Skatteudvalget 2020-21
L 129 Bilag 7
Offentligt
2320116_0001.png
Ringkøbing, den 15. januar 2021
Til Skatteministeriet
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (jnr. 2020
7586)
I Elbilforeningen FDEL er vi generelt glade for forliget om bilafgifter m.v. Det skaber ro om afgifterne og
sikrer, at elbilsalget ikke igen går i stå.
Vi er dog
på klimaets og miljøets vegne
kede af, at plug-in-hybrider fortsat står til at få meget store
afgiftsfordele. Plug-in-hybrider er også fossilbiler, og internationale undersøgelser viser, at de ikke er så
grønne, som de ifølge WLTP-standarden skulle være.
Vi anbefaler derfor en hurtigere udfasning af afgiftsfordelene for plug-in-hybrider, end lovforslaget lægger
op til. Dette uddybes på de følgende sider.
Elbilforeningen står gerne til rådighed for spørgsmål.
Med venlig hilsen
Elbilforeningen FDEL
Anna Hilden, formand
[email protected]
Tlf.: 3035 8856
Elbilforeningen FDEL er de danske elbilisters forbrugerorganisation. Vi arbejder for flere elbiler på de danske
veje og for den grønne omstilling af transporten. FDEL har ca. 1200 betalende medlemmer og mere end
4500 følgere i hele Danmark. Se mere på
www.fdel.dk
og følg os på Facebook, Twitter, Instagram, YouTube
og LinkedIn.
L 129 - 2020-21 - Bilag 7: Henvendelse af 18/1-21 fra Elbilforeningen FDEL om en hurtigere udfasning af afgiftsfordelene for pluginhybrider
2320116_0002.png
1. Baggrund: Plug-in-hybrider er ikke så grønne, som WLTP-standarden viser
I WLTP-standarden beregnes plug-in-hybriders CO2-udslip ved en kompliceret metode, der bl.a. anvender
en såkaldt
utility factor,
som angiver, hvor stor en del af de kørte kilometer, der foregår på el. De værdier,
der anvendes i beregningen, er baseret på nogle antagelser om kørselsmønsteret, som desværre har vist sig
at være langt fra realistiske. Resultatet er, at standardens udslipstal for plug-in-hybriderne bliver kunstigt
lavt.
Flere internationale undersøgelser viser således et langt højere gennemsnitligt brændstofforbrug pr. km for
plug-in-hybrider, end standarden angiver. Se for eksempel denne sammenfatning fra den europæiske
organisation Transport & Environment fra september 2020:
https://www.ifeu.de/wp-content/uploads/ifeu-
Oeko-TE-2020-PHEV-Report-Market-Technology-CO2.pdf
. Her refereres bl.a. en undersøgelse udført af den
tyske automobilorganisation ADAC, hvor plug-in-hybriders reelle forbrug sammenlignes med WLTP-
forbruget, se nedenstående figur. Det fremgår, at forbruget for dette udsnit af tyske plug-in-hybrider i
praksis ligger 2-3 gange højere, end standarden angiver.
Plug-in-hybrider er altså i realiteten langt fra så grønne, som beregninger baseret på WLTP-standarden vil
vise. Af denne grund mener Elbilforeningen principielt, at plug-in-hybrider ikke bør have afgiftsmæssige
fordele.
2
L 129 - 2020-21 - Bilag 7: Henvendelse af 18/1-21 fra Elbilforeningen FDEL om en hurtigere udfasning af afgiftsfordelene for pluginhybrider
2320116_0003.png
2. Forslag til indfasning af afgifter for elbiler og plug-in-hybrider
Ifølge lovforslaget skal registreringsafgifterne på elbiler og plug-in-hybrider (i lovforslaget biler, der udleder
mere end 0 g CO
2
, men under 50 g CO
2
pr. km, paragraf 5c) indfases i det generelle afgiftssystem som
følger (procent af fuld registreringsafgift):
Elbiler (BEV)
Plug-in-hybrider (PHEV)
2020
20
20
2021
40
45
2025
60
65
2030
80
80
Der foreslås desuden et øget bundfradrag i registreringsafgiften for elbiler og plug-in-hybrider samt et
fradrag pr. kWh batteristørrelse.
I Elbilforeningen mener vi, at afgiftsfordelene for plug-in-hybrider skal ned, da de erfaringsmæssigt udleder
langt mere CO2 og langt mere lokal forurening, end de officielle WLTP-tal angiver, se afsnit 1 ovenfor.
Helst så vi, at afgiftsbegunstigelserne for PHEV faldt helt væk, men for at undgå chokvirkninger i markedet
anbefaler vi blot en langt hurtigere indfasning af afgifterne som følger:
Elbiler (BEV)
Plug-in-hybrider (PHEV)
2020
20
20
2021
40
60
2025
60
100
2030
80
100
3