Skatteudvalget 2020-21
L 129
Offentligt
2324544_0001.png
26. januar 2021
J.nr. 2020 - 7586
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 129 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstoffor-
brugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsafgiften
af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivi-
tet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstof-
forbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet dele-
økonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af
ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 21. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Tommy Ahlers (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 129 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm. om, hvor mange personer der som følge af aftale om Grøn omstilling af vejtransporten vil opleve en skattestigning frem mod 2030, til skatteministeren
2324544_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor mange personer der som følge af aftale om ”Grøn
omstilling
af vejtransporten” af 4. december 2020 vil opleve en skattestigning frem mod 2030?
Svar
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 4. de-
cember 2020 aftale om en grøn omstilling af vejtransporten. Aftalen sikrer tryghed for bil-
ejerne de kommende år og indeholder initiativer, der skønnes at reducere udledningen af
drivhusgasser med 1 mio. ton i 2025 og 2,1 mio. ton i 2030 og samtidig sikrer 775.000
grønne biler på vejene i 2030.
775.000 grønne biler i 2030 er et meget stort løft i forhold til antallet af grønne biler på
vejene i dag. Aftalen sikrer samtidig tryghed for bilejerne, så hverdagen for almindelige fa-
milier kan hænge sammen i hele Danmark.
Aftalen er delvist finansieret af det grønne råderum. Derved indebærer aftalen opgjort ef-
ter tilbageløb og adfærd samlet set afgiftslempelser frem mod 2025.
Der indgår forhøjelser af ejer- og udligningsafgiften for den eksisterende bilbestand i afta-
len. Det skal ses i lyset af, at udligningsafgiften
modsat diesel- og benzinafgifterne
ved
gældende regler ikke indekseres efter 2020. Således fastholdes det reale afgiftsniveau i pe-
rioden. Der gælder endvidere, at ejerafgiften ved gældende regler ikke indekseres efter
2020, hvorfor afgiftsniveauet udhules over tid. En stor del af forhøjelserne af ejerafgiften
indebærer derved ligeledes en fastholdelse af det reale afgiftsniveau over tid.
Derudover indgår der også en gennemsnitlig mindre stigning i registreringsafgiften for
konventionelle biler. Der vil således også være konventionelle biler, hvor registreringsaf-
giften falder.
Aftalen indeholder endvidere markante afgiftslempelser for grønne biler i forhold til gæl-
dende regler, da den annullerer de afgiftsstigninger, der stod til at træde i kraft fra 2021.
Samlet set skønnes aftalen at indebærer en skattelempelse for ejere af grønne biler, der på
trods af stigninger i ejerafgiften får en afgiftslempelse som følge af lempelser i registre-
ringsafgiften og forlængelse af særordningen af lav elafgift til og med 2030.
Det bemærkes, at hvis der lempes i registrerings-, ejer-, eller udligningsafgiften for kon-
ventionelle biler, vil det indebære færre grønne biler (end de 775.000).
Det er umiddelbart ikke muligt at fordele afgiftsstigninger og lempelser som følge af afta-
len på enkelte personer. En sådan opgørelse vil indebære et grundlag for kommende og
eksisterende bilejere frem mod 2030. Hertil kommer, at biler over levetiden på ca. 15 år,
løbende skiftere ejer, ligesom én ejer godt kan eje flere biler. Derved vil fx en afgiftsfor-
højelse eller lempelse også overvæltes til senere ejere af bilerne, da det forventes at æn-
dringer i afgifterne slår igennem på brugtbilsmarkedet.
Side 2 af 2