Skatteudvalget 2020-21
L 133 Bilag 17
Offentligt
2401233_0001.png
Skatteudvalget
Sendt elektronisk til
[email protected]
Samt Skatteministeriet
Sendt elektronisk til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
25. maj 2021
Bemærkninger til ændringsforslag til lovforslag L 133 (FT 2020/21), Indgreb
mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin-
gen
j.nr. 2020 - 10034
SEGES har nu set ændringsforslagene samt ministerens svar på ft.dk.
De giver bl.a. anledning til nedenstående spørgsmål af meget væsentlig betydning for forståelsen
af det nuværende forslag. Derudover finder vi at ændringsforslag nr. 9 umiddelbart indebær en
yderligere stramning, og i lighed med ændringsforslaget nr. 2, derfor først skal have virkning for
overtagelser, der sker den 17. maj 2021. Se nærmere nedenfor.
Ændringsforslag til kildeskattelovens § 25 A stk. 1 og 26 A stk. 5
Eneste virksomhed - overgang af driften i løbet af året - betydningen af finansielle aktiver
I henhold til ændringsforslaget til § 25 A stk. 1, kan den ægtefælle, der i løbet af et indkomstår har
overtaget driften af virksomheden (i overvejende grad) fra den anden ægtefælle, vælge at ind-
træde i virksomhedsordningen.
Hvis dette vælges, kan der opstå usikkerhed om, hvorvidt finansielle aktiver kan forblive i virk-
somhedsordningen eller om de tvangshæves, hvis ejerskabet ikke ændres. Som vi forstår Skatte-
ministeriets kommentar til eksempel 2 A høringsskemaet side 44 vil der, ved indtræden i en virk-
somhedsordning som følge af overtagelse af driften af virksomheden, ikke være tale om, at finan-
sielle aktiver tvangshæves som følge af, at disse fortsat ejes af den anden ægtefælle. De finan-
sielle aktiver kan altså på lige fod med driftsaktiverne blive i virksomhedsordningen uanset akti-
verne ejes af den anden ægtefælle. Dette beder vi Skatteministeriet om at bekræfte.
Hvis ægtefællen fravælger at indtræde i den anden ægtefælles virksomhedsordning, forbliver
evt. konto for opsparet overskud, indskudskonto mv. ved den anden ægtefælle. Skatteministeriet
bedes bekræfte, at opsparet overskud først vil komme til beskatning det efterfølgende
år, og da kun hvis denne ægtefælle ikke har påbegyndt erhvervsvirksomhed, jf. VSL § 15.
Eneste virksomhed
overdragelse af ejerskabet - betydningen af finansielle aktiver
Er der tale om overdragelse af ejerskabet til den eneste virksomhed reguleres forholdet af KSL §
26, stk. 4. I henhold til høringsskemaet side 45
Skatteministeriets kommentar til eksem-
pel 2 B - vil der være tale om en hævning af de finansielle aktiver ultimo året før overdragel-
sen, hvis disse ikke overdrages sammen med virksomhedens driftsaktiver. Skatteministeriet be-
des bekræfte at dette kun vil være tilfældet, hvis ægtefællerne i henhold til KSL § 26 stk. 4, væl-
ger at ægtefællen skal indtræde i den anden ægtefælles virksomhedsordning. Fravælges dette
kan den afstående ægtefælle opretholde sin virksomhedsordning forudsat der senest det efterføl-
gende år påbegyndes erhvervsmæssig virksomhed på ny, jf. VSL § 15.
L 133 - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse af 25/5-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES om spørgsmål til ændringsforslag
2401233_0002.png
Ændringsforslag til kildeskattelovens § 33 C
Børn mv. indtræder ikke i overdragerens virksomhedsordning (ændringsforslag nr.8 og 10)
Det foreslås at lovforslaget § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4 udgår. Det betyder at børn mv., som overtager
en virksomhed efter KSL § 33 C, og som succederer i virksomhedsopsparingen, alligevel ikke
indtræder i overdragerens virksomhedsordning. Dette er godt, idet bestemmelsen ville have be-
grænset fornuftige generationsskifter, hvor der er behov for at yde et vederlag for virksomheden.
Af bemærkningerne til ændringsforslaget fremgår, at erhververen vil skulle have sin egen virk-
somhedsordning og selv opgør egen indskudskonto. Det bedes bekræftet, at erhververens virk-
somhedsordning opgøres som efter de hidtidige regler, og erhververen tilsvarende opgør sit eget
kapitalafkastgrundlag?
Heloverdragelse (ændringsforslag nr. 9)
I § 33 C, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. (som nyt 2. pkt.) - en begrænsning i overtagelse af virk-
somhedsopsparing i det omfang, der indgår finansielle aktiver i overdragerens virksomhedsord-
ning. Reglen vedrører heloverdragelse.
Ændringsforslaget er belyst i tabel 1 med et eksempel, hvor der udover virksomhedsaktiver for
2.750.000 kr. overdrages finansielle aktiver for 10.000.000 kr.
Ofte generationsskiftes alene selve virksomheden, og således at overdrageren beholder de finan-
sielle aktiver. Derved undgås, at erhverver skal finansiere mere end højest nødvendigt.
Kan Skatteministeriet bekræfte, at sker der overdragelse af samtlige virksomheder fra overdrage-
rens virksomhedsordning, uden at der sker overdragelse af finansielle aktiver, vil dette stadig
være at anse som en heloverdragelse?
Kan Skatteministeriet bekræfte, at den opsparing som overdrages med succession nedsættes
med størrelsen af finansielle aktiver ved årets udgang i overdragerens virksomhedsordning, uan-
set at de ikke overdrages?
Eks. 1
Eks. 2
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver
overdrages ikke
overdrages
2.500.000
2.500.000
250.000
250.000
10.000.000
12.750.000
-2.450.000
-2.450.000
10.300.000
2.750.000
-2.450.000
-2.450.000
300.000
Udlejningsejendom
Mindre virksomhed
Finansielle aktiver
Aktiver i alt
Prioritetsgæld
Passiver i alt
Kapitalafkastgrundlag
Opsparet over-
skud ekskl. virksomheds-
skat
Dog fratrukket finansielle
aktiver (uanset om
disse overdrages?)
12.000.000
12.000.000
10.000.000
10.000.000
2/5
L 133 - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse af 25/5-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES om spørgsmål til ændringsforslag
2401233_0003.png
Opsparet overskud der
kan overdrages
2.000.000
2.000.000
Hvis ovenstående kan og eksemplet kan bekræftes, er der efter vores opfattelse tale om en væ-
sentlig skærpelse i forhold til det oprindelige lovforslag, og det bør derfor først være gældende fra
fremsættelse af ændringsforslaget.
I eksemplet er værdien af det overdragene sat til kapitalafkastgrundlaget. Det skal understreges
at kapitalafkastgrundlaget, hvor der indgår fast ejendom, er et historisk grundlag, og nettoværdien
af virksomheden derfor væsentlig kan overstige kapitalafkastgrundlaget. Har udlejningsvirksom-
heden en overdragelsesværdi på 5 mio. kr. vil nettoværdien af de overdragne virksomheder såle-
des være 2,8 mio. Kr., mens den udskudt skat af den opsparing der tillades overdraget vil ud-
gøre maksimalt kr. 690.000 kr. (34,5% af 2.000.000).
Deloverdragelse (ændringsforslag nr. 11)
Der er et tilsvarende forslag om ved deloverdragelse at begrænse den andel, der kan overta-
ges med succession, i det omfang der faktisk sker overdragelse af finansielle aktiver.
Dermed er der ved deloverdragelse to begrænsningsregler i den andel af virksomhedsopsparin-
gen, der som udgangspunkt henføres til den overdragne virksomhed. Først nedsættes den del af
opsparingen som kan overdrages med succession, med værdien af samtidig overdraget finan-
sielle aktiver. Dernæst vil dette beløb, alt efter de konkrete forhold, kunne blive begrænset yderli-
gere hvis det overstiger den del af kapitalafkastgrundlaget som der overdrages (maksimerings-
reglen).
Under hensyn til formålet med maksimeringsreglen, nemlig at der overdrages værdier mindst
svarende til den overtagne virksomhedsopsparing, bør dette være tilstrækkeligt til at sikre, at
værdierne er til stede. Vedrørende deloverdragelse er der derfor unødvendigt med den skær-
pelse, som ændringsforslag nr. 11 er udtryk for.
Finansielle aktiver, der er virksomhedsaktiver.
Både i ændringsforslag nr. 9 og 11 er der enkelte særlige finansielle aktiver, der ikke er omfat-
tet af begrænsningsreglerne. Der er tale om aktiver, som vedrører virksomheden, og det giver
derfor god menig at undtage disse fra begrænsningsreglerne.
De pågældende aktiver nævnes eksplicit i bestemmelsernes ordlyd, og det fremgår af bemærk-
ningerne, at opremsningen er udtømmende.
SEGES skal dog påpege, at der er andre finansielle aktiver, som tilsvarende bør tilføjes listen.
Det gælder navnlig ejerandele i selskaber, som er nødvendige for virksomheds drift. Inden for
landbruget er det navnlig andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, hvortil
der er knyttet diverse leveringsrettigheder. Også indenfor andre erhvervsområder kan driften
være betinget af medlemskab af et fordelingsselskab eller lignende. Disse aktiver bør også hen-
føres til virksomheden, og ikke de finansielle aktiver ved anvendelsen af begrænsningsreglen.
Ændringsforslag 9 og 11 bør derfor enten ændres
med et “eller lignende” eller
listen bør udvides
om som minimum ejerandele i andelsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
18 og lignende.
Kan Skatteministeriet bekræfte, at som “forudbetalt husleje” anses også
forudbetalt forpagtnings-
afgift?
3/5
L 133 - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse af 25/5-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES om spørgsmål til ændringsforslag
2401233_0004.png
Anvendelse af kapitalafkastgrundlag ved anvendelsen af fordelingsreglen og maksi-
meringsreglen
På skatteministeriets plancher til den lovtekniske gennemgang bilag 14 står bl.a.:
”Konto for opsparet overskud er en opgørelse over det beløb, der foreløbigt er beskattet
som overskud i virksomheden, men som ikke er hævet til privatsfæren
dvs. der er tale om
en latent”
Det angives i plancherne, at målet med maksimeringsreglen er:
”Maksimeringsreglen skal sørge for, at der ved
overdragelsen er en sammenhæng mellem
skatteforpligtelsen og aktiverne, hvor gæld mv. er fratrukket. Erhververen vil således ikke
kunne overtage en skatteforpligtelse, hvor der ikke er tilsvarende aktiver i den overdragne
virksomhed til at betale den latente skat.”
I svar på spm. 25 svarer ministeren, at den latente skat maksimalt er på 34,5 %. (Den la-
tente skat er lavere for tidligere opsparinger).
Der lægges således op til en sammenhæng mellem den latente skat og aktivernes værdi
(værdien af aktiver minus passiver).
Når den latente skat maksimalt udgør 34,5 % af opsparingen, bør det så ikke være den la-
tente skat (procentdel af opsparingen), som anvendes i maksimeringsreglen ved delover-
dragelse/-overtagelse? I stedet for som efter forslaget hele opsparingen?
Når aktiverne skal kunne
”betale den latente skat”
bør der så ikke vurderes i forhold til de
reelle værdier, der indgår, og ikke den historiske værdi som kapitalafkastgrundla-
get er ift. fast ejendom. Skal der tages udgangspunkt i kapitalafkastgrundlaget bør der i det
mindste ske en regulering af værdien af fast ejendom, der indgår i kapitalafkastgrundla-
get med historiske anskaffelsessummer? Ved et generationsskifte er der ofte tale om ejen-
domme der er erhvervet for 30 eller 40 år siden.
De historiske anskaffelsesværdier afspejler ikke nutidsværdien. I forbindelse med overdra-
gelsen af virksomheder med succession efter kildeskattelovens § 33C vil der i sagens natur
altid ske en fastsættelse af aktivernes handelsværdi til brug for selve overdragelsen, men
typisk også til brug for en opgørelse af gaveafgift. Der er således tale om en værdiansæt-
telse der i forvejen kontrolleres af Skattestyrelsen.
Vi må derfor endnu en gang opfordre til at ændre såvel fordelingsreglen som maksimerings-
reglen i KSL § 33C st. 5 så den rent faktisk kan fungere som en kontrol af at den udskudte
skat der overtages ikke overstige nettoværdien af den virksomhed der overdrages. Som mi-
nimum således at værdier af fast ejendom tillades fastsat til handelsværdien/markedsvær-
dien på overdragelsestidspunktet.
Er der spørgsmål eller bemærkninger står vi naturligvis til rådighed.
Venlig hilsen
4/5
L 133 - 2020-21 - Bilag 17: Henvendelse af 25/5-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES om spørgsmål til ændringsforslag
2401233_0005.png
Jane Karlskov Bille
Senior Tax Manager, ph.d.
Jura & Skat
D
M
E
+45 8740 5209
+45 2323 2145
[email protected]
Jens Jul Jacobsen
Senior Tax Manager
Jura & Skat
D
M
E
+45 8740 5129
+45 3092 1759
[email protected]
Sonja Sørensen
Senior Tax Manager
Jura & Skat
D +45 8740 6617
M +45 4029 2121
E [email protected]
Anna Boel
Forretningschef, Skat
Jura & Skat
D +45 8740 5113
M +45 2326 3280
E [email protected]
5/5