Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 131:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand og lov om vandforsyning m.v. (Forhøjelse af vandafgiften og ophævelse af bestemmelser om drikkevandsbidraget).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 22.12.2020).

Da der er kommet nye ordførere i salen, vil jeg lige gøre opmærksom på, at man spritter af efter sig, når man har været på talerstolen. Og hvis man, hr. Michael Aastrup Jensen, har brug for at samtale, så beder jeg om, at man trækker ud i sidegemakkerne. Godt.

Vi går i gang med forhandlingen af L 131, og det er hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. I Danmark skal vi gøre mere for at forbedre vores natur og miljø. Det blev regeringen, Enhedslisten, SF, De Radikale, Venstre og Alternativet enige om som en del af aftalen om finanslov for 2021. Lovforslaget her i dag skal udmønte en del af den aftale.

Lovforslaget skal sikre finansiering af grundvandskortlægningen og den kommunale indsatsplanlægning i fremtiden, og det vil ske ved en forhøjelse af vandafgiften. Forhøjelsen af vandafgiften erstatter det midlertidige drikkevandsbidrag, som udløb ved udgangen af 2020, og som i sin tid blev indført for at finansiere grundvandskortlægningen og den kommunale indsatsplanlægning. Finansieringen af grundvandskortlægningen og den kommunale indsatsplanlægning vil herefter komme på finansloven.

Provenuet ved den foreslåede forhøjelse af vandafgiften svarer til provenuet af drikkevandsbidraget i 2020, og det betyder, at der samlet set ikke vil være provenumæssige konsekvenser ved ophør af drikkevandsbidraget. For forbrugerne vil der ikke være en ændring af det samlede afgiftsniveau, hvilket naturligvis er ret væsentligt.

Derudover vil lovforslaget medføre ændringer af lovteknisk karakter i vandafgiftsloven og vandforsyningsloven, fordi drikkevandsbidraget ophørte fra og med den 31. december 2020.

I Socialdemokratiet mener vi, at der skal gøres mere for Danmarks natur og miljø. Vi har noget af det bedste grundvand i Danmark, og sådan skal det også være i fremtiden. Danskerne skal fortsat kunne åbne for vandhanen og drikkevandet med største selvfølgelighed. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer en målrettet beskyttelse af vores grundvand, særlig set i lyset af det stigende pres, der har været på vores drikkevandsressourcer de senere år.

Det er det, som grundvandskortlægningen og den kommunale indsatsplanlægning skal være med til at sørge for, og med dette lovforslag sikrer vi den fremtidige finansiering på en måde, som sikrer, at det samlede afgiftsniveau for forbrugerne ikke bliver højere end sidste år. Socialdemokratiet støtter derfor forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og efter afspritning kan vi gå videre til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Det her lovforslag handler jo om at lave en midlertidig afgift om til en permanent afgift. Derudover fjernes koblingen, så det ikke længere går direkte til at finansiere kortlægningen af grundvandet. Og det er sådan set det, vi ser som et problem. For det her går fra at være noget, der skal finansiere noget helt konkret, til at være en generel afgiftsstigning, og det er jo så den skatte- og afgiftsstigning, vi ser i den her omgang, hvor man fjerner koblingen, så det ikke har den forbindelse.

Grundvandsspejlet skal fremover kortlægges over finansloven, og det er jo fair nok at synes det; men man synes så bare, at den her afgift skal være permanent, så den sådan set ikke længere har nogen sammenhæng med grundvandsspejlet. Det er bare en generel afgift på alle danskere for at bruge drikkevand – og det synes jeg egentlig er et problem. For det gør det bare dyrere at være dansker, det øger skatter og afgifter – og derfor kan Venstre ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og efter en afspritning er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak. Som allerede nævnt er det her jo en udmøntning af finanslovsaftalen, som Dansk Folkeparti ikke er en del af. Det er jo egentlig et skatteforslag, men reelt handler det om drikkevand, hvor man skal finde finansieringen til den fremtidige kortlægning af grundvand og den kommunale indsatsplanlægning omkring det samme område. Det skal så ske ved en forhøjelse af vandafgiften. Baggrunden er jo, at der tidligere har været et midlertidigt drikkevandsbidrag, som er udløbet. Og det, der er vores grundholdning til det her, er, at det altså er problematisk, at man nu erstatter en midlertidig finansiering med en permanent skattestigning, og det synes vi egentlig er en ret dårlig idé. Det kan selvfølgelig synes at være en mindre ting, at det er 19 øre, man flytter over på vandafgiften, men alligevel synes vi, at der har været så mange skattestigninger, at man jo måske meget godt kan bruge det gamle ordsprog, at mange bække små gør en stor å. Det passer jo nærmest perfekt i den her sammenhæng.

Selv om det kan synes at være en lille skattestigning, er det noget, som, når man lægger det sammen med alt det andet, giver en forkert retning for Danmark. Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og så er det fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak, formand. Grundvandet forsyner os med en af de absolut vigtigste ressourcer, vi overhovedet har, nemlig det rene drikkevand. Og når man er tørstig, kan man jo trygt åbne for vandhanen og drikke vandet, hvilket på ingen måde er en selvfølge, når vi ser, hvordan det står til i resten af verden. Derfor skal vi selvfølgelig passe godt på vores drikkevand, og derfor har vi i forbindelse med finansloven for 2021 aftalt at forhøje vandafgiften for at finansiere den fortsatte beskyttelse af drikkevandet.

For borgerne bekymrer sig og er også klar til at betale mere for godt vand, også selv om Venstre og andre partier i blå blok måske ikke nødvendigvis er interesseret i at forhøje afgiften. Det har interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, DANVA, undersøgt. En ny rapport, der netop er udkommet fra Forsyningssekretariatet baseret på svar fra 2.200 husstande, viser, at danskerne gerne vil betale lidt mere for deres drikkevand, hvis en stigning i vandregningen f.eks. betyder øget forsyningssikkerhed eller bedre vandkvalitet. Vi kender godt værdien af vores drikkevand. Samtidig ser vi en voldsom stigning i lukningen af drikkevandsboringer på grund af pesticidfund og deraf følgende behov for at bore nye brønde.

Derfor støtter vi i Radikale Venstre forslaget og hilser det velkommen, at vi med den her afgift fremmer beskyttelsen af det dyrebare vand. Men samtidig er det reelt også en diskussion værd, om vi måske investerer for lidt i rent drikkevand fremover. Den diskussion skal vi selvfølgelig ikke tage her i salen i dag, men lad os ikke skubbe den alt for langt ud i fremtiden. Tak.

Der er en kort bemærkning til Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Det er, fordi der står i lovforslaget, at man ophæver bestemmelsen om, at pengene skal gå specifikt til drikkevandsbeskyttelse og drikkevandskortlægning. Så hvor stor en andel af den her skat skal fremadrettet gå til drikkevandsbeskyttelse og drikkevandskortlægning? Kan ordføreren sige det?

Ordføreren.

Sådan som jeg har forstået det, har vi ikke besluttet endnu, hvordan det skal fordeles. Men det her er jo en generel afgift til beskyttelse af det danske drikkevand, og hvor meget der kommer til at gå til kommunernes planlægning, og hvor meget der kommer til at gå til de forskellige dele, som den her afgift tidligere har dækket, som ordføreren også gjorde så fint rede for, er ikke aftalt endnu.

Fru Louise Schack Elholm.

Har I nogen som helst sikkerhed for, at pengene går til drikkevand og ikke til alt muligt andet? For jeg kan ikke se i lovteksten, at det er det, de skal gå til.

Ordføreren.

Jeg tror i hvert fald godt, at vi for Radikale Venstres vedkommende kan skrive under på, at det er der, den skal strammes til, når vi udmønter det – at det er det, det skal gå til, fordi det er det, vi har aftalt at det skal gå til.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det er jo nemt at forstå, at der skal afgifter på ting, som, når de bliver produceret, og når de bliver forbrugt osv., skader miljøet. Men hvordan kan man finde på, at der skal afgift på, at man kan drikke et glas vand? Og det er jo ikke en brugerbetaling. Altså, det koster noget at hive vandet op og rense det osv., men det er ikke det, det gælder. Det er en afgift, en skat på det at holde sit liv i gang ved at drikke et glas vand. Hvordan pokker kan man finde på det?

Ordføreren.

At lægge en vandafgift på vores drikkevand er ikke nødvendigvis noget, som vi har den helt store hovedpine over. Vi kan jo også se, som jeg også gjorde rede for, at der blandt danskerne generelt egentlig er en ret stor forståelse for, når vi kigger på den her undersøgelse, der lige er kommet ud, at vi skal beskytte vores drikkevand. Og så er en afgift altså ikke noget, der på nogen som helst måde får det til at stritte på os i Radikale Venstre.

Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Men altså, vi har ældre mennesker, som bliver opfordret til at drikke flere liter vand om dagen osv. for at opretholde deres liv, og så siger Radikale Venstre og det røde flertal i det her samfund: Ja, ja, men I skal også betale en afgift, når I nu holder gang i jeres gamle, skrøbelige kroppe. Hvad ligner det?

Ordføreren.

Det er jo sådan meget bredt ideologisk at spørge om, hvad det ligner. Nu er det her jo ikke en afgift, der slår bunden ud af nogens pengepung, ikke engang en folkepensionists, vil jeg vove at påstå. Det er i hvert fald ikke noget, der forskrækker mine gamle forældre. Så for os at se er det overhovedet ikke nogen vild afgift, vi lægger på. Så igen: Vi har det helt fint med det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og efter en afspritning kan vi gå videre. Det er fint, tak for det.

Så er det hr. Karsten Hønge, SF.

Lovforslaget bygger videre på den midlertidige forhøjelse af vandafgiften på 19 øre pr. m3, der udløb her ved starten af det nye år. Det såkaldte drikkevandsbidrag har til formål at finansiere kommunernes indsats for at beskytte og begrænse forurening af grundvandet, så vi fortsat kan drikke vand fra vandhanerne.

Med forslaget, vi diskuterer i dag, ønsker man at gøre drikkevandsbidraget permanent. På den måde er vi garanteret et bidrag til omkostningerne i forbindelse med det gennemgribende arbejde omkring forureninger nær drikkevandboringer. For SF er indsatsen for at bekæmpe forurening af grundvandet hjerteblod. De seneste år har vi set et stigende antal tilfælde, hvor der har været forskellige pesticider nær drikkevandsboringer. Det er derfor vigtigt, at vi sætter hårdt ind for at sikre rent grundvand.

SF støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak. Det her er jo så den afgifts- og skattestigning, som rød blok fandt på i den her finanslovsaftale, og det undrer mig egentlig, at rød blok foreslår noget, som er så socialt skævt. For det her kommer jo i den grad til at ramme de socialt svage mindst lige så hårdt som dem, der er velstillede. For det er jo ikke sådan, at man bruger mere vand, fordi man har en bedre økonomi.

Så hvordan kan SF se sig selv i en aftale, hvor man ophæver det her med, at det specifikt skal gå til drikkevand? Så det bliver bare en generel skat, og den rammer så på den skæve måde.

Ordføreren.

Jeg er virkelig glad for fru Louise Schack Petersens indlæg, hvis jeg skulle forstå det sådan, at man i Venstre, hver gang man laver en afgiftsforhøjelse, har en meget stor bekymring for, at den skulle ramme socialt skævt. For dem har vi da en række eksempler på. Der er jo en række afgifter, der er at sammenligne med en flad skat. Der er områder, hvor det kan være meget svært at gøre det, lave det anderledes. Jeg tror, at det på det her område i forhold til vand ville være svært at lave en social differentiering, hvorimod man jo på andre områder kan lave en genopretning af en socialt fri og lige adgang til forskellige ydelser. Momsen er jo også lige, og det kunne man også diskutere: Er det virkelig rimeligt, at momsen er ens for os alle sammen?

Men på det her område kan jeg ikke umiddelbart se modellen til, hvordan man skulle kunne lave en social differentiering af det. Men man kan rette det op på andre måder.

Fru Louise Schack Elholm.

Jamen nu er det jo ikke sådan, at man bare fortsætter med en afgift. Man ophæver jo formålet. Man vil have det til at rydde op i generationsforurening, forstår jeg på det, men det har man så valgt at finansiere gennem en afgift, der rammer på den her måde. Den rammer jo de socialt svage mindst lige så hårdt, som den rammer dem, der er velstillede. Hvordan kan SF se sig selv i øjnene ved at bede folk – på den her socialt svage måde – om at finansiere den del? Hvordan har man fundet på den finansiering?

Ordføreren.

Det er jo ikke usædvanligt, at man laver en afgift i forbindelse med en opgave, som man ønsker at få løst. Den socialt skæve adgang til livet i det hele taget retter vi jo op på gennem andre initiativer. Det her handler om, at alle skal have adgang til rent vand. Og der tror jeg faktisk, at man, hvis man tænker tanken igennem – og jeg kan nu forstå, at der banker et nyt socialt hjerte hos Venstre, og det er jeg da glad for – i den situation, hvor man ikke har rent drikkevand, så præcis overlader det til de mennesker, der har råd til at betale sig ud af det. Det her giver adgang for alle.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg skal bare spørge, om ordføreren, hvis man isoleret ser på den her afgift, kan bekræfte, at den vender den tunge ende nedad socialt og rammer folk, der har lidt, hårdere, end folk, der har meget i tilværelsen.

Ordføreren.

Det er fuldstændig som andre afgifter, hvor vi ikke går ind og laver en social differentiering. Så er det jo klart, at den rammer hårdere, ligesom momsen rammer hårdere hos de mennesker, der har mindre indkomst, og som skal købe mad. Så det er ligesom med andre afgifter. Det er jo fuldstændig korrekt. Så den sociale genopretning foregår med andre midler i finansloven, i vores initiativer. Men det er da rigtigt, at sådan en afgift jo på den måde isoleret set rammer de folk, der har mindst, hårdere, ligesom mange andre afgifter gør. Det kan man jo ikke komme udenom.

Lars Boje Mathiesen.

Nu har regeringen jo siddet i halvandet år, og vi ser den ene efter den anden afgift blive pålagt borgerne. Men stort set alle de afgiftstigninger – vi har set omregistreringen i forhold til bilbeskatningen, vi har set afgifter på cigaretter – rammer med den sociale pil nedad og gør mest ondt på dem, der har mindst, de afgiftsstigninger, som SF lægger stemmer til. Er det SF's politik?

Ordføreren.

Det er SF's politik at sørge for at forsvare vores rene grundvand. Det er det i den grad, og det er ikke bare SF's politik, det er SF's hjerteblod.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Nu har hr. Karsten Hønge to gange sagt, at det er ligesom med moms. Nej, det er ikke ligesom med moms. For moms er en procentsats, der lægges på alt forbrug, og dem, der har mange penge, forbruger meget og betaler derfor mere i moms end dem, der har få penge, og som forbruger lidt. Det her med at have en punktafgift, en afgift af en eller anden art, på en helt essentiel vare for at overleve eller på varer, som i højere grad bliver forbrugt af folk med lave indkomster, er jo der, hvor den tunge ende vender nedad; når man har de afgifter, er det jo der, hvor beskatningen er hårdere på folk med lave indkomster end på folk med høje indkomster. For det er jo ikke sådan, at man, hvis man tjener rigtig mange penge, så også drikker ti gange så meget vand, som hvis man ikke tjener så mange penge. Forbruget af vand til f.eks. at drikke og til madlavning er cirka det samme for folk, uanset om de tjener mange penge eller få penge.

Derfor er spørgsmålet jo: Hvorfor gør SF det her, hvis SF siger, at SF går enormt meget op i, at folk med lave indkomster skal have mere til sig selv?

Ordføreren.

Jeg er helt stensikker på, at hr. Ole Birk Olesen udmærket forstod min sammenligning med momsen, nemlig det, at man har en flad afgift, at man har en flad skat. Det er jo ikke sådan, at man kan sammenligne det som sådan, ved at man selvfølgelig i forbindelse med alt forbrug kan forbruge mere, hvis man har flere penge. Der adskiller det sig. Men det, at vi i en række sammenhænge har ens afgifter uanset indkomst, er der jo ikke noget usædvanligt i i forhold til det her. Og det er jo rigtigt – det kan man da ikke komme uden om – at det vil være dyrere for de folk, der tjener mindre, og derfor har vi en opgave med i alle mulige andre sammenhænge at rette op på de skævheder, der socialt kan opstå. Her handler det om en ekstremt vigtig samfundsopgave, nemlig at forsvare vores rene grundvand, og der må man bidrage, og det kan vi gøre på den her måde, og i det omfang, der er en social skævhed, findes der en række andre værktøjer, som giver os en mulighed for at rette op på det.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, vi så jo bl.a. i den første finanslov, som regeringen lavede med SF, at man ophævede kontanthjælpsloftet osv., og til gengæld indførte man nogle nye afgifter. Men selv når man regnede de ting sammen, selv om de fik flere penge af regeringen og SF, ved at man ophævede kontanthjælpsloftet, var det sådan for de grupper med de laveste indkomster i Danmark, at afgiftsstigningerne fyldte mere for dem, sådan at de samlet set blev fattigere. Så med hensyn til al den der snak om, at man jo så gør noget andet, må jeg sige, at I, flertallet, ikke gør noget andet, som opvejer de afgiftsforhøjelser, som I laver.

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at man vel kan finde cigaretafgiften, som på den måde rammer socialt skævt, men som så har andre formål i forhold til folkesundheden, der er gode. Og hvis jeg nu skal høre, at hr. Ole Birk Olesen virkelig mener, at vi ikke har været tilstrækkelig insisterende på at få en social genopretning, så skal jeg da lige tage det med mig. Men det gør da i hvert fald, at jeg overvejer en ekstra afgift på at hælde vand ud af ørerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og efter en afspritning – tak for det – går vi videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Tak. I Danmark har vi et land, hvor vi trygt kan åbne vores vandhaner, og vi kan drikke vandet. Det er helt naturligt for os, at det er sådan – sådan er det ikke mange andre steder i verden – det er et privilegium, og det er i øvrigt også et privilegium, som betyder meget for dem, som har mindst i vores samfund, at det rent faktisk forholder sig sådan, at man f.eks. ikke skal ud at købe vand i supermarkedet.

Vores vand har været under pres de seneste mange år på grund af sprøjtegifte og på grund af forurening, og derfor er det nødvendigt, at der bliver gjort et arbejde, og det arbejde skal jo faktisk også intensiveres, i forhold til hvordan det er i dag, for at beskytte vores vand. I 2011 blev der, sådan som andre ordførere har været inde på, indført et drikkevandsbidrag, som skulle finansiere Miljøministeriets og kommunernes opgaver i forbindelse med beskyttelse af grundvandet, herunder kortlægning og udpegning af områder med drikkevandsinteresse, indvindingsoplande og områder, som er særlig følsomme over for forurening. Den ordning, der var, sikrede jo ikke en varig finansiering af indsatsen, fordi bidraget stod til at bortfalde med udgangen af 2020, og for at sikre, at der fortsat er en finansiering af indsatsen i forhold til vores grundvand, har Enhedslisten sammen med andre finanslovspartier lavet den ændring, at man i stedet for drikkevandsbidraget hæver vandafgiften. Afgiftsstigningen svarer til drikkevandsbidraget, så der er ikke tale om en yderligere regning til kunderne. Jeg synes måske, det har manglet lidt i den debat, der har været indtil nu, at der ikke er tale om en yderligere afgiftsstigning i forhold til kunderne.

Men vi sikrer, at der også fremadrettet er en solid økonomi, som kan sørge for en fortsat høj vandkvalitet for borgerne. Så Enhedslisten støtter selvfølgelig det her lovforslag.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Nu forstod vi på hr. Karsten Hønge, at pengene fra den her vandafgift skulle bruges til at rydde op efter generationsforureninger, og det har jo ikke noget med vandkvalitet at gøre. Altså, vi er helt enige om, at generationsforureninger er et problem, som skal håndteres, og som skal fjernes, men det har jo ikke noget med vandkvalitet at gøre. Så mit spørgsmål til hr. Rune Lund skal være: Man siger, at det har med vandkvalitet at gøre, men det er man tilsyneladende ikke enige om i finanslovskredsen, altså hvad penge faktisk skal gå til, så hvad synes hr. Rune Lund – er det hr. Karsten Hønge, der har ret, eller er det hr. Rune Lund, der har ret?

Værsgo.

Vi kan jo starte med fakta i den her debat, som sådan set også har fremgået for dem, der har lyttet efter, altså at der har været en målrettet finansieringsordning, som går over til at blive en mere generel finansieringsordning, hvor det indgår i de, hvad skal man sige, tværgående udgiftspolitiske prioriteringer. Min vurdering, vores vurdering, vil så være, at fordi vores drikkevand er under et så stort pres, som det er, så er der intet, der tyder på, at vi i de kommende år kommer til at bruge færre midler på at beskytte vores drikkevand. Så hvis bekymringen skulle være, at de her midler skulle gå til andre dele end til drikkevand, så vil jeg sige, at den bekymring, hvis jeg må kalde det det, deler vi ikke i Enhedslisten.

Hr. Ole Birk Olesen.

Så hr. Rune Lund kan garantere, at der i forhold til de millioner, som opkræves her med denne vandafgift, også vil være mindst det forbrug til drikkevandsbeskyttelse, at det er de penge, man opkræver i vandafgift, og ikke alle mulige andre penge, som ryger ind i drikkevandsbeskyttelsen, og at de ikke ryger ind til noget andet, f.eks. generationsforureninger, som hr. Karsten Hønge talte om?

Ordføreren.

Det kan jeg jo ikke principielt garantere med den model, der er valgt, men jeg kan garantere for to ting: 1) Det er min opfattelse, at det ikke er sådan, at der bliver brugt for mange penge på at beskytte vores drikkevand. Så jeg opfatter det ikke som et sandsynligt scenarie. 2) Jeg kan garantere for, at Enhedslisten mener og arbejder for, at vi i forhold til de her penge skal sikre os, at der er det her minimumsniveau til beskyttelse af vores drikkevand.

Så er det fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Jeg var sådan set glad for, at hr. Rune Lund lige bekræftede, at det her ryger ned i Finansministeriets store kasse, og så har Enhedslisten nogle prioriteter, og SF har nogle andre prioriteter, men der er faktisk ingen sikkerhed for, hvad de her penge går til. Det, at man ønsker noget godt grundvand, er ikke ensbetydende med, at de her penge går til et bedre grundvand, for det er noget, man skal afklare i aftalekredsen senere hen.

Vi kan så høre, hvad Enhedslistens prioriteter er – og respekt for det – men ikke desto mindre er det her blevet til en ganske almindelig afgift. Det er ikke blevet til noget, der skal finansiere noget specifikt, og dermed har man jo også valgt at tage en afgift, der ellers ville være ophørt nu, og pålægge den. Det vil sige, at vand må være en giffengode, hvilket betyder, at hvis prisen stiger på vand –og alle skal bruge vand – så får man bare råd til færre ting ved siden af. Så det kommer til at ramme rigtig hårdt. Det ved vi med giffengoder – de rammer arbejderfamilier og andre rigtig hårdt.

Hvordan kan det være, at man har godkendt at fortsætte en afgift, der ellers ville være udløbet, og som rammer så socialt skævt, og som ikke med garanti sikrer pengene til bedre grundvand?

Ordføreren.

Vi opfatter det sådan, at der med den her afgift er finansiering til grundvand, men at den finansiering faktisk allerede er for lille, også med det her tiltag, i forhold til hvad behovet er. Det er den ene ting.

Så synes jeg også, det er vigtigt lige at sige igen, at der jo ikke kommer en afgiftsstigning for forbrugerne – men det kommer selvfølgelig an på, hvad man regner med at udgangspunktet er, og man som Venstre, sådan som jeg forstår det, ikke har det udgangspunkt, at afgiften fortsætter på det nuværende niveau, men bare i en anden form, men at udgangspunktet er, at den sådan set var væk, og at der så derfor er tale om en afgiftsstigning svarende til, at den kom op på det niveau, den var i forvejen. Det er lidt sådan, jeg forstår diskussionen.

Der er ikke nogen forbrugere, der kommer til at blive stillet dårligere i 2021, end de var i 2020. Det er et faktum. Kan Venstre ikke også lige forholde sig til det? Jeg bliver nogle gange lidt forvirret – jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad det egentlig er, der er definitionen på Venstres skattestop. Jeg må indrømme, at det er lidt forvirrende for nogle af os andre her i Folketingssalen, hvor Venstre egentlig ligger, og hvordan man definerer en afgiftsstigning. Det må jeg indrømme.

Fru Louise Schack Elholm.

Så er det jo heldigt, at hr. Rune Lund ikke er medlem af Venstre. Jeg har da fuldstændig styr på, hvad et skattestop er.

Det her var en afgift, der skulle udløbe. Det svarer lidt til, hvis et realkreditlån udløber, og man så siger, at man bare forlænger det, men nu går pengene ikke kun til afbetaling af realkreditlånet – de går til alt muligt forskelligt, men også til afbetaling af realkreditlånet. Det ville jo også være en mærkelig ting, og det ville stadig væk gøre det dyrere at være dansker.

Men kan ordføreren bekræfte, at man ophæver de bestemmelser, hvor der står, at pengene skal gå til kortlægning og udpegning samt udgifter forbundet med kortlægningen og udpegningen af de her grundvandsområder, så der altså ikke længere står i loven, hvad pengene skal gå til, og at det specifikt skal gå til grundvandssikring?

Ordføreren.

Som sagt er det en anden måde at finansiere det på, end det har været tidligere, men midlerne skal gå til området.

Så synes jeg bare, det er meget interessant, hvad fru Louise Schack Elholm siger. Vil det sige, at hver gang en afgift udløber og derefter bliver forlænget, så er det et brud på skattestoppet? Det synes jeg åbner for helt nye perspektiver for, hvad det er for nogle aftaler, Venstre kan være med i, og hvad det er for nogle aftaler, Venstre så tilsyneladende har tegnet en rød cirkel om, og som man ikke kan være med i.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Hvorfor har man ikke sikret, at pengene går til beskyttelse af grundvand? Når jeg hører ordføreren, er det det, som man synes pengene skal gå til. Det vil komme til at koste mere i fremtiden; det kan jeg måske faktisk godt være enig i. Men hvorfor har man så ikke sikret, at de penge går til det, når man siger, at der er et behov for at finansiere det?

Ordføreren.

Det er, fordi det er vores opfattelse, at de penge rent faktisk vil gå til området, og skulle det forholde sig modsat eller ende med at forholde sig modsat end det, jeg står og siger her, så mener jeg, vi har en ny situation, og så er det helt klart noget, som vil blive taget op blandt finanslovspartierne. Det kan jeg i hvert fald garantere hr. Lars Boje Mathiesen.

Lars Boje Mathiesen.

Hvis der kom et ændringsforslag, som ville garantere, at pengene ville gå til drikkevandsområdet, ville Enhedslisten så stemme for det ændringsforslag?

Ordføreren.

Nej, jeg kan garantere det, jeg står og siger her på Folketingets talerstol, men jeg kommer ikke til at stemme for ændringsforslag fra Nye Borgerlige til en finanslovsaftale, som er indgået med nogle andre partier.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og efter en afspritning – tak for det – er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at vi ikke kan støtte det her lovforslag. Vi er imod højere skatter, og det er jo, hvad der er tale om her. Vi vil kun stemme for højere skatter, hvis der er tale om, at man enten lukker nogle skattehuller, eller hvis man laver en skatteomlægning, hvor man så sænker nogle andre skatter, og her er det bare en rendyrket skatteforhøjelse.

Det er så endda en skatteforhøjelse på det produkt, den vare, som er allermest essentiel af alle varer overhovedet, nemlig drikkevand. Der er ikke noget, man overhovedet kan forestille sig som er mere essentielt end drikkevand. Derfor er det en skattestigning, som rammer meget hårdt for alle mennesker og særlig de mennesker, som ikke har særlig mange penge, og derfor er det endnu et ulighedsskabende tiltag fra regeringen og dens støttepartier, som vi undrer os over at man stemmer for på venstrefløjen, men det må man jo selv forsvare. Vi stemmer i hvert fald imod.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og efter afspritning kan vi så gå videre. Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Det er snart på tide at afsløre venstrefløjens bluff om, at de kerer sig om de socialt svagest stillede i samfundet – dem, der har mindst. For når det kommer til stykket, rammer fakta bare benhårdt i hovedet på dem. Det har sandheden en god evne til at gøre, og det gør den også her. For faktum er jo, at man laver finanslove og afgiftsstigninger, som rammer dem, som har mindst, hårdest.

Det kunne være rart, hvis venstrefløjen ville erkende, at hvis man vil gøre noget godt for dem, som har mindst, i samfundet, så kunne man jo hjælpe os andre med at sænke skatter og afgifter, give mere frihed og give flere penge på kontoen, således at borgerne, også selv om de har lidt i indkomst, kan have et godt liv. Men det vil venstrefløjen ikke, for når alt kommer til alt, er det altså vigtigere at polstre statskassen herindefra, så venstrefløjen sammen med regeringen har flere midler, de kan give ud til, hvad de nu ellers kan finde på.

Det er en meget, meget dårlig idé, det er ganske uansvarligt, og det rammer danskerne og især de danskere, som har mindst, i samfundet. Det vil vi ikke støtte i Nye Borgerlige, og derfor stemmer vi imod forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor er det så nu hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Der har været mange mærkelige skatter i verden gennem historien. Nogle har haft det formål at få folk til at opføre sig på bestemte måder, andre har haft det rene formål at få nogle penge i statskassen. Engang var det sådan, at man beskattede folk, efter hvor mange vinduer de havde i deres hus. Så når man læser beretninger om, hvor mørkt det var i gamle dage i folks huse, så hang det bl.a. sammen med, at man nogle steder havde en skat på antallet af vinduer, som gjorde, at man simpelt hen ikke havde råd til at få lyset ind i husene. For så skulle man betale mere i skat.

På et tidspunkt i Rusland var der også en af tsarerne, der syntes, at det ikke var europæisk nok, at de russiske mænd gik rundt med skæg. Så han lagde en skat på det at have skæg. For det var mere europæisk ikke at have det, og han ville gerne europæisere Rusland. Det er selvfølgelig, må jeg sige, den tåbeligste skat af alle, jeg har hørt om, men den forklarer meget godt, at det der med at lægge skat på ting ofte bare har noget at gøre med magthavernes tilfældige luner. Sådan er det også, når magthaverne er demokratisk valgt.

Nu skal vi så til at have en skat på vand. Altså, der er ikke tale om det, vi kender, nemlig at vi betaler vandafledningsafgift, som er en brugerbetaling, fordi det faktisk koster noget at få vand i huset og få vand væk fra huset. Næh, det er simpelt hen en skat på det at have vand. Hvis man skulle finde en tilsvarende grotesk skat, kunne man forestille sig en skat på den luft, vi indånder, for det er jo lige så skørt, kan man sige. Det er lidt sværere at kontrollere, men måske kunne man lave et eller andet med en app, hvor folk fortæller, hvor meget de motionerer osv., og hvis de motionerer meget, skal de betale mere skat af den luft, de indånder, end hvis de sidder hjemme i sofaen hele tiden. For man indånder jo meget luft, når man motionerer. Man drikker i øvrigt også mere, når man motionerer, og der er især nogle samfundsgrupper, der skal være meget varsomme med, at de får drukket rigtig meget, for ellers risikerer de at tørre ud, nemlig de ældre. De skal drikke meget, får de at vide af deres doktor. Men de skal nu også til at betale mere i skat, fordi venstrefløjen synes, at der skal være en skat på vand.

Noget af det mest essentielle, vi kan forestille os, for at overleve, nemlig det at hælde væske i vores krop, skal vi da have en skat på – ikke engang i form af saftevand eller øl eller kaffe, eller hvad vi ellers har beskatning af, men på den rene, pure H2O, vand. Vi har da glemt at lægge en skat på vandet. Det har stået der, og der har været et midlertidigt bidrag på et tidspunkt, fordi vi skulle bruge nogle penge, men det ophører jo. Vi har simpelt hen glemt at lægge en skat på vandet. Det må vi jo få rådet bod på. Det bliver vi da nødt til. Vi kan da ikke have, at folk tapper vand af deres haner og ned i deres maver, uden at der er lagt en skat på.

Så det gør man så, og så siger man nogle ting om, at det handler om, at vi skal have rent drikkevand i det her land. Der er overhovedet ikke nogen sammenhæng. Det er en ren skat, og der står ikke noget som helst i lovgivningen om, at de penge skal gå til at sikre rent drikkevand. SF's ordfører, hr. Karsten Hønge, siger, at de skal gå til forureningsbekæmpelse – eller generationsforureningsbekæmpelse. Det er et værdigt formål, det er det, men det har ikke noget med vand at gøre. Det har ikke noget med grundvandets kvalitet at gøre. Der er ikke nogen drikkevandsboringer i nærheden af de steder, hvor der er generationsforureninger. Så det er en ren skat på vand.

Jeg synes, det er mystisk, og jeg synes, at vi har en venstrefløj i Danmark, som ikke kan finde et eneste område i det her land, som de synes godt kan friholdes fra skattebetaling, ikke engang når det handler om at drikke et glas vand. Det næste må blive en skat på den luft, vi indånder, og vi ser med frygt frem mod de næste finanslovsforhandlinger, som Socialdemokratiet indkalder rød blok til.

Tak. Vent lidt, der er lige en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Ja, og der skal også sprittes af, og der er flere ting. Nu nævnte hr. Ole Birk Olesen så igen, ligesom hr. Ole Birk Olesen gjorde det i spørgsmål til hr. Rune Lund, at jeg skulle have nævnt generationsforureninger. Jeg vil gerne have hr. Ole Birk Olesen til nu at bekræfte, at jeg ikke med ét ord nævnte generationsforureningerne i min tale, overhovedet ikke. Jeg talte om forurening ved vandboringer. Jeg har overhovedet ikke nævnt generationsforureningerne i den her sammenhæng. Hvor kommer det fra?

Værsgo.

Det var fru Louise Schack Elholm, der i et spørgsmål til hr. Karsten Hønge nævnte generationsforureningerne. Jeg forstod det sådan, at det var, fordi hr. Karsten Hønge havde nævnte det i sin tale, og at det var derfor, fru Louise Schack Elholm spurgte til det. I hvert fald afviste hr. Karsten Hønge det ikke, og det tog jeg som udtryk for, at det nok var rigtigt, at hr. Karsten Hønge har nævnt generationsforureninger. Men hvis hr. Karsten Hønge ikke har gjort det, skal jeg da beklage de flere gange, jeg har nævnt det her i salen.

Hr. Karsten Hønge.

Aha, det var ren von hørensagen. Så i stedet for at lytte efter min tale sad hr. Ole Birk Olesen øjensynlig og lavede alt muligt andet, og når så en repræsentant fra et andet parti misforstår det, jeg siger, tager hr. Ole Birk Olesen det for gode varer. Altså, det er ikke så sært, at det en gang imellem kan gå galt i politik. Men lad mig bare præcisere: Jeg nævnte ikke ordet generationsforurening. Det har ikke med det her at gøre. Det her handler om at forsvare vandboringerne og det rene drikkevand. Generationsforureningerne er en anden historie, som vi har fundet andre penge til.

Værsgo.

Jeg beklager, hvis jeg har misforstået det her. Men der er jo det med hr. Karsten Hønges taler, at de for 80 pct.s vedkommende består af fraser og gamle klichéer. Der kan man godt have en tendens til sådan at falde hen i sine egne tanker, og hvis der så er 20 pct. substans i talerne, skal man jo være varsom og lytte efter på det tidspunkt, men det kan være svært.

Tak for det. Så skal der lige sprittes af. Så er det skatteministeren.

Tak for det. Der bliver talt lidt højt om nede i salen, at skatteordførere har det sjovere, og det kan man høre på sådan en debat som den i dag. Eksempelvis kunne man, efter hr. Ole Birk Olesen havde været på talerstolen, foranlediges til at tro, at vi nu skulle have en skat på vand – som om vi slet ikke har det nu. Altså, der er tale om en forhøjelse af den afgift på vand, som også har eksisteret under den tidligere regering.

Og hvad er det så, den forhøjelse erstatter? Ja, det er det drikkevandsbidrag, som også eksisterede under den tidligere regering. Det betyder så, at der bliver indført en forhøjelse af vandafgiften, fordi vi fortsat gerne vil have en stærk indsats for at beskytte vores grundvand og for planlægningen af beskyttelsen af grundvandet. Det er grundlæggende det, det handler om.

Vi kan sagtens tage alle de her spændende skattediskussioner hver gang, og det glæder jeg mig til, for jeg kan forstå, at der særlig ovre på højrefløjen er stor energi i den diskussion, og der er mange partier, der går vældig meget op i det, og vi tager diskussionen hver gang – det er fint. Men grundlæggende handler det her om, at vi nu får bedre muligheder og rammer for at beskytte vores grundvand. Det tager vi gerne diskussionen om. Jeg er helt sikker på, at danskerne vil prioritere meget, meget højt, at vi fortsat vil være i stand til at beskytte det

At det så samlet set ikke betyder, at forbrugerne oplever en stigning, synes jeg så tilmed er meget godt, for som hr. Rune Lund faktisk sagde i sin ordførertale, så er det klart, at når et bidrag ophører, så mangler der finansiering, og det sikrer man så ved at øge vandafgiften med 19 øre. Det er det, det handler om. Det er med til, at vi fortsat kan have en meget høj beskyttelse af vores grundvand, og det synes jeg faktisk er ganske udmærket.

Med de ord håber jeg på, at det er klarlagt, hvad det her handler om, og hvor balanceret det er, og hvorfor det er det rigtige at gøre.

Tak. Der er et par bemærkninger. Fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Det tidligere drikkevandsbidrag skulle gå specifikt til at finansiere kortlægning og udpegning af grundvandsområder, sådan som jeg forstår det. Kan ministeren bekræfte, at man ikke mere har målrettet de her penge til noget specifikt, altså at man har ophævet bestemmelsen om, at det specifikt skal gå til grundvandet?

Værsgo.

Ja, det er rigtigt. Men det er jo klart, at når der bortfalder et bidrag, som specifikt gik til det pågældende arbejde, så er det bidrag der jo selvfølgelig ikke mere, og så må vi finde en anden finansiering. Den tidligere regering kunne jo bare have valgt at lave en anden ordning, men det har man så valgt ikke at gøre. Nu løser vi det problem, som er kommet ud af, at man har valgt den tilgang til det, som man har, fra den tidligere regerings side, så vi kan fastholde et godt og grundigt niveau i, kan man sige, udpegningen af de områder, hvor der kan være et problem for vores drikkevand. Det er grundlæggende det, som det her handler om. Så det er derfor, vi gør det.

Fru Louise Schack Elholm.

Og så vælger man at finansiere det gennem en afgiftsstigning, som vender den tunge ende nedad – igen. Det er en ret tydelig måde, den her regering gør det på. Man hæver bare afgifter eller skatter hele tiden, og den her er jo så nu blevet til en generel afgift, der ikke skal finansiere bedre grundvand, men som bare går i statskassen, hvorefter man skal finde finansieringen til at sikre bedre grundvand.

Så kan ministeren bekræfte, at det her vender den tunge ende nedad – at det bliver lige så dyrt for de økonomisk svage, som det bliver for de rige i Danmark?

Værsgo.

Ministeren kan bekræfte det, der står i lovforslaget, nemlig at for forbrugerne vil der ikke være en ændring af det samlede afgiftsniveau. Det fremgår af lovforslaget, hvad det er for en prioritering, der er foretaget – det står øverst på side 5.

Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Når nogle gerne vil hæve afgifter, er det jo et relevant tidspunkt at diskutere, om vi overhovedet skal have de afgifter. Og det er rigtigt nok, at der er en vandafgift i dag, men bør vi have det? Hvorfor er det så vigtigt at kræve afgift af folks forbrug af livsvigtige varer som vand? Hvorfor? Hvad er begrundelsen for, at der skal være afgift på vand? Hvad er skatteministerens begrundelse, hvad er regeringens begrundelse for, at der skal være afgift på vand?

Værsgo.

Jeg forstår godt, hvor hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliance står, men nogle gange har jeg ikke forståelse for jeres synspunkter i skatte- og afgiftspolitikken. Jeg tror, at de begrundelser, som den her regering har for, hvorfor der skal være en vandafgift, vel nærmest må være de samme, som var gældende, da hr. Ole Birk Olesen selv sad i regering, for det er den samme afgift, vi taler om. Vi justerer den lidt, for et af de bidrag, der skulle være til det her vigtige arbejde, som jeg håber vi er enige om er vigtigt, nu bortfalder. Så begrundelsen går jeg ud fra er den samme.

Nu er det ikke tilladt her at stille spørgsmål, men man kunne jo så spørge hr. Ole Birk Olesen på et senere tidspunkt: Hvis man var imod det her, hvorfor har man så ikke kæmpet for at afskaffe det, dengang man selv sad i regering? Det gjorde man ikke. Man har nok haft den holdning, at det var vigtigt at have en vandafgift, så folks forbrug af vand blev så minimalt som overhovedet muligt.

Hr. Ole Birk Olesen.

Mig bekendt er det tilladt at stille spørgsmål, og jeg svarer gerne på dem. Vi har i Liberal Alliance gennem finanslov efter finanslov kæmpet for, at det beløb, der kunne afsættes til lettelser af skatter og afgifter, var så stort som muligt. Når det beløb er blevet fastsat, har vi så valgt, hvilke afgifter der skulle lettes. Hvis vi kunne fastsætte et højere beløb, hvis vi havde 90 mandater i Folketinget og kunne fastsætte et højere beløb, ville vi også have taget fat på vandafgiften. Men desværre er der jo et flertal her i Folketinget, som ønsker at bruge rigtig mange penge, og som derfor har behov for at opkræve rigtig mange penge. Men jeg vil bare gerne spørge skatteministeren og regeringen: Hvorfor synes regeringen, at det er nødvendigt at have afgift på vand?

Værsgo.

Fordi det er vigtigt, at vi passer på vores vand. Det er vigtigt, at vi har et incitament til at sørge for, at folk, når de åbner for hanen, husker at lukke den så hurtigt som muligt igen, og det er vigtigt, at vi har penge til også at sikre, at der også til de fremtidige generationer er rent drikkevand. Således sikrer vi med det her forslag kortlægningen af, hvor grundvandet er, og hvor der er problemer, altså sikrer vi, at den kortlægning og arbejdet med den stadig kan betales.

Tak for det. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Når man læser lovforslaget og går ned og kigger i skemaet, så står der – og jeg citerer:

»Forslaget om forhøjelse af vandafgiften skønnes at øge erhvervslivets umiddelbare afgiftsbelastning med ca. 45 mio. kr. i 2021, som dog forventes overvæltet i form af højere priser til forbrugerne.«

Kunne ministeren ikke lige kommentere på det?

Værsgo.

Der er ingen anden kommentar til det end det, der fremgår der. Det er en almindelig beregning, og jeg går ud fra, at hvis man havde kigget i det lovforslag, hvor den tidligere regerings drikkevandsafgift var indført, så ville pointen have været fuldstændig den samme.

Her er der som sagt tale om et arbejde, som kan fortsætte; et arbejde, hvor finansieringen skal findes, fordi den tidligere regering havde valgt ikke at sikre en varig finansiering af det her område. Der mener den her regering med det parlamentariske grundlag, vi har, at når vi taler om at sikre fremtidens grundvand, er det vigtigt, at der er en varig finansiering, fordi det arbejde ikke er noget, man kan planlægge fra år til år. Det kræver planlægning at sikre, at vi har et rent og godt grundvand, så vi stadig kan drikke det, der kommer ud af hanerne.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg spurgte Enhedslistens ordfører om, hvorfor man ikke har sikret, at de her penge så går til drikkevandet. Hvis det er hensigten, at det skal gå til det, hvorfor har man så ikke skrevet det ind, at den her afgiftsforhøjelse skal gå til sikring og forbedring af vores drikkevand?

Værsgo.

Forhøjelsen går til, at vi kan fortsætte det arbejde, som blev sat i gang, og som var godt, men som den tidligere regering jo desværre ikke havde sikret den videre finansiering af. Det er det, vi gør nu. Og derfor er der jo i finanslovsaftalen med det her forslag givet politisk håndslag på, at det er et arbejde, vi vil fortsætte, men nu flytter vi finansieringen, og det påvirker ikke det samlede afgiftsniveau for forbrugerne. Det mener vi er den rigtige måde at håndtere det på.

Tak. Så er der ikke flere, der har bedt om ordet.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.