Skatteudvalget 2020-21
L 129 Bilag 12
Offentligt
2323646_0001.png
Dato: 25. januar 2021.
Til Skatteudvalget
Bemærkninger til L 129, bilag 8: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
De Danske Bilimportører har følgende bemærkninger til høringsskemaet:
Høringsskemaet, side 58 (henvisninger til WLTP-forordningen):
Vi har bemærket, at henvisningerne i den foreslåede lovtekst til forordning (EU) 2017/1151,
der fastsætter de nærmere betingelser for måling af bilers brændstofforbrug og CO2-udled-
ning efter den såkaldte
”World-harmonized Light Vehi les test Pro edure” WLTP
, mangler.
Vi har desuden på peget, at henvisningerne til forordningerne (EF) 443/2009, (EU) 510/2011
og (EU) 2019/631 alle er irrelevante i denne sammenhæng.
Skatteministeren skriver i høringsnotatet, at det kan bekræftes, at forordning (EU) 2019/631
ophæver forordning (EF) 443/2009 og (EU) 510/2011, og at der vil blive udarbejdet æn-
dringsforslag.
Problemet er imidlertid, at den korrekte henvisning til WLTP jf. forordning (EU) 2017/1151
mangler, og at henvisningerne til de øvrige forordninger ikke er relevante i denne sammen-
hæng.
Henvisningerne til forordningerne (EF) 443/2009 og til (EU) 510/2011 bør altså fjernes, mens
henvisning til forordning (EU) 2017/1151 bør tilføjes.
Høringsskemaet, side 62 (brugte biler):
Afgiftsberigtigelse af brugte biler: Ændringer i afgiftsregimet efter datoen for en brugt bils
første registrering kan efter vores opfattelse aldrig få direkte virkning ved afgiftsberigtigel-
sen af en brugt importeret bil.
Afgiften skal altid svare til den residuale afgift i en tilsvarende brugt bil, der allerede findes
på det danske marked. Afgiften afskrives proportionalt med værditabet siden bilen på det
danske marked var ny. Ergo skal det være afgiften, der gjaldt da den danske bil blev registre-
ret for første gang, der skal lægges til grund for beregningen af afgiften på den brugte impor-
terede bil. Det kan ikke være det aktuelle afgiftsregime på importtidspunktet.
SKM skriver i høringsnotatet, at afgiften for brugte biler beregnes med udgangspunkt i bilens
nypris. Denne pris vil være afgiftsmæssigt sammensat som efter det aktuelle afgiftsregime.
Dette er helt parallelt med de gældende regler.
Det bør imidlertid præciseres, at der hermed menes det aktuelle afgiftsregime, som det var
gældende, da den brugte bil var ny. For en brugt importeret bil kan det som nævnt ikke være
afgiftsregimet på importtidspunktet.
I givet fald ville det betyde, at afgiftsresidualen i en given brugt bil på det danske marked
skulle anses som ændret i takt med evt. ændringer i afgiftsregimet. Dette er i sagens natur
umuligt, eftersom registreringsafgiften betales på én gang ved første registrering. Afgiftsresi-
dualen kan derfor kun påvirkes indirekte af nye afgifter via en efterfølgende prisudvikling på
markedet.
 L 129 - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 25/1-21 fra De Danske Bilimportører om bemærkninger til høringsskema og høringssvar
2323646_0002.png
Høringsskemaet, side 63 (ladestander og fri bil):
Der har de seneste år været en del tvivl om på hvilken måde en ladestander til en bil skal be-
skattes både i forhold til registreringsafgiftsloven (Regal) og i forbindelse med fri bil jf. lig-
ningsloven (LL).
I de fleste tilfælde har fortolkningen været at:
•
•
En ladestander, der leveres med den nye bil via bilimportøren og solgt som en samlet
pakke /
sta dardløs i g ”Plug & Play” , skal i dgå i ile s
afgiftspligtige værdi for
fastsættelse af registreringsafgift.
Får en medarbejder med fri bil, stillet en ladestander til rådighed på sin privat-
adresse, skal personen beskattes af denne jf. LL.
For at sikre udbredelsen af opladelige biler på det danske marked, er det særdeles vigtigt at
reglerne er enkle og tydelige, samt at de understøtter og ikke modarbejder den grønne om-
stilling.
•
•
Det er derfor vigtigt, at selve bilen ikke fordyres yderligere ved at pålægge registre-
ringsafgift på en medfølgende ladestander
Det er ligeledes vigtigt, at en medarbejder ikke beskattes af en ladestander, som er
installeret hjemme hos denne (og med det ene formål at kunne oplade firmabilen).
Udrulningen i samfundet forudsætter, at opladning kan ske også hjemme privat. Flere un-
dersøgelser viser, at det formodentlig vil skulle stå for langt hovedparten af opladningen.
En ladestander bør derfor i alle tilfælde sidestilles med en konventionel tankstation, der jo
ikke beskattes.
Vedrørende SKM.2015.376.SR:
De Danske Bilimportører mener fortsat, at SKM.2015.376:SR konkluderer, at en ladestander
ikke kan betragtes som ekstraudstyr til bilen og derfor heller ikke kan indgå i bilens afgifts-
pligtige værdi, som lægges til grund for den skattepligtige værdi af fri bil jf. LL § 16, stk. 4.
Der står i resumeet til SKM.2015.376.SR, at værdien af ladestanderen skal medregnes til be-
regningsgrundlaget for beskatning af fri bil efter LL § 16, stk. 4. Nedenstående besvarelse af
spørgsmål nr. 5 blev således ændret (vores understregning):
”Ladestanderen skal derfor ikke værdiansættes efter ligningslovens 16, stk. 4,
men skal be-
skattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3 som et selvstændigt personalegode stillet til
rådighed af spørger.”
Det fremgår under Skatterådets afgørelse og begrundelse til SKM.2015.376.SR, at Skatterå-
det ændrede svaret, således (vores understregning):
” …..
udgifterne til erhvervelse og installation af en ladestander ikke kan anses som en sæd-
vanlig driftsomkostning. Skatterådet finder derimod, at når en ladestander stilles til rådighed
for arbejdstageren sammen med en fri bil, skal værdien af ladestanderen samt udgifterne til
installationen heraf medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil til rådighed
efter ligningslovens § 16, stk. 4.”
Der blev imidlertid ikke ændret ved den konklusion, at en ladestander ikke kan anses som
ekstraudstyr til bilen jf. svar på spørgsmål 6. Under spørgsmål 5 konkluderes alene, at den
ikke kan anses som en sædvanlig driftsomkostning.
Begrundelsen for at ændre henvisningen fra LL § 16, stk. 3 og til § 16, stk. 4 mangler dermed
helt.
Side 2
 L 129 - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 25/1-21 fra De Danske Bilimportører om bemærkninger til høringsskema og høringssvar
2323646_0003.png
Vi må konkludere, at når Skatterådet alligevel finder, at en ladestander skal medregnes til
beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil efter LL § 16, stk. 4, så gælder dette specifikt
(kun), når ladestanderen stilles til rådighed for arbejdstageren sammen med en fri bil.
I en enhver anden sammenhæng må konklusionen fortsat være, at en ladestander ikke kan
anses for at være ekstraudstyr til bilen i registreringsafgiftslovens forstand.
Dette gælder særligt i forhold, hvorvidt en ladestander skal indgå i bilens afgiftspligtige
værdi jf. Regal § 8, stk. 3, hvilket ellers burde være udgangspunktet for hvorvidt ladestande-
ren kan medregnes i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil efter LL § 16, stk. 4.
Selvom Skatterådet ændrede sin konklusion fra, at en ladestander skal beskattes efter § 16,
stk. 3 og til, at den skal medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil efter §
16, stk. 4, må det stadig være konklusionen, at en ladestander (i hvert fald i alle andre sam-
menhænge end ved beskatning af fri bil) ikke kan anses som ekstraudstyr til bilen.
Vi bemærker således også, at besvarelsen af spørgsmål 6 bortfaldt. Det fremgår dog, at Skat-
terådet og SKAT svarede nej til, at en ladestander kunne betragtes som ikke-afgiftspligtigt
(afgiftsfrit) eftermonteret udstyr. Begrundelsen lød således:
”Som
det fremgår af besvarelsen til spørgsmål 5, er udgifter til etableringen af ladestationer
ikke ordinære driftsudgifter vedrørende bilen, og SKAT finder tilsvarende ikke, at der kan
være tale om ekstraudstyr til bilen.
SKAT har herved henset til, at ladestanderen ikke er en enhed, som kan monteres på bilen el-
ler anvendes i direkte tilknytning til bilen. Der er derimod tale om en enhed, som skal anven-
des til tankning af bilen på samme vis, som en benzinstander anvendes til tankning af benzin-
drevne biler.”
Det er altså kun eftermonteret udstyr, der kan monteres på bilen, der kan holdes uden for
den afgiftspligtige værdi af bilen, når det leveres af forhandleren og efter særskilt aftale mel-
lem forhandleren og brugeren jf. Regal § 8, stk. 3.
Det følger heraf, at det tilsvarende kun er udstyr, der kan monteres på bilen, som er omfat-
tet afgiftspligtige værdi, når det ikke leveres af forhandleren efter særskilt aftale, men ek-
sempelvis leveres fra fabrikken eller via importøren.
Set i forhold til Regal § 8, stk. 3 betyder dette, at en ladestander hverken kan anses som af-
giftsfrit eftermonteret udstyr til bilen eller som afgiftspligtigt fabriksmonteret udstyr til bilen.
Det er således afgørende, at der både er tale om udstyr, der monteres på bilen, og at udsty-
ret leveres sammen med bilen, hvis det skal indgå i den afgiftspligtige værdi af bilen. Begge
dele skal være opfyldt.
At Skatterådet alligevel konkluderer, at værdien af en ladestander samt udgifterne til instal-
lationen heraf skal medregnes til beregningsgrundlaget for beskatningen af en fri bil efter LL
§ 16, stk. 4, er i vore øj e et udtryk for et ”skred” i skatte y digheder es forvalt i g af Re-
gal § 8, stk. 3.
Det er samtidig meget uheldigt i forhold til den grønne omstilling af bilparken, hvis denne
praksis fortsætter. Det vil være en væsentlig forhindring for udbredelsen af opladelige biler,
hvis importøren ikke kan sælge og markedsføre en ladestander og installation heraf som en
færdig ”pakkeløs i g” sa
e
ed ile , ude at åde ladesta dere og i stallatio e
rammes af registreringsafgift.
Vi opfordrer derfor skatteministeren til som minimum at sikre, at en ladestander og installa-
tion heraf fremover udtrykkeligt kan holdes uden for bilens afgiftspligtige værdi, uanset at
den leveres via importøren som en standard pakkeløsning ved køb af en opladelig bil.
Side 3
 L 129 - 2020-21 - Bilag 12: Henvendelse af 25/1-21 fra De Danske Bilimportører om bemærkninger til høringsskema og høringssvar
2323646_0004.png
Dermed sikres de samme rammebetingelser for levering af ladestander ved almindeligt køb
af en opladelig bil, som skal gælde for firmabiler jf. L 129 § 4, nr. 15.
Venlig hilsen
Mads Rørvig
Adm. direktør
Ole Kirkelund
Chefkonsulent
De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
1550 København V
Telefon: 3016 1004
Mail. [email protected]
www.bilimp.dk
De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
1550 København V
Telefon: 2323 2520
Mail. [email protected]
www.bilimp.dk
Side 4