Der har været mange mærkelige skatter i verden gennem historien. Nogle har haft det formål at få folk til at opføre sig på bestemte måder, andre har haft det rene formål at få nogle penge i statskassen. Engang var det sådan, at man beskattede folk, efter hvor mange vinduer de havde i deres hus. Så når man læser beretninger om, hvor mørkt det var i gamle dage i folks huse, så hang det bl.a. sammen med, at man nogle steder havde en skat på antallet af vinduer, som gjorde, at man simpelt hen ikke havde råd til at få lyset ind i husene. For så skulle man betale mere i skat.
På et tidspunkt i Rusland var der også en af tsarerne, der syntes, at det ikke var europæisk nok, at de russiske mænd gik rundt med skæg. Så han lagde en skat på det at have skæg. For det var mere europæisk ikke at have det, og han ville gerne europæisere Rusland. Det er selvfølgelig, må jeg sige, den tåbeligste skat af alle, jeg har hørt om, men den forklarer meget godt, at det der med at lægge skat på ting ofte bare har noget at gøre med magthavernes tilfældige luner. Sådan er det også, når magthaverne er demokratisk valgt.
Nu skal vi så til at have en skat på vand. Altså, der er ikke tale om det, vi kender, nemlig at vi betaler vandafledningsafgift, som er en brugerbetaling, fordi det faktisk koster noget at få vand i huset og få vand væk fra huset. Næh, det er simpelt hen en skat på det at have vand. Hvis man skulle finde en tilsvarende grotesk skat, kunne man forestille sig en skat på den luft, vi indånder, for det er jo lige så skørt, kan man sige. Det er lidt sværere at kontrollere, men måske kunne man lave et eller andet med en app, hvor folk fortæller, hvor meget de motionerer osv., og hvis de motionerer meget, skal de betale mere skat af den luft, de indånder, end hvis de sidder hjemme i sofaen hele tiden. For man indånder jo meget luft, når man motionerer. Man drikker i øvrigt også mere, når man motionerer, og der er især nogle samfundsgrupper, der skal være meget varsomme med, at de får drukket rigtig meget, for ellers risikerer de at tørre ud, nemlig de ældre. De skal drikke meget, får de at vide af deres doktor. Men de skal nu også til at betale mere i skat, fordi venstrefløjen synes, at der skal være en skat på vand.
Noget af det mest essentielle, vi kan forestille os, for at overleve, nemlig det at hælde væske i vores krop, skal vi da have en skat på – ikke engang i form af saftevand eller øl eller kaffe, eller hvad vi ellers har beskatning af, men på den rene, pure H2O, vand. Vi har da glemt at lægge en skat på vandet. Det har stået der, og der har været et midlertidigt bidrag på et tidspunkt, fordi vi skulle bruge nogle penge, men det ophører jo. Vi har simpelt hen glemt at lægge en skat på vandet. Det må vi jo få rådet bod på. Det bliver vi da nødt til. Vi kan da ikke have, at folk tapper vand af deres haner og ned i deres maver, uden at der er lagt en skat på.
Så det gør man så, og så siger man nogle ting om, at det handler om, at vi skal have rent drikkevand i det her land. Der er overhovedet ikke nogen sammenhæng. Det er en ren skat, og der står ikke noget som helst i lovgivningen om, at de penge skal gå til at sikre rent drikkevand. SF's ordfører, hr. Karsten Hønge, siger, at de skal gå til forureningsbekæmpelse – eller generationsforureningsbekæmpelse. Det er et værdigt formål, det er det, men det har ikke noget med vand at gøre. Det har ikke noget med grundvandets kvalitet at gøre. Der er ikke nogen drikkevandsboringer i nærheden af de steder, hvor der er generationsforureninger. Så det er en ren skat på vand.
Jeg synes, det er mystisk, og jeg synes, at vi har en venstrefløj i Danmark, som ikke kan finde et eneste område i det her land, som de synes godt kan friholdes fra skattebetaling, ikke engang når det handler om at drikke et glas vand. Det næste må blive en skat på den luft, vi indånder, og vi ser med frygt frem mod de næste finanslovsforhandlinger, som Socialdemokratiet indkalder rød blok til.