Til lovforslag nr.
L 129
Folketinget 2020-21
Ændringsforslag stillet den 1. februar 2021 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet,
forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO
2
-baseret afgift,
justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler,
forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
Af
skatteministeren:
Til § 8
22)
I
stk. 10, 1. pkt.,
ændres »på tidspunktet for registre‐
ring af køretøjet her i landet første gang« til: »den 17. de‐
cember 2020«.
[Præcisering af bestemmelsens ordlyd]
23)
I
stk. 10, 4. pkt.,
ændres »på tidspunktet for registre‐
ring af køretøjet her i landet første gang« til: »den 17. de‐
cember 2020«.
[Præcisering af bestemmelsens ordlyd]
Bemærkninger
Til nr. 22 og 23
Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 10, at der fastsættes
særlige regler for genberegning af registreringsafgift for kø‐
retøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a,
herunder leasede køretøjer.
Disse regler indebærer, at for køretøjer, som er indregi‐
streret første gang her i landet senest den 17. december
2020, og hvor angivelsen af den afgiftspligtige værdi som
et brugt køretøj efter registreringsafgiftslovens § 10 sker
den 18. december 2020 eller senere, sker genberegningen af
køretøjets afgiftspligtige værdi ved anvendelse af de regler,
der fandt anvendelse på tidspunktet for indregistrering af
køretøjet. De foreslåede regler indebærer også, at der efter
anmodning kan ske genberegning af den afgiftspligtige vær‐
di ved anvendelse af de nye regler, efter disse er trådt i kraft
den 1. juni 2021. I disse tilfælde foreslås det, at afgiften be‐
regnes efter de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet
for indregistrering af køretøjet.
Med lovforslagets formuleringer af § 8, stk. 9 og 10, læst
i sammenhæng kan der opstå tvivl om, hvilke regler der skal
anvendes for disse køretøjer i forbindelse med genberegning
af køretøjets afgiftspligtige værdi, og hvilke regler der skal
anvendes ved beregning af afgift i de situationer, hvor der er
fremsat anmodning om genberegning ved anvendelse af de
nye regler.
For at undgå enhver tvivl foreslås det i ændringsforslag
nr. 22 at præcisere, at der ved genberegningen af den afgifts‐
pligtige værdi skal anvendes de regler, der fandt anvendelse
den 17. december 2020, og i ændringsforslag nr. 23, at af‐
giften skal beregnes efter de regler, som fandt anvendelse
den 17. december 2020, i de situationer, hvor der er frem‐
sat anmodning om genberegning på baggrund af de nye
regler. Der vil med disse ændringer blive overensstemmelse
mellem § 8, stk. 9 og 10, i forhold til hvilke regler der skal
anvendes.
AX025714