Skatteudvalget 2020-21
L 129
Offentligt
2319746_0001.png
18. januar 2021
J.nr. 2020 - 7586
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 129 - Forslag til Vedrørende L 129 - Forslag til lov om ændring af registre-
ringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af til-
læg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgif-
ten og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO
2
-baseret afgift, justering af beskat-
ning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lave-
missionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af
eldrevne køretøjer m.v.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 11. januar 2021.
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 129 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil kommentere henvendelse af 8/1-21 fra Autobranchen DK om implementering af bilafgifter, til skatteministeren
2319746_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelse af 8/1-21 fra Autobranchen DK om implemen-
tering af bilafgifter, jf. L 129
bilag 3.
Svar
Autobranchen Danmark bemærker i deres henvendelse, at det vil give bilforhandlerne en
likviditetsmæssig udfordring, at de nye bilafgifter, som er aftalt ved Aftale om grøn om-
stilling af vejtransporten, først kan beregnes i Motorstyrelsens IT-systemer fra den 1. juni
2021, hvormed bilforhandlere indtil da skal indbetale registreringsafgift efter de gamle
regler.
Autobranchen Danmark frygter, at det vil sætte salget af grønne biler i stå i den mellem-
liggende periode og foreslår to løsningsmodeller for at afhjælpe problemstillingen:
1) Udskydelse af betaling af registreringsafgift indtil den korrekte afgift kan indbeta-
les.
2) Grønne bilers afgifter indbetales efter 2020-reglerne frem til den korrekte afgift
kan afregnes.
Hertil bemærkes:
Regeringen anerkender, at der som følge af aftale om en grøn omstilling af vejtransporten
kan opstå et likviditetsproblem hos virksomhederne, da der frem til den 1. juni 2021 skal
indbetales registreringsafgift på baggrund af gældende regler, hvorefter der, når de nye
regler er trådt i kraft, evt. vil ske tilbagebetaling eller efteropkrævning af afgift.
Der er derfor undersøgt forskellige muligheder for at afhjælpe de problemstillinger, som
Autobranchen Danmark oplister, herunder hvad der er muligt lovgivningsmæssigt og sy-
stemmæssigt.
Det er bl.a. undersøgt, om det er muligt at sondre mellem indbetaling af registreringsaf-
gift, så afgiften for grønne biler udskydes. Det er dog ikke muligt systemmæssigt at identi-
ficere de grønne køretøjer, før det nye regelsæt bliver implementeret i Motorregisteret den
1. juni 2021.
Det er derfor i samarbejde med aftalekredsen aftalt, at betalingsfristen for registreringsaf-
gift for marts 2021, som skulle være indbetalt 15. april, udskydes til den 15. november
2021.
Det vil styrke likviditeten med ca. 1�½ mia. kr. i bilbranchen og vil dermed afhjælpe den
likviditetsmæssige udfordring i branchen, indtil de nye bilafgifter træder i kraft den 1. juni
2021.
Side 2 af 3
L 129 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren vil kommentere henvendelse af 8/1-21 fra Autobranchen DK om implementering af bilafgifter, til skatteministeren
2319746_0003.png
Det bemærkes desuden, at de små og mellemstore virksomheder med tillæg til aftale om
genåbning af generelle kompensationsordninger fra den 16. december også vil få mulig-
hed for at låne til betaling af A-skat og AM-bidrag. Begge forslag vil således have en posi-
tiv likviditetsmæssig betydning.
Side 3 af 3