L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 133 Bilag 3
Offentligt

12. marts 2021

J.nr. 2020 - 10034

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende L 133 - forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Ind-

greb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Dansk Industri

Dansk Industri har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

Datatilsynet

Datatilsynet forudsætter, at reg-

lerne i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med

eventuel behandling af personop-

lysninger foranlediget af forslaget.

Forslaget giver i øvrigt ikke umid-

delbart Datatilsynet anledning til

yderligere bemærkninger.

Erhvervsstyrelsens Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

OBR har følgende vurdering af

forslagets administrative konse-

kvenser for erhvervslivet samt be-

mærkninger til Skatteministeriets

vurdering af principperne for agil

erhvervsrettet regulering.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. De ad-

ministrative konsekvenser består i,

at virksomheder i forbindelse med

benyttelse af virksomhedsordnin-

gen fremover skal opgøre virk-

somhedens aktiver fratrukket pas-

siver frem for som ved den eksi-

sterende ordning, hvor det kun er

Side 2 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aktiver, der opgøres. Virksomhe-

derne er i forvejen forpligtet til at

foretage opgørelsen, hvorfor det

ikke løbende vil medføre øget tids-

forbrug at anvende den nye opgø-

relsesmetode. Der kan dog være et

begrænset tidsforbrug forbundet

med omstilling til at anvende den

nye opgørelse. Konsekvenserne

vurderes at være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

Principper for agil erhvervsrettet regule-

ring

Skatteministeriet har i forbindelse

med præhøringen af lovforslaget

vurderet, at principperne for agil

erhvervsrettet regulering ikke er

relevante for de konkrete ændrin-

ger i lovforslaget. OBR har in-

gen yderligere bemærkninger her-

til.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

Overordnede bemærkninger

Overordnet set kan FSR tilslutte

sig, at indgrebet skal sikre, at skat-

teydere ikke kan få et urimeligt

gunstigt resultat, der virker ufor-

eneligt med intentionerne bag reg-

lerne.

FSR finder dog, at indgrebet ram-

mer skævt, når driften af virksom-

heden f.eks. pga. af sygdom over-

går fra en ægtefælle til en anden.

FSR anfører, at dette vil væsentligt

forringe rammevilkårene for

mange mindre danske virksomhe-

der. Desuden er det

FSR’s

vurde-

ring, at dele af teknikken i de tal-

mæssige opgørelser er unødigt

kompliceret. Det er yderligere

Lovforslaget vil blive justeret for

at tage højde for, at en overgang af

driften mellem ægtefæller i løbet af

indkomståret kan være nødvendig

bl.a. som følge af sygdom.

Det vil blive overvejet, hvordan

lovforslaget evt. kan justeres for at

tage højde for den rejste problem-

stilling i forhold overdragelse til

børn mv., samtidig med at det sik-

res, at regelsættet fortsat er robust.

Der vil ikke ske ændringer til reg-

lerne om kapitalafkastordningen,

da der ikke anses for at være

samme omgåelsesmuligheder som

ved virksomhedsordningen.

Side 3 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR’s

opfattelse, at Skatteministe-

riet har glemt, at der er forskel på

overdragelse af hele eller en del af

en virksomhed til en ægtefælle og

til et barn. I sidste situation vil der

f.eks. oftest opstå et finansierings-

behov hos barnet, som ikke er ta-

get i betragtning i lovforslaget, og

hvor maksimeringsreglen forment-

lig får betydning.

Lovforslaget forholder sig til hel

eller delvis overdragelse af virk-

somhed i virksomhedsskatteord-

ningen. Det fremgår ikke af lov-

forslaget, hvorvidt de ændrede reg-

ler også ønskes udbredt til kapital-

afkastordningen. Det beder FSR

Skatteministeriet om at præcisere.

Lovforslagets § 2, nr. 1

Delvis overdragelse af virksomhed til æg-

tefæller

FSR bemærker, at efter gældende

ret opgøres andelen af opsparet

overskud, der overføres til ægte-

fællen, som forholdet mellem de

aktiver, der overdrages, og samt-

lige aktiver i virksomhedsordnin-

gen, bortset fra finansielle aktiver

(jf. også lovforslagets tabel 1).

Efter lovforslaget ændres dette, så

finansielle aktiver medregnes i brø-

ken. Den del af forslaget kan FSR

godt tilslutte sig.

Som det er illustreret i tabel 2 i

lovforslaget, foreslås det desuden,

at beregningen af brøken ændres

til at være forholdet mellem

kapitalafkastgrundlaget for den

virksomhed, der overdrages, og

Lovforslaget indeholder to ændrin-

ger, som påvirker, hvor stor en del

af indestående på konto for opspa-

ret overskud, der kan overdrages

til ægtefæller efter kildeskattelo-

vens § 26 A, stk. 5. Den første er,

at finansielle aktiver skal indgå i

beregningen af, hvor stor en andel

af indestående på konto for opspa-

ret overskud der kan overdrages til

ægtefællen.

Den anden er en maksimeringsre-

gel, der skal sørge for, at der ikke

kan overføres et større indestående

på konto for opsparet overskud,

end hvad der overdrages af aktiver

og gæld m.m. efter en opgørelse af

Side 4 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det samlede kapitalafkastgrundlag,

dvs. efter fradrag af virksomhe-

dens gæld mv. Det er

FSR’s

opfat-

telse, at modregningen af gælden i

opgørelsen kan medføre vilkårlige

resultater og stor ligningsmæssig

usikkerhed i de tilfælde, hvor

gældsposter ikke er ”øremærket”

bestemte aktiver, f.eks. prioritets-

gæld.

Det er

FSR’s

opfattelse, at en be-

regning på baggrund af den andel

af værdien af de aktiver, der over-

drages, vil opfylde lovforslagets

formål og vil være langt mere sim-

pel at administrere for såvel skatte-

yder som Skattestyrelsen.

FSR henviser til, at deres forslag i

eksemplet i tabel 1 vil betyde, at

når finansielle aktiver indgår i be-

regningen, medfører det, at ande-

len af opsparet overskud, der over-

drages til ægtefællen, reduceres fra

9.090.909 kr. til 1.960.784 kr.

(10.000.000 kr. * 2.500.000

kr./12.750.000 kr.).

kapitalafkastgrundlaget i overens-

stemmelse med reglerne i virksom-

hedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Det vil blive overvejet, om lov-

forslaget kan justeres, for så vidt

angår opgørelsen af gælden, såle-

des at denne ikke kan opgøres vil-

kårligt.

Det er opfattelsen, at såfremt

gældsposter ikke medtages i bereg-

ningen af den forholdsmæssige an-

del af, hvor stort et indestående på

konto for opsparet overskud, der

kan overtages, vil der kunne opstå

et mismatch imellem, hvor mange

midler der reelt overdrages, og den

skatteforpligtelse, der overtages.

Dette kan medføre en usikkerhed i

forhold til, hvorvidt den endelige

skat faktisk kan betales i forbin-

delse med en senere hævning af er-

hververen.

Hensigten med lovforslaget er så-

ledes, at der etableres en sammen-

hæng imellem de faktiske værdier

(aktiver minus gæld m.m.), der

overdrages, og den skatteforpligti-

gelse, som overtages.

FSR anfører, at hvis det fastholdes,

at beregningen af brøken ændres

til at være forholdet mellem kapi-

talafkastgrundlaget for den virk-

somhed, der overdrages, og det

samlede kapitalafkastgrundlag, øn-

skes det oplyst, hvordan brøken

beregnes, når der foreligger en

hensættelse til senere hævning i

virksomhedsordningen. FSR hen-

viser i den forbindelse til, at en

Det bemærkes, at hensættelser til

senere hævning anses for hævet i

relation til virksomheden, og sådan

en hensættelse skal trækkes fra ved

opgørelsen af virksomhedens kapi-

talafkastgrundlag ultimo det ind-

komstår, hvor beløbene er hensat.

Side 5 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hensættelse til senere hævning ikke

er en civilretlig gældspost, og at

den heller ikke kan henføres til en

specifik virksomhed, idet posten er

et resultat af en ønsket overskuds-

disponering i hele virksomheds-

ordningen.

FSR har opstillet et eksempel på

situationen. FSR spørger i den for-

bindelse, om brøken beregnes som

4.000/8.500 = 47,1 pct., eller skal

brøken beregnes som 4.000/9.000

= 44,4 pct.?

Det kan bekræftes, at brøken i

FSR’s eksempel skal lyde på

4.000/8.500.

FSR ønsker også oplyst, hvordan

en mellemregningskonto iht. VSL

§ 4 a indgår i brøkberegningen?

Situationen kan ifølge FSR f.eks.

være, at virksomhedsindehaveren

på et tidspunkt har indskudt et

kontantbeløb på 700 i virksomhed

A, der er registreret på en mellem-

regningskonto iht. VSL § 4 a, og at

der senere er foretaget en hævning

i virksomhed B på 400, der i over-

skudsdisponeringen for hele virk-

somhedsordningen anses for hæ-

vet på mellemregningskontoen iht.

VSL § 4 a, som derfor udviser 300

ultimo. Mellemregningskontoen

ultimo på 300 fragår i det samlede

kapitalafkastgrundlag. FSR spørger

i den forbindelse, hvordan mel-

lemregningskontoen, der jo er fæl-

les for hele virksomhedsordnin-

gen, skal håndteres i brøkberegnin-

gen.

Lovforslaget vil blive justeret, såle-

des at der bliver taget højde for

den rejste problemstilling angå-

ende mellemregningskontoen.

Overgang af drift mellem ægtefæller

Side 6 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at efter KSL §

25A, stk. 1, beskattes overskud af

erhvervsvirksomhed hos den ægte-

fælle, der driver virksomheden.

Deltager begge ægtefæller i driften

sker beskatningen hos den ægte-

fælle, der i overvejende grad driver

virksomheden. Efter gældende

praksis vil den ægtefælle, der driver

virksomheden ultimo indkomst-

året blive beskattet af hele årets re-

sultat, selvom den anden ægtefælle

har drevet virksomheden en del af

året. Ligeledes vil konto for opspa-

ret overskud ultimo året før overgå

til den ægtefælle, der driver virk-

somheden ultimo det år, hvor drif-

ten er overgået.

FSR anfører, at med lovforslagets

§ 2 nr. 1, tilføjes som betingelse

for succession i virksomhedsord-

ningen ultimo året før overgangen

af driften, at

”overgangen af

driften af

virksomheden finder sted dagen efter dette

indkomstårs udløb”,

dvs. typisk den

1. januar.

FSR har vanskeligt ved at se for-

målet med denne bestemmelse og

beder Skatteministeren redegøre

herfor.

Desuden er det

FSR’s

vurdering, at

reglen kan få nogle yderst alvorlige

utilsigtede konsekvenser, idet

overgang af driften mellem ægte-

fæller sjældent planlægges, men

skyldes hel eller delvis uarbejds-

dygtighed hos en ægtefælle, som

følge af sygdom eller anden svage-

lighed.

Lovforslaget vil blive justeret på

dette punkt for at tage højde for,

at en overtagelse af driften i løbet

af indkomståret kan være nødven-

dig bl.a. som følge af sygdom.

Det bemærkes, at det efter praksis

er den ægtefælle, der i overvejende

grad har drevet virksomheden i det

pågældende indkomstår, der be-

skattes af virksomhedens resultat.

Side 7 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er

FSR’s

opfattelse, at forsla-

get vil medføre, at overgang af

driften fra f.eks. Ægtefælle 1 til

Ægtefælle 2 midt i året som følge

af Ægtefælle 1 sygdom eller ulykke,

vil betyde, at Ægtefælle 2 ikke kan

succedere i forhold til virksom-

hedsordningen.

FSR spørger i den forbindelse, om

forslaget vil medføre, at beskatnin-

gen af opsparet overskud udløses

hos Ægtefælle 1 (da denne ikke

længere driver virksomhed og der-

med ikke kan anvende virksom-

hedsordningen).

Hvis Ægtefælle 1 fortsat kan an-

vende virksomhedsordningen, og

beskatningen af opsparet overskud

dermed ikke udløses, spørger FSR,

om hævning af opsparet overskud

efter driftens overgang til Ægte-

fælle 2 vil skulle beskattes hos Æg-

tefælle 1 eller Ægtefælle 2.

Hvis Ægtefælle 2 har overtaget

driften, da vil Ægtefælle 2 anses

for indtrådt i Ægtefælle

1’s virk-

somhedsordning, og en hævning

vil skulle ske ved den person, der

driver erhvervsvirksomhed og an-

vender virksomhedsordningen.

FSR spørger, hvorledes skatteyder

skal kunne dokumentere, at driften

overgår præcist den første dag i

indkomståret, dvs. typisk 1. januar,

når der ikke sker en overdragelse

af aktiver, der kan dokumenteres

ved en overdragelsesaftale, men

alene er tale om, at den primære

arbejdsindsats vedr. virksomheden

skifter mellem ægtefællerne. FSR

spørger, om det i denne forbin-

delse har betydning, om en eller

begge ægtefæller udfører arbejde i

virksomheden eller holder fri den

1. januar.

Der henvises til kommentaren

overfor, hvor det tilkendegives, at

lovforslaget vil blive justeret på

dette punkt.

Side 8 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at hvis overgangen

af driften vedrører en del af en

virksomhed, foreslås det i lov-

forslaget, at der kun sker forholds-

mæssig succession i virksomheds-

ordningen.

FSR spørger, hvorledes denne be-

stemmelse hænger sammen med

bestemmelsen i KSL § 25 A stk. 1,

1-2 pkt., hvorefter hele beskatnin-

gen skal ske hos den ægtefælle, der

i overvejende grad driver virksom-

heden?

FSR vil gerne opfordre skattemini-

steriet til at illustrere sammenhæn-

gen med et eksempel.

I forhold til opgørelsen af andelen

af opsparet overskud, der kan

overføres, henviser FSR til deres

bemærkninger ovenfor om delvis

overdragelse af virksomheden til

ægtefælle.

Lovforslaget vil blive justeret på

dette punkt.

Henvisning til § 25 A, stk. 5, 2.-4.

pkt.

FSR bemærker, at det af lovforsla-

gets § 2, nr. 1, fremgår, at der i

KSL § 25 A, stk. 1, indsættes en

henvisning til § 26 A, stk. 5, 2.-4.

pkt.

FSR spørger i den forbindelse,

hvad årsagen er til, at der ikke også

henvises til § 26 A, stk. 5, 1. pkt.

Der henvises ikke til kildeskattelo-

vens § 26 A, stk. 5, 1. pkt., da der

ikke i 1. pkt. er en beskrivelse af

beregningsmetoden, som er det,

der er foreslået henvist til i lov-

forslagets § 2, nr. 1.

Lovforslagets § 2, nr. 2

I forlængelse af lovforslaget vil

FSR gerne gøre opmærksom på en

Den foreslåede justering vurderes

ikke nødvendig.

Side 9 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uhensigtsmæssighed i praksis om-

kring, hvordan hensættelse til se-

nere hævning administreres af-

hængig af, om der er tale om over-

dragelse af en hel eller en del af en

virksomhed.

Ved overdragelse af en hel virk-

somhed indgår hensættelse til se-

nere hævning efter

FSR’s

opfat-

telse i successionen, mens der ved

deloverdragelser ikke succederes i

nogen del af hensættelse til senere

hævning, jf. hertil

SKM2020.251.SR.

FSR bemærker, at der ikke ses at

være nogen særlig begrundelse for

denne forskel.

Derfor forslår FSR, at man samti-

dig med den foreslåede ændring af

kildeskatteloven § 26 A, stk. 5 (for-

slaget § 2, nr. 2), tilføjer, at der ved

deloverdragelse også succederes i

en forholdsmæssig beregnet andel

af hensættelse til senere hævning.

Hvis Skatteministeriet ikke mener,

at denne tilføjelse er hensigtsmæs-

sigt, opfordrer FSR Skatteministe-

riet til at præcisere, hvorfor man

finder det nødvendigt at have

denne forskel i successionen.

Ved en heloverdragelse synes det

mest hensigtsmæssigt, at der sker

indtrædelse i hele virksomhedsord-

ningen, herunder hensættelse til

senere hævning.

Det vurderes ikke på samme måde

at være nødvendigt, at der ved en

deloverdragelse skal overtages en

del af hensættelse til senere hæv-

ning.

Dette skyldes, at det er den over-

dragende ægtefælle, der har etable-

ret tilgodehavendet i virksomheds-

ordningen ved at lade sig beskatte

af en yderligere indkomst i året før

overdragelsen, og at det er denne

ægtefælle, der således har mulighe-

den for at hæve det afsatte beløb

forlods. Tilsvarende gælder en

mellemregningskonto.

Imidlertid vil den erhvervende æg-

tefælle ved en heloverdragelse ind-

træde fuldt ud i den overdragende

ægtefælles virksomhedsordning,

såfremt den erhvervende ægtefælle

ønsker at anvende denne.

Lovforslagets § 2, nr. 3-5

FSR bemærker, at der er forskel

på, om overdragelse af en virk-

somhed sker til ægtefælle eller

barn. Det er

FSR’s

ønske, at Skat-

Der er skattemæssigt forskel på,

om overdragelse sker til en ægte-

fælle eller et barn m.v. Det vil der-

for nærmere blive vurderet, om

det er muligt at justere lovforslaget

på baggrund af de rejste problem-

stillinger.

Side 10 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

teministeriet inddrager nævnte for-

hold i lovforslaget og forholder sig

til dem i bemærkningerne.

Overdragelse mellem ægtefæller

udløser som altovervejende hoved-

regel ikke nogen afståelsesbeskat-

ning, ligesom der ikke skal bereg-

nes gaveafgift (jf. kildeskattelovens

§ 26 A, stk. 2, og boafgiftslovens §

22, stk. 3). Derfor opstår der ty-

pisk ikke noget behov for finansie-

ring eller gældsbrev mellem ægte-

fællerne (køber og sælger) ved så-

danne overdragelser.

Dette er vidt forskelligt fra over-

dragelse til børn. Ved overdragelse

af ejendomme uden for næring,

som anvendes til udlejning, er der

ikke mulighed for succession. For

øvrige aktiver er overdragelse med

succession en valgmulighed.

Ved overdragelse til børn opstår

stort set altid et behov for, at bar-

net skal betale et vederlag for virk-

somheden. F.eks. i følgende situa-

tioner:



Der skal skaffes likviditet til beta-

ling af evt. skatter og gaveafgift

ved forældrene.



Forældrene har behov for en del

af værdien i virksomheden, som

en del af formuen til fremtidigt

forbrug i pensionsalderen.



Der er flere børn, der skal tages

hensyn til

–

enten fordi der er tale

om arveforskud og ønske om lige

deling af formuen mellem

børn/arvingerne.



Det begrænser typisk mulighe-

derne for- eller ønskerne om at

Det bemærkes dog, at maksime-

ringsreglen regulerer størrelsen af

indestående på konto for opsparet

overskud, der kan overtages, og at

dette først og fremmest afhænger

af, hvorvidt kapitalafkastgrundla-

get opgjort efter virksomhedsskat-

telovens § 8, stk. 1 og 2, der kan

henføres til den overdragne virk-

somhed, er positivt.

Det vil derfor afhænge af de kon-

krete omstændigheder, hvordan

maksimeringsreglen vil påvirke

sælger og køber. I nogle tilfælde vil

sælger skulle beholde et større in-

destående på konto for opsparet

overskud, og i andre tilfælde vil

maksimeringsreglen betyde, at kø-

ber overtager største delen af inde-

stående på konto for opsparet

overskud.

Side 11 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overdrage til gunstig værdi/med

gave.

I det fremsatte lovforslag mangler

der efter

FSR’s

opfattelse konkrete

regneeksempler, der illustrerer,

hvordan det er hensigten, at mak-

simeringsreglen i praksis skal fun-

gere på virksomhedsordningen -

for både køber og sælger - ved en

delvis overdragelse af virksomhed

og virksomhedsordning til et barn.

Problemstillinger for købersiden

FSR bemærker, at ved overdra-

gelse af en virksomhed til et barn

opstår der typisk nye gældsposter,

når et generationsskifte gennemfø-

res. Denne gæld indgår ikke i den

virksomhedsordning, hvori der

succederes.

FSR anfører, at der ikke er nogen

tvivl om, at gælden må anses at

være erhvervsmæssig, da gælden jo

netop knytter sig til købet af virk-

somheden. Ved fremmedfinansie-

ring vil der også typisk være et øn-

ske fra långivers side om, at virk-

somhedens aktiver stilles til sikker-

hed for lånet

–

dette vil heller ikke

kunne ske uden skattemæssige

konsekvenser, hvis gælden ikke

indgår i virksomhedsordningen.

I lovforslaget tages der ikke stilling

til, hvordan denne gæld skal hånd-

teres. FSR opfordrer derfor Skatte-

ministeriet til at præcisere, hvor-

dan en sådan erhvervsmæssig gæld

skal håndteres ved overdragelse

med succession i virksomhedsord-

ningen og indskudskonto:

Der henvises til kommentaren

ovenfor, hvor det tilkendegives, at

det vil overvejet, om ændringerne

til kildeskattelovens § 33 C, stk. 5,

kan justeres på baggrund af de rej-

ste problemstillinger.

Side 12 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

1. Skal gælden indskydes og der-

med blive en hævning i den almin-

delige hæverækkefølge?

2. Kan gælden indskydes og regu-

leres direkte på den indskudskonto

der succederes i?

3. Kan gælden medtages i virksom-

hedsordningen uden regulering af

indskudskonto og hævning i hæv-

ning i hæverækkefølgen?

4. En alternativ justering, som

præciseres i lovforslaget?

Ad. 1

Indskud af gælden vil potentielt

udløse beskatning af hele eller en

meget stor del af det opsparede

overskud, som lige er blevet over-

draget med succession. Reelt vil

dette medføre, at succession i virk-

somhedsordningen ikke vil være

relevant.

Ad. 2

Indskud ved regulering af ind-

skudskontoen vil potentielt kunne

føre til, at indskudskontoen bliver

negativ. Derved vil muligheden for

fremtidig opsparing i virksom-

hedsordningen blive betydeligt rin-

gere. Reelt vil dette også medføre,

at succession i virksomhedsord-

ningen ikke vil være relevant.

Ad. 3

Hvis hele gælden vil kunne medta-

ges i virksomhedsordningen uden

begrænsninger eller reguleringer,

vil omgåelsesmuligheden reelt fort-

sat bestå efter lovændringen. Der-

for bør dette heller ikke være en

relevant mulighed.

Side 13 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ad. 4

Skatteministeriet bedes overveje at

indføre en særskilt regel til regule-

ring af indskudskontoen ved over-

dragelse med succession.

Det er FSR’s forslag, at det f.eks.

kan ske ved at tillade, at gælden

kan medtages i virksomhedsord-

ningen uden regulering i det om-

fang, den kan rummes i friværdien

i overdragelsessummen ekskl. fi-

nansielle aktiver og ekskl. finansie-

ring, der opstår i forbindelse med

overdragelsen. En sådan metode

ville imødegå den eksisterende

omgåelsesmulighed, som søges

fjernet med lovforslaget samtidig

med, at der gives mulighed for at

medtage erhvervsmæssig gæld rela-

teret til virksomhedens driftsakti-

ver. Ved metoden vil der imidler-

tid også kunne opstå tilfælde, hvor

køber kan succedere i størstedelen

af det opsparede overskud samti-

dig med, at gælden kan indgå i

virksomhedsordningen som er-

hvervsmæssig gæld, men hvor til-

godehavendet for merværdien vil

kunne være placeret i den private

formue ved sælger

–

men gæld, der

knytter sig til de eksisterende vær-

dier (og dermed det eksisterende

opsparede overskud), vil ikke

kunne inddrages i virksomheds-

ordningen.

Problemstillinger for sælger

FSR bemærker, at ved familieover-

dragelser anerkendes det i praksis

kun, at sælgers (forældrenes) tilgo-

dehavende kan indgå i virksom-

Formålet med maksimeringsreglen

er at sørge for, at der er en sam-

menhæng mellem de aktiver og

gæld m.m., der overdrages, og det

indestående på konto for opsparet

Side 14 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hedsordningen, hvis det ikke over-

stiger cirka 20 pct. af finansierin-

gen. Det giver allerede i dag nogen

udfordringer i forhold til løbende

generationsskifter. En del af denne

udfordring har hidtil kunnet løses

ved købers overtagelse af en be-

regningsmæssig større andel af det

opsparede overskud.

FSR anfører, at med indførelse af

”maksimeringsregel” vil denne

finansieringsmulighed forsvinde,

og der vil for en del familieover-

dragelser deraf opstå et større be-

hov for sælgerfinansiering. Dette

vil paradoksalt nok ikke kunne

lade sig gøre for sælger, uden at

det udløser beskatning af en del af

det opsparede overskud, som sæl-

ger står tilbage med efter delover-

dragelse.

FSR anmoder på den baggrund

om, at der redegøres for, hvordan

det er tiltænkt, at sælgers forhold

skal blive påvirket af maksime-

ringsreglen.

overskud, der overtages. Herved

sørges der for, at der er midler i er-

hververens virksomhedsordning til

betaling af den latente skattefor-

pligtelse.

Kriterierne for sælgerfinansiering

er fastlagt i praksis, og det ændrer

lovforslaget ikke på.

Hvis der opstår sælgerfinansiering

i forbindelse med en overdragelse

af virksomhed, og det bliver vur-

deret, at sælgerfinansiering ikke er

erhvervsmæssig, da vil det blive

anset for en hævning i hæverække-

følgen.

I det tilfælde, hvor sælgeren som

følge af maksimeringsreglen fort-

sat har et indestående på konto for

opsparet overskud, vil det således

medføre en hævning heraf.

Lovforslagets § 2, nr. 4

FSR henviser indledningsvis til be-

mærkningerne ovenfor til lov-

forslagets § 2, nr. 2.

FSR bemærker, at ifølge lovforsla-

get skal hensættelse til senere hæv-

ning ikke indgå i successionen ved

en delvis overdragelse/succession i

virksomhedsordningen

–

mens

hensættelse til senere hævning, ef-

ter

FSR’s

opfattelse, vil være en del

af successionsgrundlaget ved fuld-

stændig overdragelse. Der ses ikke

Der henvises til kommentaren

overfor til FSR’s bemærkning til

lovforslagets § 2, nr. 2.

Der henvises endvidere til, at det

ovenfor er tilkendegivet, at det vil

blive overvejet om ændringerne til

kildeskattelovens § 33 C, stk. 5,

kan justeres på baggrund af de rej-

ste problemstillinger.

Side 15 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at være nogen særlig begrundelse

for denne forskel. Derfor anbefa-

ler FSR, at man samtidig med den

foreslåede ændring af bestemmel-

sen tilføjer, at der ved deloverdra-

gelse også succederes i en for-

holdsmæssig beregnet andel af

hensættelse til senere hævning.

Hvis man ikke mener, at denne til-

føjelse er hensigtsmæssigt, opfor-

drer FSR, Skatteministeriet til at

præcisere, hvorfor det findes nød-

vendigt med denne forskel/undta-

gelse i successionen.

Lovforslagets § 1

FSR henviser i det hele til deres

bemærkninger om overdragelse i

levende live.

Øvrige bemærkninger

Overdragelse af hele virksomheden mv.

Som FSR forstår lovforslaget, vil

begrænsningsreglen for hvor stor

en saldo på konto for opsparet

overskud, der kan overdrages eller

overtages, alene få virkning i de si-

tuationer, hvor dele af virksomhe-

den eller en af flere virksomheder

overdrages, samt hvor driften del-

vist overgår til en ægtefælle. Over-

drages eller overgår driften af hele

virksomheden eller den sidste del

af virksomheden, vil det opspa-

rende overskud ikke skulle opde-

les.

FSR anfører, at dette dog harmo-

nerer umiddelbart dårligt med lov-

bemærkningerne afsnit 2.1.2, hvor

det anføres indledningsvist:

Der er tale om en forkert formule-

ring. Den foreslåede maksime-

ringsregel finder alene anvendelse

ved deloverdragelse, dvs. ved over-

dragelse af en del af en virksom-

hed eller en af flere virksomheder.

Side 16 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”Det foreslås at ændre reglerne for over-

dragelse af en virksomhed, en del af en

virksomhed eller en af flere virksomhe-

der, således at der bliver en sammenhæng

imellem den overdragede saldo på konto

for opsparede overskud og de aktiver og

passiver, som overdrages til ægtefælle,

børn, børnebørn, søskende, søskendes

børn, søskendes børnebørn eller under

visse betingelser en samlever”

Tilsvarende formulering går igen i

afsnittet om overtagelsen af virk-

somhed ved død. FSR foreslår, at

”en virksomhed” udgår af

lovbe-

mærkningerne.

Eksempler i tabel 2 og 3

FSR bemærker, at der i bemærk-

ningerne til § 2, nr. 2, forklaringen

til eksemplet i tabel 2, angives

”Andelen af saldoen på konto for opspa-

ret overskud, som ægtefællen kan over-

tage, beregnes herefter som forholdet mel-

lem den del af kapitalafkastgrundlaget,

der kan henføres til udlejningsvirksomhe-

den, dvs. 2.500.000 kr., og det samlede

kapitalkastgrundlag, dvs. 10.300.000

kr.”

I forhold til beløbet på 2.500.000

kr., synes der ifølge FSR ikke at

være sammenhæng med eksem-

plet, idet den del af kapitalafkast-

grundlaget, der kan henføres til

udlejningsvirksomheden, her er

opgjort til 50.000 kr.

Tilsvarende gør sig gældende ved-

rørende eksemplet i tabel 3

Der er tale om en tastefejl i lovbe-

mærkningerne under beskrivel-

serne til tabel 2 og 3.

Der skal således stå 50.000 kr. og

ikke 2.500.000 kr.

Side 17 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Opgørelse af erhververs kapitalafkast-

grundlag efter en successionsoverdragelse

af aktiver iht. KSL § 33 C, stk. 1 og

KSL § 26 A, stk. 2.

FSR bemærker, at uanset om reg-

lerne om succession i opsparet

overskud mv. i KSL § 33 C, stk. 5,

og KSL § 26 A, stk. 4-5, anvendes

eller ej, er der i bestemmelsernes

ordlyd ikke hjemmel til, at erhver-

veren succederer i overdragerens

kapitalafkastgrundlag vedrørende

den erhvervede virksomhed. FSR

henviser i den forbindelse også til

afgørelsen i SKM2020.251.SR, ind-

stillingen til spm. 1.

Erhververen skal derfor efter

FSR’s

forståelse under alle om-

stændigheder selvstændigt opgøre

sit eget kapitalafkastgrundlag ved-

rørende den erhvervede virksom-

hed.

FSR bemærker, at efter VSL § 8,

stk. 2, medregnes fast ejendom til

den ”kontante”

anskaffelsessum

ved opgørelse af (erhververens)

kapitalafkastgrundlag(et).

FSR mener, at dette rejser tvivl

om, hvordan VSL § 8, stk. 2, skal

fortolkes i sammenhæng med en

successionsoverdragelse af aktiver

iht. KSL § 33 C, stk. 1 og KSL §

26 A, stk. 2, dvs. hvor erhververen

succederer i overdragerens skatte-

mæssige anskaffelsessum mv.

Eksempel: Hvis et barn har er-

hvervet en fast ejendom for en ci-

vilretlig købesum på 5.000 fra

Det er ikke hensigten med lov-

forslaget at ændre på, hvordan er-

hververen skal opgøre sit kapitalaf-

kastgrundlag.

Ved en heloverdragelse indtræder

erhververen fuldt ud i overdrage-

rens virksomhedsordning, dvs. at

erhververen også indtræder i over-

dragerens kapitalafkastgrundlag.

Ved en deloverdragelse skal er-

hververen opgøre sit eget kapital-

afkastgrundlag, hvilket skal ske

straks efter overdragelsen har fun-

det sted i henhold til reglerne i

virksomhedsskattelovens § 8, stk.

1 og 2. Dvs. at værdien af ejen-

dommen indgår til anskaffelses-

summen, ligesom en tilknyttet

værdi indgår til kursværdien.

I forhold til eksemplet vil værdien

af ejendommen til anskaffelses-

summen på 5.000 kr. indgå i opgø-

relsen af erhververens kapitalaf-

kastgrundlag, forudsat der ikke

sker fuld indtræden i virksomheds-

ordningen.

Side 18 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Mor, der enten berigtiges ved kon-

tant betaling, gave, gældsbrev eller

en kombination heraf, men hvor

barnet iht. KSL § 33 C, stk. 1, suc-

cederer i Moderens skattemæssige

anskaffelsessum for ejendommen

på 3.000, til hvilken værdi skal

ejendommen da indgå i barnets

opgørelse af kapitalafkastgrundla-

get iht. VSL § 8, stk. 2?

Efter

FSR’s

vurdering må det

umiddelbart være 5.000, idet VSL

§ 8, stk. 2, anfører den ”kontante”

anskaffelsessum (5.000), og ikke

anfører den ”skattemæssige” an-

skaffelsessum (3.000), hvori der er

succederet.

Det samme spørgsmål og eksem-

pel gælder i forhold til en successi-

onsoverdragelse af aktiver mellem

ægtefæller iht. KSL § 26 A, stk. 2.

Advokat, partner Helle

Porsfelt, Hejm Vils-

gaard Advokater

Advokat Helle Porsfelt påpeger, at

man ved lovforslaget er ved at

lappe et ikke-eksisterende hul. Det

er på den baggrund advokat Helle

Porsfelts opfattelse, at indgrebet

ikke har nogen virkning.

Det er advokat Helle Porsfelts op-

fattelse er, at det hul, som er iden-

tificeret, reelt er en konsekvens af,

at sælger kan modtage sin salgs-

sum uden at hæve det opsparede

overskud. Ifølge advokat Helle

Porsfelt er dette hele formålet med

at overdrage det opsparede over-

skud med succession. Dette gælder

også ved delsalg for den solgte del

af virksomheden. Hvis man ikke

fra politisk side vil acceptere dette,

Lovforslaget sikrer, at der ikke kan

foretages en overdragelse af en

virksomhed, uden at der samtidig

sker en overdragelse af aktiver og

passiver i ordningen, der svarer til

den andel af saldoen på konto for

opsparet overskud, der kan henfø-

res til den pågældende virksom-

hed.

Den af Helle Porsfelt påpegede

problemstilling vedrører mulighe-

den for generelt at kunne succe-

dere i en virksomhed, hvor over-

drager anvender virksomhedsord-

ningen, herunder om der i forbin-

delse med en sådan succession bør

tages særlig hensyn til de finan-

sielle aktiver i virksomheden.

Side 19 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

så er det efter advokat Helle Pors-

felts opfattelse muligheden for at

overdrage det opsparede overskud

med succession, man må lukke.

Hvis der tages udgangspunkt i ek-

semplet i lovforslaget, hvor kapi-

talafkastgrundlaget på 10,3 mio. kr.

primært knytter sig til de finan-

sielle aktiver, vil konsekvensen af

ikke at overtage de finansielle akti-

ver på 10 mio. kr. ifølge advokat

Helle Porsfelt være, at køber ikke

kan succedere i nogen særlig del af

det opsparede overskud, da man

uden de finansielle aktiver kun

overtager 50/10.300 dele af kapi-

talafkastgrundlaget.

Advokat Helle Porsfelt opstiller i

sin henvendelse to alternativer:

Alternativ 1

–

køber overtager også de

finansielle aktiver

Hvis køber også overtager de fi-

nansielle aktiver på 10 mio. kr.,

kan man overtage næsten hele det

opsparede overskud, svarende til

10,050/10,300 dele.

Det vil dog samtidig forøge købers

købspris med 10 mio. kr. (ellers vil

der være tale om en gave). Det vil

sige, at sælger kontant modtager

10 mio. kr. i yderligere salgssum,

som køber må skaffe.

Købesummen skal for sælger

indgå i virksomhedsordningen,

hvis sælger vælger at fortsætte med

virksomhedsordningen for den

virksomhed, som sælger fortsat

ejer. Køber har imidlertid overta-

get hovedparten af det opsparede

En imødegåelse af den af Helle

Postfelt påpegede problemstilling

vil derfor udgøre en mere grund-

læggende justering af regelsættet,

som ligger uden for rammerne af

nærværende lovforslag.

Side 20 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overskud med virkning fra 31. 12.

året før. Efter Helle Porsfelts op-

fattelse er man herved tilbage ved,

at sælger kan hæve de 10 mio. kr.

og nøjes med at blive beskattet af

restdelen af det opsparede over-

skud

–

i eksemplet svarende til

250/10250 dele af det opsparede

overskud.

Køber har herved optaget et lån på

10 mio. kr. og samtidig overtaget

10 mio. kr. i finansielle aktiver,

som køber kan anvende til at indfri

lånet eller omplacere. Da lånet er

optaget til finansiering af virksom-

hedskøbet, er der tale om virksom-

hedsgæld, så der sker ifølge advo-

kat Helle Porsfelt ikke nogen hæv-

ning af opsparet overskud ved den

disposition.

Alternativ 2

–

køber overtager alle akti-

ver og passiver i VSO

Advokat Helle Postfelt skitserer en

anden mulighed, hvor køber over-

tager hele aktiviteten og dermed

hele det opsparede overskud. Her

gælder det ifølge advokat Helle

Postfelt tilsvarende, at købers

købspris forøges med prisen for de

yderligere værdier, dvs. med

10,250 mio. kr.

I denne situation skal købesum-

men ikke indgå i sælgers virksom-

hedsordning, da køber ifølge lo-

vens ordlyd har overtaget det op-

sparede overskud mv. med virk-

ning pr. den 31. december året før

(ved kalenderårsregnskab).

Det opsparede overskud påvirkes

dermed ikke af, at sælger modtager

Side 21 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og hæver salgssummen, hvilket er

naturligt, da successionsadgangen

ellers ville blive illusorisk. Det er

advokat Helle Porsfelts forståelse,

at dette er årsagen til, at loven er

udformet sådan, at køber anses for

at have overtaget det opsparede

overskud mv. med virkning pr. 31.

12. året før (ved kalenderårsregn-

skab), da det dermed fra lovgivers

side er sikret, at det opsparede

overskud er overgået til køber, før

sælger pr. 1. januar afstår virksom-

heden og modtager salgssum-

men.

Konsekvensen må ifølge advokat

Helle Porsfelt være, at sælger får

yderligere 10,250 mio. kr. fri som

salgssum på samme måde, som

hvis sælger havde beholdt 10 mio.

kr. i finansielle aktiver plus vær-

dien af andre aktiver. Herved har

sælger ifølge advokat Helle Post-

felt ikke opnået nogen fordel ved

at kunne beholde de finansielle ak-

tiver.

Køber har også i alternativ 2 skul-

let betale 10,250 mio. kr. yderligere

i købspris. Samtidig har køber også

i alternativ 2 overtaget 10 mio. kr. i

finansielle aktiver, som køber kan

anvende til at indfri lånet eller om-

placere i andre aktiver.

Landbrug

Fødevarer

Landbrug & Fødevarer er generelt

meget enige i, at lovgivningen

straks bør ændres, hvis den giver

anledning til åbenlys udnyttelse af

skattereglerne. Landbrug & Føde-

varer så dog gerne, at ordvalget

Formålet med lovforslaget er at

hindre en udnyttelse af reglerne

ved overtagelse af virksomhed i

virksomhedsordningen af nærtstå-

ende, således at reglerne fortsat er

robuste og fungerer efter hensig-

ten.

Side 22 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

generelt i forbindelse med lukning

af ”huller” i skattelovgivningen

var

mindre dømmende og generalise-

rende. I nærværende forslag tende-

rer lovens titel ”Indgreb mod skat-

teundgåelse…”

efter Landbrug &

Fødevarers opfattelse til at krimi-

nalisere de involverede parter ved

overdragelse af en virksomhed i

virksomhedsordningen. I realiteten

har de blot anvendt den eksiste-

rende lovgivning med den konse-

kvens, at nogle har betalt den

mindst mulige skat i den konkrete

situation. En alternativ titel kunne

f.eks. have været ”Indgreb

mod

potentiel skatteundgåelse…”.

Det er ikke hensigten at kriminali-

sere de involveret parter, men tit-

len afspejler, at der har været et

problem med reglerne, hvor det

har været muligt at udnytte gæl-

dende regler til at omgå en beskat-

ning i strid med den klare hensigt

bag loven. Titlen konstaterer blot,

at denne form for undgåelse ikke

fremover vil blive tilladt.

Virkningstidspunktet, jf. lovforslagets §

3, stk. 2

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at lovændringerne ændres med

virkning for aftaler indgået den 22.

december 2020 eller senere, dvs.

fra og med dagen for lovforslagets

fremsættelse. Landbrug & Fødeva-

rer er enige i, at dette er almindelig

praksis, når lovforslaget redegør

for, hvordan gældende regler kan

udnyttes, hvorfor lovforslagets

virkningstidspunkt med tilbagevir-

kende kraft skal forhindre, at selv-

stændigt erhvervsdrivende kan ud-

nytte gældende regler til at omgå

beskatning.

Landbrug & Fødevarer havde dog

gerne set, at lovforslaget

–

i over-

ensstemmelse med almindelig god

forvaltningsskik

–

enten var frem-

sat tidligere på året eller først

havde virkning i starten af 2021.

Lovforslaget har virkning fra frem-

sættelsen den 22. december 2020

for at sikre, at den beskrivelse af

udnyttelsesmuligheden, som lov-

forslaget indeholder, ikke kan ud-

nyttes i perioden fra fremsættelsen

af lovforslaget og frem til lov-

forslagets ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til SEGES.

Side 23 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fordi lovforslaget har virkning så

tæt på en lang række helligdage i

forbindelse med jul og nytår, er

der i praksis udarbejdet adskillige

overdragelser i løbet af novem-

ber/december med virkning fra

den 1. januar 2021 uden rådgivers

kendskab til L 133. Det skaber en

uhensigtsmæssig retsstilling, som

lovforslaget i øvrigt ikke tager stil-

ling til.

Landbrug & Fødevarer foreslår

virkningstidspunktet ændret til den

4. januar 2021.

Manglende forholdsmæssighed mellem lo-

vens formål og de foreslåede skærpelser

Landbrug & Fødevarer anfører, at

lovforslaget har til formål at hindre

en udnyttelse af reglerne om over-

tagelse af virksomhed i virksom-

hedsordningen til nærtstående. På

baggrund af Skattestyrelsens

”early

warning” har

Landbrug & Fødeva-

rer forstået, at Skatteministeriet

ønsker at ændre på muligheden for

overdragelse af virksomhed i virk-

somhedsordningen til ægtefæller,

børn, børnebørn m.fl., således at

den selvstændigt erhvervsdrivende

i forbindelse med overdragelsen

kan undgå den endelige beskatning

af konto for opsparet overskud,

samtidig med at den selvstændigt

erhvervsdrivende kan udtage fi-

nansielle aktiver af virksomheds-

ordningen uden beskatning.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at som konsekvens følger det af

lovforslaget, at overdrageren ikke

Andelen af indestående på konto

for opsparet overskud, der vil

kunne overdrages, foreslås fastsat

således, at det ikke må overstige

den positive værdi af den del af ka-

pitalafkastgrundlaget ved udløbet

af indkomståret forud for overdra-

gelsesåret, der kan henføres til den

pågældende virksomhed.

Hensigten med ”maksimeringsreg-

len” er, at der skal være

tilstrække-

ligt med midler til at kunne betale

den endelige beskatning. Med

maksimeringsreglen vil der være en

sammenhæng imellem de aktiver

og gæld m.m., som overdrages, og

den andel af indestående på konto

for opsparet overskud som overta-

ges. Det er på den baggrund vur-

deringen, at denne regel også er

nødvendig for at forhindre mulig-

hed for at kunne misbruge ordnin-

gen i strid med hensigten.

Side 24 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uden videre kan få frigjort finan-

sielle aktiver i virksomhedsordnin-

gen uden beskatning i forbindelse

med overdragelse af en virksom-

hed, en del af en virksomhed eller

en af flere virksomheder til nært-

stående, hvor saldoen på konto for

opsparet overskud overdrages.

Herigennem er det ikke længere

muligt at gennemføre den tidligere

beskrevne model, og lovforslaget

havde principielt ikke behøvet at

foretage andet end konsekvensæn-

dringer.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

Skatteministeriet alligevel også fo-

reslår at indarbejde et loft for,

hvor stor en saldo på konto for

opsparet overskud, der skal kunne

overdrages. Andelen af saldoen på

konto for opsparet overskud, der

vil kunne overdrages, foreslås fast-

sat således, at den ikke må over-

stige den positive værdi af den del

af kapitalafkastgrundlaget ved ud-

løbet af indkomståret forud for

overdragelsesåret, der kan henføre

til den pågældende virksomhed.

Landbrug & Fødevarer savner i

denne sammenhæng forholdsmæs-

sighed. Til fordel for fremtidens

mange generationsskifter havde

Landbrug & Fødevarer gerne set,

at der alene var gennemført en

skærpelse i forhold til finansielle

aktiver i overensstemmelse med

formålet. Skærpelser der netop

gennemføres for at skabe et mere

robust og tillidsvækkende skattesy-

Side 25 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stem bør gennemføres, så de fun-

gerer efter hensigten og ikke skær-

per uforholdsmæssigt.

SEGES

Vedrørende virkningstidspunkt

SEGES bemærker, at lovforslaget

er fremsat for at forhindre, at skat-

teydere undgår skat ved overta-

gelse af konto for opsparet over-

skud i virksomhedsordningen, og

at lovforslaget skal have virkning

fra og med fremsættelsen i Folke-

tinget den 22. december. Dette er i

overensstemmelse med praksis i

denne type lovforslag.

SEGES mener dog, at lovforslaget

er fremsat så sent på året, at over-

dragelsesaftaler ikke har haft reel

mulighed for at tage højde for de

nye regler for aftaler indgået den 1.

januar 2021. Forberedelsen af en

virksomhedsoverdragelse tager tid,

og vil være tilrettelagt med rådgi-

vere over en længere periode inden

juleferien 2020, så aftalerne er klar

til at blive endelig indgået den 1.

januar 2021. SEGES har modtaget

en række henvendelser om, at afta-

ler mellem køber og sælger er ind-

gået den 1. januar 2021, hvor råd-

giver, grundet julen, først har fået

kendskab til lovforslaget den 4. ja-

nuar 2021.

SEGES mener, at dette er særdeles

uhensigtsmæssigt og kunne være

undgået med en fremlæggelse af

lovforslaget tidligere. Desuden vil

de aftaler, indgrebet er rettet mod,

altid blive indgået den 1. i en må-

ned, hvorfor lovforslagets indhold

Der er forståelse for, at en række

virksomhedsejere allerede har ind-

gået aftaler om overdragelse med

ægtefællen, børn mv., og at det kan

give nogle udfordringer pga. det

fremsatte lovslag.

Der er imidlertid tale om et lov-

forslag, der skal hindre en udnyt-

telse af reglerne om overtagelse af

virksomhed i virksomhedsordnin-

gen af nærtstående, som bør have

virkning hurtigst muligt. Der kan

supplerende henvises til kommen-

taren til høringssvaret fra Land-

brug & Fødevarer.

Side 26 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

også kunne have været kommuni-

keret ud til rådgiverne tidligere i

december måned, så der kunne

være taget højde for, at der er nye

regler på vej, uden at det havde gi-

vet mulighed for at udnytte reg-

lerne inden en virkningsdato.

Det er derfor SEGES opfattelse,

at lovforslaget ikke bør have virk-

ning fra og med fremsættelsen

men tidligst fra og med 4. januar

2021.

Hvis virkningstidspunktet fasthol-

des, anmoder SEGES Skattemini-

steriet om at forholde sig til en

række problemstillinger i forhold

til, om allerede indgåede aftaler

kan annulleres eller ændres.

SEGES henviser i den forbindelse

til, at da lovforslaget er kommet så

sent er der indgået en række aftaler

uden kendskab til de foreslåede

nye regler. Der er derfor efter SE-

GES´ opfattelse et behov for, at

lovforslaget forholder sig til, hvor-

dan disse aftaler skal behandles.

Herunder er der behov for, at det

angives, i hvilket omfang det vil

være muligt at træde tilbage fra en

aftale, eller at ændre i aftalerne, så

de er i overensstemmelse med re-

gelgrundlaget.

Aftalerne om succession i konto

for opsparet overskud i virksom-

hedsordningen har hidtil alene om-

fattet kontoen for opsparet over-

skud, hvor det efter den forslåede

ændring af kildeskattelovens § 33

Problemstillinger angående den ci-

vilretlige håndtering af aftaler ind-

gået om virksomhedsoverdragelser

inden lovforslagets fremsættelse,

og dermed om retsforholdet mel-

lem to private parter, falder uden

for rammerne af dette lovforslag.

Side 27 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

C, stk. 5, hhv. § 26 A, stk. 5 æn-

dres til en indtræden i overdrage-

rens virksomhedsordning. Dette

kan give anledning til en anden af-

tale køber og sælger imellem.

SEGES mener, at det kan særligt

være relevant at forholde sig til føl-

gende:

SEGES spørger, om det vil muligt

for køber og sælger at træde til-

bage fra en handel indgået 1. ja-

nuar 2021 generelt og især, hvis

indtræden i overdragerens virk-

somhedsordningen medfører ufor-

udsete og væsentlige skattemæssige

konsekvenser, hvorved der må an-

ses at foreligge bristede forudsæt-

ninger.

SEGES spørger også om, det vil

være muligt at ændre den oprinde-

lige overdragelsesaftale pr. 1. ja-

nuar 2021.

SEGES spørger, om det f.eks. vil

være muligt at ændre aftalen, så ak-

tiver, som ikke var omfattet af den

oprindelige aftale, nu omfattes af

aftalen? Dette kan f.eks. være sæl-

gers finansielle aktiver, en andels-

konto, en blandet benyttet bil eller

forudbetalt leje.

SEGES spørger desuden, om be-

rigtigelsen vil kunne tilpasses en

nedsættelse af det beløb, der kan

succederes i, hvis der er opgjort et

væsentligt større beløb på konto

for opsparet overskud, som køber

skal succedere i forbindelse med

en indgået aftale pr. 1. januar 2021,

Side 28 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

end køber rent faktisk kan over-

tage efter de foreslåede regler.

Situationen opstår ifølge SEGES,

hvis det beløb, der kan succederes

i, bliver mindre. Derved bliver pas-

sivposten også mindre, og derved

bliver den afgiftspligtige gave

større. Ved brug af nedslag for den

latente skattebyrde (kildeskattelo-

vens § 33 D) vil nedslaget indgå i

berigtigelsen som overtagelse af en

gældspost. Når nedslaget bliver

mindre, vil der mangle modydelse,

hvorved den afgiftspligtige gave

bliver større.

Ændringer vedrørende KSL § 33 C,

stk. 5

Der er ikke behov for begrænsningsregel i

forhold til kapitalafkastgrundlag

SEGES anfører, at det ved lov-

forslaget først og fremmest fore-

slås, at bestemmelsen om, at der

ved opgørelsen af den forholds-

mæssige del ses bort fra finansielle

aktiver, ophæves. Det er SEGES’

opfattelse, at man allerede ved

denne ændring har forhindret det i

lovforslaget skitserede misbrug.

Det er SEGES’ opfattelse, at den

indsatte bestemmelse om, at der

ikke kan overtages et indestående

på konto for opsparet overskud,

der er større end den positive

værdi af kapitalafkastgrundlaget,

der kan henføres til den pågæl-

dende virksomhed, er unødvendig

og i mange situationer vil ramme

urimeligt hårdt. Formålet med be-

stemmelsen må være at sikre sig, at

erhververen har mulighed for at

Formålet med maksimeringsreglen

er, at det ikke skal være muligt at

overtage et indestående på konto

for opsparet overskud, der er

større end den positive værdi af

kapitalafkastgrundlaget, der kan

henføres til den pågældende over-

dragne virksomhed.

Den positive værdi af kapitalaf-

kastgrundlaget udtrykker den reelle

værdi af de overtagne aktiver, idet

gæld m.m. ved opgørelsen af kapi-

talafkastgrundlaget er fratrukket.

Hvis lovforslaget alene ophævede

reglen om, at der kan ses bort fra

finansielle aktiver ved opgørelsen

af den forholdsmæssige del af den

pågældende virksomhed, da vil der

fortsat være risiko for, at der vil

Side 29 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betale den overtagen udskudte skat

af opsparingen. SEGES mener, at

bestemmelsen går ud over at tjene

dette formål.

SEGES bemærker, at indestående

på konto for opsparet overskud er

udtryk for en indkomst, der fore-

løbig er beskattet med 22 pct. SE-

GES har opstillet et eksempel for,

hvorledes den udskudte skat kan

beregnes.

SEGES bemærker til regneeksem-

plet, at den udskudte skat af

1.000.000 kr. på konto for opspa-

ret overskud således udgør et be-

løb på mellem 230.769 kr. og

442.308 kr. I lovforslaget sammen-

holdes selve kontoen for opsparet

overskud med værdien af den virk-

somhed, der overtages. Derved

sikres den udskudte skat ikke 100

pct. men med et langt større beløb,

hvilket SEGES ikke mener er ri-

meligt. SEGES mener, at hvis

maksimeringsreglen fastholdes,

bør værdien af virksomheden sam-

menholdes med f.eks. 40 pct. af

det indestående på konto for op-

sparet overskud, der overtages

med succession.

kunne overtages et større indestå-

ende på konto for opsparet over-

skud, end hvad der svaret til netto-

aktiverne i den overtagne virksom-

hed.

Hvis begrænsningsreglen/maksi-

meringsbestemmelsen fastholdes,

mener SEGES, det bør overvejes

at opgøre virksomhedens værdi på

baggrund af nutidsværdier og ikke

overdragerens kapitalafkastgrund-

lag, som er en opgørelse af akti-

verne til historiske anskaffelses-

summer.

Det fastholdes, at der ved opgørel-

sen af, om det overtagne indestå-

ende på konto for opsparet over-

skud er større end den positive

værdi af kapitalafkastgrundlaget,

skal ske en opgørelse af overdrage-

rens kapitalafkastgrundlag efter

reglerne i virksomhedsskattelovens

§ 8, stk. 1 og 2.

Side 30 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det ville efter SEGES’ opfattelse

også være rimeligt, om der åbnes

for, at man kan vælge at medtage

værdien af aktiverne i overens-

stemmelse med de i overdragelse

aftalte værdier i stedet for sælgers

historiske anskaffelsessummer, der

indgår i kapitalafkastgrundlaget.

SEGES anfører, at hvis dette ikke

kan accepteres, bør der som mini-

mum gives mulighed for, at vær-

dien af fast ejendom kan medtages

til en godtgjort markedsværdi

f.eks. en ejendomsvurdering efter

ejendomsvurderingslovens § 11,

som er indhentet i forbindelse med

generationsskiftet. SEGES bemær-

ker, at der navnlig i generations-

skifter i landbruget vil værdiansæt-

telsesprincipperne for fast ejen-

dom have stor betydning. Der er

store forskelle på de faktiske vær-

dier af landbrugsejendommene og

de historiske anskaffelsessummer,

der indgår i kapitalafkastgrundla-

gene.

Lovforslaget ændrer ikke på gæl-

dende ret for, hvordan kapitalaf-

kastgrundlaget skal opgøres. Det

vil således blive fastholdt, at kapi-

talafkastgrundlaget ift. maksime-

ringsreglen opgøres efter reglerne i

virksomhedsskattelovens § 8, stk.

1 og 2.

SEGES anfører, at der derudover

bør åbnes mulighed for, at aktiver,

der grundet skattelovningens øv-

rige regler ikke er medtaget i kapi-

talafkastgrundlaget, kan medtages

når henses til succession i konto

for opsparet overskud. F.eks. ind-

går landbrugeres jord- og foderbe-

holdninger i årsrapporten, men

ikke i skatteregnskabet, medmin-

dre landbrugeren fører behold-

ningsregnskab. Værdien af sådanne

jord-og foderbeholdninger, der

Der kan henvises til kommentaren

lige ovenfor.

Side 31 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke allerede indgår i skatteregn-

skabet, og derfor ikke indgår i ka-

pitalafkastgrundlaget, bør kunne

tillægges kapitalafkastværdien i re-

lation til begrænsningsreglen i § 33

C stk. 5, 3. sidste pkt.

Øvrige bemærkninger til foreslåede nye

affattelse af § 33 C, stk. 5:

SEGES bemærker, at det fremgår

af lovforslaget, at erhverver ind-

træder i ”overdragerens virksom-

hedsordning, herunder overtager

indestående på konto for opsparet

overskud, indskudskontoen og

mellemregningskontoen.”

SEGES spørger, om Skattemini-

steriet kan bekræfte, at når ordet

”herunder” anvendes, betyder det,

at erhverver også indtræder i sæl-

gers konto for hensat til senere

hævning.

Det kan bekræftes.

Som det dog fremgår af kommen-

taren til høringssvaret fra FSR, vil

det blive overvejet, om reglerne på

dette punkt skal justeres.

SEGES spørger om Skatteministe-

riet kan bekræfte, at det er saldi

opgjort pr. sælgers ultimostatus

året før overdragelsesåret, som kø-

ber indtræder i.

Det kan bekræftes.

SEGES spørger, om Skattemini-

steriet kan bekræfte, at succession i

konto for opsparet overskud ikke

har betydning for, hvorledes køber

skal opgøre sit kapitalafkastgrund-

lag. SEGES ønsker det hermed

bekræftet, at køber ikke succederer

i sælgers anskaffelsesværdier.

Det er ikke hensigten med lov-

forslaget at ændre på, hvordan er-

hververen skal opgøre sit kapitalaf-

kastgrundlag.

Ved en heloverdragelse indtræder

erhververen fuldt ud i overdrage-

rens virksomhedsordning, dvs. at

erhververen også indtræder i over-

dragerens kapitalafkastgrundlag.

Side 32 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ved en deloverdragelse skal er-

hververen opgøre sit kapitalafkast-

grundlag, hvilket skal ske, straks

efter at overdragelsen har fundet

sted i henhold til reglerne i virk-

somhedsskattelovens § 8, stk. 1 og

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra FSR.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at en evt. negativ ind-

skudskonto hos sælgeren ikke skal

være udlignet inden hel- eller del-

overdragelse til børn mv. med suc-

cession i konto for opsparet over-

skud.

Det kan bekræftes.

Al virksomhed overdrages til børn mm.

Begrænsningsregler

SEGES anfører, at der i KSL § 26

A, sondres mellem heloverdragel-

ser, der er omfattet af stk. 4, og

deloverdragelser, der er omfattet af

stk. 5. Begrænsning om, at der ikke

kan overtages et indestående på

konto for opsparet overskud, der

er større end den positive værdi af

kapitalafkastgrundlaget, der kan

henføres til den overdragne virk-

somhed, indsættes i KSL § 26 A

stk. 5, og gælder alene for delover-

dragelser.

SEGES anfører, at der ved over-

dragelse til børn mm. efter reg-

lerne i KSL § 33 C ikke er en så

klar sondring. SEGES mener, at

det giver anledning til tvivl om,

hvad der gælder, hvis der sker fuld

Det kan bekræftes, at maksime-

ringsreglen kun skal gælde ved del-

overdragelse.

Side 33 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overdragelse af hele virksomhe-

den/alle virksomhederne til et

barn. Dette skyldes den foreslåede

tilføjelse til stk. 5:

”Der kan dog ikke overtages et indestå-

ende på konto for opsparet overskud, der

er større end den positive værdi af kapi-

talafkastgrundlaget opgjort efter virksom-

hedsskattelovens § 8, stk. 1 og 2, ved

udløbet af indkomståret forud for over-

dragelsesåret, der kan henføres til den

pågældende virksomhed.”

Det er SEGES’ forståelse, at

denne begrænsning kun skal gælde

ved deloverdragelser. Dette frem-

går imidlertid ikke klart.

SEGES spørger, om Skattemini-

steriet kan bekræfte, at hvis der

sker overdragelse af samtlige virk-

somheder, som den erhvervsdri-

vende måtte have i virksomheds-

ordningen, herunder hvor den er-

hvervsdrivende alene driver én

virksomhed, vil der kunne ske

overdragelse af hele konto for op-

sparet overskud med succession til

erhververen.

Det kan bekræftes, da en overdra-

gelse af samtlige virksomheder vil

omfatte alle aktiver og gæld m.v.

I givet fald opfordrer SEGES til,

at der indsættes et særligt stykke

for heloverdragelser og et andet

stykke for deloverdragelser, så det

fremgår klart.

Der vurderes ikke behov for den

foreslåede justering.

SEGES bemærker, at hvis Skatte-

ministeriet kan bekræfte det oven-

for nævnte, giver dette anledning

Eksemplet omfatter en heloverdra-

gelse, og det er ovenfor bekræftet,

at maksimeringsreglen ikke gælder

for sådan en overdragelse, da en

Side 34 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til en udfordring ved overdragelse

af hele virksomheden til flere.

Eksempel:

En mor ejer og driver en virksom-

hed. Der er 10 mio. kr. på konto

for opsparet overskud. Kapitalaf-

kastgrundlaget er 5 mio. kr. Virk-

somheden overdrages fuldt ud

med alle aktiver og passiver til mo-

derens 2 børn med en ideel andel

på 50 pct. til hver. I dette tilfælde

bør hele opsparingen kunne over-

drages sammen med virksomhe-

den.

SEGES spørger om ministeriet

kan bekræfte, at i dette tilfælde kan

hele opsparingen overgå til de 2

børn. I givet fald mener SEGES,

at forslaget bør justeres.

Hvis ikke ovenstående kan bekræf-

tes, spørger SEGES, hvad der så

sker med den del af opsparingen,

der ikke kan overtages.

heloverdragelse medfører, at alle

aktiver og gæld m.m. overdrages

sammen med konto for opsparet

overskud.

Efter gældende regler vil indestå-

ende på konto for opsparet over-

skud ligeledes skulle fordeles mel-

lem flere erhververe i det tilfælde,

at flere overtager indestående på

konto for opsparet overskud.

Der vurderes således ikke behov

for den forslåede justering.

Virksomhedsoverdragelse og optagelse af

ny gæld

SEGES bemærker, at der ikke i

lovbemærkninger eller andet steds

ses at være forholdt sig til, hvorle-

des optagelse af ny gæld påvirker

købers virksomhedsordning.

SEGES spørger om Skatteministe-

riet vil redegøre for om gæld, der

af køber optages i forbindelse med

virksomhedsoverdragelsen, og

som udgør en del af berigtigelsen

af overdragelsessummen, fragår

Det vil nærmere blive vurderet,

om det er muligt at justere lov-

forslaget på baggrund af de rejste

problemstillinger, samtidig med at

det sikres, at regelsættet fortsat er

robust., jf. også kommentaren til

høringssvaret fra FSR.

Side 35 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved fastlæggelse af købers ind-

skudskonto, jf. eksemplet i SE-

GES’ høringssvar.

SEGES spørger om, om den ny-

stiftede gæld i stedet skal fragå ved

opgørelsen af købers indskuds-

konto, jf. eksemplet

i SEGES’ hø-

ringssvar.

SEGES spørger om, hvorledes det

påvirker virksomhedsordningen i

øvrigt, hvis Skatteministeriet mod

forventning finder, at indskuds-

kontoen i eksemplet ovenfor skal

opgøres til 0 kr.

SEGES spørger, om der er tale om

en hævning i hæverækkefølgen.

SEGES bemærker, at hvis dette er

tilfældet, tvangshæves virksom-

hedsopsparingen, hvad der efter

SEGES´ opfattelse næppe er løs-

ningen.

SEGES beder herunder om, at det

bekræftes, at succession i konto

for opsparet overskud ikke har be-

tydning for købers opgørelse af ka-

pitalafkastgrundlag, når henses til

værdiansættelser mv.

Det er ikke hensigten med lov-

forslaget at ændre på, hvordan er-

hververen skal opgøre sit kapitalaf-

kastgrundlag.

Ved en heloverdragelse indtræder

erhververen fuldt ud i overdrage-

rens virksomhedsordning, dvs. at

erhververen også indtræder i over-

dragerens kapitalafkastgrundlag.

Ved en deloverdragelse skal er-

hververen opgøre sit kapitalafkast-

grundlag, hvilket skal ske straks ef-

ter overdragelsen har fundet sted i

henhold til reglerne i virksomheds-

skattelovens § 8, stk. 1 og 2.

Side 36 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra FSR.

Overdragelse delvist berigtiget ved overta-

gelse af gæld placeret udenfor sælgers

virksomhedsordning

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at en privat gæld, der ud-

gør en del af berigtigelsen af en

ejendomshandel, og som anses for

en hævning i virksomhedsordnin-

gen for sælger, ikke påvirker stør-

relsen af konto for opsparet over-

skud, som køber overtager efter

kildeskattelovens § 33 C, stk. 5.

Der henvises herved til Skatterå-

dets bindende svar 16-0015055 af

21. juni 2016.

Det kan bekræftes.

Overdragelse delvist berigtiget ved gave

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at en gave, der udgør en

del af berigtigelsen af en ejen-

domshandel, og som anses for en

hævning i virksomhedsordningen

for sælger, ikke påvirker størrelsen

af konto for opsparet overskud,

som køber overtager efter kilde-

skattelovens § 33 C, stk. 5.

Der henvises herved til Skatterå-

dets bindende svar 16-0015055 af

21. juni 2016.

Det kan bekræftes.

Nær medarbejder

SEGES anfører, at der intet sted i

forslaget er nævnt noget om nær

medarbejder. SEGES mener såle-

des, at det fremtræder klart, at det

ikke har været hensigten, at de nye

Lovforslagets ændringer til kilde-

skattelovens § 33 C, stk. 5, omfat-

ter også nær medarbejder, idet der

i kildeskattelovens § 33 C, stk. 12,

er en henvisning til stk. 5.

Side 37 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

krav skal gælde ift. overdragelser

med succession til nær medarbej-

der. SEGES bemærker dog, at det

følger af den nuværende KSL § 33

C, stk. 12, at stk. 1-11 og 14, finder

tilsvarende anvendelse ved over-

dragelse til en såkaldt nær medar-

bejder.

SEGES anfører, at når det ikke er

hensigten, at de nye bestemmelser

skal gælde ift. nær medarbejder,

bør der fremsættes ændringsfor-

slag om dette. Det vil også være

uhensigtsmæssigt, hvis der i disse

situationer skulle ske indtræden i

hele virksomhedsordningen.

Der er således ikke behov for den

foreslåede justering.

Henset til andre rejste problemstil-

linger vedr. lovforslagets ændrin-

ger til kildeskattelovens § 33 C,

stk. 5, vil der dog muligvis blive

stillet et ændringsforslag, som vil

påvirke dette spørgsmål.

SEGES spørger, om det i øvrigt

kan bekræftes, at KSL § 26 A har

forrang frem for KSL § 33 C, hvor

ægtefællen er nær medarbejder.

Det kan bekræftes.

§ 25 A, stk. 1 og § 26 A, stk. 4 og 5

Ægtefæller og overgang af drift

SEGES anfører, at succession med

den foreslåede formulering om

succession i virksomhedsordnin-

gen tilsyneladende gøres betinget

af, at overgangen af driften af virk-

somheden finder sted dagen efter

indkomstårs udløb.

Det er SEGES opfattelse, at opgø-

relsen af, hvem der driver virk-

somheden, sker på basis af det

samlede indkomstår. Dvs. at hvis

ægtefælle 1 driver virksomheden i

januar til og med marts, og ægte-

fælle 2 driver virksomheden i april

til december, og der er lige stor ar-

bejdsindsats i hver måned, så skal

Det kan bekræftes. Der kan dog

supplerende henvises til kommen-

taren til høringssvaret fra FSR,

hvor det nævnes, at lovforslaget vil

blive justeret på dette punkt.

Side 38 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ægtefælle 2 medregne resultatet ef-

ter stk. 1.

Tilsvarende hvis ægtefælle 1 driver

virksomheden i januar til og med

november, og ægtefælle 2 driver

virksomheden i december, og der

er lige stor arbejdsindsats i hver

måned, så skal ægtefælle 1 med-

regne resultatet efter stk. 1.

SEGES spørger om ministeriet

kan bekræfte dette.

SEGES bemærker, at det i givet

fald forekommer uforenelig med,

at der i forslaget skrives:

”såfremt

overgangen af driften af virksomheden

finder sted dagen efter dette indkomstårs

udløb.”

SEGES anfører, at det kan overve-

jes

at dette omformuleres til: ”med

virkning fra dagen efter dette ind-

komstårs udløb”

SEGES bemærker, at den samlede

ordlyd af dette pkt. derefter ville

være således:

”Anvender den ægtefælle,

der driver virksomheden, ved udgangen af

indkomståret forud for overgangen af

driften af virksomheden til den anden

ægtefælle, virksomhedsordningen, jf. virk-

somhedsskattelovens afsnit I, kan en æg-

tefælle, som overtager driften af virksom-

heden, indtræde i den overdragende ægte-

fælles virksomhedsordning, herunder

overtage indestående på konto for opspa-

ret overskud, indskudskontoen og mel-

lemregningskontoen, ved udløbet af ind-

komståret forud for overgangen af driften

af virksomheden, med virkning fra dagen

efter dette indkomstårs udløb.”

Side 39 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES anfører, at hvis oven-

nævnte ikke ændres, vil det give

problemer, og muligheden vil kun

kunne anvendes i de situationer,

hvor ægtefællerne igennem læn-

gere tid har planlagt en overgang

af driften.

SEGES henviser til følgende ek-

sempel:

Ægtefælle 1 driver virksomheden i

januar til og med marts. Ægtefælle

1 bliver derefter alvorligt syg og

kan derfor ikke længere varetage

driften. Ægtefælle 2 må derefter

drive virksomheden i april til de-

cember.

SEGES mener, at det forekommer

urimeligt og uhensigtsmæssigt,

hvis dette skulle betyde, at ægte-

fælle 2 ikke skulle kunne indtræde i

virksomhedsordningen i denne si-

tuation.

SEGES anfører, at hvis det er me-

ningen, at ægtefæller skal have mu-

lighed for at indtræde i virksom-

hedsordningen ved overtagelse af

driften, er det nødvendigt at tage

hensyn til, at overtagelsen typisk

vil ske løbende, og at indtræden i

virksomhedsordningen derfor skal

primo det år, hvor den anden æg-

tefælle i overvejende grad har dre-

vet virksomhedsordningen.

SEGES mener derfor, at forslaget

bør overvejes ændret. Alternativt,

at overgangen af driften af virk-

somheden skal anses for at finde

sted den første dag i det første år,

Der kan henvises til kommentaren

ovenfor.

Side 40 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvor en ægtefælle i overvejende

grad driver virksomheden.

Ægtefæller - ejerskab eller drift

SEGES bemærker, at kildeskatte-

lovens § 25 A, stk. 1, 3.-5.pkt.,

vedrører overgang af virksomheds-

ordningen til ægtefællen i forbin-

delse med driftsovergang til ægte-

fællen, og § 26 A stk. 4 og 5, ved-

rører overgang af virksomhedsord-

ningen til ægtefællen i forbindelse

med overdragelse (salg, gave mm)

af virksomheden.

SEGES anmoder Skatteministeriet

om nærmere at redegøre for, hvor-

når den ene og hvornår den anden

regel anvendes, både efter person-

skatteloven og virksomhedsskatte-

loven som anført i Den juridiske

vejledning afsnit C.C.6.7.1.

En redegørelse for gældende ret i

forhold til, hvornår enten kilde-

skattelovens § 25 A, stk. 1, 3.-5.

pkt., eller § 26 A, stk. 4 og 5, fin-

der anvendelse, falder uden for

rammerne af dette lovforslag.

SEGES spørger, om det således er

ejerskab, der afgør hvem af ægte-

fællerne, der skal beskattes af en

udlejningsvirksomhed eller solcel-

levirksomhed.

Det vil komme an på en konkret

vurdering.

SEGES beder herunder om, at det

bekræftes, at det ikke har betyd-

ning for, hvem af ægtefællerne der

anvender virksomhedsordningen,

at en virksomhed overdrages til

ægtefællen, når det hele tiden er

den samme ægtefælle, der i overve-

jende grad driver virksomheden.

Det kan bekræftes.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at også passiv virksomhed,

Det kan bekræftes.

Side 41 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uanset ejerskabet, skal medregnes

ved den ægtefælle, der i overve-

jende grad har drevet virksomhe-

den.

SEGES beder om, at der tages stil-

ling til, hvorvidt der i eksemplerne

i SEGES’ høringssvar ville kunne

ses indtræden i virksomhedsord-

ningen.

Eksempel 1

H ejer 3 udlejningsejendomme, der

hver har en værdi af 1 mio. kr. H

har selv drevet dem til og med

2020. H anvender virksomheds-

ordningen, og der er ikke andre ak-

tiver og ingen gæld i virksomheds-

ordningen. Ægtefællerne har kalen-

derårsregnskab.

Eksempel 1 A

Den 1. januar 2021 overtager M

driften af en af ejendommene

(kommunikation med lejer om evt.

reparationer og udfører også kon-

trol af, om huslejen er modtaget

mv.)

Den 1. august overdrager H denne

ejendom til M som gave.

SEGES spørger, om M kan ind-

træde i en andel af H’s virksom-

hedsordning.

Der er ikke tale om indtrædelse.

Ved M’s overtagelse af driften den

1. januar 2021 af en af ejendom-

mene kan princippet i kildeskatte-

lovens § 26 A, stk. 5, anvendes, så-

ledes at M kan overtage en andel

af indestående på konto for opspa-

ret overskud og anvende virksom-

hedsordningen, jf. det foreslåede

kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 4.

og 5. pkt.

Overdragelsen af ejendommen den

1. august har derfor ingen betyd-

ning i denne situation.

SEGES bemærker, at umiddelbart

vil betingelserne for indtræden i

henhold til KSL § 25 A være op-

fyldt, mens betingelsen for indtræ-

den efter KSL § 26 A ikke vil være

Det kan ikke bekræftes.

Der er alene tale om en deloverta-

gelse, og dermed indtræder M ikke

i H’s virksomhedsordning.

Side 42 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opfyldt, da overdragelsen ikke fin-

der sted dagen efter indkomstårs

udløb.

SEGES spørger, om dette kan be-

kræftes.

Indtræden er udtryk for, at virk-

somhedsordningen fuldt ud vide-

reføres af den samlevende ægte-

fælle i uændret form, uanset om

der mellem ægtefællerne sker en

form for vederlæggelse i forbin-

delse med overdragelsen. En sådan

vederlæggelse fx i form af gave el-

ler gældsbrev mellem ægtefællerne

vedrører ægtefællernes privatsfære

og ikke virksomheden i virksom-

hedsordningen.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes,

at H’s virksomhedsord-

ning efterfølgende kan opgøres

som vist i eksemplet - primo 2021

- under forudsætning af at reglerne

om succession i konto for opspa-

ret overskud anvendes.

Det antages, at eksemplet viser an-

vendelsen af kildeskattelovens § 25

A, stk. 1, 3.-5. pkt., hvor der sker

overgang af driften fra en af virk-

somhederne i H’s virksomheds-

ordning til M.

Opgørelsen af H’s virksomheds-

ordning kan bekræftes.

Eksempel 1 B

Det juridiske ejerskab til en af de

tre ejendomme overdrages den 1.

januar 2021, men driften overgår

først til M den 1. august 2021.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at resultatet for 2021 fort-

sat skal medregnes ved H, der i

2021 i overvejende grad har drevet

virksomheden.

Det kommer an på en konkret

vurdering, om H kan anses for at

have drevet virksomheden i over-

vejende grad. Men hvis det er til-

fældet, kan det bekræftes.

SEGES spørger om det kan be-

kræftes,

at H’s virksomhedsord-

ning vil være uændret i 2021.

Det kan bekræftes.

Hvis H anses for i overvejende

grad at have drevet alle tre udlej-

ningsejendomme i 2021, da vil der

Side 43 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være tale om, at H anses for at

drive M’s virksomhed, der blev

overdraget til M den 1. januar

2021.

SEGES bemærker, at da M i 2022

fuldt ud driver ejendommen, som

han købte i 2021, skal resultatet

for 2022 selvangives ved M. Da

overdragelsen af driften ikke op-

fylde vilkåret om, at driften skal

overgå den første dag i det efter-

følgende år, vil M ikke kunne ind-

træde i virksomhedsordningen i

2022.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes,

at H’s virksomhedsord-

ning i 2022 vil være som vist i tal-

eksemplet.

Det kan bekræftes.

Lovforslaget vil dog blive justeret

for så vidt angår tidspunktet for

overgangen af driften, jf. kommen-

taren til høringssvaret fra FSR.

SEGES beder i den forbindelse

om, at det bekræftes, at der på in-

tet tidspunkt opstår en hævning i

H’s

virksomhedsordning i situatio-

nen skitseret ovenfor, uanset hvor-

ledes overdragelsen berigtiges.

Det kan ikke bekræftes, dat det af-

hænger af en konkret vurdering.

Eksempel 2

H ejer 3 udlejningsejendomme, der

hver har en værdi af 1 mio. kr. H

har selv drevet dem til og med

2020. H anvender virksomheds-

ordningen, og der er ingen gæld i

virksomhedsordningen. Ægtefæl-

lerne har kalenderårsregnskab.

Eksempel 2 A

SEGES bemærker, at den 1. januar

2021 overtager M driften af alle

ejendommene (kommunikation

Umiddelbart vil kildeskattelovens §

25 A, stk. 1, 3. pkt., finde anven-

delse, hvorefter M vil indtræde

fuldt ud

i H’s virksomhedsord-

ning, således som den er opgjort

dagen før begyndelse af indkomst-

året 2021. Dvs. at alle aktiver og

gæld m.m. er omfattet af virksom-

hedsordningen.

Side 44 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med lejer om evt. reparationer og

udfører også kontrol af, om husle-

jen er modtaget mv.)

SEGES spørger, om M kan ind-

træde i H’s virksomhedsordning,

og om den af H ejede obligations-

beholdning derefter fortsat kan

indgå i virksomhedsordningen.

Eksempel 2 B

SEGES bemærker, at den 1. januar

2022 overdrager H ejendommene

til M for 3.000.000 kr. M har lånt

beløbet i sit pengeinstitut. Driften

overgår ligeledes til M.

SEGES spørger, om M kan ind-

træde i H’s virksomhedsordning.

Umiddelbart vil kildeskattelovens §

26 A, stk. 4, finde anvendelse, da

der er tale om en heloverdragelse.

I sådan et tilfælde skal M indtræde

i H’s virksomhedsordning, herun-

der overtage indestående på konto

for opsparet overskud, indskuds-

kontoen samt mellemregningskon-

toen. Dette indebærer, at virksom-

hedsordningen ved begyndelsen af

indkomståret overtages af M med

de samme aktiver og den samme

gæld, som indgik i H’s virksom-

hedsbalance ved udgangen af det

foregående indkomstår.

Er obligationsbeholdningen om-

fattet af virksomhedsoverdragel-

sen, er den en del af overdragelsen.

M skal overtage de samme aktiver

og den samme gæld, som H op-

gjorde i sin seneste virksomheds-

balance.

Hvis H vælger at beholde obligati-

onsbeholdningen, vil dette blive

anset for en hævning i virksom-

hedsordningen ultimo 2021, jf.

virksomhedsskattelovens § 5.

Side 45 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

En sådan hævning vil påvirke stør-

relsen af det opsparede overskud,

som M kan indtræde i.

Det beløb, som M har lånt i ban-

ken, er ny gæld i virksomhedsord-

ningen, som umiddelbart anses for

at være en hævning.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes,

at M’s virksomhedsord-

ning efter overtagelsen vil være

som opstillet i eksemplet i SEGES’

høringssvar.

Det kan bekræftes.

Der henvises dog til kommentaren

ovenfor.

Eksempel 3

H ejer to erhvervsejendomme A

og B med en anskaffelsessum på

hver 10 mio. kr. Nuværende mar-

kedsværdi hver 14 mio. kr. Der er

ingen gæld. Begge ægtefæller delta-

ger i driften af virksomheden

–

har været den, der i overvejende

grad drev virksomheden.

SEGES bemærker, at M fra og

med 1. januar 2021 er den af ægte-

fællerne, der i overvejende grad

driver virksomhed med ejendom

B. H fortsætter med at drive virk-

somhed med ejendom A. M øn-

sker ikke at succedere i konto for

opsparet overskud mv. SEGES

anfører, at KSL § 25A, stk. 1, med-

fører, at M skal henregne resultatet

fra virksomhed med ejendom B

efter 1. januar 2021. M vælger at

anvende kapitalafkastordningen

for 2021.

Det kan ikke bekræftes.

Når der ikke ønskes anvendelse af

kildeskattelovens § 26 A, stk. 4 el-

ler 5, vil værdien af den ejendom,

som udgår af H’s

virksomhedsord-

ning, blive anset for en hævning.

Side 46 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at det påvirker H’s virk-

somhedsordning, som anført i ek-

semplet i SEGES’ høringssvar.

Hvis dette ikke kan bekræftes, be-

der SEGES om, at der redegøres

for påvirkningen.

Der henvises til kommentaren

overfor.

Spørgsmål til Skatteministeriets eksem-

pel 2 i L 133

SEGES bemærker, at følgende

formulering anvendes flere steder:

”Den positive værdi af kapitalaf-

kastgrundlaget opgjort efter virk-

somhedsskattelovens § 8, stk. 1 og

2, ved udløbet af indkomståret

forud for overdragelsesåret, der

kan henføres til den pågældende

virksomhed”

SEGES henviser til, at virkningen

af forslaget er illustreret i tabel 2.

SEGES bemærker, at der er, så

vidt SEGES kan se, en fejl i for-

klaringen til tabel 2. I den ene situ-

ation regnes kun aktiver med,

mens der i den anden regnes netto

på aktiver gæld. Kun beregning ift.

aktiver er forkert. I teksten skulle

der derfor stå 50.000 kr. i stedet

for 2.500.000 kr.

Det er korrekt, at der sket en taste-

fejl i lovbemærkningerne under ta-

bel 2.

Der skal således stå 50.000 kr. og

ikke 2.500.000 kr.

I øvrigt ønsker SEGES, at det

med eksempler bliver vist, hvorle-

des man skal forholde sig med

gæld, der optages i forbindelse

med overdragelse af virksomheder.

Der kan henvises til kommentaren

til høringssvaret fra FSR, hvoraf

det fremgår, at der overvejes stillet

et ændringsforslag på dette punkt.

Side 47 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at hvis samtlige de finan-

sielle aktiver i eksemplet var over-

ført til ægtefællen sammen med

udlejningsvirksomheden, da ville

værdien af de finansielle aktiver

skulle indgå i brøkens tæller, hvor-

ved ægtefællen som udgangspunkt

kunne overtage følgende brøkdel,

10.050.000/10.300.000 svarende til

ca. 97,57 pct. af konto for opspa-

ret overskud.

Det kan bekræftes.

Indtræden i indestående på konto for op-

sparet overskud, indskudskontoen og

mellemregningskontoen

SEGES bemærker, at i henhold til

den eksisterende praksis indtræder

ægtefællen i indskudskonto, mel-

lemregningskonto, konto for op-

sparet overskud og hensættelser til

senere faktisk hævning.

SEGES anfører, at i henhold til

lovforslaget skabes der usikkerhed

om, hvorvidt en ægtefælle overta-

ger hensættelser til senere faktisk

hævning.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at ægtefæller såvel ved

overtagelse af hele virksomheden

som ved overtagelse af en del af en

virksomhed eller en af flere virk-

somheder indtræder i hensættelser

til senere faktisk hævning.

I bekræftende fald opfordrer SE-

GES til, at ordlyden af bestemmel-

sen ændres, således at der ikke er

tvivl herom. Det forekommer sær-

ligt usikkert ved delvis overtagelse,

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra FSR, hvor det

anføres, at en ægtefælle kun kan

overtage hensættelser til senere

hævning ved en heloverdragelse,

idet der vil være tale om indtræden

fuldt ud i overdragerens virksom-

hedsordning.

Side 48 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

idet der ved beskrivelse af, hvad

der kan succederes i, alene er an-

vendt ordet ”herunder” ved over-

tagelse af hele virksomheden og

ikke ved deloverdragelse.

Øvrige betingelser for indtræden i ægte-

fællens virksomhedsordningen:

SEGES bemærker, at i § 2, nr. 1,

om ændring af KSL § 26 A, stk. 1,

sidste pkt. anføres:

” § 26 A, stk. 5,

2.-4. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende

anvendelse.”

SEGES bemærker, at KSL § 26 A,

stk. 6, bl.a. medfører et krav om, at

en evt. negativ indskudskonto skal

være udlignet.

SEGES spørger, om dette medfø-

rer, at hvis den ægtefælle, der dri-

ver virksomheden, bliver syg, og

den anden ægtefælle derfor overta-

ger driften af virksomheden, og

indskudskontoen er negativ, da vil

den overtagende ægtefælle ikke

kunne succedere i konto for virk-

somhedsopsparinger.

SEGES mener, at dette forekom-

mer helt urimeligt og vil kunne be-

tyde, at de herved udløste skatter i

værste fald kan medføre en luk-

ning af virksomheden. En sådan

situation er ikke ønskelig. SEGES

mener, at hvis bestemmelsen ikke

udgår sin helhed, bør der indsættes

en undtagelsesbestemmelse i en si-

tuation som ovenfor skitseret,

hvor overgang til den anden ægte-

fælle skyldes sygdom eller død.

Lovforslaget vil blive justeret på

dette punkt.

Side 49 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Anvendelse den frie fordelingsregel i

KSL § 25 A, stk. 8

SEGES anfører, at lovforslaget

også giver anledning til usikkerhed

ift., hvad der sker, hvis der sker

overgang til anvendelse af den frie

fordelingsregel i KSL § 25 A, stk.

8. Hidtil har det været praksis, at

ægtefællen indtræder i virksom-

hedsordningen, ved at virksom-

hedskonti deles mellem ægtefæl-

lerne ved opstart af den frie forde-

ling og sammenlægges igen ved

evt. ophør med anvendelsen af

den frie fordeling.

SEGES spørger, om dette fortsat

er gældende ved såvel opstart som

ved ophør med anvendelsen af

den fri fordeling.

SEGES bemærker, at hvis det øn-

skes, at ægtefællers indtræden i

virksomhedsordningen skal være

lovreguleret, bør anvendelsen af

den frie fordelingsregel i forbin-

delse med anvendelse af virksom-

hedsordningen formentlig også re-

guleres i KSL § 25 A.

Det kan bekræftes, at det fortsat er

gældende, at ægtefællers indtræden

i virksomhedsordningen sker ved,

at virksomhedskonti deles mellem

ægtefællerne ved opstart af den frie

fordeling og sammenlægges igen

ved evt. ophør med anvendelsen af

den frie fordeling.

Praksis for ægtefællers indtræden i

virksomhedsordningen i henhold

til kildeskattelovens § 25 A, stk. 8,

bliver ikke ændret med lovforsla-

get.

Hvad er finansielle aktiver?

SEGES anfører, at hvis finansielle

aktiver ikke kan overgå/overdra-

ges på lige fod med øvrige aktiver

til en ægtefælle/til børn mv., kan

der opstå et afgræsningsproblem.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at der for landmænd, med

indestående på andelshaverkonti

Afgræsningen af finansielle aktiver

ændres ikke med dette lovforslag.

Side 50 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

f.eks. Danish Crown, ikke er tale

om finansielle aktiver.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at hvis sælger har finan-

sielle aktiver placeret i virksom-

hedsordningen, og sælger vælger at

bogføre disse i privatsfæren ultimo

indkomståret forud for overdragel-

sesåret, da udgør flytning af de fi-

nansielle aktiver en hævning i virk-

somhedsordningen i hæverække-

følgen, og værdien af de finansielle

aktiver vil ikke indgå ved bereg-

ning af, hvor stor en del af sælgers

konto for opsparet overskud kø-

ber kan overtage i forbindelse med

virksomhedsoverdragelsen.

Det kan bekræftes. Hvis sælger øn-

sker at overføre alle finansielle ak-

tiver i virksomhedsordningen til

privatøkonomien, da vil det ud-

gøre en hævning i virksomheds-

ordningen efter hæverækkeføl-

gende. På denne måde sker der en

endelig beskatning af de finansielle

aktiver.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at hvis sælger har finan-

sielle aktiver placeret i virksom-

hedsordningen, f.eks. en obligati-

onspost, og køber erhverver samt-

lige de finansielle aktiver sammen

med købet af al sælgers erhvervs-

virksomhed, vil tilstedeværelsen af

de finansielle aktiver ikke i sig selv

begrænse muligheden succession i

konto for opsparet overskud.

Det kan bekræftes.

Det antages, at der er beskrevet en

heloverdragelse, hvorved den er-

hvervende ægtefælle vil indtræde

fuldt ud i den overdragende ægte-

fælles virksomhedsordning.

Om beskatning af ægtefæller i forbindelse

med skilsmisse

SEGES bemærker, at ved skils-

misse i løbet af året fremgår det af

kildeskattelovens § 4, at samlivet

anses for ophævet i skattemæssig

henseende på tidspunktet for sepa-

rationen eller skilsmissen. Skatte-

mæssigt kan samlivet dermed op-

høre midt i året på en vilkårlig dag

Det kan bekræftes.

Side 51 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alt efter, hvornår der er bevilget

separation eller skilsmisse. Det

fremgår af kildeskattelovens § 25

A, stk. 6, at hvis samlivet er ophørt

i løbet af året af anden grund end

den ene ægtefælles død, så med-

regnes indkomsten fra virksomhe-

den indtil samlivets ophør ved ind-

komstopgørelsen hos den ægte-

fælle, som i overvejende grad drev

denne. Stk. 6 har følgende ordlyd:

”Stk. 6. Er samlivet mellem ægtefællerne

ophørt i løbet af indkomståret, gælder

stk. 1-5 ikke. Er samlivet ophørt af an-

den grund end en ægtefælles død, medreg-

nes den i stk. 1 nævnte indkomst fra

virksomheden indtil samlivets ophør dog

ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle,

der i overvejende grad har drevet virk-

somheden.”

SEGES mener, at dette giver god

mening, da udgangspunktet for

bodelingen vil være de aktiver og

passiver, som ægtefællerne hver

især ejede ved udløbet af det døgn,

hvor Familieretshuset modtog an-

modningen om separation eller

skilsmisse, med mulighed for at af-

tale et andet tidspunkt. Den, som i

overvejende grad drev virksomhe-

den, kan således medregne resulta-

tet heraf indtil separationen /

skilsmissen.

SEGES anfører, at udloddes virk-

somheden til den ægtefælle, som i

overvejende grad drev virksomhe-

den, vil denne fortsætte med sin

virksomhedsordning.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at det er uden betydning,

om ejerforholdet til virksomheden

Side 52 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er ændret i forbindelse med bode-

lingen i de tilfælde, hvor den, som

i overvejende grad drev virksom-

heden, ikke var ejer eller kun delvis

ejede virksomheden og får udlagt

virksomheden ved bodelingen.

SEGES anfører, at udloddes virk-

somheden til den anden ægtefælle,

vil der ske overgang af beskatnin-

gen til den ægtefælle, som herefter

ejer og driver virksomheden. Hvis

ægtefællen både forud for separati-

onen / skilsmissen ejede virksom-

heden, og efter bodelingen bevarer

ejerskabet til virksomheden, fore-

ligger der ikke overdragelse af virk-

somheden.

SEGES spørger, om ægtefællerne

vil kunne aftale, at driften overgår

efter den nye affattelse af § 25 A,

stk.1, og dermed overtage opspa-

ring, indskudskonto, mellemreg-

ning.

Hvis ægtefællerne opfylder betin-

gelserne for anvendelsen af kilde-

skattelovens § 25 A, stk. 1, da vil

de kunne anvende bestemmel-

serne.

Ændringer vedrørende dødsboskatteloven

SEGES bemærker, at der ved lov-

forslagets § 1 foreslås ændringer i

dødsboskattelovens § 10, stk. 3,

hvor 4. punktum ophæves, samt

foreslås en ny affattelse af § 39,

stk. 2, 3 pkt. Øvrige ændringer er

alle ændringer af henvisninger, og

således alene konsekvensændrin-

ger.

SEGES anfører, at både dødsbo-

skattelovens § 10, stk. 3, 4. pkt., og

§ 39, stk. 2, 3. pkt., angår den situ-

ation, at dødsboets skattepligt,

Side 53 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

henholdsvis successionen i opspa-

ringen, alene omfatter én af flere

virksomheder.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at forslaget ikke ændrer på

beskatningen i boet, henholdsvis

muligheden for at succedere i af-

dødes konto for opsparet over-

skud, hvor en udlodningsmodtager

overtager dén virksomhed, (alter-

nativ samtlige virksomheder) som

afdøde anvendte virksomhedsord-

ningen på ved udgangen af året

forud for dødsåret.

Det kan bekræftes.

SEGES anfører, at der ingen æn-

dringer er i forhold til adgangen til

at overtage indskudskonto og mel-

lemregning ved udlodning fra

dødsbo. Det er således alene en ef-

terlevende ægtefælle, der efter de

nugældende regler i §§ 45 og 47

overtager afdødes indskudskonto

og mellemregning.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at der ikke sker ændring

af, i hvilke tilfælde den længstle-

vende ægtefælle indtræder i ind-

skudskonto og mellemregning.

Det kan bekræftes.

SEGES spørger om det i forlæn-

gelse heraf kan bekræftes, at ikke

andre udlodningsmodtagere ind-

træder i afdødes, evt. længstle-

vende ægtefælles indskudskonto

og mellemregning ved udlodning

af en virksomhed med succession

Det kan bekræftes.

Side 54 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

efter dødsboskattelovens § 39, stk.

SEGES bemærker, at ved ophæ-

velsen af dødsboskattelovens § 10,

stk. 3, 4. pkt., indgår de finansielle

aktiver i opgørelsen af den del af

opsparingen, som beskattes i boet,

hvor boet omfatter én af flere virk-

somheder. Den opsparing, som

herefter skal beskattes i boet efter

dødsboskattelovens § 10, stk. 3 (el-

ler for de skattepligtige boer efter §

24), fordeles forholdsmæssigt efter

kapitalafkastgrundlaget i den virk-

somhed, som henføres til boet.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at ved opgørelsen af kapi-

talafkastgrundlaget på den virk-

somhed, som omfattes af døds-

boet, indgår alle de aktiver og pas-

siver, som indgik i virksomheds-

ordningen året forud for dødsfal-

det, og som omfattes af dødsboets

skattepligt efter dødsboskattelo-

vens § 4.

Det kan bekræftes.

SEGES bemærker, at med den fo-

reslåede ændring af dødsboskatte-

lovens § 39, stk. 2, er de finansielle

aktiver ikke udtaget af beregningen

af den forholdsmæssige del af op-

sparingen, som kan henføres til

den virksomhed, der udloddes.

Desuden foreslås et loft over, hvor

stor en opsparing, der kan overta-

ges med succession. Dette loft er

alene fremsat som en del af § 39,

stk. 2.

Dødsboskattelovens § 39, stk. 2,

henviser til § 10, stk. 3, 2.-5. pkt.,

og derved skal de finansielle akti-

ver indgå i beregningen af den for-

holdsmæssige del af indestående

på konto for opsparet overskud.

Side 55 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES spørger i den forbindelse,

om det kan bekræftes, at en efter-

levende ægtefælle, som får udlod-

det sin egen virksomhed, som af-

døde anvendte virksomhedsord-

ningen på, og hvor successionen er

hjemlet i § 45, ikke er omfattet af

loftet i § 39, stk. 2.

Det kan bekræftes.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at den efterlevende ægte-

fælle, som får udloddet en virk-

somhed, som afdøde ejede og drev

med henvisningen til § 39, stk. 2, i

§ 47, bliver omfattet af loftet i §

39, stk. 2.

Det kan bekræftes.

SEGES spørger, om det kan be-

kræftes, at når det er andre arvin-

ger, som overtager en virksomhed,

som længstlevende ejede og an-

vendte virksomhedsordningen på

året forud for dødsåret, da fremgår

beskatningen af længstlevende af §

48, stk. 2, mens successionshjem-

len er § 39, stk. 2, således at loftet

også gælder for adgangen til at suc-

cedere.

Det kan bekræftes.

Særligt om reglernes virkningstidspunkt i

forholdt til dødsboer.

SEGES bemærker, at det fremgår

af lovforslagets § 3, stk. 2, at reg-

lerne har virkning for

”overtagelser,

der sker den 22. december 2020 eller se-

nere.”

I bemærkningerne anføres

herom, at reglerne har

”virkning for

aftale indgået herom der sker den 22. de-

cember 2020.”

Lovforslaget vil blive præciseret på

dette punkt.

Side 56 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES anfører, at et dødsbo ikke

indgår ”aftaler” om udlodning af

virksomhed, og bemærkningen gi-

ver derfor ingen mening for døds-

boet.

SEGES bemærker, at det er sæd-

vanligt, at reglerne i dødsboskatte-

loven har virkning i forhold til,

hvornår afdøde er afgået ved dø-

den. Sættes reglernes virkning i

forhold til dødsfaldstidspunktet,

vil boet efter en afdød, hvor døds-

faldet ligger den 22. december

2020 eller senere, være omfattet af

reglerne, og der vil dermed skulle

foretaget beskatning af opsparin-

gen efter lovforslagets regler.

Dette gælder, hvad enten boet er

skattefritaget og omfattet af § 10,

eller skattepligtig således at beskat-

ningen sker efter § 24.

Hvis virkningsdatoen sættes i for-

hold til en anden dag, f.eks. skæ-

ringsdagen i boopgørelsen, vil reg-

lerne kunne finde anvendelse på

boer, hvor afdøde afgik ved døden

før lovforslagets fremsættelse. Det

vil medføre, at reglerne får tilbage-

virkende kraft, og således stride

om grundlæggende retsprincipper.

SEGES anfører, at dødsfaldet er

dels et helt entydigt tidspunkt, dels

et tidspunkt som ikke kan ændres.

Derimod vil skæringsdatoen i bo-

opgørelsen kunne fastsættes af ar-

vingerne inden for visse rammer.

SEGES bemærker, at beskatnin-

gen af virksomhedsopsparingen

desuden vedrører konto for opspa-

ret overskud ved udgangen af året

forud for dødsåret. For personer,

Side 57 af 58

L 133 - 2020-21 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som er afgået ved døden før den

22. december 2020, vil beskatnin-

gen være af den opsparing, som

var ved udgangen af det seneste

indkomstår

–

altså udgangen af

2019. For personer med kalender-

årsregnskab vil det således være

opsparingen pr. 31. december

2019. For personer med bagudfor-

skudt indkomstår, som dør inden

udgangen af det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for,

vil det ligeledes være opsparingen

ved udgangen af det forskudte ind-

komstår 2019, f.eks. den 30. juni

2019, som boet skal medregne i sin

indkomst, eller som en udlod-

ningsmodtager kan overtage med

succession.

SEGES mener således, at der in-

gen omgåelsesmulighed er i for-

hold til at sætte virkningsdatoen

for dødsboet efter dødsdagen. Og

dermed heller ingen begrundelse

for at sætte virkningstidspunktet

anderledes.

Side 58 af 58