Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af revisorloven. (Ændring af reglerne for revisoreksamen, skærpede krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant og gennemførelse af dele af revisordirektivet).

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav.

Tak for det, formand. Som formanden nævnte, handler lovforslaget her om en ændring af revisorloven, og det går ud på at ændre reglerne for revisoreksamen, at skærpe kravene til revisorer og at implementere nogle EU-bestemmelser.

For det første vil jeg til det med at ændre reglerne for revisoreksamen for statsautoriserede revisorer sige, at der er et ønske i branchen om at få uddannet flere godkendte revisorer, og netop eksamensformen med de lave beståelsesprocenter har været nævnt som en af barriererne for at tiltrække flere studerende. I januar i år præsenteredes rapporten »Forslag til en ny Revisoreksamen«, og det er på den baggrund, at det foreslås at ændre eksamen, så flere vil have mulighed for at bestå, uden at det går ud over det faglige niveau.

For det andet begrænses mulighederne for at virke som godkendt revisor, hvis en person er eller har været pålagt konkurskarantæne af skifteretten. Det er allerede i dag et krav for at blive godkendt som statsautoriseret revisor, at man ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, og fremover vil konkurskarantæne altså også være diskvalificerende. Konkret foreslås det, at godkendte revisorer begrænses i deres erhvervsudøvelse, mens det i en årrække vil afskære personer fra at blive godkendt revisor, hvis man pålægges konkurskarantæne.

For det tredje foreslås det, at en revisor skal kunne frakendes sin godkendelse, mens en sag om netop frakendelse af godkendelse verserer i Revisornævnet, og en revisor skal ikke uden en stillingtagen fra Domstolens side kunne fortsætte sit virke, selv om vedkommende er frakendt sin godkendelse af Revisornævnet. Det skal retten tage stilling til.

For det fjerde gennemføres der dele af EU's revisordirektiv. Revisorerne kan betragtes som offentlighedens tillidsrepræsentanter, de bærer et stort ansvar for, at hver svarer sin skat, at pengene passer, og at tingene går ordentligt for sig. Det er en vigtig og betroet opgave, som vi som samfund giver revisorerne. De skandalesager, vi har set i bankverdenen i de seneste år, understreger sådan set bare vigtigheden af, at samfundet har et kompetent og loyalt korps af tillidsrepræsentanter, og derfor er det afgørende, at vi kan have tillid til revisorernes arbejde, samtidig med at vi i fremtiden undgår at komme til at mangle revisorer.

Jeg skal så bare sige, at jeg har et lønligt håb om, at vi også med den her revision vil nå frem til en situation, hvor revisorerklæringers første fire sider ikke er en fraskrivning af ansvar, men det kan godt være, det er en diskussion, som vi skal tage i forbindelse med behandlingen i udvalget og i debat med ministeren.

Men vi mener, vi med lovforslaget her fremtidssikrer tilgangen til revisorfaget, samtidig med at vi får bedre mulighed for at slå ned på de brodne kar, og det synes vi sådan set fra socialdemokratisk side er fornuftigt, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til hr. Orla Hav. Vi skal videre i ordførerrækken. Fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre.

Tak for det. Der lægges med lovforslaget en fornuftig retning for fremtidens revisorer i Danmark. Der tages på den ene side højde for, at der er mangel på hænder i branchen. På den anden side viser man, at der skal gøres noget ved de brodne kar, som ødelægger branchens renommé. For som der lægges op til med lovforslaget, skal man ikke kunne være offentlighedens tillidsrepræsentant, hvis man er under konkurs og har en verserende sag kørende om konkurskarantæne. Det er almindelig sund fornuft.

Men for at starte med uddannelse og fremtidens revisorer: Det er tydeligt, at der bør gøres noget ved den nuværende revisoreksamensform. Branchen har i mange år råbt efter flere hænder. Derfor nytter det heller ikke, at eksamen er unødvendigt bøvlet for de studerende at komme igennem. Det vil lovforslaget gøre op med. Bærende for os i Venstre er det, at man ved ændringen vil øge beståelsesprocenten uden at gå på kompromis med fagligheden. Jeg håber på, at vi med lovforslaget ikke kun vil lykkes med at få flere studerende igennem, så de kan komme ud og hjælpe til i en branche, der mangler hænder, men at lovændringen også vil betyde, at flere vil søge ind på revisoruddannelsen.

Den nuværende revisoreksamensform er fra 2014. Dengang så man også, at der var problemer med beståelsesprocenten, som var alt for lav. Det forsøgte man at lave om på. Det har desværre bare vist sig ikke at rykke det store. Derfor er jeg tilhænger af, at man nu får ændret eksamensformen én gang for alle, så vi kan få flere statsautoriserede revisorer gennem eksamen i Danmark, så længe det selvfølgelig sker uden at gå på kompromis med fagligheden hos de dimitterende.

Lovforslaget er todelt. Det skal på den ene side få flere igennem uddannelsen samt forhåbentlig gøre det mere attraktivt at søge om optag på revisoruddannelsen. På den anden side slås der med forslaget også ned på branchens brodne kar. Med forslaget indføres der en mulighed for effektivt, mens sager verserer, at afskære sådanne brodne kar fra at agere som godkendte revisorer. I dag hindrer verserende sager nemlig ikke, at man kan beholde sin godkendelse, og man kan dermed stadig udføre sit revisorvirke. Det bliver ændret med indførelse af loven. Loven vil konkret give mulighed for midlertidig frakendelse af revisorgodkendelse, såfremt der kører en verserende sag mod vedkommende.

Men vi skal med lovforslaget sikre os, at vi ikke går unødvendigt på kompromis med retssikkerheden. Vi er fuldstændig forstående over for, at man ikke kan være offentlighedens tillidsrepræsentant, hvis man har en sag om konkurskarantæne hængende over hovedet. Det er logisk. Men det er retspolitisk følsomt, da man fratages sin godkendelse, før der er fældet dom. Vi forstår, at det er nødvendigt, men det er vigtigt, at sådanne sager behandles hurtigst muligt. Derfor er en domstolsprøvelse inden for 4 uger afgørende for os i Venstre for at sikre forslagets retsmæssighed. Venstre savner ligeledes en ordentlig begrundelse for, at der foreslås en karensperiode på 5 år for revisorer, når den almindelige konkurskarantæne er 3 år.

Vi i Venstre støtter op om forslaget, da vi ser det som en klar styrkelse af landets revisorers virke i samfundet, først og fremmest ved at øge beståelsesprocenten, samtidig med at fagligheden er i højsædet, dernæst fordi man lover at sikre, at de ikkeegnede som offentlighedens tillidsrepræsentanter hurtigt og effektivt får frataget deres godkendelse. Det er vores opfattelse, at forslaget vil fremme uddannelse af fremtidens faglige og etiske revisorer. Samtidig vil det kunne løse problemer omkring branchens få brodne kar.

Tak siger vi til fru Anne Honoré Østergaard. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Formålet med det fremsatte lovforslag er at skærpe kravene til en revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant i selskaber og at ændre reglerne for revisoreksamen for de statsautoriserede revisorer, og så er der også en mindre ændring af revisorloven set i forhold til revisordirektivet fra EU. Det er baggrunden for det lovforslag, som erhvervsministeren i dag har til første behandling her i Folketinget.

Konkret lægges der op til ændringer, der begrænser muligheden for at virke som godkendt revisor og dermed at agere som offentlighedsrepræsentant, hvis en revisor af skifteretten er eller har været pålagt konkurskarantæne. Med ændringerne bliver det også muligt midlertidigt at frakende en revisor godkendelsen, mens en sag om frakendelse af revisorens godkendelse verserer ved Revisornævnet. Og så er der de her omtalte ændringer i forhold til revisoreksamener. Umiddelbart er vi positive over for de dele af det, og vi vil også gerne medvirke til, at man højner kravene til revision og også til revisorernes baggrund og kunnen.

Men der er nogle tidsler i lovforslaget, og dem synes jeg selvfølgelig også vi har grund til at nævne her ved førstebehandlingen. Det er jo bl.a. lidt det, som også Venstres ordfører var inde på. Hvis man kigger på nogle af de høringssvar, vi har fået, bl.a. fra Dansk Industri, så kan vi jo se, at der lægges op til, at i de tilfælde, hvor der bliver dømt konkurskarantæne, vil en revisor skulle have 5 år på bænken, hvorimod de virksomhedspersoner, som har en såkaldt almindelig konkurskarantæne, har en karantæne på 3 år. Der savner vi fra Dansk Folkepartis side, at der er en større grad af transparens, og at karantæneperioderne sidestilles. Det synes vi vil være en rimelig god skik i forhold til de to typer af konkurskarantæne, og vi vil selvfølgelig gerne have ministeren til at svare på og uddybe over for Erhvervsudvalget, hvad bevæggrundene er for, at der skal være to forskellige karensperioder.

I forhold til konkurskarantæne er det jo sådan, at hvis man kigger på den almindelige konkurskarantæne, er der faktisk i de her dage en stor kritik af den måde, som den praktiseres på. Det er noget, som jeg også ved at ministeren har hørt om. Det er jo sådan, at der faktisk i dag er omkring 4.500 mennesker, der er dømt til konkurskarantæne, og der er selvfølgelig også rigtig mange af dem, der virkelig har været i ond tro, og som culpøst og forsætligt er gået ind og har bedrevet svindel og omgåelse af regler osv.

Men jeg er bare nødt til at anholde præmissen lidt, for det er altså også sådan efter min og efter Dansk Folkepartis opfattelse, at rigtig mange af dem, der får konkurskarantæne i dag, faktisk ikke har handlet i ond tro, men faktisk har gjort, hvad de kunne, for at få rettet de pågældende virksomheder op igen. Eksempelvis er det jo sådan, at man kan blive dømt til konkurskarantæne, hvis man går ind som investor i privat drevne virksomheder, hvor det viser sig, at virksomheden igennem en periode har undladt at afregne moms og a-skat. Det er jo lidt spøjst, i forhold til at mange af de her virksomheder er virksomheder, som selvfølgelig har behov for ekstra finansiering – det er virksomheder, som er i krise. Derfor er det jo meget normalt; altså i nogle af virksomhederne, hvor der kommer andre investorer ind med henblik på eksempelvis at købe ejerskab i virksomheden, at rette skuden op, om man så må sige, kommer de jo ikke i ond tro. De kommer faktisk for at redde den pågældende virksomhed og den pågældende virksomheds antal ansatte. Så når vi nu er i gang med det, hr. minister, og ændrer i forhold til konkurskarantæne, så synes jeg også, og det er det, jeg gerne vil appellere til over for ministeren, at vi skal få lavet en status på, hvordan det egentlig går med den konkurskarantæne, som der praktiseres over for private virksomheder, herunder også konkurskarantæne over for de pågældende revisorer, som det her lovforslag byder op til.

Så vil jeg gerne sige en ting mere, og det er noget, der har undret mig lidt. Det er, at når vi nu har revisorloven til lovbehandling, så undrer det mig, at ministeren ikke også har arbejdet færdigt i forhold til en ændring af revisionspligten. For det er noget, som flere partier her i Folketinget har appelleret til, og vi har også længe forhandlet om, at der skal ændres i revisionspligten. Vi skal have flere virksomheder ind og have revisionspligt igen. Vi skal have taget et favntag med de meget store ulovlige ejerlån, der eksempelvis er i private selskaber, som ikke synes, det er særlig sjovt at fremlægge deres regnskaber over for en uvildig revisor eller over for en revisor i det hele taget. Så hvordan går det med det? Jeg synes, det kunne være dejligt, når ministeren nu kommer op senere, at vi også får en status på det og får at vide, hvorfor revisionspligten ikke også kom med i det her lovforslag. Tak.

Tak for det. Der er ingen indtegnede til kommentarer, og derfor går vi videre i ordførerrækken. Så er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det, og tak for talerne og jo også for fine gennemgange fra de tidligere talere. Jeg har ikke så meget at tilføje, men jeg vil sige, at for os er det også rigtig vigtigt, at eksamenen for revisoruddannelsen bliver ændret, men så vi selvfølgelig stadig væk sikrer den høje kvalitet. Det er enormt vigtigt, at vi har tillid til vores revisorer, og jeg mener, at lovforslaget er en fin ændring for at opretholde den tillid, og derfor støtter Radikale lovforslaget.

Tak til fru Katrine Robsøe. Så er det fru Victoria Velasquez, da SF ikke har en repræsentant til stede.

Tak. Enhedslisten ser positivt på, at regeringen vil begrænse muligheden for, hvem der kan virke som godkendt revisor. Henset til at en revisor lidt er offentlighedens tillidsrepræsentant, hvis man skal sige det på en måde, som for mig i hvert fald er meget fin, er det selvfølgelig vigtigt, at professionen nyder offentlig tillid, og derfor er det også godt at kunne fratages muligheden for at agere godkendt revisor, hvis man f.eks. er pålagt konkurskarantæne af skifteretten, eller hvis man har verserende sager om sin godkendelse ved Revisornævnet. Hvad angår offentlighedens tillid ser vi også positivt på, at man vil ændre revisoreksamenen med henblik på at styrke kvaliteten af kandidater. Og hvad angår lovforslaget i sin helhed, støtter vi de skærpede krav til, hvem der kan blive revisor, kravene til statsautorisation, så vi stemmer ja til forslaget. Tak.

Tak for det. Fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Nok handler det her lovforslag om revision, men der er tale om tre meget forskellige elementer: noget om skærpede krav, noget, der handler om eksamen, og noget, der handler om Europa-Kommissionens kontrol. Jeg vil her koncentrere mig om de to første.

Den del, der handler om skærpede krav, har de absolut bedste intentioner. Det er altid en god idé at styrke tilliden til revisorfaget og sikre, at de brodne kar, som de også er blevet kaldt heroppefra, sorteres hurtigt og effektivt fra. Sådan nogle brodne kar er det sidste, branchen og erhvervslivet har brug for. Til gengæld ville det være gavnligt, om vi kunne beskytte titlen som revisor bedre. Nu har man talt om det i mange år – det har jeg i hvert fald gjort – og så er det da nu, hvor vi alligevel har fat i emnet, at vi skal sikre os det. Det savner jeg i forslaget, og jeg vil gerne opfordre ministeren til at komme med mulige løsninger på den del også. Jeg vil også tillade mig at påpege, at nogle af forslagselementerne måske er lidt for skrappe. Reglerne for konkurskarantæne er i forvejen meget stramme, og konsekvenserne for den pågældende er jo, at man bliver afskåret fra at drive sin virksomhed. Det er i sig selv den ultimative straf; når dette også kan ske, uden at myndighederne har pligt til at indhente alle relevante oplysninger, mener jeg, det er at gå for vidt. Præcis som flere organisationer påpeger i høringssvarene, skal retssikkerheden selvfølgelig gælde for alle.

Intentionen bag den del, der handler om at styrke tilgangen til revisorfaget, er bestemt også reel og fin. Det er vigtigt at lytte til branchens behov for flere uddannede revisorer og til eksamensudvalgets arbejde. Og jeg vil ikke afvise, at jeg nu kommer til at lyde overvældende gammeldags – det kan jo ske – men at give adgang til et uendeligt antal eksamener, eksamensforsøg, på 7 år styrker simpelt hen ikke tilliden, og jeg tvivler på, at det højner kvaliteten. Det synes jeg er langt ude. Jeg har godt noteret mig, at man mener, at det hele vil øge fleksibiliteten, og at det ovenikøbet lidt vil regulere sig selv. Og så pointeres det endda, at der så også bliver mindre administration med godkendelse af omeksamener. Jamen helt ærligt, så bliver der jo altså ekstra meget administration med alt det andet, og der synes jeg, festen stopper. Vi kan jo også bare opstille en automat, og så kan de studerende trække et eksamensbevis. Kunne vi ikke finde en løsning, der sikrer flere eksaminerede revisorer, som man også har tillid til kvaliteten af?

Konservative ser frem til udvalgsarbejdet og håber meget, at vi med de her få ændringer kan bakke op om forslaget.

Tak til fru Mona Juul. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg synes faktisk, der er kommet op til flere gode bemærkninger hist og pist fra salen af. Det er jo dejligt, at vi kan mødes omkring det. Og der er jo nogle gode intentioner i lovforslaget, så mon ikke vi i fællesskab kan få rettet de små ting til, som folk synes lige skal ændres – måske noget karantæne, så vi rammer dem, som skal rammes, ekstra hårdt, og så måske stramme lidt op på det andet og sådan noget. Det tror jeg da godt at vi kan finde enighed om, så det er positive ting herfra.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er det hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med lovforslag nr. L 13 er det jo som med alle andre lovforslag, at der både er gode og dårlige ting i det. En konkursgrænse på 5 år er en rigtig god idé. Det kunne vi måske også bruge her i huset en gang imellem, så det er da noget, der er fremtid i, kan man sige. Så vil jeg sige, at politisk fastsatte dumpegrænser har vi arbejdet rigtig meget med inden for undervisningsområdet, hvor jeg har været ordfører i rigtig mange år, og det må jeg sige at man nok skal være lidt skeptisk over for. Vi har haft dem både i gymnasierne og på universiteterne, og det har ikke været så godt. Men det er jo alt i alt nogle ændringer, der efterspørges af branchen, og selv om man har sådan en metafor for regnskab som etiske regnskaber osv., er der også nogle regnskaber, der faktisk skal gå op, og det er jo dem, som revisorer arbejder med. Og når de efterspørger de her ændringer, er det selvfølgelig noget, vi kan bakke op om. Så der er opbakning til lovforslag nr. L 13 herfra. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl. Så er det erhvervsministeren.

Tak for det. Og tak for de faldne og positive bemærkninger og tilkendegivelser. Det lovforslag, vi behandler her, har jo til formål at styrke kravene til revisorer, som netop det, de er, nemlig offentlighedens tillidsrepræsentanter, og ændre reglerne for revisoreksamen for de statsautoriserede revisorer. Og jeg har jo med glæde noteret mig, at lovforslaget også overordnet har fået en rigtig positiv og fin modtagelse under den offentlige høring, også af erhvervsorganisationerne.

Det er selvfølgelig alfa og omega, at vi kan have tillid til revisorerne som offentlighedens tillidsrepræsentanter. De skal sikre og opretholde tilliden til de finansielle informationer, som vores samfundsøkonomi bygger på. Det kan derfor heller ikke være rigtigt, at en revisor f.eks. kan agere som lige præcis offentlighedens tillidsrepræsentant, hvis vedkommende er eller har været pålagt konkurskarantæne, hvor man altså har vurderet vedkommende uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse. Lovforslaget begrænser derfor muligheden for at virke som godkendt revisor og dermed agere som offentlighedens tillidsrepræsentant, hvis en person er eller har været pålagt konkurskarantæne af skifteretten.

Vi har desværre eksempler på, at revisorer i forbindelse med en domstolsprøvelse af Revisornævnets frakendelse af deres revisorgodkendelse fortsætter deres virke som revisor og i nogle tilfælde endda trænerer sagen ved domstolene. Vi skal have stoppet, at en revisor kan fortsætte sit virke i længere tid, hvis pågældende groft har overtrådt reglerne og Revisornævnet derfor har frataget vedkommende revisorgodkendelsen.

Revisornævnet får derfor med lovforslaget, vi behandler her, mulighed for midlertidigt at frakende revisorgodkendelsen, mens en sag om frakendelse af godkendelsen verserer ved nævnet. Samtidig skal retten fremover tage stilling til, om en revisor, der har fået frakendt sin godkendelse som revisor af Revisornævnet, kan fortsætte sit virke, mens sagen verserer ved domstolene. Det betyder i praksis, at hvis man har fået frataget sin revisorgodkendelse, kan man ikke spekulere i at anke sagen og trække afgørelsen i langdrag, alt imens man agerer som godkendt revisor.

Når man er offentlighedens tillidsrepræsentant, har man helt særlige opgaver og skal besidde helt særlige kompetencer på et højt fagligt niveau, og derfor vil de nye regler om revisoreksamen være med til at sikre, at offentligheden fortsat kan have tillid til, at revisorers afgivelse af erklæringer er udtryk for en høj kvalitet. Ændringen består navnlig i ændringen af eksamensstrukturen, idet tre skriftlige moduler, altså prøver, afløses af én skriftlig prøve, der afholdes over 2 dage. Samtidig lægges vægten i højere grad på revisorens kerneopgaver, nemlig afgivelsen af erklæringer, f.eks. for virksomheders årsregnskaber.

Det skulle egentlig være det, jeg ville sige om de faldne bemærkninger. Jeg har bare en enkelt kommentar til Hans Kristian Skibbys spørgsmål til revisorpligten og revisionsspørgsmålet. Det er jo desværre stadig væk et aktuelt politisk emne, og regeringen agter at indkalde til politiske forhandlinger, og dem vil vi indkalde til i indeværende år, så vi kan få startet en politisk proces om det. Men grunden til, at det ikke er en del af forslaget her, er ikke, at der ikke stadig væk er et politisk ønske om at gøre noget ved det – det tror jeg vi deler ambitionen om, og derfor vil der blive politiske forhandlinger om det emne.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, og tak for ministerens besvarelse. Ministeren kom dog i sin ministertale ikke ind på spørgsmålet om karensperioden på konkurskarantænen. Man foreslår med det her lovforslag, at der skal være en 5-årskarensperiode, hvorimod der i den almindelige konkurskarantæne alene er en karensperiode på 3 år. Der synes jeg – det var i hvert fald det, vi spurgte om i forbindelse med lovbehandlingen – at ministeren skulle fortælle lidt om, hvad der er bevæggrundene for, at der skal være en karenstid på 2 år mere i forhold til at begå den her slags ulovligheder, end der er i forhold til dem, som man bliver dømt for efter den almindelige konkurskarantæne.

Ministeren.

Tak for det. Vi skal også nok dykke videre ned i det i udvalgsarbejdet. Efter konkursloven kan en konkurskarantæne pålægges en person, som har deltaget i ledelsen af den konkursramte virksomhed, hvis den pågældende på grund af en groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. En konkurskarantæne pålægger man i hovedreglen i 3 år, og det medfører så, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser.

En revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, og derfor mener jeg ikke, at det vil være forsvarligt, hvis man dagen efter udløbet af karantænen straks kan afgive påtegning af årsregnskaber. Det er derfor, vi foreslår, at vedkommende først igen kan begynde at give erklæringer på et årsregnskab efter 5 år.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg bad jo om ordet lidt sent, men det var, fordi jeg håbede, at ministeren svarede til sidst. Det gjorde han så ikke. Jeg synes, det var et nonsenssvar, for at være helt ærlig, hr. minister. Altså, jeg spørger til, hvad årsagen er til forskelligheden i de to karensperioder, og så siger ministeren, at den på de 5 år er, fordi man, hvis man laver den ene, kan gå over på den anden. Omvendt kunne man jo, hvis det, som ministeren forsvarer, skulle være logikken, så også bare sige, at en almindelig erhvervsdrivende eller et bestyrelsesmedlem i et noteret selskab f.eks., dagen efter at de 3 år er gået, kan påbegynde nye og kreative forretningsmodeller og eksperimenter. Så kunne man, hvis det var det, der var argumentet, jo også godt vælge at sætte det op til 5 år der. Det taler jeg så ikke for. Jeg taler bare for, at der er en transparens i de to typer perioder.

Ministeren.

Det forstår jeg også godt. Men det, at der er transparens, og at man kan forstå og se forskellen, behøver jo ikke at være sådan at forstå, at det så partout også skal være den samme periode, der gør sig gældende. Jeg mener, som jeg siger, at det her med at være offentlighedens tillidsrepræsentant er noget ganske særligt, og der påhviler et stort ansvar. Det er revisorerne i Danmark som branche dybt bevidste om, og de er utrolig dygtige. Men der, hvor der er brodne kar, der groft uforsvarligt har gjort sig skyldige i de her forhold, synes jeg, at 5 år er passende.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Vi siger tak til erhvervsministeren.

Dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

De næste to lovforslag er fremsat af sundheds- og ældreministeren, men da det forholder sig sådan, at sundheds- og ældreministeren venter på svar på en coronatest, så er der med accept fra samtlige partier – som det er blevet mig oplyst – givet tilladelse til, at erhvervsministeren vikarierer i forbindelse med disse lovforslag.

(Talen er under udarbejdelse)