L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 132 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2020

Strafferetskontoret

Peter Nørgaard

2020-023-0028

1766626

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af aftale om politiets og anklagemyndighedens

økonomi 2021-2023)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag om forenkling af politiets adgang til bankoplysnin-

ger, regulering af afgiftssatser på våbenområdet og effektiviseringer på hit-

tegodsområdet har i perioden fra den 12. til den 25. november 2020 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Auktionslederforeningen, BL

–

Danmarks Almene

Boliger, Børsmæglerforening Danmark, Copenhagen Business School

–

CBS)

–

CBS LAW

–

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Danish Venture

Capital and Private Equity Association, Danmarks Automobilforhandler

Forening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Jurist-

og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Jægerforbund, Danmarks National-

bank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Sportsfiskerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Akti-

onærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk

Gallerisammenslutning, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening

- DIRF, Dansk Journalistforbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Mili-

taria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Guldsmede og Urma-

gere, Danske Regioner, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Vå-

benhandlere, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,

Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening,

Den Europæiske Centralbank (ECB), Det Kriminalpræventive Råd, DGI

Skydning, Dommerfuldmægtigforeningen, Eksportkreditfonden, Erhvervs-

lejernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsen, Faggruppen af Socialrådgi-

vere i Kriminalforsorgen, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansfor-

bundet, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængsels-

inspektører, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Reviso-

rer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, For-

sikringsmæglernes Brancheforening, Friluftsrådet, Hjælp Voldsofre, FSR -

danske revisorer, Fængselsforbundet, Garantifonden for indskydere og in-

vestorer, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Krimi-

nalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HORESTA, Håndværksrådet, In-

stitut for Menneskerettigheder, InvesteringsForeningsRådet, Jagttegnslæ-

rerforeningen i Danmark, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Kura-

torforeningen, Københavns Universitet

–

Det Juridiske Fakultet, Landbrug

og Fødevarer, Landsdækkende Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater, Landsforeningen KRIM, Lejernes Landsorganisation, Lokale Penge-

institutter, Miljøstyrelsen, Nasdaq Copenhagen A/S, Nordisk Våbenforum,

Offerrådgivningen, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsom-

budsmanden på Færøerne, SAVN, Syddansk Universitet

–

Juridisk Institut,

Tekniq Arbejdsgiverne, Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed, VP Securities A/S, Vaabenhistorisk Selskab, Western

Union, Aalborg Universitet

–

Juridisk Institut, Aarhus Universitet

–

Juridisk

Institut.

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om pas til danske statsborgere

mv. (Inflationsregulering af gebyrer for udstedelse af pas samt regulering af

gebyr for anskaffelse og fornyelse af pas i visse situationer som led i gen-

nemførelse af aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi) er

sendt i høring i perioden fra den 18. december 2020 til den 8. januar 2021.

For disse dele oversendes en supplerende kommenteret høringsoversigt efter

udløbet af høringsfristen.

II. Høringssvarene

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk

Erhverv, Dansk Land- og Strandjagt, Den Danske Dommerforening,

Finans Danmark, Københavns Byret (på vegne af samtlige byretter)

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Nordisk Våbenforum, Østre

Landsret

Vestre Landsret.

Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, Hjælp Voldsofre, Institut for Men-

neskerettigheder, KL, Kriminalforsorgsforeningen

Politiforbundet

har meddelt, at de ikke afgiver høringssvar, eller at de ikke har nogen be-

mærkninger til lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.

Samtlige høringssvar med bemærkninger til lovforslaget er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Generelt

Danmarks Våbenhandlerforening

Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater

udtrykker generelt utilfredshed med høringsfristen på to uger.

3. Ændring af retsplejeloven

3.1 Politiets adgang til at træffe afgørelse om edition af kontooplysnin-

ger mv.

Dansk Land- og Strandjagt

anfører, at politiet stadig bør skulle have ret-

tens kendelse for at indhente oplysninger om private bankkonti. Organisati-

onen påpeger, at indestående på bankkonti i forvejen bliver indberettet til

skattemyndighederne.

Den Danske Dommerforening

anfører, at det er et politisk valg, om politiet

og anklagemyndigheden skal overlades vurderingen af, om et indgreb over-

holder betingelserne herfor i retsplejeloven. Dommerforeningen anfører

derudover, at der ligger en særlig retssikkerhedsgaranti i den forudgående

domstolskontrol, hvor en uafhængig instans prøver, om betingelserne for

edition er opfyldt, uanset om de materielle betingelser for edition fortsat vil

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

skulle være opfyldt. F.eks. sikrer kravet om forudgående retskendelse, at det

ikke er politiet selv, der tager stilling til, om indgrebet står i misforhold til

sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at

medføre, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1.

Den Danske Dommerforening anfører videre, at den foreslåede ordning in-

debærer, at der ikke skal foretages forudgående høring af den, som indgrebet

retter sig mod. Dermed er der en risiko for, at politiets oplysningsgrundlag

er mangelfuldt. Dette kan have betydning i forhold til at vurdere, om edition

er udelukket som følge af en vidneudelukkelses- eller vidnefritagelsesgrund,

jf. retsplejelovens §§ 169-171, jf. § 804, stk. 2.

Det er i øvrigt Den Danske Dommerforenings indtryk, at sager om edition

behandles på en sådan måde af retterne, at det ikke er rimeligt at anse dom-

stolskontrollen for et væsentligt forsinkende eller i øvrigt bureaukratisk ele-

ment. Foreningen bemærker i den forbindelse, at politiet vil have mulighed

for at træffe afgørelse på øjemedet i særligt hastende sager (retsplejelovens

§ 806, stk. 4).

Endelig bemærker Den Danske Dommerforening, at den forventede bespa-

relse (ca. 8,5 mio. kr. årligt) efter foreningens opfattelse ikke står mål med

den svækkelse af retssikkerheden, som forslaget vil indebære. Det er ifølge

foreningen i øvrigt vanskeligt at forestille sig, at samme kvalitet af editions-

pålæg kan opretholdes, hvis den tid, der i dag anvendes på at forberede af-

gørelser om edition, skal reduceres i væsentligt omfang.

Østre Landsret

anfører, at forslaget om at give politiet kompetence til at

træffe afgørelser om pålæg om edition bryder med det grundlæggende prin-

cip om, at straffeprocessuelle indgreb som hovedregel

–

medmindre øjeme-

det forspildes

–

alene kan gennemføres efter forudgående domstolskontrol,

hvorved det sikres, at politiet har iagttaget de materielle betingelser for at

foretage det påtænkte indgreb. Østre Landsret opfordrer til, at de retssikker-

hedsmæssige aspekter af den foreslåede ændring af retstilstanden overvejes

mere indgående, idet det bemærkes, at det forhold at de materielle betingel-

ser for at foretage edition ikke foreslås ændret, vanskeligt i sig selv kan be-

grunde, at en afskaffelse af betingelsen om retskendelse kan anses for rets-

sikkerhedsmæssigt ubetænkelig. Østre Landsret tilslutter sig i øvrigt hø-

ringssvaret fra Dommerforeningen.

Københavns Byret

henholder sig på vegne af samtlige byretter til Østre

Landsrets høringssvar.

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Vestre Landsret

tilslutter sig høringssvaret fra Den Danske Dommerfor-

ening.

Finans Danmark

udtrykker overordnet forståelse for de ressourcemæssige

hensyn, der ligger bag lovforslaget. Foreningen er dog af den opfattelse, at

den nuværende ordning med forudgående retskendelse sikrer en uvildig

domstolskontrol af grundlaget for editionskendelser, der gennembryder

bankhemmeligheden og giver adgang til oplysninger om private og om virk-

somheder.

Finans Danmark foreslår, at politiets kompetence til at træffe afgørelser om

edition uden forudgående retskendelse skal underbygges med nærmere krav

til politiets procedurer, og at forslaget bør modsvares af et krav om godken-

delsesprocedure på højere niveau i den enkelte politikreds, således at editi-

onsspørgsmålet ikke behandles samme sted som sagsbehandlingen af selve

sagen.

Endelig fremhæver Finans Danmark, at det bør fremgå af forarbejderne til

den foreslåede bestemmelse, at de finansielle virksomheder skal kunne ud-

levere oplysningerne uden, at der er en pligt for dem til at tage stilling til

politiets begrundelse for at foretage indgrebet.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder forslaget om at give poli-

tiet kompetence til at træffe afgørelse om edition af kontooplysninger mv.

uden forudgående retskendelse meget betænkeligt og udtryk for en glide-

bane, da ressourcemæssige betragtninger ifølge foreningen altid vil tale

imod, at domstolene involveres i politiets efterforskning.

Foreningen bemærker videre, at materiale hos banker og andre finansielle

virksomheder ikke er materiale, der kan gå tabt, mens retskendelse afventes.

Endelig udtaler Landsforeningen af Forsvarsadvokater, at en ordning uden

indhentelse af retskendelse bør kombineres med en pligt til, at politiet i vi-

dest muligt omfang skal spørge den mistænkte, om denne frivilligt vil med-

virke til, at banker og andre finansielle virksomheder udleverer oplysnin-

gerne.

For så vidt angår de udtrykte retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved,

at politiet får kompetence til at træffe afgørelse om pålæg om edition uden

forudgående retskendelse, skal Justitsministeriet generelt bemærke, at den

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

foreslåede ordning er begrænset til kontooplysninger mv. fra bestemte per-

soner og virksomheder. Den foreslåede ordning giver ikke politiet kompe-

tence til generelt at træffe afgørelser om edition. Som det fremgår af pkt.

2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, vil der efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse ikke være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder for-

bundet med ordningen. Der ændres således ikke på de materielle betingelser

for at pålægge edition, ligesom den, som indgrebet retter sig imod, på be-

gæring kan få rettens efterfølgende prøvelse af indgrebet. Det bemærkes

endvidere, at kravet om kendelse i dag bl.a. betyder, at den, politiet f.eks.

ønsker pålagt at udlevere oplysninger, har adgang til at udtale sig, før retten

træffer afgørelse. De fleste pengeinstitutter har i praksis givet afkald på at

udtale sig ved såkaldte afståelseserklæringer.

Justitsministeriet skal særligt i forhold til domstolskontrollen bemærke, at

den, som editionspålægget retter sig mod, vil have mulighed for efterføl-

gende at indbringe dette for domstolene med henblik på at få dets lovlighed

prøvet, jf. henvisning til § 806, stk. 4, i den foreslåede § 807, stk. 7, 3. pkt.

Det forudsættes i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at politiet skal

vejlede om dette. Der vil derfor være mulighed for domstolskontrol med po-

litiets vurdering af, om editionsbetingelserne er opfyldt.

I forhold til Den Danske Dommerforenings bemærkninger om, at domstols-

kontrollen ikke er et væsentligt forsinkende element, og at det i hastende

sager vil være muligt at træffe afgørelse på øjemedet, jf. retsplejelovens nu-

gældende § 806, stk. 4, skal Justitsministeriet bemærke, at der ikke desto

mindre er uforholdsmæssige ressourcer forbundet med indhentelse af editi-

onskendelser på de områder, der omfattes af den foreslåede ordning.

Justitsministeriet ønsker at mindske dette ressourceforbrug samt generelt at

effektivisere efterforskningen af økonomisk kriminalitet

Justitsministeriet bemærker videre i forhold til Landsforeningen af For-

svarsadvokaters ønske om en pligt for politiet til i videst muligt omfang at

søge de nødvendige oplysninger tilvejebragt fra den mistænkte af frivillig-

hedens vej, at der for pålæg om edition gælder et almindeligt proportiona-

litetsprincip, jf. retsplejelovens § 805, stk. 1 og 2. Dette vil indebære, at der

ikke kan træffes afgørelse om edition i en situation, hvor oplysningerne me-

ningsfyldt kan skaffes ved en mistænkts frivillige medvirken. Det må vurde-

res konkret i den enkelte sag, om oplysningerne skal indhentes fra en mis-

tænkt.

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

For så vidt angår Finans Danmarks bemærkninger om, at det bør anføres i

bemærkningerne til lovforslaget, at de virksomheder, som et pålæg om edi-

tion retter sig mod, ikke behøver forholde sig til politiets begrundelse, skal

Justitsministeriet bemærke, at den, som editionspålægget retter sig mod, vil

være forpligtet til at efterkomme pålægget, uanset om vedkommende er enig

i begrundelsen eller ej. Der gælder således ikke en pligt for virksomheden

til at forholde sig til begrundelsen. Som det fremgår af pkt. 2.1.3 i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget, vil den, der efterkommer et editions-

pålæg, ikke bryde en tavshedspligt.

Videre skal Justitsministeriet i forhold til det af Finans Danmark anførte

om, at der bør indføres en godkendelsesprocedure på højere niveau i politiet

bemærke, at Justitsministeriet ikke finder anledning til at regulere den prak-

tiske tilrettelæggelse af politiets arbejde i lovforslaget.

Endelig skal Justitsministeriet i forhold til høringssvaret fra Dansk Land-

og Strandjagt bemærke, at det forhold, at der måtte eksistere indberetnings-

pligter til skattemyndighederne vedrørende de samme oplysninger, som er

omfattet af den foreslåede ordning, ikke ændrer på, at der kan være behov

for, at politiet får mulighed for at få de samme oplysninger udleveret som

led i efterforskning af forbrydelser.

4. Ændring af våbenloven

4.1. Regulering og forenkling af afgiftssatser på våbenområdet

Danmarks Jægerforbund

er opmærksom på argumentet om, at der ikke er

sket prisregulering på området siden 1990. Danmarks Jægerforbund anfører

dog, at en så drastisk stigning, som der her er tale om, vil være særdeles

voldsom for mange jægere.

Danmarks Jægerforbund er i den grad imod en afgiftsstigning, særligt da

serviceniveauet i Politiets Administrative Center blot bliver dårligere. Dan-

marks Jægerforbund forventer med den forslåede afgiftsforhøjelse en dob-

belt så god service

–

altså en maksimal sagsbehandlingstid på 10 dage eller

derunder. Såfremt prisstigningerne gennemføres, anbefaler Danmarks Jæ-

gerforbund desuden, at afgiftsstigningen i det mindste ikke gennemføres,

før Politiets Administrative Center får implementeret sit nye IT-system, der

forventeligt skal kunne levere et højere serviceniveau med hurtigere sags-

behandling. Danmarks Jægerforbund mener, at der ikke bør opkræves flere

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

penge af de danske jægere, før myndighederne lever op til deres del af afta-

len.

Danmarks Våbenhandlerforening

forholder sig yderst kritisk til den fore-

slåede afgiftsforhøjelse og anfører, at der er tale om en markant forhøjelse

af en afgift, der i forvejen pålægges våbenbrugere for at udøve deres hobby.

Danmarks Våbenhandlerforening henviser til, at det fremgår af lovforslaget,

at der forventes at være en ressourcebesparelse på administrativt arbejde ved

at lave en enstrenget afgiftsstruktur. Danmarks Våbenhandlerforening anfø-

rer, at det i lyset heraf virker paradoksalt, at afgiftssatsen hæves over for

våbenbrugerne. Desuden anfører Danmarks Våbenhandlerforening, at langt

størstedelen af fornyelserne må antages at kræve et minimum af administra-

tivt arbejde, hvorfor afgiftsforhøjelsen dårligt kan ses som andet end en af-

giftsopkrævning, der skal bruges andre steder i statsbudgettet. Danmarks

Våbenhandlerforening anfører også, at Politiets Administrative Center står

for at implementere en storstilet digitalisering, der angiveligt skal gøre ad-

ministrationen mindre omkostningstung. Danmarks Våbenhandlerforening

mener, at dette harmonerer meget dårligt med stigningen i afgifterne, der

skal skabe et merprovenu for statskassen på ca. 14,3 millioner kroner.

Danmarks Våbenhandlerforening finder det kritisabelt, at politiet ikke nød-

vendigvis får tilført ressourcer som led i afgiftsforhøjelsen. Danmarks Vå-

benhandlerforening henstiller derfor til, at afgiften for våbentilladelser bli-

ver omlagt til et gebyr for dermed at sikre, at de ekstra midler tilføres poli-

tiets arbejde med netop våbenbrugerne. Danmarks Våbenhandlerforening

bemærker, at sagsbehandlingstiderne på våbenområdet i lang tid har været

meget lange

–

i perioden efter sommerferien helt op til 8 uger.

Dansk Erhverv

henviser til, at formålet med lovforslaget er at sikre fuld

finansiering for et styrket politi. Ved at forhøje afgiftssatsen på våbentilla-

delser, uden at afgiften permanent er øremærket politiet, er Dansk Erhverv

bekymret for, om afgiften reelt ender permanent hos politiet. Dansk Erhverv

foreslår derfor i stedet, at afgiften ændres til et gebyr, der dækker politiets

udgifter ved håndteringen af våbentilladelser. På den måde sikres det, at æn-

dringerne i loven får direkte positiv effekt på politiets budgetter.

Dansk Land- og Strandjagt

anfører, at der er tale om en gigantisk særskat

på en enkelt befolkningsgruppe, nemlig landets jægere. Dansk Land- og

Strandjagt anfører desuden, at mange jægere vil skulle udskifte deres rifler,

hvis bly bliver forbudt i riffelpatroner. Dansk Land- og Strandjagt finder det

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

særlig grelt, at en udskiftning til en bedre egnet riffel pålægges en skat på

1.085 kr.

Nordisk Våbenforum

anfægter på det stærkeste rimeligheden af og grund-

laget for, at man påtænker at forhøje afgiften i våbenloven således, at afgif-

ten for våbentilladelse stiger til 1.085 kr. Nordisk Våbenforum anfører, at

en afgift altid bør fastsættes ud fra den faktuelle udgift, som er forbundet

med den ydelse, som afgiften er betaling for. Nordisk Våbenforum anfører

desuden, at de har oplevet en stødt stigende behandlingstid på våbentilladel-

ser, både for så vidt angår udstedelse og fornyelse.

Nordisk Våbenforum mener også, at det digitale system, hvori man ansøger

om udstedelse og fornyelse af tilladelser, ikke lever op til, hvad man kan

forvente af et moderne system af sin art. Systemet anvender samtykkeerklæ-

ringer, hvor ansøgeren samtykker til, at politiet slår ansøger op i politiets

system med henblik på at få afklaret, om ansøger kan vandelsgodkendes.

Samtykkeerklæringen skal printes ud, underskrives og indscannes af borge-

ren frem for at give borgeren mulighed for at underskrive ansøgningen med

NemID.

Der er intet i Nordisk Våbenforums optik, der i henhold til det nuværende

system og den nuværende servicegrad, fordrer eller retfærdiggør en så mar-

kant stigning i afgiften for udstedelse og fornyelse af våbentilladelser. Fast-

holdes det, at afgiften skal stige som angivet, er det Nordisk Våbenforums

klare holdning, at det må og skal indebære, at man fra offentlig hånd for-

pligter sig til at nedbringe sagsbehandlingstiden på udstedelse og fornyelse

af tilladelser betydeligt. Vælger man at hæve afgiften som foreslået

–

uden

at det kommer til udtryk i en markant forøgelse af servicegraden

–

vil Nor-

disk Våbenforum fastholde, at der er tale om en skjult skat på våbenejerskab

frem for en reel afgift til dækning af omkostningerne ved processen omkring

udstedelse af tilladelser.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget,

har våbenlovens afgiftssatser været gældende siden 1990. Det fremgår des-

uden, at våbenlovens satser i § 6 b, stk. 1, 1. pkt., og § 6 b, stk. 2, ikke har

været underlagt løbende pris- og lønregulering. Den nominelle fastholdelse

medfører, at afgiftsbeløbet udhules i takt med inflationsudviklingen. Med

pris- og lønregulering vil taksterne på 840 kr. og 420 kr. fra 1990 svare til

henholdsvis 1.430 kr. og 715 kr. i 2021.

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

For så vidt angår Nordisk Våbenforums og Dansk Erhvervs høringssvar om,

at afgiftssatserne bør ændres og fastsættes til et gebyr ud fra den faktuelle

udgift, således at politiets udgifter ved håndteringen af våbentilladelser

dækkes, kan Justitsministeriet oplyse, at afgiftssatsen (beløbet) vil overstige

de omkostninger (udgiften), som er forbundet med politiets ekspedition af

sager om våbentilladelser, hvorfor beløbet ikke kan fastsættes som et gebyr,

men skal fastsættes som en afgift ved lov. Justitsministeriet finder ikke, at

afgiftssatserne bør fastsættes som et gebyr.

For så vidt angår Nordisk Våbenforums høringssvar om det digitale system,

hvori man ansøger om udstedelse og fornyelse af tilladelser, har Rigspolitiet

den 4. december 2020 til Justitsministeriet oplyst, at projektet ”Nyt våben-

er i gang med udvikling og konfiguration af et nyt våbenregister,

som forventes at blive taget i anvendelse i tredje kvartal i 2021. Ud over en

ny registerløsning arbejder man i projektet også på etablering af en ny selv-

betjeningsløsning. Den nye selvbetjeningsløsning vil operere med NemID-

validering i forhold til ansøgning af nye eller fornyelse af eksisterende til-

ladelser. Ansøgningen vil anvende struktureret data, som vil lande struktu-

reret i det det nye våbenregister. Dette for at lette ansøgningsprocessen for

borgerne, optimere datakvaliteten samt sikre hurtigere sagsbehandling.

For så vidt angår Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerfor-

ening og Nordisk Våbenforums bemærkninger om sagsbehandlingstiderne

hos Politiets Administrative Center kan Justitsministeriet oplyse, at det er

korrekt, at Politiets Administrative Centers (PAC) våbenafdeling i største-

delen af 2020 har oplevet en sagsbehandlingstid, der ligger ud over de 20

arbejdsdage (4 uger), som er målsætningen for afdelingens behandling af

ansøgninger om våbentilladelse. PAC har i en udtalelse af den 20. oktober

og en supplerende udtalelse af 4. december 2020 oplyst, at sagsbehand-

lingstiden i januar 2020 for nye våbentilladelser var 20,8 dage og for vå-

benfornyelser var 17,4 arbejdsdage. Sagsbehandlingstiden var i november

2020 på 36,9 arbejdsdage for nye tilladelser og på 33,0 arbejdsdage for

våbenfornyelser. Det bemærkes, at tallene for november måned er forelø-

bige i den forstand, at PAC ikke har udarbejdet en endelig driftsrapport for

våbenafdelingens sagsbehandlingstid i november måned. De anførte tal ba-

serer sig derfor på afdelingens egen opgørelse af sagsbehandlingstiden.

PAC har oplyst, at en del af forklaringen på den forlængede sagsbehand-

lingstid har baggrund i situationen med covid-19. I marts 2020 blev våben-

afdelingens medarbejdere frigjort til akutte administrative opgaver i myn-

dighedernes fælles indsats. Afdelingen lukkede derfor ned op til højsæson,

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

hvilket har skabt en ophobning af ansøgninger. Samtidig blev medarbej-

derne pålagt at arbejde hjemmefra for at mindske smitterisikoen, hvilket har

betydet, at medarbejderne i en periode ikke kunne komme ind på arbejds-

pladsen for at udsende våbentilladelser. En del medarbejdere har også væ-

ret taget ud af afdelingens almindelige drift for at bidrage til udviklingspro-

jekter, herunder udvikling af nyt våbenregister og en ny selvbetjeningsløs-

ning, der skal gøre det lettere at ansøge om våbentilladelse digitalt. Rigs-

politiets har desuden til Justitsministeriet oplyst, at der er gjort forskellige

tiltag, som skal medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne på våben-

området,

f.eks. påtager medarbejderne sig overarbejde, PAC’s andre afde-

linger bistår med at udsende våbentilladelser, og der er blevet ansat fem nye

medarbejdere.

For så vidt angår Dansk Land- og Strandjagts bemærkning om, at mange

jægere vil skulle udskifte deres rifler, hvis bly bliver forbudt i riffelpatroner,

kan Justitsministeriet oplyse, at bekendtgørelse om våben og ammunition,

der må anvendes til jagt mv., henhører under Miljøministeriets område.

4.2. Ophævelse af nedsat afgiftssats for personer som i forvejen har vå-

bentilladelse

Danmarks Jægerforbund

anfører, at muligheden for at få nedsat afgiften

til det halve, såfremt en ansøger allerede har betalt fuld afgift én gang, har

været praksis i mange år, og at denne rabat er ganske uafhængig af eventu-

elle prisindeksreguleringer. Danmarks Jægerforbund anbefaler på det kraf-

tigste, at rabatten bibeholdes, uanset om man måtte vælge at indføre pris-

stigninger. Danmarks Jægerforbund anfører desuden, at de danske jægere

allerede betaler dyrt for at kunne gå på jagt.

Nordisk Våbenforum

anfægter på det stærkeste rimeligheden af, at den

hidtidig praksis om, at efterfølgende tilladelser samt fornyelser af samme

afregnes til halv afgift, bortfalder.

Det fremgår af pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

afgiftssatsen i våbenlovens § 6 b, stk. 2, ikke har været underlagt løbende

pris- og lønregulering. Den nominelle fastholdelse medfører, at afgiftsbelø-

bet udhules i takt med inflationsreguleringen. Med pris- og lønregulering

vil taksten på 420 kr. fra 1990 svare til 715 kr. i 2021. Desuden fremgår det,

at Rigspolitiet har anført, at en forenklet afgiftsstruktur i form af ensartede

afgifter for våbentilladelser bl.a. vil gøre borgerbetjeningen på våbenområ-

det mere brugervenlig og lette politiets administration af afgiftssatserne.

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

4.3. Udbredelsen af våbentilladelser

Danmarks Våbenhandlerforening

kritiserer hensigten med afgiften på vå-

bentilladelser

–

nemlig at denne skal have til formål at begrænse mængden

af våbentilladelser i Danmark. Danmarks Våbenhandlerforening anfører, at

der ikke er belæg for, at vandelsgodkendte våbenbrugere i dagens Danmark

udgør nogen sikkerhedsrisiko, og at det er veldokumenteret, at den krimi-

nelle underverden i dag skaffer våben af langt farligere karakter, end der

bruges til jagt m.v. og ad helt andre kanaler end de legale. Danmarks Vå-

benhandlerforening konstaterer derfor, at dette argument for afgiften på vå-

bentilladelser i bedste fald er udtryk for symbolpolitik. Danmarks Våben-

handlerforening går ind for en tryg og enkel våbenpolitik, hvilket Danmarks

Våbenhandlerforening ikke mener, forslaget bidrager til. Danmarks Våben-

handlerforening henviser derimod til, at forslaget vil belaste en hel branche

–

i et år som i forvejen har været ekstremt hårdt for detailhandlen generelt.

Det bemærkes, at det ganske rigtigt fremgår af de almindelige bemærknin-

ger til det lovforslag, hvor afgiften på 840 kr. i 1990 blev indsat i forbindelse

med en nyaffattelse af våbenlovens § 6 b, at en væsentlig forhøjelse af beta-

lingen for våbentilladelser ville kunne virke begrænsende på udbredelsen af

våbentilladelser, jf. Folketingstidende 1989-1990, tillæg A, spalte 2494.

Justitsministeriet bemærker, at hensigten med nærværende lovforslag, hvor

de afgiftssatser, der blev indsat i loven 1990, reguleres svarende til en pris-

og lønregulering af gennemsnittet af de to eksisterende takster til 2021-pris-

og lønniveau, er at gøre borgerbetjeningen på våbenområdet mere bruger-

venlig og lette politiets administration af afgiftssatserne.

5. Begrænsning af politiets opgaver i forhold til hittegods

Dansk Erhverv

udtrykker forståelse for prioritering af politiets opgaver,

herunder at politiets ressourcer alene anvendes til at håndtere hittegods af

en vis værdi. Dansk Erhverv bakker imidlertid ikke op om, at den afledte

konsekvens heraf bliver, at erhvervslivet skal overtage politiets opgaver

med at håndtere hittegods af mindre værdi. Dansk Erhverv anfører i den

forbindelse, at det som minimum bør sikres i loven, at den, der opbevarer

hittegodset, kan kræve et rimeligt vederlag for opbevaringen. Endelig anfø-

rer Dansk Erhverv, at det også bør sikres, at den, der opbevarer hittegodset,

ikke har et selvstændigt økonomisk ansvar for hittegodsets bortkomst eller

undergang.

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført under punkt 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

lægges der med ændringen af hittegodsloven op til, at der skal ske en afbu-

reaukratisering af hittegodsområdet, således at politiet fremover ikke i

samme omfang som i dag skal opbevare og administrere store mængder af

hittegods af ringe værdi.

Med lovforslaget lægges der således op til, at hittegods fundet i offentlige

institutioner, forretninger mv., som allerede efter de gældende regler kan

opbevares af institutionen, forretningen mv. i indtil 30 dage, fremover ikke

efterfølgende skal afleveres til politiet, men kan bortsælges, bortgives, de-

strueres eller tages i brug af den pågældende institution, forretning mv., hvis

ejeren af hittegodset ikke har henvendt sig for at få dette udleveret inden

udløbet af de 30 dage. Pligten til at aflevere hittegods af ringe værdi til

politiet inden for 30 dage erstattes dermed af en pligt til at opbevare hitte-

godset i mindst 30 dage, hvorefter retten til at disponere over hittegodset vil

overgå til institutionen, forretningen mv.

Det bemærkes, at der ikke lægges op til at ændre selve vurderingen af, om

et givent stykke hittegods er af ringe værdi eller værdifuldt. Som hidtil vil

værdifulde genstande i form af f.eks. penge, smykker, elektronik, dyre be-

klædningsgenstande og lignende snarest muligt skulle afleveres til politiet.

Det følger af hittegodslovens § 3, at ejeren af hittegodset har krav på at få

dette udleveret, når han melder sig og godtgør sin ret, inden det er bortsolgt,

og når han betaler findeløn og de i anledning af fundet påløbne omkostnin-

ger. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at hittegodsets udleve-

ring gøres betinget af, at ejeren betaler de i anledning af fundet påløbne

omkostninger, det vil navnlig sige omkostningerne ved optagelse i dagbla-

dene af en meddelelse om fundet, men der kan også være påløbet andre om-

kostninger, f.eks. omkostninger til transport af det fundne. Derimod betales

der almindeligvis ikke vederlag for opbevaring af hittegodset, jf. Folketings-

tidende 1949-50, tillæg A, spalte 3706.

Det følger af hittegodslovens § 7a, at lovens §§ 2-7 ikke finder anvendelse

på hittegods med en af politiet anslået værdi på under 500 kr.

Det ses ikke særskilt reguleret i den gældende hittegodslov, om institutioner,

forretninger mv. kan opkræve et vederlag i forbindelse med håndtering af

hittegods af mindre værdi, som efter den gældende ordning kan opbevares

af institutionen, forretningen mv. i indtil 30 dage. Med lovforslaget lægges

der ligeledes op til ikke at regulere dette særskilt.

L 132 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Der lægges med den foreslåede ændring af hittegodsloven ikke op til at æn-

dre vurderingen af, hvornår der kan ifaldes et ansvar for hittegodsets bort-

komst eller undergang. Efter omstændighederne vil der således kunne kræ-

ves erstatning i medfør af dansk rets almindelige erstatningsretlige regler,

hvis hittegodset f.eks. ikke opbevares på en forsvarlig måde.

Som det fremgår under punkt 2.3.3 i de almindelige bemærkninger forud-

sættes det, at institutionen, forretningen mv. opbevarer hittegodset på en

forsvarlig måde, således at hittegodset ikke beskadiges eller går til grunde.

Hittegodset skal således inden udløbet af 30-dagesperioden kunne udleveres

til ejeren i passende stand (dvs. i væsentlig samme stand og mængde, som

hittegodset blev fundet i), hvis denne henvender sig.

III. Lovforslaget

I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det frem-

satte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men der er foretaget en-

kelte mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter samt enkelte præ-

ciseringer.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i pkt. 2.1.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger og i bemærkningerne til § 1, nr. 3, er præciseret, at den

foreslåede § 806, stk. 7, omfatter oplysninger om en kundes aktiviteter på

netbanker mv. og herved brug af NemID og anvendt IP-adresse. Der er alene

tale om en præcisering, da disse oplysninger i forvejen ville være omfattet

af den foreslåede § 806, stk. 7.