Finans & Leasing
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
www.finansogleasing.dk
1. februar 2021
Til
Folketingets Skatteudvalg
Yderligere spørgsmål til L 129
Vi takker for ministerens besvarelse af spørgsmål 40.
I vores oprindelige høringssvar skrev vi følgende (se særligt det med gul fremhævede):
”Overgangsordning
I § 8, stk. 8, 4. og 5. punktum er det præciseret, at efterreguleringer af afgiftsbeløb, både
tilbagebetaling og efterbetaling mellem en sælger, køber eller leasingtager m.v. skal ske i forhold til
den (dvs. f.eks. leasingselskabet), der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige
regler. Såfremt der således sker efterregulering af afgiftsbeløb, vil dette derfor medføre en ændring
af leasingaftalen, der umiddelbart er i strid med gældende registreringsafgiftslov § 3 b, som
bestemmer, at leasingselskabet som hovedregel ikke må ændre leasingafgiften, efter at der er
indgået en bindende leasingaftale. Det bør derfor præciseres i § 3 b, at en sådan efterregulering i
denne forbindelse er tilladt. Til sammenligning blev det i § 3 b, stk. 8 i forbindelse med indførelse af
genberegning præciseret, at en sådan ændring kunne foretages jf. ordlyden (vores understregning)
”... når ændringen ikke fører til omberegning af den betalte afgift efter stk. 2 og 3, medmindre
afgiften genberegnes i medfør af §
9 a …” sammenholdt med det efterfølgende nr. 4 (ændring af
leasingafgift som følge af en ændring af afgiftsgrundlaget i medfør af § 9 a).”
Dette blev anerkendt i høringsskemaet og man ville fremkomme med ændringsforslag herom
–
hvilket skete med følgende forslag nedenfor:
”15) I § 8, stk. 8, indsættes som 6. pkt.: ”Krav om tilbagebetaling efter 5. pkt. betragtes ikke som
en ændring af leasingaftalen, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 8, 1. pkt.”
(Præcisering af, at krav om tilbagebetaling fra leasingtager ikke udgør en ændring af
leasingkontrakten, der fører til omberegning eller fornyet godkendelse fra Skatteforvaltningen).”