Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 130:

Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg udtaget på medicinsk indikation).

Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 22.12.2020).

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet. Hun skal være hjertelig velkommen på talerstolen.

Tak for det – man skal jo lige ordentligt herop og komme forbi sine kollegaer i sikker afstand. Det her konkrete lovforslag er et rigtig godt lovforslag. Det giver muligheden for, at æg ikke bliver destrueret, når de er udtaget, efter man kan komme i gang med et medicinsk forløb.

Det har været et forløb, hvor jeg gerne vil have lov til at takke mine ordførerkollegaer hele vejen rundt, fordi de har været enormt engagerede i det oprindelige borgerforslag, og jeg vil også takke ministeren for at have været så konstruktiv og lydhør over for at kunne få noget så åbenlyst igennem, nemlig at man giver muligheden for at beholde æggene, så man senere kan bruge dem i stedet for at destruere dem efter 5 år. Det synes jeg vidner om, at når man har en god diskussion og en god bredde, så kan man virkelig enes i demokratiske processer. I en tid, hvor resten af landet er rigtig presset, så tror jeg, det er godt, at man udeomkring i Danmark også ved, at når det gælder kvinders fremtid, så kan vi stå sammen skulder ved skulder.

Så tusind tak til ministeren og til mine ordførerkollegaer og selvfølgelig også til alle de kvinder og mænd, der får muligheden for at benytte sig af det her. Så tak for det.

Der er ingen korte kommentarer, så vi går videre til næste ordfører, nemlig fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet, og tak, fordi jeg igen får lejlighed til at fejre den brede aftale, vi indgik i oktober sidste år om ophævelsen af 5-årsgrænsen for opbevaring af menneskelige æg nedfrosset i forbindelse med fertilitetsbehandling og/eller sygdom. Vi bakker i Venstre naturligvis op om forslaget, som er en udmøntning af den aftale.

Selv om vi er uenige om meget og måske særlig i den her tid, så er vi ikke uenige om, at den nuværende opbevaringsperiode på 5 år var uholdbar. Det blev vi nok desværre lidt opmærksomme på for sent. Jeg vil derfor gerne sige den største tak til de kvinder, som har været med til at gøre os opmærksomme på det her. At der sker handling nu, er i høj grad på grund af jer, initiativtagerne og støtterne bag borgerforslaget.

På modigste vis har I delt jeres hjerteskærende personlige historier og slået fast, at fertilitetsbehandlingen ikke har været optimalt indrettet frem til i dag. Vi har hørt om, at tidsbegrænsningen resulterede i, at kvinder og par i behandlingen modvilligt og uden sundhedsfagligt belæg fik destrueret sunde og raske æg efter de 5 år. Forskningen på området i dag indikerer også, at det primært er selve nedfrysningen og optøningen, som udgør en risiko for de befrugtede æg og de ubefrugtede ægceller, mens selve opbevaringen ikke spiller en rolle. 5-årsreglen gav ingen mening, og den skulle selvfølgelige laves om, og det kunne kun gå for langsomt.

Men kampen mod ufrivillig barnløshed stopper jo ikke her. I Venstre betragter vi det som en af vores tids største samfundsudfordringer. Stadig flere danskere har svært ved at få børn, og hvert 10. barn i dag er undfanget på klinisk vis. Det skyldes både, at mænds sædkvalitet har været faldende gennem mange år, men også i høj grad, at mange vælger at få børn senere i livet. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var i 2019 på 29,5 år. Det er altså en dybt bekymrende udvikling, ikke bare for samfundet, men jo også for de berørte kvinder og par, som det her går ud over.

Jeg tror, at alle, der har været igennem et langt forløb med fertilitetsbehandling kan skrive under på, at det ikke er spor sjovt eller rart. Ud over de fysiske belastninger, som i værste fald kan føre til infertilitet, kan ufrivillig barnløshed presse psyken hårdt for begge parter. Følelser af sorg, isolation, angst og store kriser i parforholdet følger med. Derfor ønsker jeg en fremtid, hvor et sådant forløb kun er nødvendigt for de få.

For at få vendt udviklingen skal vi benytte flere redskaber i værktøjskassen. Det handler ikke kun om at bruge den skruetrækker, der forbedrer selve behandlingen, som jo er det, vi gør i dag med det her lovforslag, men det handler i høj grad også om at forebygge. Det kan godt være, at mange synes, det er grænseoverskridende at tale om, men påstanden om det biologiske ur skal vi tage alvorligt.

En alt for stor del af danskerne har en begrænset viden om risikofaktorerne i forhold til nedsat frugtbarhed. Det skal vi også have lavet om. Og vi vil i Venstre gerne yde en større indsats for, at flere kan tage oplyste valg om deres sundhed med henblik på netop at fremme fertiliteten og undgå barnløshed. Tak for ordet.

Der er en kort kommentar fra hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg er jo fuldstændig enig i, at det er rigtig dejligt med det forslag, vi vedtager her i dag, fordi vi der får gjort op med en grundlæggende ulighed, der er i systemet, nemlig aldersgrænsen på de 5 år. Men jeg vil godt høre, om ordføreren ikke er enig i, at det er problematisk, at vi med den her lovgivning så indfører en ny ulighed, nemlig det med, at man ikke kan få opbevaret æg, hvis de bliver udtaget af ikkemedicinske årsager. For det er jo en motivforskning hos kvinderne, i forhold til hvorfor man får udtaget æg, som der ikke er nogen sundhedsfaglig begrundelse for. Giver det ikke anledning til bekymring hos Venstre?

Ordføreren.

Tak, og tak til hr. Peder Hvelplund for spørgsmålet. Det, hr. Peder Hvelplund nævner, er jo social freezing, og jeg har på Venstres vegne tidligere udtalt mig om, at det som sådan ikke er noget, vi er imod. Det kan godt være, at vi på længere sigt kommer til at tage en ny diskussion omkring det her, og at vi på længere sigt kommer til at se anderledes på det, man lige nu er det altså afgørende vigtigt for mig at sige, at jeg faktisk gerne vil tage fat nede om roden ved det her. Jeg vil faktisk gerne tage fat i, at der står nogle kvinder og par, som efter 8-10 års lange forløb med store konsekvenser for parforhold, for omgangskreds, for arbejdsliv alligevel ender med barnløshed. Det er der, jeg gerne vil tage fat. Og så må hr. Peder Hvelplund jo tage fat på nogle andre problematikker.

Jeg synes, det at tage fat i symptombehandling. Jeg vil egentlig hellere tage fat om roden, for der er kvinder og par, også dem, vi ville tro var veloplyste og veluddannede og alle de ting, som alligevel tager nogle beslutninger, som får fatale konsekvenser for deres fremtid.

Spørgeren.

Men jeg forstår bare ikke, hvorfor det ene udelukker det andet. Altså, det dilemma kan alle kvinder jo stå i, uanset af hvilke årsager man vælger at få udtaget æg. Der kan være mange grunde til, at man gør det, og jeg har bare svært ved at forstå, hvorfor vi skal ind og motivforske, i forhold til hvorfor de vælger det. Hvorfor ikke give dem den frihed og så gøre alt det andet samtidig med? For det er jeg jo fuldstændig enig med ordføreren i.

Ordføreren.

Det ene udelukker jo heller ikke det andet. Jeg siger bare, at det, jeg gerne vil fokusere på, der, hvor jeg gerne vil lægge mit fokus, er på forebyggelsen, for det synes jeg er så afgørende. Det hjælper jo ikke noget, at hr. Peder Hvelplund og undertegnede står her 10 år efter, at et par har været igennem et langt fertilitetsforløb, der har haft store konsekvenser for det her par eller den her kvinde, og man så alligevel ender med aldrig nogen sinde at få det barn, man drømmer om og så brændende ønsker sig. Altså, der er store etiske spørgsmål i det her, og jeg vil bare gerne sige, at der, hvor jeg lægger mit fokus, er lige nu og her, nemlig at vi har lavet den her lov, og at vi får den her lov igennem i dag. Jeg synes, den er fantastisk god, og den er et skridt i den rigtige retning. Så kan vi evaluere på den senere hen, men fokus lige nu for mig er at se på forebyggelsen og så i øvrigt at klappe i mine små hænder over, at det her lovforslag kommer igennem i dag. For det er da et skridt i den rigtige retning.

Mange tak til fru Marlene Ambo-Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Tak. Først og fremmest tak til dem, der lavede borgerforslaget, for det gjorde, at vi fik lov til at debattere det her. Også tak til ministeren for at indkalde Folketingets partier til at tage del i drøftelsen samt for, at vi fik landet en aftale. Altså, vi skal jo fejre de ting, vi er enige om. Det er jo ikke så tit, det sker. Men på det her område var vi enige, og her står vi så med lovforslaget, som Dansk Folkeparti støtter fuldt op omkring.

Det er vigtigt, når man får taget nogle æg ud og frosset ned på grund af sygdom, at man ikke oplever, at de bliver destrueret efter 5 år. Jeg synes også, det er rigtig godt, og vi støtter fuldt ud, at den her sag bliver hastebehandlet, så vi sikrer, at de æg, der ellers ville blive destrueret, men som nu er suspenderet indtil den 1. februar, stadig væk er der, altså at vi kan komme før det. Jeg har haft kontakt med rigtig mange kvinder, der siger: Mine æg bliver destrueret, hvis vi ikke får gjort noget nu. Derfor bakker vi fuldstændig op om lovforslaget.

Nu har vi jo diskuteret social freezing, og jeg kan også se, at hr. Peder Hvelplund har trykket sig ind og nok vil spørge til det. Men i Dansk Folkeparti går vi ikke ind for, at man fryser æg ned eller sygeliggør sig selv af lyst; det skal være af nød. Vi skal passe på, at vi ikke laver et kunstigt samfund, hvor vi tvinger folk til at sige: Jeg venter. For vi ved også, at med hensyn til fertiliteten er det jo ikke ægget, der bestemmer, om man får barnet. Det er ens fertilitet. Ens krop bliver jo ældre, selv om ægget holder sig rask. Så vi er imod social freezing, og derfor er vi glade for den aftale, der ligger, og derfor støtter vi fuldt op om forslaget. Tak.

Tak for det, og der er en kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund.

Tak. Det er egentlig til den der bemærkning om, at der er nogle, der vælger at gøre det af lyst. Det er nu ikke det, der er min opfattelse. Derfor vil jeg egentlig godt høre, hvad ordføreren baserer det udsagn på. For når vi ser på, hvad både Det Etiske Råd anbefaler; når vi ser, hvad international forskning viser; når vi ser på, hvad erfaringerne er fra andre lande, så er det jo ikke noget, man bare gør af lyst, for det er jo ikke ukompliceret at få taget æg ud og få frosset dem ned. Der er ikke nogen sikkerhed for, at det lykkes. Det er en temmelig alvorlig og kompliceret proces at skulle igennem, hvor man betaler en stor omkostning både fysisk, mentalt og menneskeligt. Så hvad baserer ordføreren det udsagn på, altså at det er noget, man bare gør af lyst?

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Hvelplund, at vi er ved at få et mere og mere kunstigt samfund. Kvinder gør alt muligt ved sig selv for at se yngre ud for at kunne være med i dagen og vejen, for at sikre sig en karriere, for at sikre alt muligt. Altså, det er da heller ikke omkostningsfrit at få lavet nye bryster eller ansigtsløftninger eller alle mulige andre ting. Og et firma kan tilbyde dem et rigtig godt job, som de gerne vil have, og fra firmaet kan man sige, at vi fryser dine æg ned, hvis du bliver her. Og det ved vi netop fra andre lande at store virksomheder gør. Så presser man nogle kvinder til at sige, at selvfølgelig vil jeg have det her job, og så fryser jeg også mine æg ned. Lad os nu prøve at lade være med at blive så kunstige. Der er en natur, der betyder noget, og det er den, vi holder os til.

Hr. Peder Hvelplund.

Det synes jeg altså var en forholdsvis grov nedvurdering af de kvinder, der står i den her situation, og de par, der er udsat for det her. For det er jo ikke et spørgsmål om, at det bare er noget, man gør, fordi man har lyst til at se bedre ud eller noget andet. Jeg er da helt enig i, at hvis der er nogle strukturer, i forhold til at man kan blive udsat for pres fra arbejdsmarkedet, så skal vi tage fat i det. Men hvad er begrundelsen for, at man her vælger at lave en ulighed i forhold til nogle kvinder, hvad angår deres baggrund for at vælge at få taget deres æg ud? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Det er også det, Det Etiske Råd siger, altså at der ikke er nogen begrundelse for det, heller ikke sundhedsfagligt.

Ordføreren.

Nu skal vi lige passe på: Det er ikke hele Det Etiske Råd, der mener det samme. Der er flere forskellige holdninger til det. Ordføreren spørger om Dansk Folkepartis holdning. Den har jeg forklaret. Vi laver et mere og mere kunstigt samfund. Det er kunstigt at sige, at man som rask kvinde på 20 år får nedfrosset æg, fordi man så, hvis man måske bliver syg eller noget andet, har nogle æg. Det er for kunstigt, og det bryder vi os ikke om, og det er begrundelsen. Det har ikke noget med ulighed at gøre. Vi har et sundhedsvæsen, der er der for de syge – og ikke for de raske.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Stinus Lindgreen.

Der er mange nye vaner, vi skal have indarbejdet her i Folketingssalen, bl.a. at gøre rent efter os.

Værsgo.

Mange tak. Vi havde jo for en måneds tid siden en god debat om det borgerforslag, der satte den her problemstilling på dagsordenen, og i lyset af den er det jo dejligt, at vi nu skal førstebehandle det lovforslag, der indfrier i hvert fald en del af dette borgerforslag. Jeg kan sagtens forstå, hvor vigtigt det er for de par, der kæmper med barnløshed, at de også skal kæmpe med en lidt arbitrær tidsgrænse, for området har jo været præget af en mærkværdig skelnen mellem mandlige og kvindelige kønsceller. At udtage æg til fertilitetsbehandling er ikke en simpel procedure. Derfor skal de naturligvis gemmes længst muligt, så længe det er sundhedsfagligt forsvarligt, og det er derfor rigtig godt, at vi nu ophæver grænsen på 5 år og i stedet lader opbevaring afhænge af kvindens alder. Og da man i Danmark kan modtage fertilitetsbehandling, til kvinden fylder 46 år, er det en helt naturlig grænse at sætte. Det er glædeligt, at man på den måde undgår at destruere æg, der sagtens kan anvendes.

Som min ordførerkollega allerede har påpeget, omhandler lovforslaget kun de æg, der er udtaget på medicinsk indikation. I Radikale Venstre er vi enige i denne første prioritering, men vi er åbne for at se på, om der skal ske yderligere ændringer. Det vil kræve en afdækning af behovet, omkostningerne og ikke mindst de etiske dilemmaer, som allerede har været oppe her fra talerstolen tidligere. Men den debat må vi jo bare tage.

Under alle omstændigheder bakker vi i Radikale Venstre op om lovforslaget. Jeg skal også hilse fra min kollega fra SF, fru Kirsten Normann Andersen, og sige, at de også bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak for en god ordførertale. Jeg er glad for at høre de positive betragtninger, i forhold til at vi kan se på det her efterfølgende. Derfor vil jeg egentlig bare høre ordføreren, om ordføreren også er enig i den principielle betragtning, at det er mærkeligt, hvorfor der er en kønnet ulighed i lovgivningen, i og med at vi jo ikke spørger mænd om, hvorfor de ønsker at få frosset deres sæd ned, men det gør vi så i forhold til kvinder. Mænd kan så ovenikøbet få lov til at testamentere det videre. Altså, mandligt kropssekret er åbenbart af en større værdi, end kvindens æg er. Men er ordføreren enig i, at der er en principiel ulighed dér, vi skal have kigget på?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ja, jeg er fuldstændig enig. Det var også det, jeg meget kort berørte i min ordførertale, altså at man har den her lidt mærkværdige skelnen imellem mandlige og kvindelige kønsceller, som ikke fagligt giver særlig god mening. Der er også visse dilemmaer her – det hørte jeg min kollega fru Liselott Blixt sige, og det hørte jeg også hr. Peder Hvelplund erkende – som vi skal tage alvorligt. Men ja, der er en skævhed, som jeg synes vi skal have gjort noget ved.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Der er hilst fra Socialistisk Folkepartis ordfører, og vi går videre til Enhedslistens ordfører, som er hr. Peder Hvelplund. Og imens bliver der lige sprittet lidt af på talerstolen.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at vi støtter lovforslaget, og vi er også glade for, at det kommer, og det giver også anledning til at takke de forslagsstillere bag borgerforslaget, som jo også er anledningen til, at vi står med den behandling her i dag. Vi synes, det er rigtig godt, at vi nu får ophævet den nuværende grænse på 5 år for nedfrysning af æg i forbindelse med fertilitetsbehandling og sygdom. Men – for der er et stort men – loven gælder jo kun for æg, der er taget ud i forbindelse med fertilitetsbehandling eller på medicinsk indikation, og det er langtfra alle æg. I Enhedslisten mener vi ikke, der er nogen grund til at have en 5-årsgrænse for nedfrysning af nogen æg. Det er en vigtig og principiel sag, hvor vi ikke bør lave en knudret juridisk skelnen mellem køn eller hvilke årsager, der er til, at æggene er taget ud. Vi kommer derfor til at stille et ændringsforslag om at udvide ordningen, så den gælder alle æg på lige fod med alt sæd.

Lovforslaget rejser et helt centralt og meget vigtigt spørgsmål om ligestilling i loven. Mænd kan i dag have deres sæd frosset ned, lige så længe de vil, og af lige præcis de årsager, som de nu engang har. De kan endda testamentere sæden, så den kan blive på frost efter deres død. Der stilles ikke spørgsmål til, hvorfor mænd fryser deres sæd ned, og det mener vi i Enhedslisten heller ikke der bør gøres i forhold til kvinder. Vi mener, det er umyndiggørende, og vi synes, at vi i stedet for med dette nye lovforslag skal gribe muligheden for at undgå en kønnet ulighed i loven.

Kvinder, der får frosset deres æg ned, uanset hvilke grunde de kan have til det, bør ikke få dem smidt ud efter en arbitrær opbevaringsperiode. Det kan være kvinder i alle mulige forskellige livssituationer som f.eks. Majbritts historie, som jeg har fået lov til at dele.

Hun fik taget æg ud som 36-årig, da hun gik med tanker om at blive solomor. Så fik hun kolde fødder, mødte få måneder efter en mand, som hun blev kæreste med og blev gravid med uden behov for fertilitetsbehandling. Hun har så 15 æg på frys, men som havde en udløbsdato tilbage i december måned. Hvis hun og kæresten beslutter sig for at få barn nummer to og enten ikke kan blive gravide selv eller ønsker at bruge de æg, hun har på frys, så kan det ikke lade sig gøre, da æggene – sunde og raske æg – skal smides ud. Det virker jo helt absurd. Der kan være masser af grunde og livssituationer, der gør, at æg er frosset ned uden medicinsk indikation, alt sammen årsager, som vi ikke bør blande os i eller kloge os på.

Vi synes, at lovforslaget er godt, men vi synes, at vi bør udelade »udtaget på medicinsk indikation«. Selvfølgelig skal dette følges op med information til alle de kvinder, der fryser æg ned. Ingen skal gå og tro, at det er super simpelt, og at man er garanteret en graviditet med æg på frys, men det bør være en beslutning, der ligger hos den enkelte, og ikke en umyndiggørende og ulige retsstilling mellem kønnene. Der er ikke nogen modsætning mellem at stemme for det ændringsforslag, vi i Enhedslisten stiller, og så at tage en større drøftelse omkring fertilitet og fertilitetsbehandlingsområdet.

I Enhedslisten vil vi gerne se på hele fertilitetsbehandlingsområdet. Det er et område, hvor brugerbetalingen fylder meget, og hvor mange kvinder og par har lange, opslidende og hårde forløb, og hvor der er stor ulighed og kommercielle interesser. Sådan bør det ikke være, og vi vil hjertens gerne drøfte, hvad der kan gøres i forhold til barselsregler, studie- og karrierelivet, præstationskultur, normative forventninger til ungdommen m.v. for at imødekomme de svære situationer, som mange kvinder og par står i, når de ikke selv kan blive gravide. Men som sagt støtter Enhedslisten lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. Alle fødsler er jo glædelige, og man kan sige om det her forslag, at det godt måtte være blevet født noget før og altså blevet vedtaget noget før, for det er rigtig godt, at man fjerner den ulempe, det er at destruere æggene fra de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling. Det er selvfølgelig en stor belastning for den enkelte kvinde, men også for familierne, at være i et fertilitetsforløb, og når man endelig har fået taget nogle æg ud, er der ingen grund til, at man skal igennem det forløb en gang til. Så det er et rigtig godt forslag, vi her behandler, og vi støtter fuldt ud i Det Konservative Folkeparti, at man ikke en gang til skal udsætte familierne for det pres, det er at gå igennem et fertilitetsforløb. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Nye Borgerlige, fru Mette Thiesen.

Tak. Det her er jo et lovforslag, der udløber af en aftale, der har bred opbakning. Jeg synes også, det er rigtig positivt, og vi bakker selvfølgelig også op om det. Jeg kender selv flere, der har været i meget opslidende fertilitetsbehandlingsforløb, som virkelig har kostet rigtig meget på familiekontoen. Så jeg synes kun, det er glædeligt, at det her forslag kommer nu, og vi støtter det selvfølgelig.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi igennem ordførerrækken, i hvert fald dem, der er til stede, så nu er det sundheds- og ældreministeren for at afrunde.

Mange tak for det, og tak for bemærkningerne, og ikke mindst tak for samarbejdet om indgåelse af den politiske aftale, som vi her udmønter. Det er et af de lovforslag, som vi behandler trods epidemien, som jo har betydet, at en del lovforslag kom på pause. Det her kunne ikke komme på pause, al den stund at vi har en tidsfrist for de æg, der er frosset ned, og som så ville skulle destrueres. Der ville vi altså komme til at stå i en situation, hvor de kvinder, som har været igennem en opslidende og hård fertilitetsbehandling med udtagning af æg, skulle igennem den samme behandling en gang til med den risiko og den byrde, det ville indebære for den enkelte.

Derfor er jeg meget, meget glad for, at Folketinget er med på, at vi behandler det her lovforslag. Bedre sent end aldrig, kan man sige – og mange af ordførerne var inde på det samme – men jeg tror, at det er et af de forslag, hvorom man, hvis man om noget tid kigger på den her debat, siger: Hvorfor var det dog først i 2021, at det her fuldstændig ubegrundede loft, den her 5-årsgrænse, blev fjernet? Derfor skal der også fra min side lyde en stor, stor tak til de kvinder, som har sat sig i spidsen, og til alle dem, der har skrevet under på borgerforslaget, som jo så her i næsten identisk, men ikke helt identisk form, bliver til lov.

Det er ikke helt identisk af den grund, at det kun gælder de æg – og det er jo hovedparten – som tages ud på medicinsk indikation, altså i forbindelse med i fertilitetsbehandling eller alvorlig sygdom. Det gælder altså kun dem. Det gælder ikke dem, som tages ud i forbindelse med det, der hedder social freezing, og det er der en grund til. Begrundelsen er, at landets førende fertilitetsekspert, som også har været i udvalget i Folketinget og redegjort for situationen og også redegjort for den over for ordførerne til møder i ministeriet, direkte har sagt, at det ville være at gøre folk en bjørnetjeneste, hvis man indførte en sådan bestemmelse. Så selv om det kunne ligge på den flade hånd bare at gøre det, er vi nødt til også at tage eksperternes anbefalinger med.

Der er forskellige lovgivninger om præcis det her emne i forskellige lande, og jeg mener, det er helt på sin plads, at vi følger det meget, meget tæt og samler erfaringer op løbende, med hensyn til om det giver mening at gøre noget. Uanset hvad skal der i hvert fald ske det, at vi bredt i Folketinget får et skærpet fokus på fertilitetsproblemsstillingen, for det er for den enkelte en meget, meget hård og definerende periode i livet, hvis man kæmper for at få børn og ikke kan få det af den ene, den anden eller den tredje grund.

For det danske samfund er det jo også en problemstilling, som skal adresseres. De lande, der ikke formår at adressere den, og hvor der er kulturer, strukturer, økonomiske ting og andet, som gør, at fertiliteten pludselig daler for voldsomt, har kæmpestore problemer. Det er økonomiske problemer, men selvfølgelig også sociale og menneskelige problemer. Der skal vi ikke hen i Danmark, og derfor er det vigtigt, at vi hele tiden har fokus på det. Med det her forslag kommer vi i hvert fald et stykke ad vejen og får gjort noget, som man egentlig måske burde have gjort for længe siden. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg er jo selvfølgelig enig i, at det her ikke er let. Og selvfølgelig skal vi ikke stikke folk blår i øjnene – det skal vi selvfølgelig ikke, uanset om det er af medicinske grunde, eller om det ikke er af medicinske grunde. For så skal folk jo oplyses om, hvad det er for en proces, man skal gå igennem. Og jeg vil egentlig godt bare spørge ministeren i forhold til det eksempel, som jeg også nævnte i min ordførertale, altså eksemplet med Majbritt, som jo har fået taget æg ud, og som nu har de æg, og som muligvis kan få brug for dem, men hvor de æg nu vil blive destrueret. Hvad er det, Majbritt gør forkert i forhold til det her? Hvorfor er det, at man skal sige: Jamen så skal man igennem en ny proces og få taget æg ud igen, når der ligger nogle gode æg, som kan bruges nu, og som ovenikøbet er taget ud 5 år tidligere? Altså, hvorfor er det, at det skulle være forkert? Og hvorfor skal Majbritt ikke have mulighed for at bruge de æg?

Ministeren.

Jeg forstår sagtens den situation, som Majbritt her står i, og hendes brændende ønske forstår jeg også. Men når man rejser den her problemstilling over for vores fertilitetseksperter, får vi at vide af dem, at situationen er den, at hvis man indfører det, kan man risikere – og derfor kalder de det en bjørnetjeneste – at der kommer et mere eller mindre direkte pres på kvinder i forhold til at indføre det her social freezing, som kan gøre, at man altså gør det i en forventning om, at man så kan få børn lidt senere, når man har økonomien og jobbet og familien og alt det andet til det. Sagen er bare den, at det kan man ikke, fordi kroppen – som flere ordførere også var inde på – jo også skal kunne tage imod de æg og også skal være fertil. Og derfor risikerer man at give dem et falsk håb og skabe en struktur, som betyder, at der er mange kvinder, som vil stå i en ulykkelig situation, hvor de ellers har gjort det, de egentlig skulle, men hvor det så ikke kan lade sig gøre. Og det skal vi prøve at undgå.

Hr. Peder Hvelplund.

Men jeg har bare svært ved at se, hvad det er, ministeren bygger den antagelse på. For jeg er med på, at det er et budskab, der er blevet leveret. Men hvis man både ser på forskningen og ser på det i forhold til de lande, hvor man har indført det her, så har vi jo ikke set det pres. Og jeg har også lidt svært ved at forstå – også i forhold til de samtaler, jeg har haft med de kvinder, der har stået i den her situation – hvad det er, der skulle gøre, at man som helt ung skulle være af den opfattelse, at nu får vi bare frosset nogle æg ned. For det er jo en kompliceret proces; det er jo ikke noget, man bare lige gør. Så hvad er det præcis, ministeren bygger den antagelse på? For jeg kan ikke se det, hverken i forhold til de samtaler, jeg har haft, og heller ikke i forhold til de forskningsresultater, der ligger, eller de erfaringer, man har fra andre lande.

Ministeren.

Men som sagt vil jeg også fremover følge det her meget, meget tæt og også indsamle erfaringer fra andre lande og selvfølgelig også følge forskningen meget, meget tæt. Men det, jeg bygger det på, er jo, at vores førende fertilitetseksperter virkelig har hejst et flag over for os her, og det mener jeg at vi er tvunget til at lytte til – men vi er selvfølgelig ikke tvunget til minutiøst at følge alt, hvad de siger. Vi skal selvfølgelig også hele tiden kvalificere deres budskaber til os og få dem nuanceret. Men der er et helt, helt klart signal og budskab fra vores eksperter til hele Folketinget, og det er: Pas på med det her, for det kan risikere at være en bjørnetjeneste.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.