret i VSO)

3. Anfordringsgældsbrev (placeret i VSO)

7.000.000 kr.

-4.000.000 kr.

- 3.000.000 kr.

0 kr.

6 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Hvis skatteministeriet mod forventning finder, at indskudskontoen i eksemplet ovenfor skal opgø-

res til 0 kr., hvorledes påvirker det så virksomhedsordningen i øvrigt? Er der tale om en hævning i

hæverækkefølgen? Hvis dette er tilfældet, tvangshæves virksomhedsopsparingen - dette er der-

for næppe løsningen.

Skatteministeriet bedes herunder bekræfte, at succession i konto for opsparet overskud ikke har

betydning for købers opgørelse af kapitalafkastgrundlag, når henses til værdiansættelser mv.

Overdragelse delvist berigtiget ved overtagelse af gæld placeret udenfor sælgers virksom-

hedsordning

Kan Skatteministeriet bekræfte, at en privat gæld, der udgør en del af berigtigelsen af en ejen-

domshandel, og som anses for en hævning i virksomhedsordningen for sælger, ikke påvirker

størrelsen af konto for opsparet overskud, som køber overtager efter kildeskattelovens § 33 C,

stk. 5?

Der henvises herved til Skatterådets bindende svar 16-0015055 af 21. juni 2016.

Overdragelse delvist berigtiget ved gave

Kan Skatteministeriet bekræfte, at en gave, der udgør en del af berigtigelsen af en ejendomshan-

del, og som anses for en hævning i virksomhedsordningen for sælger, ikke påvirker størrelsen af

konto for opsparet overskud, som køber overtager efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 5?

Der henvises herved til Skatterådets bindende svar 16-0015055 af 21. juni 2016.

Nær medarbejder

Intet sted i forslaget er nær medarbejder nævnt. Det fremtræder således klart, at det ikke har væ-

ret hensigten, at de nye krav skal gælde ift. overdragelser med succession til nær medarbejder.

Det følger dog af nuværende KSL § 33 C, stk. 12, at stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anven-

delse ved overdragelse til en såkaldt nær medarbejder.

Når det ikke er hensigten, at de nye bestemmelser skal gælde ift. nær medarbejder, bør der frem-

sættes ændringsforslag om dette. Det vil også være uhensigtsmæssigt, hvis der i disse situatio-

ner skulle ske indtræden i hele virksomhedsordningen.

Kan det i øvrigt bekræftes, at KSL § 26 A har forrang frem for KSL § 33 C, hvor ægtefællen er

nær medarbejder?

7 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

3. 25 A stk. 1 og § 26 A stk. 4 og 5

I lovforslagets § 2, stk. 1, foreslås indsat nye punktummer i KSL § 25 A, stk. 1. Indsættes som 3.

til 5. pkt. Det der forsåles indsat er markeret med kursiv og rødt.

Kildeskattelovens § 25 A stk. 1:

Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af

skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelo-

vens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst

hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften,

medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende

grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8

”Anvender den ægtefælle, der driver virk-

somheden, ved udgangen af indkomståret forud for overgangen af driften af virk-

somheden til den anden ægtefælle, virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskatte-

lovens afsnit I, kan en ægtefælle, som overtager driften af virksomheden, indtræde

i den overdragende ægtefælles virksomhedsordning, herunder overtage indestå-

ende på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskon-

toen, ved udløbet af indkomståret forud for overgangen af driften af virksomheden,

såfremt overgangen af driften af virksomheden finder sted dagen efter dette ind-

komstårs udløb. Såfremt overgangen af driften vedrører en del af en virksomhed

eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, kan den æg-

tefælle, som nu driver virksomheden, overtage den del af indestående på konto for

opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den

pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. § 26 A, stk.

5, 2.-4.

pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.”

I lovforslagets § 2, pkt. 2, ophæves § 26 A, stk. 5, 3. og 4. pkt. og i stedet indsættes nyt 3. pkt.

Det der forsåles indsat er markeret med kursiv og rødt.

Kildeskattelovens § 26 A stk. 5

Stk. 5. Såfremt overdragelsen vedrører en del af en virksomhed eller en af flere

virksomheder, jf.

virksomhedsskattelovens § 2,

stk. 3, kan ægtefællen overtage

den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mel-

lemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den

pågældende virksomhed.

Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget op-

gjort efter

virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1

og 2, ved udløbet af indkomståret

forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapi-

talafkastgrundlaget opgjort efter

virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1

og 2, ved ud-

løbet af indkomståret forud for overdragelsesåret.

Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget opgjort efter

virksomhedsskat-

telovens § 8, stk. 1

og 2, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen be-

regnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret

forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i

virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra

8 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

finansielle aktiver.

”Der

kan ikke overtages et indestående på konto for opsparet

overskud, der er større end den positive værdi af kapitalafkastgrundlaget opgjort

efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud

for overdragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed.”

Forelig-

ger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af

hver af kontiene.

Ægtefæller og overgang af drift

Med den foreslåede formulering om successionen i virksomhedsordningen gøres succession til-

syneladende betinget af, at overgangen af driften af virksomheden finder sted dagen efter ind-

komstårs udløb.

Det er SEGES opfattelse, at opgørelsen af, hvem der driver virksomheden, sker på basis af det

samlede indkomstår. Dvs. at hvis ægtefælle 1 driver virksomheden i januar til og med marts, og

ægtefælle 2 driver virksomheden i april til december, og der er lige stor arbejdsindsats i hver må-

ned, så skal ægtefælle 2 medregne resultatet efter stk. 1.

Tilsvarende hvis ægtefælle 1 driver virksomheden i januar til og med november, og ægtefælle 2

driver virksomheden i december, og der er lige stor arbejdsindsats i hver måned, så skal ægte-

fælle 1 medregne resultatet efter stk. 1.

Kan ministeriet bekræfte dette?

I givet fald forekommer det uforenelig med, at der i forslaget skrives:

”såfremt

overgangen af drif-

ten af virksomheden finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.”

Det kan overvejes, at dette omformuleres til: ”med virkning fra dagen

efter dette indkomstårs ud-

løb”

Den samlede ordlyd af dette pkt. ville derefter være således:

”Anvender den ægtefælle, der driver

virksomheden, ved udgangen af indkomståret forud for overgangen af driften af virksomheden til

den anden ægtefælle, virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan en ægte-

fælle, som overtager driften af virksomheden, indtræde i den overdragende ægtefælles virksom-

hedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen

og mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overgangen af driften af virk-

somheden, med virkning fra dagen efter dette indkomstårs udløb.”

Hvis ovennævnte ikke ændres, vil det give problemer, og muligheden vil kun kunne anvendes i

de situationer, hvor ægtefællerne igennem længere tid har planlagt en overgang af driften.

Eksempel:

Ægtefælle 1 driver virksomheden i januar til og med marts. Ægtefælle 1 bliver derefter alvorligt

syg og kan derfor ikke længere varetage driften. Ægtefælle 2 må derefter drive virksomheden i

april til december.

9 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det forekommer urimeligt og uhensigtsmæssigt, hvis dette skulle betyde, at ægtefæller 2 ikke

skulle kunne indtræde i virksomhedsordningen i denne situation.

Hvis det er meningen, at ægtefæller skal have mulighed for at indtræde i virksomhedsordningen

ved overtagelse af driften, er det nødvendigt at tage hensyn til, at overtagelsen typisk vil ske lø-

bende, og at indtræden i virksomhedsordningen derfor skal primo det år, hvor den anden ægte-

fælle i overvejende grad har drevet virksomhedsordningen.

Derfor bør forslaget overvejes ændret. Alternativt, at overgangen af driften af virksomheden skal

anses for at finde sted den første dag i det første år, hvor en ægtefælle i overvejende grad driver

virksomheden.

Ægtefæller - ejerskab eller drift

Kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 3.5.pkt. vedrører overgang af virksomhedsordningen til ægtefæl-

len i forbindelse med driftsovergang til ægtefællen, og § 26 A stk. 4 og 5 vedrører overgang af

virksomhedsordningen til ægtefællen i forbindelse med overdragelse (salg, gave mm) af virksom-

heden.

Skatteministeriet anmodes om nærmere at redegøre for, hvornår den ene og hvornår den anden

regel anvendes, både efter personskatteloven og virksomhedsskatteloven som anført i Den juridi-

ske vejledning afsnit C.C.6.7.1. Er det således ejerskab, der afgør hvem af ægtefællerne, der skal

beskattes af en udlejningsvirksomhed eller solcellevirksomhed? Skatteministeriet bedes herunder

bekræfte, at det ikke har betydning for hvem af ægtefællerne, der anvender virksomhedsordnin-

gen, at en virksomhed overdrages til ægtefællen, når det hele tiden er den samme ægtefælle, der

i overvejende grad driver virksomheden?

Kan skatteministeriet bekræfte, at også passiv virksomhed, uanset ejerskabet, skal medregnes

ved den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden.

.Vi beder Skatteministeriet tage stilling til, hvorvidt der i de efterfølgende eksempler ville kunne

ses indtræden i virksomhedsordningen.

Eksempel 1.

H ejer 3 udlejningsejendomme, der hver har en værdi af 1 mio. kr. H har selv drevet dem til og

med 2020. H anvender virksomhedsordningen, og der er ikke andre aktiver og ingen gæld i virk-

somhedsordningen. Ægtefællerne har kalenderårsregnskab.

H’s virksomhedsordning ultimo 2020

Aktiver 3 udlejningsejendomme (kapitalafkastgrundlag)

Opsparet overskud

3.000.000 kr.

300.000 kr.

Eksempel 1 A

Den 1. januar 2021 overtager M driften af en af ejendommene (kommunikation med lejer om evt.

reparationer og udfører også kontrol af, om huslejen er modtaget mv.)

Den 1. august overdrager H denne ejendom til M som gave.

10 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kan M indtræde i en andel af

H’s af virksomhedsordningen?

Umiddelbart vil betingelserne for indtræden i henhold til KSL § 25 A være opfyldt, mens betingel-

sen for indtræden efter KSL § 26 A ikke vil være opfyldt, da overdragelsen ikke finder sted dagen

efter indkomstårs udløb.

Kan Skatteministeriet bekræfte dette?

Kan Skatteministeriet bekræfte,

at H’s virksomhedsordning efterfølgende kan opgøres således

- primo 2021 - under forudsætning af at reglerne om succession i konto for opsparet overskud an-

vendes:

Aktiver 2 udlejningsejendomme (kapitalafkastgrundlag)

2.000.000 kr.

Opsparet overskud

200.000 kr.

Og Ms virksomhedsordning:

Aktiver 1 udlejningsejendom (kapitalafkastgrundlag)

Opsparet overskud

1.000.000 kr.

100.000 kr.

Eksempel 1 B:

Det juridiske ejerskab til en af de tre ejendomme overdrages den 1. januar 2021, men driften

overgår først til M den 1. august 2021

Kan Skattestyrelsen bekræfte, at resultatet for 2021 fortsat skal medregnes ved H, der i 2021 i

overvejende grad har drevet virksomheden?

Kan Skattestyrelsen bekræfte,

at H’s virksomhedsordning vil være uændret i 2021

Aktiver 3 udlejningsejendomme

Opsparet overskud

3.000.000 kr.

300.000 kr.

Da M i 2022 fuldt ud driver ejendommen, som han købte i 2021, skal resultatet for 2022 selvangi-

ves ved M. Da overdragelsen af driften ikke opfylde vilkåret om, at driften skal overgå den første

dag i det efterfølgende år, vil M ikke kunne indtræde i virksomhedsordningen i 2022.

Kan Skattestyrelsen bekræfte,

at H’s virksomhedsordning

i 2022 vil være således?

Aktiver 2 udlejningsejendomme

2.000.000 kr.

Opsparet overskud

300.000 kr.

Skatteministeriet bedes bekræfte, at der på intet tidspunkt opstår en hævning i H’s VSO i situatio-

nen skitseret ovenfor, uanset hvorledes overdragelsen berigtiges?

Eksempel 2.

H ejer 3 udlejningsejendomme der hver har en værdi af 1 mio. kr. H har selv drevet dem til og

med 2020. H anvender virksomhedsordningen, og der er ingen gæld i virksomhedsordningen.

Ægtefællerne har kalenderårsregnskab.

11 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

H’s virksomhedsordning ultimo 2020

3 udlejningsejendomme

Obligationsbeholdning, ejes af H

Kapitalafkastgrundlag

Opsparet overskud

Indskudskonto

Mellemregningskonto

3.000.000 kr.

1.000.000 kr.

4.000.000 kr.

2.000.000 kr.

500.000 kr.

0 kr.

Eksempel 2 A

Den 1. januar 2021 overtager M driften af alle ejendommene (kommunikation med lejer om evt.

reparationer og udfører også kontrol af, om huslejen er modtaget mv.)

Kan M indtræde i H’s

virksomhedsordning, og kan den af H ejede obligationsbeholdning derefter

fortsat indgå i virksomhedsordningen?

Eksempel 2 B

Den 1. januar 2022 overdrager H ejendommene til M for 3.000.000 kr. M har lånt beløbet i sit

pengeinstitut. Driften overgår ligeledes til M.

Kan M indtræde i H’s virksomhedsordning?

Kan Skatteministeriet bekræfte,

at M’s virksomhedsordning efter overtagelsen vil være således:

3 udlejningsejendomme

Obligationsbeholdning (fortsat ejet af H)

Gæld

Kapitalafkastgrundlag

Opsparet overskud

Indskudskonto

Mellemregningskonto

Eksempel 3

H ejer to erhvervsejendomme A og B med en anskaffelsessum på hver 10 mio. kr. Nuværende

markedsværdi hver 14 mio. kr. Der er ingen gæld.

Begge ægtefæller deltager i driften af virksomheden

–

H har været den, der i overvejende grad

drev virksomheden.

H’s VSO ultimo 2020 (kalenderårsregnskab)

Konto for opsparet overskud

Kapitalafkastgrundlag (primo 2020)

2 mio. kr.

20 mio. kr.

3.000.000 kr.

1.000.000 kr.

-3.000.000 kr.

1.000.000 kr.

2.000.000 kr.

500.000 kr.

0 kr.

12 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Indskudskonto

Mellemregning

Hensat til senere faktisk hævning

4 mio. kr.

0 kr.

M er fra og med 1.1.2021 den af ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksomhed med

ejendom B. H fortsætter med at drive virksomhed med ejendom A.

M ønsker ikke at succedere i konto for opsparet overskud mv.

KSL § 25A, stk. 1 medfører, at M skal henregne resultatet fra virksomhed med ejendom B efter

1.1.2021. M vælger at anvende kapitalafkastordningen for 2021

Kan Skatteministeriet bekræfte, at dette har følgende påvirkning for Hs VSO:

Hs VSO primo 2021 (kalenderårsregnskab)

Konto for opsparet overskud

Kapitalafkastgrundlag (primo 2020)

Indskudskonto

Mellemregning

Hensat til senere faktisk hævning

2 mio. kr.

10 mio. kr.

4 mio. kr.

0 kr.

Hvis dette ikke kan bekræftes, bedes Skatteministeriet redegøre for påvirkningen.

Spørgsmål til Skatteministeriets eksempel 2 i L 133

Følgende formulering anvendes flere steder: ”Den

positive værdi af kapitalafkastgrundlaget op-

gjort efter virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved udløbet af indkomståret forud for over-

dragelsesåret, der kan henføres til den pågældende virksomhed”

Virkningen af forslaget er illustreret i tabel 2.

Der er, så vidt vi kan se, en fejl i forklaringen til tabel 2. I den ene situation regnes kun aktiver

med, mens der i den anden regnes netto på aktiver gæld. Kun beregning ift. aktiver er forkert. I

teksten skulle der derfor stå 50.000 kr. i stedet for 2.500.000 kr.

I øvrigt er det ønskeligt, at det med eksempler bliver vist, hvorledes man skal forholde sig med

gæld, der optages i forbindelse med overdragelse af virksomheder.

Kan Skatteministeriet bekræfte, at hvis samtlige de finansielle aktiver i eksemplet var overført til

ægtefællen sammen med udlejningsvirksomheden, da ville værdien af de finansielle aktiver skulle

indgå i brøkens tæller, hvorved ægtefællen som udgangspunkt kunne overtage følgende brøkdel,

10.050.000/10.300.000 svarende til ca. 97,57 % af konto for opsparet overskud, jf. også spørgs-

mål ovenfor?

Indtræden i indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemreg-

ningskontoen

13 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

I henhold til den eksisterende praksis indtræder ægtefællen i indskudskonto, mellemregnings-

konto, konto for opsparet overskud og hensættelser til senere faktisk hævning.

I henholdt til lovforslaget skabes der usikkerhed om, hvorvidt en ægtefælle overtager hensættel-

ser til senere faktisk hævning.

Kan Skatteministeriet bekræfte, at ægtefæller såvel ved overtagelse af hele virksomheden som

ved overtagelse af en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder indtræder i hensættel-

ser til senere faktisk hævning? I bekræftende fald vil vi opfordre Skatteministeriet til at ændre ord-

lydsaffattelsen af bestemmelsen, således at der ikke er tvivl herom. Det forekommer særligt usik-

kert ved delvis overtagelse, i det der ved beskrivelse af, hvad der kan succederes i, alene er an-

vendt

ordet ”herunder” ved overtagelse af hele virksomheden

og ikke ved deloverdragelse.

Øvrige betingelser for indtræden i ægtefællens virksomhedsordningen:

I forslaget L 133, § 2, nr. 1 om ændring af KSL § 26 A, stk. 1, sidste pkt. anføres:

” § 26 A, stk. 5, 2.-4. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.”

KSL § 26 A, stk. 6, medfører bl.a. et krav om, at en evt. negativ indskudskonto skal være udlig-

net.

Medfører dette, at hvis den ægtefælle, der driver virksomheden, bliver syg, og den anden ægte-

fælle derfor overtager driften af virksomheden, og indskudskontoen er negativ, da vil den overta-

gende ægtefælle ikke kunne succedere i konto for virksomhedsopsparinger? Dette forekommer

helt urimeligt og vil kunne betyde, at de herved udløste skatter i værste fald kan medføre en luk-

ning af virksomheden. En sådan situation er ikke ønskelig. Hvis bestemmelsen ikke udgår sin hel-

hed, bør der indsættes en undtagelsesbestemmelse i en situation som ovenfor skitseret, hvor

overgang til den anden ægtefælle skyldes sygdom eller død.

Anvendelse den frie fordelingsregel i KSL § 25 A, stk. 8

Lovforslaget giver også anledning til usikkerhed ift., hvad der sker, hvis der sker overgang til an-

vendelse af den frie fordelingsregel i KSL § 25 A, stk. 8. Hidtil har det været praksis, at ægtefæl-

len indtræder i virksomhedsordningen, ved at virksomhedskonti deles mellem ægtefællerne ved

opstart af den frie fordeling og sammenlægges igen ved evt. ophør med anvendelsen af den frie

fordeling. Er dette fortsat gældende ved såvel opstart som ved ophør med anvendelsen af den fri

fordeling? Hvis Skatteministeriet ønsker, at ægtefællers indtræden i virksomhedsordningen skal

være lovreguleret, bør anvendelsen af den frie fordelingsregel i forbindelse med anvendelse af

virksomhedsordningen formentlig også reguleres i KSL § 25 A.

Hvad er finansielle aktiver?

Hvis finansielle aktiver ikke kan overgå/overdrages på lige fod med øvrige aktiver til en ægte-

fælle/til børn mv., kan der opstå et afgræsningsproblem, hvorfor vi gerne vil have Skatteministeri-

ets svar på følgende spørgsmål:

14 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kan Skatteministeriet bekræfte, at der er for landmænd, med indestående på andelshaverkonti

f.eks. Danish Crown, ikke er tale om finansielle aktiver?

Kan Skatteministeriet bekræfte, at hvis sælger har finansielle aktiver placeret i virksomhedsord-

ningen, og sælger vælger at bogføre disse i privatsfæren ultimo indkomståret forud for overdra-

gelsesåret, da udgør flyt af de finansielle aktiver en hævning i virksomhedsordningen i hæveræk-

kefølgen, og værdien af de finansielle aktiver vil ikke indgå ved beregning af, hvor stor en del af

sælgers konto for opsparet overskud køber kan overtage i forbindelse med virksomhedsoverdra-

gelsen?

Kan Skatteministeriet bekræfte, at hvis sælger har finansielle aktiver placeret i virksomhedsord-

ningen, f.eks. en obligationspost, og køber erhverver samtlige de finansielle aktiver sammen med

købet af al sælgers erhvervsvirksomhed, vil tilstedeværelsen af de finansielle aktiver ikke i sig

selv begrænse muligheden succession i konto for opsparet overskud?

Om beskatning af ægtefæller i forbindelse med skilsmisse

Ved skilsmisse i løbet af året fremgår det af kildeskattelovens § 4, at samlivet anses for ophævet i

skattemæssig henseende på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Skattemæssigt kan

samlivet dermed ophøre midt i året på en vilkårlig dag alt efter, hvornår der er bevilget separation

eller skilsmisse. Det fremgår af kildeskattelovens § 25 A, stk. 6, at hvis samlivet er ophørt i løbet

af året af anden grund end den ene ægtefælles død, så medregnes indkomsten fra virksomheden

indtil samlivets ophør ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, som i overvejende grad drev

denne. Stk. 6 har følgende ordlyd:

”Stk.

6. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder

stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medreg-

nes den i stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved

indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksom-

heden.”

Dette giver god mening, da udgangspunktet for bodelingen som udgangspunkt vil være de aktiver

og passiver som ægtefællerne hver især ejede ved udløbet af det døgn, hvor Familieretshuset

modtog anmodningen om separation eller skilsmisse, med mulighed for at aftale et andet tids-

punkt. Den, som i overvejende grad drev virksomheden, kan således medregne resultatet heraf

indtil separationen / skilsmissen.

Udloddes virksomheden til den ægtefælle, som i overvejende grad drev virksomheden, vil denne

fortsætte med sin virksomhedsordning. Kan Skatteministeriet bekræfte, at det er uden betydning,

om ejerforholdet til virksomheden er ændret i forbindelse med bodelingen i de tilfælde, hvor den,

som i overvejende grad drev virksomheden, ikke var ejer eller kun delvis ejede virksomheden og

får udlagt virksomheden ved bodelingen?

Udloddes virksomheden til den anden ægtefælle, vil der ske overgang af beskatningen til den

ægtefælle, som herefter ejer og driver virksomheden. Hvis ægtefællen både forud for separatio-

nen / skilsmissen ejede virksomheden, og efter bodelingen bevarer ejerskabet til virksomheden,

15 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

foreligger der ikke overdragelse af virksomheden. Vil ægtefællerne kunne aftale, at driften over-

går efter den nye affattelse af § 25 A, stk.1, og dermed overtage opsparing, indskudskonto, mel-

lemregning?

4. Ændringer vedrørende dødsboskatteloven

Lovforslagets § 1 foreslår ændringer i dødsboskattelovens § 10, stk. 3, hvor 4. punktum ophæves

samt foreslår en ny affattelse af § 39, stk. 2, 3 pkt. Øvrige ændringer er alle ændringer af henvis-

ninger, og således alene konsekvensændringer.

Både dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 4. pkt. og § 39, stk. 2, 3. pkt. angår den situation, at døds-

boet skattepligt, henholdsvis successionen i opsparingen, alene omfatter én af flere virksomhe-

der.

Kan Skatteministeriet bekræfte, at forslaget ikke ændrer på beskatningen i boet, henholdsvis mu-

ligheden for at succedere i afdødes konto for opsparet overskud, hvor en udlodningsmodtager

overtager dén virksomhed, (alternativ samtlige virksomheder) som afdøde anvendte virksom-

hedsordningen på ved udgangen af året forud for dødsåret?

Der er ingen ændringer i forhold til adgangen til at overtage indskudskonto og mellemregning ved

udlodning fra dødsbo. Det er således alene en efterlevende ægtefælle, der efter de nugældende

regler i §§ 45 og 47 overtager afdødes indskudskonto og mellemregning. Kan Skatteministeriet

bekræfte, at der ikke sker ændring af, i hvilke tilfælde den længstlevende ægtefælle indtræder i

indskudskonto og mellemregning?

Og kan Skatteministeriet i forlængelse heraf bekræfte, at ikke andre udlodningsmodtagere ind-

træder i afdødes, evt. længstlevende ægtefælles indskudskonto og mellemregning ved udlodning

af en virksomhed med succession efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2?

Ved ophævelsen af dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 4. pkt. indgår de finansielle aktiver i opgørel-

sen af den del af opsparingen, som beskattes i boet, hvor boet omfatter én af flere virksomheder.

Den opsparing, som herefter skal beskattes i boet efter dødsboskattelovens § 10, stk. 3 (eller for

de skattepligtige boer efter § 24), fordeles forholdsmæssigt efter kapitalafkastgrundlaget i den

virksomhed, som henføres til boet. Kan Skatteministeriet bekræfte, at ved opgørelsen af kapital-

afkastgrundlaget på den virksomhed, som omfattes af dødsboet, indgår alle de aktiver og passi-

ver, som indgik i virksomhedsordningen året forud for dødsfaldet, og som omfattes af dødsboets

skattepligt efter dødsboskattelovens § 4?

Med den foreslåede ændring af dødsboskattelovens § 39, stk. 2 er de finansielle aktiver ikke ud-

taget af beregningen af den forholdsmæssige del af opsparingen, som kan henføres til den virk-

somhed, der udloddes. Desuden foreslås et loft over, hvor stor en opsparing, som kan overtages

med succession. Dette loft er alene fremsat som en del af § 39, stk. 2. For at belyse anvendelsen

af loftet kan Skatteministeriet da bekræfte følgende:

16 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

At en efterlevende ægtefælle, som får udloddet sin egen virksomhed, som afdøde anvendte virk-

somhedsordningen på, og hvor successionen er hjemlet i § 45, ikke er omfattet af loftet i § 39,

stk. 2?

At den efterlevende ægtefælle, som får udloddet en virksomhed, som afdøde ejede og drev med

henvisningen til § 39, stk. 2 i § 47, bliver omfattet af loftet i § 39, stk. 2?

At andre arvinger som overtager en virksomhed som længstlevende ejede og anvendte virksom-

hedsordningen på året forud for dødsåret, da fremgår beskatningen af længstlevende af § 48, stk.

2, mens successionshjemlen er § 39, stk. 2, således at loftet også gælder for adgangen til at suc-

cedere?

Særligt om reglernes virkningstidspunkt i forholdt til dødsboer.

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2, at reglerne har virkning for

”overtagelser, der sker den 22.

december 2020 eller senere.”

I bemærkningerne anføres herom, at reglerne har

”virkning for af-

tale indgået herom der sker den 22. december 2020.”

Et dødsbo indgår ikke ”aftaler” om udlodning af virksomhed, og bemærkningen giver derfor ingen

mening for dødsboet.

Det er sædvanligt, at reglerne i dødsboskatteloven har virkning i forhold til, hvornår afdøde er af-

gået ved døden. Sættes reglernes virkning i forhold til dødsfaldstidspunktet, vil boet efter en af-

død, hvor dødsfaldet ligger den 22. december 2020 eller senere, være omfattet af reglerne og der

vil dermed skulle foretaget beskatning af opsparingen efter lovforslagets regler. Dette gælder,

hvad enten boet er skattefritaget og omfattet af § 10, eller skattepligtig således at beskatningen

sker efter § 24.

Hvis virkningsdatoen sættes i forhold til en anden dag, f.eks. skæringsdagen i boopgørelsen, vil

reglerne kunne finde anvendelse på boer, hvor afdøde afgik ved døden før lovforslagets fremsæt-

telse. Det vil medføre, at reglerne får tilbagevirkende kraft, og således stride om grundlæggende

retsprincipper.

Dødsfaldet er dels et helt entydigt tidspunkt, dels et tidspunkt som ikke kan ændres. Derimod vil

skæringsdatoen i boopgørelsen kunne fastsættes af arvingerne indenfor visse rammer.

Desuden vedrører beskatningen af virksomhedsopsparingen konto for opsparet overskud ved ud-

gangen af året forud for dødsåret. For personer som er afgået ved døden før den 22. december

2020, vil beskatningen være af den opsparing, som var ved udgangen af det seneste indkomstår

–

altså udgangen af 2019. For personer med kalenderårsregnskab vil det således være opsparin-

gen pr. 31. december 2019. For personer med bagudforskudt indkomstår, som dør inden udgan-

gen af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, vil det ligeledes være opsparingen

ved udgangen af det forskudte indkomstår 2019, f.eks. den 30. juni 2019, som boet skal med-

regne i sin indkomst, eller som en udlodningsmodtager kan overtage med succession.

Der er således ingen omgåelsesmulighed i forhold til at sætte virkningsdatoen for dødsboet efter

dødsdagen. Og dermed heller ingen begrundelse for at sætte virkningstidspunktet anderledes.

17 / 18

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Venlig hilsen

Jane Karlskov Bille

Senior Tax Manager, ph.d.

Jura & Skat

+45 8740 5209

+45 2323 2145

[email protected]

Jens Jul Jacobsen

Senior Tax Manager

Jura & Skat

+45 8740 5129

+45 3092 1759

[email protected]

Sonja Sørensen

Senior Tax Manager

Jura & Skat

D +45 8740 6617

M +45 4029 2121

E [email protected]

Anna Boel

Forretningschef, Skat

Jura & Skat

D +45 8740 5113

M +45 2326 3280

E [email protected]

18 / 18