Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af lovforslag nr. L 133:

Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven. (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 22.12.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fra Socialdemokratiet, hr. Troels Ravn. Værsgo.

Tak for ordet. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at alle betaler den skat, de skal. Det er en vigtig prioritet for regeringen at styrke kampen mod både skatteunddragelse og skatteundgåelse, og derfor var det også en glædens dag, da regeringen og alle Folketingets partier i forrige uge indgik en aftale om en styrket skattekontrol for at bekæmpe svindel, fejl og snyd.

I dag behandler vi så et lovforslag, som er fremsat på baggrund af en early warning fra Skattestyrelsen om en mulighed for at udnytte skattereglerne i strid med hensigten. Lovforslaget skal lukke for denne mulighed og gøre skattereglerne mere robuste over for forsøg på omgåelse. Lovforslaget vedrører beskatningsreglerne ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen. Det er vigtigt for regeringen, at virksomhederne har gode rammevilkår, men det må ikke være sådan, at kreative udnyttelser af reglerne betyder, at man kan undgå at betale den korrekte og pligtige skat.

Skattestyrelsen har så identificeret flere muligheder for at adskille midlerne i virksomhedsordningen fra skatteforpligtelsen. Lovforslaget lægger derfor op til at ændre reglerne, så der med overdragelsen af skatteforpligtelsen følger midler svarende til skatteforpligtelsen. Det skal forhindre situationer, hvor den erhvervsdrivende overdrager en del af sin virksomhed og får adgang til værdierne i sin virksomhedsordning, samtidig med at eksempelvis barnet eller et nærtstående familiemedlem, der får overdraget en del af virksomheden, overtager den udskudte skatteforpligtelse. I disse situationer vil virksomhedsejeren stik imod hensigten med reglerne i virksomhedsordningen kunne udtage midler fra virksomheden helt uden beskatning. Derfor sikrer lovforslaget en sammenhæng mellem de aktiver og passiver og det indestående på kontoen for opsparet overskud, der kan overtages i forbindelse med en overdragelse eller udlodning af en virksomhed.

Som det er kutyme for lovforslag foranlediget af early warning, lægges der op til, at lovforslaget får virkning fra fremsættelsestidspunktet, så de beskrevne smuthuller ikke udnyttes i mellemtiden.

De foreslåede ændringer vil altså gøre de gældende regler mere robuste over for spekulation, og derfor støtter Socialdemokratiet op om lovforslaget. Jeg skulle hilse fra Enhedslisten og Radikale Venstre og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Så den næste ordfører er fra Venstre, hr. Kim Valentin. Værsgo.

Tak til formanden. Som vi lige har hørt, har dette forslag til formål at begrænse adgangen til overtagelse af opsparet overskud i virksomhedsordningen. Helt konkret justerer forslaget en række beskatningsregler med henblik på at hindre utilsigtet udnyttelse af reglerne vedrørende virksomhedsordningen. Det vil i mange tilfælde bare sige, at man forsøger at undgå, at folk bliver topbeskattet og i stedet bliver beskattet på en helt anden måde, og det i sig selv er fornuftigt, for det er jo ikke meningen, at man skal undgå beskatning fuldstændig, når man er i virksomhedsordningen.

Baggrunden for forslaget er så, at Skattestyrelsen i en early warning har identificeret flere modeller, hvor der ved overdragelse af virksomhed fra virksomhedsordningen kan ske overførsel af opsparet overskud til ægtefælle eller børn, så ejeren af virksomhedsordningen efterlades med finansielle aktiver, der efterfølgende kan hæves fra ordningen uden beskatning. Ifølge lovforslaget giver de gældende regler således mulighed for, at der kan tages midler ud af virksomhedsordningen til privatforbrug uden at udløse den beskatning, som ellers er hensigten efter virksomhedsordningens opbygning. Alt det er fint.

Det, som er problemet med lovforslaget, er at finde ud af, om der er nogen følgeskader, indirekte skader andre steder, ved at gøre det her. Derfor skal det nok forventes, at der kommer en hel del spørgsmål til lige præcis denne del.

Lovforslaget lægger op til at ændre reglerne, således at den selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, ikke kan overdrage en virksomhed til en nærtstående, uden at der samtidig sker en overdragelse af de aktiver og passiver i ordningen, der svarer til den andel af det opsparede overskud, der bliver overdraget. Hensigten er at sikre en sammenhæng mellem værdierne i virksomhedsordningen og den latente skatteforpligtelse, som kontoen for opsparet overskud er udtryk for. Lovforslaget lægger desuden op til en tilsvarende sammenhæng i den situation, hvor virksomheden overtages i forbindelse med død.

Allerede nu kan vi jo så godt konstatere, at det her for mange er rigtig svært at forstå og for rigtig mange, der har en virksomhed, er svært at forstå. Derfor skal vi være meget eksplicitte om, hvad det her egentlig betyder for dem, der ejer en virksomhed.

Lovforslaget anses som et værn imod skatteundgåelse og har derfor virkning for overdragelser fra den 22. december 2020. Det er jo fint.

Venstre er meget enige i, at lovgivningen bør ændres, hvis den giver anledning til utilsigtet udnyttelse af skattereglerne. Det er meget vigtigt for tilliden til skattesystemet, at reglerne indrettes på sådan en måde, at de sikrer en fair og rimelig beskatning. Lovforslaget skal sikre, at skatteydere ikke kan få et urimeligt gunstigt resultat, der virker uforeneligt med intentionerne bag reglerne.

Venstre noterer sig også, at ministeriet i kommentarerne til høringssvarene skriver, at lovforslaget vil blive justeret på en række punkter af teknisk karakter, f.eks. at der bliver taget højde for den rejste problemstilling angående mellemregningskontoen. Det er et vigtigt punkt, og vi har også lagt mærke til i Venstre, at der er en hel del bemærkninger fra FSR. De bemærkninger vil givet give anledning til flere spørgsmål fra vores side. Vi skal altså finde ud af, om der er behov for flere tilretninger, for at det ikke rammer uskyldige virksomhedsejere.

Venstre kan stemme for lovforslaget, når der ikke er negative skader andre steder i forhold til virksomhedsordningen. Tak for det.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg kan i hvert fald starte med at give den foregående taler ret i, at det her er et noget teknisk forslag. Det handler om en ændring af virksomhedsordningen, hvor der er kommet nogle tidlige advarsler – jeg tror, man skriver early warnings, men jeg vælger at bruge det danske udtryk – om mulig omgåelse af skattereglerne. Det handler som sagt om virksomhedsordningen; man kan vælge at have virksomhed gennem et aktieselskab eller et anpartsselskab, men hvis det er personligt ejet, er det typisk under det, der hedder virksomhedsordningen, som jo er kendetegnet ved, at man kan lave indkomstforskydning hen over årene, hvor man betaler en foreløbig skat på 22 pct., og så kan man vælge at hive det her opsparede overskud ud i de år, hvor det passer en bedst, og hvor man så betaler skat på det tidspunkt. Det, der er specielt ved den her selskabsform, er jo også, at man skal hæve det her opsparede overskud, før man kan hæve de penge, man faktisk har skudt ind i virksomheden, og det giver jo sådan set god mening.

Det, diskussionen så handler om her, er, at man kan overdrage virksomheden til sine børn eller til sin kone, nogen, der er nærtstående, og så kan man overdrage det her opsparede overskud – altså den her ubetalte skatteforpligtelse, som på en eller anden måde også ligger i det, kan man overdrage. Man skriver i lovforslaget, at den selvstændige erhvervsdrivende herved kan få adgang til finansielle aktiver, der fortsat er i vedkommendes virksomhedsordning, uden beskatning. Og det er her, jeg synes det bliver lidt svært, for man siger, at hvis det opsparede overskud er sendt videre, skal man ikke betale skat, hvis man hiver pengene ud, som man bare har skudt ind, men det skal man jo ikke i forvejen. Altså, hvis man har købt en ejendom til 1 mio. kr. og har tjent 100.000 kr. og man så har sendt de 100.000 kr. videre til børnene og skatten så kommer senere, og hvis man hiver den million ud, man har skudt ind fra starten af, så skal man ikke betale skat af den, og det gælder allerede i dag. Så jeg har sådan lidt svært ved at se, hvad skattehullet egentlig reelt er i det. For det, der er tale om her, er vel, at man udskyder beskatningen til, at der er nogen, der overtager det – det kan være konen, børnene eller børnebørnene. Så det er vel en udskudt skat, mere end det egentlig er et skattehul. Altså, hvem er det, der bliver snydt med det her?

Jeg kan sige, at jeg faktisk selv har en virksomhed i virksomhedsordningen, så jeg kender faktisk lidt til det, og jeg har svært ved at gennemskue, hvorfor det egentlig er, at der er et problem her. For hvem er det reelt, der bliver snydt? Der er jo mange steder i skattelovgivningen i dag, hvor man faktisk kan flytte beskatningen mellem generationer, eller faktisk også til andre, hvis man laver skattemæssig succession. Så det er jo allerede en mulighed ved andre virksomhedsformer, så hvad er det reelt, der er problemet i forhold til det her lovforslag? Det har jeg virkelig svært ved at se.

Jeg er selvfølgelig også imod det, hvis der er svindelmuligheder, og det skal der selvfølgelig lukkes for. Men jeg kan virkelig ikke se det, som det er nu. Jeg er som folketingsmedlem selvfølgelig kun lægmand, og det er et svært teknisk forslag, som jeg også startede med at sige, så det kan jo være, at jeg er forkert på den. Så inden vi i Dansk Folkeparti kan sige, om vi stemmer ja eller nej til det her, vil vi egentlig gerne have en teknisk gennemgang i udvalgsregi, hvor vi måske kunne få nogle eksempler op eller måske få det gjort lidt mere klart, hvad det egentlig er, der skulle være skattehullet eller muligheden for at spekulere i skat. For jeg synes egentlig, at det, sådan som jeg selv kender ordningen, ser helt legalt ud, at man kan flytte en skattepukkel mellem generationer. Det gør man jo ved alle andre selskabsformer, så hvorfor ikke også her? Så hvordan man ligefrem kan snyde med det, har jeg virkelig svært ved at se, og jeg kan heller ikke se det ud fra det eksempel, man faktisk har i lovforslaget på, at man kan snyde.

Som sagt er jeg kun lægmand i den her situation, men en teknisk gennemgang kan gøre mig klogere, så vi vil gerne vente med at sige, hvad vi stemmer til det her forslag, indtil vi har haft sådan en teknisk gennemgang.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin.

Tak for det. I SF mener vi, at vi skal have et retfærdigt skattesystem, hvor vi alle sammen bidrager til fællesskabet, og den debat, vi har i dag, handler om, at nogle selvstændige erhvervsdrivende kan udnytte lovgivningen vedrørende opsparede overskud og overdragelse af virksomheder til at undlade at betale den skat, de egentlig er forpligtet til. Og det var selvfølgelig ikke hensigten med lovgivningen.

Der er for mig at se tale om et hul i lovgivningen, og det skal vi have lukket. Det er vigtigt, at man som borger – både som helt almindelig selvstændig erhvervsdrivende eller som lønmodtager, der hver dag går på arbejde og betaler skat af sin løn – kan stole på vores skattesystem. Det kræver, at vi alle sammen betaler den skat, som vi skal, og jeg vil derfor gerne rose Skattestyrelsen for at komme med den her såkaldte early warning, eller tidlige advarsel, som hr. Dennis Flydtkjær sagde – jeg er egentlig heller ikke så begejstret for den her anglificering; jeg er meget enig med DF i den del.

Det lovforslag, vi behandler her, ser ud til at kunne lukke hullet. Det er imidlertid også vigtigt, at lovforslaget ikke kommer til at gå unødigt ud over mulighederne for generationsskifte, så her er jeg også helt enig med Venstres ordfører med det flotte efternavn! I SF vil vi derfor også være opmærksomme på den del i den videre behandling af lovforslaget. Vi kan støtte det, som det ligger nu, men vil også gerne arbejde videre med det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Niels Flemming Hansen, værsgo.

Mange tak, formand. Vi støtter som udgangspunkt intentionen i lovforslaget, og som flere ordførere allerede har været inde på, har lovforslaget til formål at justere en række beskatningsregler med henblik på at hindre, at der i forbindelse med overdragelse af en virksomhed i virksomhedsordningen kan ske en utilsigtet udnyttelse af de gældende regler.

I Det Konservative Folkeparti er vi meget optaget af, at lov og orden skal opretholdes, så når der identificeres et hul i skattelovgivningen, skal det naturligvis lukkes. Vi synes dog samtidig, at der bliver rejst nogle relevante bekymringer i høringsmaterialet. Der bliver bl.a. peget på, at der er en skattemæssig forskel på, om overdragelsen sker til en ægtefælle eller til et barn, og i sådan en situation skal man jo altid overveje – siger jeg som trafikordfører – hvor hårdt man trykker på bremsen, når der nu skal trykkes.

Vi ser dog frem til en grundig udvalgsbehandling, hvor vi får nogle fyldestgørende svar fra ministeriet på nogle af de indholdsmæssige bekymringer, som bliver rejst i høringssvarene. Det kan godt være, at der er behov for nogle justeringer af forslaget, hvilket ministeriet jo også allerede i svarene på høringssvarene åbner op for, og vi vil i den forbindelse nok stille en række uddybende spørgsmål. Men som udgangspunkt støtter vi altså lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg har det lidt ligesom ordføreren for Dansk Folkeparti. Jeg kender også lidt til den her ordning, og jeg havde simpelt hen også svært ved at gennemskue, hvor hullet i den er. Men det er klart, at hvis Skattestyrelsen siger, at der er et problem, er vi også åbne for at kigge på det. Nu sidder jeg ikke i udvalget, men det kan være, man så kan få et skriftligt svar med en teknisk gennemgang, og det vil vi også afvente, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører, så den næste, der skal på talerstolen, er skatteministeren.

Tusind tak for det, formand, og tak for modtagelsen af det her lovforslag, som er, indrømmer jeg, ret teknisk, og som blev fremsat før jul på baggrund af en såkaldt early warning fra Skattestyrelsen. Det er vigtigt for regeringen, og det er jeg glad for også at få bekræftet af et flertal her i Folketinget, at erhvervslivet selvfølgelig har og skal have gode rammevilkår. Det skal de også på skatteområdet, men det skal ikke være sådan, at man med det, man vel kan kalde fikse skattemodeller, kan undgå at betale den skat, som ellers var tilsigtet.

Den manøvre, som Skattestyrelsen beskriver i sin early warning her, er ikke i overensstemmelse med hensigten i de gældende regler. Skattereglerne skal ikke kunne udnyttes til at opnå uberettigede fordele i strid med hensigten, og derfor vil regeringen gribe ind og stoppe det. Det er vigtigt, at de danske skatteregler jo selvfølgelig er robuste, og de skal også fungere efter hensigten, og det er altså så lovforslagets hensigt at sikre det.

Skattestyrelsen har i den her early warning, som det hedder, identificeret flere modeller, hvor de nuværende regler giver mulighed for at spekulere i at undgå den skat, der ellers forudsættes betalt. Efter de gældende regler kan virksomhedsejere, der anvender virksomhedsordningen, uden videre får adgang til lavt beskattede midler. Det stemmer ikke overens med hensigten i virksomhedsordningen, hvor man betaler en lav foreløbig skat, men hvor den fulde beskatning skal falde, når man f.eks. tager midler ud af virksomheden. En selvstændigt erhvervsdrivende, der overdrager en del af sin virksomhed, kan således få adgang til værdier i sin virksomhedsordning, samtidig med at f.eks. et barn overtager den udskudte skatteforpligtelse, der ligger i ordningen. Barnet overtager skatteforpligtigelsen, men overtager ikke nødvendigvis værdierne til at betale skatten med. Man får således adskilt midlerne fra skatteforpligtigelsen, og den her overdragelse giver så mulighed for, at virksomhedsejeren kan udtage midler fra virksomheden uden beskatning. Det er det, der ikke er i overensstemmelse med hensigten bag reglerne her.

Med forslaget sikres det så, at der er en sammenhæng mellem de aktiver og passiver og det indestående på kontoen for opsparet overskud, der kan overtages i forbindelse med en overdragelse eller en udlodning af en virksomhed. Det vil sige, at man i den situation, hvor man overdrager en skatteforpligtigelse, sikrer, at der også følger midler med svarende til skatteforpligtigelsen. Meningen er jo selvfølgelig, at den skal betales på et tidspunkt.

Så har der været rejst et spørgsmål om virkningstidspunktet, men lovforslaget har jo som sagt, som vi kender det fra tidligere early warnings, virkning fra fremsættelsestidspunktet, da man jo må sige, at lovforslaget giver en opskrift på, hvordan de gældende regler kan udnyttes. Og hvis det ikke var tilfældet, ville der selvfølgelig være en risiko for, at der efter fremsættelsen af lovforslaget og frem til lovforslaget så ville være trådt i kraft, ville kunne ske spekulation i udnyttelse af de gældende regler til at omgå beskatning som beskrevet i lovforslaget.

Hvorfor er det her lovforslag så vigtigt? Det, vi vil med det her lovforslag, er at sikre, at der som sagt ikke kan spekuleres i de gældende regler til gavn for egen økonomi og som sagt jo så til ugunst for samfundsøkonomien. Lovforslaget handler så om at sikre, at de gældende regler jo rent faktisk også virker efter hensigten og ikke kan udnyttes. Samtidig har vi forsøgt at udforme lovforslaget, så reglerne fortsat sikrer gode rammevilkår i forhold til at drive virksomhed, herunder også i forhold til at kunne overdrage sin virksomhed til næste generation.

Jeg indrømmer gladelig, at det er et meget teknisk lovforslag, og vi bidrager selvfølgelig gerne med svar på spørgsmål i den videre i udvalgsbehandling og møder også gerne op til en teknisk gennemgang, hvis det er det, der er behov for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Det er jo noget teknisk, så jeg har også forståelse for, hvis skatteministeren henviser til udvalgsspørgsmål, men jeg prøver alligevel: Hvis man forestiller sig, at en far sælger sin virksomhed til sin søn, og der bare sådan fiktivt er 100 kr. i en latent skattebetaling, som så bliver overført til sønnen, hvad er det så for en problemstilling, man prøver på at løse med det her? Altså, er det, at det så ikke er faren, der betaler skatten, men fremadrettet er sønnen, altså den skat, som stadig væk er 100 kr.? Eller er det, at man får en mindre skattebetaling ind? For som jeg læser det, vil det jo stadig væk handle om præcis det samme beløb. Altså, der bliver ikke snydt i skat; der kommer ikke mindre skat ind, men det er så bare en anden person, der betaler skatten.

Kan ministeren bekræfte det? Og hvis han kan det, er det så egentlig ikke meget normalt på selskabsområdet, når man laver overdragelse til næste generation, at man så typisk skubber sådan en bold foran i skattebetaling? Så det er egentlig bare for at spørge ind til, hvad det egentlig er, hullet består i. Er det, fordi man er bange for mindre skattebetaling, eller er det mere det principielle i, at det skal være faren, der betaler skatten, og ikke sønnen, der kan overtage bolden og måske skubbe den foran sig?

Skatteministeren.

Jeg synes, at spørgsmålet om det konkrete eksempel skal man stille i udvalget, og så svarer vi gerne på det, hvis det også kan være illustrativt for lovforslagets kerne. Men det, der er kernen, og det ligger lidt op ad det, hr. Dennis Flydtkjær spørger til, er jo det her med, at man får adskilt midlerne fra den skatteforpligtigelse, der er ved de her overdragelser. Det er det, der er pointen, og det er det, som forslaget skal sikre ikke kan ske. Det er sådan set det, der er kernen i det.

Så synes jeg, at vi kan prøve at kigge på de forskellige eksempler. Der er konstateret nogle forskellige forsøg på det, nogle situationer med det, og det synes jeg vi skal prøve at bore ned i, så vi kan se, om der er usikkerhed om det. Det mener vi ikke der er. Vi har også svaret på det, som hr. Kim Valentin sagde, i høringssvarene. Og vi mener, at der, hvor det er landet nu, er den rigtige måde at gøre det på.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Men er det overordnede problem, at man kan skubbe skatten foran sig, i princippet uendeligt, fra generation til generation? Eller er problemstillingen, at man forventer et mindre provenu? Man kunne da måske i hvert fald fra skatteministerens side svare på, om man forventer et mindre provenu ved det her, for så kan det måske være en del af besvarelsen. Altså, jeg har sådan en tanke om, at det handler om, at man bare kan skubbe det foran sig i rigtig mange år – og altså ikke handler om et skattehul, hvor man kommer til at betale mindre i skat.

Ministeren.

Altså, hovedproblemet er jo det her med, at man får adskilt midlerne fra skatteforpligtigelsen, som jeg sagde. Det, der er hovedproblemet, er jo så, at den overdragelse, der finder sted, giver mulighed for, at den pågældende virksomhedsejer – som jeg sagde før – så kan udtage midler fra virksomheden, uden beskatning. Det er det, der er hullet, og det er det, vi forsøger at lukke med det her.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kim Valentin.

Tak. Jeg vil prøve at lave en parallel i forhold til selskaber, for i selskaber kan man jo også opspare overskud ved bare at lade være med at udbetale det som udbytte eller løn. Der kan man jo vente med at beskatte det, indtil arvinger overtager det, altså succession, og på lignende vis kan man jo i selskaber vente med at lade tingene beskatte, indtil de lander hos dem, der modtager penge i sidste ende.

Er ministeren enig i, at der er en parallel mellem de her dele, og at man, i givet fald man rører ved virksomhedsordningen, også skal røre ved den selskabsordning, man har i dag, hvor der kan udtages udbytte og løn på lignende vis?

Ministeren.

Altså, det er en parallel, som vi gerne vil bore ud, hvis der er behov for det fra Venstres side. Det, der er konstateret her, er jo som sagt muligheden for, at man kan udtage midler fra en virksomhed uden beskatning. Det er det, der er opstået situationer omkring, og det er det, vi forsøger at lukke med den her early warning.

Jeg synes sådan set, det er relativt straight og er parallelt til den øvrige beskatning på selskabsområdet – en parallel, som vi jo kan prøve at drage – men jeg tror sådan set, at der her er konstateret et konkret hul i vores lovgivning, som ikke har været efter hensigten i de forarbejder, som ligger til grund for den. Det er det, der er hovedproblemet.

Hr. Kim Valentin.

Tak for det svar. Jeg sikker på, at vi kommer tættere på det i alle de spørgsmål, der kommer efterfølgende. Jeg synes bare, at det var interessant lige at spørge ind til det.

Det andet spørgsmål, jeg har, er: Hvis man nu handler en virksomhed med aktiver og alt, hvad der er i den – alle mulige konti – er ministeren så enig i, at de her regler absolut ingen ændringer skaber?

Ministeren.

Det har jeg ikke nogen forudsætning for at svare så direkte på, som spørger gerne ønsker her, men det vil jeg gerne hjælpe med at afkræve et svar på. Det, jeg tror hr. Kim Valentin spørger om, er, om vi er sikre på, at det er dæmmet ordentligt ind – og det mener vi jo. Eksempelvis kan man jo se i høringssvarene, hvordan vi har behandlet de høringssvar, der er kommet fra FSR f.eks., som har den bekymring. Så det mener vi sådan set der er tale om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)