L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Skatteudvalget 2020-21
L 129 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 129

Folketinget 2020-21

Fremsat den 18. december 2020 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven,

ligningsloven og forskellige andre love

(Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet,

forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO

-baseret afgift,

justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler,

forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.)

§1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228

af 11. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1126 af 19.

november 2019, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 5, stk. 1, 2 og 8« til: »§ 5,

stk. 1, 2 og 7,«.

§ 2, stk. 3, § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 11

13,

§ 7 b, stk.

ændres »§§ 4-5 e« til: »§§ 4-5 c«.

§ 3, stk. 2

ophæves.

§ 4, stk. 1, nr. 1,

ændres »85 pct. af 8.900 kr.-54.500 kr.

(2010-niveau)« til: »25 pct. af 17.100 kr. (2010-niveau), 85

pct. af 17.100 kr.-58.100 kr. (2010-niveau)«.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ændres »jf. dog §§ 5-6 a: 85 pct. af

172.900 kr. (2010-niveau)« til: »jf. dog §§ 5-5 c: 25 pct. af

55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 55.600 kr.-172.900 kr.

(2010-niveau)«.

§ 4, stk. 2-6,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

For personbiler beregnes et tillæg i registrerings‐

afgiften efter stk. 1, nr. 2, på 213,5 kr. (2010-niveau) pr.

gram af de første 125 g CO

pr. kilometer, 427 kr. (2010-ni‐

veau) pr. gram af de næste 35 g CO

pr. kilometer og 812 kr.

(2010-niveau) pr. gram CO

pr. kilometer af resten.

Stk. 3.

For personbiler, hvor CO

-udledning er fastsat

i overensstemmelse med den på verdensplan harmonisere‐

de prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bi‐

lag XXI til Kommissionens forordning om supplerende reg‐

ler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hen‐

syn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøre‐

tøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og

vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kom‐

missionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens

forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kom‐

missionens forordning (EF) nr. 692/2008, opgøres CO

-ud‐

ledningen efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers

og nye lette erhvervskøretøjers CO

-emissioner og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr.

510/2011. For personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO

udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anven‐

des i stedet CO

-udledning opgjort efter Rådets direktiv

om indbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivning

om motordrevne køretøjers brændstofforbrug (NEDC) mul‐

tipliceret med 1,21. For personbiler, for hvilke der hverken

opgøres CO

-udledning i gram pr. kilometer som angivet i

1. eller 2. pkt., beregnes CO

-udledning i stedet på baggrund

af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km,

jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det

beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til

-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det

beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler

og med 32 for dieseldrevne biler.

Stk. 4.

Fra og med den 1. januar 2022 nedsættes de græn‐

seværdier for CO

-udledning, der er angivet i stk. 2, med

3,3 procentpoint årligt i hvert af årene 2022-2025 og med

1,1 procentpoint årligt i hvert af årene 2026-2035, og de her‐

AN014720

Skattemin., j.nr. 2020-7586

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

ved fremkomne grænseværdier afrundes til nærmeste hele

gram.

Stk. 5.

For personbiler gives der et fradrag i afgiften efter

stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2 på 18.500 kr. (2010-ni‐

veau). Fradraget kan dog højst udgøre summen af afgift

efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2.«

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 6-11.

§ 4, stk. 7, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »stk.

1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk.

7« til: »stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2«.

§ 4, stk. 9-12,

der bliver stk. 8-11, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 8.

Beløbene i stk. 1, 2 og 5 reguleres efter person‐

skattelovens § 20. De regulerede beløb i stk. 2 afrundes dog

til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9.

For benzindrevne og dieseldrevne biler, som er om‐

fattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., beregnes tillæg for CO

-udled‐

ning med den laveste sats, jf. stk. 2.«

§ 5, stk. 1,

ændres »54.200 kr.« til: »64.100 kr.«

10.

§ 5, stk. 2,

ændres i

1. pkt.

»38.200 kr.« til: »64.100 kr.

(2010-niveau)«, og »30 pct.« ændres til: »50 pct.«, og i

pkt.

ændres »56.800 kr.« til: »47.000 kr.«

11.

§ 5, stk. 4-7,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

For varebiler beregnes et tillæg på 213,5 kr.

(2010-niveau) pr. gram CO

pr. kilometer i registreringsaf‐

giften efter stk. 1 og 2.

Stk. 5.

For varebiler, hvor CO

-udledning er fastsat i over‐

ensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøv‐

ningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til

Kommissionens forordning om supplerende regler til Euro‐

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissio‐

ner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5

og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdel‐

sesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Par‐

lamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens

forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning

(EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens

forordning (EF) nr. 692/2008, opgøres CO

-udledningen ef‐

ter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættel‐

se af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette

erhvervskøretøjers CO

-emissioner og om ophævelse af for‐

ordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011. For varebi‐

ler, for hvilke der ikke opgøres CO

-udledning i gram pr. ki‐

lometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO

-udled‐

ning opgjort efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelser

af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers

brændstofforbrug (NEDC) multipliceret med 1,21. For vare‐

biler, for hvilke der hverken opgøres CO

-udledning i gram

pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt., beregnes CO

-ud‐

ledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof

beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslo‐

vens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug

i liter pr. 100 km omregnes til CO

-udledning i gram pr. ki‐

lometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug

med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne

biler.

Stk. 6.

For varebiler gives der et fradrag i afgift efter stk.

1 og 2 og tillæg efter stk. 4 på 25.600 kr. (2010-niveau). Fra‐

draget kan dog højst udgøre summen af afgift efter stk. 1 og

2 og tillæg efter stk. 4.«

Stk. 8-13 bliver herefter stk. 7-12.

12.

§ 5, stk. 8, 2. pkt.,

der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk.

1, 2, 4, 5, 7 og 12, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og §

8, stk. 7« til: »stk. 1, 2, 4, 6 og 11, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c,

stk. 2«.

13.

§ 5, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres

»Stk. 1-9« til: »Stk. 1-8«.

14.

§ 5, stk. 11,

der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-9« til:

»stk. 1-8«.

15.

§ 5, stk. 12,

der bliver stk. 11, ændres i

1. pkt.

»stk.

1-11« til: »stk. 1-10«, og i

2.-4. pkt.

ændres »stk. 8« til: »stk.

7«.

16.

§ 5, stk. 12,

der bliver stk. 11, ændres i

2. pkt.

»54.200

kr.« til: »64.100 kr.«, i

3. pkt.

ændres »30 pct.« til: »50 pct.«

og »38.200 kr.« ændres til: »64.100 kr. (2010-niveau)«, og i

4. pkt.

ændres »56.800 kr.« til: »47.000 kr.«.

17.

§ 5, stk. 13,

der bliver stk. 12, affattes således:

»Stk. 12.

Beløbene i stk. 1, 2, 4, 6 og 11 reguleres efter

personskattelovens § 20. Det regulerede beløb i stk. 4 afrun‐

des dog til nærmeste hele kronebeløb.«

18.

§ 5, stk. 14,

ophæves.

19.

§ 5 a, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

20.

§§ 5 b-5 e,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 5 b.

For biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, og for

el- og brændselscelledrevne motorcykler, beregnes afgiften

som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a,

ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf.

dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med

den 31. december 2025, hvorefter procentdelen årligt stiger

med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80

pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens

eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med

den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registre‐

ringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen

årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der

beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5

Stk. 2.

For biler omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, gives der

et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 170.000 kr.

ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

december 2020 til og med den 31. december 2021, 167.500

kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. i 2024, 160.000

kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200

kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør

fradraget 137.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre

afgiften efter stk. 1.

Stk. 3.

For biler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, gives der et

fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 80.000 kr. ved

bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. decem‐

ber 2020 til og med den 31. december 2021, 78.750 kr. i

2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. i 2024, 75.000 kr. i 2025,

73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og

67.000 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 65.000

kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.

Stk. 4.

For el- og brændselscelledrevne motorcykler gives

der et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 106.500

kr. ved motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med

den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021,

105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. i 2024,

101.500 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027,

95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029. Fra og med 2030

udgør fradraget 91.500 kr. Fradraget kan dog maksimalt

udgøre afgiften efter stk. 1.

Stk. 5.

For eldrevne biler, der udleder 0 g CO

pr. kilome‐

ter, gives der et fradrag i den afgiftspligtige værdi efter §§

4, 5 eller 5 a som beregnet efter stk. 1 på 1.700 kr. pr.

kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst

45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og den

med 18. december 2020 til og med den 31. december 2021,

1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr.

kWh i 2024.

Stk. 6.

For brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g

pr. kilometer, gives der et fradrag i den afgiftspligtige

værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a som beregnet efter stk. 1 på

58.500 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2022,

40.500 kr. i 2023 og 22.500 kr. i 2024.

§ 5 c.

For biler, der udleder mere end 0 g CO

, men

under 50 g CO

pr. kilometer, beregnes afgiften som 45 pct.

af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, ved bilens

anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2 og 3, fra og med

den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021,

hvorefter procentdelen årligt stiger med 5 procentpoint til og

med 2025, hvor der beregnes 65 pct. af registreringsafgiften

efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens anmeldelse til registrering

fra og med den 1. januar 2026 beregnes afgiften som 68

pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter

procentdelen årligt stiger med 3 procentpoint til og med

2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter

§§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens anmeldelse til registrering fra

og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct.

af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter pro‐

centdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035,

hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§

4, 5 eller 5 a.

Stk. 2.

Der gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk.

1 på 50.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og

med den 18. december 2020 til og med den 31. december

2021, 48.750 kr. i 2022, 47.500 kr. i 2023, 46.250 kr. i

2024, 45.000 kr. i 2025, 43.000 kr. i 2026, 41.000 kr. i 2027,

39.000 kr. i 2028 og 37.000 kr. i 2029. Fra og med 2030

udgør fradraget 35.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt

udgøre afgiften efter stk. 1.

Stk. 3.

Der gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi

efter §§ 4, 5 eller 5 a som beregnet efter stk. 1 på 1.700

kr. pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog

højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og

med den 18. december 2020 til og med den 31. december

2021, 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og

500 kr. pr. kWh i 2024.«

21.

§ 7, stk. 1,

udgår i

1. pkt.

», medmindre disse er

omfattet af § 10, stk. 4«, og i

3. pkt.

udgår », dog uden tillæg

eller fradrag for eventuelt manglende sikkerhedspuder«.

22.

§ 7, stk. 3, 5. pkt.,

§ 7 a, stk. 3, 4. pkt.,

ophæves.

23.

To steder i

§ 7 b, stk. 2, nr. 1

ændres »§ 4, stk. 7«

til: »§ 4, stk. 6«.

24.

§ 7 b, stk. 2, nr. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 5, stk. 1, 2 eller 8«

til: »§ 5, stk. 1, 2 eller 7«, og »§ 5, stk. 8« ændres til: »§ 5,

stk. 7«.

25.

To steder i

§ 7 b, stk. 2, nr. 5,

og i

§ 27, stk. 1, nr. 4,

ændres »§§ 5 b-5 e« til: »§§ 5 b eller 5 c«.

26.

§ 8, stk. 6-8,

ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 6 og 7.

27.

§ 9 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 8, stk. 9« til: »§ 8, stk.

6«.

28.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »i medfør af § 7 a, stk. 5«

til: », jf. § 1, stk. 3«.

29.

§ 10, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

For biler, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk.

7, beregnes afgiften uden tillæg for CO

-udledning, jf. § 4,

stk. 2, og § 5, stk. 4, uden bundfradrag efter § 4, stk. 5, og

§ 5, stk. 6, og afgiften kan ikke overstige afgiften beregnet

på grundlag af 75 pct. af bilens nypris indbefattet mervær‐

diafgift, men uden afgift efter denne lov. For motorcykler,

der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, kan afgiften

ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af

køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift

efter denne lov. Er der for samme køretøj udbetalt godtgø‐

relse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte

godtgørelse.«

§2

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

169 af 18. februar 2020, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »med én decimal« til: »til en

decimal«

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

§ 2, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For biler, hvor CO

-udledningen er fastsat i overens‐

stemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøv‐

ningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI

til Kommissionens forordning om supplerende regler til Eu‐

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007

om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emis‐

sioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro

5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdel‐

sesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Par‐

lamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens

A. Benzindrevne biler m.v.

Brændstofforbrug

(Kilometer pr. liter)

forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning

(EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens

forordning (EF) nr. 692/2008, anvendes denne.«

§ 3, stk. 1,

affattes således:

»Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens

brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr.

liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som fremlagt ved

syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registre‐

ring i Danmark senest den 30. juni 2021. Afgiften svares

med de nedenfor under A eller B anførte beløb.

Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kr.)

Personbiler registreret første

gang her i landet før den 3.

oktober 2017 og varebiler.

330

640

940

1.260

1.570

1.870

2.180

2.480

2.790

3.100

3.410

4.010

4.650

5.260

5.870

6.480

7.110

7.720

8.330

Personbiler registreret første

gang her i landet den 3. okto‐

ber 2017 eller senere.

330

370

390

410

430

460

500

540

580

890

1.190

1.510

1.820

2.120

2.430

2.730

3.040

3.350

3.660

4.260

4.900

5.510

6.120

6.730

7.360

7.970

8.580

Mindst 50,0

Under 50,0 men ikke under 44,4

Under 44,4 men ikke under 40,0

Under 40,0 men ikke under 36,4

Under 36,4 men ikke under 33,3

Under 33,3 men ikke under 28,6

Under 28,6 men ikke under 25,0

Under 25,0 men ikke under 22,2

Under 22,2 men ikke under 20,0

Under 20,0 men ikke under 18,2

Under 18,2 men ikke under 16,7

Under 16,7 men ikke under 15,4

Under 15,4 men ikke under 14,3

Under 14,3 men ikke under 13,3

Under 13,3 men ikke under 12,5

Under 12,5 men ikke under 11,8

Under 11,8 men ikke under 11,1

Under 11,1 men ikke under 10,5

Under 10,5 men ikke under 10,0

Under 10,0 men ikke under 9,1

Under 9,1 men ikke under 8,3

Under 8,3 men ikke under 7,7

Under 7,7 men ikke under 7,1

Under 7,1 men ikke under 6,7

Under 6,7 men ikke under 6,3

Under 6,3 men ikke under 5,9

Under 5,9 men ikke under 5,6

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Under 5,6 men ikke under 5,3

Under 5,3 men ikke under 5,0

Under 5,0 men ikke under 4,8

Under 4,8 men ikke under 4,5

Under 4,5

8.970

9.580

10.190

10.800

11.430

9.220

9.830

10.440

11.050

11.680

B. Dieseldrevne biler

Brændstofforbrug

(Kilometer pr. liter)

Personbiler regi‐

streret første gang

her i landet før

den 3. oktober

2017 og varebiler

Mindst 56,3

Under 56,3 men ikke under 50,0

Under 50,0 men ikke under 45,0

Under 45,0 men ikke under 41,0

Under 41,0 men ikke under 37,6

Under 37,6 men ikke under 32,1

Under 32,1 men ikke under 28,1

Under 28,1 men ikke under 25,0

Under 25,0 men ikke under 22,5

Under 22,5 men ikke under 20,5

Under 20,5 men ikke under 18,8

Under 18,8 men ikke under 17,3

Under 17,3 men ikke under 16,1

Under 16,1 men ikke under 15,0

Under 15,0 men ikke under 14,1

Under 14,1 men ikke under 13,2

Under 13,2 men ikke under 12,5

Under 12,5 men ikke under 11,9

Under 11,9 men ikke under 11,3

Under 11,3 men ikke under 10,2

Under 10,2 men ikke under 9,4

Under 9,4 men ikke under 8,7

Under 8,7 men ikke under 8,1

Under 8,1 men ikke under 7,5

Under 7,5 men ikke under 7,0

Under 7,0 men ikke under 6,6

330

640

940

1.260

1.570

1.870

2.180

2.480

2.790

3.100

3.410

4.010

4.650

5.260

5.870

6.480

7.110

7.720

Personbiler re‐

gistreret første

gang her i lan‐

det den 3. okto‐

ber 2017 eller

senere.

330

370

390

410

430

460

500

540

580

890

1.190

1.510

1.820

2.120

2.430

2.730

3.040

3.350

3.660

4.260

4.900

5.510

6.120

6.730

7.360

7.970

130

610

1.090

1.180

1.300

1.400

1.510

1.620

1.740

1.870

1.990

2.120

2.220

2.330

2.580

2.790

3.010

3.270

3.460

3.680

3.950

Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kr.)

Udligningsafgift pr. 6

måneder (kr.)

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Under 6,6 men ikke under 6,2

Under 6,2 men ikke under 5,9

Under 5,9 men ikke under 5,6

Under 5,6 men ikke under 5,4

Under 5,4 men ikke under 5,1

Under 5,1

8.330

8.970

9.580

10.190

10.800

11.430

8.580

9.220

9.830

10.440

11.050

11.680

4.160

4.380

4.640

4.870

5.170

5.410 «.

§ 3, stk. 11-14,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 11.

De i stk. 1, under A angivne beløb for forbrugs‐

afgift og de under B angivne beløb for forbrugsafgift og

udligningsafgift opkræves for det enkelte køretøj fra og med

den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021

eller senere, jf. dog stk. 12 og 13.

Stk. 12.

Den 15. februar 2021 forhøjes de i stk. 1, under B

angivne beløb for udligningsafgift med 20,7 pct. De beløb,

der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes opad

til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De

således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1, under

B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første

afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar 2021 eller

senere.

Stk. 13.

For kalenderåret 2022 forhøjes de beløb, der er

angivet i stk. 1, under A og B for forbrugsafgift med 3,0 pct.

For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1, under A og B an‐

givne beløb for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret

A. Alle biler og udligningsafgift for dieseldrevne biler

-baseret afgift

(Gram CO

udledt pr. kilometer)

2024 forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne beløb for

forbrugsafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes

de i stk. 1, under A og B angivne beløb for forbrugsafgift

med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1,

under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct.

De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter

1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der

er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsaf‐

gift i stk. 1, under A og B opkræves for det enkelte køretøj

fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter

forhøjelsen.«

Efter § 3 b indsættes før overskriften før § 4:

»§ 3 c.

Af afgiftspligtige biler, der er registreret første

gang den 1. juli 2021 eller senere, betales afgift af bilens

-udledning, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som gram CO

udledt

pr. kilometer. Afgiften svares med de nedenfor under A

anførte beløb.

Afgift pr. 6 måneder (kr.)

Udligningsafgift for diesel‐

drevne biler pr. 6 måneder

(kr.)

160

740

1.320

1.420

1.570

1.690

1.820

1.960

2.100

2.260

2.400

Højst 58

Over 58 men ikke over 65

Over 65 men ikke over 73

Over 73 men ikke over 80

Over 80 men ikke over 87

Over 87 men ikke over 102

Over 102 men ikke over 116

Over 116 men ikke over 131

Over 131 men ikke over 145

Over 145 men ikke over 160

Over 160 men ikke over 174

Over 174 men ikke over 189

Over 189 men ikke over 203

Over 203 men ikke over 218

Over 218 men ikke over 232

Over 232 men ikke over 246

330

370

390

410

430

460

500

540

580

890

1.190

1.510

1.820

2.120

2.430

2.730

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Over 246 men ikke over 262

Over 262 men ikke over 277

Over 277 men ikke over 290

Over 290 men ikke over 319

Over 319 men ikke over 350

Over 350 men ikke over 377

Over 377 men ikke over 409

Over 409 men ikke over 433

Over 433 men ikke over 461

Over 461 men ikke over 492

Over 492 men ikke over 519

Over 519 men ikke over 548

Over 548 men ikke over 581

Over 581 men ikke over 605

Over 605 men ikke over 645

Over 645

Stk. 2.

For benzin- og dieseldrevne biler med en køreklar

vægt over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger oplysninger

om CO

-udledning fastsat i overensstemmelse med den på

verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette kø‐

retøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motor‐

køretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og

lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang

til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretø‐

jer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008

og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om

ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008,

fastsættes CO

-udledning ved at multiplicere det efter § 3,

stk. 9 beregnede brændstofforbrug udtrykt i liter pr. 100 km

med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne

biler.

Stk. 3.

For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1, under

A angivne beløb for CO

-baseret afgift med 3,0 pct. For ka‐

lenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb

for CO

-baseret afgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024

forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for CO

-baseret

afgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk.

1, under A angivne beløb for CO

-baseret afgift med 24,4

pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1, under A an‐

givne beløb for CO

-baseret afgift med 36,9 pct. De beløb,

3.040

3.350

3.660

4.260

4.900

5.510

6.120

6.730

7.360

7.970

8.580

9.220

9.830

10.440

11.050

11.680

2.560

2.680

2.810

3.110

3.370

3.630

3.950

4.180

4.440

4.770

5.020

5.290

5.600

5.880

6.240

6.530

der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt.,

afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt

med ti. De således forhøjede beløb for CO

-baseret afgift i

stk. 1, under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med

den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

§ 6, stk. 2,

indsættes efter » under B«: » eller § 3 c, stk.

1, under A«.

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »under B«: » eller § 3

c, stk. 1, under A«.

§3

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 477 af 14. april 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 2 b, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 3, stk. 1,

affattes således:

»Af personmotorkøretøjer og af påhængs- og sættevogne

til personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt

efter nedenstående satser. Af campingvogne svares afgift

med 32 pct. af vægtafgiftssatserne under A, men ikke ud‐

ligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for påhængs‐

vogne.

Vægtafgift

kr.

Udligningsafgift

kr.

A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevog‐

ne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.

Afgift pr. køretøj pr. 6 måneder, hvor andet ikke fremgår.

I. Egenvægt indtil 600 kg

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Motorcykler, pr. 12 måneder

Andre personmotorkøretøjer, pr. 6 måneder

II. Egenvægt 601-800 kg

III. Egenvægt 801-1.100 kg

IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg

V. Egenvægt 1.301-1.500 kg

Pr. 6 måneder

Pr. 3 måneder

VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg

Pr. 6 måneder

Pr. 3 måneder

VII. Egenvægt over 2.000 kg

Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 3 måneder

B. Busser, turistbiler og lign. med højst to aksler., se § 15, stk. 1, nr. 6

Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr. 6)

Afgift pr. køretøj pår. 12 måneder.

I. Egenvægt indtil 1.300 kg

II. Egenvægt 1.301-1.500 kg

III. Egenvægt 1.501-2.000 kg

IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg

V. Egenvægt 3.001-4.000 kg

VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg

VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg

VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg

IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg

X. Egenvægt 8.001-9.000 kg

XI. Egenvægt over 9.000 kg

Afgift pr. 100 kg. egenvægt.

C. Busser, turistbiler og lign. med mere end to aksler.

Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 12 måneder

D. Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

(Ambulancer, se §15, stk. 1, nr. 5)

Afgift pr. køretøj pr. 12 måneder.

I. Egenvægt indtil 800 kg

II. Egenvægt 801-1.100 kg

III. Egenvægt 1.101-1.300 kg

IV. Egenvægt 1.301-1.500 kg

V. Egenvægt 1.501-2.000 kg

VI. Egenvægt over 2.000 kg

§ 3, stk. 3-6,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

De i stk. 1, under A-C angivne beløb for vægtaf‐

gift og udligningsafgift og de under D angivne beløb for

udligningsafgift opkræves for det enkelte køretøj fra og med

den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021

eller senere, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Den 15. februar 2021 forhøjes de i stk. 1, under A

og D angivne beløb for udligningsafgift med 20,7 pct. De

beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes

opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De

730

1.060

1.290

1.760

2.340

3.050

1.550

4.200

2.110

120

Vægtafgift

kr.

450

585

810

900

1.440

1.920

2.400

3.120

3.640

4.160

Vægtafgift

kr.

550

800

980

1.300

1.650

1.060

1.410

Udligningsafgift

kr.

1.130

1.160

1.230

Udligningsafgift

kr.

Udligningsafgift

kr.

2.500

3.100

3.670

4.020

4.440

5.320 «.

således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1, under

A og D opkræves for det enkelte køretøj fra og med den

første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar 2021

eller senere.

Stk. 5.

For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1, under A

angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret

2023 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtaf‐

gift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1,

under A angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For ka‐

lenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb

for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift med 36,9

pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne

efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb,

der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægt‐

afgift i stk. 1, under A opkræves for det enkelte køretøj

fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter

forhøjelsen.«

§ 4, stk. 1,

affattes således:

»Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige

efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til

Vægtafgift

Afgiften er angivet pr. køretøj

pr. 12 måneder.

Motor-kø‐ Påhængs-køre‐

retøj

tøj kr.

kr.

I. Motorcykler med varesidevogn

godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber

bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motor‐

redskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af

køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. Af‐

giften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for

sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk.

6. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter

satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorred‐

skaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretø‐

jer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstrans‐

port, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Udlignings-

afgift

Motorkøretøj

kr.

Tillæg for privat anvendelse

Motorkøretøjer regi‐ Motorkøretøjer regi‐

streret første gang til streret første gang

og med den 24. april den 25. april 2007

2007

eller senere

kr.

330

130

II.

Vare- og lastbiler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, og visse påhængskøretøjer.

Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt.

Totalvægt indtil 500 kg

1.060

600

1.120

Totalvægt 501-1.000 kg

1.360

150

860

1.120

Totalvægt 1.001-2.000 kg

2.250

290

1.170

1.120

Totalvægt 2.001-2.500 kg

3.890

360

1.460

6.250

Totalvægt 2.501-3.000 kg

4.660

460

1.660

6.250

Totalvægt 3.001-4.000 kg

4.660

560

1.880

6.250

Afgiften er angivet pr. køretøj pr. 12 måneder.

Vægtafgift

Motorkøretøj

Påhængskøretøj

kr.

552

672

825

988

1.161

1.344

1.537

1.740

1.953

2.176

2.628

6.250

18.560

Udligningsafgift

Motorkøretøj

Påhængskøretøj

kr.

1.150

kr.

200

250

300

400

450

550

650

750

850

1.000

1.100

kr.

Motor- og påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg tilladt totalvægt.

a) Med højst 2 aksler.

Totalvægt 4.001-5.000 kg

2.052

Totalvægt 5.001-6.000 kg

2.052

Totalvægt 6.001-7.000 kg

2.052

Totalvægt 7.001-8.000 kg

2.052

Totalvægt 8.001-9.000 kg

2.052

Totalvægt 9.001-10.000 kg

2.052

Totalvægt 10.001-11.000 kg

2.279

Totalvægt 11.001-12.000 kg

2.610

Totalvægt 12.001-13.000 kg

3.087

Totalvægt 13.001-14.000 kg

3.604

Totalvægt 14.001-15.000 kg

4.161

Totalvægt over 15.000 kg

Afgift pr. 200 kg totalvægt.

b) Med mere end 2 aksler.

Totalvægt indtil 18.000 kg

Afgift pr. 200 kg totalvægt.

Totalvægt 18.001-19.000 kg

3.069

1.953

1.150

1.100

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Totalvægt 19.001-20.000 kg

Totalvægt over 20.000 kg

Afgift pr. 200 kg. totalvægt.

§ 4, stk. 3-6,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

De i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for

vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse

og de under II, B, angivne beløb for vægtafgift og udlig‐

ningsafgift opkræves for det enkelte køretøj fra og med den

første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021

eller senere.

Stk. 4.

Den 15. februar 2021 forhøjes de i stk. 1, under I

og II, A, angivne beløb for udligningsafgift med 20,7 pct.

De beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrun‐

des opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti. De således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1,

under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med

den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar

2021 eller senere.

Stk. 5.

For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1, under

I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For

kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1, under I og II, A,

angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. For kalenderåret

2024 forhøjes de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb

for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes

de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift

med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1,

under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct.

De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter

1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der

er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift

i stk. 1, under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj

fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter

forhøjelsen.«

Stk. 7-14 bliver herefter stk. 6-13.

§ 4, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., og i

§ 23,

stk. 2, nr. 6,

ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

§ 4, stk. 14, 1. pkt.,

der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres

»stk. 8« til: »stk. 7«.

§ 15, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 23, stk. 2, nr. 1,

ændres »stk. 12-14« til: »stk. 11-13«.

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august

2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 91 af 31. januar

2020, lov nr. 93 af 31. januar 2020 og senest ved § 5 i lov nr.

1836 af 8. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 15 R, stk. 1,

affattes således:

»Fysiske personer, der udlejer aktiver som nævnt i stk.

2, kan fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau)

i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved ind‐

komstopgørelsen for indkomståret. Ved udlejning af aktiver

3.332

2.156

1.150

1.200

13«.

som nævnt i stk. 3 kan fradrages et grundbeløb på 17.100

kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejning af disse

aktiver. Fradraget efter 1. pkt. kan ikke overstige bruttole‐

jeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 2, og

fradraget efter 2. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten

ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 3. Endvidere kan der

af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk.

2, der overstiger fradraget efter 1. pkt., fradrages 40 pct.,

og der kan af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som

nævnt i stk. 3, der overstiger fradraget efter 2. pkt., fradra‐

ges 40 pct. Fradrag efter 1., 2. og 4. pkt. dækker samtlige

udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen. 1.-5. pkt.

gælder ikke for den del af bruttolejeindtægten, der er erhver‐

vet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Grundbeløbene i

1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 15 R, stk. 2,

ændres »af stk. 1« til: »af bundfradraget i

stk. 1, 1. pkt.,«.

§ 15 R, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »5. september 2007«:

», der ikke er omfattet af stk. 3«.

§ 15 R, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »benyttelse«: », og

ikke er omfattet af stk. 3«.

§ 15 R

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Aktiver omfattet af bundfradraget i stk. 1, 2. pkt.,

er biler og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, der

udleder 0 g CO

pr. kilometer, eller der udleder mere end 0

g CO

, men under 50 g CO

pr. kilometer.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 15 R, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes

således:

»Det er en betingelse for anvendelse af fradragene i stk.

1, at der sker indberetning efter skatteindberetningslovens §

43 af indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som

nævnt stk. 2 og indkomstårets samlede lejeindtægter fra ak‐

tiver som nævnt i stk. 3.«

§ 16, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Fra og med den 1. juli 2021 sættes den årlige værdi

for resten af indkomståret 2021 til 24,5 pct. af den del af

bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af

resten. I indkomståret 2022 sættes den årlige værdi til 24,0

pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000

kr., og 21,0 pct. af resten. I indkomståret 2023 sættes den

årlige værdi til 23,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke

overstiger 300.000 kr., og 21,5 pct. af resten. I indkomståret

2024 sættes den årlige værdi til 23,0 pct. af den del af

bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct.

af resten. I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår

sættes den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens værdi.«

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

§ 16, stk. 4,

indsættes efter 4. pkt., der bliver 9. pkt., som

nye punktummer:

»Fra og med den 1. juli 2021 udgør miljøtillægget for

resten af indkomståret 2021 den årlige afgift eksklusive

udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales

for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov

om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 150

pct. I indkomståret 2022 udgør miljøtillægget den årlige

afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg,

der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven

eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med

tillæg af 250 pct. I indkomståret 2023 udgør miljøtillægget

den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyt‐

telsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstoffor‐

brugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøre‐

tøjer m.v., med tillæg af 350 pct. I indkomståret 2024 udgør

miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift

og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter

brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift

af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 500 pct. I indkomståret

2025 og senere indkomstår udgør miljøtillægget den årlige

afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg,

der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven

eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med

tillæg af 600 pct.«

§ 16, stk. 4, 7. pkt.,

der bliver 17. pkt., ændres »5. og 6.

pkt.« til: »15. og 16. pkt.«

10.

§ 16, stk. 4, 9. pkt.,

der bliver 19. pkt., ændres »1.-7.

pkt.« til: »1.-17. pkt.«

11.

§ 16, stk. 4, 10. pkt.,

der bliver 20. pkt., ændres »7.

pkt.« til: »17. pkt.«

12.

§ 16, stk. 4, 11. pkt.,

der bliver 21. pkt., ændres »9.

pkt.« til: »19. pkt.«

13.

§ 16, stk. 4, 12. pkt.,

der bliver 22. pkt., ændres »1.-9.

pkt.« til: »1.-19. pkt.«

14.

§ 16, stk. 4, 13. pkt.,

der bliver 23. pkt., og i

§ 16,

stk. 4, 14. pkt.,

der bliver 24. pkt., ændres »1.-11. pkt.« til:

»1.-21. pkt.«

15.

§ 16, stk. 4,

indsættes som

26.

27. pkt.:

»Værdien af ladestander og installation af ladestander (la‐

destik), der er stillet til privat rådighed af arbejdsgiveren

ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådighed

over en elbil eller pluginhybridbil, beskattes ikke. Hvis den

skattepligtige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i en

sammenhængende periode, der er kortere end 6 måneder,

medregnes markedsværdien af ladestander og installation

til den skattepligtige indkomst ved periodens ophør, hvis

installationen overgår til privat brug.«

§5

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december

2017, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1727 af 27.

december 2018 og senest ved § 5 i lov nr. 1835 af 8.

december 2020, foretages følgende ændring:

§ 43

affattes således:

»§ 43.

En virksomhed, som for en skattepligtig formidler

udlejning af den skattepligtiges bolig omfattet af lignings‐

lovens §§ 15 O eller 15 Q, skal hvert år indberette til ind‐

komstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister,

om de lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået her‐

ved gennem virksomheden i det forudgående kalenderår.

Stk. 2.

En virksomhed, som for en skattepligtig formidler

udlejning af et aktiv omfattet af ligningslovens § 15 R,

skal, uanset om udlejningen er erhvervsmæssig, hvert år ind‐

berette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et ind‐

komstregister, om de lejeindtægter, som den skattepligtige

har opnået herved gennem virksomheden i det forudgående

kalenderår.

Stk. 3.

Indberetningen efter stk. 1 og 2 skal indeholde op‐

lysninger til identifikation af virksomheden. Indberetningen

efter stk. 1 skal tillige indeholde oplysninger til identifika‐

tion af boligen. Sker identifikationen af boligen ikke ved

brug af ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregistret

(BBR-nummer), skal der tillige oplyses om identiteten af

den skattepligtige. Indberetning efter stk. 2 skal tillige inde‐

holde oplysning til identifikation af den skattepligtige og

aktiver som nævnt i ligningslovens § 15 R, stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Den, der har indgået en aftale om udlejning eller

fremleje efter stk. 1 eller 2 med en virksomhed, skal give

virksomheden oplysninger til identifikation af den pågæl‐

dende bolig.

Stk. 5.

Virksomheder, som ikke er indberetningspligtige

efter stk. 1 og 2, kan foretage indberetning af de oplysnin‐

ger, som ville have været omfattet af indberetningen efter

stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været indberetnings‐

pligtig.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte regler om indberet‐

ning efter stk. 1 og 2 og om oplysninger til brug for identifi‐

kation af boliger omfattet af stk. 3 og 4. Skatteministeren

kan endvidere fastsætte regler om indberetning af oplysnin‐

ger til brug for identifikation af aktiver omfattet af lignings‐

lovens § 15 R, stk. 2 og 3.«

§6

I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af

lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og

om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af

affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt

til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse

vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt

teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af

reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra

egen cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903

af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, § 10

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

i lov nr. 1558 af 13. december 2016 og § 6 i lov nr. 687 af 8.

juni 2017, og senest ved § 7 i lov nr. 1585 af 27. december

2019, foretages følgende ændring:

§ 21, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »2021« til: »2030«.

§7

I lov nr. 687 af 8. juni 2017 om ændring af

registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov

om afgift af elektricitet og forskellige andre love

(Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne

køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batterikapacitet,

forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af

eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser, ændring

af beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og

gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af

metanol iblandet vand), som ændret ved § 8 i lov nr. 1585 af

27. december 2019, foretages følgende ændring:

§ 7, stk. 3,

ændres »2022« til: »2031«.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, § 2, nr. 1, 2 og 5-8, § 3, nr. 1 og 6-9, og §§ 4-7

træder i kraft den 1. juni 2021.

Stk. 3.

§ 2, nr. 3 og 4, og § 3, nr. 2-5, har virkning for

det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der

påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Stk. 4.

§ 1, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 8, har virkning fra og med

den 18. december 2020, jf. dog stk. 9-11.

Stk. 5.

§ 4, nr. 1-6, har virkning fra og med indkomståret

2021.

Stk. 6.

§ 4, nr. 7-15, har virkning fra og med den 1. juli

2021.

Stk. 7.

§ 5 har virkning fra og med kalenderåret 2021. For

indberetninger for kalenderåret 2020 og tidligere finder de

hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 8.

For køretøjer, der afgiftsberigtiges i perioden fra

og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj

2021, fastsættes registreringsafgiften på ny efter denne lovs

ikrafttræden med de ændringer, der følger af § 1, § 2, nr.

7, og § 3, nr. 8. Den, der skal svare afgift efter registrerings‐

afgiftslovens almindelige regler, har krav på tilbagebetaling

eller pligt til efterbetaling af en eventuel afgiftsdifference,

der måtte opstå for disse køretøjer. Efter lovens ikrafttræden

tilbagebetaler eller efteropkræver told- og skatteforvaltnin‐

gen afgiftsdifferencen til eller hos den, der skal svare afgift

efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Krav om

tilbagebetaling af registreringsafgift kan af en køber af et

køretøj, som ikke selv har forestået registrering af køretøjet,

alene rettes imod den, der skal svare afgift efter registre‐

ringsafgiftslovens almindelige regler. Den, der skal svare

afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, kan

tilsvarende alene rette et eventuelt krav om efterbetaling af

registreringsafgift mod køberen eller leasingtageren m.v. af

køretøjet.

Stk. 9.

For køretøjer, for hvilke der er underskrevet en

bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger

senest den 17. december 2020, og som i perioden fra og med

den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021 anmeldes

til registrering, og hvor der i forbindelse med registreringen

indsendes anmodning om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges

efter de regler, som var gældende den 17. december 2020,

finder stk. 8 ikke anvendelse. Disse køretøjer afgiftsberigti‐

ges efter de satser, som var gældende den 17. december

2020. Anmodning skal indsendes til told- og skatteforvalt‐

ningen senest i forbindelse med anmeldelse til registrering,

og der skal vedlægges dokumentation for, at der er indgået

en bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger se‐

nest den 17. december 2020. Virksomheder registret efter

registreringsafgiftsloven §§ 14 og 15 kan dog selv angive

registreringsafgiften for disse køretøjer, men skal inden, af‐

giften angives, indsende en erklæring om anvendelse af de

hidtil gældende regler og dokumentation for, at der senest

den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale.

Stk. 10.

For køretøjer, som er omfattet af registreringsaf‐

giftslovens § 9 a, og som er registreret første gang her i

landet senest den 17. december 2020, og hvor angivelsen

efter § 9 a, stk. 1, af den afgiftspligtige værdi som et brugt

køretøj efter registreringsafgiftslovens § 10 sker den 18.

december 2020 eller senere, sker genberegningen af køretø‐

jets afgiftspligtige værdi ved anvendelse af de regler, der

fandt anvendelse på tidspunktet for registrering af køretøjet

her i landet første gang. Der kan dog efter anmodning ske

genberegning af den afgiftspligtige værdi ved anvendelse

af de nye regler, efter disse er trådt i kraft den 1. juni

2021. Anmodningen skal være fremsat over for told- og

skatteforvaltningen senest den 31. maj 2021. Når køretøjet

efterfølgende afgiftsberigtiges på ny på grundlag af den nye

afgiftspligtige værdi, beregnes afgiften efter de regler, som

fandt anvendelse på tidspunktet for registrering af køretøjet

her i landet første gang.

Stk. 11.

For køretøjer, for hvilke der senest den 17. de‐

cember 2020 betales forholdsmæssig registreringsafgift efter

en af ordningerne i registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c,

har § 1, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 8, først virkning for det

pågældende køretøj fra og med den første afgiftsperiode,

som påbegyndes den 18. december 2020 eller senere.

Stk. 12.

For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter regi‐

streringsafgiftslovens §§ 4-5 e, og for hvilke der i perioden

fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. maj

2021 er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse efter re‐

gistreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, finder stk. 8 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 13.

Tilbagebetalingskrav som følge af stk. 10 og 12

forfalder den 1. december 2021 og forrentes fra forfaldsda‐

gen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Omlægning af bilafgifterne

2.1. Ændring af registreringsafgift af person- og varebiler og motorcykler

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Brugte køretøjer

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.1.2.1. Indførelse af bundfradrag i registreringsafgiften for person- og varebiler

2.2. Tillæg og fradrag for energieffektivitet (brændstofforbrug)

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Sikkerhedsudstyr

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Mindsteafgift

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Særligt for eldrevne køretøjer, pluginhybridbiler, brændselscelledrevne køretøjer og natur- og biogasdrevne biler

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Indfasningsprofiler

2.5.1.2. Eldrevne køretøjer

2.5.1.3. Pluginhybridbiler

2.5.1.4. Brændselscelledrevne køretøjer

2.5.1.5. Natur- og biogasdrevne biler

2.5.2. Den foreslåede ordning

2.5.2.1. Biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, og el- og brændselscelledrevne motorcykler

2.5.2.2. Biler, der udleder mere end 0 g CO

, men under 50 g CO

pr. kilometer

2.6. Veterankøretøjer

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Den foreslåede ordning

2.7. Forhøjelse af udligningsafgift

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Den foreslåede ordning

2.8. Forhøjelse af vægtafgift

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Den foreslåede ordning

2.9. Forhøjelse af brændstofforbrugsafgift og omlægning til CO

-baseret afgift

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Den foreslåede ordning

2.10. Forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Den foreslåede ordning

2.11. Justering af beskatning af fri bil

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Den foreslåede ordning

2.12. Forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

3.1.1. Omlægning af bilafgifterne af nye biler

3.1.2. Forhøjelse af udligningsafgiften for den eksisterende bilpark

3.1.3. Forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften for den eksisterende bilpark

3.1.4. Forlængelse af ordning med lav elafgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer

3.1.5. Justering af beskatningen af fri bil

3.1.6. Forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

initiativer, der kan indfri ambitionen om 1 mio. grønne biler

samt konkrete tiltag, der kan tilvejebringe den nødvendige

finansiering.

Omlægningen af bilafgifterne skønnes at reducere CO

udledningen med 0,2 mio. t i 2025 og 0,5 mio. t i 2030.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Med lovforslaget foreslås en omlægning af registrerings‐

afgiften, så den fremover baseres på bilens værdi og CO

udledning. Der foreslås en ændring i satserne og skalaknæk‐

kene for person- og varebiler m.v. Der foreslås derudover at

indføre et bundfradrag for alle person- og varebiler, samtidig

med at alle fradrag og tillæg for brændstofeffektivitet og

sikkerhedsudstyr afskaffes. Det bidrager til en forenkling af

afgiftssystemet. Afgifterne for varebiler, motorcykler, auto‐

campere, veteranbiler m.v. konsekvensrettes, så disse følger

bilomlægningen for personbiler.

Det foreslås endvidere at nedsætte den nuværende ind‐

fasning i registreringsafgiften for nul- og lavemissionsbi‐

ler. For nulemissionsbiler udgør indfasningsprocenten 40

pct. i 2021-2025. Indfasningsprocenten øges herefter med 8

procentpoint om året til 80 pct. i 2030. Biler m.v., der udle‐

der under 50 g CO

pr. kilometer (typisk pluginhybridbiler),

indfases med 45 pct. i 2021, gradvis stigende til 65 pct. i

2025 og 80 pct. i 2030.

Ændringerne vedrørende registreringsafgiften gælder for

alle køretøjer, der indregistreres den 18. december 2020 eller

senere.

Der foreslås endvidere en forlængelse af særordningen

med lav elafgift til opladning på el til opladning af nul- og

lavemissionsbiler til og med 2030.

Med lovforslaget foreslås endvidere en forhøjelse af

brændstofforbrugsafgiften (grøn ejerafgift), vægtafgiften og

udligningsafgiften. Forhøjelsen vil gælde for alle afgiftsplig‐

tige køretøjer fra og med første afgiftsperiode, der påbegyn‐

des for det enkelte køretøj den 15. februar 2021 eller senere.

Det foreslås derudover, at ejer- og udligningsafgiften om‐

lægges for nye biler fra en afgift, der er differentieret efter,

hvor langt bilerne kører på henholdsvis en liter benzin og

diesel, til en afgift, der er differentieret efter, hvor mange

gram CO

bilerne udleder pr. kilometer. Omlægningen gæl‐

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socia‐

listisk Folkeparti og Enhedslisten har den 4. december 2020

indgået Aftale om grøn omstilling af vejtransporten, der

sikrer finansiering og konkrete tiltag, som skønnes at løfte

antallet af nul- og lavemissionsbiler til 775.000 i 2030. Sam‐

let set medfører aftalen drivhusgasreduktioner på 1 mio. t

i 2025 og 2,1 mio. t i 2030. Det er et væsentlig bidrag til

Danmarks 70 pct. målsætning. Lovforslaget har til formål at

udmønte en del af denne aftale.

Aftalepartierne ønsker en ambitiøs grøn omstilling af vej‐

transporten. Transportsektoren står i dag for ca. 25 pct. af

Danmarks samlede drivhusgasudledning. Frem mod 2030

forventes transportsektoren uden yderligere tiltag at udlede

knap 14 mio. t CO

svarende til ca. 32 pct. af den forven‐

tede samlede drivhusgasudledning. Samtidig forventes det,

at antallet af konventionelle biler stiger. Den teknologiske

udvikling vil stille elbilerne bedre i løbet af en årrække, men

der er også brug for at skubbe på politisk.

Et væsentligt element heri er derfor omlægning af bilaf‐

gifterne. Med aftalen fastlægges afgiftssystemet frem mod

2030, så der opnås markant flere grønne biler på de danske

veje. Det skal sikre, at bilfabrikanterne introducerer deres

nye elbiler på det danske marked.

Det sker samtidig med, at der tages hensyn til de behov,

der er for transport i alle dele af Danmark. Det er såle‐

des fortsat muligt at få en travl hverdag til at hænge sam‐

men. Det gælder også i forhold til erhvervslivets samlede

transportbehov.

Samtidig indgår der i aftalen flere tiltag, der gør det nem‐

mere at være grøn i hverdagen ved at understøtte valg af

grønne transportformer.

Med aftalen skabes der således et afgiftssystem, som

sikrer ro på bilmarkedet mange år frem. Desuden holdes

antallet af konventionelle biler i 2030 på det nuværende ni‐

veau. Set i sammenhæng med aftalepartiernes ambition om

1 mio. grønne biler i 2030, vil aftalen således sikre en reel

og mærkbar grøn omstilling af transportsektoren til gavn for

fremtidige generationer.

Den teknologiske udvikling på området går dog hur‐

tigt. Aftalepartierne vil derfor løbende overvåge udviklingen

i antallet af grønne biler og i 2025 gøre status og drøfte

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

der for alle biler, der indregistreres den 1. juli 2021 eller

senere.

Desuden foreslås to justeringer af personbeskatningen, der

understøtter valg af brændstoføkonomiske biler, der anven‐

des som fri bil, og privatpersoners brug af nul- og lavemissi‐

onsbiler som delebiler.

Det foreslås således at justere beskatningen af fri bil, så

miljøtillægget skal vægtes højere i beskatningsgrundlaget,

og at anskaffelsesprisen skal vægtes mindre. Miljøtillægget

forhøjes derfor fra og med den 1. juli 2021 til 250 pct. i

2021, til 350 pct. i 2022, 450 pct. i 2023, 600 pct. i 2024

og 700 pct. fra og med 2025. Satsen på 25 pct. reduceres

med et �½ procentpoint årligt fra og med den 1. juli 2021, og

satsen på 20 pct. forhøjes med et �½ procentpoint årligt fra

og med den 1. juli 2021, så der fra og med 2025 anvendes

én sats på 22,5 pct. Samtidig foreslås det at skattefritage

værdien af arbejdsgiverbetalt ladestander opsat på den an‐

sattes bopæl i forbindelse med fri elbil eller pluginhybrid‐

bil. Ændringerne af beskatningen af fri bil og ladestandere

får virkning fra og med den 1. juli 2021 for alle medarbejde‐

re, der beskattes af fri bil.

Herudover foreslås det at hæve det deleøkonomiske bund‐

fradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler fra

10.700 kr. (2021-niveau) til 20.000 kr. (2021-niveau) om

året fra og med indkomståret 2021, hvilket vil kunne bidrage

til at gøre det mere attraktivt at dele grønne biler og gøre

bedre brug af de nuværende grønne biler.

2. Omlægning af bilafgifterne

2.1. Ændring af registreringsafgift af person- og varebiler

og motorcykler

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal nye person- og varebiler og motor‐

cykler registreres i Køretøjsregisteret, før de må tages i brug

på færdselslovens område, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om re‐

gistrering af køretøjer. I forbindelse med registreringen skal

der som udgangspunkt betales registreringsafgift af køretø‐

jet, jf. registreringsafgiftslovens § 1. Registreringsafgiften

beregnes ud fra køretøjets afgiftspligtige værdi.

For nye køretøjer udgør den afgiftspligtige værdi som

udgangspunkt køretøjets almindelige pris ved salg til bruger

her i landet, inklusive moms, men eksklusive registrerings‐

afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1. Registrerings‐

afgiften beregnes derfor af den afgiftspligtige værdi, hvor

der afhængig af forskellige tekniske parametre vedrørende

sikkerhedsudstyr kan gives tillæg eller ydes fradrag ved

beregning af den afgiftspligtige værdi. I den beregnede re‐

gistreringsafgift kan der derudover gives tillæg eller ydes

fradrag for brændstofeffektiviteten og fradrag for eventuelle

selealarmer. De forskellige tillæg og fradrag i den afgifts‐

pligtige værdi og tillæg og fradrag i registreringsafgiften

beskrives nærmere nedenfor under afsnit 2.2. og 2.3.

For nye personbiler udgør registreringsafgiften 85 pct. af

den afgiftspligtige værdi op til det såkaldte skalaknæk på

202.200 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af den del af den af‐

giftspligtige værdi, som overstiger skalaknækket på 202.200

kr., jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Skalaknækket på 202.200 kr. (2021-nivau) for personbiler

reguleres efter personskattelovens § 20, hvorefter der ved

regulering af beløb anvendes et årligt beregnet regulerings‐

tal, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 9.

For nye varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t

udgør registreringsafgiften 0 kr. af den afgiftspligtige værdi

op til det såkaldte skalaknæk på 63.400 kr. (2021-niveau) og

50 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, som oversti‐

ger skalaknækket på 63.400 kr., jf. registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 1.

For nye varebiler med en tilladt totalvægt over 2,5 t, men

ikke over 4 t, som er enten åbne eller uden sideruder bag

førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til

sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften

0 kr. af den afgiftspligtige værdi op til det såkaldte skala‐

knæk på 38.200 kr. og 30 pct. af den del af den afgiftsplig‐

tige værdi, som overstiger skalaknækket på 38.200 kr. For

sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgif‐

ten højst udgøre 56.800 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 5,

stk. 2.

Skalaknækket på 63.400 kr. (2021-niveau) for varebiler

omfattet af § 5, stk. 1, reguleres også efter personskattelo‐

vens § 20, hvorefter der ved regulering af beløb anvendes et

årligt beregnet reguleringstal, jf. registreringsafgiftslovens §

5, stk. 13.

For nye motorcykler udgør registreringsafgiften 0 kr. af

den afgiftspligtige værdi under 10.500 kr. (2021-niveau),

85 pct. af den afgiftspligtige værdi mellem 10.500 kr. og

63.800 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af den del af den

afgiftspligtige værdi, som overstiger det såkaldte skalaknæk

på 63.800 kr. (2021-niveau), jf. registreringsafgiftslovens §

4, stk. 1, nr. 1.

2.1.1.1. Brugte køretøjer

Efter gældende ret fastsættes den afgiftspligtige værdi

for brugte køretøjer til køretøjets almindelige pris inklusive

moms, men eksklusive registreringsafgift, ved salg til bruger

her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1. For

brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret

her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning

skal afgiftsberigtiges på ny efter registreringsafgiftslovens

§ 7 a, stk. 5, kan den afgiftspligtige værdi desuden ikke

overstige køretøjets oprindelige pris som nyt, det vil sige

køretøjets oprindelige afgiftspligtige værdi, jf. registrerings‐

afgiftslovens § 10, stk. 2.

For brugte personbiler og motorcykler gælder, at registre‐

ringsafgiften beregnes på samme måde som for nye person‐

biler og motorcykler, jf. ovenfor under afsnit 2.1.1. Skala‐

knækkene på 202.200 kr. for personbiler og 63.800 kr. for

motorcykler nedsættes med den samme procentdel, som

bilens eller motorcyklens værdi inklusive afgift er ændret

sammenholdt med en tilsvarende personbil eller motorcykel,

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

der er afgiftsberigtiget som ny, jf. registreringsafgiftslovens

§ 4, stk. 7.

For brugte varebiler gælder, at registreringsafgiften bereg‐

nes på samme måde som for nye varebiler. Skalaknækkene

på henholdsvis 63.400 kr. for varebiler omfattet af § 5, stk.

1, og 38.200 kr. for varebiler omfattet af § 5, stk. 2, nedsæt‐

tes med den samme procentdel, som bilens værdi inklusive

afgift er ændret sammenholdt med en tilsvarende varebil,

der er afgiftsberigtiget som ny, jf. registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 8.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den værdibaserede del af registreringsaf‐

giften ændres for personbiler, motorcykler og for varebiler

med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t.

Det foreslås, at den værdibaserede del af registreringsaf‐

giften for personbiler ændres, så der indsættes en ny lav

sats på 25 pct., hvorefter den nugældende lave sats på 85

pct. bliver en mellemsats. Den høje sats på 150 pct. foreslås

ikke ændret. Det foreslås således, at registreringsafgiften vil

komme til at indeholde en lav sats på 25 pct., en mellemsats

på 85 pct. og en høj sats på 150 pct.

Det foreslås, at skalaknækket mellem den lave og den

mellemste sats fastsættes til 65.000 kr. (2021-niveau) (det

lave skalaknæk). Det foreslås, at skalaknækket mellem den

mellemste og den høje sats fastsættes til 202.200 kr. (2021-

niveau) (det høje skalaknæk), svarende til det gældende ska‐

laknæk i dag.

For nye personbiler vil registreringsafgiften derfor komme

til at udgøre 25 pct. af den afgiftspligtige værdi af de førs‐

te 65.000 kr. (2021-niveau), 85 pct. af den afgiftspligtige

værdi, som overstiger 65.000 kr. (2021-niveau) og op til

202.200 kr. (2021-niveau), og 150 pct. af den del af den

afgiftspligtige værdi, som overstiger 202.200 kr. (2021-ni‐

veau).

Det foreslås, at den værdibaserede del af registreringsaf‐

giften for varebiler omfattet af § 5, stk. 1, ændres, så skala‐

knækket på 63.400 kr. (2021-niveau) ændres til 75.000 kr.

(2021-niveau). Det foreslås ikke at ændre satsen på 50 pct.

For nye varebiler omfattet af § 5, stk. 1, vil registrerings‐

afgiften derfor komme til at udgøre 0 kr. af de første 75.000

kr. (2021-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. den

del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger 75.000 kr.

(2021-niveau).

Det foreslås derudover, at den værdibaserede del af regi‐

streringsafgiften for varebiler omfattet af § 5, stk. 2, også

ændres, så satsen på 30 pct. ændres til 50 pct., og skala‐

knækket på 38.200 kr. ændres til 75.000 kr. (2021-niveau).

Registreringsafgiften for alle nye varebiler med en tilladt

totalvægt på indtil 3 t vil derfor udgøre 50 pct. af den

del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 75.000 kr.

(2021-niveau), uanset om varebilen er enten åben eller uden

sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden

udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side.

Derudover foreslås det, at det maksimale afgiftsbeløb på

56.800 kr. ændres til 47.000 kr., hvorefter afgiftsbeløbet for

varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t, og som enten

er åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre

side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i

bilens venstre side ikke vil kunne overstige 47.000 kr.

Det foreslås endvidere, at den værdibaserede del af regi‐

streringsafgiften for motorcykler ændres, så der indsættes en

ny lav sats på 25 pct., hvorefter den nugældende lave sats

på 85 pct. bliver en mellemsats. Den høje sats på 150 pct.

foreslås ikke ændret. Det foreslås således, at registreringsaf‐

giften vil komme til at indeholde en lav sats på 25 pct., en

mellemsats på 85 pct. og en høj sats på 150 pct.

Det foreslås, at skalaknækket mellem den lave og den

mellemste sats fastsættes til 20.000 kr. (2021-niveau) (det

lave skalaknæk). Det foreslås, at skalaknækket mellem den

mellemste og den høje sats fastsættes til 68.000 kr. (2021-ni‐

veau) (det høje skalaknæk).

For nye motorcykler vil registreringsafgiften derfor kom‐

me til at udgøre 25 pct. af den afgiftspligtige værdi af de

første 20.000 kr. (2021-niveau), 85 pct. af den afgiftspligtige

værdi, som overstiger 20.000 kr. (2021-niveau) og op til

68.000 kr. (2021-niveau), og 150 pct. af den del af den af‐

giftspligtige værdi, som overstiger 68.000 kr. (2021-niveau).

2.1.2.1. Indførelse af bundfradrag i registreringsafgiften for

person- og varebiler

Det foreslås at indføre et bundfradrag på 21.700 kr. (2021-

niveau) i registreringsafgiften for alle personbiler omfattet

af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2. Fradraget vil

dog højst kunne udgøre summen af afgiften efter § 4, stk. 1,

nr. 2 og det foreslåede tillæg efter § 4, stk. 2.

Det foreslås derudover at indføre et bundfradrag på

30.000 kr. (2021-niveau) i registreringsafgiften for alle va‐

rebiler omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1 og

2. Fradraget vil højst kunne udgøre summen af afgiften efter

§ 5, stk. 1 og 2 og det foreslåede tillæg efter § 5, stk. 4.

Det foreslås, at bundfradragene i registreringsafgiften for

person- og varebiler skal reguleres efter personskattelovens

§ 20, hvorefter der ved regulering af beløb anvendes et årligt

beregnet reguleringstal.

Det foreslås derudover, at bundfradragene i registrerings‐

afgiften for brugte person- og varebiler skal beregnes på

samme måde som for nye. Bundfradraget vil blive nedsat

med samme procentdel, som bilens værdi inklusive afgift er

ændret sammenholdt med en tilsvarende bil, der er afgifts‐

berigtiget som ny, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7,

og § 5, stk. 8.

2.2. Tillæg og fradrag for energieffektivitet

(brændstofforbrug)

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret gives et tillæg eller fradrag i registre‐

ringsafgiften på baggrund af person- og varebilers energief‐

fektivitet. Tillæg og fradrag på baggrund af energieffektivi‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

tet gives dog ikke for varebiler, som afgiftsberigtiges efter

registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2.

For benzindrevne biler gælder, at hvis bilen tilbagelægger

mere end 20 km pr. liter brændstof, gives der et fradrag på

4.000 kr. pr. kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 20

km pr. liter. Har bilen en lavere energieffektivitet, betales

der derimod et tillæg på 6.000 kr. pr. kilometer, som bilen

tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter brændstof.

For dieseldrevne biler gælder, at hvis bilen tilbagelægger

mere end 22 km pr. liter brændstof, gives der et fradrag på

4.000 kr. pr. kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 22

km pr. liter. Har bilen en lavere energieffektivitet, betales

der derimod et tillæg på 6.000 kr. pr. kilometer, som bilen

tilbagelægger mindre end 22 km pr. liter brændstof.

Brændstofforbruget opgøres for benzin- og dieseldrevne

biler som bilens brændstofforbrug efter Rådets direktiv om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

motordrevne køretøjers brændstofforbrug eller Europa-Par‐

lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20.

juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hen‐

syn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskø‐

retøjer (Euro 5 og Euro 6) om adgang til reparations- og

vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som ændret se‐

nest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

858/2018 af 30. maj 2018. Brændstofforbruget omregnes til

kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.

For biler, hvis brændstofforbrug er fastsat i overensstem‐

melse med den på verdensplan harmoniserede prøvningspro‐

cedure for lette køretøjer (Worldwide Harmonised Light

Vehicles Test Procedure (WLTP)), omregnes brændstoffor‐

bruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes

til én decimal, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 4, og

§ 5, stk. 6, jf. bilag XXI til Kommissionens forordning

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegod‐

kendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra

lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro

6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinfor‐

mationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EF) nr. 46/2007 af 5. september 2007,

Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli

2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 af

12. december 2012 og om ophævelse af Kommissionens

forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008.

WLTP-metoden blev indført i dansk ret ved lov nr. 1130

af 11. september 2018 og erstattede den tidligere anvendte

metode New European Driving Cycle (NEDC). Ved lov nr.

1130 af 11. september 2018 blev der derudover indført en

overgangsperiode, hvorefter brændstofforbruget til og med

den 31. marts 2019 blev opgjort efter et tilnærmet NEDC-

forbrug som forbruget efter WLTP-metoden tillagt 10 pct.

Ved lov nr. 332 af 30. marts 2019 blev denne overgangspe‐

riode forlænget til og med den 31. december 2020. Brænd‐

stofforbrug fastsat efter WLTP-metoden omregnes således

til et tilnærmet NEDC-forbrug ved at anvende en fast faktor

på 1,1 indtil udgangen af 2020, og fra og med den 1. januar

2021 anvendes en faktor på 1,21. Dette sker for at undgå

en utilsigtet afgiftsforhøjelse ved overgangen fra NEDC til

WLTP.

For biler, for hvilke brændstofforbruget ikke opgøres efter

den ovenfor nævnte metode, omregnes bilens energiforbrug

til et forbrug af benzin eller diesel som angivet i brændstof‐

forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10, jf. registreringsafgifts‐

lovens § 4, stk. 4, og § 5, stk. 6. Det beregnede brændstof‐

forbrug omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én

decimal.

For benzin- og dieseldrevne biler, for hvilke der ikke fore‐

ligger oplysninger om bilens brændstofforbrug, foretages en

omregning til kilometer pr. liter brændstof, jf. brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 2, jf. registreringsafgiftsloven §

4, stk. 4, og § 5, stk. 6.

For biler, som hverken drives af benzin eller diesel, om‐

regnes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin eller

diesel svarende til henholdsvis en benzin- eller dieseldrevet

bil efter metoden angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 3, stk. 3-10, jf. registreringsafgiftsloven § 4, stk. 4, og §

5, stk. 6. Det fremgår af disse bestemmelser i brændstoffor‐

brugsafgiftsloven, hvilke typer af biler, der efter omregning,

betales afgift af som enten benzin- eller dieseldrevne biler.

For natur- og biogasdrevne biler og biler ud over de oven‐

nævnte typer omregnes bilens energiforbrug til kilometer pr.

liter, og der gives tillæg eller fradrag i registreringsafgiften

for brændstofeffektivitet som for dieseldrevne biler.

For eldrevne biler omregnes bilens energiforbrug til kilo‐

meter pr. liter, og der gives tillæg eller fradrag som for

benzindrevne biler.

For følgende biler omregnes bilens energiforbrug til kilo‐

meter pr. liter, og der gives tillæg og fradrag som for ben‐

zindrevne biler: Biler, der drives af el i kombination med

benzin, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern

strømforsyning, biler, der drives af el i kombination med

diesel, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en ekstern

strømforsyning og biler, der drives af el i kombination med

natur- og biogas, og hvor opladning kan ske ved hjælp af en

ekstern strømforsyning, og brændselscelledrevne biler.

For brugte person- og varebiler nedsættes fradrag eller

tillæg i registreringsafgiften som følge af bilens brændstof‐

effektivitet med samme procentdel, som bilens værdi inklu‐

sive afgift er ændret i forhold til en tilsvarende bil, der er

afgiftsberigtiget som ny. Det vil sige, at værdien af fradra‐

get nedskrives forholdsmæssigt i forhold til bilens værditab

siden, den var ny.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve fradraget for energieffektivitet for

person- og varebiler på 4.000 kr. pr. kilometer, som bilen

tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brændstof for benzin‐

drevne biler og 22 km pr. liter brændstof for dieseldrevne bi‐

ler. Det foreslås derudover at ophæve tillægget for energief‐

fektivitet for person- og varebiler på 6.000 kr. pr. kilometer

for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 20

km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og 22 km pr.

liter brændstof for dieseldrevne biler.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Det foreslås i stedet at indføre et CO

-tillæg i registre‐

ringsafgiften for person- og varebiler udformet som et tillæg

baseret på bilens udledning af CO

pr. kilometer. Det fore‐

slås, at der skal betales et beløb for det antal gram CO

pr.

kilometer, en bil udleder. Det foreslås at indføre en progres‐

siv satsstruktur, hvorefter der for de biler, der udleder mest

, skal betales et tillæg efter en højere sats.

Formålet med at indføre CO

-tillægget er, at der derved

gives et tydeligt incitament til at købe biler med lav CO

udledning.

For personbiler foreslås det, at der beregnes et tillæg i re‐

gistreringsafgiften efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1,

nr. 2, for CO

-udledning. Tillægget foreslås at skulle udgøre

250 kr. (2021-niveau) pr. gram af de første 125 g CO

pr.

kilometer, 500 kr. (2021-niveau) pr. gram af de næste 35 g

pr. kilometer og 950 kr. (2021-niveau) pr. gram CO

pr.

kilometer af resten.

For varebiler foreslås det, at der beregnes et tillæg i

registreringsafgiften efter § 5, stk. 1 og 2, for CO

-udled‐

ning. Tillægget foreslås at skulle udgøre 250 kr. pr. gram

pr. kilometer.

Person- og varebilers CO

-udledning skal fastsættes ef‐

ter den lovpligtige prøvningsprocedure til måling af CO

udledninger og brændstofforbrug for lette erhvervskøretø‐

jer (Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure

(WLTP)), der er fastsat i Kommissionens forordning om

supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets for‐

ordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motor‐

køretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler

og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om ad‐

gang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om

køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012

og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008. Måling efter WLTP-metoden giver værdier for

-udledning, som er repræsentative for de faktiske kør‐

selsforhold. For biler, hvor CO

-udledning er fastsat efter

WLTP, vil bilens CO

-udledning opgøres efter Europa-Par‐

lamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstati‐

onsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretø‐

jers CO

-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr.

443/2009 af 23. april 2009 og (EU) nr. 510/2011 af 11. maj

2011.

For person- og varebiler, for hvilke der ikke opgøres CO

udledning i gram pr. kilometer målt efter WLTP-målemeto‐

den, skal der ske en omregning af køretøjets CO

-udledning,

så det er svarende til CO

-udledning i gram pr. kilometer

målt efter WLTP-målemetoden. Såfremt der ikke foreligger

opgørelse af CO

-udledning i gram pr. kilometer målt ef‐

ter WLTP-målemetoden, skal CO

-udledning fastsættes som

målt ved New European Driving Cycle (NEDC) måleme‐

toden og multipliceres med 1,21. NEDC er den tidligere

anvendte målemetode.

For person- og varebiler, for hvilke der hverken er målt

-udledning efter WLTP- eller NEDC-målemetoderne,

skal der beregnes en anslået CO

-udledning. Dette sker ved

først at omregne køretøjets egenvægt til et brændstofforbrug

og herefter at omregne dette brændstofforbrug til CO

-ud‐

ledning. Beregningerne foretages som angivet nedenfor.

For person- og varebiler, der omfattes af brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 9, skal forbrug af brændstof

beregnes i liter pr. 100 km på følgende måde: For diesel- og

benzindrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg,

hvor der ikke foreligger oplysning om et brændstofforbrug

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissio‐

ner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5

og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelses‐

informationer om køretøjer, vil brændstofforbruget fastsæt‐

tes som summen af et fast element og et variabelt element,

der beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt

i kilogram, der overstiger 2.585 kg. For dieseldrevne biler,

der mindst opfylder emissionsnorm Euro 6, vil det faste

element udgøre 6,41 pr. 100 km. For dieseldrevne biler,

der opfylder emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsn‐

orm Euro 6, vil det faste element udgøre 7,41 pr. 100 km,

og for dieseldrevne biler, der ikke som minimum opfylder

emissionsnorm Euro 5, vil det faste element udgøre 9,01 pr.

100 km. For benzindrevne person- og varebiler vil forbruget

blive beregnet som for dieseldrevne biler efter brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 9, 1.-3. pkt., og forbruget forhø‐

jes herefter med 10 pct.

Når brændstofforbruget er beregnet efter brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 2, og efter § 3, stk. 9, vil det

beregnede brændstofforbrug blive omregnet i liter pr. 100

km til CO

-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplice‐

re det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne

person- og varebiler (2400x1,21/100) og med 32 for diesel‐

drevne person- og varebiler (2650x1,21/100). Hermed fin‐

des den beregnede CO

-udledning, som anvendes i stk. 1.

Det foreslås, at beløbene for gram CO

-udledning pr. kilo‐

meter bliver reguleret efter personskattelovens § 20, hvoref‐

ter der ved regulering af beløb anvendes et årligt beregnet

reguleringstal.

Det foreslås derudover, at grænseværdierne for gram CO

udledning pr. kilometer fra og med den 1. januar 2022

bliver nedsat med 3,3 procentpoint årligt i hver af årene

2022-2025 og med 1,1 procentpoint årligt i hver af årene

2026-2035. Grænseværdierne vil i 2022-2025 blive beregnet

som 1 minus 0,033 multipliceret med grænseværdien fra

det foregående år, og de herved fremkomne grænseværdier

afrundes til nærmeste hele gram. I 2026-2035 vil grænse‐

værdierne blive beregnet som 1 minus 0,011 multipliceret

med grænseværdien fra det foregående år, og de herved

fremkomne grænseværdier afrundes til nærmeste hele gram.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

2.3. Sikkerhedsudstyr

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret nedsættes registreringsafgiften for nye

biler, der er forsynet med selealarmer, med 1.000 kr. pr.

selealarm. Nedsættelsen kan maksimalt ydes for tre selealar‐

mer, jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2. Fradraget for

selealarmer er betinget af, at selealarmerne er monteret af

fabrikations- eller importørvirksomheden, jf. registreringsaf‐

giftslovens § 3, stk. 3.

Den afgiftspligtige værdi for nye personbiler nedsættes

derudover, hvis bilen indeholder integrerede sæder, der er‐

statter bilens sædvanlige sæder, og hvis bilen har mindst fem

stjerner på basis af Euro NCAP. Den afgiftspligtige værdi

kan endvidere nedsættes, hvis bilen er forsynet med tre eller

flere sikkerhedspuder (airbags).

For integrerede sæder gælder, at hvis en ny personbil in‐

den afgiftsberigtigelse er synet og godkendt med integrerede

sæder, der erstatter bilens sædvanlige sæder, og som kan be‐

nyttes af både børn og voksne, nedsættes den afgiftspligtige

værdi med 6.000 kr. pr. integreret sæde, jf. registreringsaf‐

giftslovens § 8, stk. 6.

For Euro NCAP gælder, at hvis en ny personbil har mindst

fem stjerner efter Trafikstyrelsens retningslinjer for vurde‐

ring af bilens sikkerhed på basis af Euro NCAP, nedsættes

den afgiftspligtige værdi med 8.000 kr., jf. registreringsaf‐

giftslovens § 8, stk. 7.

For sikkerhedspuder gælder, at hvis en ny bil er forsynet

med tre eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgifts‐

pligtige værdi med 1.280 kr. pr. pude for tredje til sjette

pude, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 7. Hvis bilen

derimod ikke har sikkerhedspuder, bliver den afgiftspligtige

værdi forhøjet med 7.450 kr. Er bilen kun forsynet med

én sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med

3.725 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 5, og § 5,

stk. 7. Reglerne om forhøjelse af den afgiftspligtige værdi

som følge af ingen eller kun én sikkerhedspude gælder kun

for personbiler, og for små varebiler, som afgiftsberigtiges

efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Det gælder for køretøjer, der efter færdselsuheld m.v. er

blevet genopbygget, at der i opgørelsen af udgifterne til

genopbygning kan fratrækkes et fast beløb på 5.120 kr.,

hvis genopbygningen medfører reetablering af en eller flere

sikkerhedspuder, jf. registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, 5.

pkt.

For nye motorcykler, der er forsynet med blokeringsfri

bremser (ABS), nedsættes den afgiftspligtige værdi med

4.165 kr. Motorcykler får ikke nogen af de ovenfor nævnte

tillæg og fradrag for sikkerhedsudstyr, da disse alene gælder

for biler.

For brugte personbiler nedsættes tillæg eller fradrag i den

afgiftspligtige værdi for fem stjerner på basis af Euro NCAP

og for sikkerhedspuder med samme procentdel, som bilens

værdi inklusive afgift er ændret sammenholdt med en bil,

der er afgiftsberigtiget som ny. Derudover nedsættes fradrag

for selealarmer i registreringsafgiften. Det vil sige, at værdi‐

en af tillæg og fradrag nedskrives forholdsmæssigt i forhold

til en tilsvarende bils værditab, siden den var ny, jf. registre‐

ringsafgiftslovens § 4, stk. 7.

For brugte varebiler nedsættes tillæg eller fradrag i den af‐

giftspligtige værdi for sikkerhedspuder med samme procent‐

del, som bilens værdi inklusive afgift er ændret sammen‐

holdt med en bil, der er afgiftsberigtiget som ny. Derudover

nedsættes fradrag for selealarmer i registreringsafgiften. Det

vil sige, at værdien af tillæg og fradrag nedskrives forholds‐

mæssigt i forhold til en tilsvarende bils værditab, siden den

var ny, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 8.

Dette gælder også motorcykler, hvorefter fradrag i den

afgiftspligtige værdi for blokeringsfri bremser (ABS) ned‐

sættes med samme procentdel, som motorcyklens værdi in‐

klusive afgift er ændret sammenholdt med en motorcykel,

der er afgiftsberigtiget som ny. Det vil sige, at værdien af

fradraget nedskrives forholdsmæssigt i forhold til en tilsva‐

rende motorcykels værditab, siden den var ny.

Der foretages dog ikke nedsættelse af den afgiftspligti‐

ge værdi for integrerede sæder. Fradrag i den afgiftspligti‐

ge værdi for integrerede sæder nedskrives således ikke for‐

holdsmæssigt i forhold til en tilsvarende bils værditab, siden

den var ny.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve alle tillæg og fradrag for sikker‐

hedsudstyr for person- og varebiler, herunder fradrag for

selealarmer, fradrag for fem stjerner på basis af Euro NCAP,

fradrag for integrerede sæder og tillæg og fradrag for sikker‐

hedspuder.

Det foreslås endvidere at ophæve fradrag for sikkerheds‐

udstyr for motorcykler, herunder fradrag for blokeringsfri

bremser (ABS).

2.4. Mindsteafgift

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der en generel mindsteafgift for nye

personbiler, hvorefter registreringsafgiften efter fradrag for

energieffektivitet, sikkerhedspuder og fem stjerner på basis

af Euro NCAP ikke kan udgøre mindre end 20.000 kr. Regi‐

streringsafgiften for en personbil udgør som udgangspunkt

således mindst 20.000 kr. uanset fradrag, jf. registreringsaf‐

giftslovens § 4, stk. 6.

Mindsteafgiften finder imidlertid ikke anvendelse på fra‐

drag for selealarmer. Det vil sige, at fradraget for selealar‐

mer beregnes efter mindsteafgiften, hvorefter registrerings‐

afgiften kan udgøre 17.000 kr., såfremt bilen har tre eller

flere selealarmer.

Mindsteafgiften finder heller ikke anvendelse på de særli‐

ge fradrag (bundfradrag) i registreringsafgiften for eldrevne

køretøjer, pluginhybridbiler samt natur- og biogasdrevne bi‐

ler. Det vil sige, at bundfradraget på henholdsvis 40.000 kr.

for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler og 77.500 kr. for

natur- og biogasdrevne biler beregnes efter mindsteafgiften,

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

hvorefter registreringsafgiften for disse biler derfor kan ud‐

gøre mindre end 17.000 kr.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve mindsteafgiften på 20.000 kr. for

personbiler. Der vil således ikke være en grænse for, hvad

der mindst kan betales i registreringsafgift for en personbil.

Eksempel A. Benzindreven personbil med en afgiftspligtig værdi på 250.000 kr., som udleder 165 g CO

pr. km, der er

indregistreret efter de foreslåede ændringer er trådt i kraft

Beregning

Forhandlerudsalgspris ekskl. moms

Moms

Pris inkl. moms

Registreringsafgift

Værdielement

25 pct. af de første 65.000

85 pct. ml. 65.000 og 202.200

150 pct. af resten

-tillæg

10.

250 kr. pr. g under 125 g CO

pr. km

500 kr. pr. g under 160 g men ikke under 125 g CO

pr. km

950 kr. pr. g CO

pr. km fra 160 g og opefter

Registreringsafgift før fradrag

Fradrag

11.

12.

13.

Bundfradrag til alle biler

Registreringsafgift efter fradrag

Bilens pris inkl. moms og registreringsafgift ved de foreslåe‐

de ændringer

10. + 11

3. + 12.

-21.700

236.370

486.370

250 * 125

500 * (160-125)

950 * (165-160)

4. + 5. + 6. + 7. + 8. + 9.

31.250

17.500

4.750

258.070

0,25 * 65.000

0,85 * (202.200-65.000)

1,5 * (250.000-202.200)

16.250

116.620

71.700

25 pct. * (1.)

1. + 2.

Kr.

200.000

50.000

250.000

Eksempel B. Dieseldreven varebil med afgiftspligtig værdi på 125.000 kr., som udleder 180 g CO

pr. km, der er

indregistreret efter de foreslåede ændringer er trådt i kraft

Beregning

Forhandlerudsalgspris ekskl. moms

Moms

Pris inkl. moms

Registreringsafgift

Værdielement

25 pct. * (1)

1. + 2.

Kr.

100.000

25.000

125.000

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

50 pct. af værdien over 75.000

-tillæg

0,5*(125.000-75.000)

25.000

250 kr. pr. g CO

pr. km

Registreringsafgift før fradrag

Fradrag

250 * 180

4. + 5.

45.000

70.000

Bundfradrag til alle varebiler

Registreringsafgift efter fradrag

Bilens pris inkl. moms og registreringsafgift ved de foreslåe‐

de ændringer

6. + 7.

3. + 8.

-30.000

40.000

165.000

Eksempel C. Dieseldreven autocamper med afgiftspligtig værdi på 430.000 kr., som udleder 190 g CO

pr. km, og hvis

beboelsesdel har en værdi på 188.000 kr., der er indregistreret efter de foreslåede ændringer er trådt i kraft

Beregning

Forhandlerudsalgspris ekskl. moms

Moms

Pris inkl. moms

Værdi af beboelsesdel på 188.000 kr.

Beskattet værdi

Registreringsafgift

Værdielement

25 pct. af de første 65.000 kr.

85 pct. ml. 65.000 kr. og 202.200 kr.

150 pct. af resten

-tillæg

10.

250 kr. pr. g CO

pr. km

Registreringsafgift før fradrag

Fradrag

11.

12.

Bundfradrag til alle autocampere

Samlet registreringsafgift

10. + 11.

-21.700

218.370

250 * 190

6. + 7. + 8. + 9.

47.500

240.070

0,25 * 65.000

0,85 * (202.200-65.000)

1,5 * (242.000-202.200)

16.250

116.620

59.700

3. - 4.

25 pct. * (1.)

1. + 2.

Kr.

344.000

86.000

430.000

188.000

242.000

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

13.

Bilens pris inkl. moms og registreringsafgift ved de foreslåe‐

de ændringer

3. + 12.

648.370

2.5. Særligt for eldrevne køretøjer, pluginhybridbiler,

brændselscelledrevne køretøjer og natur- og biogasdrevne

biler

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Indfasningsprofiler

2.5.1.2. Eldrevne køretøjer

Efter gældende ret indfases registreringsafgiften for el‐

drevne køretøjer gradvist fra 2016 til og med 2022. Regi‐

streringsafgiften beregnes som en nærmere fastsat andel af

den fulde afgift efter de almindelige regler herom i registre‐

ringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5 a. Afgiften stiger gradvist

over indfasningsperioden. I 2016-2020 udgør afgiften 20

pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer, i

2021 65 pct. og i 2022 90 pct., jf. registreringsafgiftslovens

§ 5 b, stk. 1. Fra og med 2023 beregnes fuld registreringsaf‐

gift efter de almindelige regler i registreringsafgiftslovens

§§ 4, 5 eller 5 a.

Der ydes derudover et særligt fradrag, et såkaldt bundfra‐

drag, i registreringsafgiften for eldrevne køretøjer. Bundfra‐

draget udgør 40.000 kr. og gives ved køretøjets anmeldelse

til registrering i 2020. Bundfradraget kan dog ikke overstige

den beregnede registreringsafgift efter § 5 b, stk. 1, jf. § 5 b,

stk. 2.

Bundfradraget betyder i praksis, at såfremt eldrevne kø‐

retøjer koster op til ca. 400.000 kr. inklusive moms ved

køretøjets anmeldelse til registrering, betales der reelt ikke

registreringsafgift af køretøjet.

Det ydes endvidere et batterifradrag i grundlaget for re‐

gistreringsafgiften for eldrevne køretøjer ved køretøjets an‐

meldelse til registrering i 2017-2022. Batterifradraget udgør

1.700 kr. pr. kilowatt-time (kWh) batterikapacitet, der an‐

vendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, jf. registreringsaf‐

giftslovens § 5 b, stk. 3.

Eksempel D. Nulemissionsbil med afgiftspligtig værdi på 500.000 kr., som udleder 0 g CO

pr. km og har et elektrisk

forbrug på 100 kWh., der er indregistreret efter de foreslåede ændringer er trådt i kraft senest ultimo 2021

Beregning

Forhandlerudsalgspris ekskl. moms

Moms

Pris inkl. moms (beskattet værdi)

Batterifradrag på 1700 kr. pr kWh op til max 45 kWh

Afgiftspligtig værdi efter batterifradrag

Registreringsafgift

Værdielement

25 pct. af de første 65.000

85 pct. ml. 65.000 og 202.200

150 pct. af resten

-tillæg

Ingen pr. definition

Registreringsafgift før fradrag og indfasning

Fradrag og indfasning

10.

Bundfradrag til alle biler

-21.700

6. + 7. + 8.

464.820

0,25 * 65.000

0,85 * (202.200-65.000)

1,5 * (423.500-202.200)

16.250

116.620

331.950

25 pct. * (1.)

1. + 2.

1.700 * 45

3. - 4.

Kr.

400.000

100.000

500.000

76.500

423.500

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

11.

Registreringsafgift efter bundfradrag til alle biler og før ind‐

fasning

Registreringsafgift efter indfasning på 40 pct.

Bundfradrag til nulemissionsbiler på 170.000 kr.

Samlet registreringsafgift

Bilens pris inkl. moms og registreringsafgift ved de foreslåe‐

de ændringer

9. + 10.

443.120

12.

13.

14.

15.

0,4*(11.)

12. + 13.

3. + 14.

177.248

-170.000

7.248

507.248

2.5.1.3. Pluginhybridbiler

Efter gældende ret justeres reglerne om beregning af

brændstofforbrug for pluginhybridbiler gradvist over en år‐

række.

Brændstofforbruget for pluginhybridbiler blev efter den

tidligere anvendte metode (før 2015) alene opgjort på bag‐

grund af bilens benzin- eller dieselforbrug, det vil sige uden

indregning af elforbrug. Ved lov nr. 1889 af 29. december

2015 blev en ny metode indført, hvorefter pluginhybridbi‐

lers elforbrug medregnes ved beregning af brændstofforbru‐

get. Denne metode, hvor bilens elforbrug medregnes ved

beregning af brændstofforbruget, medfører en merafgift ved

beregning af registreringsafgift for pluginhybridbiler.

Merafgiften indfases gradvist. Dette sker ved, at registre‐

ringsafgiften i indfasningsperioden beregnes efter den tid‐

ligere anvendte metode, det vil sige med udgangspunkt i

brændstofforbrug uden indregning af elforbrug. I tillæg her‐

til betales en andel af differencen mellem registreringsafgif‐

ten ved fuld indregning af elforbruget og uden indregning

heraf. Den andel af differencen, der skal betales i indfas‐

ningsperioden, stiger gradvist fra og med 2016 til og med

2022 og udgør 20 pct. i 2016-2020, 65 pct. i 2021 og 90 pct.

i 2022, jf. registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 2. Fra og med

2023 beregnes fuld afgift efter den nugældende metode, og

merafgiften er derved fuldt indfaset.

Der ydes derudover et særligt fradrag, et såkaldt bundfra‐

drag, i registreringsafgiften for pluginhybridbiler. Bundfra‐

draget udgør 40.000 kr. og gives ved bilens anmeldelse til

registrering i 2020. Bundfradraget kan dog ikke overstige

den beregnede registreringsafgift efter registreringsafgiftslo‐

vens § 5 c, stk. 2, jf. § 5 c, stk. 3.

Det ydes endvidere et batterifradrag i grundlaget for regi‐

streringsafgiften for pluginhybridbiler ved bilens anmeldelse

til registrering i 2017-2022. Batterifradraget udgør 1.700

kr. pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog

højst 45 kWh, jf. registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 4.

Eksempel E. Lavemissionsbil med afgiftspligtig værdi på 375.000 kr., som udleder 25 g CO

pr. km og har et elektrisk

forbrug på 100 kWh, der er indregistreret efter de foreslåede ændringer er trådt i kraft senest ultimo 2021

Beregning

Forhandlerudsalgspris ekskl. moms

Moms

Pris inkl. moms

Batterifradrag på 1700 kr. pr kWh op til max 45 kWh

Afgiftspligtig værdi efter batterifradrag

Registreringsafgift

Værdielement

25 pct. af de første 65.000

85 pct. ml. 65.000 og 202.200

150 pct. af resten

-tillæg

250 kr. pr. g under 125 g CO

pr. km

250 * 25

6.250

0,25 * 65.000

0,85 * (202.200-65.000)

1,5 * (298.500-202.200)

16.250

116.620

144.450

25 pct. * (1.)

1. + 2.

1.700 * 45

3. - 4.

Kr.

300.000

75.000

375.000

76.500

298.500

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

10.

Registreringsafgift før fradrag og indfasning

Fradrag og indfasning

6. + 7. + 8. + 9.

283.570

11.

12.

Bundfradrag til alle biler

Registreringsafgift efter bundfradrag til alle biler og før ind‐

fasning

Registreringsafgift efter indfasning på 45 pct.

Bundfradrag til lavemissionsbiler på 50.000 kr.

Samlet registreringsafgift

Bilens pris inkl. moms og registreringsafgift ved de foreslåe‐

de ændringer

13. + 14.

3. + 15.

10. + 11.

-21.700

261.870

13.

14.

15.

16.

0,45*(12.)

117.842

-50.000

67.842

442.842

2.5.1.4. Brændselscelledrevne køretøjer

Efter gældende ret indfases registreringsafgiften for

brændselscelledrevne køretøjer over en årrække.

Brændselscelledrevne køretøjer er fritaget for registre‐

ringsafgift, hvis køretøjet anmeldes til registrering inden ud‐

gangen af 2021. Fra og med 2022 til og med 2025 indfases

registreringsafgiften gradvist. I 2022 udgør afgiften 20 pct.

af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer, i

2023 40 pct., i 2024 65 pct. og i 2025 90 pct., jf. registre‐

ringsafgiftslovens § 5 d, stk. 1. Fra og med 2026 beregnes

fuld registreringsafgift efter de almindelige regler i registre‐

ringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5 a.

2.5.1.5. Natur- og biogasdrevne biler

Efter gældende ret justeres reglerne om beregning af

brændstofforbrug for natur- og biogasdrevne biler gradvist

over en årrække.

Brændstofforbruget for natur- og biogasdrevne biler blev

efter den tidligere anvendte metode (før 2015) opgjort på

baggrund af CO

-udledning. Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017

blev en ny metode indført, hvorefter bilens brændstoffor‐

brug baseres på energieffektivitet. Den metode, hvor bilens

brændstofforbrug baseres på energieffektivitet, medfører en

merafgift ved beregning af registreringsafgift for natur- og

biogasdrevne biler.

Merafgiften indfases gradvist. Dette sker ved, at registre‐

ringsafgiften i indfasningsperioden beregnes efter den tidli‐

gere anvendte metode, det vil sige brændstofforbrug baseret

på CO

-udledning, der var gældende til og med den 31.

december 2017. I tillæg hertil betales en andel af differen‐

cen mellem registreringsafgiften beregnet ud fra et brænd‐

stofforbrug fastsat efter den nye og den tidligere anvendte

metode. Den andel af differencen, der skal betales i indfas‐

ningsperioden, stiger gradvist fra og med 2018 til og med

2022 og udgør 20 pct. i 2018 og 2019, 40 pct. i 2020, 65

pct. i 2021 og 90 pct. i 2022. Fra og med 2023 beregnes

fuld afgift efter den nugældende metode, og merafgiften er

derved fuldt indfaset.

Der ydes derudover et særligt fradrag, et såkaldt bund‐

fradrag, i registreringsafgiften for natur- og biogasdrevne

biler. Bundfradraget udgør 77.500 kr. og gives ved bilens

anmeldelse til registrering i 2020. Bundfradraget kan dog

ikke overstige den beregnede registreringsafgift efter regi‐

streringsafgiftslovens § 5 e, stk. 2, jf. § 5 e, stk. 3.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de gældende indfasningsprofiler for el‐

drevne køretøjer, pluginhybridbiler, brændselscelledrevne

køretøjer og natur- og biogasdrevne biler ophæves og erstat‐

tes af nye indfasningsprofiler for biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, og el- og brændselscelledrevne motorcykler

og for biler, der udleder mere end 0 g CO

, men under 50 g

pr. kilometer.

Det foreslås dog, at batterifradraget fastholdes i 2021 for

biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, og for biler, der ud‐

leder mere end 0 g CO

, men under 50 g CO

pr. kilometer.

2.5.2.1. Biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, og el- og

brændselscelledrevne motorcykler

Det foreslås, at registreringsafgiften af biler, der udleder

0 g CO

pr. kilometer, og af el- og brændselscelledrevne

motorcykler gradvist indfases fra og med den 18. december

2020. Fra og med den 18. december 2020 til og med den 31.

december 2025 foreslås afgiften at udgøre 40 pct. af den be‐

regnede afgift efter registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5

a for fuldt afgiftspålagte biler og motorcykler. Herefter fore‐

slås indfasningsprocenten at stige med 8 procentpoint årligt

til og med 2030, hvor afgiften vil udgøre 80 pct. af afgiften

for tilsvarende fuldt afgiftspålagte biler og motorcykler. Fra

og med 2031 foreslås indfasningsprocenten at stige med 4

procentpoint årligt til og med 2035, hvor afgiften vil udgøre

100 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte biler

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

og motorcykler. I 2035 vil den foreslåede ordning således

være fuldt indfaset i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5

Det foreslås, at der tages endelig stilling til indfasningen

af biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, og for el- og

brændselscelledrevne motorcykler, ved et pitstop i 2025.

Det foreslås derudover at indføre et yderligere fradrag, et

såkaldt bundfradrag, i registreringsafgiften for person- og

varebiler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, og for el- og

brændselscelledrevne motorcykler. Dette bundfradrag ydes

i tillæg til bundfradraget i registreringsafgiften for alle per‐

son- og varebiler på 21.700 kr. (2021-niveau) for personbiler

og 30.000 kr. (2021-niveau) for varebiler.

For personbiler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, fore‐

slås det yderligere bundfradrag at udgøre 170.000 kr. fra

og med den 18. december 2020 til og med den 31. decem‐

ber 2021. Herefter foreslås bundfradraget nedsat med 2.500

kr. årligt i årene 2022-2025, så bundfradraget i 2025 vil

udgøre 160.000 kr. Herefter foreslås bundfradraget nedsat

med 4.600 kr. årligt i årene 2026-2030, så bundfradraget

i 2030 vil udgøre 137.000 kr. Fra og med 2030 foreslås

bundfradraget at udgøre 137.000 kr. Fradraget vil dog ikke

kunne overstige den beregnede afgift i § 5 b, stk. 1.

For varebiler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, fore‐

slås det yderligere bundfradrag at udgøre 80.000 kr. fra og

med den 18. december 2020 til og med den 31. december

2021. Herefter foreslås bundfradraget nedsat med 1.250 kr.

årligt i årene 2022-2025, så bundfradraget i 2025 vil udgøre

75.000 kr. Herefter foreslås bundfradraget nedsat med 2.000

kr. årligt i årene 2026-2030, så bundfradraget i 2030 vil

udgøre 65.000 kr. Fra og med 2030 vil bundfradraget udgøre

65.000 kr. Fradraget vil dog ikke kunne overstige den bereg‐

nede afgift i § 5 b, stk. 1.

For el- og brændselscelledrevne motorcykler foreslås det

yderligere bundfradrag at udgøre 106.500 kr. fra og med den

18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Her‐

efter foreslås bundfradraget nedsat med 1.250 kr. årligt i åre‐

ne 2022-2025, så bundfradraget i 2025 vil udgøre 101.500

kr. Herefter foreslås bundfradraget nedsat med 2.000 kr.

årligt i årene 2026-2030, så bundfradraget i 2030 vil udgøre

91.500 kr. Fra og med 2030 vil bundfradraget udgøre 91.500

kr. Fradraget vil dog ikke kunne overstige den beregnede

afgift i § 5 b, stk. 1.

Det foreslås, at det gældende batterifradrag på 1.700 kr.

pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog

højst 45 kWh, der gælder for årene 2017-2022, fastholdes

i 2021. Batterifradraget vil gælde for eldrevne biler, der ud‐

leder 0 g CO

pr. kilometer. Det foreslås, at batterifradraget

ikke vil gælde for el- og brændselscelledrevne motorcykler.

Det foreslås herefter, at batterifradraget nedsættes med

400 kr. årligt i årene 2022-2024 og med 500 kr. i 2025. Bat‐

terifradraget vil således udgøre 1.300 kr. i 2022, 900 kr. i

2023 og 500 kr. i 2024 og 0 kr. i 2025. Batterifradraget vil

derfor være afskaffet fra og med 2025.

Det foreslås derudover, at der gives et fradrag i den af‐

giftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a, for brændselscelle‐

drevne biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, som bereg‐

net efter § 5 b, stk. 1 på 58.500 kr. ved bilens anmeldelse til

registrering i 2022, 40.500 kr. i 2023 og 22.500 kr. i 2024.

Brændselscelledrevne biler har ikke en batterikapacitet på

samme måde som f.eks. eldrevne biler, men er fortsat en

dyr teknologi, og det foreslås derfor, at brændselscelledrev‐

ne biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, skal have det

maximale fradrag, som elbiler kan få i årene 2022-2024. Fra

og med 2025 gives der ikke fradrag, ligesom der ikke gives

batterifradrag for eldrevne biler, der udleder 0 g CO

pr.

kilometer.

2.5.2.2. Biler, der udleder mere end 0 g CO

, men under 50

g CO

pr. kilometer

Det foreslås, at registreringsafgiften af biler, der udleder

mere end 0 g CO

, men under 50 g CO

pr. kilometer,

gradvist indfases fra og med den 18. december 2020. Fra og

med den 18. december 2020 til og med den 31. december

2021 foreslås afgiften at udgøre 45 pct. af den beregnede

afgift efter registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5 a for

tilsvarende fuldt afgiftspålagte biler. Herefter foreslås ind‐

fasningsprocenten at stige med 5 procentpoint årligt til og

med 2025, hvor afgiften vil udgøre 65 pct. af afgiften for

tilsvarende fuldt afgiftspålagte biler. Fra og med 2026 fore‐

slås indfasningsprocenten at stige med 3 procentpoint årligt

til og med 2030, hvor afgiften vil udgøre 80 pct. af afgiften

for tilsvarende fuldt afgiftspålagte biler. Fra og med 2031

foreslås indfasningsprocenten at stige med 4 procentpoint

årligt til og med 2035, hvor afgiften vil udgøre 100 pct. af

afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte biler. I 2035 vil

den foreslåede ordning således være fuldt indfaset i registre‐

ringsafgiftslovens §§ 4, 5 eller 5 a.

Det foreslås, at der tages endelig stilling til indfasningen

af biler, der udleder mere end 0 g CO

, men under 50 g CO

pr. kilometer, ved et pitstop i 2025.

Det foreslås derudover at indføre et yderligere bundfra‐

drag i registreringsafgiften for biler, der udleder mere end

0 g CO

, men under 50 g CO

pr. kilometer. For person-

og varebiler vil dette bundfradrag ydes i tillæg til bundfra‐

draget i registreringsafgiften for alle person- og varebiler

på 21.700 kr. (2021-niveau) for personbiler og 30.000 kr.

(2021-niveau) for varebiler.

For biler, der udleder mere end 0 g CO

, men under 50

g CO

pr. kilometer, vil det yderligere bundfradrag udgøre

50.000 kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den

31. december 2021. Herefter foreslås fradraget nedsat med

1.250 kr. årligt i årene 2022-2025, så bundfradraget i 2025

vil udgøre 45.000 kr. Herefter foreslås bundfradraget nedsat

med 2.000 kr. årligt i årene 2026-2030, så bundfradraget

i 2030 vil udgøre 35.000 kr. Fra og med 2030 foreslås

bundfradraget at udgøre 35.000 kr. Fradraget vil dog ikke

kunne overstige den beregnede afgift efter registreringsaf‐

giftslovens § 5 c, stk. 1.

Det foreslås, at det gældende batterifradrag på 1.700 kr.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog

højst 45 kWh, der gælder for årene 2017-2022, fastholdes

i 2021. Batterifradraget vil gælde for biler, der udleder mere

end 0 g CO

, men under 50 g CO

pr. kilometer

Det foreslås herefter, at batterifradraget nedsættes med

400 kr. årligt i årene 2022-2024 og med 500 kr. i 2025. Bat‐

terifradrag vil således udgøre 1.300 kr. i 2022, 900 kr. i 2023

og 500 kr. i 2024 og 0 kr. i 2025. Batterifradraget vil derfor

være afskaffet fra og med 2025.

2.6. Veterankøretøjer

2.6.1. Gældende ret

Efter gældende ret beregnes registreringsafgiften af brug‐

te importerede køretøjer som udgangspunkt af køretøjets af‐

giftspligtige værdi, som er den almindelige pris ved salg til

bruger her i landet uden afgift, jf. registreringsafgiftslovens

§ 10, stk. 1. Skalaknæk, tillæg og fradrag i registreringsaf‐

giften m.v. nedsættes som udgangspunkt med samme pro‐

centdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret sam‐

menholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget

som nyt, jf. ovenfor under afsnit 2.1.1.1. Dette gælder dog

ikke nedsættelse af den afgiftspligtige værdi for integrerede

sæder.

Det følger imidlertid af registreringsafgiftslovens § 10,

stk. 4, at for brugte køretøjer, der er mere end 35 år gamle,

regnet fra køretøjets første registrering, og som fremtræder

som ved første registrering (veterankøretøjer), kan afgiften

ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af

køretøjets nypris inklusive moms, men uden afgift efter

registreringsafgiftsloven. Loftet over afgiftsberegningen in‐

debærer, at der for veterankøretøjer betales en lav registre‐

ringsafgift, selv om køretøjets værdi kan være steget i for‐

hold til nyprisen.

Derudover er reglerne om tillæg i registreringsafgiften på

baggrund af køretøjers energieffektivitet (brændstoftillæg)

lempeligere for veterankøretøjer. De gældende regler om til‐

læg og fradrag for energieffektivitet finder ikke anvendelse

for veterankøretøjer og for køretøjer, som er konstrueret til

ophold og beboelse (autocampere), jf. registreringsafgiftslo‐

vens § 4, stk. 12, og § 5, stk. 14. Det samme gælder for

benzin- og dieseldrevne biler, der er omfattet af § 7, stk. 1,

og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang her i landet

senest den 2. oktober 2017. For disse benzin- og dieseldrev‐

ne biler gives tillæg eller fradrag for brændstofeffektivitet

efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-4, og

§ 5, stk. 4-6, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september

2017.

Efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-4, og

§ 5, stk. 4-6, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september

2017, gives der et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr.

for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 16 km

pr. liter brændstof for benzindrevne biler og 4.000 kr. for

hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 18 km pr.

liter brændstof for dieseldrevne biler. Tillægget udgør 1.000

kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end

16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og 1.000 kr.

for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 18

km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler.

Det er således en betingelse for at anvende de lempelige

afgiftsregler for veterankøretøjer, at køretøjet fremtræder

som ved første registrering. Hvis et brugt importeret køretøj

– f.eks. som følge af ombygning – ikke fremtræder som ved

første registrering, skal der betales registreringsafgift efter

de almindelige regler for brugte importerede køretøjer, jf.

ovenfor under afsnit 2.1.1.1. Dertil kommer tillæg for dårlig

energieffektivitet, som er højere for almindelige brugte køre‐

tøjer end for veterankøretøjer m.v.

Reglerne for almindelige brugte køretøjer finder også

anvendelse, når et tidligere afgiftsberigtiget veterankøretøj

ombygges i et sådant omfang, at det ikke længere fremtræ‐

der som ved første registrering. Det vil sige, at hvis et

køretøj, der er mere end 35 år gammelt, ombygges eller

repareres i et sådant omfang, at det ikke fremtræder som

ved første registrering, skal ejeren betale registreringsafgift

på ny efter de almindelige regler for brugte importerede

køretøjer.

Efter gældende ret betales der for veterankøretøjer alene

vægtafgift, udligningsafgift, privatbenyttelsestillæg og parti‐

keludledningstillæg med ¼ af de normale satser, jf. § 15,

stk. 3, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (vægtaf‐

giftsloven). Det samme gælder for betaling af brændstoffor‐

brugsafgift, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 3.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve originalitetskravet, som indebærer,

at brugte køretøjer, der er mere end 35 år gamle, skal frem‐

træde som ved første registrering for at være omfattet af de

lempelige regler i registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven

og brændstofforbrugsafgiftsloven.

Forslaget indebærer, at alle køretøjer, der er mere end

35 år gamle, vil kunne afgiftsberigtiges efter de lempelige

registreringsafgiftsregler for veterankøretøjer, uanset om de

fremstår som ved første registrering eller ej. Det foreslåede

vil også gælde for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter

registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, før lovens ikrafttræ‐

delse, og originalitetskravet vil således bortfalde for alle

køretøjer. Det medfører, at køretøjer, der er mere end 35 år

gamle, herefter skal behandles som alle andre køretøjer i

forhold til reglerne om identitetstab.

Det foreslås derudover, at loftet på 40 pct. over bereg‐

ningsgrundlaget for registreringsafgiften for veteranbiler

ændres til 75 pct. Afgiften af veteranbiler vil derfor ikke

kunne overstige afgiften beregnet på grundlag af 75 pct. af

bilens nypris inklusive moms men uden afgift efter registre‐

ringsafgiftsloven (bilens oprindelige afgiftspligtige værdi).

Loftet på 40 pct. over beregningsgrundlaget foreslås ikke

ændret for veteranmotorcykler. For veteranmotorcykler vil

afgiften ikke kunne overstige afgiften beregnet på grundlag

af 40 pct. af motorcyklens nypris inklusive moms men uden

afgift efter registreringsafgiftsloven (motorcyklens oprinde‐

lige afgiftspligtige værdi).

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Der foreslås ingen ændringer af de gældende regler og

praksis om identitetstab og betaling af ny registreringsafgift

i forbindelse med reparation, ombygning m.v. af biler, jf.

registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, og § 7 a. Reglerne

indebærer bl.a., at der skal betales registreringsafgift på ny,

hvis en motorudskiftning indebærer en effektforøgelse på

over 20 pct. i forhold til køretøjets originale motoreffekt, jf.

registreringsafgiftsloven § 7 a, stk. 2, nr. 2. Den fornyede

betaling af registreringsafgift skal herefter ske efter samme

regler, som for andre køretøjer, der er mere end 35 år gamle.

Det foreslås endvidere at ophæve tillægget for brændstof‐

forbrug for veteranbiler m.v. på 1.000 kr. pr. kilometer, som

en bil tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter benzin eller

18 km pr. liter diesel, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk.

12, og § 5, stk. 14.

Det foreslås, at de foreslåede regler vedrørende CO

-til‐

læg for person- og varebiler, ikke skal finde anvendelse for

veteranbiler. Veteranbiler vil således være friholdt for både

tillæg og fradrag for brændstofforbrug og tillæg for CO

-ud‐

ledning.

Eksempel F1. Veteranbil med nypris ekskl. registreringsafgift på 40.000 kr. Eksemplet forudsætter, at den almindelige

brugtbilberegning giver en højere afgiftspligtige værdi end 75 pct. af nyprisen, der er indregistreret efter de foreslåede

ændringer er trådt i kraft

Beregning

Nypris ekskl. registreringsafgift

75 pct. af nypris (ekskl. registreringsafgift)

Registreringsafgift (på grundlag af 75 pct. af nypris og

nye satser)

Værdielement

25 pct. af op til de første 65.000

Samlet registreringsafgift

0,25*(2.)

7.500

0,75*(1.)

Kr.

40.000

30.000

Eksempel F2. Veteranbil med nypris ekskl. registreringsafgift på 200.000 kr. Eksemplet forudsætter, at den almindelige

brugtbilberegning giver en højere afgiftspligtige værdi end 75 pct. af nyprisen., der er indregistreret efter de foreslåede

ændringer er trådt i kraft

Beregning

Nypris ekskl. registreringsafgift

75 pct. af nypris (ekskl. registreringsafgift)

Registreringsafgift (på grundlag af 75 pct. af nypris og

nye satser)

Værdielement

25 pct. af op til de første 65.000

85 pct. ml. 65.000 og op til 202.200

Samlet registreringsafgift

0,25*65.000

0,85*(150.000-65.000)

3. + 4.

16.250

72.250

88.500

0,75*(1.)

Kr.

200.000

150.000

2.7. Forhøjelse af udligningsafgift

2.7.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales en udligningsafgift for diesel‐

drevne køretøjer. For personbiler indregistreret før den 1.

juli 1997 og varebiler indregistreret før den 18. marts 2009

finder vægtafgiftsloven anvendelse. For personbiler indregi‐

streret fra og med den 1. juli 1997 og varebiler indregistreret

fra og med den 18. marts 2009 finder brændstofforbrugsaf‐

giftsloven anvendelse.

Vægtafgiftsloven gælder for motorkøretøjer, traktorer, på‐

hængsvogne, sættevogne til personbefordring og påhængs‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

redskaber, herunder campingvogne. Loven gælder også for

motorredskaber, der er indrettet til godstransport, jf. vægtaf‐

giftslovens § 1, stk. 1.

Efter vægtafgiftsloven opkræves udligningsafgift af die‐

seldrevne køretøjer, jf. vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, og § 4,

stk. 1. Opkrævning af udligningsafgiften af dieseldrevne kø‐

retøjer har til formål at udligne forskellen mellem beskatnin‐

gen af energiindholdet i benzin og diesel. Afgiftsperioden er

12 måneder, 6 måneder eller 3 måneder. Udligningsafgiften

for personmotorkøretøjer samt påhængs- og sættevogne til

personbefordring er gradueret efter køretøjets vægt. Dette

gælder også for vare- og lastmotorkøretøjer. Satserne for ud‐

ligningsafgiften er blevet pristalsreguleret på samme måde

som energiafgifterne, det vil sige med 1,8 pct. årligt i 2014,

1,8 pct. årligt i 2015 og herefter med nettoprisindekset frem

til og med 2020.

Brændstofforbrugsafgiftsloven gælder for personbiler, der

er indrettet til befordring af højst 9 personer inklusive føre‐

ren, og for varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over

3.500 kg, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Efter brændstofforbrugsafgiftsloven opkræves udlignings‐

afgift af dieseldrevne personbiler, der er indrettet til befor‐

dring af højst 9 personer inklusive føreren, og varebiler med

en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf. brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 1. Opkrævning af udligningsaf‐

giften af dieseldrevne person- og varebiler har til formål at

udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i

diesel og benzin. Afgiftsperioden er 6 måneder. Udlignings‐

afgiften er gradueret efter bilens brændstofforbrug for både

person- og varebiler. Satserne for udligningsafgiften er ble‐

vet pristalsreguleret på samme måde som energiafgifterne,

det vil sige med 1,8 pct. årligt i 2014, 1,8 pct. årligt i 2015

og herefter med nettoprisindekset frem til og med 2020.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at regulere udligningsafgiften for årene 2021

til og med 2030 ved én forhøjelse i 2021, svarende til en

årlig indeksering med 1,9 pct. Udligningsafgiften vil der‐

for blive forhøjet med i alt ca. 21 pct. i 2021 for årene

2021-2030. Forhøjelsen vil gælde for udligningsafgiften ef‐

ter både brændstofforbrugsafgiftsloven og efter vægtafgifts‐

loven.

Formålet med reguleringen er at sikre, at udligningsafgif‐

ten også fremover udjævner den afgiftsmæssige fordel ved

diesel, og at afgiftsniveauet ikke udhules over tid.

2.8. Forhøjelse af vægtafgift

2.8.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales en vægtafgift. Dette gælder for

motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til per‐

sonbefordring og påhængsredskaber, herunder campingvog‐

ne. Loven gælder også for motorredskaber, der er indrettet

til godstransport, jf. vægtafgiftslovens § 1, stk. 1. Loven

gælder for personbiler indregistreret før den 1. juli 1997 og

for varebiler indregistreret før den 18. marts 2009. Afgifts‐

perioden er 12 måneder, 6 måneder eller 3 måneder.

Afgiften beregnes på baggrund af bilens vægt. Af person‐

motorkøretøjer og af påhængs- og sættevogne til personbe‐

fordring svares afgift af køretøjernes egenvægt. Af vare- og

lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om

afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og

af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra cam‐

pingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som

er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes

tilladte totalvægt.

Til og med den 31. december 2021 betales der ikke vægt‐

afgift af køretøjer, der alene drives ved hjælp af brændsels‐

celler.

2.8.1. Den foreslåede ordning

Det foreslås at regulere vægtafgiften ved fem forhøjelser

i årene 2022-2026. Der foreslås en forhøjelse i 2022 med 3

pct., en årlig forhøjelse med 6,5 pct. fra og med 2023 til og

med 2025 og i 2026 med 10 pct.

2.9. Forhøjelse af brændstofforbrugsafgift og omlægning til

-baseret afgift

2.9.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales en brændstofforbrugsafgift

(grøn ejerafgift). Dette gælder for personbiler, der er indre‐

gistreret første gang den 1. juli 1997 eller senere, og som er

indrettet til befordring af højst 9 personer inklusive føreren,

og for varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500

kg, der er indregistreret første gang den 18. marts 2009 eller

senere, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 1. Afgiftsperio‐

den er 6 måneder.

Afgiften beregnes på baggrund af bilens brændstoffor‐

brug. Bilens brændstofforbrug fastsættes efter Rådets direk‐

tiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv‐

ning om motordrevne køretøjets brændstofforbrug eller Eu‐

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007

af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med

hensyn til emissioner fra lette personbiler og erhvervskøre‐

tøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og

vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som er ændret

senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 858/2018 af 30. maj 2018. Brændstofforbruget omregnes

til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.

For biler, hvis brændstofforbrug er fastsat i overensstem‐

melse med den på verdensplan harmoniserede prøvningspro‐

cedure for lette køretøjer (Worldwide Harmonised Light

Vehicles Test Procedure (WLTP)), omregnes brændstoffor‐

bruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes

til én decimal, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, jf.

bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende

regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkø‐

retøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og

lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer,

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF)

nr. 46/2007 af 5. september 2007, Kommissionens forord‐

ning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 og Kommissionens

forordning (EU) nr. 1230/2012 af 12. december 2012 og om

ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008

af 18. juli 2008.

WLTP-metoden blev indført ved lov nr. 1130 af 11. sep‐

tember 2018 som en ny standard for måling af bilers brænd‐

stofforbrug ved EU-typegodkendelse. Ved overgangen fra

den tidligere anvendte metode New European Driving Cycle

(NEDC) til WLTP-metoden blev der etableret en overgangs‐

periode, hvor brændstofforbruget til og med den 31. decem‐

ber 2020 fastsættes efter et tilnærmet NEDC-forbrug som

forbruget efter WLTP-metoden tillagt 10 pct. Brændstoffor‐

brug fastsat efter WLTP-metoden omregnes således til et

tilnærmet NEDC-forbrug ved at anvende en fast faktor på

1,1 til og med den 31. december 2020 og på 1,21 fra og med

den 1. januar 2021.

Der betales afgift afhængig af bilens brændstofforbrug

udtrykt som antal kilometer pr. liter som anmeldt til Trafik‐

styrelsen eller som fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed

med henblik på første registrering her i landet. Der svares

afgift efter de anførte beløb i tabellerne i brændstofforbrugs‐

afgiftslovens § 3, stk. 1, under A og B. Ved lov nr. 1195

af 14. november 2017 blev brændstofforbrugsafgiften for

nye personbiler forhøjet, og der blev indført nye trin for

mere energieffektive personbiler. Satserne for brændstoffor‐

brugsafgiften blev forhøjet med ca. 250 kr. for personbiler

halvårligt.

Endvidere blev skalaen for brændstofeffektivitet for ben‐

zindrevne personbiler udvidet, så afgiften blev differentieret

op til et brændstofforbrug på 50 km pr. liter mod tidligere

20 km pr. liter. For dieseldrevne personbiler blev skalaen

tilsvarende udvidet op til et brændstofforbrug på 56,3 km pr.

liter mod tidligere 32,1 km pr. liter. Ændringerne gælder kun

for biler indregistreret første gang her i landet den 3. oktober

2017 eller senere.

Efter de gældende regler er der derfor to forskellige satser

for personbiler, der er indregistreret første gang her i landet

senest den 2. oktober 2017, og varebiler, og for personbiler

indregistreret første gang i her i landet den 3. oktober 2017

eller senere. De nye satser gælder alene for personbiler.

For benzin- og dieseldrevne biler, hvor der ikke foreligger

oplysninger om bilens brændstofforbrug, beregnes et brænd‐

stofforbrug ud fra bilens egenvægt omregnet til kilometer

pr. liter og afrundet til én decimal. Ved egenvægt forstås

vægten af bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører,

jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2.

For biler, som hverken drives af benzin eller diesel, om‐

regnes bilens energiforbrug til et brændstofforbrug svarende

til enten en benzin- eller dieseldreven bils brændstofforbrug,

hvorefter afgiften beregnes ud fra tabellerne i lovens § 3,

stk. 1, under A og B. Det fremgår af brændstofforbrugsaf‐

giftslovens § 3, stk. 3-10, hvilke typer af biler, der efter

omregning, betales afgift af enten som benzin- eller diesel‐

dreven biler.

Til og med den 31. december 2021 betales der ikke grøn

ejerafgift af brændselscelledrevne køretøjer.

2.9.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at omlægge brændstofforbrugsafgiften og ud‐

ligningsafgiften fra en afgift, der differentieres efter, hvor

langt en bil kan køre på henholdsvis en liter benzin og en

liter diesel til en afgift, der differentieres efter, hvor mange

gram CO

en bil udleder pr. kilometer.

Det vil sige, at der for alle nye biler, som er omfattet

af brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. ovenfor under afsnit

2.9.1, og som registreres første gang den 1. juli 2021 eller

senere, vil skulle betales en CO

-baseret afgift. Det foreslås,

at afgiftens størrelse fastsættes ud fra, hvor mange gram

bilen udleder pr. kilometer. Jo højere CO

-udledning,

jo højere afgift. Det foreslås endvidere, at der for dieseldrev‐

ne biler, som er omfattet af brændstofforbrugsafgiftsloven,

og som registreres første gang den 1. juli 2021 eller senere,

skal betales en CO

-baseret udligningsafgift.

Det foreslås, at både den CO

-baserede afgift og den

-baserede udligningsafgift skal gælde for alle biler, der

registreres første gang den 1. juli 2021 eller senere, uanset

om dette sker her i landet eller i udlandet. Det vil sige, at

hvis en bil f.eks. er indregistreret første gang i Tyskland

i 2019 og herefter importeres og indregistreres i Danmark

den 1. januar 2022, vil det være datoen for indregistrering i

Tyskland, der finder anvendelse i forbindelse med, om der af

bilen skal betales brændstofforbrugsafgift eller CO

-baseret

afgift.

Der vil som udgangspunkt ikke ske nævneværdige æn‐

dringer af brændstofforbrugsafgiftens størrelse, da der fore‐

tages en omregning af den gældende afgift til en CO

-base‐

ret afgift. Niveauet af den CO

-baserede afgift vil derfor

være omtrent det samme som for den gældende brændstof‐

forbrugsafgift.

En bils CO

-udledning vil fremgå af bilens CoC-doku‐

ment (Certificate of Conformity), som er et certifikat, som

fabrikken udsteder, når en bil bliver produceret. Den angiv‐

ne CO

-udledning er målt efter WLTP-metoden, jf. ovenfor

under afsnit 2.9.1. I de tilfælde, hvor der ikke fremgår en

-udledning af CoC-dokumentet, fastsættes CO

-udled‐

ningen efter metoden i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,

stk. 9, hvorefter det beregnede brændstofforbrug udtrykt i

liter pr. 100 km multipliceres med 29 for benzindrevne biler

og med 32 for dieseldrevne biler. Det vil dog som udgangs‐

punkt kun være nye benzin- og dieseldrevne biler med en

køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger

oplysninger om CO

-udledning.

Det foreslås endvidere at regulere både brændstoffor‐

brugsafgiften og den CO

-baserede afgift ved fem forhøjel‐

ser i årene 2022-2026. Der foreslås en forhøjelse i 2022 med

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

3 pct., en årlig forhøjelse med 6,5 pct. fra og med 2023 til

og med 2025 og i 2026 med 10 pct.

2.10. Forlængelse af ordning med lav afgift på el til

erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer

2.10.1. Gældende ret

Efter gældende ret har momsregistrerede virksomheder

som udgangspunkt og under nærmere betingelser adgang

til en delvis tilbagebetaling af elafgift for elektricitet, der

er forbrugt af virksomheden til procesformål, jf. § 11 i

lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven). Det er

afgørende for tilbagebetalingen af elafgiften, at den pågæl‐

dende elektricitet anses for at være forbrugt af den moms‐

registrerede virksomhed. Elafgiften tilbagebetales dog kun

i samme omfang, som den momsregistrerede virksomhed

har fradragsret for købsmomsen i relation til indkøbet af

elektriciteten.

Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse om, at virk‐

somheder, der har serviceaktiviteter med opladning af batte‐

rier til elbiler, hvor elektriciteten leveres fra virksomhedens

elleverandør eller en anden udbyder, som virksomheden

samarbejder med, omfattes af retten til tilbagebetaling af

elafgift for så vidt angår elektricitet forbrugt til opladning af

disse batterier ned til processatsen på 0,4 øre pr. kWh. Skat‐

terådets afgørelse af 27. april 2010 er gengivet i forkortet

form i SKM2011. 259. SKAT.

Ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 blev der

indført en tidsbegrænset særordning, som præciserede og

udbredte reglerne om tilbagebetaling af elafgift af elektri‐

citet til opladning af batterier i eldrevne køretøjer. Særord‐

ningen indebærer, at der ved erhvervsmæssig opladning af

elbiler m.v. sker delvis tilbagebetaling af elafgift ned til

processatsen på 0,4 øre pr. kWh, uanset hvor og under

hvilke betingelser opladningen af batterierne til elbilerne

m.v. finder sted. Tilbagebetalingen omfatter både elektricitet

anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for

virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til

opladning af batterier på batteriskiftestationer. Det er ikke

et krav, at virksomheden har fradragsret for købsmomsen i

relation til indkøbet af elektriciteten. Ordningen blev senest

forlænget ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 og gælder

til og med den 31. december 2021.

2.10.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at særordningen med tilbagebetaling af elaf‐

gift ned til processatsen på 0,4 øre pr. kWh for erhvervs‐

mæssig opladning af elbiler m.v. forlænges til og med den

31. december 2030. Forslaget har til formål at mindske to‐

talomkostningerne ved at anvende en elbil og dermed bidra‐

ge til at fremme elbiler.

Det foreslås desuden, at virkningstidspunktet for bestem‐

melserne i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 10.-15. pkt., og stk.

5, 1.-3. pkt., udskydes, så bestemmelserne får virkning fra

og med den 1. januar 2031. Disse bestemmelser fastsætter,

at der som udgangspunkt ikke kan opnås tilbagebetaling af

elafgift for elektricitet til lagring af komponenter, herunder

batterier, som benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede

køretøjer. Det skyldes, at disse bestemmelser, som begræn‐

ser tilbagebetalingsmuligheden, først skal have virkning ef‐

ter udløbet af den tidsbegrænsede særordning for erhvervs‐

mæssig opladning af elbiler m.v.

2.11. Justering af beskatning af fri bil

2.11.1. Gældende ret

Får en person som led i et ansættelsesforhold eller som

led i en aftale om ydelse af personligt arbejde stillet en bil

til rådighed, som kan anvendes privat, er der tale om et

skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16,

stk. 1.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed

for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver

m.v., fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke

overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Den skattepligti‐

ge værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr., jf. ligningslo‐

vens § 16, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg, der

udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privat‐

benyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstof‐

forbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg

af 50 pct., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt.

Miljøtillægget giver et incitament for arbejdstageren til

at vælge en brændstoføkonomisk firmabil, da tillægget er

baseret på ejerafgiften, som er differentieret efter bilens

brændstofforbrug. Det betyder, at miljøtillægget afhænger

af den mængde CO

, der udledes pr. kilometer.

Efter gældende ret skal værdien af en ladestander samt

udgifterne til installationen heraf, der stilles til privat rå‐

dighed for arbejdstageren sammen med en fri elbil eller

pluginhybridbil, medregnes til beregningsgrundlaget for den

skattepligtige værdi af fri bil. Det indebærer, at værdien af

ladestanderen samt udgifterne til installation ikke er dækket

af beskatningen af fri bil, men skal tillægges beregnings‐

grundlaget.

Forudsat at ladestanderen er udstyret med et specialstik,

som kun kan anvendes til opladning af elbiler eller plugin‐

hybridbiler, beskattes udgiften til el til opladning af bilen

ikke særskilt, men er en sædvanlig driftsudgift, der er dæk‐

ket af den almindelige beskatning af fri bil.

Hvis arbejdsgiveren forærer ladestander og installationer

til medarbejderen, herunder når denne ikke længere får fri

elbil eller pluginhybridbil stillet til rådighed, skal medarbej‐

deren beskattes af markedsværdien heraf på tidspunktet for

overdragelse af ejerskab til medarbejderen.

2.11.2. Den foreslåede ordning

Reglerne om beskatning af fri bil indeholder incitamen‐

ter for arbejdstageren til at vælge en klimavenlig bil. De

brændstoføkonomiske elementer i registreringsafgiften har

betydning for bilens værdi og dermed for beskatningen af fri

bil. Miljøtillægget virker som et yderligere incitament til at

vælge en brændstoføkonomisk bil.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Med de gældende skematiske regler for beskatning af fri

bil vægtes anskaffelsesprisen imidlertid højt i beskatnings‐

grundlaget, mens udgifterne til brændstof kun indgår indi‐

rekte og med lav vægt. Da f.eks. en elbil er relativt dyr at

anskaffe, mens den er relativt billig i drift, kan den nuværen‐

de skematiske ordning komme til at overvurdere værdien af

at få stillet en elbil til rådighed. Således har Kommissionen

for grøn omstilling af personbiler bl.a. peget på, at der kan

være behov for at se på, hvorvidt beskatningen af firmabiler

med fordel kan justeres, så der lægges mere vægt på miljø‐

tillægget.

For at fremme en højere andel af miljø- og klimavenlige

biler, der anvendes som fri bil, foreslås en justering af be‐

skatningen af fri bil, således at der sker en højere vægtning

af brændstofforbruget og mindre vægtning af anskaffelses‐

prisen.

Det foreslås således, at miljøtillægget skal vægtes højere i

beskatningsgrundlaget, og at anskaffelsesprisen skal vægtes

mindre. Miljøtillægget foreslås derfor fra og med den 1. juli

2021 forhøjet til 250 pct. i 2021, 350 pct. i 2022, 450 pct. i

2023, 600 pct. i 2024 og 700 pct. fra og med 2025. Satsen

på 25 pct. i ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., foreslås

reduceret med et �½ procentpoint årligt fra og med den 1.

juli 2021, og satsen på 20 pct. i samme bestemmelse foreslås

Indfasning af justering af beskatningen af fri bil

Pct.

Sats for bilens værdi under 300.000 kr.

Sats for bilens værdi over 300.000 kr.

Miljøtillæg

Gældende

150

forhøjet med et �½ procentpoint årligt fra og med den 1. juli

2021, således at der fra og med 2025 anvendes én sats på

22,5 pct.

Ændringerne foreslås indfaset over 5 år. Efter indfasnings‐

perioden medfører forslaget en forenkling i forhold til de

gældende regler. Forenklingen består i, at de nuværende to

satser på 25 pct. hhv. 20 pct. reduceres til én sats på 22,5

pct., og at det nuværende grænsebeløb på 300.000 kr. udgår.

Betragtes ændringen af værdielementet isoleret set, bety‐

der ændringen af satserne fra 25 pct. hhv. 20 pct. til én sats

på 22,5 pct., at beskatningsgrundlaget stiger for biler med en

anskaffelsespris over 600.000 kr. og falder for biler med en

anskaffelsespris under 600.000 kr.

Dertil kommer ændringen i miljøtillægget, der foreslås at

stige for alle biler, men mest for konventionelle biler. For

en benzinbil, der kører 20 km pr. liter, udgør den årlige ejer‐

afgift 1.160 kr., hvorved miljøtillægget udgør 1.740 kr. ved

gældende regler. Med det samtidige forslag om at forhøje

ejerafgiften i perioden 2022-2026 vil den årlige ejerafgift

blive forøget til ca. 1.600 kr., og miljøtillægget, der fra og

med 2025 udgør 700 pct. af den årlige ejerafgift, vil udgøre

ca. 11.000 kr.

Tabellen giver en oversigt over indfasningen af satserne.

1/7-31/12

2021

24,5

20,5

250

2022

24,0

21,0

350

2023

23,5

21,5

450

2024

23,0

22,0

600

2025-

22,5

700

Det foreslås samtidig at skattefritage værdien af arbejdsgi‐

verbetalt installation af ladestander ved bopælen i forbindel‐

se med fri elbil eller pluginhybridbil. Den foreslåede skatte‐

fritagelse vil yderligere kunne tilskynde til at vælge elbiler

eller pluginhybridbiler som fri bil.

Nettovirkningen af omlægningen af værdielementet, for‐

højelsen af miljøtillægget samt skattefritagelsen for arbejds‐

giverbetalt ladestander på bopælen afhænger af den enkelte

bils anskaffelsespris samt brændstoftype og -forbrug.

Ændringerne i satser gælder også for de biler, der allerede

er taget i anvendelse som fri bil. Justeringerne er dog relativt

beskedne fra år til år, og da biler, der anvendes som arbejds‐

giverbetalt fri bil, typisk udskiftes efter 2-3 år, vil justerin‐

gerne kun betyde mindre ændringer i beskatningsgrundlaget.

2.12. Forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat

udlejning af nul- og lavemissionsbiler

2.12.1. Gældende ret

Indkomst fra fysiske personers lejlighedsvise udlejning

af biler, lystbåde, campingvogne m.v. er skattepligtig som

ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst, jf.

statsskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af indkomsten fra udlejningen kan udle‐

jeren ved en regnskabsmæssig opgørelse fratrække de fak‐

tiske udgifter og værditab forbundet med udlejningen, jf.

statsskattelovens § 6. Det er en forudsætning for fradrag, at

omkostningerne i rimelig grad dokumenteres eller sandsyn‐

liggøres gennem f.eks. kilometerregnskab og/eller regnskab

over udlejningsdage og udgifter.

Som alternativ til fradrag efter den regnskabsmæssige op‐

gørelse er der ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 indført

et deleøkonomisk bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau)

for fysiske personers bruttolejeindtægter fra privat udlejning

af personbiler til lille kørekort, herunder nul- og lavemissi‐

onsbiler, lystbåde og campingvogne m.v. Ved bruttolejeind‐

tægter forstås den betaling, som en person modtager for at

udleje aktivet.

Formålet med bundfradraget er at lette administrative byr‐

der forbundet med opgørelse af de faktiske udgifter og vær‐

ditab for personer, som kun i begrænset omfang foretager

udlejning. Bundfradraget gælder derfor ikke for udlejning,

der sker som led i erhvervsmæssig virksomhed.

Benyttes bundfradraget i et givent indkomstår, kan der

ikke foretages yderligere fradrag for udgifter og værditab

forbundet med udlejningen af de omfattede aktiver i det re‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

levante indkomstår. Der er tale om ét fælles bundfradrag for

de omfattede aktiver, hvilket betyder, at der heller ikke kan

foretages en opdeling pr. aktiv, f.eks. ved at benytte bundfra‐

draget ved lejeindtægt fra campingvogn og/eller lystbådud‐

lejning og herudover foretage en regnskabsmæssig opgørel‐

se for lejeindtægt fra biludlejning. Bundfradraget kan ikke

kan overstige bruttolejeindtægten.

I tilfælde hvor bruttolejeindtægten overstiger bundfradra‐

get, kan der af den del af bruttolejeindtægten, der overstiger

bundfradraget, fradrages 40 pct. Det vil sige, at det alene er

60 pct. af den bruttolejeindtægt, der overstiger bundfradra‐

get, der bliver beskattet.

En person, der udlejer sine aktiver, kan fortsat for et

givent indkomstår vælge at foretage fradrag efter en regn‐

skabsmæssig opgørelse i stedet for at benytte bundfradraget,

men det skal i givet fald gælde for alle de omfattede akti‐

ver. Herved kan en udlejer, der har faktiske udgifter, som

overstiger bundfradraget, fortsat opnå et fradrag, der fuldt

ud dækker udgifterne. Det kan f.eks. være relevant, hvis

udlejningen har et relativt stort omfang, eller hvis der er

høje udgifter forbundet med udlejningen.

Fra og med den 1. januar 2021 er det en betingelse for

at anvende bundfradraget, at en eller flere virksomheder

formidler udlejningen og indberetter indkomstårets fulde

udlejningsindtægter fra alle de omfattede aktiver. Udlejere

vil herved automatisk få indberettet deres indkomst og vil

derfor ikke skulle oplyse den skattepligtige indkomst på

årsopgørelsen.

2.12.2. Den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socia‐

listisk Folkeparti og Enhedslisten har med Aftale om grøn

omstilling af vejtransporten af 4. december 2020 ønsket at

gøre det mere attraktivt at dele nul- og lavemissionsbiler og

gøre bedre brug af de nuværende nul- og lavemissionsbiler.

Det foreslås derfor at forhøje det deleøkonomiske bund‐

fradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler fra

10.700 kr. (2021-niveau) til 20.000 kr. (2021-niveau) om

året fra og med indkomståret 2021. Grundbeløbet reguleres

efter personskattelovens § 20.

Ved nul- og lavemissionsbiler forstås biler, der udleder 0 g

pr. kilometer (nulemissionsbiler), og biler, der udleder

mere end 0 g CO

, men under 50 g CO

pr. kilometer (lave‐

missionsbiler). Denne definition af nul- og lavemissionsbiler

svarer til biler, der vil kunne omfattes af registreringsafgifts‐

lovens §§ 5 b eller 5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det

vil således være et krav, at der er tale om en nul- eller

lavemissionsbil som defineret i registreringslovens §§ 5 b

og 5 c, men der stilles ikke krav om, at bilen skal være

registreret i Danmark.

Forslaget giver således fysiske personer, der udlejer nul-

og lavemissionsbiler, mulighed for at få et forhøjet bundfra‐

drag i indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissions‐

biler fra og med indkomståret 2021.

Det foreslås, at betingelserne for at opnå det forhøjede

bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler

skal være de samme som allerede gælder for at opnå det

gældende deleøkonomiske bundfradrag for udlejning af per‐

sonbiler til lille kørekort, lystbåde og campingvogne.

Anvendes det forhøjede bundfradrag, vil der således ikke

kunne foretages yderligere fradrag for udgifter og værditab

forbundet med udlejningen af nul- og lavemissionsbiler i det

relevante indkomstår. Der vil være tale om ét fælles bund‐

fradrag for indkomst fra udlejning af nul- og lavemissionsbi‐

ler, hvilket betyder, at der heller ikke vil kunne foretages en

opdeling pr. aktiv.

Det forhøjede bundfradrag vil ikke kunne overstige brut‐

tolejeindtægten fra den private udlejning af nul- og lavemis‐

sionsbiler.

I tilfælde hvor bruttolejeindtægten fra privat udlejning af

nul- og lavemissionsbiler overstiger det forhøjede bundfra‐

drag, vil der af den del af bruttolejeindtægten, der overstiger

bundfradraget, kunne fradrages 40 pct. Det vil sige, at det

alene er 60 pct. af den bruttolejeindtægt, der overstiger det

forhøjede bundfradrag, der vil blive beskattet.

En fysisk person, der udlejer nul- og lavemissionsbiler,

vil fortsat for et givent indkomstår kunne vælge at foretage

fradrag efter en regnskabsmæssig opgørelse i stedet for at

benytte det forhøjede bundfradrag, men det skal i givet fald

gælde for alle personens nul- og lavemissionsbiler. Herved

vil en udlejer, der har faktiske udgifter, som overstiger det

forhøjede bundfradrag, fortsat kunne opnå et fradrag, der

fuldt ud dækker udgifterne. Det kan f.eks. være relevant,

hvis udlejningen har et relativt stort omfang, eller hvis der er

høje udgifter forbundet med udlejningen.

Det foreslås, at det forhøjede bundfradrag for privat ud‐

lejning af nul- og lavemissionsbiler skal gælde i tillæg til

det gældende bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau), som

fortsat vil gælde for andre biler, herunder benzin- og diesel‐

drevne biler, campingvogne m.v. Det betyder, at en person

vil kunne opnå et bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau)

for udlejning af en benzin- eller dieseldrevet bil og et bund‐

fradrag på 20.000 kr. (2021-niveau) for udlejning af en nul-

eller lavemissionsbil, f.eks. en elbil.

Det forhøjede bundfradrag for udlejning af nul- og lave‐

missionsbiler vil ikke gælde for den del af bruttolejeindtæg‐

ten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed.

Endelig vil det være en betingelse for at opnå det forhøje‐

de bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissions‐

biler, at en eller flere virksomheder formidler udlejningen og

indberetter indkomstårets fulde udlejningsindtægter fra alle

de omfattede nul- og lavemissionsbiler.

For at sikre, at der kan skelnes mellem konventionelle

biler, der giver adgang til det gældende bundfradrag, og

nul- og lavemissionsbiler, der efter forslaget giver adgang til

det forhøjede bundfradrag, foreslås det samtidig, at der skal

indberettes oplysninger til brug for identifikation af biler og

andre køretøjer, som er omfattet af reglerne om deleøkono‐

misk bundfradrag, og at skatteministeren i den forbindelse

kan fastsætte regler om denne identifikation.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekve‐

nser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed samlet

set at være provenuneutralt i 2021 og 2030. Akkumuleret

over perioden 2021-2030 skønnes lovforslaget at indebære

et merprovenu på 0,2 mia. kr.

Forslagene reducerer samlet set totalomkostningerne ved

at eje nul- og lavemissionsbiler og skønnes dermed at øge

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved lovforslaget

Mia. kr. (2021-niveau) 2021

Umiddelbar virkning

Omlægning af bilafgif‐

terne for nye biler

Indeksering af udlig‐

ningsafgiften

Forhøjelse af ejerafgif‐

ten

Forlængelse af særreg‐

len om lav elafgift

Omlægning af beskat‐

ningen af fri bil

Forhøjet bundfradrag

for privat udlejning af

grønne biler

I alt, umiddelbar

virkning

Virkning efter tilba‐

geløb og adfærd

Omlægning af bilafgif‐

-0,5

terne for nye biler

Indeksering af udlig‐

ningsafgiften

Forhøjelse af ejerafgif‐

ten

Forlængelse af særreg‐

len om lav elafgift

Omlægning af beskat‐

ningen af fri bil

Forhøjet bundfradrag

for privat udlejning af

grønne biler

I alt, virkning efter

tilbageløb og adfærd

0,5

0,0

-0,6

0,5

0,1

-0,1

0,0

-0,2

-0,8

0,4

-0,2

0,0

-0,1

-0,9

0,4

0,7

-0,2

0,0

-1,1

0,4

1,0

-0,3

0,0

-0,1

0,0

0,6

0,0

0,6

0,0

0,6

0,2

-0,1

0,0

0,6

-0,1

0,5

0,6

-0,2

0,0

0,9

-0,1

0,5

0,9

-0,2

0,1

0,0

1,1

-0,2

0,5

1,2

-0,3

0,1

0,0

1,3

2022

2023

2024

2025

salget af nul- og lavemissionsbiler frem mod 2030. Nul‐

emissionsbiler, der købes i 2021, vil få en gennemsnitlig

afgiftslempelse på ca. 100.000 kr. over levetiden i forhold til

gældende regler.

For en gennemsnitlig konventionel personbil forventes de

foreslåede ændringer at medføre en samlet stigning i ejer- og

registreringsafgift på 7.600 kr. over levetiden for biler, der

købes i 2021, svarende til en samlet årlig afgiftsstigning på

500 kr. ved en levetid på 15 år.

2026

2027

2028

2029

2030

Varigt Finansår Finansår

2020

2021

-0,2

0,4

1,8

-0,4

0,1

0,0

1,7

-0,2

0,4

1,7

-0,5

0,1

0,0

1,5

-0,2

0,4

1,6

-0,7

0,1

0,0

1,2

-0,2

0,4

1,5

-0,8

0,1

0,0

0,9

-0,2

0,4

1,4

-0,9

0,1

0,0

0,7

1,0

0,3

1,1

-0,0

0,1

0,0

2,4

0,0

0,8

0,6

0,0

1,4

-1,0

0,4

1,4

-0,4

0,0

0,3

-0,9

0,3

1,3

-0,5

0,0

0,2

-0,8

0,3

1,2

-0,7

0,0

0,1

-0,7

0,3

1,2

-0,8

0,0

-0,5

0,3

1,1

-0,9

0,0

0,2

0,9

-0,0

0,0

-0,0

1,3

3.1.1. Omlægning af bilafgifterne for nye biler

Forslaget om en omlægning af bilafgifterne for nye biler

skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et mindrepro‐

venu efter tilbageløb og adfærd på 0,5 mia. kr. i 2021, 1,1

mia. kr. i 2025 og 0,5 mia. kr. i 2030.

Forslaget skønnes at lempe registreringsafgiften for en

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

gennemsnitlig nulemissionsbil i 2021 med 81.400 kr. i for‐

hold til gældende 2021-regler, mens ejerafgiften stiger med

ca. 2.200 kr. over levetiden svarende til en årlig stigning på

ca. 150 kr. ved en levetid på 15 år. Desuden skønnes det, at

nulemissionsbiler i mikro-, lille- og mellemsegmentet fortsat

ikke betaler registreringsafgift frem mod 2025.

For en konventionel bil skønnes forslaget at øge registre‐

ringsafgiften med 2.300 kr. i gennemsnit i 2021.

Det må forventes, at forslaget vil have en positiv effekt

på arbejdsudbuddet, da det samlet set indebærer en lempelse

af bilbeskatningen, der ventes at slå igennem i priserne og

derved øge reallønnen.

De foreslåede ændringer vil medføre en forøgelse af skat‐

teudgifterne. Skatteudgifter er afvigelser fra det almindelige

skattesystem, hvor konkrete aktiviteter opnår en begunstige‐

lse. De foreslåede lempelser i registreringsafgiften for nul-

og lavemissionsbiler anslås at øge skatteudgifterne (2021-ni‐

veau) med 0,8 mia. kr. i 2021 stigende til 1,9 mia. kr. i 2025

og faldende til 1,4 mia. kr. i 2030.

3.1.2. Forhøjelse af udligningsafgiften for den eksisterende

bilpark

Det foreslås, at udligningsafgiften for den eksisterende

bilpark indekseres med den forventede prisudvikling på 1,9

pct. om året frem til 2030 ved én samlet forhøjelse i 2021,

svarende til en forhøjelse af udligningsafgiften med i alt

ca. 21 pct. Da energiafgifterne på benzin og diesel allere‐

de indekseres efter pristal, svarer det til, at afgiftsforholdet

mellem benzin- og dieseldrevne biler fastholdes uændret i

2021-2030 ved en gennemsnitlig årskørsel for en dieseldre‐

ven bil på omkring 22.000 km.

På baggrund af det nuværende provenu skønnes indekse‐

ringen af udligningsafgiften med betydelig usikkerhed at

indebære et merprovenu efter tilbageløb på 0,5 mia. kr. i

2021 faldende til 0,3 mia. kr. i 2030.

En forhøjelse af udligningsafgiften øger omkostningerne

ved at eje en dieseldreven bil, hvorfor det må forventes at

have en effekt på salget af dieseldrevne biler og heraf afled‐

te provenueffekter fra bl.a. registreringsafgiften. Adfærdsef‐

fekten fra ejere af den eksisterende bilpark forventes dog

at være yderst begrænset, hvorfor der ikke er medregnet en

effekt heraf.

3.1.3. Forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og

vægtafgiften for den eksisterende bilpark

Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften

forhøjes med 3 pct. i 2022, 6,5 pct. i 2023, 6,5 pct. i 2024,

6,5 pct. i 2025 og yderligere 10 pct. i 2026.

På baggrund af det nuværende provenu fra brændstoffor‐

brugsafgiften og vægtafgiften skønnes forhøjelserne for be‐

standen af biler at medføre et merprovenu efter tilbageløb på

0,1 mia. kr. i 2022 stigende til 1,1 mia. kr. i 2030.

En forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgif‐

ten øger omkostningerne ved at eje en bil, hvorfor det må

forventes at få en effekt på bilsalget og heraf afledte effekter

i form af færre provenuindtægter fra bl.a. registreringsafgif‐

ten. Adfærdseffekten fra ejere af den eksisterende bilpark

forventes dog at være yderst begrænset, hvorfor der ikke er

medregnet en effekt heraf.

3.1.4. Forlængelse af ordning med lav elafgift på el til

erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer

Forlængelse af særordningen for erhvervsmæssig oplad‐

ning af elbiler m.v. til og med 2030 til den lave elafgift på

0,4 øre pr. kWh skønnes at medføre et mindreprovenu på

0,1 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb i 2022 stigende til 0,9

mia. kr. i 2030.

For en elbil, som kører 13.000 km årligt svarende til

den gennemsnitlige årskørsel for en benzindreven bil, vil

forslaget medføre, at den årlige afgiftsbetaling forbliver på

ca. 13 kr. (inkl. moms). Det svarer til en afgiftslempelse

i 2021 på ca. 2.700 kr. inklusive moms i forhold til den

fulde elafgift. Til sammenligning betaler en gennemsnitlig

nyregistreret benzinbil ved en gennemsnitlig årskørsel ca.

4.900 kr. i benzinafgift inklusive moms.

Det må forventes, at den foreslåede lempelse af elafgiften

for elektricitet ved erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v.

vil have en positiv, men dog begrænset effekt på arbejdsud‐

buddet, da lempelsen af elafgiften ventes at slå igennem i

priserne og derved øge reallønnen.

Forslaget medfører en forøgelse af skatteudgifter. Almin‐

deligvis svarer skatteudgiften til det umiddelbare provenu‐

tab, det vil sige provenutabet uden korrektion for tilbageløb

og eventuelle adfærdseffekter. Den foreslåede lempelse af

elafgiften vil på den baggrund kunne anslås at øge skatteud‐

gifterne svarende til det umiddelbare provenu i alt i perioden

2022-2030.

3.1.5. Justering af beskatningen af fri bil

Den del af lovforslaget, der vedrører justering af beskat‐

ningen af fri bil, vedrører ca. 90.000 personer, der årligt

beskattes af fri bil.

Målt i umiddelbar virkning skønnes justeringen at medfø‐

re et merprovenu på ca. 10 mio. kr. i 2021 gradvist stigende

til 100 mio. kr. i 2025. Efter tilbageløb og adfærd skønnes

justeringen at være omtrent provenuneutral. Der er relativt

stor usikkerhed på provenuskønnene som følge af usikker‐

hed på udviklingen i udbud og priser på eldrevne biler m.v.

Den varige virkning skønnes til et merprovenu på ca. 30

mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det varige merprovenu

skal ses i lyset af, at de gældende regler medfører en au‐

tomatisk gradvis lempelse af beskatningen af fri bil. Det

skyldes, at grænsebeløbet på 300.000 kr. mellem beskatning

på 25 pct. henholdsvis på 20 pct. ikke reguleres, men ligger

nominelt fast. I takt med inflationen vil en stadig større

del af bilens værdi med tiden være over 300.000 kr., der

beskattes med 20 pct., og en tilsvarende mindre del være

under 300.000 kr., der beskattes med 25 pct. På lang sigt

vil beskatningen af fri bil dermed tendere mod at udgøre

ca. 80 pct. af det nuværende niveau. Med afskaffelsen af

grænsebeløbet på 300.000 kr. og indførelse af én sats på

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

22,5 pct. fjernes denne automatiske gradvise lempelse, og

udviklingen i provenuet bliver mere robust over tid.

For finansåret 2021 skønnes en provenuvirkning på 0 mio.

kr.

Justeringen skønnes at medføre et umiddelbart merprove‐

nu for kommunerne på 5 mio. kr. i 2022 stigende til 40 mio.

kr. i 2025.

Der er i skønnene forudsat en forhøjelse af brændstoffor‐

brugsafgiften og vægtafgiften i årene 2022-2026 og en grad‐

vis forbedring af brændstoføkonomien for konventionelle

biler, således at den er forbedret med ca. 18 pct. i 2025.

Skattefritagelsen for værdien af arbejdsgiverbetalt instal‐

lation af ladestander ved bopælen i forbindelse med fri elbil

eller pluginhybridbil har isoleret set karakter af en skatte‐

udgift. Imidlertid er skattefritagelsen finansieret inden for

justeringen af beskatningen af fri bil, og derfor vurderes

skattefritagelsen ud fra en helhedsbetragtning ikke at kunne

anses som en skatteudgift.

3.1.6. Forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat

udlejning af nul- og lavemissionsbiler

Den del af lovforslaget, der vedrører et forhøjet deleøko‐

nomisk bundfradrag for nul- og lavemissionsbiler, skønnes

at medføre et ikke nævneværdigt mindreprovenu frem mod

2025. Mindreprovenuet forventes at stige fremadrettet mod

2030 som følge af en forventet større udbredelse af nul- og

lavemissionsbiler i bilbestanden. Den varige virkning skøn‐

nes til ca. -5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Forhøjelsen af det deleøkonomiske bundfradrag for nul-

og lavemissionsbiler skønnes at medføre et årligt umiddel‐

bart mindreprovenu for kommunerne på ca. -0,5 mio. kr.

årligt i 2021-2025.

Det forhøjede deleøkonomiske bundfradrag for nul- og

lavemissionsbiler indebærer indførelsen af en skatteudgift,

der svarer til forslagets umiddelbare mindreprovenu.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre administrative omkost‐

ninger for Skatteforvaltningen på 46,3 mio. kr. i 2020-2029

svarende til 0,4 mio. kr. i 2020, 28,6 mio. kr. i 2021, 3,6

mio. kr. i 2022, 3,2 mio. kr. i 2023, 3,3 mio. kr. i 2024,

3,6 mio. kr. i 2025 og 3,7 mio. kr. i alt i årene 2026 til

2029. I 2030 og frem er der varige udgifter for 0,1 mio.

kr. årligt. De administrative omkostninger vedrører bl.a. im‐

plementering, vejledning og borgerhenvendelser. De admini‐

strative omkostninger for Skatteforvaltningen er overvejen‐

de finansieret i tilknytning til Aftale om grøn omstilling af

vejtransporten.

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget

er udarbejdet så enkelt og klart som muligt og bl.a. med

det formål at muliggøre en automatisk, systemunderstøttet

sagsbehandling.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Det skønnes, at forslaget om omlægning af bilafgifterne

for nye biler vil medføre en ikke nævneværdig umiddelbar

lempelse i 2021 stigende til ca. 0,1 mia. kr. i 2030. I skønnet

er lagt til grund, at erhvervenes køb af biler udgør omkring

50 pct. af det samlede køb af biler.

Derudover skønnes det, at forslagene om en indeksering

af udligningsafgiften og forhøjelse af brændstofforbrugsaf‐

giften og vægtafgiften for den eksisterende bilpark vil med‐

føre en umiddelbar stramning på 0,1 mia. kr. i 2021 stigende

til 0,2 mia. kr. i 2030. I skønnet er lagt til grund, at erhverve‐

nes biler udgør omkring 10 pct. af den samlede bestand af

biler.

For så vidt angår forslagene om lav elafgift skønnes det,

at erhvervene vil opnå hele den umiddelbare lempelse på 0,1

mia. kr. i 2022 stigende til 0,9 mia. kr. i 2030. Det forventes

dog, at afgiften vil blive overvæltet i forbrugerpriserne.

Med forslaget om justering af beskatning af fri bil øges

incitamentet for arbejdstagerne til at vælge en mere brænd‐

stoføkonomisk bil, og det er dermed alene arbejdstagerens

skatteforhold, der direkte påvirkes af forslaget. Der er såle‐

des ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for virk‐

somheder, der tilbyder firmabiler til ansatte. I det omfang

der sker en tilpasning i form af mere brændstoføkonomiske

firmabiler, f.eks. i retning mod mindre og som oftest også

billigere firmabiler, formodes virksomheden af konkurrence‐

hensyn at tilpasse forholdet mellem kontantløn og anden

aflønning, således at den samlede aflønning forbliver uænd‐

ret. Der vil således heller ikke med tilpasningen være øko‐

nomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget om justering af beskatningen af fri bil har in‐

gen væsentlige administrative konsekvenser for erhvervsli‐

vet. Arbejdsgiverne vil som hidtil skulle opgøre og indbe‐

rette værdi af fri bil for de ansatte og indeholde skatten

heraf. Det er tanken, at der i forbindelse med indberetnin‐

gen af fri bil vil blive stillet krav om angivelse af biltype

(elbil, pluginhybridbil, konventionel bil) for at forbedre kon‐

trol- og risikovurderingsmulighederne. Den systemmæssige

understøttelse heraf vil imidlertid ikke nødvendigvis kunne

være på plads ved lovens ikrafttrædelse, hvorfor et krav

herom i givet fald først vil blive stillet på et senere tidspunkt

ved ændring af indberetningsbekendtgørelsen med hjemmel

i skatteindberetningslovens § 4, stk. 4.

Den del af lovforslaget, der vedrører et forhøjet deleøko‐

nomisk bundfradrag for nul- og lavemissionsbiler, vurderes

at have meget begrænsede erhvervsøkonomiske konsekven‐

ser. Forslaget har en positiv virkning for formidlere af pri‐

vatudlejning af nul- og lavmissionsbiler, mens der omvendt

vil være en begrænset negativ virkning for virksomheder

med erhvervsmæssig udlejning af nul- og lavemissionsbiler.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)

vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven‐

ser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være

under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærme‐

re.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomhedernes

muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale

teknologier og forretningsmodeller og/eller udmøntning i en

erhvervsrettet digital løsning. Principperne for agil erhvervs‐

rettet regulering vurderes derfor ikke at være relevante.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

For dem, som via tredjemand får indregistreret et køretøj

berørt af ændringerne af registreringsafgiften i perioden fra

lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden, og som

efterfølgende på baggrund af en indgået købsaftale enten

skal have tilbagebetalt registreringsafgift eller efterbetale

registreringsafgift, kan der være en begrænset administrativ

belastning. Tilsvarende gør sig gældende for dem, som eks‐

porterer et køretøj berørt af ændringerne af registreringsaf‐

giften i denne periode.

Det vurderes, at lovforslagets øvrige dele ikke har admini‐

strative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Omlægningen af bilafgifterne forventes at bidrage til et

øget salg af nul- og lavemissionsbiler og et lavere salg af

konventionelle diesel- og benzinbiler. Det skønnes, at om‐

lægningen vil reducere CO

-udledningen med ca. 0,2 mio. t

i 2025 og 0,5 mio. t i 2030.

Forslaget skønnes derved at have betydelige klimamæssi‐

ge konsekvenser og bidrager til Danmarks 70 pct. redukti‐

onsmål i 2030. Omlægningen af registreringsafgiften for

motorcykler, autocampere og veteranbiler skønnes ikke at

have nævneværdige konsekvenser for vejtransportens CO

udledning.

Forslaget om justering af beskatning af fri bil og forhøjet

deleøkonomisk bundfradrag for nul- og lavemissionsbiler vil

medvirke til at forbedre rammevilkårene for udbredelse af

nul- og lavemissionsbiler, det vil typisk sige eldrevne biler

og pluginhybridbiler. Udledningerne fra disse typer af biler

udgør en lavere klima- og miljøbelastning pr. bil end tilsva‐

rende konventionelle benzin- eller dieseldrevne biler. Det

vurderes på den baggrund, at de foreslåede ændringer vil

have positive om end begrænsede klima- og miljømæssige

konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Særordningen for erhvervsmæssig opladning af elbiler

m.v. er oprindeligt notificeret efter Europa-Kommissionens

forordning om visse former for støttes forenelighed med

fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88. Det

er fortsat vurderingen, at særordningen kan indebære stats‐

9. Sammenfattende skema

støtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktaten om den Europæ‐

iske Unions Funktionsmåde, men at en eventuel støtte vil

være forenelig med det indre marked, jf. artikel 44 i Euro‐

pa-Kommissionens forordning om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens

artikel 107 og 108 (den gældende statsstøttegruppefritagel‐

sesforordning). Særordningen vil derfor blive indberettet til

Europa-Kommissionen i henhold til artikel 11 i gruppefrita‐

gelsesforordningen.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelse sendt

i høring henset til tidspunktet for indgåelse af den politiske

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten den 4. december

2021 og det forhold, at visse af lovforslagets elementer skal

have virkning fra og med fremsættelsestidspunktet den 18.

december 2020. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen

sendt i høring med frist den 15. januar 2021 hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og In‐

dustriforening i Danmark, AutoCamperRådet, borger- og

retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brintbranchen,

Business Danmark, Campingbranchen, Carta, Centralfor‐

eningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, Dan‐

marks Frie Autocampere, Danmarks Motor Union, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automo‐

bil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening,

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk

Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk Lokalsyn, Dansk

Maskinhandlerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og

Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biludlejere, As‐

sociationen Dansk Biobrændsel, Danske Busvognmænd,

Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, Datatilsynet,

De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, DI,

DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet, ERFA‐

gruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Re‐

gulering, FDL – Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, Fi‐

nans Danmark, Finans og Leasing, Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

for plastformsøkonomi, Forsikring & Pension, FSR – dan‐

ske revisorer, GAFSAM, International Transport Danmark,

Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Motorcykel Forhandler

Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhisto‐

risk Samråd, SKAD – Autoskade- og Køretøjsopbygger‐

branchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark,

SRF Skattefaglig Forening.

Positive

konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, an‐

giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Samlet set skønnes lovforslaget at indebæ‐

re et merprovenu efter tilbageløb og ad‐

færd på ca. 0,2 mia. kr. akkumuleret over

perioden 2021-2030. Den varige virkning

skønnes til ca. 1,3 mia. kr. efter tilbageløb

og adfærd.

Den del af lovforslaget, der vedrører bilaf‐

gifter og forlængelse af lav elafgift, skøn‐

nes at indebære et merprovenu efter tilba‐

geløb og adfærd på ca. 0,3 mia. kr. akku‐

muleret over perioden 2021-2030.

Den del af lovforslaget, der vedrører juste‐

ring af beskatningen af fri bil, skønnes at

være omtrent provenuneutral. Målt i varig

virkning skønnes et merprovenu på ca. 30

mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Den del af lovforslaget, der vedrører et

øget deleøkonomisk bundfradrag for nul-

og lavemissionsbiler skønnes at medføre et

ikke nævneværdigt mindreprovenu på ca.

1 mio. kr. årligt 2021-2025. Den varige

virkning skønnes til -5 mio. kr. efter tilba‐

geløb og adfærd.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Lovforslaget vurderes at medføre admini‐

strative omkostninger for Skatteforvaltnin‐

gen på 46,3 mio. kr. i 2020-2029 svarende

til 0,4 mio. kr. i 2020, 28,6 mio. kr. i 2021,

3,6 mio. kr. i 2022, 3,2 mio. kr. i 2023, 3,3

mio. kr. i 2024, 3,6 mio. kr. i 2025 og 3,7

mio. kr. i alt i årene 2026 til 2029. I 2030

og frem er der varige udgifter for 0,1 mio.

kr. årligt. De administrative omkostninger

vedrører bl.a. implementering, vejledning

og borgerhenvendelser. De administrative

omkostninger for Skatteforvaltningen er

overvejende finansieret i tilknytning til Af‐

tale om grøn omstilling af vejtransporten.

Den del af lovforslaget en indeksering af

udligningsafgiften og forhøjelse af ejeraf‐

giften for den eksisterende bilpark skønnes

at medføre en umiddelbar stramning på 0,1

mia. kr. i 2021 stigende til 0,2 mia. kr. i

2030 for erhvervene.

Den del af lovforslaget, der vedrører et

forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for

nul- og lavemissionsbiler vurderes at ha‐

ve meget begrænsede erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Forslaget har en positiv

virkning for formidlere af privatudlejning

af nul- og lavmissionsbiler, mens der om‐

vendt vil være en begrænset negativ virk‐

ning for virksomheder med erhvervsmæs‐

sig udlejning af nul- og lavemissionsbiler.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Re‐

gulering (OBR) vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Disse konsekvenser vurde‐

res at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor

disse ikke kvantificeres.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Den del af lovforslaget om omlægning

af bilafgifterne for nye biler skønnes at

medføre en ikke nævneværdig umiddelbar

lempelse i 2021 stigende til ca. 0,1 mia. kr.

i 2030 for erhvervene.

Den del af lovforslaget, der vedrører juste‐

ring af beskatningen af fri bil, vurderes

ikke at have erhvervsøkonomiske konse‐

kvenser.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen.

Der kan være en begrænset administrativ

belastning for borgere, der indregistrerer

eller eksporterer et køretøj berørt af æn‐

dringerne af registreringsafgiften i perio‐

den fra lovforslagets fremsættelse til lo‐

vens ikrafttrædelse.

Ingen.

Klima- og miljømæssige konse‐

kvenser

Forholdet til EU-retten

Forslagene skønnes samlet set at reduce‐

re CO

-udledningen med ca. 0,2 mio. t i

2025 og 0,5 mio. t i 2030.

Særordningen for erhvervsmæssig opladning af elbiler m.v. er oprindeligt notificeret

efter Europa-Kommissionens forordning om visse former for støttes forenelighed med

fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88. Det fortsat er vurderingen,

at særordningen kan indebære statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde, men at en eventuel støtte vil være forenelig med det

indre marked, jf. artikel 44 i Europa-Kommissionens forordning om visse kategorier af

støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den

gældende statsstøttegruppefritagelsesforordning). Særordningen vil derfor blive indberet‐

tet til Europa-Kommissionen i henhold til artikel 11 i gruppefritagelsesforordningen.

NEJ

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs‐

rettet EU-regulering /Går videre

end minimumskrav i EU-regu‐

lering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr.

1-19, hvilke køretøjer, der er fritaget for registreringsaf‐

gift. Efter § 2, stk. 1, nr. 2, er personkøretøjer og varevogne

som nævnt i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, 2 og 8, der

udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, bortset

fra køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence

med private erhvervsdrivende, fritaget for afgift.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 2, stk. 1, nr. 2,

ændres, så henvisningen til stk. 1, 2 og 8, ændres til stk. 1, 2

og 7.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7,

jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 2

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at et

køretøj, som er fritaget for afgift efter bestemmelsens stk.

1 og 2, skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens

§§ 4-5 e, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længe‐

re er opfyldt.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 8, at

såfremt et motorkøretøj, der hidtil har været afgiftsfrit, jf.

lovens § 1, stk. 4, overgår til en person eller virksomhed,

der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved salg eller anden

overdragelse, skal køretøjet afgiftsberigtiges efter reglerne i

registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 11, at

hvis en leasingaftale ændres i andre tilfælde end de i stk.

8 opregnede, uden at aftalen med de ønskede ændringer ind‐

sendes til Skatteforvaltningen til godkendelse, og anvendes

køretøjet uanset forpligtelsen i stk. 8, 1. pkt., efter det tids‐

punkt, hvor den pågældende ændring er foretaget, forfalder

den fulde registreringsafgift for køretøjet efter § 1, stk. 1,

opgjort efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e fra

ændringstidspunktet. Efter § 3 b, stk. 13, skal et køretøj af‐

giftsberigtiges efter §§ 4-5 e, hvis køretøjet overgår til varig

anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at af‐

giften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter

registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres,

såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres

af landet.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 2, stk. 3, § 3

a, stk. 8, § 3 b, stk. 11

13,

§ 7 b, stk. 1,

ændres, så

henvisningen til §§ 4-5 e ændres til §§ 4-5 c.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 e,

jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 3

Det følger af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2, at regi‐

streringsafgiften for nye biler, der er forsynet med selealar‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

mer, nedsættes med 1.000 kr. pr. selealarm. Nedsættelsen

kan maksimalt ydes for tre selealarmer. Efter § 3, stk. 3, er

fradraget for selealarmer betinget af, at udstyrsgenstandene

er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 3, stk. 2

ophæves.

Det betyder, at registreringsafgiften for nye biler ikke vil

blive nedsat med 1.000 kr. pr. selealarm, selvom køretøjet er

forsynet med tre eller flere selealarmer, der er monteret af

fabrikations- og importørvirksomheden.

Til nr. 4

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at re‐

gistreringsafgiften for nye køretøjer og for genopbyggede

køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgifts‐

lovens § 7, beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi. For

motorcykler udgør registreringsafgiften 85 pct. af den af‐

giftspligtige værdi mellem 10.500 kr. og 63.800 kr. (2021-

niveau) og 150 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi,

som overstiger 63.800 kr. Der betales ikke registreringsaf‐

gift af de første 10.500 kr., jf. registreringsafgiftslovens §

4, stk. 1, nr. 1. Beløbet på 63.800 kr. benævnes også et

skalaknæk.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 4, stk. 1, nr.

ændres, så 85 pct. af 8.900 kr.-54.500 kr. (2010-niveau)

ændres til 25 pct. af 17.100 kr. (2010-niveau), 85 pct. af

17.100 kr.-58.100 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at der indsættes en ny lav sats på 25 pct.

Den eksisterende lave sats på 85 pct. vil herefter blive en

mellemsats, og den høje sats på 150 pct. bevares. Det be‐

tyder derudover, at skalaknækket mellem den lave og den

mellemste sats fastsættes til 17.100 kr. (2010-niveau), og at

skalaknækket mellem den mellemste og den høje sats fast‐

sættes til 58.100 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2021-niveau

til, at skalaknækkene fastsættes til 20.000 kr. og 68.000 kr.

Registreringsafgiften for nye motorcykler vil således kom‐

me til at udgøre 25 pct. af den afgiftspligtige værdi op

til 17.100 kr. (2010-niveau), 85 pct. af værdien fra 17.100

kr. og op til 58.100 kr. (2010-niveau), og 150 pct. af den

del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 58.100 kr.

(2010-niveau).

Til nr. 5

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at re‐

gistreringsafgiften for nye køretøjer og for genopbyggede

køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgifts‐

lovens § 7, beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi. For

andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6 a, udgør registreringsafgiften

85 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 202.200 kr. (2021-

niveau) og 150 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi,

som overstiger 202.200 kr., jf. § 4, stk. 1, nr. 2. Beløbet på

202.200 kr. benævnes også et skalaknæk.

Det foreslås at registreringsafgiftslovens

§ 4, stk. 1, nr.

ændres, så 85 pct. af 172.900 kr. (2010-niveau) ændres

til 25 pct. af 55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 55.600

kr.-172.900 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at der indsættes en ny lav sats på 25 pct. Den

eksisterende lave sats på 85 pct. vil herefter blive en mel‐

lemsats, og den høje sats på 150 pct. bevares. Det betyder

derudover, at skalaknækket mellem den lave og den mellem‐

ste sats fastsættes til 55.600 kr. (2010-niveau), og at skala‐

knækket mellem den mellemste og den høje sats fastsættes

til 172.900 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2021-niveau til,

at skalaknækkene fastsættes til 65.000 kr. og 202.200 kr.

Endvidere ændres henvisningen til §§ 5-6 a til §§ 5- 5 c,

som følge af den foreslåede ændring af §§ 5 b-5 e, jf. lovfor‐

slagets § 1, nr. 20.

Registreringsafgiften for nye personbiler vil således kom‐

me til at udgøre 25 pct. af den afgiftspligtige værdi op

til 55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct. af værdien fra 55.600

kr. og op til 172.900 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af den

del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 172.900 kr.

(2010-niveau).

Til nr. 6

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2, at der

for benzin- og dieseldrevne personbiler gives et fradrag i re‐

gistreringsafgiften, der opgøres på baggrund af bilens ener‐

gieffektivitet. Fradraget for benzindrevne personbiler udgør

4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud

over 20 km pr. liter brændstof. Fradraget for dieseldrevne

personbiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen

tilbagelægger ud over 22 km pr. liter brændstof. For øvrige

personbiler fastsættes fradraget som for benzindrevne per‐

sonbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. lovens §

4, stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer,

eller som for dieseldrevne personbiler, hvis det beregnede

brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter

diesel pr. kilometer.

Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 3, gives der et

tillæg i registreringsafgiften for benzin- og dieseldrevne per‐

sonbiler, der opgøres på baggrund af bilens energieffektivi‐

tet. Tillægget for benzindrevne personbiler udgør 6.000 kr.

for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 20

km pr liter brændstof. Tillægget for dieseldrevne personbiler

udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger

mindre end 22 km pr. liter brændstof. For øvrige personbiler

fastsættes tillægget som for benzindrevne personbiler, hvis

det beregnede brændstofforbrug, jf. lovens § 4, stk. 4, 3. og

4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for die‐

seldrevne personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug,

jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 4, stk.

4, at brændstofforbruget, det vil sige bilens energieffektivi‐

tet, efter § 4, stk. 2 og 3, opgøres for benzin- og diesel‐

drevne personbiler som bilens brændstofforbrug efter Rådets

direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lov‐

givning om motordrevne køretøjets brændstofforbrug eller

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodken‐

delse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette

personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6),

om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformatio‐

ner om køretøjer, som ændret senest ved Europa-Parlamen‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

tets og Rådets forordning (EU) nr. 858/2018 af 30. maj

2018. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og

afrundes til én decimal. For biler, hvor brændstofforbruget

er fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan har‐

moniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (World‐

wide Hrmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP)),

omregnes brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges

med 1,21 og afrundes til én decimal, jf. bilag XXI til

Kommissionens forordning om supplerende regler til Euro‐

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af

20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med

hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervs‐

køretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations-

og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 46/2007

af 5. september 2007, Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008 af 18. juli 2008 og Kommissionens forordning

(EU) nr. 1230/2012 af 12. december 2012 og om ophævelse

af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli

2008.

WLTP-metoden blev indført i dansk ret ved lov nr. 1130

af 11. september 2018 og erstattede den tidligere metode

New European Driving Cycle (NEDC). Ved lov nr. 1130

af 11. september 2018 blev der endvidere indført en over‐

gangsperiode, hvorefter brændstofforbruget indtil den 31.

marts 2019 blev opgjort efter et tilnærmet NEDC-forbrug

som forbruget efter WLTP-metoden tillagt 10 pct. Ved lov

nr. 332 af 30. marts 2019 blev denne overgangsperiode for‐

længet indtil udgangen af 2020. Efter gældende ret omreg‐

nes brændstofforbrug fastsat efter WLTP-metoden således til

et tilnærmet NEDC-forbrug ved at anvende en fast faktor

på 1,1 indtil udgangen af 2020. Fra og med den 1. januar

2021 anvendes en faktor på 1,21. Dette sker for at undgå

en utilsigtet afgiftsforhøjelse ved overgangen fra NEDC til

WLTP.

For biler, for hvilke brændstofforbruget ikke opgøres efter

den ovenfor nævnte WLTP-metode, omregnes bilens energi‐

forbrug til et forbrug af benzin eller diesel som angivet i

brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Det beregnede

brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter og afrun‐

des til én decimal.

For benzin- og dieseldrevne biler, for hvilke der ikke fore‐

ligger oplysninger om bilens brændstofforbrug, foretages en

omregning til kilometer pr. liter brændstof, jf. brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 2.

For biler, som hverken drives af benzin eller diesel, om‐

regnes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin eller

diesel svarende til henholdsvis en benzin- eller dieseldreven

bil efter metoden angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens §

3, stk. 3-10. Det fremgår af disse bestemmelser i brændstof‐

forbrugsafgiftsloven, hvilke typer biler der efter omregning

betales afgift af som henholdsvis benzin- eller dieseldrevne

biler.

Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 4, stk.

5, at den afgiftspligtige værdi for nye biler omfattet af §

4, stk. 1, nr. 2, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder,

forhøjes med 7.450 kr. Hvis bilen kun er forsynet med

én sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med

3.725 kr.

Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, skal registre‐

ringsafgiften for nye personbiler mindst udgøre 20.000 kr.

efter nedsættelserne i stk. 2, og § 8, stk. 7. Det vil sige, at re‐

gistreringsafgiften for personbiler mindst kan udgøre 20.000

kr. inklusive fradrag for brændstofforbrug, sikkerhedspuder

og fem stjerner på basis af Euro NCAP.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 4, stk. 2-6,

ophæves, og i stedet indsættes § 4, stk. 2-5.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at der for personbiler beregnes

et tillæg i registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, på 213,5 kr.

(2010-niveau) pr. gram af de første 125 g CO

pr. kilometer,

427 kr. (2010-niveau) pr. gram af de næste 35 g CO

pr. ki‐

lometer og 812 kr. (2010-niveau) pr. gram CO

pr. kilometer

af resten.

Det betyder, at der vil gives et tillæg i registreringsafgiften

for personbilers CO

-udledning. Der vil skulle betales 213,5

kr. pr. gram CO

pr. kilometer af de første 125 g, 427 kr.

pr. gram CO

pr. kilometer af de næste 35 g og 812 kr. pr.

gram CO

pr. kilometer fra 160 g og opefter. Det svarer i

2021-niveau til, at tillægget vil udgøre 250 kr. pr. gram af

de første 125 g CO

pr. kilometer, 500 kr. af det næste 35

g CO

pr. kilometer og 950 kr. pr. gram CO

pr. kilometer

af resten. Tillægget vil således være lavest for biler, der

udleder mindst CO

, og højest for biler, der udleder mest

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at for personbiler, hvor

-udledning er fastsat i overensstemmelse med den på

verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette kø‐

retøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forord‐

ning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse

af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette per‐

sonbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6)

og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinforma‐

tioner om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning

(EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr.

1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning

(EF) nr. 692/2008, opgøres personbilers CO

-udledning ef‐

ter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættel‐

se af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette

erhvervskøretøjers CO

-emissioner og om ophævelse af for‐

ordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 og (EU) nr.

510/2011 af 11. maj 2011.

Det betyder, at for personbiler, hvor udledning er målt

efter den nyeste målemetode (WLTP), vil CO

-udledningen

fremgå direkte af bilens typegodkendelse. Det er denne

-udledning, der vil blive lagt til grund ved beregning

af tillægget for CO

-udledning efter foreslåede § 4, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at for personbiler, for hvilke

der ikke opgøres CO

-udledning i gram pr. kilometer som

angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO

-udledning opgjort

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelser af med‐

lemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brænd‐

stofforbrug (NEDC) multipliceret med 1,21.

Det betyder, at for personbiler, hvor udledning er målt

efter den tidligere målemetode (NEDC), vil det målte antal

gram CO

pr. kilometer blive multipliceret med 1,21. Fak‐

toren på 1,21 er den gennemsnitlige forskel mellem WLTP-

målemetoden og NEDC-målemetoden.

Det foreslås i

stk. 3, 3. pkt.,

at for personbiler, for hvilke

der ikke opgøres CO

-udledning i gram pr. kilometer, som

angivet i 1. pkt. eller 2. pkt., beregnes CO

-udledning i

stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i

liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk.

2, 9 eller 10. Det foreslås i

stk. 3, 4. pkt.,

at det beregnede

brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO

-udled‐

ning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede

brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32

for dieseldrevne biler.

2020-2021

Nedskrivning i pct. point.

Reguleringsfaktor

Nedre værdi (CO

g. pr. km.)

Mellem værdi (CO

g. pr. km.)

Øvre værdi (CO

g. pr. km.)

125

160

Det betyder, at for personbiler, der enten er så gamle, at de

ikke er målt, eller er så store, at de ikke skal måles, anven‐

des omregningsmetoderne i brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 3, stk. 2, 9 eller 10, hvorefter bilens brændstofforbrug

beregnet i liter pr. 100 km målt efter NEDC-målemetoden

multipliceres med 29 for benzindrevne biler og med 32 for

dieseldrevne biler.

Det foreslås i

stk. 4,

at de grænseværdier for CO

-udled‐

ning, der er angivet i stk. 2, fra og med den 1. januar

2022 nedsættes med 3,3 procentpoint årligt i hvert af årene

2022-2035, og med 1,1 procentpoint årligt i hvert af årene

2026,2035, og der herved fremkomne grænseværdier afrun‐

det til nærmeste hele gram.

Det betyder, at de angivne grænseværdier for CO

-udled‐

ning årligt nedsættes med 3,3 procentpoint i hvert af åre‐

ne 2022-2025 og 1,1 procentpoint årligt i hvert af årene

2026-2035, og afrundes til nærmeste hele gram.

2022

3,3

0,967

121

155

2023

3,3

0,934

117

150

2024

3,3

0,901

113

145

2025

3,3

0,868

109

139

2026

1,1

0,857

107

137

2027

1,1

0,846

106

136

2028

1,1

0,835

104

133

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at der for personbiler gives

et fradrag i afgiften efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk.

2 på 18.500 kr. (2010-niveau). Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at fradraget højst kan udgøre summen af afgift efter stk. 1,

nr. 2 og tillæg efter stk. 2. Det svarer i 2021-niveau til, at

fradraget vil udgøre 21.700 kr.

Det betyder, at der ved anmeldelse af personbiler til regi‐

strering i Danmark vil ydes et fradrag i registreringsafgiften

på 18.500 kr. (2010-niveau). Fradraget vil dog højst kunne

udgøre summen af registreringsafgiften efter § 4, stk. 1, nr.

2, og CO

-tillægget efter det foreslåede § 4, stk. 2.

Til nr. 7

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgif‐

ten for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der

skal afgiftsberigtiges efter § 7, beregnes af køretøjets værdi

med de angivne satser. For motorcykler beregnes afgiften

som 85 pct. af 10.500 kr.-63.800 kr. (2021-niveau) og 150

pct. af resten. For personbiler beregnes afgiften som 85 pct.

af 202.200 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af resten.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 4, stk.

7, at registreringsafgiften for brugte køretøjer beregnes på

samme måde som for nye. Registreringsafgiften nedsættes

med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive af‐

gift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der

er afgiftsberigtiget som nyt. Dette gælder ligeledes for belø‐

bene for tillæg og fradrag for køretøjets brændstofeffektivi‐

tet, fradrag for selealarmer, bundfradrag for eldrevne køre‐

tøjer og pluginhybridbiler, fradrag for sikkerhedspuder og

fradrag for fem stjerner på basis af Euro NCAP.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 4, stk. 7, 2.

pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres, så henvisningen til §

4, stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3, og §

8, stk. 7, ændres til § 4, stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4 og § 5

c, stk. 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ophævelse af registreringsafgiftslovens § 3, stk.

2, og den foreslåede ændring af § 4, stk. 2-6, og §§ 5 b-5 e,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 6 og 20.

Til nr. 8

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgif‐

ten for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der

skal afgiftsberigtiges efter § 7, beregnes af køretøjets værdi

med de angivne satser. For motorcykler beregnes afgiften

som 85 pct. af 10.500 kr.-63.800 kr. (2021-niveau) og 150

pct. af resten. For personbiler beregnes afgiften som 85 pct.

af 202.200 kr. (2021-niveau) og 150 pct. af resten.

Efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 9, reguleres be‐

løbsgrænserne i stk. 1 efter personskattelovens § 20.

Efter personskattelovens § 20 anvendes et årligt beregnet

reguleringstal ved regulering af beløb efter denne bestem‐

melse. Reguleringstallet beregnes som det foregående års

reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket

den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringspro‐

cent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Efter be‐

stemmelsens stk. 2, forhøjes eller nedsættes beløbene ved

regulering med samme procent som den, hvormed årets re‐

guleringstal afviger fra 100. De regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 10, at

der for hver kalendermåned fastsættes en korrektion af de

afgiftssatser, der er fastsat i stk. 1, nr. 2. Kalendermåne‐

dens korrektion beregnes på grundlag af afvigelsen mellem

prisudviklingen for personbiler og prisudviklingen under

ét. Prisudviklingen måles ved det indeks for nettopriser,

der offentliggøres af Danmarks Statistik. Prisudviklingen

for personbiler måles i procent ved ændringen i nettoprisin‐

dekset for personbiler måned for måned. Prisudviklingen

under ét måles som den gennemsnitlige procentvise ændring

måned for måned i det samlede nettoprisindeks de seneste

12 måneder. Prisafvigelsen beregnes herefter som forskellen

mellem prisudviklingen for personbiler og prisudviklingen

under ét. Den samlede prisafvigelse er summen af prisaf‐

vigelserne siden marts 2003 og beregnes med to decima‐

ler. Korrektionen udgør det dobbelte af den samlede prisaf‐

vigelse 2 måneder tidligere. Positiv korrektion fradrages i

afgiftssatserne, og der bortses fra negativ korrektion.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 11, at

korrektioner af afgiftssatserne beregnet efter stk. 10, har

virkning for personbiler, der afgiftsberigtiges i den kalender‐

måned, for hvilken korrektionen er beregnet.

Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 395 af 28. maj

2003, da den daværende regering ikke ønskede, at ekstra‐

ordinært store stigninger i bilpriserne skulle føre til øget

skatteprovenu. Med bestemmelserne indførte regeringen en

ordning, hvorefter statskassen ikke fik øgede indtægter fra

moms og registreringsafgift af personbiler, såfremt person‐

biler steg mere end prisudviklingen under ét. På den må‐

de blev bilkøberne friholdt for ekstraordinære stigninger i

afgifterne som følge af ekstraordinære prisstigninger, men

ikke fra øgede afgifter, der knyttede sig til prisstigninger, der

var på niveau med den generelle prisudvikling.

Bestemmelserne relaterer sig til de registreringsafgiftssat‐

ser, som var gældende i 2003, på henholdsvis 105 pct. og

180 pct. Efter bestemmelserne sker der således ikke korrek‐

tion, når den samlede prisudvikling for personbiler siden

marts 2003 er den laveste i forhold til den generelle prisud‐

vikling, og der kan således ikke forekomme afgiftssatser

over henholdsvis 105 pct. og 180 pct.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 4, stk.

12, at der for benzin- og dieseldrevne personbiler, som er

omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., eller § 10, stk. 4, gives

tillæg og fradrag i registreringsafgiften efter reglerne i regi‐

streringsafgiftslovens § 4, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr.

1062 af 7. september 2017. Dette gælder også for benzin- og

dieseldrevne biler, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7 a, stk.

5, og som er registreret første gang i Danmark senest den 2.

oktober 2017.

De gældende regler om tillæg og fradrag for energieffek‐

tivitet finder således ikke anvendelse for køretøjer, der er

omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4 (veteran‐

køretøjer), og køretøjer, som er konstrueret til ophold og

beboelse (autocampere), jf. registreringsafgiftslovens § 5 a,

stk. 2, 2. pkt. Det samme gælder for benzin- og dieseldrevne

personbiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7,

stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang i

Danmark senest den 2. oktober 2017. For disse benzin- og

dieseldrevne biler gives tillæg eller fradrag for brændstofef‐

fektivitet efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk.

2-4, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.

Efter reglerne registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-4, i

lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 gives et

fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. for hver kilome‐

ter, som bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brænd‐

stof for benzindrevne biler, og 4.000 kr. for hver kilometer,

som bilen tilbagelægger ud over 18 km pr. liter brændstof

for dieseldrevne biler. Tillægget udgør 1.000 kr. for hver

kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 16 km pr.

liter brændstof for benzindrevne biler og 1.000 kr. for hver

kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 18 km pr.

liter brændstof for dieseldrevne biler.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 4, stk. 9-12,

der bliver til stk. 8-11, ophæves, og i stedet indsættes stk. 8

og 9.

Det foreslås i

stk. 8, 1. pkt.,

at beløbene i stk. 1, 2 og 5

reguleres efter personskattelovens § 20. Det foreslås i

stk.

8, 2. pkt.,

at de regulerede beløb i stk. 2 dog afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Det betyder, at beløbene vedrørende sats for registrerings‐

afgift, jf. stk. 1, tillæg for CO

-udledning, jf. stk. 2, og

bundfradrag, jf. stk. 5, skal reguleres efter personskattelo‐

vens § 20.

Det følger af personskattelovens § 20, at ved regulering

efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet regule‐

ringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års

reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket

den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for

det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringspro‐

cent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Det følger

af § 20, stk. 2, at ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller

nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed

årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede

beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan

deles med 100.

Beløbene i stk. 1 vedrørende sats for registreringsafgift,

og stk. 5 vedrørende bundfradrag vil blive afrundet opad

til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Da satser‐

ne i stk. 2 vedrørende tillæg for CO

-udledning er meget

lave, vil det være uhensigtsmæssigt at afrunde disse satser

til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Derfor

præciseres det, at beløbene i stk. 2 vedrørende tillæg for

-udledning afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås i

stk. 9,

at der for benzin- og dieseldrevne

biler, som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., beregnes tillæg

for CO

-udledning med den laveste sats, jf. stk. 2.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Det betyder, at der for benzin- og dieseldrevne autocam‐

pere vil skulle betales tillæg for CO

-udledning med den

laveste sats efter § 4, stk. 2. Der vil blive beregnet tillæg

for CO

-udledning for hele køretøjets udledning, men ud‐

ledning opgjort i gram pr. kilometer multipliceres altid med

den laveste sats. For en autocamper, der udleder eksempel‐

vis 320 gram CO

-pr. km, vil der således skulle beregnes

et tillæg på 320 x 213,5 kr., i alt 68.320 kr. Det svarer i

2021-niveau til, at den laveste sats udgør 250 kr.

Det betyder derudover, at køretøjer omfattet af registre‐

ringsafgiftslovens § 10, stk. 4 (veterankøretøjer), og køretø‐

jer, omfattet af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt.

(autocampere) ikke længere vil blive behandlet ens i forhold

til tillæg for energieffektivitet. Dette skyldes ophævelsen af

tillæg og fradrag for energieffektivitet, jf. lovforslagets § 1,

nr. 6, og den foreslåede indførelse af tillæg for CO

-udled‐

ning, som ikke vil finde anvendelse for veterankøretøjer, jf.

lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 9

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at regi‐

streringsafgiften for nye varebiler med en tilladt totalvægt

på ikke over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og ind‐

rettet til godstransport, udgør 0 kr. af de første 63.400 kr.

(2021-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af den

del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger 63.400 kr.

Beløbet på 63.400 kr. benævnes også et skalaknæk.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 1,

æn‐

dres, så 54.200 kr. (2010-niveau) ændre stil 64.100 kr.

(2010-niveau).

Det betyder, at skalaknækket på 54.200 kr. (2010-niveau)

ændres til 64.100 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2021-ni‐

veau til, at skalaknækket ændres til 75.000 kr.

Registreringsafgiften for nye varebiler med en tilladt total‐

vægt på ikke over 4 t, vil således komme til at udgøre 0 kr.

af de første 64.100 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige

værdi og 50 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, som

overstiger 64.100 kr. (2010-niveau).

Til nr. 10

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, at for

nye varebiler med en tilladt totalvægt over 2,5 t, som er en‐

ten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre

side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i

bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 38.200

kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For så‐

danne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften

højest udgøre 56.800 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 5,

stk. 2. Beløbet på 38.200 benævnes også et skalaknæk.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 2,

æn‐

dres, så i

1. pkt.

ændres 38.000 kr. til 64.100 kr., og 30 pct.

ændres til 50 pct., og i

2. pkt.

ændres 56.800 kr. til 47.000

kr.

Det betyder, at skalaknækket på 38.200 kr. ændres til

64.100 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2021-niveau til, at

skalaknækket ændres til 75.000 kr. Derudover foreslås det,

at satsen på 30 pct. ændres til 50 pct., og at afgiften højst

kan udgøre 47.000 kr. i stedet for 56.800 kr.

Registreringsafgiften for nye varebiler med en tilladt total‐

vægt over 2,5 t som er enten åbne eller uden sideruder bag

førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring

til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, vil således

komme til at udgøre 0 kr. af de første 64.100 kr. (2010-ni‐

veau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten. For

sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgif‐

ten højst udgøre 47.000 kr.

Skalaknækket på 75.000 kr. vil blive reguleret efter per‐

sonskattelovens § 20, hvorefter der ved regulering anvendes

et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes

som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct.

tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om

en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med

én decimal. Det følger af personskattelovens § 20, stk. 2, at

ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene

med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal

afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad

til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.

Til nr. 11

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4, at der

for benzin- og dieseldrevne varebiler gives et fradrag i re‐

gistreringsafgiften, der opgøres på baggrund af bilens ener‐

gieffektivitet. Fradraget for benzindrevne varebiler udgør

4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud

over 20 km pr. liter brændstof. Fradraget for dieseldrevne

varebiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilba‐

gelægger ud over 22 km pr. liter brændstof. For øvrige va‐

rebiler fastsættes fradraget som for benzindrevne varebiler,

hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. § 5, stk. 6, 3. og

4. pkt., opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for

dieseldrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug,

jf. stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 5, gives et tillæg

i registreringsafgiften for benzin- og dieseldrevne varebiler,

der opgøres på baggrund af bilens energieffektivitet. Tillæg‐

get for benzindrevne varebiler udgør 6.000 kr. for hver kilo‐

meter, som bilen tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter

brændstof. Tillægget for dieseldrevne varebiler udgør 6.000

kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end

22 km pr. liter brændstof. For øvrige varebiler fastsættes

tillægget som for benzindrevne varebiler, hvis det beregnede

brændstofforbrug, jf. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter

benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne varebiler,

hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 6, 3. og 4. pkt.,

opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5,

stk. 6, at brændstofforbruget, det vil sige bilens energief‐

fektivitet, efter § 5, stk. 4 og 5, opgøres for benzin- og

dieseldrevne varebiler som bilens brændstofforbrug efter

Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta‐

ternes lovgivning om motordrevne køretøjets brændstoffor‐

brug eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af mo‐

torkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler

og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang

til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretø‐

jer. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og

afrundes til én decimal. For biler, hvis brændstofforbrug er

fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmo‐

niserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide

Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP)), omreg‐

nes brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges med

1,21 og afrundes til én decimal, jf. bilag XXI til Kommis‐

sionens forordning om supplerende regler til Europa-Parla‐

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni

2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn

til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretø‐

jer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og

vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 46/2007

af 5. september 2007, Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008 af 18. juli 2008 og Kommissionens forordning

(EU) nr. 1230/2012 af 12. december 2012 og om ophævelse

af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli

2008.

WLTP-metoden blev indført i dansk ret ved lov nr. 1130

af 11. september 2018, og erstattede den tidligere metode

New European Driving Cycle (NEDC). Ved lov nr. 1130

af 11. september 2018 blev der endvidere indført en over‐

gangsperiode, hvorefter brændstofforbruget indtil den 31.

marts 2019 blev opgjort efter et tilnærmet NEDC-forbrug

som forbruget efter WLTP-metoden tillagt 10 pct. Ved lov

nr. 332 af 30. marts 2019 blev denne overgangsperiode

forlænget indtil udgangen af 2020. Brændstofforbrug fast‐

sat efter WLTP-metoden omregnes således til et tilnærmet

NEDC-forbrug ved at anvende en fast faktor på 1,1 indtil

udgangen af 2020, og fra og med den 1. januar 2021 anven‐

des en faktor på 1,21. Dette sker for at undgå en utilsigtet

afgiftsforhøjelse ved overgangen fra NEDC til WLTP.

For biler, for hvilke brændstofforbruget ikke opgøres efter

den ovenfor nævnte metode, omregnes bilens energiforbrug

til et forbrug af benzin eller diesel som angivet i brændstof‐

forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-10. Det beregnede brænd‐

stofforbrug omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én

decimal.

For benzin- og dieseldrevne varebiler, for hvilke der ikke

foreligger oplysninger om en benzindreven varebils brænd‐

stofforbrug, foretages en omregning til kilometer pr. liter

brændstof, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2.

For biler, som hverken drives af benzin eller diesel, om‐

regnes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin eller

diesel svarende til henholdsvis en benzin- eller dieseldreven

bil efter metoden angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens §

3, stk. 3-10. Det fremgår af disse bestemmelser i brændstof‐

forbrugsafgiftsloven, hvilke typer biler der efter omregning

betales afgift af som henholdsvis benzin- eller dieseldrevne

biler.

Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 5, stk.

7, at den afgiftspligtige værdi for nye biler omfattet af § 5,

stk. 1, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder, forhøjes

med 7.450 kr. Hvis bilen kun er forsynet med én sikkerheds‐

pude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 3.725 kr.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 4-7,

ophæves, og i stedet indsættes § 5, stk. 4-6.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at der for varebiler beregnes et

tillæg på 213,5 kr. (2010-niveau) pr. gram CO

pr. kilometer

i registreringsafgiften efter stk. 1 og 2.

Det betyder, at der vil gives et tillæg i registreringsafgiften

for varebilers CO

-udledning på 213,5 kr. (2010-niveau) pr.

gram CO

pr. kilometer. Det svarer i 2021-niveau til, at

tillægget udgør 250 kr. Tillægget vil således være lavest for

de biler, der udleder mindst CO

, og højest for de biler, der

udleder mest CO

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at for varebiler, hvor CO

-ud‐

ledning er fastsat i overensstemmelse med den på verdens‐

plan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer

(WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forordning om ty‐

pegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner

fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og

Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesin‐

formationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamen‐

tets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forord‐

ning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU)

nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forord‐

ning (EF) nr. 692/2008, opgøres CO

-udledningen efter Eu‐

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 631/2019

af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for

nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO

-emis‐

sioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 af

23. april 2009 og (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011.

Det betyder, at for varebiler, hvor udledning er målt ef‐

ter den nyeste målemetode (WLTP), vil CO

-udledningen

fremgå direkte af bilens typegodkendelse. Det er denne

-udledning, der vil blive lagt til grund ved beregning

af tillægget for CO

-udledning efter foreslåede § 5, stk. 4.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at for varebiler, for hvilke der

ikke opgøres CO

-udledning i gram pr. kilometer som angi‐

vet i 1. pkt., anvendes i stedet CO

-udledning opgjort efter

Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelser af medlemssta‐

ternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstoffor‐

brug (NEDC) multipliceret med 1,21.

Det betyder, at for varebiler, hvor udledning er målt efter

den tidligere målemetode (NEDC), vil det målte antal gram

pr. kilometer blive multipliceret med 1,21. Faktoren på

1,21 er den gennemsnitlige forskel mellem WLTP-måleme‐

toden og NEDC-målemetoden.

Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

at for varebiler, for hvilke der

hverken opgøres CO

-udledning i gram pr. kilometer som

angivet i 1. eller 2. pkt., beregnes CO

-udledning i stedet

på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter

pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2,

9 eller 10. Det foreslås i

stk. 5, 4. pkt.,

at det beregnede

brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO

-udled‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

ning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede

brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32

for dieseldrevne biler.

Det betyder, at for varebiler, der enten er så gamle, at de

ikke er målt, eller er så store, at de ikke skal måles, anven‐

des omregningsmetoderne i brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 3, stk. 2, 9 eller 10, hvorefter bilens brændstofforbrug

beregnet i liter pr. 100 km målt efter NEDC-målemetoden

multipliceres med 29 for benzindrevne biler og med 32 for

dieseldrevne biler.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at der for varebiler gives

et fradrag i afgiften efter stk. 1 og 2 og tillæg efter stk. 4

på 25.600 kr. (2010-niveau). Det foreslås i

stk. 6, 2. pkt.,

at fradraget højst kan udgøre summen af afgift efter stk. 1

og 2 og tillæg efter stk. 4. Det svarer i 2021-niveau til, at

fradraget udgør 30.000 kr.

Det betyder, at der ved anmeldelse af varebiler til registre‐

ring i Danmark vil ydes et fradrag i registreringsafgiften

på 25.600 kr. (2010-niveau). Fradraget vil dog højst kunne

udgøre summen af registreringsafgiften efter § 5, stk. 1 og 2,

og CO

-tillæget efter det foreslåede § 5, stk. 4.

Til nr. 12

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at re‐

gistreringsafgiften for nye og genopbyggede biler beregnes

af bilens afgiftspligtige værdi. For biler med en tilladt total‐

vægt på ikke over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og

indrette til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første

63.400 kr. (2021-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50

pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger

63.400 kr.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5,

stk. 8, at registreringsafgiften for brugte biler beregnes på

samme måde som for nye. Registreringsafgiften nedsættes

med samme procentdel, som bilens værdi inklusive afgift er

ændret sammenholdt med en tilsvarende bil, der er afgifts‐

berigtiget som ny. Dette gælder ligeledes for beløbene for

tillæg og fradrag for bilens brændstofeffektivitet, fradrag for

selealarmer, fradrag for bundfradrag for eldrevne køretøjer

og pluginhybridbiler, fradrag for sikkerhedspuder og fem

stjerner på basis af Euro NCAP.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5, stk.

8, 2. pkt.,

der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres, så henvisningen

til § 5, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 12, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c,

stk. 3, og § 8, stk. 7 ændres til stk. 1, 2, 4, 6 og 11, § 5 b, stk.

2-4, og § 5 c, stk. 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ophævelse af registreringsafgiftslovens § 3, stk.

2, og den foreslåede ændring af § 5, stk. 4-7, og §§ 5 b-5 e,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 11 og 20.

Til nr. 13

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 10, at

stk. 1-9 tilsvarende finder anvendelse for biler med en til‐

ladt totalvægt på indtil 3,5 t afgiftsberigtiget efter stk. 2

og indrettet med fast soveplads, såfremt bilerne er specielt

indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for

særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Bilerne

må ikke anvendes privat.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 10, 1.

pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres, så henvisningen til stk.

1-9 ændres til stk. 1-8.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7,

jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 14

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 11, at for

biler mellem 2,5 og 4 t tilladt totalvægt, som er specielt

indrettet til erhvervsmæssigt formål, herunder tandklinikker,

udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værksteds‐

vogne, biblioteksvogne og lign., og anvendes hertil, finder

stk. 1-9 tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 11,

der

bliver stk. 10, ændres, så henvisningen til stk. 1-9 ændres til

stk. 1-8.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7,

jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 15

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, at en

bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11, skal afgifts‐

berigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, når betingel‐

serne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er

opfyldt. For biler, der er omfattet af § 5, stk. 1, nedsættes

afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 50

pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen,

der overstiger 63.400 kr. (2021-niveau). For biler, der er

omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, nedsættes

afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 30

pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen,

der overstiger 38.200 kr. Dog kan nedslaget højst udgøre

56.800 kr., reguleret efter stk. 8, for biler omfattet af stk.

2, 2. pkt. For biler, som er berigtiget med halv afgift efter

tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct. Nedsæt‐

telsen efter 2.-4. pkt., kan ikke overstige den afgift, der

oprindelig er betalt.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 12,

der

bliver stk. 11, ændres, så henvisningen i

1. pkt.

til stk. 1-11

ændres til stk. 1-10, og henvisningen i

2-4. pkt.

til stk. 8

ændres til stk. 7.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7,

jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 16

Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, afgiftsberig‐

tiges en bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11,

efter registreringsafgiftslovens § 4, når betingelserne for den

foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For

biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

1, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i

stk. 8, med 50 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi

før ændringen, der overstiger 63.400 kr. (2021-niveau). For

biler, der er omfattet af § 5, stk. 2, nedsættes afgiften efter

reglerne for brugte varebiler i stk. 8, med 30 pct. af den del

af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger

38.200 kr. Dog kan nedsættelsen højst udgøre 56.800 kr.,

reguleret efter stk. 8, for biler omfattet af stk. 2, 2. pkt. For

biler, som er berigtiget med halv afgift efter tidligere lovgiv‐

ning, nedsættes afgiften med 40 pct. Nedsættelsen efter 2.-4.

pkt., kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 12,

der

bliver stk. 11, ændres, så i

2. pkt.

ændres 54.200 kr. til

64.100 kr., i

3. pkt.

ændres 30 pct. til 50 pct., og 38.200

kr. ændres til 64.100 kr. (2010-niveau) og i

4. pkt.

ændres

56.800 kr. til 47.000 kr.

Det betyder, at skalaknækket i 2. pkt. på 54.200 kr. (2010-

niveau) ændres til 64.100 kr. (2010-niveau). I 3. pkt. ændres

satsen på 30 til 50 pct., og skalaknækket på 38.200 kr. æn‐

dres til 64.100 kr. (2010-niveau). Det foreslås derudover i 4.

pkt., at ændre den maksimale afgift på 56.800 kr. til 47.000

kr. Det svarer i 2021-niveau til, at skalaknækkene ændres til

75.000 kr.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de

foreslåede ændringer af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1

og 2, og § 5, stk. 4-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11.

Til nr. 17

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, at re‐

gistreringsafgiften for nye og genopbyggede biler beregnes

af bilens afgiftspligtige værdi. For biler med en tilladt total‐

vægt på ikke over 4 t, og som utvivlsomt er konstrueret og

indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første

63.400 kr. (2021-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50

pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, der overstiger

63.400 kr.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5, stk.

12, at en bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-11,

skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, når

betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke læn‐

gere er opfyldt. For biler, der er omfattet af registreringsaf‐

giftslovens § 5, stk. 1, nedsættes afgiften efter reglerne for

brugte varebiler i stk. 8, med 50 pct. af den del af bilens

afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 63.400

kr. (2021-niveau). For biler, der er omfattet af § 5, stk. 2,

nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i stk. 8,

med 30 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før æn‐

dringen, der overstiger 38.200 kr. Dog kan nedslaget højst

udgøre 56.800 kr., reguleret efter stk. 8, for biler omfattet

af stk. 2, 2. pkt. For biler, som er berigtiget med halv afgift

efter tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.

Nedsættelsen efter 2.-4. pkt., kan ikke overstige den afgift,

der oprindelig er betalt.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 13, at

beløbsgrænserne i stk. 1 og 12 reguleres efter personskatte‐

lovens § 20.

Efter personskattelovens § 20 anvendes et årligt beregnet

reguleringstal ved regulering af beløb efter denne bestem‐

melse. Reguleringstallet beregnes som det foregående års

reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket

den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for

det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringspro‐

cent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Efter be‐

stemmelsens stk. 2, forhøjes eller nedsættes beløbene ved

regulering med samme procent som den, hvormed årets re‐

guleringstal afviger fra 100. De regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5, stk. 13, der

bliver til stk. 12, nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 12, 1. pkt.,

at beløbene i stk. 1, 2, 4, 6

og 11 reguleres efter personskattelovens § 20. Det foreslås i

stk. 12, 2. pkt.,

at de regulerede beløb i stk. 4 dog afrundes

til nærmeste hele kronebeløb.

Det betyder, at beløbene vedrørende sats for registrerings‐

afgift, jf. stk. 1, 2 og 11, tillæg for CO

-udledning, jf. stk.

4, og bundfradrag, jf. stk. 6, skal reguleres efter personskat‐

telovens § 20.

Det følger af personskattelovens § 20, at ved regulering

efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet regule‐

ringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års

reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket

den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for

det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringspro‐

cent. Reguleringstallet beregnes med én decimal. Det følger

af § 20, stk. 2, at ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller

nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed

årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede

beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan

deles med 100.

Beløbene i stk. 1, 2 og 11 vedrørende sats for registre‐

ringsafgift, og stk. 6 vedrørende bundfradrag vil blive afrun‐

det opad til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr.

Da satsen i stk. 4 vedrørende tillæg for CO

-udledning er

meget lav, vil det være uhensigtsmæssigt at afrunde denne

sats til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. Der‐

for præciseres det, at beløbet i stk. 4 vedrørende tillæg for

-udledning afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Til nr. 18

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 14, at

benzin- og dieseldrevne varebiler, som er omfattet af regi‐

streringsafgiftslovens § 10, stk. 4, får tillæg og fradrag i

registreringsafgiften efter reglerne i § 5, stk. 4-6, i registre‐

ringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. sep‐

tember 2017. Dette gælder også for benzin- og dieseldrevne

varebiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7,

stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang her i

landet senest den 2. oktober 2017.

Det betyder, at de gældende regler om tillæg og fradrag

for energieffektivitet ikke finder anvendelse for køretøjer,

der er mere end 35 år gamle og fremtræder som ved første

registrering (veterankøretøjer), jf. registreringsafgiftslovens

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

§ 5, stk. 14. Det samme gælder for benzin- og dieseldrevne

varebiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7,

stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang her

i landet senest den 2. oktober 2017. For disse benzin- og

dieseldrevne biler gives tillæg eller fradrag for brændstofef‐

fektivitet efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 5, stk.

4-6, i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.

Efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-6,

i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 gives

der et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. for hver

kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter

brændstof for benzindrevne biler, og 4.000 kr. for hver ki‐

lometer, som bilen tilbagelægger ud over 18 km pr. liter

brændstof for dieseldrevne biler. Tillægget udgør 1.000 kr.

for hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 16

km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og 1.000 kr. for

hver kilometer, som bilen tilbagelægger mindre end 18 km

pr. liter brændstof for dieseldrevne biler.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5, stk. 14,

op‐

hæves.

Det betyder, at der herefter ikke vil gives tillæg og fradrag

for benzin- og dieseldrevne varebiler, som er omfattet af

§ 10, stk. 4, efter reglerne i § 5, stk. 4-6, i registreringsaf‐

giftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september

2017. Dette vil også gælde for benzin- og dieseldrevne vare‐

biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 7, stk.

1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret første gang her i

landet senest den 2. oktober 2017. Dette skyldes ophævelsen

af tillæg og fradrag for energieffektivitet, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 6, og den foreslåede indførelse af tillæg for CO

-ud‐

ledning, som ikke vil finde anvendelse for veterankøretøjer,

jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 19

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, at

for køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til

befordring af mere end 9 personer inklusive føreren, har

et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er ind‐

rettet til andet formål end personbefordring (busser), udgør

afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige

værdi og 60 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, der

overstiger 12.100 kr. Efter bestemmelsens stk. 3, forhøjes

den afgiftspligtige værdi efter stk. 1, med 7.450 kr. for nye

køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder, og med

3.725 kr. for nye køretøjer, der kun er forsynet med én

sikkerhedspude.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5 a, stk. 3,

ophæves.

Det betyder, at den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer

efter bestemmelsens stk. 1 (busser), ikke vil blive forhøjet,

selvom køretøjet ikke er forsynet med sikkerhedspuder eller

kun er forsynet med én sikkerhedspude.

Til nr. 20

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, at afgiften

for eldrevne køretøjer beregnes som 20 pct. af registrerings‐

afgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved køretøjets anmeldelse til

registrering i 2016-2020, jf. dog § 5 b, stk. 2 og 3. Ved kø‐

retøjets anmeldelse til registrering i 2021 beregnes afgiften

som 65 pct. og i 2022 som 90 pct. af registreringsafgiften

efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Efter § 5 b, stk. 2, gives et fradrag i registreringsafgiften

efter stk. 1 på 10.000 kr. ved køretøjets anmeldelse til regi‐

strering i 2016-2018 og på 40.000 kr. ved køretøjets anmel‐

delse til registrering i 2019 eller 2020. Fradraget kan dog

maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.

Efter § 5 b, stk. 3, gives et fradrag i grundlaget for re‐

gistreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved køretøjets an‐

meldelse til registrering i 2017-2022 som beregnet efter re‐

gistreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1. Fradraget udgør 1.700

kr. på kilowatt-time (kWh) batterikapacitet, der anvendes til

fremdrift, dog højst 45 kWh.

Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 5 c,

at afgiften for biler, der drives af el i kombination med ben‐

zin, diesel, naturgas eller biogas (pluginhybridbiler), og hvor

opladningen af køretøjet kan ske ved hjælp af en ekstern

strømforsyning, beregnes efter §§ 4 eller 5 med et brænd‐

stofforbrug efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, der

opgøres efter § 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21. december

2012. I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1, beregnes

afgiften ved bilens anmeldelse til registrering i 2016-2020

som 20 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter

§§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1, i 2021 som

65 pct. og i 2022 som 90 pct. af differencen mellem registre‐

ringsafgiften efter §§ 4 eller 5, og registreringsafgiften efter

stk. 1, jf. stk. 2.

Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 blev brændstoffor‐

bruget for pluginhybridbiler alene opgjort på baggrund af bi‐

lens benzin- eller dieselforbrug, det vil sige uden indregning

af elforbrug. Ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev

en ny metode indført, hvorefter pluginhybridbilers elforbrug

medregnes ved beregning af brændstofforbruget. Denne me‐

tode, hvor bilens elforbrug medregnes ved beregning af

brændstofforbruget, medfører en merafgift ved beregning

af registreringsafgift for pluginhybridbiler. Denne merafgift

indfases gradvist ved, at registreringsafgiften i indfasnings‐

perioden beregnes efter den tidligere metode, det vil sige

med udgangspunkt i brændstofforbrug uden indregning af

elforbrug. I tillæg hertil betales en andel af differencen mel‐

lem registreringsafgiften ved fuld indregning af elforbrug og

uden indregning heraf. Den andel af differencen, der skal

betales i indfasningsperioden, stiger gradvist fra 2016 til og

med 2022, og udgør 20 pct. i 2016-2020, 65 pct. i 2021 og

90 pct. i 2022, jf. registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 2. Fra

og med 2023 beregnes fuld afgift efter den nugældende

metode, og merafgiften er fuldt indfaset.

Efter § 5 c, stk. 3, gives et fradrag i registreringsafgiften

efter stk. 2 på 10.000 kr. ved bilens anmeldelse til registre‐

ring i 2016-2018 og på 40.000 kr. ved bilens anmeldelse til

registrering i 2019 eller 2020. Fradraget kan dog maksimalt

udgøre afgiften efter stk. 2.

Efter § 5 c, stk. 4, gives et fradrag i grundlaget for regi‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

streringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens anmeldelse

til registrering i 2017-2022 som beregnet efter § 5 c, stk.

2. Fradraget udgør 1.700 kr. på kilowatt-time (kWh) batteri‐

kapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 5 d,

stk. 1, at registreringsafgiften for brændselscelledrevne kø‐

retøjer beregnes som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§

4, 5 eller 5 a, ved køretøjets anmeldelse til registrering i

2022, 40 pct. i 2023, 65 pct. i 2024 og 90 pct. i 2025.

Det følger endeligt af registreringsafgiftslovens § 5 e, at

der for natur- og biogasdrevne biler beregnes registrerings‐

afgift efter §§ 4 eller 5 med et brændstofforbrug efter §

4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, der opgøres efter de

regler i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3, som var

gældende den 31. december 2017.

Efter § 5 e, stk. 2, beregnes afgift i tillæg til registrerings‐

afgiften efter stk. 1. Ved bilens anmeldelse til registrering

i 2018-2019 beregnes 20 pct. af differencen mellem registre‐

ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter

stk. 1, 40 pct. i 2020, 65 pct. i 2021 og 90 pct. i 2022. Efter

stk. § 5 e, stk. 3, gives der et fradrag i registreringsafgiften

efter stk. 2, på 10.000 kr. ved bilens anmeldelse til registre‐

ring i 2018, 40.000 kr. i 2019 og 77.500 kr. i 2020. Fradraget

kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 5 b-5 e,

ophæ‐

ves, og i stedet indsættes §§ 5 b-5 c.

Det foreslås i

§ 5 b, stk. 1, 1. pkt.,

at afgiften af biler, der

udleder 0 g CO

pr. kilometer, og for el- og brændselscelle‐

drevne motorcykler, beregnes som 40 pct. af registreringsaf‐

giften efter §§ 4, 5 eller 5 a, ved bilens eller motorcyklens

anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den

18. december 2020 til og med den 31. december 2025, hvor‐

efter procentdelen årligt stiger med 8 procentpoint til og

med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften

efter §§ 4, 5 eller 5 a. Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at afgiften

ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra

og med den 1. januar 2031 beregnes som 84 pct. af registre‐

ringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen

årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der

beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5

Det betyder, at der vil ske en gradvis indfasning af regi‐

streringsafgiften for biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer,

og for el- og brændselscelledrevne motorcykler, fra og med

den 18. december 2020 frem til 2035, hvor der vil være sket

fuld indfasning af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5

a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering

fra og med den 18. december 2020 til og med den 31.

december 2025 vil afgiften således beregnes som 40 pct. af

registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Herefter vil pro‐

centdelen årligt stige med 8 procentpoint i årene 2026-2030,

så afgiften vil beregnes som 80 pct. af registreringsafgiften

efter §§ 4, 5 eller 5 a i 2030. Herefter vil procentdelen årligt

stige med 4 procentpoint i årene 2031-2035, så afgiften vil

beregnes som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5

eller 5 a, fra og med den 1. januar 2031, og som 100 pct. i

2035. Formålet med indfasningen er at fremme udbredelsen

af biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer (nulemissionsbi‐

ler), og el- og brændselscelledrevne motorcykler, frem for

konventionelle køretøjer og dermed opnå målet om CO

-re‐

duktioner.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at der gives et fradrag i regi‐

streringsafgiften for personbiler omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2,

der udleder 0 g CO

pr. kilometer, efter stk. 1 på 170.000

kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18.

december 2020 til og med den 31. december 2021. Det fore‐

slås, at fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil udgøre

167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. i 2024,

160.000 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027,

146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029. Det foreslås i

stk.

2, 2. pkt.,

at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 137.000

kr. Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at fradraget maksimalt vil

kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgif‐

ten for personbiler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer fra og

med den 18. december 2020. Fradraget vil udgøre 170.000

kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. de‐

cember 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat med 2.500

kr. årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 160.000

kr. i 2025. Herefter vil fradraget blive nedsat med 4.600 kr.

årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 137.000 kr.

i 2030. Fra og med 2030 vil fradraget udgøre 137.000 kr.

Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at der gives et fradrag i

registreringsafgiften for varebiler omfattet af § 5, stk. 1 og

2, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, efter stk. 1 på 80.000

kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den

18. december 2020 til og med den 31. december 2021. Det

foreslås, at fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil

udgøre 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. i

2024, 75.000 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027,

69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029. Det foreslås i

stk. 3,

2. pkt.,

at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 65.000 kr.

Det foreslås i

stk. 3, 3. pkt.,

at fradraget maksimalt vil kunne

udgøre afgiften efter stk. 1.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgif‐

ten for varebiler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer fra og

med den 18. december 2020. Fradraget vil udgøre 80.000

kr. fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. de‐

cember 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat med 1.250

kr. årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 75.000

kr. i 2025. Herefter vil fradraget blive nedsat med 2.000 kr.

årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 65.000 kr.

i 2030. Fra og med 2030 vil fradraget udgøre 65.000 kr.

Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at der gives et fradrag i regi‐

streringsafgiften for el- og brændselscelledrevne motorcyk‐

ler efter stk. 1 på 106.500 kr. ved motorcyklens anmeldelse

til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med

den 31. december 2021. Det foreslås, at fradraget vil blive

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

nedsat hvert år, så det vil udgøre 105.250 kr. i 2022, 104.000

kr. i 2023, 102.750 kr. i 2024, 101.500 kr. i 2025, 99.500 kr.

i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i

2029. Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at fradraget fra og med

2030 vil udgøre 91.500 kr. Det foreslås i

stk. 4, 3. pkt.,

fradraget maksimalt vil kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgif‐

ten for el- og brændselscelledrevne motorcykler fra og med

den 18. december 2020. Fradraget vil udgøre 106.500 kr. fra

og med den 18. december 2020 til og med den 31. decem‐

ber 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat med 1.250 kr.

årligt i årene 2022-2025, så fradraget vil udgøre 101.500

kr. i 2025. Herefter vil fradraget blive nedsat med 2.000 kr.

årligt til og med 2030, så fradraget vil udgøre 91.500 kr.

i 2030. Fra og med 2030 vil fradraget udgøre 91.500 kr.

Fradraget vil dog maksimalt kunne udgøre afgiften efter stk.

Det foreslås i

stk. 5,

at for eldrevne biler, der udleder 0 g

pr. kilometer, gives et fradrag i den afgiftspligtige vær‐

di efter §§ 4, 5 eller 5 a, som beregnet efter stk. 1 på 1.700

kr. pr. kWh batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog

højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registrering fra og

med den 18. december 2020 til og med den 31. december

2021, 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023 og

500 kr. pr. kWh i 2024.

Batterifradraget fastsættes på baggrund af bilens batterika‐

pacitet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag

for batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batteri‐

kapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i den afgiftspligtige

værdi for eldrevne biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer,

på 1.700 kr. pr kWh batterikapacitet, der anvendes til frem‐

drift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmeldelse til registre‐

ring fra og med den 18. december 2020 til og med den 31.

december 2021. Herefter vil fradraget blive nedsat årligt, så

det vil udgøre 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i

2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024. Fradraget vil således være

fuldt afskaffet fra og med 2025. Batterifradraget vil gælde

for person- og varebiler, men ikke for el- og brændselscelle‐

drevne motorcykler.

Det foreslås i

stk. 6,

at der for brændselscelledrevne biler,

der udleder 0 g CO

pr. kilometer, gives et fradrag i den af‐

giftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a som beregnet efter

stk. 1 på 58.500 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i

2022, 40.500 kr. i 2023 og 22.500 kr. i 2024.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i den afgiftspligtige

værdi for brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, på 58.500 kr. ved bilens anmeldelse til regi‐

strering i 2022. Herefter vil fradraget blive nedsat årligt, så

det vil udgøre 40.500 kr. i 2023 og 22.500 kr. i 2024. Der

ydes ikke fradrag fra og med 2025.

Brændselscelledrevne biler, der udleder 0 g CO

pr. kilo‐

meter, har ikke en batterikapacitet på samme måde som

f.eks. eldrevne biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, men

er fortsat en dyr teknologi. Det foreslås således, at brænd‐

selscelledrevne biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, skal

have det maximale fradrag, som elbiler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, kan få i 2022-2024.

Det foreslås i

§ 5 c, stk. 1, 1. pkt.,

at afgiften af biler,

der udleder mere end 0 g CO

, men under 50 g CO

pr.

kilometer, beregnes som 45 pct. af registreringsafgiften efter

§§ 4, 5 eller 5 a, ved bilens anmeldelse til registrering, jf.

dog stk. 2 og 3, fra og med den 18. december 2020 til og

med den 31. december 2021, hvorefter procentdelen årligt

stiger med 5 procentpoint til og med 2025, hvor der bereg‐

nes 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Det

foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at afgiften ved bilens anmeldelse til

registrering fra og med den 1. januar 2026 beregnes som 68

pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter

procentdelen årligt stiger med 3 procentpoint til og med

2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter

§§ 4, 5 eller 5 a. Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at afgiften ved

bilens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar

2031 beregnes som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§

4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4

procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af

registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Det betyder, at der vil ske en gradvis indfasning af

registreringsafgiften for biler, der udleder mere end 0 g

, men under 50 g CO

pr. kilometer, fra og med den

18. december 2020 frem til 2035, hvor der vil være sket

fuld indfasning af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5

a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering

fra og med den 18. december 2020 til og med den 31.

december 2021 vil afgiften således beregnes som 45 pct. af

registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Herefter vil pro‐

centdelen årligt stige med 3 procentpoint i årene 2026-2030,

så afgiften vil beregnes som 68 pct. af registreringsafgiften

efter §§ 4, 5 eller 5 a fra og med den 1. januar 2026 og som

80 pct. i 2030. Herefter vil procentdelen årligt stige med 4

procentpoint i årene 2031-2035, så afgiften vil beregnes som

84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, fra og

med den 1. januar 2031, og som 100 pct. i 2035.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at der gives et fradrag i

registreringsafgiften efter stk. 1 på 50.000 kr. ved bilens

anmeldelse til registrering fra og med den 18. december

2021 til og med den 31. december 2021. Det foreslås, at

fradraget vil blive nedsat hvert år, så det vil udgøre 48.750

kr. i 2022, 47.500 kr. i 2023, 46.250 kr. i 2024, 45.000 kr. i

2025, 43.000 kr. i 2026, 41.000 kr. i 2027, 39.000 kr. i 2028

og 37.000 kr. i 2029 og 35.000 kr. i 2030. Det foreslås i

stk.

2, 2. pkt.,

at fradraget fra og med 2030 vil udgøre 35.000 kr.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at fradraget maksimalt vil kunne

udgøre afgiften efter stk. 1.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i registreringsafgif‐

ten for biler, der udleder mere end 0 g CO

, men under 50 g

pr. kilometer, fra og med den 18. december 2020. Fra‐

draget vil udgøre 50.000 kr. fra og med den 18. december

2020 til og med den 31. december 2021. Herefter vil fradra‐

get blive nedsat med 1.250 kr. årligt i årene 2022-2025, så

fradraget vil udgøre 45.000 kr. i 2025. Herefter vil fradra‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

get blive nedsat med 2.000 kr. årligt til og med 2030, så

fradraget vil udgøre 35.000 kr. i 2030. Fra og med 2030

vil fradraget udgøre 35.000 kr. Fradraget vil dog maksimalt

kunne udgøre afgiften efter stk. 1.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 3,

at der gives et fradrag

i den afgiftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a, som bereg‐

net efter stk. 1 på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, der

anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens anmel‐

delse til registrering fra og med den 18. december 2020 til

og med den 31. december 2021, 1.300 kr. pr. kWh i 2022,

900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024.

Batterifradraget fastsættes på baggrund af bilens batterika‐

pacitet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag

for batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batteri‐

kapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag.

Det betyder, at der vil ydes et fradrag i den afgiftspligtige

værdi for biler, der udleder mere end 0 g CO

, men under

50 g CO

pr. kilometer, på 1.700 kr. pr kWh batterikapacitet,

der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bilens an‐

meldelse til registrering fra og med den 18. december 2020

til og med den 31. december 2021. Herefter vil fradraget bli‐

ve nedsat årligt, så det vil udgøre 1.300 kr. pr. kWh i 2022,

900 kr. pr. kWh i 2023 og 500 kr. pr. kWh i 2024. Fradraget

vil således være fuldt afskaffet fra og med 2025.

Til nr. 21

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, at der

svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer,

medmindre disse er omfattet af registreringsafgiftslovens §

10, stk. 4, der er genopbygget efter at have været ødelagt

ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., hvis køretø‐

jerne er omfattet af en skadesforsikring, og hvis udgiften

inklusive moms til fuldstændig udbedring af de ved færd‐

selsuheldet m.v. skete skader overstiger 75 pct. for køretøjer

afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1,

nr. 1 og 2, 80 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5,

stk. 1, 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk.

2, og 85 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5 a. Der

beregnes dog ikke afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens

udbedring er under 25.000 kr. inklusive moms. Afgiften

beregnes som for nye køretøjer, dog uden tillæg og fradrag

for eventuelt manglende sikkerhedspuder.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, at den

afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år

gammelt, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 8, og som

fremtræder som ved første registrering, er køretøjets almin‐

delige pris ved salg til bruger her i landet inklusive moms,

men uden afgift efter denne lov. Afgiften for disse køretøjer

kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct.

af køretøjets nypris inklusive moms, men uden afgift efter

denne lov. Er der for samme køretøj udbetalt godtgørelse

efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgø‐

relse.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 7, stk. 1, 1.

pkt.,

ændres, så »medmindre disse er omfattet af § 10, stk.

4« udgår, og i

3. pkt.

udgår »dog uden tillæg eller fradrag for

eventuelle manglende sikkerhedspuder«.

Det betyder, at retstilstanden for genopbyggede køretøjer

ikke vil blive ændret. Ændringen har sammenhæng med den

foreslåede ophævelse af kravet om, at køretøjer omfattet af §

10, stk. 4, skal fremtræde som ved første registrering, og den

generelle ophævelse af tillæg og fradrag for sikkerhedspuder

for alle køretøjer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, 11, 19, 22 og

26.

Til nr. 22

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7, stk. 3, at

udgifterne til genopbygning af et køretøj opgøres af forsik‐

ringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde samtlige udgifter

til genopbygningen inklusive moms, herunder maling og

lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over

dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse,

og opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye

reservedele, herunder nyt karrosseri. Efter § 7, stk. 3, 5. pkt.,

kan der i opgørelsen fratrækkes et fast beløb på 5.120 kr.,

hvis genopbygningen medfører reetablering af en eller flere

sikkerhedspuder.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 1, at

reparerede og genopbyggede køretøjer, hvoraf der tidligere

er betalt registreringsafgift, og som er beskadiget som følge

af tæring, slitage og lignende, og hvor reparation udføres lø‐

bende som almindelig vedligeholdelse, er fritaget for afgift.

Efter § 7 a, stk. 3, er større samlede reparationer og

genopbygninger, der sker med henblik på salg, fritaget for

afgift, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, og omkostnin‐

gerne ved reparation og genopbygning ikke overstiger den

almindelige pris for et tilsvarende køretøj i normalt vedlige‐

holdt og registreringsklar stand inklusive afgifter ved kon‐

tant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen må dog

højst andrage 75.000 kr. For køretøjer, hvis alder overstiger

5 år, kan omkostningerne ved genopbygning overstige den

almindelige pris for et tilsvarende køretøj ved kontant salg

til bruger med 10 pct. for hvert hele år, køretøjets alder

overstiger 5 år regnet fra køretøjets første registreringsda‐

to. Tillægget kan dog højst udgøre 50 pct. Efter § 7 a, stk. 3,

4. pkt., gælder 1.-4. pkt. dog ikke for motorkøretøjer, der er

omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 7, stk. 3, 5.

pkt.,

§ 7 a, stk. 3, 4. pkt.,

ophæves.

Det betyder, at der ikke vil kunne fratrækkes et fast beløb

på 5.120 kr., hvis genopbygning af et køretøj vil medføre

reetablering af en eller flere sikkerhedspuder. Ændringerne

har sammenhæng med den foreslåede generelle ophævelse

af tillæg og fradrag for sikkerhedspuder for alle køretøjer, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6, 11, 19, 22 og 26.

Ophævelsen af § 7 a, stk. 3, 4. pkt., har sammenhæng med

den foreslåede ændring af § 10, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,

nr. 29.

Til nr. 23

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at af‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

giften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter

registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres,

såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres

af landet.

Det følger derudover af § 7 b, stk. 2, at godtgørelsesbelø‐

bet fastsættes efter registreringsafgiftslovens § 10, således at

for motorcykler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 1, eller

§ 4, stk. 7, som afgiften efter § 4, stk. 7, og for personbiler

afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 7, som

afgiften efter § 4, stk. 7, jf. nr. 1 og 2.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 7 b, stk. 2, nr.

ændres, så henvisningen til § 4, stk. 7, ændres til § 4,

stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2-6,

jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 24

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at af‐

giften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter

registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres,

såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres

af landet.

Det følger derudover af § 7 b, stk. 2, at godtgørelsesbelø‐

bet fastsættes efter registreringsafgiftslovens § 10, således at

for varebiler afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 2 eller 8, § 29

eller § 29 a som afgiften efter registreringsafgiftslovens § 5,

stk. 8. Afgiften af en varebil, der er afgiftsberigtiget med 95

pct., godtgøres dog på grundlag af en afgiftssats på 95 pct.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 7 b, stk. 2, nr.

3, 1. pkt.,

ændres, så henvisningen til § 5, stk. 1, 2 eller 8,

ændres til § 5, stk. 1, 2 eller 7, og henvisningen til § 5, stk.

8, ændres til § 5, stk. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4-7,

jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 25

Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at af‐

giften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter

registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres,

såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres

af landet.

Det følger derudover af § 7 b, stk. 2, at godtgørelsesbelø‐

bet fastsættes efter registreringsafgiftslovens § 10, således,

at godtgørelsesbeløbet for køretøjer afgiftsberigtiget efter §§

5 b-5 e, fastsættes som afgiften efter §§ 5 b-5 e, jf. § 7 b, stk.

2, nr. 3.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, at

den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestem‐

melsens nr. 1-6, kan straffes med bøde. Efter stk. 1, nr. 4,

kan den, som forsætligt eller groft uagtsomt anvender et

afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift, eller hvoraf

der er betalt afgift efter bestemmelserne i § 5, § 5 a, stk. 1

og 2, eller §§ 5 b-5 e, i strid med de betingelser, der gælder

for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågælden‐

de bestemmelse, straffes med bøde.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 7 b, stk. 2, nr.

§ 27, stk. 1, nr. 4,

ændres, så henvisningen til §§ 5 b-5

e ændres til §§ 5 b eller 5 c.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 e,

jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 26

Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at

den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer som udgangs‐

punkt udgør køretøjets almindelige pris ved salg til bruger

her i landet inklusive moms, men eksklusive registrerings‐

afgift. Afgiften beregnes derfor med udgangspunkt i den

afgiftspligtige værdi, hvori der ydes fradrag eller tillæg af‐

hængig af forskellige tekniske parametre vedrørende især

sikkerhedsudstyr.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 6, at

den afgiftspligtige værdi for nye personbiler nedsættes med

6.000 kr. pr. integreret sæde, hvis der inden afgiftsberigti‐

gelse er synet og godkendt integrerede sæder, der erstatter

bilens sædvanlige sæder, og som kan benyttes af såvel børn

som voksne. Nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi er be‐

tinget af, at sæderne er godkendt og mærket som barnesæder

i henhold til ECE regulativ 44-04 til børn i både gruppe I

(9-18 kg), gruppe II (15-25 kg) og gruppe III (22-36 kg)

og er testet som almindeligt sæde i henhold til kravene i

Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv‐

ning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer

som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EF)

nr. 39/2005 af 7. september 2005.

Det følger derudover af registreringsafgiftslovens § 8, stk.

7, at den afgiftspligtige værdi for nye motorcykler nedsættes

med 4.165 kr., hvis motorcyklen er forsynet med blokerings‐

fri bremser. Endvidere nedsættes den afgiftspligtige værdi

for nye biler med 1.280 kr. pr. pude for tredje til sjette pude,

hvis bilen er forsynet med tre eller flere sikkerhedspuder,

og den afgiftspligtige værdi for nye personbiler nedsættes

med 8.000 kr., hvis bilen har fået mindst fem stjerner efter

Trafikstyrelsens retningslinjer for vurdering af bilens sikker‐

hed på basis af Euro NCAP.

Det følger endvidere af registreringsafgiftslovens § 8, stk.

8, at de i stk. 7 nævnte fradrag i den afgiftspligtige værdi

er betinget af, at udstyrsgenstandene er monteret af fabrika‐

tions- eller importørvirksomheden.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 8, stk. 6-8,

ophæves.

Det betyder, at den afgiftspligtige værdi for nye personbi‐

ler ikke vil blive nedsat, selv om bilen indeholder integrere‐

de sæder, der er synet og godkendt, og som erstatter bilens

sædvanlige sæder. Den afgiftspligtige værdi for nye biler

vil heller ikke blive nedsat, selvom bilen er forsynet med

tre eller flere sikkerhedspuder, eller hvis bilen har opnået

mindst fem stjerner efter Trafikstyrelsens retningslinjer for

vurdering af bilers sikkerhed på basis af Euro NCAP. Den

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

afgiftspligtige værdi vil heller ikke blive nedsat for nye mo‐

torcykler, der er forsynet med blokeringsfri bremser (ABS).

Til nr. 27

Det følger af registreringsafgiftslovens § 9 a, at for nye

køretøjer, som er eller efter deres anvendelse kunne være

omfattet af § 3 b, og som er omfattet af registreringsafgifts‐

lovens § 8, stk. 9, eller som anvendes til erhvervsmæssig

udlejning eller erhvervsmæssigt udlån, og som ikke er om‐

fattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 15, skal den

afgiftspligtige værdi angives som for et brugt køretøj efter §

10, når ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdra‐

gelse overgår fra den første registrerede ejer til en tredjepart,

dog senest fire måneder efter tidspunktet for første registre‐

ring. Udlån af en virksomheds køretøjer til virksomhedens

egne ansatte anses ikke for erhvervsmæssigt udlån, medmin‐

dre disse køretøjer anskaffes eller anvendes med henblik på

videresalg.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 9 a, stk. 1, 1.

pkt.,

ændres, så henvisningen til § 8, stk. 9 ændres til § 8,

stk. 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ophævelse af § 8, stk. 6-8, jf. lovforslagets § 1,

nr. 26.

Til nr. 28

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, at for

brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her

i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal

afgiftsberigtiges på ny efter registreringsafgiftslovens § 7 a,

stk. 5, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets

oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt,

fastsættes prisen skønsmæssigt.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens

§ 10, stk. 2, 1.

pkt.,

ændres, så »i medfør af § 7 a, stk. 5« ændres til en

henvisning til § 1, stk. 3.

Det betyder, at afgiftsberigtigelse skal ske efter reglerne

i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3 for brugte køretøjer,

som ikke tidligere har været registreret her i landet, eller

som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigti‐

ges på ny.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 3, at der

svares afgift af køretøjer som nævnt i § 1, stk. 1, som efter

reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende

er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, jf. dog

§§ 7 og 7 a. Afgiften svares, inden et køretøj tages i brug ef‐

ter reparation eller ombygning. Der foretages fornyet bereg‐

ning af afgift for et motorkøretøj omfattet af registreringsaf‐

giftslovens § 3 a, stk. 3 og 4, eller § 3 a, stk. 9, og § 3 c, stk.

1, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig

henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der

tidligere er beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter

reparation eller ombygning under reglerne i registreringsaf‐

giftslovens § 3 a, stk. 3 og 4, eller § 3 a, stk. 9, og § 3 c,

stk. 1, betales afgift efter reglerne i § 3 a, stk. 3 og 4, og § 3

c, stk. 2. Der foretages fornyet beregning af afgift for et mo‐

torkøretøj omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1,

som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig

henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der

tidligere er beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter

reparation eller ombygning under reglerne i § 3 b, stk. 1,

betales afgift efter reglerne i § 3 b, stk. 2.

Til nr. 29

Det følger af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, at den

afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år

gammelt, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 8, og som

fremtræder som ved første registrering, er køretøjets almin‐

delige pris ved salg til bruger her i landet inklusive moms,

men uden afgift efter denne lov. Den beregnede afgift kan

ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af

køretøjets nypris indbefattet merværdiafgift, men uden af‐

gift efter registreringsafgiftsloven. Hvis der også er udbetalt

godtgørelse for det samme køretøj efter registreringsafgifts‐

lovens § 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte godt‐

gørelse.

Et køretøj, der er mere end 35 år gammelt, betegnes også

som et veterankøretøj. Kravet om, at køretøjet skal fremtræ‐

de som ved første registrering, betegnes også originalitets‐

kravet.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4, ny‐

affattes.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at for biler, der er mere end

35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, beregnes afgiften uden tillæg

for CO

-udledning, jf. § 4, stk. 2, og § 5, stk. 4, uden

bundfradrag efter § 4, stk. 5, og § 5, stk. 6, og afgiften

kan ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 75 pct.

af bilens nypris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift

efter denne lov.

Det betyder, at originalitetskravet for veterankøretøjer vil

blive ophævet, så der ikke vil være krav om, at køretøjet

skal fremstå som ved første registrering. Det foreslåede vil

også gælde for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter regi‐

streringsafgiftslovens § 10, stk. 4, før lovens ikrafttrædelse,

og originalitetskravet vil således bortfalde for alle køretø‐

jer. Det vil medføre, at køretøjer behandles ens i forhold til

reglerne om identitetstab, uanset om køretøjet er mere eller

mindre end 35 år gammelt.

Det betyder derudover, at der for alle veterankøretøjer

ikke vil skulle betales tillæg for CO

-udledning. Der vil

ikke ydes fradrag i registreringsafgiften på 18.500 kr. (2010-

niveau) for personbiler og 25.600 kr. (2010-niveau) for va‐

rebiler ved bilens anmeldelse til registrering. Det svarer i

2021-niveau til 21.700 kr. for personbiler og 30.000 kr. for

varebiler.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at for motorcykler, der er mere

end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 7, kan afgiften ikke overstige

afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets nypris

indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov.

Det betyder, at afgiften for motorcykler, der på registre‐

ringstidspunktet er mere end 35 år gamle, ikke kan overstige

afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af motorcyklens

nypris inklusive moms, men uden afgift efter denne lov

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

(motorcyklens oprindelige afgiftspligtige værdi). Motorcyk‐

ler er ikke omfattet af de foreslåede regler om tillæg for

-udledning, ligesom der ikke foreslås at give motorcyk‐

ler et bundfradrag i registreringsafgiften.

Det foreslås i

stk. 4, 3. pkt.,

at hvis der for samme køretøj

er udbetalt godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til

den udbetalte godtgørelse.

Det betyder endeligt, at hvis der for samme køretøj er

udbetalt godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b,

fastsættes afgiften til den udbetalte godtgørelse. Dette er en

videreførelse af gældende ret. Hvis et køretøj eksempelvis

eksporteres inden det fyldte 35. år, og der i forbindelse med

eksporten er blevet udbetalt en eksportgodtgørelse, vil der

ved en senere genimport skulle betales det samme beløb

i registreringsafgift, som der blev udbetalt som eksportgodt‐

gørelse.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, at en

bils brændstofforbrug efter Rådets direktiv om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrev‐

ne køretøjers brændstofforbrug eller Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer

med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette er‐

hvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparati‐

ons- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer omreg‐

nes til kilometer pr. liter og afrundes med én decimal. For

biler, hvis brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse

med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure

for lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens forord‐

ning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå‐

dets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af

motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbi‐

ler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om

adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om

køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012

og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008, omregnes brændstofforbruget til kilometer pr. li‐

ter, ganges med 1,21 og afrundes til en decimal. Brændstof‐

forbrugsafgiftslovens § 2 regulerer således afgiftens grund‐

lag.

Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 2, stk.

1, 1. pkt.,

ændres, så »med én decimal« ændres til »til en

decimal«.

Det betyder, at der rettes en fejl i lovteksten, da der af

lovteksten fremgår afrunding med én decimal frem for af‐

runding til én decimal. Det har oprindeligt været hensigten,

at tal efter afrundingen skulle angives med netop én deci‐

mal. Der er derfor tale om en sproglig rettelse.

Til nr. 2

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 2, at en

bils brændstofforbrug efter Rådets direktiv om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrev‐

ne køretøjers brændstofforbrug eller Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer

med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette er‐

hvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparati‐

ons- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer omreg‐

nes til kilometer pr. liter og afrundes med én decimal. For

biler, hvis brændstofforbrug er fastsat i overensstemmelse

med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure

for lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens forord‐

ning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rå‐

dets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af

motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbi‐

ler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om

adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om

køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012

og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008, omregnes brændstofforbruget til kilometer pr. li‐

ter, ganges med 1,21 og afrundes til en decimal. Brændstof‐

forbrugsafgiftslovens § 2 regulerer således afgiftens grund‐

lag.

Der foreslås at brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 2,

ændres

så der efter første 1. pkt. indsættes et punktum.

Det foreslås i

2 pkt.,

at for biler, hvor CO

-udledning er

fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmo‐

niserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf.

bilag XXI til Kommissionens forordning om supplerende

regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hen‐

syn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøre‐

tøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og

vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kom‐

missionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens

forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kom‐

missionens forordning (EF) nr. 692/2008, anvendes denne.

Det betyder, at person- og varebilers CO

-udledning

skal fastsættes efter den lovpligtige prøvningsprocedure til

måling af CO

-udledninger og brændstofforbrug for lette

erhvervskøretøjer (Worldwide Harmonised Light Vehicles

Test Procedure (WLTP)), der er fastsat i Kommissionens

forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendel‐

se af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette

personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6)

og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinforma‐

tioner om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning

(EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr.

1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning

(EF) nr. 692/2008. Måling efter WLTP-metoden giver vær‐

dier for CO

-udledning, som er repræsentative for de fakti‐

ske kørselsforhold. For biler, hvor CO

-udledning er fastsat

efter WLTP-metoden, vil bilens CO

-udledning opgøres ef‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

ter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættel‐

se af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette

erhvervskøretøjers CO

-emissioner og om ophævelse af for‐

ordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 og (EU) nr.

510/2011 af 11. maj 2011.

For person- og varebiler, for hvilke der ikke opgøres CO

udledning i gram pr. kilometer målt efter WLTP-målemeto‐

den, skal der ske en omregning af køretøjets CO

-udledning,

så det er svarende til CO

-udledning i gram pr. kilometer

målt efter WLTP-målemetoden. Såfremt der ikke forligger

opgørelse af CO

-udledning i gram pr. kilometer målt ef‐

ter WLTP-målemetoden, skal CO

-udledning fastsættes som

målt ved New European Driving Cycle (NEDC) måleme‐

toden og multipliceres med 1,21. NEDC er den tidligere

anvendte målemetode.

For person- og varebiler, for hvilke der hverken er målt

-udledning efter WLTP- eller NEDC-målemetoderne,

skal der beregnes en anslået CO

-udledning. Dette sker ved

først at omregne køretøjets egenvægt til et brændstofforbrug

og herefter at omregne dette brændstofforbrug til CO

-ud‐

ledning. Beregningerne foretages som angivet nedenfor.

For person- og varebiler, der omfattes af brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 9, skal forbrug af brændstof

beregnes i liter pr. 100 km på følgende måde: For diesel- og

benzindrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg,

hvor der ikke foreligger oplysning om et brændstofforbrug

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissio‐

ner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5

og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelses‐

informationer om køretøjer, vil brændstofforbruget fastsæt‐

tes som summen af et fast element og et variabelt element,

der beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt

i kilogram, der overstiger 2.585 kg. For dieseldrevne biler,

der mindst opfylder emissionsnorm Euro 6, vil det faste

element udgøre 6,41 pr. 100 km. For dieseldrevne biler,

der opfylder emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsn‐

orm Euro 6, vil det faste element udgøre 7,41 pr. 100 km,

og for dieseldrevne biler, der ikke som minimum opfylder

emissionsnorm Euro 5, vil det faste element udgøre 9,01 pr.

100 km. For benzindrevne person- og varebiler vil forbruget

blive beregnet som for dieseldrevne biler efter brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 9, 1.-3. pkt., og forbruget forhø‐

jes herefter med 10 pct.

Når brændstofforbruget er beregnet efter brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 2, og efter § 3, stk. 9, vil det

beregnede brændstofforbrug blive omregnet i liter pr. 100

km til CO

-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplice‐

re det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne

person- og varebiler (2400x1,21/100) og med 32 for diesel‐

drevne person- og varebiler (2650x1,21/100). Hermed fin‐

des den beregnede CO

-udledning, som anvendes i stk. 1.

Det betyder, at der for nye biler, som registreres første

gang den 1. juli 2021 eller senere, vil skulle betales en

afgift for bilens CO

-udledning udtrykt i gram CO

pr. kilo‐

meter. Ændringen har sammenhæng med den foreslåede om‐

lægning af brændstofforbrugsafgiften og udligningsafgiften

til en CO

-baseret afgift i den foreslåede § 3 c, jf. lovforsla‐

gets § 2, nr. 5.

Til nr. 3

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1,

at der betales afgift af alle afgiftspligtige personbiler, der er

indrettet til befordring af højst 9 personer inklusive føreren,

og af varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500

kg. Afgiften betales af bilens brændstofforbrug, udtrykt som

kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som

fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på

første registrering i Danmark.

Der betales en periodisk brændstofforbrugsafgift for per‐

sonbiler indregistreret fra og med den 1. juli 1997 og for

varebiler indregistreret fra og med den 18. marts 2009. Af‐

giften har til formål at medvirke til at begrænse bilers ener‐

giforbrug ved at give incitament til at anskaffe mere ener‐

gieffektive biler. Afgiften beregnes på baggrund af bilens

brændstofforbrug. For de mest energieffektive dieseldrevne

biler, som kører mindst 56,3 km pr. liter, er afgiften i dag

310 kr., og for de mest energieffektive benzindrevne biler,

som kører mindst 50 km pr. liter, er afgiften også 310 kr.

De gældende satser fremgår af brændstofforbrugsafgifts‐

lovens § 3, stk. 1, under A og B. Der er to forskellige satser,

en for personbiler, der indregistreret første gang her i landet

senest den 2. oktober 2017, og varebiler, og en for person‐

biler indregistreret første gang her i landet den 3. oktober

2017 eller senere.

Der betales derudover udligningsafgift af dieseldrevne

person- og varebiler, som er omfattet af brændstofforbrugs‐

afgiftsloven, jf. § 3, stk. 1, under B. Opkrævning af ud‐

ligningsafgiften af dieseldrevne person- og varebiler har

til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af

energiindholdet i henholdsvis diesel og benzin og opkræ‐

ves halvårligt. Udligningsafgiften er gradueret efter bilens

brændstofforbrug for både person- og varebiler.

Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 3, stk. 1,

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der af alle afgiftspligtige

biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4,

udtrykt som kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrel‐

sen eller som fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med

henblik på første registrering i Danmark senest den 30. juni

2021. Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at afgiften svares med de

under A eller B anførte beløb.

Det betyder, at der af alle afgiftspligtige biler, der er regi‐

streret første gang her i landet senest den 30. juni 2021,

skal betales afgift af bilens brændstofforbrug udtrykt som

kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som

fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på

første registrering i Danmark. Afgiften skal svares med de i

§ 3, stk. 1, under A og B anførte beløb. Dette er en viderefø‐

relse af gældende ret, dog indsættes der i bestemmelsen en

slutdato den 30. juni 2021.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Dette skyldes, at der af biler indregistreret den 1. juli

2021 eller senere vil skulle betales en CO

-baseret afgift

på baggrund af bilens CO

-udledning, jf. lovforslagets § 2,

nr. 5. Der indsættes derfor en slutdato i denne bestemmelse,

hvorefter det kun vil være biler indregistreret til og med den

30. juni 2021, som der skal svares brændstofforbrugsafgift

af som udtrykt i kilometer pr. liter benzin eller diesel.

Det foreslås i

at der af benzindrevne biler indregistreret

første gang her i landet senest den 30. juni 2021, skal svares

afgift med de under A anførte beløb. Afgiften skal beregnes

på baggrund af bilens brændstofforbrug udtrykt i kilometer

pr. liter benzin. For de mest energieffektive benzindrevne

biler, som kan køre mindst 50,0 km pr. liter benzin, foreslås

afgiften at udgøre 330 kr. Dette gælder både for biler regi‐

streret første gang her i landet senest den 2. oktober 2017,

og for biler registreret første gang her i landet den 3. oktober

2017 eller senere. For de mindst energieffektive benzindrev‐

ne biler, som kan køre under 4,5 km pr. liter benzin, foreslås

afgiften at udgøre 11.430 kr. for biler registreret første gang

her i landet senest den 2. oktober 2017, og 11.680 kr. for bi‐

ler registreret første gang i her i landet den 3. oktober 2017

eller senere. Afgiftsperioden foreslås at være 6 måneder.

Det betyder, at der af benzindrevne biler registreret første

gang her i landet senest den 30. juni 2021, skal svares afgift

med de i under A anførte beløb. Afgiften skal beregnes på

baggrund af bilens brændstofforbrug udtrykt i kilometer pr.

liter benzin. Dette er en videreførelse af gældende ret, dog

indsættes der i bestemmelsen en slutdato den 30. juni 2021.

Det foreslås i

at der af dieseldrevne biler m.v. registre‐

ret første gang her i landet senest den 30. juni 2021 skal

svares afgift med de under B anførte beløb. Afgiften skal

beregnes på baggrund af bilens brændstofforbrug udtrykt i

kilometer pr. liter diesel. For de mest energieffektive diesel‐

drevne biler, som kan køre mindst 56,3 km pr. liter diesel,

foreslås afgiften at udgøre 0 kr. for biler, der er registreret

første gang her i landet senest den 2. oktober 2017, og 330

kr. for biler, der er registreret første gang i her i landet den

3. oktober 2017 eller senere. For de mindst energieffektive

dieseldrevne biler, som kan køre under 5,1 km pr. liter die‐

sel, foreslås afgiften at udgøre 11.430 kr. for biler registreret

første gang i her i landet senest den 2. oktober 2017, og

11.680 kr. for biler registreret første gang i her i landet den

3. oktober 2017 eller senere.

Det foreslås, at der for dieseldrevne biler derudover skal

betales en udligningsafgift, som har til formål at udligne for‐

skellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel og

benzin. Beløbet for udligningsafgiften foreslås at være ens

for biler registreret første gang i her i landet senest den 2.

oktober 2017, og for biler registreret første gang her i landet

den 3. oktober 2017 eller senere. For de mest energieffek‐

tive dieseldrevne biler, som kan køre mindst 56,3 km pr.

liter diesel, foreslås udligningsafgiften at udgøre 160 kr. For

de mindst energieffektive dieseldrevne biler, som kan køre

under 5,1 km pr. liter diesel, foreslås udligningsafgiften at

udgøre 6.530 kr. Afgiftsperioden foreslås at være 6 måneder

for både brændstofforbrugsafgiften og udligningsafgiften.

Det betyder, at der af dieseldrevne biler registreret første

gang her i landet senest den 30. juni 2021, skal svares afgift

med de under B anførte beløb. Afgiften skal beregnes på

baggrund af bilens brændstofforbrug udtrykt i kilometer pr.

liter diesel. Der vil derudover skulle betales en udlignings‐

afgift af dieseldrevne biler, som har til formål at udligne

forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel

og benzin. Dette er en videreførelse af gældende ret, dog

indsættes der i bestemmelsen en slutdato den 30. juni 2021.

Det foreslås derudover, at satserne for udligningsafgiften

for dieseldrevne køretøjer i brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 3, stk. 1, under B reguleres ved én forhøjelse i 2021 på ca.

21 pct., svarende til en årlig indeksering på 1,9 pct. for årene

2021-2030.

Det betyder, at satserne for udligningsafgift forhøjes med

ca. 21 pct. i 2021, svarende til en årlig indeksering på 1,9

pct. for årene 2021-2030. De forhøjelede satser vil opkræves

for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode,

der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere, jf. lovfor‐

slagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 11,

at de i stk. 1, under A angivne beløb gælder for afgiftsperio‐

der, der begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest

den 31. december 2017. De i stk. 1, under B angivne beløb

gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015

eller senere, dog senest den 31. december 2015.

Det følger endvidere af brændstofforbrugsafgiftslovens §

3, stk. 12, at de i stk. 1, under B angivne beløb for udlig‐

ningsafgiften fra og med kalenderåret 2016 og til og med

kalenderåret 2020 reguleres på grundlag af nettoprisindek‐

sets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i

hvilket satsen skal gælde. Beløbene forhøjes eller nedsættes

med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset

er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise æn‐

dring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer

efter procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele

kronebeløb, der er deleligt med ti.

Udligningsafgiften blev indekseret fra 2016 til og med

2020 ved lov nr. 924 af 18. september 2012. Indekseringen

fulgte samme retningslinjer som indekseringen af satserne i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., det vil sige

med 1,8 pct. årligt i 2014 og 2015 og herefter på grundlag

af nettoprisindeksets årsgennemsnit 2 år forud for det kalen‐

derår, i hvilket satsen skal gælde.

Det følger derudover af brændstofforbrugsafgiftslovens §

3, stk. 13, at de i stk. 1, under A og B angivne beløb for for‐

brugsafgift forhøjes med 5,5 pct. for kalenderåret 2018. De

beløb, der fremkommer efter procentforhøjelsen, afrundes

opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De

forhøjede beløb gælder for forbrugsafgift, er opkræves i

kalenderåret 2018 til og med kalenderåret 2020.

Det følger endeligt af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,

stk. 14, at reguleringer efter stk. 12 og den i stk. 13 fastsatte

forhøjelse har virkning for det enkelte køretøj fra og med

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller

senere i kalenderåret.

Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 3, stk.

11-14,

ophæves, og i stedet indsættes stk. 11-13.

Det foreslås i

stk. 11,

at de i stk. 1, under A angivne

beløb for forbrugsafgift og de under B angivne beløb for

forbrugsafgift og udligningsafgift opkræves for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes

den 1. januar 2021 eller senere, jf. dog stk. 12 og 13.

Det betyder, at de i stk. 1, under A angivne 2020-satser

for brændstofforbrugsafgift og de under B angivne 2020-sat‐

ser for brændstofforbrugsafgift og udligningsafgift også vil

blive opkrævet fra og med den 1. januar 2021. Dette er en

videreførelse af gældende ret. De angivne 2020-satser for

udligningsafgift i stk. 1, under B vil gælde for perioden

fra og med den 1. januar 2021 til og med den 14. februar

2021. Fra og med den 15. februar 2021 foreslås de i stk.

1, under B angivne beløb for udligningsafgift forhøjet, jf.

det foreslåede § 3, stk. 12. De angivne 2020-satser i stk.

1, under A og B for brændstofforbrugsafgift vil gælde for

kalenderåret 2021. Fra og med den 1. januar 2022 foreslås

de i stk. 1, under A og B angivne beløb for brændstoffor‐

brugsafgift forhøjet, jf. det foreslåede § 3, stk. 13.

Det foreslås i

stk. 12, 1. pkt.,

at de i stk. 1, under B an‐

givne beløb for udligningsafgift forhøjes med 20,7 pct. den

15. februar 2021. Det foreslås i

stk. 12, 2. pkt.,

at de beløb,

der fremkommer ved procentreguleringen. afrundes opad

til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Det

foreslås i

stk. 12, 3. pkt.,

at de således forhøjede beløb for

udligningsafgift i stk. 1, under B opkræves for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes

den 15. februar 2021 eller senere.

Det betyder, at de angivne 2020-satser for udligningsafgift

i stk. 1, under B vil blive forhøjet med 20,7 pct. fra og med

den 15. februar 2021. Dette svarer til en årlig indeksering

på 1,9 pct. for årene 2021-2030. Det er således de forhøjede

satser for udligningsafgift, der vil blive opkrævet for det

enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der

påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.

Det foreslås i

stk. 13, 1. pkt.,

at for kalenderåret 2022

forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne beløb for for‐

brugsafgift med 3,0 pct. Det foreslås i

stk. 13, 2. pkt.,

at for

kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne

beløb for forbrugsafgift med 9,7 pct. Det foreslås i

stk. 13,

3. pkt.,

at for kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1, under

A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 16,8 pct. Det

foreslås i

stk. 13, 4. pkt.,

at for kalenderåret 2025 forhøjes de

i stk. 1, under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med

24,4 pct. Det foreslås i

stk. 13, 5. pkt.,

at for kalenderåret

2026 forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne beløb for

forbrugsafgift med 36,9 pct. Det foreslås i

stk. 13, 6. pkt.,

at de beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne ef‐

ter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb,

der er deleligt med ti. Det foreslås i

stk. 13, 7. pkt.,

at de

således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1, under A

og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første

afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Det betyder, at de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,

stk. 1, under A og B angivne satser for brændstofforbrugs‐

afgift, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vil blive reguleret ved

5 forhøjelser i årene 2022-2026. Den årlige forhøjelse af

brændstofforbrugsafgiften skal ses i forhold til det foregåen‐

de år.

Det vil sige, at de i § 3, stk. 1, under A og B angivne

2021-satser for brændstofforbrugsafgiften, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 3, vil blive forhøjet med 3 pct. fra og med den 1.

januar 2022. De beløb, der fremkommer efter forhøjelsen,

vil blive afrundet opad til nærmeste hele kronebeløb, der

er deleligt med ti. Det er således de forhøjede satser for

forbrugsafgift, der vil blive opkrævet for det enkelte køretøj

fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter

forhøjelsen.

Fra og med den 1. januar 2023 vil de i § 3, stk. 1, under

A og B angivne satser for forbrugsafgift, som vil gælde i

2022, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer

efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærme‐

ste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil

således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil

dog blive beregnet i forhold til de gældende 2021-satser,

det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 2, nr.

3. I forbindelse med beregning af satserne vil de gældende

2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022 og 6,5

pct. for 2023. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med

6,5 pct. i forhold til de i 2022 gældende satser, men med 9,7

pct. i forhold til de gældende 2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2024 vil de i § 3, stk. 1, under

A og B angivne satser for brændstofforbrugsafgift, som vil

gælde i 2023, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der

fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet

opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående

år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold til de gæl‐

dende 2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af

lovforslagets § 2, nr. 3. I forbindelse med beregning af sat‐

serne vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med

3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023 og 6,5 pct. for 2024. Det

betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold

til de i 2023 gældende satser, men med 16,8 pct. i forhold til

de gældende 2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2025 vil de i § 3, stk. 1, under

A og B angivne satser for brændstofforbrugsafgift, som vil

gælde i 2024, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der

fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet

opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående

år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold de gældende

2021-satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforsla‐

gets § 2, nr. 3. I forbindelse med beregning af satserne vil

de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct.

for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024 og 6,5 pct. i

2025. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

i forhold til de i 2024 gældende satser, men med 24,4 pct. i

forhold til de gældende 2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2026 vil de i § 3, stk. 1, under

A og B angivne satser for brændstofforbrugsafgift, som vil

gælde i 2025, blive forhøjet med 10 pct. De beløb, der frem‐

kommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad

til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhø‐

jelsen vil således ske i forhold til det foregående år. Forhø‐

jelsen vil dog blive beregnet i forhold til de gældende 2021-

satser, det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets

§ 2, nr. 3. I forbindelse med beregning af satserne vil de

gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for

2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024, 6,5 pct. i 2025 og

10 pct. i 2026. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med

10 pct. i forhold til de i 2025 gældende satser, men med 36,9

pct. i forhold til de gældende 2021-satser.

Der foreslås ikke yderligere forhøjelser af forbrugsafgiften

efter 2026. Det betyder, at det vil være de angivne 2026-sat‐

ser for brændstofforbrugsafgift, som vil blive opkrævet fra

og med den 1. januar 2026 og frem.

Til nr. 5

Det foreslås at indsætte

§ 3 c

i brændstofforbrugsafgiftslo‐

ven.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der af alle afgiftspligtige

biler, der er registreret første gang den 1. juli 2021 eller

senere, betales afgift af bilens CO

-udledning, jf. §§ 2 og

4, udtrykt som gram CO

udledt pr. kilometer. Det foreslås

stk. 1, 2. pkt.,

at afgiften svares med de under A anførte

beløb.

Det betyder, at der af nye biler, som registreres første

gang den 1. juli 2021 eller senere, vil skulle svares afgift for

bilens CO

-udledning udtrykt i gram CO

pr. kilometer.

Det betyder, at der af nye person- og varebiler, som

registreres første gang den 1. juli 2021 eller senere, vil

skulle betales en afgift af bilens CO

-udledning udtrykt

i gram CO

pr. kilometer. CO

-udledningen skal fastsæt‐

tes efter den lovpligtige prøvningsprocedure til måling af

-udledninger og brændstofforbrug for lette erhvervskø‐

retøjer (Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Proce‐

dure (WLTP)), der er fastsat i Kommissionens forordning

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motor‐

køretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler

og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om ad‐

gang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om

køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012

og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr.

692/2008. Måling efter WLTP-metoden giver værdier for

-udledning, som er repræsentative for de faktiske kør‐

selsforhold. For biler, hvor CO

-udledning er fastsat efter

WLTP, vil bilens CO

-udledning opgøres efter Europa-Par‐

lamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstati‐

onsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretø‐

jers CO

-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr.

443/2009 af 23. april 2009 og (EU) nr. 510/2011 af 11. maj

2011.

For person- og varebiler, for hvilke der ikke opgøres CO

udledning i gram pr. kilometer målt efter WLTP-målemeto‐

den, skal der ske en omregning af køretøjets CO

-udledning,

så det er svarende til CO

-udledning i gram pr. kilometer

målt efter WLTP-målemetoden. Såfremt der ikke forligger

opgørelse af CO

-udledning i gram pr. kilometer målt ef‐

ter WLTP-målemetoden, skal CO

-udledning fastsættes som

målt ved New European Driving Cycle (NEDC) måleme‐

toden og multipliceres med 1,21. NEDC er den tidligere

anvendte målemetode.

For person- og varebiler, for hvilke der hverken er målt

-udledning efter WLTP- eller NEDC-målemetoderne,

skal der beregnes en anslået CO

-udledning. Dette sker ved

først at omregne køretøjets egenvægt til et brændstofforbrug

og herefter at omregne dette brændstofforbrug til CO

-ud‐

ledning. Beregningerne foretages som angivet nedenfor.

Det foreslås i

at der af benzin- og dieseldrevne biler

registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere skal

svares afgift med de i under A anførte beløb. Afgiften har til

formål at medvirke til at begrænse bilers CO

-udledning ved

at give incitament til at anskaffe biler, der udleder mindre

. Afgiften skal beregnes på baggrund af bilens CO

-ud‐

ledning udtrykt i gram CO

pr. kilometer. For de biler, som

udleder højst 58 g CO

pr. kilometer, foreslås afgiften at

udgøre 330 kr. For de biler, som udleder over 645 g CO

pr.

kilometer, foreslås afgiften at udgøre 11.680 kr.

Det foreslås, at der for dieseldrevne biler derudover skal

betales en CO

-baseret udligningsafgift, som har til formål

at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindhol‐

det i diesel og benzin. For de biler, som udleder højst 58

g CO

pr. kilometer, foreslås udligningsafgiften at udgøre

160 kr. For de biler, som udleder over 645 g CO

pr. kilo‐

meter, foreslås udligningsafgiften at udgøre 6.530 kr. Det

foreslås, at afgiftsperioden for den CO

-baserede afgift og

udligningsafgiften skal være 6 måneder.

Det betyder, at der af benzin- og dieseldrevne biler regi‐

streret første gang den 1. juli 2021 eller senere, skal sva‐

res afgift med de i under A anførte beløb. Afgiften skal

beregnes på baggrund af bilens CO

-udledning udtrykt i

gram CO

pr. kilometer. Der vil derudover skulle betales

en CO

-baseret udligningsafgift af dieseldrevne biler, som

har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af

energiindholdet i diesel og benzin.

Det foreslås i

stk. 2,

at for benzin- og dieseldrevne bi‐

ler med en køreklar vægt over 2.585 kg, hvor der ikke

foreligger oplysninger om CO

-udledning fastsat i overens‐

stemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøv‐

ningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI

til Kommissionens forordning om supplerende regler til Eu‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007

om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emis‐

sioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro

5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdel‐

sesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Par‐

lamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens

forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning

(EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens

forordning (EF) nr. 692/2008, fastsættes CO

-udledning ved

at multiplicere det efter § 3, stk. 9 beregnede brændstoffor‐

brug udtrykt i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler

og med 32 for dieseldrevne biler.

Det betyder, at hvis der ikke fremgår en CO

-udledning

af CoC-dokumentet (Certificate of Conformity), som er et

certifikat, som fabrikken udsteder, når en bil bliver produ‐

ceret, skal bilens CO

-udledning beregnes ved at anvende

metoden i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9.

For person- og varebiler, der omfattes af brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 9, skal forbrug af brændstof

beregnes i liter pr. 100 km på følgende måde: For diesel- og

benzindrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg,

hvor der ikke foreligger oplysning om et brændstofforbrug

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissio‐

ner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5

og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelses‐

informationer om køretøjer, vil brændstofforbruget fastsæt‐

tes som summen af et fast element og et variabelt element,

der beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt

i kilogram, der overstiger 2.585 kg. For dieseldrevne biler,

der mindst opfylder emissionsnorm Euro 6, vil det faste

element udgøre 6,41 pr. 100 km. For dieseldrevne biler,

der opfylder emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsn‐

orm Euro 6, vil det faste element udgøre 7,41 pr. 100 km,

og for dieseldrevne biler, der ikke som minimum opfylder

emissionsnorm Euro 5, vil det faste element udgøre 9,01 pr.

100 km. For benzindrevne person- og varebiler vil forbruget

blive beregnet som for dieseldrevne biler efter brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 9, 1.-3. pkt., og forbruget forhø‐

jes herefter med 10 pct.

Når brændstofforbruget er beregnet efter brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 2, og efter § 3, stk. 9, vil det

beregnede brændstofforbrug blive omregnet i liter pr. 100

km til CO

-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplice‐

re det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne

person- og varebiler (2400x1,21/100) og med 32 for diesel‐

drevne person- og varebiler (2650x1,21/100). Hermed fin‐

des den beregnede CO

-udledning, som anvendes i stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at for kalenderåret 2022 forhø‐

jes de i stk. 1, under A angivne beløb for CO

-baseret afgift

med 3,0 pct. Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at for kalenderåret

2023 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for CO

baseret afgift med 9,7 pct. Det foreslås i

stk. 3, 3. pkt.,

for kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1, under A angivne

beløb for CO

-baseret afgift med 16,8 pct. Det foreslås i

stk. 3, 4. pkt.,

at for kalenderåret 2025 forhøjes de i stk.

1, under A angivne beløb for CO

-baseret afgift med 24,4

pct. Det foreslås i

stk. 3, 5. pkt.,

at for kalenderåret 2026

forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for CO

-baseret

afgift med 36,9 pct. Det foreslås i

stk. 3, 5. pkt.,

at de beløb,

der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt.,

afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt

med ti. Det foreslås i

stk. 3, 7. pkt.,

at de således forhøjede

beløb for CO

-baseret afgift i stk. 1, under A opkræves for

det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der

påbegyndes efter forhøjelsen.

Det betyder, at de angivne satser for CO

-baseret afgift

i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, vil blive reguleret ved

5 forhøjelser i årene 2022-2026. Den årlige forhøjelse af

den CO

-baserede afgift skal ses i forhold til det foregående

år. Det er således de forhøjede satser for CO

-baseret afgift,

der vil blive opkrævet for det enkelte køretøj fra og med den

første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Det vil sige, at de angivne 2021-satser for CO

-baseret

afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, vil blive forhøjet

med 3 pct. fra og med den 1. januar 2022. De beløb, der

fremkommer efter forhøjelsen, vil blive afrundet opad til

nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti.

Fra og med den 1. januar 2023 vil de angivne satser for

-baseret afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, som

vil gælde i 2022, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb,

der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrun‐

det opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående

år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold til de gæl‐

dende 2021-satser. I forbindelse med beregning af satserne

vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3

pct. for 2022 og 6,5 pct. for 2023. Det betyder, at satserne

vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2022 gæl‐

dende satser, men med 9,7 pct. i forhold til de gældende

2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2024 vil de angivne satser for

-baseret afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, som

vil gælde i 2023, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb,

der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrun‐

det opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående

år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold til de gæl‐

dende 2021-satser. I forbindelse med beregning af satserne

vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3

pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023 og 6,5 pct. for 2024. Det

betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold

til de i 2023 gældende satser, men med 16,8 pct. i forhold til

de gældende 2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2025 vil de angivne satser for

-baseret afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, som

vil gælde i 2024, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb,

der fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrun‐

det opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående

år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold til de gæl‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

dende 2021-satser. I forbindelse med beregning af satserne

vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3

pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024 og 6,5 pct.

i 2025. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5

pct. i forhold til de i 2024 gældende satser, men med 24,4

pct. i forhold til de gældende 2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2026 vil de angivne satser for

-baseret afgift i foreslåede § 3 c, stk. 1, under A, som

vil gælde i 2025, blive forhøjet med 10 pct. De beløb, der

fremkommer efter procentreguleringen, vil blive afrundet

opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti. Forhøjelsen vil således ske i forhold til det foregående

år. Forhøjelsen vil dog blive beregnet i forhold til de gæl‐

dende 2021-satser. I forbindelse med beregning af satserne

vil de gældende 2021-satser således blive forhøjet med 3

pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024, 6,5 pct.

i 2025 og 10 pct. i 2026. Det betyder, at satserne vil blive

forhøjet med 10 pct. i forhold til de i 2025 gældende satser,

men med 36,9 pct. i forhold til de gældende 2021-satser.

Der foreslås ikke yderligere forhøjelser af den CO

-base‐

rede afgift efter 2026. Det betyder, at det vil være de angiv‐

ne 2026-satser for den CO

-baserede afgift, som vil blive

opkrævet fra og med den 1. januar 2026 og frem.

Til nr. 6

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 2,

at der af dieseldrevne personbiler med tilladelse til erhvervs‐

mæssig persontransport betales det dobbelte af de i brænd‐

stofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under B fastsatte satser

for udligningsafgift.

Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 6, stk. 2,

ændres, så der efter »under B« indsættes »eller § 3 c, stk. 1,

under A«.

Det betyder, at der af dieseldrevne personbiler med tilla‐

delse til erhvervsmæssig persontransport skal betales det

dobbelte af de i § 3, stk. 1, under B angivne beløb for

udligningsafgift, hvis bilen er registreret første gang senest

den 30. juni 2021. Er bilen indregistreret første gang den 1.

juli 2021 eller senere, betales det dobbelte af de i § 3 c, stk.

1, under A angivne beløb for udligningsafgift. Ændringen

har sammenhæng med den foreslåede § 3 c, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 5.

Til nr. 7

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 3, at

når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering, skal der

fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift eller tillæg

med ¼ af sædvanlig afgift eller tillæg. Det følger af § 6, stk.

3, 2. pkt., at det er en betingelse, at bilen fremtræder som

ved 1. registrering.

Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 6, stk. 3,

2. pkt.,

ophæves.

Det betyder, at der af biler, der er mindst 35 år gamle, vil

skulle betales afgift og tillæg med ¼ af de gældende satser,

uanset om køretøjet fremtræder som ved første registrering.

Ændringen har sammenhæng med den foreslåede ophæ‐

velse af originalitetskravet generelt i registreringsafgiftslo‐

vens § 4, stk. 2-6 og 9-12, § 5, stk. 4-7, og § 10, stk. 4, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6, 8, 11 og 29.

Til nr. 8

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, at

personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om

social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, frita‐

ges for afgift, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldre‐

ven, betales afgift efter de i brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 3, stk. 1, under B fastsatte satser for udligningsafgift. Af‐

giftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køre‐

tøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 7, stk. 1,

2. pkt.,

ændres, så der efter »under B« indsættes »eller § 3 c,

stk. 1, under A«.

Det betyder, at en person med varigt nedsat funktions‐

evne, som efter lov om social service kan opnå støtte til

erhvervelse af en bil, skal betale udligningsafgift af en die‐

seldreven bil efter de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,

stk. 1, under B angivne beløb, hvis bilen er registreret første

gang her i landet senest den 30. juni 2021. Er bilen registre‐

ret første gang den 1. juli 2021 eller senere, vil udligningsaf‐

giften skulle betales efter de i § 3 c, stk. 1, under A angivne

beløb. Ændringen har sammenhæng med den foreslåede § 3

c, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af vægtafgiftslovens § 2 b, stk. 3, at tillægget

for partikeludledning for dieseldrevne personbiler også gæl‐

der for dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på

ikke over 3.500 kg, der er registreret første gang før den 18.

marts 2009. Tillægget for dieseldrevne varebiler udgør 400

kr. i 2017 og 600 kr. i 2018.

Der har således været en indfasningsordning for tillæg

for partikeludledning for varebiler registreret første gang før

den 18. marts 2009.

Det foreslås, at vægtafgiftslovens

§ 2 b, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

Det betyder, bestemmelsen udgår af loven. Ændringen har

ikke nogen betydning for retstilstanden, da ordningen med

indfasning af tillægget for partikeludledning for dieseldrev‐

ne varebiler er fuldt indfaset. Bestemmelsen er således ikke

længere relevant.

Til nr. 2

Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, at der af

personmotorkøretøjer og af påhængs- og sættevogne til per‐

sonbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter

de i bestemmelsen angivne satser. Af campingvogne svares

afgift med 32 pct. af satserne for vægtafgift, men ikke udlig‐

ningsafgift. Der svares afgift af sættevogne som for påhæng‐

svogne.

Der betales en periodisk vægtafgift for motorkøretøjer,

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring

og påhængsredskaber, herunder campingvogne, busser, rute-

og turistbiler, hyrevogne og personbiler med tilladelse til

erhvervsmæssig persontransport.

Loven gælder for personbiler indregistreret før den 1. juli

1997 og varebiler indregistreret før den 18. marts 2009. Af‐

giften er for personbiler gradueret efter bilens vægt, og for

vare- og lastbiler gradueret efter bilens tilladte totalvægt.

De gældende satser for vægtafgift for ovenstående køretø‐

jer fremgår af vægtafgiftslovens § 3, stk. 1.

Der betales derudover udligningsafgift for dieseldrevne

køretøjer. Opkrævning af udligningsafgiften af dieseldrevne

køretøjer har til formål at udligne forskellen mellem beskat‐

ningen af energiindholdet i henholdsvis diesel og benzin

og opkræves i intervallet 3 måneder, 6 måneder eller 12

måneder.

Det foreslås, at vægtafgiftslovens

§ 3, stk. 1,

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der af personmotorkøretøjer

og af påhængs- og sættevogne til personbefordring svares

afgift af køretøjernes egenvægt efter de satser, der er angivet

under A-D. Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at der af camping‐

vogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne under

A, men ikke udligningsafgift. Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

der af sættevogne svares afgift som for påhængsvogne.

Det betyder, at der af personmotorkøretøjer og af på‐

hængs- og sættevogne til personbefordring svares afgift af

køretøjernes egenvægt efter de satser, som er angivet i §

3, stk. 1, under A-D. Af campingvogne svares afgift med

32 pct. af vægtafgiftssatserne under A, men ikke udlignings‐

afgift. Af sættevogne svares afgift som for påhængsvog‐

ne. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i

at der af personmotorkøretøjer bortset

fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne samt

påhængs- og sættevogne til befordring, skal svares afgift

med de i § 3, stk. 1, under A angivne satser for vægtafgift

og udligningsafgift. Både vægtafgift og udligningsafgift vil

skulle beregnes på baggrund af køretøjets vægt. Udlignings‐

afgiften har til formål at udligne forskellen mellem beskat‐

ningen af energiindholdet i diesel og benzin. For køretøjer

med en egenvægt på indtil 600 kg foreslås vægtafgiften at

udgøre 730 kr., og udligningsafgiften foreslås udgøre 660

kr. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være 12

måneder. For køretøjer med en egenvægt på over 2.000 kg

foreslås vægtafgiften at udgøre 120 kr. pr. 100 kg, og udlig‐

ningsafgiften foreslås at udgøre 100 kr. pr. 100 kg. Afgiften

for disse køretøjer foreslås at være 3 måneder.

Det betyder, at der af personmotorkøretøjer bortset fra

busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne samt på‐

hængs- og sættevogne til befordring, skal svares vægtafgift

med de under A angivne satser for vægtafgift. Der vil der‐

udover skulle betales en udligningsafgift af dieseldrevne

biler, som har til formål at udligne forskellen mellem beskat‐

ningen af energiindholdet i diesel og benzin. Dette er en

videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i

at der af busser, turistbiler og lignen‐

de med højst to aksler, skal svares afgift med de i § 3,

stk. 1, under B angivne satser for vægtafgift og udlignings‐

afgift. Både vægtafgiften og udligningsafgift vil skulle be‐

regnes på baggrund af køretøjets vægt. Udligningsafgiften

har til formål at udligne forskellen mellem beskatningen af

energiindholdet i diesel og benzin. For køretøjer med en

egenvægt på indtil 1.300 kg foreslås vægtafgiften at udgø‐

re 450 kr., og udligningsafgiften foreslås at udgøre 1.130

kr. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være 12

måneder. For køretøjer med en egenvægt på over 9.000 kg

foreslås vægtafgiften at udgøre 50 kr. pr. 100 kg, og udlig‐

ningsafgiften foreslås at udgøre 14 kr. pr. 100 kg. Afgiftspe‐

rioden for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder.

Det betyder, at der af busser, turistbiler og lignende med

højst to aksler, skal svares vægtafgift med de under B angiv‐

ne satser for vægtafgift. Der vil derudover skulle betales en

udligningsafgift af dieseldrevne biler, som har til formål at

udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i

diesel og benzin. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i

at der af busser, turistbiler og lignende

med mere end to aksler, skal svares afgift med de i § 3,

stk. 1, under C angivne satser for vægtafgift og udlignings‐

afgift. Både vægtafgiften og udligningsafgift skal beregnes

på baggrund af køretøjets vægt. Udligningsafgiften har til

formål at udligne forskellen mellem beskatningen af ener‐

giindholdet i diesel og benzin. For disse køretøjer skal afgif‐

ten betales pr. 100 kg. Vægtafgiften foreslås at udgøre 36 kr.

pr. 100 kg, og udligningsafgiften foreslås at udgøre 10 kr. pr.

100 kg. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være

12 måneder.

Det betyder, at der af busser, turistbiler og lignende med

mere end to aksler, skal svares vægtafgift med den under C

angivne sats for vægtafgift. Der vil derudover skulle betales

en udligningsafgift af dieseldrevne biler, som har til formål

at udligne forskellen mellem beskatningen af energiindhol‐

det i diesel og benzin. Dette er en videreførelse af gældende

ret.

Det foreslås i

at der af personbiler med tilladelse

til erhvervsmæssig persontransport, skal svares afgift med

den i § 3, stk. 1, under D angivne sats for udligningsaf‐

gift. Der vil således ikke skulle betales vægtafgift af disse

køretøjer. Udligningsafgiften skal beregnes på baggrund af

køretøjets vægt. Udligningsafgiften har til formål at udligne

forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel

og benzin. For køretøjer med en egenvægt på indtil 800 kg

foreslås udligningsafgiften at udgøre 3.020 kr. Afgiftsperio‐

den for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder. For

køretøjer med en egenvægt på over 2.000 kg foreslås udlig‐

ningsafgiften at udgøre 6.420 kr. Afgiftsperioden for disse

køretøjer foreslås at være 12 måneder.

Det betyder, at der af personbiler med tilladelse til er‐

hvervsmæssig persontransport, skal svares udligningsafgift

med de under D angivne satser for udligningsafgift. Udlig‐

ningsafgiften har til formål at udligne forskellen mellem

beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. Dette er

en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås derudover, at satserne for udligningsafgiften

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

for dieseldrevne køretøjer i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1,

reguleres ved én forhøjelse i 2021 på ca. 21 pct., svarende til

en årlig indeksering på 1,9 pct. for årene 2021-2030.

Det betyder, at satserne for udligningsafgift forhøjes med

ca. 21 pct. i 2021, svarende til en årlig indeksering på 1,9

pct. for årene 2021-2030.

Til nr. 3

Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 3, at de i stk.

1, under A og D angivne beløb for vægtafgift gælder for

afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller sene‐

re, dog senest den 31. december 2017. De i stk. 1, under

A og D angivne beløb under udligningsafgift gælder for af‐

giftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere,

dog senest den 31. december 2015. De i stk. 1, under B og

C angivne beløb for vægtafgift og udligningsafgift gælder

for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2013 eller

senere, dog senest den 31. december 2020.

Det følger endvidere af vægtafgiftslovens § 3, stk. 4, at de

i stk. 1, under A og D angivne beløb for udligningsafgift fra

og med kalenderåret 2016 og til og med kalenderåret 2020

reguleres på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i

året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gæl‐

de. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent

som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til

niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med én

decimal. De beløb, der fremkommer efter procentregulerin‐

gen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Afgiftsbe‐

løb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad til nærmeste

hele kronebeløb, der er deleligt med ti.

Udligningsafgiften blev indekseret fra 2016 til og med

2020 ved lov nr. 924 af 18. september 2012. Indekseringen

fulgte samme retningslinjer som indekseringen af satserne

i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., det vil

sige med 1,8 pct. årligt i 2014 og 2015, og er herefter blevet

reguleret på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit 2

år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde.

Det følger derudover af vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, at de

i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift forhøjes med

5,5 pct. for kalenderåret 2018. De beløb, der fremkommer

efter procentforhøjelsen, afrundes opad til nærmeste hele

kronebeløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes

opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De

forhøjede beløb gælder for vægtafgift, der opkræves i kalen‐

deråret 2018 til og med kalenderåret 2020.

Det følger endeligt af vægtafgiftslovens § 3, stk. 6, at

reguleringer efter stk. 4 og den i stk. 5 fastsatte forhøjelse

har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første

afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i

kalenderåret.

Det foreslås, at vægtafgiftslovens

§ 3, stk. 3-6,

ophæves,

og i stedet indsættes stk. 3-5.

Det foreslås i

stk. 3,

at de i stk. 1, under A-C angivne be‐

løb for vægtafgift og udligningsafgift og de under D angivne

beløb for udligningsafgift opkræves for det enkelte køretøj

fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1.

januar 2021 eller senere, jf. dog stk. 4 og 5.

Det betyder, at de i stk. 1, under A-C angivne 2020-satser

for vægtafgift og udligningsafgift og de under D angivne

2020-satser for udligningsafgift også vil blive opkrævet fra

og med den 1. januar 2021. Dette er en videreførelse af

gældende ret. De angivne 2020-satser for udligningsafgift

i stk. 1, under A og D vil gælde for perioden fra og med

den 1. januar 2021 til og med den 14. februar 2021. Fra

og med den 15. februar 2021 foreslås de i stk. 1, under

A og D angivne beløb for udligningsafgift forhøjet, jf. det

foreslåede § 3, stk. 4. Der vil således ikke ske forhøjelse

af udligningsafgiften for de i stk. 1, under B og C nævnte

køretøjer. For disse køretøjer vil det fortsat være de i stk.

1, under B og C angivne 2020-satser, som opkræves. De

angivne 2020-satser i stk. 1, under A for vægtafgift vil gæl‐

de for kalenderåret 2021. Fra og med den 1. januar 2022

foreslås de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift

forhøjet, jf. det foreslåede § 3, stk. 5. Der vil således ikke

ske forhøjelse af vægtafgiften for de i stk. 1, under B-D

nævnte køretøjer. For disse køretøjer vil det fortsat være de i

§ 3, stk. 1, under B-D angivne 2020-satser, som opkræves.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at de i stk. 1, under A og

D angivne beløb for udligningsafgift forhøjes med 20,7 pct.

den 15. februar 2021. Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at de

beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes

opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti. Det foreslås i

stk. 4, 3. pkt.,

at de således forhøjede beløb

for udligningsafgift i stk. 1, under A og D opkræves for

det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der

påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.

Det betyder, at de angivne 2020-satser for udligningsafgift

i stk. 1, under A og D vil blive forhøjet med 20,7 pct. fra

og med den 15. februar 2021. Dette svarer til en årlig indek‐

sering på 1,9 pct. for årene 2021-2030. Det er således de

forhøjede satser for udligningsafgift, der vil blive opkrævet

for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode,

der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at for kalenderåret 2022 forhø‐

jes de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift med

3,0 pct. Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at for kalenderåret 2023

forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for vægtafgift

med 9,7 pct. Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

at for kalender‐

året 2024 forhøjes de i stk. 1, under A angivne beløb for

vægtafgift med 16,8 pct. Det foreslås i

stk. 5, 4. pkt.,

for kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1, under A angivne

beløb for vægtafgift med 24,4 pct. Det foreslås i

stk. 5, 5.

pkt.,

at for kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1, under A

angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. Det foreslås i

stk. 5, 6. pkt.,

at de beløb, der fremkommer ved procentregu‐

leringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele

kronebeløb, der er deleligt med ti. Det foreslås i

stk. 5, 7.

pkt.,

at de således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk.

1, under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den

første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Det betyder, at de i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, under

A angivne satser for vægtafgift, jf. lovforslagets § 3, nr. 2,

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

vil blive reguleret ved 5 forhøjelser i årene 2022-2026. Den

årlige forhøjelse af vægtafgiften skal ses i forhold til det

foregående år. Forhøjelse af vægtafgiften vil alene gælde for

køretøjer under A, det vil sige personmotorkøretøjer bortset

fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne. Det vil

ligeledes gælde for påhængs- og sættevogne til personbefor‐

dring.

Det vil sige, at de i § 3, stk. 1, under A angivne 2021-

satser for vægtafgift, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, vil blive

forhøjet med 3 pct. fra og med den 1. januar 2022. De beløb,

der fremkommer efter forhøjelsen, vil blive afrundet opad

til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Det

er således de forhøjede satser for vægtafgift, der vil blive

opkrævet for det enkelte køretøj fra og med den første af‐

giftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Fra og med den 1. januar 2023 vil de i § 3, stk. 1, under

A angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2022, blive

forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter pro‐

centreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele

kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således

ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive

beregnet i forhold til de gældende 2021-satser, det vil sige

de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 2. I forbindel‐

se med beregning af satserne vil de gældende 2021-satser

således blive forhøjet med 3 pct. for 2022 og 6,5 pct. for

2023. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct.

i forhold til de i 2022 gældende satser, men med 9,7 pct. i

forhold til de gældende 2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2024 vil de i § 3, stk. 1, under

A angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2023, blive

forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter pro‐

centreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele

kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således

ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive

beregnet i forhold til de gældende 2021-satser, det vil sige

de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 2. I forbindel‐

se med beregning af satserne vil de gældende 2021-satser

således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023

og 6,5 pct. for 2024. Det betyder, at satserne vil blive for‐

højet med 6,5 pct. i forhold til de i 2023 gældende satser,

men med 16,8 pct. i forhold til de gældende 2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2025 vil de i § 3, stk. 1, under

A angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2024, blive

forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer efter pro‐

centreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele

kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således

ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive

beregnet i forhold de gældende 2021-satser, det vil sige de

satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 2. I forbindelse

med beregning af satserne vil de gældende 2021-satser såle‐

des blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023, 6,5

pct. for 2024 og 6,5 pct. i 2025. Det betyder, at satserne vil

blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2024 gældende

satser, men med 24,4 pct. i forhold til de gældende 2021-sat‐

ser.

Fra og med den 1. januar 2026 vil de i § 3, stk. 1, under

A angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i 2025, blive

forhøjet med 10 pct. De beløb, der fremkommer efter pro‐

centreguleringen, vil blive afrundet opad til nærmeste hele

kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil således

ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil dog blive

beregnet i forhold til de gældende 2021-satser, det vil sige

de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr. 2. I forbindel‐

se med beregning af satserne vil de gældende 2021-satser

således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5 pct. for 2023,

6,5 pct. for 2024, 6,5 pct. i 2025 og 10 pct. i 2026. Det

betyder, at satserne vil blive forhøjet med 10 pct. i forhold

til de i 2025 gældende satser, men med 36,9 pct. i forhold til

de gældende 2021-satser.

Der foreslås ikke yderligere forhøjelser af vægtafgiften ef‐

ter 2026. Det betyder, at det vil være de angivne 2026-satser

for vægtafgift, som vil blive opkrævet fra og med den 1.

januar 2026 og frem.

Til nr. 4

Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, at der svares

afgift af køretøjets tilladte totalvægt efter bestemmelsens

satser for vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftsplig‐

tige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne

til godstransport og af registreringspligtige påhængsredska‐

ber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige mo‐

torredskaber, som er indrettet til godstransport. Afgiften af

motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevog‐

ne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 7. Afgiften

af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for

påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber be‐

regnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der

betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der

har en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

De gældende satser for vægtafgift for vare- og lastmotor‐

køretøjer fremgår af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, under I og

II, A og B.

Der betales derudover udligningsafgift for dieseldrevne

køretøjer. Opkrævning af udligningsafgiften af dieseldrevne

køretøjer har til formål at udligne forskellen mellem beskat‐

ningen af energiindholdet i henholdsvis diesel og benzin og

opkræves årligt.

Det foreslås, at vægtafgiftslovens

§ 4, stk. 1,

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der af vare- og lastmo‐

torkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift

af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af

registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra camping‐

vogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er

indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes til‐

ladte totalvægt efter de stk. 1 angivne satser. Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at afgiften af motorkøretøjer, der registreres

som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som

fastsat i stk. 6. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber

beregnes efter satser for påhængsvogne. Det foreslås i

stk.

1, 3. pkt.,

at afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes

efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Det foreslås i

stk. 1, 4. pkt.,

at der ikke betales afgift af påhængskøretøjer

til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Det betyder, at der af vare- og lastmotorkøretøjer, der

ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse,

af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige

påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registre‐

ringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstrans‐

port, skal svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt

efter de satser, som er angivet i stk. 1, I, og II, A eller

B. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber vil blive bereg‐

net efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte

motorredskaber vil blive beregnet efter satserne for vare-

og lastmotorkøretøjer. Der vil ikke skulle betales afgift af

påhængskøretøjer til godstransport med en tilladt totalvægt

over 3.500 kg. Dette er en videreførelse af gældende ret, dog

ændres stk. 7 til stk. 6 som følge af, at § 4, stk. 3-6 foreslås

ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.

Det foreslås i

stk. 1, I,

at der af motorcykler og vareside‐

vogne, skal svares afgift med de i stk. 1, under I angivne

satser for vægtafgift og udligningsafgift. Både vægtafgift og

udligningsafgift skal beregnes på baggrund af motorkøretø‐

jets tilladte totalvægt. Udligningsafgiften har til formål at

udligne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet

i diesel og benzin. For disse motorkøretøjer foreslås vægtaf‐

giften at udgøre 330 kr., og udligningsafgiften foreslås at

udgøre 160 kr. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at

være 12 måneder.

Det betyder, at der af motorcykler og varesidevogne, skal

svares vægtafgift med den i stk. 1, under I angivne sats for

vægtafgift. Der vil derudover skulle betales en udlignings‐

afgift af dieseldrevne biler, som har til formål at udligne

forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel

og benzin. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1, II, A,

at der af motor- og påhæng‐

skøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt, skal svares

afgift med de i stk. 1, under II, A, angivne satser for vægtaf‐

gift og udligningsafgift. Både vægtafgift og udligningsafgift

skal beregnes på baggrund af motor- og påhængskøretøjets

tilladte totalvægt. Udligningsafgiften har til formål at udlig‐

ne forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i die‐

sel og benzin. For motorkøretøjer med en tilladt totalvægt

indtil 500 kg foreslås vægtafgiften at udgøre 1.060 kr., og

udligningsafgiften foreslås at udgøre 720 kr. Afgiftsperio‐

den for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder. For

motor- og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt mellem

3.001-4.000 kg foreslås vægtafgiften at udgøre 4.660 kr. for

motorkøretøjer og 560 kr. for påhængskøretøjer, og udlig‐

ningsafgiften for motorkøretøjer foreslås at udgøre 2.270 kr.

Der skal således ikke betales udligningsafgift af påhængskø‐

retøjer. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås at være

12 måneder.

Det betyder, at der af motor- og påhængskøretøjer m.v.

indtil 4.000 kg tilladt totalvægt, skal svares vægtafgift med

den i stk. 1, under II, A, angivne satser for vægtafgift. Der

vil derudover skulle betales en udligningsafgift af diesel‐

drevne biler, som har til formål at udligne forskellen mellem

beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. Dette er

en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i

stk. 1, II, B,

at der af motor- og påhængskø‐

retøjer m.v. over 4.000 kg tilladt totalvægt, skal svares afgift

med de i stk. 1, under II, B, angivne satser for vægtafgift

og udligningsafgift. Både vægtafgift og udligningsafgift skal

beregnes på baggrund af motor- og påhængskøretøjets tillad‐

te totalvægt. Udligningsafgiften har til formål at udligne

forskellen mellem beskatningen af energiindholdet i diesel

og benzin. For motor- og påhængskøretøjer med en tilladt

totalvægt mellem 4.001-5.000 kg og med højst to aksler,

foreslås vægtafgiften at udgøre 2.052 kr. for motorkøretøjer

og 552 kr. for påhængskøretøjer. Udligningsafgiften foreslås

at udgøre 1.150 kr. for motorkøretøjer og 200 kr. for på‐

hængskøretøjer. Afgiftsperioden for disse køretøjer foreslås

at være 12 måneder. For motor- og påhængskøretøjer med

en tilladt totalvægt mellem 14.001-15.000 kg vil vægtafgif‐

ten udgøre 4.161 kr. for motorkøretøjer og 2.628 kr. for på‐

hængskøretøjer. Udligningsafgiften foreslås at udgøre 1.150

kr. for motorkøretøjer og 1.110 kr. for påhængskøretøjer.

For motor- og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt

indtil 18.000 kg og med mere end to aksler, foreslås vægt‐

afgiften at udgøre 32 kr. pr. 200 kg totalvægt for motorkø‐

retøjer og 24 kr. pr. 200 kg totalvægt for påhængskøretø‐

jer. Udligningsafgiften foreslås at udgøre 13 kr. pr. 200 kg

totalvægt for motorkøretøjer og påhængskøretøjer. Afgifts‐

perioden for disse køretøjer foreslås at være 12 måneder.

Det betyder, at der af motor- og påhængskøretøjer m.v.

over 4.000 kg tilladt totalvægt, skal svares vægtafgift med

den i stk. 1, under II, B, angivne satser for vægtafgift. Der

vil derudover skulle betales en udligningsafgift af diesel‐

drevne biler, som har til formål at udligne forskellen mellem

beskatningen af energiindholdet i diesel og benzin. Dette er

en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås derudover, at satserne for udligningsafgift

for dieseldrevne køretøjer i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1,

reguleres ved én forhøjelse i 2021 på ca. 21 pct., svarende til

en årlig indeksering på 1,9 pct. for årene 2021-2030.

Det betyder, at satserne for udligningsafgift forhøjes med

ca. 21 pct. i 2021, svarende til en årlig indeksering på 1,9

pct. for årene 2021-2030.

Til nr. 5

Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 3, at de i stk. 1,

under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift og tillæg for

privat anvendelse gælder for afgiftsperioder, der begynder

den 1. januar 2015 eller senere, dog senest den 31. decem‐

ber 2017. De i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for

udligningsafgiften gælder for afgiftsperioder, der begynder

den 1. januar 2015 eller senere, dog senest den 31. december

2015. De i stk. 1, under II, B, angivne beløb for vægtafgift

og udligningsafgift gælder for afgiftsperioder, der begynder

den 1. januar 2013 eller senere, dog senest den 31. december

2020.

Det følger endvidere af vægtafgiftslovens § 4, stk. 4, at

de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for udligningsaf‐

giften fra og med kalenderåret 2016 til og med kalenderåret

2020 reguleres på grundlag af nettoprisindeksets årsgennem‐

snit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal

gælde. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme pro‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

cent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold

til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med

én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentregule‐

ringen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Afgifts‐

beløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad til nærmeste

hele kronebeløb, der er deleligt med ti.

Udligningsafgiften blev indekseret fra 2016 til og med

2020 ved lov nr. 924 af 18. september 2012. Indekseringen

fulgte samme retningslinjer som indekseringen af satserne

i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., det vil

sige med 1,8 pct. årligt i 2014 og 2015, og herefter på

grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit 2 år forud for

det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde.

Det følger derudover af vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, at

de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift og

tillæg for privat anvendelse forhøjes med 5,5 pct. for kalen‐

deråret 2018. De beløb, der fremkommer efter procentforhø‐

jelsen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Afgifts‐

beløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad til nærmeste

hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De forhøjede beløb

gælder for vægtafgift og tillæg for privat anvendelse, der

opkræves i kalenderåret 2018 til og med kalenderåret 2020.

Det følger endeligt af vægtafgiftsloven § 4, stk. 6, at re‐

guleringer efter stk. 4 og den i stk. 5 fastsatte forhøjelse

har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første

afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i

kalenderåret.

Det foreslås, at vægtafgiftslovens

§ 4, stk. 3-6,

ophæves,

og i stedet indsættes stk. 3-5.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at de i stk. 1, under I og II, A,

angivne beløb for vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse og de under II, B, angivne beløb for vægt‐

afgift og udligningsafgift opkræves for det enkelte køretøj

fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1.

januar 2021 eller senere.

Det betyder, at de i stk. 1, under I og II, A, angivne

2020-satser for vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for pri‐

vat anvendelse, og de under II, B, angivne 2020-satser for

vægtafgift og udligningsafgift også vil blive opkrævet fra

og med den 1. januar 2021. Dette er en videreførelse af

gældende ret. De angivne 2020-satser for udligningsafgift i

stk. 1, under I og II, A, vil gælde for perioden fra og med

den 1. januar 2021 til og med den 14. februar 2021. Fra

og med den 15. februar 2021 foreslås de i stk. 1, under I

og II, A, angivne beløb for udligningsafgift forhøjet, jf. det

foreslåede § 3, stk. 4. Der vil således ikke ske forhøjelse

af udligningsafgiften for de i stk. 1, under II, B, nævnte

køretøjer. For disse køretøjer vil det fortsat være de i § 3,

stk. 1, under II, B, angivne 2020-satser, som opkræves. De

angivne 2020-satser i stk. 1, under I og II, A, for vægtafgift

vil gælde for kalenderåret 2021. Fra og med den 1. januar

2022 foreslås de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb

for vægtafgift forhøjet, jf. det foreslåede § 3, stk. 5. Der

vil således ikke ske forhøjelse af vægtafgiften for de i stk.

1, under II, B, nævnte køretøjer. For disse køretøjer vil det

fortsat være de i § 3, stk. 1, under II, B, angivne 2020-satser,

som opkræves.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at de i stk. 1, under I og II,

A, angivne beløb for udligningsafgift forhøjes med 20,7 pct.

den 15. februar 2021. Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at de

beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes

opad til nærmeste hele kronebeløb. Det foreslås i

stk. 4, 3.

pkt.,

at de således forhøjede beløb for udligningsafgift i stk.

1, under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra

og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15.

februar 2021 eller senere.

Det betyder, at de angivne 2020-satser for udligningsafgift

i stk. 1, under I og II, A, vil blive forhøjet med 20,7 pct.

fra og med den 15. februar 2021. Dette svarer til en årlig in‐

deksering på 1,9 pct. for årene 2021-2030. Det er således de

forhøjede satser for udligningsafgift, der vil blive opkrævet

for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode,

der påbegyndes den 15. februar 2021 eller senere.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at for kalenderåret 2022 forhø‐

jes de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift

med 3,0 pct. Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at for kalenderåret

2023 forhøjes de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb

for vægtafgift med 9,7 pct. Det foreslås i

stk. 5, 3. pkt.,

for kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1, under I og II, A,

angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. Det foreslås i

stk.

5, 4. pkt.,

at for kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1, under

I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. Det

foreslås i

stk. 5, 5. pkt.,

at for kalenderåret 2026 forhøjes

de i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift

med 36,9 pct. Det foreslås i

stk. 5, 6. pkt.,

at de beløb,

der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt.,

afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt

med ti. Det foreslås i

stk. 5, 7. pkt.,

at de således forhøjede

beløb for vægtafgift i stk. 1, under I og II, A opkræves for

det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der

påbegyndes efter forhøjelsen.

Det betyder, at de i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, under

I og II, A, angivne satser for vægtafgift, jf. lovforslagets

§ 3, nr. 4, vil blive reguleret ved 5 forhøjelser i årene

2022-2026. Den årlige forhøjelse af vægtafgiften skal ses

i forhold til de foregående år. Det er således de forhøjede

satser for vægtafgift, der vil blive opkrævet for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes

efter forhøjelsen.

Det vil sige, at de i § 4, stk. 1, under I og II, A, angivne

2021-satser for vægtafgift, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, vil

blive forhøjet med 3 pct. fra og med den 1. januar 2022. De

beløb, der fremkommer efter forhøjelsen, vil blive afrundet

opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti.

Fra og med den 1. januar 2023 vil de i § 4, stk. 1, under

I og II, A, angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i

2022, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer

efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærme‐

ste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil

således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil

dog blive beregnet i forhold til de gældende 2021-satser,

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr.

4. I forbindelse med beregning af satserne vil de gældende

2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022 og 6,5

pct. for 2023. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med

6,5 pct. i forhold til de i 2022 gældende satser, men med 9,7

pct. i forhold til de gældende 2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2024 vil de i § 4, stk. 1, under

I og II, A, angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i

2023, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer

efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærme‐

ste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil

således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil

dog blive beregnet i forhold til de gældende 2021-satser,

det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr.

4. I forbindelse med beregning af satserne vil de gældende

2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5

pct. for 2023 og 6,5 pct. for 2024. Det betyder, at satserne

vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold til de i 2023 gæl‐

dende satser, men med 16,8 pct. i forhold til de gældende

2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2025 vil de i § 4, stk. 1, under

I og II, A, angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i

2024, blive forhøjet med 6,5 pct. De beløb, der fremkommer

efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærme‐

ste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil

således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil

dog blive beregnet i forhold de gældende 2021-satser, det

vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr.

4. I forbindelse med beregning af satserne vil de gældende

2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5

pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024 og 6,5 pct. i 2025. Det

betyder, at satserne vil blive forhøjet med 6,5 pct. i forhold

til de i 2024 gældende satser, men med 24,4 pct. i forhold til

de gældende 2021-satser.

Fra og med den 1. januar 2026 vil de i § 4, stk. 1, under

I og II, A, angivne satser for vægtafgift, som vil gælde i

2025, blive forhøjet med 10 pct. De beløb, der fremkommer

efter procentreguleringen, vil blive afrundet opad til nærme‐

ste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Forhøjelsen vil

således ske i forhold til det foregående år. Forhøjelsen vil

dog blive beregnet i forhold til de gældende 2021-satser,

det vil sige de satser, som fremgår af lovforslagets § 3, nr.

4. I forbindelse med beregning af satserne vil de gældende

2021-satser således blive forhøjet med 3 pct. for 2022, 6,5

pct. for 2023, 6,5 pct. for 2024, 6,5 pct. i 2025 og 10 pct. i

2026. Det betyder, at satserne vil blive forhøjet med 10 pct.

i forhold til de i 2025 gældende satser, men med 36,9 pct. i

forhold til de gældende 2021-satser.

Der foreslås ikke yderligere forhøjelser af vægtafgift efter

2026. Det betyder, at det vil være de angivne 2026-satser for

vægtafgift, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar

2026 og frem.

Til nr. 6

Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 10, at betaling

efter § 4, stk. 9, dækker de tilsvar fraset merværdiafgift,

der følger af den private benyttelse af og rådighed over

køretøjet den pågældende dag, og køretøjet anses fortsat

som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Der kan ikke

udstedes tilladelse til privat benyttelse til motorkøretøjer,

der er fritaget for afgift efter denne lov eller brændstoffor‐

brugsafgiftsloven eller fritaget for registreringsafgift efter

registreringsafgiftslovens § 2. 2. pkt. gælder dog ikke el- og

brintdrevne køretøjer.

Det følger af vægtafgiftslovens § 23, stk. 1, at den, som

forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige oplysninger

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til

brug ved de i bestemmelsens nr. 1-3 nævnte formål, kan

straffes med bøde. Efter § 23, stk. 2, nr. 6, straffes den,

der forsætligt eller uagtsomt undlader at medbringe et bevis

udstedt efter vægtafgiftslovens § 4, stk. 9, under kørslen.

Det foreslås, at vægtafgiftslovens

§ 4, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., og

§ 23, stk. 2, nr. 6,

ændres, så

henvisningen til stk. 9 ændres til stk. 8.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af vægtafgiftslovens § 4, stk. 3-6, jf.

lovforslagets § 3, nr. 5.

Til nr. 7

Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 8, at der svares

afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer af køre‐

tøjer, som er særligt indrettet til befordring af mandskab

og materiel (mandskabsvogne), hvis køretøjets varelad eller

varerum har større flademål end personrummet, og hvis til‐

ladte totalvægt overstiger 4 t.

Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 14, at der i kø‐

retøjer som nævnt i stk. 8 alene må befordres føreren og

personer, der arbejder i ejerens virksomhed, til eller fra virk‐

somhedens arbejdspladser. Køretøjerne skal på tydelig måde

være påmalet virksomhedens navn.

Det foreslås, at vægtafgiftslovens

§ 4, stk. 14, 1. pkt.,

der

bliver stk. 13, 1. pkt., ændres, så henvisningen til stk. 8

ændres til stk. 7.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af vægtafgiftslovens § 4, stk. 3-6, jf.

lovforslagets § 3, nr. 5.

Til nr. 8

Det følger af vægtafgiftslovens § 15, stk. 3, at når der er

forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering, skal der fra den

følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift, udligningsaf‐

gift, privatbenyttelsestillæg og partikeludledningstillæg med

¼ af sædvanlig afgift og tillæg. Det er en betingelse, at bilen

fremtræder som ved 1. registrering. Dette betyder, at når et

køretøj er mere end 35 år gammelt og samtidig fremtræder

som ved første registrering, skal der for den efterfølgende

afgiftsperiode kun betales afgift og tillæg med ¼ af de gæl‐

dende satser, som fremgår af vægtafgiftslovens §§ 3, 4 og 4

Det foreslås, at brændstofforbrugsafgiftslovens

§ 15, stk.

3, 2. pkt.,

ophæves.

Det betyder, at der af køretøjer, der er mindst 35 år gamle,

vil skulle betales afgift og tillæg med ¼ af de gældende

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

satser, uanset om køretøjet fremtræder som ved første regi‐

strering. Ændringen har sammenhæng med den foreslåede

ophævelse af originalitetskravet for veterankøretøjer, jf. lov‐

forslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 9

Det følger af vægtafgiftslovens § 23, stk. 1, at den, som

forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige oplysninger

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til

brug ved de i bestemmelsens nr. 1-3 nævnte formål, kan

straffes med bøde. Efter § 23, stk. 2, nr. 1, straffes den, der

forsætligt eller uagtsomt overtræder vægtafgiftslovens § 4,

stk. 12-14.

Det foreslås, at vægtafgiftslovens

§ 23, stk. 2, nr. 1,

æn‐

dres, så henvisningen til stk. 12-14 ændres til stk. 11-13.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af vægtafgiftslovens § 4, stk. 3-6, jf.

lovforslagets § 3, nr. 5.

Til § 4

Til nr. 1

Indkomst fra fysiske personers lejlighedsvise udlejning

af biler, lystbåde, campingvogne m.v. er skattepligtig som

ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig personlig indkomst, jf.

statsskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af indkomsten fra udlejningen kan udle‐

jeren ved en regnskabsmæssig opgørelse fratrække de fak‐

tiske udgifter og værditab forbundet med udlejningen, jf.

statsskattelovens § 6. Det er en forudsætning for fradrag, at

omkostningerne i rimelig grad dokumenteres eller sandsyn‐

liggøres gennem f.eks. kilometerregnskab og/eller regnskab

over udlejningsdage og udgifter.

Som alternativ til fradrag efter den regnskabsmæssige

opgørelse er der ved lov nr. 1727 af 27. december 2018

indført et deleøkonomisk bundfradrag i ligningslovens § 15

R, stk. 1, 1. pkt., på 9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer

til 10.700 kr. i 2021. Fradraget gives i bruttolejeindtægter

fra privat udlejning af aktiver som nævnt i § 15 R, stk.

2, dvs. personbiler til lille kørekort, herunder nul- og lave‐

missionsbiler, lystbåde og campingvogne m.v. Ved bruttole‐

jeindtægter forstås den betaling, som en person modtager for

at udleje aktivet. Betaler udlejeren et gebyr til en formidler

af lejeaftalen, indgår dette gebyr ikke i bruttolejeindtægten.

Der er tale om ét fælles bundfradrag for de omfattede akti‐

ver, hvilket betyder, at der ikke kan foretages en opdeling pr.

aktiv, f.eks. ved at benytte bundfradraget ved lejeindtægt

fra campingvogn og/eller lystbådudlejning og herudover

foretage en regnskabsmæssig opgørelse for lejeindtægt fra

biludlejning. Bundfradraget kan ikke kan overstige bruttole‐

jeindtægten, jf. ligningslovens § 15, stk. 1, 2. pkt.

I tilfælde hvor bruttolejeindtægten overstiger bundfradra‐

get, kan der af den del af bruttolejeindtægten, der overstiger

bundfradraget, fradrages 40 pct., jf. ligningslovens § 15 R,

stk. 1, 3. pkt. Det vil sige, at det er alene 60 pct. af den

bruttolejeindtægt, der overstiger bundfradraget, der bliver

beskattet.

Fradrag efter 1. og 3. pkt. dækker samtlige udgifter m.v.,

der er forbundet med udlejningen, jf. ligningslovens § 15 R,

stk. 1, 4. pkt. Benyttes bundfradraget i et givent indkomstår,

kan der således ikke foretages yderligere fradrag for udgifter

og værditab forbundet med udlejningen af de omfattede ak‐

tiver i det relevante indkomstår.

Formålet med bundfradraget er at lette administrative

byder forbundet med opgørelse af de faktiske udgifter og

værditab for personer, som kun i begrænset omfang foreta‐

ger udlejning. Bundfradraget gælder derfor ikke udlejning,

der foretages som led i erhvervsmæssig virksomhed, jf. lig‐

ningslovens § 15 R, stk. 1, 5. pkt.

Grundbeløbet for bundfradraget reguleres efter person‐

skattelovens § 20, jf. ligningslovens § 15 R, stk. 1, 6. pkt.

En person, der udlejer sine aktiver, kan for et givent ind‐

komstår vælge at foretage fradrag efter en regnskabsmæssig

opgørelse i stedet for at benytte bundfradraget, men det skal

i givet fald gælde for alle de omfattede aktiver. Herved kan

en udlejer, der har faktiske udgifter forbundet med udlejnin‐

gen, som overstiger bundfradraget, opnå et fradrag, der fuldt

ud dækker udgifterne. Det kan f.eks. være relevant, hvis

udlejningen har et relativt stort omfang, eller hvis der er

høje udgifter forbundet med udlejningen.

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens

§ 15 R, stk. 1,

hvorved der foreslås indført et forhøjet deleøkonomiske

bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler

fra og med indkomståret 2021. Forslaget skal gøre det mere

attraktivt at dele nul- og lavemissionsbiler og gøre bedre

brug af de nuværende nul- og lavemissionsbiler.

Hertil bemærkes, at gældende ret fsva. det gældende

bundfradrag foreslås videreført, dog således at indkomst fra

privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler ikke længere

vil være omfattet af dette bundfradrag. Samtidig foreslås

det, at betingelserne for at opnå det forhøjede bundfradrag

for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler skal være

de samme, som allerede gælder for at opnå det gældende

deleøkonomiske bundfradrag for privat udlejning af person‐

biler til lille kørekort, lystbåde og campingvogne m.v.

De foreslås i

1. pkt.,

at fysiske personer, der udlejer ak‐

tiver som nævnt i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb på

9.100 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 10.700 kr. i 2021,

i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved ind‐

komstopgørelsen for indkomståret. Ved bruttolejeindtægter

forstås den betaling, som en person modtager for at udleje

aktivet. Betaler udlejeren et gebyr til en formidler af lejeaf‐

talen, indgår dette gebyr ikke i bruttolejeindtægten.

De aktiver, der er nævnt i stk. 2, og som dermed er omfat‐

tet af bundfradraget i stk. 1, 1. pkt., er:

– Personbiler, M1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der

ikke er nul- og lavemissionsbiler.

– Varebiler, N1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rå‐

dets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet

af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr.

2, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttel‐

se, og ikke er nul- og lavemissionsbiler.

– Campingvogne.

– Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til op‐

hold og beboelse.

– Lystbåde.

Der vil være tale om ét fælles bundfradrag i den samlede

indkomst fra udlejning af de nævnte aktiver, hvilket betyder,

at der ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv.

Der stilles ikke krav om, at den fysiske person skal eje det

aktiv, der udlejes, eller at den pågældende skal afholde be‐

stemte udgifter i forbindelse med udlejningen. Det afgøren‐

de for, om en fysisk person kan gøre brug af bundfradraget,

er kun, at den pågældende er skattepligtig af indkomsten fra

udlejningen af et eller flere af de aktiver, der omfattes af

bestemmelsen.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det

gældende bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau), dog så‐

ledes at indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissi‐

onsbiler ikke længere vil være omfattet af dette bundfradrag.

Det foreslås i

2. pkt.,

at der ved udlejning af aktiver som

nævnt i stk. 3 kan fradrages et grundbeløb på 17.100 kr.

(2010-niveau), hvilket svarer til 20.000 kr. i 2021, i bruttole‐

jeindtægten fra udlejning af disse aktiver.

Forslaget vil give fysiske personer, der udlejer nul- og

lavemissionsbiler, mulighed for at foretage et forhøjet bund‐

fradrag på 20.000 kr. (2021-niveau) i indkomst fra udlejning

af nul- og lavemissionsbiler fra og med indkomståret 2021.

Ved nul- og lavemissions forstås biler, der udleder 0 g

pr. kilometer (nulemissionsbiler), og biler, der udleder

mere end 0 g CO

, men under 50 g CO

pr. kilometer (lave‐

missionsbiler). Denne definition af nul- og lavemissionsbiler

svarer til biler, der vil kunne omfattes af registreringsafgifts‐

lovens §§ 5 b eller 5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det

vil således være et krav, at der er tale om en nul- eller

lavemissionsbil som defineret i registreringslovens §§ 5 b

og 5 c, men der stilles ikke krav om, at bilen skal være

registreret i Danmark.

Det foreslås, at det forhøjede bundfradrag for privat udlej‐

ning af nul- og lavemissionsbiler i 2. pkt skal gælde i tillæg

til det gældende bundfradrag i 1. pkt. på 10.700 kr. (2021-

niveau), som fortsat vil gælde for andre biler, herunder ben‐

zin- og dieseldrevne biler, campingvogne m.v. Det betyder,

at en person vil kunne opnå et bundfradrag på 10.700 kr.

(2021-niveau) for udlejning af en benzin- eller dieseldrevet

bil og et bundfradrag på 20.000 kr. (2021-niveau) for udlej‐

ning af en nul- eller lavemissionsbil, f.eks. en elbil.

Der vil være tale om ét fælles bundfradrag i den samlede

indkomst fra udlejning af nul- og lavemissionsbiler, hvilket

betyder, at der ikke kan foretages en opdeling pr. aktiv.

Der stilles ikke krav om, at den fysiske person skal eje

de nul- og lavemissionsbiler, der udlejes, eller at den på‐

gældende skal afholde bestemte udgifter i forbindelse med

udlejningen. Det afgørende for, om en fysisk person kan

gøre brug af det forhøjede bundfradrag, er kun, at den på‐

gældende er skattepligtig af indkomsten fra udlejningen af

en eller flere nul- eller lavemissionsbiler, der omfattes af

bestemmelsen.

Det foreslås i

3. pkt.,

at fradraget efter 1. pkt. ikke

kan overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som

nævnt i stk. 2, og at fradraget efter 2. pkt. kan ikke overstige

bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 3.

Ved nyaffattelsen ønskes det tydeliggjort, at der vil være

tale om to forskellige bundfradrag, der vil skulle opgøres

hver for sig. Der vil således skulle foretages en særskilt

opgørelse af de samlede bruttolejeindtægter fra privat udlej‐

ning af aktiver som nævnt i stk. 2, hvori bundfradraget i

1. pkt. kan fradrages. På tilsvarende måde vil der skulle

foretages en særskilt opgørelse af bruttolejeindtægterne fra

udlejning af aktiver som nævnt i stk. 3, hvori det foreslåe‐

de forhøjede bundfradrag i 2. pkt. kan fradrages. Der vil

ikke kunne overføres et uudnyttet bundfradrag fra den ene

indkomstkategori til den anden.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det

gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer,

at det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og

lavemissionsbiler, som foreslået i 2. pkt., ikke kan overstige

bruttolejeindtægten ved udleje af nul- og lavemissionsbiler.

Dette skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at be‐

tingelserne for at opnå det forhøjede bundfradrag for privat

udlejning af nul- og lavemissionsbiler skal være de samme

som allerede gælder for at opnå det gældende bundfradrag.

Det foreslås i

4. pkt.,

at der af den del af bruttolejeindtæg‐

ten fra aktiver som nævnt i stk. 2, der overstiger fradraget

efter 1. pkt., fradrages 40 pct., og at der af den del af brutto‐

lejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 3, der overstiger

fradraget efter 2. pkt., kan fradrages 40 pct.

For bundfradraget i 1. pkt. betyder det, at det alene vil

være 60 pct. af den del af bruttolejeindtægten, der oversti‐

ger bundfradraget på 10.700 kr. (2021-niveau), der vil blive

beskattet. For det forhøjede bundfradrag i 2. pkt. betyder

det, at det alene vil være 60 pct. af den del af bruttolejeind‐

tægten, der overstiger bundfradraget på 20.000 kr. (2021-ni‐

veau), der vil blive beskattet.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det

gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer,

at der indføres tilsvarende regler om et yderligere fradrag

ved anvendelsen af det forhøjede bundfradrag for privat

udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. pkt.

Det foreslås i

5. pkt.,

at fradrag efter 1., 2. og 4. pkt.

vil dække samtlige udgifter m.v., der er forbundet med ud‐

lejningen.

Anvendes fradragene i 1. og/eller 2. pkt. og 4. pkt., vil

der således ikke kunne foretages yderligere fradrag for ud‐

gifter og værditab forbundet med udlejningen i det relevante

indkomstår. Dette gælder både ved udlejning af aktiver som

nævnt i stk. 2 og aktiver som nævnt i stk. 3.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. gæl‐

dende fradrag i indkomst fra privat udlejning af konventio‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

nelle biler, campingvogne m.v. i 1. og 4. pkt., mens nyaf‐

fattelsen sikrer, at der indføres tilsvarende regler om, at

anvendelsen af de foreslåede fradrag i indkomst fra privat

udlejning af nul- og lavemissionsbiler i 2. og 4. pkt., vil træ‐

de i stedet for fradrag efter en regnskabsmæssig opgørelse.

Hertil bemærkes, at en person, der udlejer sine aktiver,

forsat kan vælge at foretage fradrag efter en regnskabsmæs‐

sig opgørelse for et givent indkomstår i stedet for at benytte

bundfradrag, men det skal i givet fald gælde for alle de

omfattede aktiver. Herved kan en udlejer, der har faktiske

udgifter, som overstiger bundfradraget i 1. pkt. og/eller det

forhøjede bundfradrag i 2. pkt., fortsat opnå et fradrag, der

fuldt ud dækker udgifterne. Det kan f.eks. være relevant,

hvis udlejningen har et relativt stort omfang, eller hvis der er

høje udgifter forbundet med udlejningen.

Det foreslås i

6. pkt.,

at 1.-5. pkt. ikke gælder for den del

af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i erhvervs‐

mæssig virksomhed.

Det sikres herved, at fradragene målrettes privatpersoners

lejlighedsvise udlejning.

Vurderingen af, om udlejning sker som led i erhvervs‐

mæssig virksomhed, foretages efter den gældende praksis

for vurdering af, hvornår der foreligger erhvervsmæssig

virksomhed.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det

gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer,

at det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul-

og lavemissionsbiler i 2. pkt. ikke vil kunne anvendes ved

erhvervsmæssig udlejning.

Det foreslås i

7. pkt.,

at grundbeløbene i 1. og 2. pkt.

reguleres efter personskattelovens § 20.

Bestemmelsen medfører, at grundbeløbene reguleres i takt

med indkomstudviklingen.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret fsva. det

gældende bundfradrag i 1. pkt., mens nyaffattelsen sikrer,

at det forhøjede bundfradrag for privat udlejning af nul- og

lavemissionsbiler i 2. pkt. på tilsvarende vis reguleres i takt

med indkomstudviklingen.

Til nr. 2

Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mu‐

lighed for at få et bundfradrag på op til 9.100 kr. (2010-ni‐

veau), hvilket svarer til 10.700 kr. i 2021, i indkomst fra

privat udlejning af visse aktiver. § 15, stk. 2, indeholder en

oplistning af de aktiver, som er omfattet af stk. 1.

Det foreslås at ændre

§ 15 R, stk. 2,

hvorved det præcise‐

res, at de oplistede aktiver fremover vil være omfattet af

bundfradraget i stk. 1, 1. pkt.

Ændringen er en konsekvens af, at det foreslås at indføre

et forhøjet bundfradrag i indkomst fra privat udlejning af

nul- og lavemissionsbiler i stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets §

4, nr. 1.

Til nr. 3 og 4

Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mu‐

lighed for at få et bundfradrag på 9.100 kr. (2010-niveau),

hvilket svarer til 10.700 kr. i 2021, i indkomst fra privat

udlejning af visse aktiver.

De aktiver, der er omfattet af ligningslovens § 15, stk. 1,

er oplistet i stk. 2, dvs. visse personbiler, visse varebiler,

campingvogne, påhængskøretøjer, der er konstrueret og ind‐

rettet til ophold og beboelse, og lystbåde.

Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre et

forhøjet bundfradrag ved udlejning af nul- og lavemissions‐

biler, som skal gælde i tillæg til det gældende bundfradrag.

Det foreslås derfor at ændre

§ 15 R, stk. 2, nr. 1 og 2,

således at nul- og lavemissionsbiler ikke længere vil være

omfattet af stk. 2.

Forslaget medfører, at indkomst fra privat udlejning af

nul- og lavemissionsbiler ikke længere vil kunne omfattes

af det gældende bundfradrag på 10.700 kr. (2021-niveau). I

stedet vil indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemis‐

sionsbiler blive omfattet af det forhøjede bundfradrag på

20.000 kr. (2021-niveau).

Udlejning af benzin- og dieseldrevne biler vil fortsat være

omfattet af det gældende bundfradrag på 10.700 (2021-ni‐

veau).

Til nr. 5

Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre et for‐

højet bundfradrag ved privat udlejning af nul- og lavemissi‐

onsbiler i ligningslovens § 15 R, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås derfor at indsætte en ny

§ 15 R, stk. 3,

der

definerer aktiver omfattet af det forhøjede bundfradrag i stk.

1, 2. pkt., som »biler og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1

og 2, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, eller der udleder

mere end 0 g CO

, men under 50 g CO

pr. kilometer.

Person- og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, er:

– Personbiler, M1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der

omfatter biler, som er indrettet til at benyttes til befor‐

dring af højst 9 personer, føreren medregnet, herunder

almindelige personbiler og campingbiler (autocampere),

der må køres af personer med lille kørekort.

– Varebiler N1, jf. Bilag II til Europa-Parlamentets og Rå‐

dets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet

af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A, omfatter varebiler

indtil 4.000 kg tilladt totalvægt, og varebiler N1 omfattet

af § 1, stk. 2, i brændstofforbrugsafgiftsloven, omfatter

varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

For at indkomst fra privat udlejning af disse typer af biler

ville kunne omfattes af det forhøjede bundfradrag, som fore‐

slået i ligningslovens § 15 R, stk. 1, 2. pkt., skal der være

tale om biler og varebiler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer

(nulemissionsbiler), eller der udleder mere end 0 g CO

men under 50 g CO

pr. kilometer (lavemissionsbiler). Den‐

ne definition af nul- og lavemissionsbiler svarer til biler, der

vil kunne omfattes af registreringsafgiftslovens §§ 5 b eller

5 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det vil således være et krav,

at der er tale om en nul- eller lavemissionsbil som defineret

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

i registreringslovens §§ 5 b og 5 c, men der stilles ikke krav

om, at bilen skal være registreret i Danmark.

Til nr. 6

Ligningslovens § 15 R, stk. 1, giver fysiske personer mu‐

lighed for at få et bundfradrag på 9.100 kr. (2010-niveau),

hvilket svarer til 10.700 kr. i 2021, i indkomst fra privat ud‐

lejning af personbiler til lille kørekort, lystbåde og camping‐

vogne m.v. Endvidere kan der i den del af lejeindtægten,

der overstiger 10.700 kr. (2021-niveau), fradrages 40 pct.

Det betyder, at alene 60 pct. af den bruttolejeindtægt, der

overstiger bundfradraget, skal beskattes.

Det følger af ligningslovens § 15 R, stk. 3, at det fra

og med indkomståret 2021 er en betingelse for at anvende

bundfradraget, at en eller flere virksomheder formidler ud‐

lejningen og indberetter indkomstårets fulde udlejningsind‐

tægter fra alle de omfattede aktiver. Udlejere vil herved

automatisk få indberettet deres indkomst og vil derfor ik‐

ke skulle oplyse den skattepligtige indkomst på årsopgørel‐

sen. Betingelsen om indberetning gælder ved udlejning af

aktiver, der er omfattet af ligningslovens § 15 R, stk. 2, dvs.

personbiler, campingvogne og lystbåde m.v.

Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre et for‐

højet bundfradrag ved udlejning af nul- og lavemissionsbi‐

ler. Betingelserne for at opnå det forhøjede bundfradrag skal

være de samme, som gælder for det gældende bundfradrag.

Det foreslås derfor at nyaffatte

§ 15 R, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., således det er en betingelse for

anvendelse af fradragene i stk. 1, at der sker indberetning ef‐

ter skatteindberetningslovens § 43 af indkomstårets samlede

lejeindtægter fra aktiver som nævnt stk. 2 og indkomstårets

samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3.

Ved nyaffattelsen ønskes det tydeliggjort, at der vil være

tale om to forskellige bundfradrag. Det betyder, at en eller

flere virksomheder, som formidler udlejningen, vil skulle

foretage en særskilt indberetning af indkomstårets samlede

lejeindtægter fra aktiver som nævnt stk. 2 og en særskilt ind‐

beretning af indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver

som nævnt i stk. 3.

For indberetninger vedrørende årene forud for kalender‐

året 2021 finder de hidtil gældende regler i skatteindberet‐

ningsloven og lov om et indkomstregister samt forskrifter

udstedt i medfør heraf anvendelse. For personer med bagud‐

forskudt indkomstår vil det således for indkomståret 2021

kun være den del af udlejningsindtægterne, der udbetales

fra og med den 1. januar 2021, der skal indberettes efter

skatteindberetningslovens § 43, for at den pågældende har

ret til de fulde fradrag i ligningslovens § 15 R.

Hvis den fysiske person også udlejer det samme aktiv

eller andre aktiver omfattet af det gældende bundfradrag i 1.

pkt. eller det foreslåede forhøjede bundfradrag i 2. pkt. på en

måde, hvorpå der ikke foretages den angivne indberetning,

kan udlejeren ikke benytte bundfradraget, men må i stedet

foretage en regnskabsmæssig opgørelse. Det kan f.eks. være

tilfældet, hvor der foretages udlejning både gennem en digi‐

tal platform og gennem opslag på Facebook eller i det lokale

supermarked.

Til nr. 7 og 8

Får en person som led i et ansættelsesforhold eller som

led i en aftale om ydelse af personligt arbejde stillet en bil

til rådighed, som kan anvendes privat, er der tale om et

skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16,

stk. 1.

Ligningslovens § 16, stk. 4, indeholder bl.a. regler om, at

den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed

for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver

m.v., fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der

ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Den skatte‐

pligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr. Til den

skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den

årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttel‐

sestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugs‐

afgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50

pct., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Miljøtillægget giver et incitament for arbejdstageren til at

vælge en brændstoføkonomisk firmabil, da tillægget er base‐

ret på ejerafgiften eller vægtafgiften, som er differentieret

efter bilens brændstofforbrug.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, gælder alle biler,

der stilles til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgi‐

ver m.v., herunder eldrevne biler og pluginhybridbiler.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 16, stk. 4, således

at miljøtillægget skal vægtes højere i beskatningsgrundlaget,

og at anskaffelsesprisen skal vægtes mindre.

Det foreslås, at der i ligningslovens

§ 16, stk. 4,

efter

1. pkt., indsættes nye punktummer, således at den årlige

skattepligtige værdi fra og med den 1. juli 2021 for resten

af indkomståret 2021 foreslås til 24,5 pct. af den del af

bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af

resten. I indkomståret 2022 foreslås den årlige værdi til 24,0

pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000

kr., og 21,0 pct. af resten. I indkomståret 2023 foreslås den

årlige værdi til 23,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke

overstiger 300.000 kr., og 21,5 pct. af resten. I indkomståret

2024 foreslås den årlige værdi til 23,0 pct. af den del af

bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct.

af resten. I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår

foreslås den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens værdi.

Det foreslås, at der i ligningslovens

§ 16, stk. 4,

efter 4.

pkt., der bliver 9. pkt., indsættes nye punktummer, således

at miljøtillægget fra og med den 1. juli 2021 for resten af

indkomståret 2021 udgør den årlige afgift eksklusive udlig‐

ningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for

bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtaf‐

giftsloven, med tillæg af 150 pct. I indkomståret 2022 fore‐

slås miljøtillægget at udgøre den årlige afgift eksklusive ud‐

ligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for

bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtaf‐

giftsloven, med tillæg af 250 pct. I indkomståret 2023 fore‐

slås miljøtillægget at udgøre den årlige afgift eksklusive ud‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

ligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for

bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtaf‐

giftsloven, med tillæg af 350 pct. I indkomståret 2024 fore‐

slås miljøtillægget at udgøre den årlige afgift eksklusive ud‐

ligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for

bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtaf‐

giftsloven, med tillæg af 500 pct. I indkomståret 2025 og se‐

nere indkomstår foreslås miljøtillægget at udgøre den årlige

afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg,

der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven

eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 600 pct.

Med forslaget foreslås satsen på 25 pct. således reduceret

med et �½ procentpoint årligt fra 2021 og satsen på 20 pct.

forhøjet med et �½ procentpoint årligt fra 2021, således at der

fra og med 2025 anvendes én sats på 22,5 pct.

Samtidig foreslås miljøtillægget forhøjet til 250 pct. i

2021, 350 pct. i 2022, 450 pct. i 2023, 600 pct. i 2024

og 700 pct. fra og med 2025. Herved vil det miljøtillæg,

der skal medregnes til den skattepligtige værdi af fri bil,

forhøjes fra de nuværende 150 pct. af den årlige afgift eks‐

klusive udligningsafgift og privatbenyttelsesafgift, der skal

betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller

efter vægtafgiftsloven, til 700 pct. af den årlige afgift.

De to foreslåede ændringer indebærer en samlet justering

af beskatningsgrundlaget, der i højere grad vægter bilens

brændstofforbrug og i mindre grad bilens anskaffelsespris.

Ændringerne foreslås indfaset over 5 år. Efter indfasnings‐

perioden medfører forslaget en forenkling i forhold til de

gældende regler, idet der fra og med indkomståret 2025

foreslås at skulle anvendes én sats på 22,5 pct., hvortil kom‐

mer miljøtillægget på 700 pct.

Det foreslås samtidig hermed at skattefritage værdien af

arbejdsgiverbetalt installation af ladestander ved bopælen i

forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil, jf. forslagets

§ 4, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.11.

Til nr. 9-14

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt., skal der ved vær‐

diansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet,

og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registre‐

ringsafgiftslovens § 1, nr. 4, anvendes den værdi, som efter

5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen

af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregi‐

streret her.

Det foreslås at ændre henvisningen til 5. og 6. pkt. i

§ 16,

stk. 4, 7. pkt.,

til 15. og 16. pkt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 9. pkt., beskattes værdien

af den private benyttelse af en bil, der af arbejdsgiveren m.v.

er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for

erhvervsmæssig kørsel, i det pågældende år efter reglerne

i 1.-7. pkt., medmindre der er betalt dagsafgift for privat

benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov om vægtafgift af motorkøre‐

tøjer m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen til 1.-7. pkt. i

§ 16, stk.

4, 9. pkt.,

der bliver 19. pkt., til 1-17. pkt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 10. pkt., beskattes den

skattepligtige af værdien, hvis dagsafgiften som nævnt i 7.

pkt. er betalt af arbejdsgiveren.

Det foreslås at ændre henvisningen til 7. pkt. i

§ 16, stk. 4,

10. pkt.,

der bliver 20. pkt., til 17. pkt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 11. pkt., anses kørsel

mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i

indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder

ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel

for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra

hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt.

Det foreslås at ændre henvisningen til 9. pkt. i

§ 16, stk. 4,

11. pkt.,

der bliver 21. pkt., til 19. pkt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt., nedsættes den

skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt., med den skattepligtiges

betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten,

men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes ef‐

ter reglen i § 9 C, stk. 7.

Det foreslås at ændre henvisningen til 1.-9. pkt., i

§ 16,

stk. 4, 12. pkt.,

der bliver 22. pkt., til 1.-19. pkt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 13. pkt., finder 1.-11.

pkt. kun anvendelse for biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i

lov om vægtafgift af køretøjer m.v., såfremt der skal betales

tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 a i vægtafgiftslo‐

ven.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, 14. pkt., finder 1.-11. pkt.

ikke anvendelse på biler, der er indregistreret første gang

den 2. juni 1998 eller tidligere, hvis merværdiafgift vedrø‐

rende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven

§ 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende

anvendes erhvervsmæssigt.

Det foreslås at ændre henvisningen til 1.-11. pkt., i

§ 16,

stk. 4, 13. pkt.,

der bliver 23. pkt., og i

§ 16, stk. 4, 14. pkt.,

der bliver 24. pkt., til 1.-21. pkt.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den

foreslåede indsættelse af nye punktummer i § 16, stk. 4, jf.

lovforslagets § 4, nr. 7 og 8.

Til nr. 15

Får en person som led i et ansættelsesforhold eller som

led i en aftale om ydelse af personligt arbejde stillet en bil

til rådighed, som kan anvendes privat, er der tale om et

skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16,

stk. 1.

Ligningslovens § 16, stk. 4, indeholder bl.a. regler om, at

den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed

for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver

m.v., fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der

ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Den skatte‐

pligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr. Til den

skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den

årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttel‐

sestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugs‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

afgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50

pct., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, gælder alle biler,

der stilles til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgi‐

ver m.v., herunder eldrevne biler og pluginhybridbiler.

Efter gældende ret er der tale om et skattepligtigt perso‐

nalegode, hvis en ladestander stilles til privat rådighed for

arbejdstageren sammen med en fri bil. Værdien af ladestan‐

deren samt udgifterne til installationen heraf skal efter gæl‐

dende ret medregnes til beregningsgrundlaget for beskatning

af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. Skatterådets

afgørelse offentliggjort i SKM

2015

376

SR.

Det indebærer, at værdien af ladestanderen samt udgifter‐

ne til opstilling af ladestanderen ikke er dækket af beskat‐

ningen af fri bil, men skal tillægges beregningsgrundlaget.

Forudsat at ladestanderen er udstyret med et specialstik,

som kun kan anvendes til opladning af elbiler, beskattes den

arbejdsgiverbetalte udgift til el til opladning af bilen ikke

særskilt, men er en sædvanlig driftsudgift, der er dækket af

den almindelige beskatning af fri bil.

Hvis arbejdsgiveren forærer ladestander og installationer

til medarbejderen, herunder når denne ikke længere får fri

elbil/pluginhybridbil stillet til rådighed, skal medarbejderen

beskattes af markedsværdien heraf på tidspunktet for over‐

dragelse af ejerskab til medarbejderen, jf. ligningslovens §

16, stk. 3.

Det foreslås, at der i ligningslovens

§ 16, stk. 4,

indsættes

nye

26.

27. pkt.,

hvorefter værdien af ladestander og in‐

stallation af ladestander (ladestik), der er stillet til privat rå‐

dighed af arbejdsgiveren ved den skattepligtiges bopæl sam‐

men med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil,

ikke beskattes. Hvis den skattepligtige beskattes af fri elbil

eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der er

kortere end 6 måneder, foreslås det, at markedsværdien af

ladestander og installation skal medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst ved periodens ophør, hvis

installationen overgår til privat brug.

Den foreslåede skattefritagelse omfatter alene tilfælde,

hvor arbejdsgiveren samtidig stiller en fri bil til privat rådig‐

hed, som skal oplades med el via ladestanderen, herunder

en pluginhybridbil. Det er således ikke omfattet af skatte‐

fritagelsen, hvis arbejdsgiveren betaler for installation af

ladestander på den ansattes bopæl, hvis den fri bil er en

konventionel bil.

Med den foreslåede bestemmelse skal der som udgangs‐

punkt ikke ske særskilt beskatning af værdien af en lade‐

stander og installationen heraf på den skattepligtiges bopæl,

når ladestanderen installeres af arbejdsgiveren i forbindelse

med, at der stilles fri elbil eller pluginhybridbil til privat

rådighed. Den skattepligtige vil som hidtil skulle beskattes

af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det bemærkes, at selve udgiften til arbejdsgiverbetalt el

til opladning af bilen som hidtil anses som en sædvanlig

driftsudgift, der er dækket af den almindelige beskatning af

fri bil.

De foreslåede ændringer vil medføre, at den ansatte vil

kunne beholde ladestanderen skattefrit, når den pågældende

ikke længere har fri elbil eller pluginhybridbil stillet til pri‐

vat rådighed, forudsat at der ikke alene har været tale om en

meget kort periode med beskatning af fri bil. Denne periode

foreslås at være 6 måneder.

Med den foreslåede bestemmelse vil værdien af installa‐

tion af ladestander og værdien af selve ladestanderen –

uanset at denne evt. ikke nedtages eller tilbageleveres ef‐

ter brug – ikke skulle beskattes særskilt, hvis den ansatte

samtidig beskattes af fri elbil/pluginhybridbil i en sammen‐

hængende periode på mindst 6 måneder. Det bemærkes, at

da ændringen har virkning fra og med den 1. juli 2021, jf.

lovforslagets § 8, stk. 6, vil de 6 måneder med beskatning

af fri elbil/pluginhybridbil tidligst skulle regnes fra dette

tidspunkt. At en person evt. forud for virkningstidspunktet

har haft fri elbil/pluginhybridbil og ladestander ved bopælen

stillet til rådighed, ændrer således ikke ved, at den pågæl‐

dende vil skulle beskattes af fri elbil/pluginhybridbil i 6

måneder efter virkningstidspunktet for ikke at blive omfattet

af værnsreglen i forhold til ladestanderen. Det bemærkes

endvidere, at det er en betingelse, at der samtidig med be‐

skatningen af fri elbil/pluginhybridbil har været stillet en

ladestander til rådighed ved bopælen. At en person har haft

fri elbil stillet til rådighed i 6 måneder uden at have haft en

ladestander stillet til rådighed er således ikke tilstrækkeligt.

Det foreslås således, at hvis perioden med fri elbil/plugin‐

hybridbil til rådighed er kortere end 6 måneder, skal den

skattepligtige beskattes af markedsværdien af ladestander

og installation ved periodens ophør, hvis installationen ikke

nedtages, men overgår til privat brug. Af administrative år‐

sager foreslås dog, at der ikke også skal ske efterregulering

af beskatningen af fri bil ved at tillægge værdien af ladestan‐

deren og installationen til beregningsgrundlaget for fri bil

for den forløbne periode.

Sker der således kun beskatning efter ligningslovens § 16,

stk. 4, af privat rådighed over elbil eller pluginhybridbil i

f.eks. 4 måneder, vil den skattepligtige – når det konstateres,

at perioden med privat rådighed over bilen har varet korte‐

re end 6 måneder – skulle beskattes af udgiften til installa‐

tion af ladestanderen samt markedsværdien af ladestanderen,

hvis installationen overgår til privat brug, jf. ligningslovens

§ 16, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil indebære en årlig skattelem‐

pelse for omfattede medarbejdere på ca. 1.000-1.500 kr.

Til § 5

Det bemærkes indledningsvist, at beskrivelsen af gælden‐

de ret relaterer sig til retstilstanden på lovforslagets fremsæt‐

telsestidspunkt. Skatteindberetningslovens § 43 er nyaffattet

ved § 5, nr. 1, i lov nr. 1727 af 27. december 2018, som

træder i kraft 1. januar 2021. Dvs., at der er tale om en

beskrivelse af retstilstanden, som den ser ud til og med 31.

december 2020.

Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, skal en virk‐

somhed, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlej‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

ning af den skattepligtiges fritidsbolig, indberette til Skatte‐

forvaltningen om de lejeindtægter, som den skattepligtige

har opnået ved udlejning af fritidsboligen gennem virksom‐

heden det forudgående kalenderår. Indberetningen skal tilli‐

ge indeholde oplysninger til identifikation af virksomheden

og fritidsboligen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslo‐

vens § 15 O, hvorefter størrelsen af bundfradraget ved udlej‐

ning af fritidsboliger afhænger af, om der sker indberetning

af indtægten.

Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 2, kan virksom‐

heder, som ikke er indberetningspligtige efter stk. 1, efter

aftale med den skattepligtige indberette de oplysninger, som

ville være omfattet af indberetningen efter stk. 1, hvis virk‐

somheden havde været indberetningspligtig.

Bestemmelsen omhandler udenlandske virksomheder, som

forestår udlejning af fritidsboliger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslo‐

vens § 15 O, hvorefter størrelsen af bundfradraget ved udlej‐

ning af fritidsboliger afhænger af, om der sker indberetning

af indtægten. Bestemmelsen sikrer udenlandske udlejnings‐

bureauer, som ikke er indberetningspligtige til indkomstregi‐

steret, mulighed for at indberette til indkomstregisteret efter

aftale med ejeren og dermed sikre ejeren samme bundfra‐

drag, som ville kunne sikres gennem udlejning via indberet‐

ningspligtige danske udlejningsbureauer.

Indberetningen efter skatteindberetningslovens § 43, stk.

1 og 2, skal ske årligt og senest den 20. januar eller, hvis

denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende

mandag.

Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 3, skal den, der

har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig med en

virksomhed efter stk. 1, give virksomheden oplysninger til

identifikation af fritidsboligen. Ved identifikation af fritids‐

boligen skal forstås ejendommens nummer i Bygnings- og

Boligregisteret (BBR-nummeret).

Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 4, kan skattemi‐

nisteren fastsætte nærmere regler om indberetning efter stk.

1 og om identifikation af fritidsboligen efter stk. 3. Bemyn‐

digelsen er udnyttet ved § 46 i bekendtgørelse nr. 927 af 26.

juni 2018 til at fastsætte regler om, at indberetningen efter

skatteindberetningslovens § 43 skal omfatte oplysninger om

identiteten af den indberettende virksomhed (dvs. cvr-num‐

mer eller SE-nummer), ejendomsnummeret på den udlejede

ejendom og den samlede lejeindtægt, som den skattepligtige

har oppebåret i året før fradrag (dvs. bruttolejeindtægten).

Endvidere er der fastsat regler om, at den, der har indgået

aftale om udlejning af en fritidsbolig med en virksomhed

efter stk. 1, skal give virksomheden oplysninger til identifi‐

kation af fritidsboligen. Dette gælder både, når der er tale

om en dansk, og når der er tale om en udenlandsk ejendom.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens

§ 43

nyaffat‐

tes. Der er hovedsageligt tale om en videreførelse af bestem‐

melsen med det indhold, der følger af § 5, nr. 1, i lov nr.

1727 af 27. december 2018 med ikrafttræden den 1. januar

2021. Set i forhold til § 5, nr. 1, i lov nr. 1727 af 27.

december 2018 indebærer nyaffattelsen ved dette lovforslag

således alene materielle ændringer i stk. 3 og 6.

Det foreslås i

stk. 1,

at en virksomhed, som for en skatte‐

pligtig formidler udlejning af den skattepligtiges fritidsbolig

omfattet af ligningslovens §§ 15 O eller 15 Q, hvert år skal

indberette til indkomstregisteret om de lejeindtægter, som

den skattepligtige har opnået herved gennem virksomheden

i det forudgående kalenderår.

Indberetningspligten efter stk. 1 omfatter udlejning af så‐

vel danske som udenlandske boliger ejet af personer, som

er skattepligtige til Danmark. Indberetningspligten efter den

foreslåede bestemmelse påhviler den formidler, der formid‐

ler udlejningen for den skattepligtige. Udlejningen kan være

formidlet gennem en række af formidlere. Det vil alene være

den formidler, der er nærmest udlejeren, der vil have de

nødvendige oplysninger til at opfylde indberetningspligten,

hvorfor indberetningspligten påhviler denne formidler. Ved

den formidler, der er nærmest udlejeren forstås den formid‐

ler, der har indgået formidlingsaftalen med udlejeren, og

som derfor er den formidler, der udbetaler lejeindtægten til

udlejeren.

Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, vil indberetningen

kunne sikre den skattepligtige et bundfradrag på 40.000 kr.

ved udlejning af sin fritidsbolig.

Efter ligningslovens § 15 Q vil indberetningen kunne sikre

den skattepligtige et højere bundfradrag på 25.550 kr. (2010-

niveau), hvilket svarer til 29.900 kr. i 2021, ved udlejning af

sin bolig.

Indberetningen vil skulle ske årligt til indkomstregiste‐

ret. Efter den gældende § 43 i skatteindberetningsloven skal

der indberettes om det forudgående års lejeindtægter. Det

vil sige, at der er tale om en årlig indberetning. Indberetnin‐

gen skal ske til Skatteforvaltningen. Den årlige indberetning

fastholdes med forslaget, men det foreslås, at indberetnin‐

gerne fremover skal ske til indkomstregisteret.

Indberetninger til indkomstregisteret indgår i et fællesof‐

fentligt samarbejde om at indhente oplysninger, så borgerne

og virksomhederne ikke skal meddele de samme oplysnin‐

ger til forskellige myndigheder m.v. Disse oplysninger bru‐

ges både til skatteformål og af andre myndigheder til andre

formål, f.eks. ved tildeling af kontanthjælp og boligstøtte.

Uanset om oplysningerne indberettes til indkomstregiste‐

ret eller til Skatteforvaltningen i øvrigt, anvender Skattefor‐

valtningen oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsop‐

gørelser og på oplysningsskemaet for selvstændigt erhvervs‐

drivende, mens andre oplysninger, der er omfattet af indbe‐

retningspligterne, har karakter af at være kontroloplysninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at en virksomhed, som for en skatte‐

pligtig formidler udleje af et aktiv omfattet af ligningslovens

§ 15 R, hvert år, uanset om udlejningen er erhvervsmæssig,

skal indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov

om et indkomstregister, om de lejeindtægter, som den skat‐

tepligtige har opnået herved gennem virksomheden i det

forudgående kalenderår.

Årsagen til, at der skal ske indberetning, hvad enten der er

tale om erhvervsmæssig udlejning eller privat udlejning, er,

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

at formidleren ikke nødvendigvis er bekendt med, om der er

tale om erhvervsmæssig eller privat udlejning.

De aktiver, der er omfattet af ligningslovens § 15 R,

er personbiler, varebiler, lystbåde, påhængskøretøjer, der er

konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, og camping‐

vogne

Indberetningspligten efter den foreslåede bestemmelse på‐

hviler den formidler, der formidler udlejningen for den skat‐

tepligtige. Udlejningen kan være formidlet gennem en ræk‐

ke af formidlere. Det vil alene være den formidler, der er

nærmest udlejeren, der vil have de nødvendige oplysninger

til at opfylde indberetningspligten, hvorfor indberetnings‐

pligten påhviler denne formidler.

Indberetningen vil kunne sikre den skattepligtige et bund‐

fradrag på 10.700 kr. (2021-niveau) ved privat udlejning

af en eller flere benzin- eller dieseldrevne biler, lystbåde

og campingvogne m.v. og/eller et forhøjet bundfradrag på

20.000 kr. (2021-niveau) ved udlejning af nul- og lavemissi‐

onsbiler.

Det foreslås i

stk. 3,

at indberetningen efter stk. 1 og

2 skal indeholde oplysninger til identifikation af virksomhe‐

den. Indberetningen efter stk. 1 skal tillige indeholde oplys‐

ninger til identifikation af boligen. Sker identifikationen af

boligen ikke ved brug af ejendommens nummer i Bygnings-

og Boligregistret (BBR-nummeret), skal der tillige oplyses

om identiteten af den skattepligtige.

Indberetning efter stk. 2 skal tillige indeholde oplysning

til identifikation af den skattepligtige og aktiver som nævnt i

ligningslovens § 15 R, stk. 2 og 3.

Disse oplysninger er supplement til oplysninger om årets

samlede lejeindtægt, som skal indberettes efter de foreslåede

bestemmelser i skatteindberetningslovens § 43, stk. 1 og 2.

Efter bestemmelsen skal indberetningen indeholde oplys‐

ning om identifikation af den virksomhed, der foretager ind‐

beretningen. Indberetningen skal således ske ved oplysning

om den indberetningspligtiges cvr-nummer eller SE-num‐

mer, dvs. den indberetningspligtiges registreringsnummer.

Identifikationen af boligen er nødvendig, da der kan opnås

et fradrag pr. bolig, der udlejes efter ligningslovens §§ 15

O og 15 Q. Efter skatteindberetningslovens § 43 om ind‐

beretning vedrørende udlejning af fritidsboliger skal ejen‐

dommens BBR-nummer indberettes. Dette giver en entydig

identifikation af ejendommen. Identiteten af den skatteplig‐

tige indberettes derimod ikke. Skatteforvaltningen kan på

grundlag af BBR-registeret finde frem til, hvem ejeren/ejer‐

ne er, og således beskatte denne/disse. Det foreslås, at der

fortsat vil kunne indberettes på denne måde.

Virksomheder, der formidler udlejning af boliger, vil som

udgangspunkt ikke have oplysning om BBR-nummeret. Op‐

lysning herom vil dog kunne findes ved opslag på internet‐

tet. Det vurderes, at udenlandske virksomheder vil have van‐

skeligere ved dette end danske virksomheder. Det foreslås

derfor, at der som alternativ til indberetning af BBR-num‐

meret etableres en ordning, hvor der indberettes om ejen‐

dommens adresse og om identiteten af udlejeren.

Det er tanken, at denne ordning skal fungere således,

at udlejeren af formidleren gøres opmærksom på, at udleje‐

ren på Skatteforvaltningens hjemmeside på TastSelv Borger

kan give sit samtykke til, at der genereres en unik identi‐

fikationskode, som altid kan forbindes til vedkommendes

cpr-nummer. Formidleren vil ikke blive gjort bekendt med

udlejerens cpr-nummer.

Når Skatteforvaltningen modtager indberetning fra en

tredjepart, vil man således via identifikationskoden kunne

knytte data til den pågældende udlejers cpr-nummer.

I relation til udlejning af biler, lystbåde og campingvog‐

ne m.v., foreslås det, at indberetningen skal indeholde op‐

lysning om identiteten af udlejeren. Det er tanken, at den

samme ordning, som vil skulle anvendes til identifikation af

udlejere af fritids- og helårsboliger, også vil skulle anvendes

i relation til udlejning af biler, lystbåde og campingvogne

m.v.

Som noget nyt foreslås endvidere, at der ved indberetnin‐

gen kan kræves oplysninger til identifikation af aktiver som

nævnt i ligningslovens § 15 R, stk. 2, og 3. Det vil sige

biler og andre køretøjer, der kan omfattes af reglerne om

deleøkonomisk bundfradrag i ligningslovens § 15 R. Herved

sikres, at der kan skelnes mellem konventionelle biler, der

giver adgang til det gældende bundfradrag, og nul- og lave‐

missionsbiler, der efter lovforslaget skal give adgang til det

forhøjede bundfradrag.

Det foreslås i

stk. 4,

at den, der har indgået aftale om

udlejning eller fremleje efter den foreslåede § 43, stk. 1

eller 2, i skatteindberetningsloven, med en virksomhed, skal

give virksomheden oplysninger til identifikation af den på‐

gældende bolig.

De oplysninger, der skal afgives, er de oplysninger, der

er nødvendige for at den indberetningspligtige virksomhed

kan foretage indberetning om identiteten af boligen. Hvis

virksomheden ønsker at indberette BBR-nummeret, er det

således dette nummer, som skal oplyses. I andre tilfælde er

det adressen.

Det foreslås i

stk. 5,

at virksomheder, som ikke er indbe‐

retningspligtige efter stk. 1 og 2, kan foretage indberetninger

af de oplysninger, som ville have været omfattet af indberet‐

ningen efter stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været

indberetningspligtig.

Efter den foreslåede bestemmelse skal virksomheder, som

ikke er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2, kunne ind‐

berette de oplysninger, som ville være omfattet af indberet‐

ningen efter stk. 1 og 2, hvis virksomheden havde været

indberetningspligtig.

Bestemmelsen omhandler udenlandske virksomheder, som

forestår udlejning af boliger og biler m.v. Efter bestemmel‐

sen kan en virksomhed, der ikke er indberetningspligtig,

indberette de samme oplysninger, som er omfattet af indbe‐

retningspligten for virksomheder, der er indberetningspligti‐

ge.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ligningslo‐

vens §§ 15 O-15 R, hvorefter anvendelsen af de forskellige

bundfradrag afhænger af, om der sker indberetning af ind‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

tægten. Bestemmelsen sikrer udenlandske virksomheder, der

formidler udlejning, som ikke er indberetningspligtige til

indkomstregisteret, mulighed for at indberette til indkomst‐

registeret og dermed sikre ejeren samme bundfradrag, som

ville kunne sikres gennem udlejning via indberetningspligti‐

ge danske virksomheder.

Indberetningspligten efter de foreslåede regler i skatteind‐

beretningslovens § 43, stk. 1 og 2, omfatter udlejning af

såvel danske som udenlandske boliger ejet af personer, der

er skattepligtige til Danmark af udlejningsindtægter. I for‐

bindelse med udenlandske formidleres valg om at foretage

indberetning vil den pågældende – da indberetningen her er

frivillig – kunne vælge alene at foretage indberetning om

udlejning af danske boliger.

Det foreslås i

stk. 6,

at skatteministeren kan fastsætte reg‐

ler om indberetning efter stk. 1 og 2 og om oplysninger

til brug for identifikation af boliger omfatter af stk. 3 og

4. Som noget nyt foreslås endvidere, at skatteministeren kan

fastsætte regler om indberetning af oplysninger til brug for

identifikation af aktiver som nævnt i ligningslovens § 15 R,

stk. 2 og 3.

Den gældende bemyndigelse i skatteindberetningslovens §

43 er udnyttet ved § 46 i bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni

2018 om skatteindberetning m.v. Det fremgår heraf, at ind‐

beretningen efter skatteindberetningslovens § 43 skal omfat‐

te oplysninger om identiteten af den indberettende virksom‐

hed (dvs. cvr-nummer eller SE-nummer), ejendomsnumme‐

ret på den udlejede ejendom og den samlede lejeindtægt,

som den skattepligtige har oppebåret i året før fradrag (dvs.

bruttolejeindtægten). Endvidere er der fastsat regler om, at

den, der har indgået aftale om udlejning af en fritidsbolig

med en virksomhed efter stk. 1, skal give virksomheden

oplysninger til identifikation af fritidsboligen. Dette gælder

både, når der er tale om en dansk ejendom, og når der er tale

om en udenlandsk ejendom.

Bemyndigelsen som affattet ved lov nr. 1727 af 27. de‐

cember 2018 er udnyttet i § 49 i bekendtgørelse nr. 888 af

15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. Bemyndigelsen er

således benyttet til administrativt at fastsætte regler svaren‐

de til dem, der gælder i dag, for så vidt angår identifikation

af den indberettende virksomhed og om indberetning af den

samlede lejeindtægt.

Herudover er bemyndigelsen udnyttet til at fastsættes reg‐

ler om afgivelse af oplysninger om identiteten af udleje‐

ren. Disse regler er bygget på den ordning for identitetsop‐

lysninger, der er beskrevet ovenfor i relation til den bestem‐

melse, der er foreslået i skatteindberetningslovens § 43, stk.

Bemyndigelsen vil efter forslaget tillige blive udnyttet til

at fastsætte regler om aktiver som nævnt i ligningslovens

§ 15 R, stk. 2 og 3, dvs. biler, lystbåde, og campingvogne

m.v. I den forbindelse forventes bemyndigelsen udnyttet til

at fastsætte regler om indberetning af oplysninger til identi‐

fikation af biler og andre køretøjer m.v., f.eks. registrerings‐

numre. Herved sikres, at der kan skelnes mellem konventio‐

nelle biler, der giver adgang til det gældende bundfradrag på

10.700 kr. (2021-niveau), og nul- og lavemissionsbiler, der

efter lovforslaget foreslås at give adgang til det forhøjede

bundfradrag på 20.000 kr. (2021-niveau).

Til § 6

Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 er der indført en

særordning, hvorefter elafgift tilbagebetales delvist for elek‐

tricitet anvendt til erhvervsmæssig opladning af batterier til

registrerede elbiler m.v. Særordningen medfører, at der for

elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af elbiler

m.v. betales elafgift svarende til processatsen på 0,4 øre pr.

kWh. Ordningen er tidligere blevet forlænget ved lov nr.

903 af 4. juli 2013, lov nr. 1889 af 29. december 2015,

lov nr. 1558 af 13. december 2016, lov nr. 687 af 8. juni

2017. Ordningen er senest blevet forlænget ved lov nr. 1585

af 27. december 2019 til og med den 31. december 2021.

Det foreslås, at

§ 21, stk. 2, 3. pkt.,

i lov nr. 1353 af 21.

december 2012, ændres, så 2021 ændres til 2030.

Det betyder, at særordningen om erhvervsmæssig oplad‐

ning af elbiler m.v. til den lave processats på 0,4 øre pr. kWh

forlænges, så ordningen vil gælde til og med den 31. decem‐

ber 2030. Fra og med den 1. januar 2031 vil der opkræves

fuld elafgift for al opladning af elbiler både erhvervsmæssigt

og privat uden mulighed for delvis tilbagebetaling af afgif‐

ten.

Til § 7

Ved § 4, nr. 1-3, i lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev der

i elafgiftsloven indsat bestemmelser om momsregistrerede

virksomheders mulighed for tilbagebetaling af elafgift for

elektricitet til lagring af komponenter, herunder batterier,

som benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretø‐

jer. Reglerne indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan

ydes tilbagebetaling af elafgift for elektricitet til lagring af

komponenter, herunder batterier, som benyttes til fremdrift

af eldrevne registrerede køretøjer. Bestemmelserne trådte i

kraft den 1. juli 2017, men har først virkning fra og med den

1. januar 2022.

Det foreslås at

§ 7, stk. 3,

i lov nr. 687 af 8. juni 2017, æn‐

dres, så 2022 ændres til 2031.

Det betyder, at virkningstidspunktet for bestemmelserne

bliver udskudt, så de vil få virkning fra og med den 1.

januar 2031. Bestemmelsernes virkningstidspunkt udskydes

som følge af, at særordningen for erhvervsmæssig opladning

af elbiler m.v. til den lave processats på 0,4 øre pr. kWh

foreslås forlænget til og med den 31. december 2030, jf.

lovforslagets § 4, nr. 1.

Til § 8

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regerin‐

gens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde

i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Det skyldes, at

ændringerne ønskes gennemført hurtigst muligt, således at

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

borgere og virksomheder hurtigst muligt får klarhed over de

nye regler.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, § 2, nr. 1, 2 og 5-8, § 3, nr. 1

og 6-9, og §§ 4-7 træder i kraft den 1. juni 2021.

Den systemmæssige understøttelse forventes at være klar

den 1. juni 2021, derfor foreslås ændringerne i § 1, § 2, nr.

1, 2 og 5-8, § 3, nr. 1 og 6-9, og §§ 4-7 at skulle træde i kraft

denne dato.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 2, nr. 3 og 4, og § 3, nr. 2-5,

har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første af‐

giftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Det betyder, at ændringerne vedrørende brændstoffor‐

brugsafgiften, vægtafgiften, udligningsafgiften og tillæg for

privat anvendelse vil få virkning fra den 1. januar 2021. For

det enkelte køretøj skal der således betales brændstoffor‐

brugsafgift, vægtafgift udligningsafgift og tillæg for privat

anvendelse efter de satser, der er angivet i lovens § 2, nr.

3 og 4, og § 3, nr. 2-5. De angivne satser er de gældende

2020-satser, og det er således en videreførelse af gældende

satser. Der er alene tale om, at virkningsbestemmelsen sik‐

rer, at der ikke kan rejses tvivl om, at de gældende 2020-sat‐

ser kan anvendes med virkning fra og med den 1. januar

2021. Det bemærkes, at loven indebærer en forhøjelse i for‐

hold til 2020-satserne af udligningsafgift, der opkræves for

det enkelte køretøj. Det følger imidlertid af lovens bestem‐

melser herom, at denne forhøjelse først vil gælde fra og med

den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15. februar

2021 eller senere.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 1, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 8, får

virkning fra og med den 18. december 2020, jf. dog stk.

9-11.

Det betyder, at de forslåede ændringer af registreringsaf‐

giften og konsekvensændringer heraf i brændstofforbrugsaf‐

giftsloven og vægtafgiftsloven vil få virkning fra lovforsla‐

gets fremsættelse den 18. december 2020. Hvis ikke denne

del af loven får virkning fra lovforslagets fremsættelse, er

der risiko for, at bilsalget i Danmark reelt vil blive sat i stå

frem til lovens ikrafttræden, eller at der risikeres hamstring

af køretøjer, der efter de nye regler vil stige i pris. Formå‐

let med det foreslåede er at undgå en sådan periode med

opbremsning af bilsalget eller hamstring.

Det foreslås, at køretøjer, som er anmeldt til registrering

i henhold til reglerne i registreringsafgiftsloven den 18. de‐

cember 2020 eller senere, skal være omfattet af lovens § 1, §

2, nr. 7, og § 3, nr. 8. Det betyder, at køretøjer indregistreret

fra og med lovforslagets fremsættelse skal afgiftsberigtiges

på baggrund af de foreslåede regler. Det vil afhænge af det

konkrete køretøj og dets energieffektivitet, om dette er til

gunst eller ugunst for den afgiftspligtige.

Det foreslås i

stk. 5,

at § 4, nr. 1-6, har virkning fra og

med indkomståret 2021.

Det fremgår af Aftale om grøn omstilling af vejtranspor‐

ten af 4. december 2020, som er indgået mellem Regerin‐

gen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Fol‐

keparti og Enhedslisten, at der skal indføres et forhøjet de‐

leøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og la‐

vemissionsbiler, som skal udgøre 20.000 kr. (2021-niveau),

fra og med indkomståret 2021. Det er således i overensstem‐

melse med aftalen, at denne del af lovforslaget får virkning

tilbage i tid.

Denne del af lovforslaget er udelukkende af begunstigen‐

de karakter, idet det forhøjede bundfradrag i forhold til gæl‐

dende regler giver fysiske personer mulighed for at opnå et

forhøjet fradrag, som vil kunne reducere skattebetalingen for

indkomst fra privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler.

Det foreslås i

stk. 6,

at § 4, nr. 7-15, har virkning fra

og med den 1. juli 2021. Det foreslåede virkningstidspunkt

indebærer, at den foreslåede justering af beskatning af fri

bil tillægges virkning fra dette tidspunkt. Den foreslåede

justering af beskatningen af fri bil gælder alle ansatte med

fri bil fra og med den 1. juli 2021, herunder ansatte med

fri bil stillet til privat rådighed inden denne dato. Der vil

derfor være forskel i den skattepligtige værdi (årsniveau) før

og efter den 1. juli 2021. En fri bil med en skattepligtig

værdi beregnet efter gældende regler til eksempelvis 96.740

kr. (årsniveau), svarer til 8.062 kr. pr. måned. Denne skat‐

tepligtige værdi skal anvendes til og med juni 2021. Hvis

bilens skattepligtige værdi beregnet efter de foreslåede reg‐

ler udgør 96.900 kr. (årsniveau), skal der fra og med juli

2021 anvendes denne værdi, svarende til 8.075 kr. pr. må‐

ned. Ændringen af beskatning af fri bil sker således midt i et

indkomstår, hvilket skyldes hensynet til, at ændringerne får

virkning hurtigst muligt efter vedtagelsen, samtidig med at

ansatte og virksomheder får tid til at indrette sig på de nye

regler.

Det foreslås i

stk. 7,

at § 5 har virkning fra og med kalen‐

deråret 2021. For indberetninger for kalenderåret 2020 og

tidligere finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det følger allerede af de regler, der gælder pr. 1. januar

2021, at virksomheder, der formidler udlejning af aktiver

som nævnt i ligningslovens § 15 R, stk. 2, skal indberette

visse oplysninger til Skatteforvaltningen.

Ændringen består således primært i, at skatteministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning

af oplysninger til brug for identifikation af aktiver som

nævnt i ligningslovens § 15 R, stk. 2 og 3.

De indberetningspligtige vurderes i forvejen at være i be‐

siddelse af f.eks. bilers registreringsnumre, som ved indbe‐

retning vil kunne anvendes til at skelne mellem konventio‐

nelle biler, der giver adgang til det gældende bundfradrag,

og nul- og lavemissionsbiler, der efter lovforslaget giver

adgang til det forhøjede bundfradrag.

For indberetninger vedrørende årene forud for kalender‐

året 2021 finder de hidtil gældende regler i skatteindberet‐

ningsloven og lov om et indkomstregister samt forskrifter

udstedt i medfør heraf anvendelse. For personer med bagud‐

forskudt indkomstår vil det således for indkomståret 2021

kun være den del af udlejningsindtægterne, der udbetales

fra og med den 1. januar 2021, der skal indberettes efter

skatteindberetningslovens § 43, for at den pågældende har

ret til de fulde fradrag i ligningslovens § 15 R.

Det foreslås i

stk. 8, 1. pkt.,

at for køretøjer, der afgiftsbe‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

rigtiges i perioden fra og med den 18. december 2020 til og

med den 31. maj 2021, fastsættes registreringsafgiften på ny

efter denne lovs ikrafttræden med de ændringer, der følger

af § 1, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 8. Det foreslås i

stk. 8, 2. pkt.,

at den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens

almindelige regler, har krav på tilbagebetaling eller pligt

til efterbetaling af en eventuel afgiftsdifference, der måtte

opstå for disse køretøjer. Det foreslås i

stk. 8, 3. pkt.,

told- og skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden skal

tilbagebetale eller efteropkræve afgiftsdifferencen til eller

hos den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens

almindelige regler. Det foreslås i

stk. 8, 4. pkt.,

at krav

om tilbagebetaling af registreringsafgift af en køber af et

køretøj, som ikke selv har forestået registrering af køretø‐

jet, alene kan rettes imod den, der skal svare afgift efter

registreringsafgiftslovens almindelige regler. Det foreslås i

stk. 8, 5. pkt.,

at den, der skal svare afgift efter registrerings‐

afgiftslovens almindelige regler, tilsvarende alene kan rette

et eventuelt krav om efterbetaling af registreringsafgift mod

køberen eller leasingtageren m.v. af køretøjet.

Det betyder, at efterreguleringer af afgiftsbeløb, både til‐

bagebetaling og efterbetaling, skal ske i forhold til den, der

skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige

regler. Det er normalt en bilforhandler eller en anden virk‐

somhed, som erhvervsmæssigt enten sælger, udlejer eller

leaser køretøjer til en tredjepart, der skal svare afgift efter

registreringsafgiftslovens almindelige regler. Det vil sige, at

hvis en forbruger køber en bil af en bilforhandler, er det

efter de almindelige regler bilforhandleren, som både ind‐

ledningsvist betaler afgiften, og som vil være ansvarlig for

enten tilbagebetaling af en merafgift, eller som vil få refun‐

deret afgift i de tilfælde, hvor afgiften af bilen efter de nye

regler måtte være enten lavere eller højere end efter de hidtil

gældende regler. Regulering af købesummen i anledning af

ændringen af afgiften vil være et anliggende mellem køber

og sælger af bilen, uanset om afgiften stiger eller falder som

følge af de foreslåede regler. Hverken køber eller sælger vil

derfor kunne rette et krav mod Skatteforvaltningen, som ve‐

drører selve købesummen som følge af ændringen af afgift.

Skatteforvaltningen tilbagebetaler eller efteropkræver ef‐

ter lovens ikrafttræden den 1. juni 2021 forskelsbeløbet til

eller hos den, der skal svare afgift efter registreringsafgifts‐

lovens almindelige regler.

Det foreslås i

stk. 9, 1. pkt.,

at for køretøjer, for hvilke

der er underskrevet en bindende købsaftale mellem en for‐

handler og en slutbruger senest den 17. december 2020, og

som i perioden fra og med den 18. december 2020 til og

med den 1. juli 2021 anmeldes til registrering, og hvor der

i forbindelse med registrering indsendes anmodning om, at

køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var gæl‐

dende den 17. december 2020, finder stk. 8 ikke anvendel‐

se. Det foreslås i

stk. 9, 2. pkt.,

at disse køretøjer afgiftsbe‐

rigtiges efter de satser, som var gældende den 17. december

2020. Det foreslås i

stk. 9, 3. pkt.,

at anmodning skal indsen‐

des til told- og skatteforvaltningen senest i forbindelse med

anmeldelse til registrering, og der skal vedlægges dokumen‐

tation for, at der er indgået en bindende købsaftale mellem

forhandler og slutbruger senest den 17. december 2020. Det

foreslås i

stk. 9, 4. pkt.,

at virksomheder registreret efter

registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15 selv kan angive regi‐

streringsafgiften for disse køretøjer, men skal, inden afgiften

angives, indsende en erklæring om anvendelse af de hidtil

gældende regler og dokumentation for, at der senest den 17.

december 2020 er indgået en bindende købsaftale.

Det betyder, at det for køretøjer, for hvilke der er under‐

skrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og

en slutbruger senest den 17. december 2020, og som i pe‐

rioden fra og med den 18. december 2020 til og med den

1. juli 2021 anmeldes til registrering, vil være valgfrit, om

køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de nye regler eller de

regler, som var gældende den 17. december 2020, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, som ændret ved §

1 i lov nr. 1126 af 19. november 2019. Hvis køretøjet skal

afgiftsberigtiges efter disse, kan dette ske ved at indsende en

anmodning til Skatteforvaltningen. Anmodningen skal være

vedlagt dokumentation for, at der er indgået en bindende

købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 17.

december 2020, og skal indsendes senest i forbindelse med

anmeldelse til registrering.

Det foreslåede har til hensigt at sikre, at køretøjer, for

hvilke der er indgået en bindende købsaftale inden lovforsla‐

gets fremsættelse, også kan indregistreres efter de vilkår,

som var gældende på købstidspunktet. Dette vil f.eks. om‐

fatte de tilfælde, hvor der er indgået en bindende købsaftale

senest den 17. december 2020, men hvor køretøjet ikke kan

leveres inden den 18. december 2020, hvor de nye regler

vedrørende registreringsafgift får virkning.

Det foreslås, at det for de omfattede biler bliver valgfrit,

om der ønskes afgiftsberigtigelse efter de regler, som fandt

anvendelse på tidspunktet for indgåelse af købsaftalen. Hvis

der ikke fremsendes erklæring om afgiftsberigtigelse efter

de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for indgåelse

af købsaftale ved registrering, vil køretøjet automatisk blive

afgiftsberigtiget efter de nye regler.

Såfremt en virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens §§

14 og 15, ikke ønsker at afgiftsberigtige et køretøj efter

de hidtil gældende regler, kan virksomheden selv registrere

køretøjer som normalt.

Begrebet bindende købsaftaler skal forstås i overensstem‐

melse med den sædvanlige aftaleretlige fortolkning, herun‐

der blandet andet, at ingen af parterne ensidigt kan træde

tilbage fra aftalen.

Det foreslås i

stk. 10, 1. pkt.,

at for køretøjer, som er om‐

fattet af registreringsafgiftslovens § 9 a, og som er registre‐

ret første gang her i landet senest den 17. december 2020, og

hvor angivelse efter § 9 a, stk. 1, af den afgiftspligtige værdi

som et brugt køretøj efter registreringsafgiftslovens § 10

sker den 18. december 2020 eller senere, sker genberegnin‐

gen af køretøjets afgiftspligtige værdi ved anvendelse af de

regler, der fandt anvendelse på tidspunktet for registrering

af køretøjet her i landet første gang. Det foreslås i

stk. 10,

2. pkt.,

at der efter anmodning kan ske genberegning af den

afgiftspligtige værdi ved anvendelse af de nye regler, efter

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

disse er trådt i kraft den 1. juni 2021. Det foreslås i

stk. 10,

3. pkt.,

anmodningen skal være fremsat over for told- og

skatteforvaltningen senest den 31. maj 2021. Det foreslås i

stk. 10, 4. pkt.,

at den efterfølgende afgiftsberigtigelse med

den nye afgiftsværdi sker efter de regler, som fandt anven‐

delse på tidspunktet for registrering af køretøjet her i landet.

Det betyder, at der for køretøjer, som er omfattet af regi‐

streringsafgiftslovens § 9 a, og som er registreret første gang

her i landet senest den 17. december 2020, og hvor angivel‐

se af registreringsafgiften på ny efter § 9 a, stk. 1, sker

den 18. december 2020 eller senere, efter anmodning kan

ske en fornyet genberegning af den afgiftspligtige værdi på

baggrund af køretøjets værdi efter ikrafttrædelse af de nye

regler. Det vil sige, at der ved den fornyede genberegning

af køretøjets afgiftspligtige værdi korrigeres for eventuelle

prisstigninger på brugte biler, der skyldes omlægningen af

bilafgifterne. Anmodningen skal være fremsat over for Skat‐

teforvaltningen senest den 31. maj 2021.

Hovedreglen vil herefter være, at de gældende regler for

både genberegning af den afgiftspligtige værdi og den ef‐

terfølgende regulering af registreringsafgiften fortsat finder

anvendelse. Der gives dog mulighed for at anmode om en

fornyet genberegning og regulering efter ovenfor nævnte

metode efter ikrafttrædelse af de nye regler, hvorefter der

kan ske en korrektion af den afgiftspligtige værdi for de kø‐

retøjer, der er steget i pris som følge af omlægningen. Hvis

der ikke anmodes herom, vil både genberegning af den

afgiftspligtige værdi og regulering i forbindelse med den

afgiftspligtige værdi ske på baggrund af køretøjets værdi på

tidspunktet for første registrering her i landet.

Den foreslåede mulighed for anmodning om genberegning

efter § 9 a, stk. 1, på baggrund af køretøjets værdi efter

ikrafttræden af de nye regler har til formål at undgå, at

omlægningen af registreringsafgiften får den konsekvens, at

en eventuel afgiftsstigning får virkning for køretøjer indre‐

gistreret før den 18. december 2020, så køretøjets genbereg‐

nede tekniske nypris er højere end den almindelige nypris

på tidspunktet for køretøjets registrering her i landet første

gang.

Det foreslås i

stk. 11,

at for køretøjer, for hvilke der den

17. december 2020 betales forholdsmæssige registreringsaf‐

gift efter en af ordningerne i registreringsafgiftslovens §§ 3

a-3 c, har § 1, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 8, først virkning for

det pågældende køretøj fra og med den første afgiftsperiode,

som påbegyndes den 18. december 2020 eller senere.

Det betyder, at for leasingkøretøjer, udlejningsbiler, demo‐

biler, værkstedsbiler m.v., hvoraf der betales forholdsmæssig

registreringsafgift efter en af ordningerne i registreringsaf‐

giftslovens §§ 3 a-3 c, får de nye regler først virkning fra

påbegyndelsen af den førstkommende efterfølgende afgifts‐

periode for det pågældende køretøj. Det vil sige, at de fore‐

slåede ændringer vedrørende registreringsafgift, CO

-tillæg

m.v. først vil få virkning fra og med den første afgiftspe‐

riode, som påbegyndes den 18. december 2020 eller sene‐

re. Forlængelse af f.eks. en leasingaftale omfattet af registre‐

ringsafgiftslovens § 3 b anses i denne sammenhæng for en

ny afgiftsperiode, hvorfor de nye regler vil få virkning for

køretøjet fra det tidspunkt, hvor den periode, som forlængel‐

sen vedrører, påbegyndes. En forlængelse omfatter både de

tilfælde, hvor der sker en ændring af en leasingperiodes

udløbsdato, og de tilfælde, hvor en leasingperiode forlænges

efter udløb af den tidligere leasingperiodes udløb.

Den foreslåede ordning, med at de nye regler først får

virkning for det pågældende køretøj fra og med den afgifts‐

periode, som påbegyndes den 18. december 2020 eller sene‐

re, har til formål at undgå, at omlægningen af registrerings‐

afgiften får den konsekvens, at en eventuel afgiftsstigning

får virkning for køretøjer indregistreret før den 18. decem‐

ber 2020.

Eksisterende leasingaftaler vil derfor kunne afsluttes som

efter de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for ind‐

gåelse af aftale om forholdsmæssig registreringsafgift. Afta‐

les og påbegyndes der derimod en ny leasingperiode for det

pågældende køretøj den 18. december 2020 eller senere, vil

køretøjet være omfattet af de nye regler.

Det foreslås i

stk. 12,

at for køretøjer, som er afgiftsberig‐

tiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, og for hvilke

der i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med

den 31. maj 2021, er fremsat anmodning om eksportgodtgø‐

relse efter registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, finder stk. 8

tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at for køretøjer, som er afgiftsberigtiget ef‐

ter registreringsafgiftslovens §§ 4-5 e, og for hvilke der i

perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den

31. maj 2021, er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse

efter registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, opkræver eller

tilbagebetaler Skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden

hos henholdsvis til den godtgørelsesberettigede det forskels‐

beløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet

godtgørelse efter de hidtil gældende regler, men hvor der

efter lovens ikrafttræden skal beregnes godtgørelse efter de

nye regler.

Skatteforvaltningens sagsbehandling i forhold til de om‐

handlede køretøjer fortsætter derfor uændret i perioden fra

lovforslagets fremsættelse den 18. december 2020 til og

med den 31. maj 2021. Efter lovens ikrafttræden opkræver

eller tilbagebetaler Skatteforvaltningen det forskelsbeløb,

der opstår for køretøjer omfattet af lovens §§ 4-5 e, hvor

der er beregnet eksportgodtgørelse på grundlag af de hidtil

gældende regler, og hvor der herefter i stedet skal beregnes

eksportgodtgørelse på baggrund af de nye regler. Efterop‐

krævning eller tilbagebetaling vil skulle ske hos eller til den,

der har anmodet om og er berettiget til eksportgodtgørelse

for det pågældende køretøj. Beløbet opkræves eller tilbage‐

betales, efter at loven er trådt i kraft.

Det forslås i

stk. 13,

at tilbagebetalingskrav som følge af

reglerne i stk. 10 og 12, forfalder den 1. december 2021 og

forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5,

stk. 1.

Det betyder, at tilbagebetalingskrav som følge af over‐

gangsordningerne vedrørende bindende købsaftaler og eks‐

portgodtgørelse forfalder den 1. december 2021 og forrentes

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

efter rentelovens § 5, stk. 1, det vil sige til en årlig rente,

der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8

procentpoint. Den foreslåede forfaldsdato afspejler, at der

forventeligt vil være tale om genberegning af afgift for et

meget stort antal biler, og at det administrative arbejde her‐

med derfor også må forventes at være af betydeligt omfang.

Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en dato for,

hvornår Skatteforvaltningen kan forventes at have korrigeret

afgiftsberegninger i forhold til de nye regler.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi

de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller

Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i

kraft for Færøerne eller Grønland.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 228 af 11. marts 2020, som ændret ved § 1

i lov nr. 1126 af 19. november 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 5, stk. 1, 2 og 8«

til: »§ 5, stk. 1, 2 og 7,«.

§ 2.

Fritaget for afgift er:

1) ---

2) personkøretøjer og varevogne som nævnt i

§ 5, stk. 1, 2 og 8, der udelukkende anvendes

af danske statsinstitutioner, bortset fra køretøjer,

der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med

private erhvervsdrivende,

3-19) ---

Stk. 3.

Et køretøj, som er fritaget for afgift ef‐

ter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 e, når

betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er

opfyldt.

Stk. 4-5. ---

§ 3. ---

Stk. 1. ---

Stk. 2.

For nye biler, der er forsynet med selea‐

larmer, nedsættes afgiften med 1.000 kr. pr. sele‐

alarm. Nedsættelsen kan maksimalt ydes for 3 se‐

lealarmer.

Stk. 3.

Fradraget i stk. 2 er betinget af, at ud‐

styrsgenstandene er monteret af fabrikations- eller

importørvirksomheden.

§ 3 a. ---

Stk. 1-7. ---

Stk. 8.

Overgår et motorkøretøj, der hidtil har

været afgiftsfrit, jf. § 1, stk. 4, til en person eller

virksomhed, der ikke er omfattet af § 1, stk. 4, ved

salg eller anden overdragelse, berigtiges afgiften

af køretøjet efter reglerne i §§ 4-5 e.

Stk. 9-11. ---

§ 3 b. ---

Stk. 1-10. ---

§ 2, stk. 3, § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 11

13,

§ 7 b, stk. 1,

ændres »§§ 4-5 e« til: »§§ 4-5 c«.

§ 3, stk. 2

ophæves.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Stk. 11.

Ændres leasingaftalen i andre end de i

stk. 8 opregnede tilfælde, uden at aftalen med de

ønskede ændringer indsendes til told- og skattefor‐

valtningen til godkendelse, og anvendes køretøjet

uanset forpligtelsen i stk. 8, 1. pkt., efter det tids‐

punkt, hvor den pågældende ændring er foretaget,

forfalder den fulde registreringsafgift for køretøjet

efter § 1, stk. 1, opgjort efter reglerne i §§ 4-5 e

fra ændringstidspunktet.

Stk. 12. ---

Stk. 13.

Overgår et køretøj til varig anvendelse

her i landet ved salg eller anden overdragelse, be‐

rigtiges afgiften af køretøjet efter reglerne i §§ 4-5

Stk. 14-15. ---

§ 4.

Afgiften beregnes for nye køretøjer og for

genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges

efter § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi med

følgende satser:

1) Motorcykler: 85 pct. af 8.900 kr.-54.500 kr.

(2010-niveau) og 150 pct. af resten.

§ 4, stk. 1, nr. 1,

ændres »85 pct. af

8.900 kr.-54.500 kr. (2010-niveau)« til: »25 pct.

af 17.100 kr. (2010-niveau), 85 pct. af 17.100

kr.-58.100 kr. (2010-niveau)«.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ændres »jf. dog §§ 5-6 a: 85

pct. af 172.900 kr. (2010-niveau)« til: »jf. dog §§

5-5 c: 25 pct. af 55.600 kr. (2010-niveau), 85 pct.

af 55.600 kr.-172.900 kr. (2010-niveau)«.

§ 4, stk. 2-6,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

For personbiler beregnes et tillæg i regi‐

streringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, på 213,5 kr.

(2010-niveau) pr. gram af de første 125 g CO

pr.

kilometer, 427 kr. (2010-niveau) pr. gram af de

næste 35 g CO

pr. kilometer og 812 kr. (2010-ni‐

veau) pr. gram CO

pr. kilometer af resten.

Stk. 3.

For personbiler, hvor CO

-udledning er

fastsat i overensstemmelse med den på verdens‐

plan harmoniserede prøvningsprocedure for lette

køretøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommission‐

ens forordning om supplerende regler til Euro‐

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer

med hensyn til emissioner fra lette personbiler

og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6)

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6 a: 85 pct. af

172.900 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af resten.

Stk. 2.

For benzindrevne og dieseldrevne person‐

biler gives et fradrag i registreringsafgiften efter

stk. 1, nr. 2, der opgøres på baggrund af bilens

energieffektivitet. Fradraget for benzindrevne per‐

sonbiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som

bilen tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brænd‐

stof. Fradraget for dieseldrevne personbiler udgør

4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelæg‐

ger ud over 22 km pr. liter brændstof. For øvri‐

ge personbiler fastsættes fradraget som for benzin‐

drevne personbiler, hvis det beregnede brændstof‐

forbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter

benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne

personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug,

jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr.

kilometer.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Stk. 3.

For benzindrevne og dieseldrevne person‐

biler gives et tillæg i registreringsafgiften efter stk.

1, nr. 2, der opgøres på baggrund af bilens ener‐

gieffektivitet. Tillægget for benzindrevne person‐

biler udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen

tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter brænd‐

stof. Tillægget for dieseldrevne personbiler udgør

6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelæg‐

ger mindre end 22 km pr. liter brændstof. For øvri‐

ge personbiler fastsættes tillægget som for benzin‐

drevne personbiler, hvis det beregnede brændstof‐

forbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter

benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne

personbiler, hvis det beregnede brændstofforbrug,

jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr.

kilometer.

Stk. 4.

Brændstofforbruget efter stk. 2 og 3 op‐

gøres for benzindrevne og dieseldrevne personbi‐

ler som bilens brændstofforbrug efter Rådets di‐

rektiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om ind‐

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv‐

ning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug

eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse

af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra

lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro

5 og Euro 6), om adgang til reparations- og ved‐

ligeholdelsesinformationer om køretøjer. Brænd‐

stofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og

afrundes med én decimal. For biler, hvis brænd‐

stofforbrug er fastsat i overensstemmelse med

den på verdensplan harmoniserede prøvningspro‐

cedure for lette køretøjer, jf. bilag XXI til Kom‐

missionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni

2017, omregnes brændstofforbruget til kilometer

pr. liter, ganges med 1,21 og afrundes til en deci‐

mal. For personbiler, for hvilke der ikke opgøres

et brændstofforbrug som angivet i 1. pkt., omreg‐

nes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin el‐

ler diesel som angivet i brændstofforbrugsafgifts‐

lovens § 3, stk. 2-10. Det beregnede brændstoffor‐

brug omregnes til kilometer pr. liter og afrundes

med én decimal.

Stk. 5.

For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der

ikke er forsynet med sikkerhedspude, forhøjes den

afgiftspligtige værdi med 7.450 kr. For nye biler

omfattet af stk. 1, nr. 2, der er forsynet med kun én

og om adgang til reparations- og vedligeholdelses‐

informationer om køretøjer, om ændring af Euro‐

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF,

Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og

Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og

om ophævelse af Kommissionens forordning (EF)

nr. 692/2008, opgøres CO

-udledningen efter Eu‐

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om fast‐

sættelse af præstationsnormer for nye personbilers

og nye lette erhvervskøretøjers CO

-emissioner og

om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og

(EU) nr. 510/2011. For personbiler, for hvilke der

ikke opgøres CO

-udledning i gram pr. kilometer

som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO

-ud‐

ledning opgjort efter Rådets direktiv om indbyrdes

tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivning om

motordrevne køretøjers brændstofforbrug (NEDC)

multipliceret med 1,21. For personbiler, for hvilke

der hverken opgøres CO

-udledning i gram pr.

kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt., beregnes

-udledning i stedet på baggrund af bilens for‐

brug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf.

brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller

10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100

km omregnes til CO

-udledning i gram pr. kilome‐

ter ved at multiplicere det beregnede brændstof‐

forbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32

for dieseldrevne biler.

Stk. 4.

Fra og med den 1. januar 2022 nedsættes

de grænseværdier for CO

-udledning, der er angi‐

vet i stk. 2, med 3,3 procentpoint årligt i hvert af

årene 2022-2025 og med 1,1 procentpoint årligt

i hvert af årene 2026-2035, og de herved frem‐

komne grænseværdier afrundes til nærmeste hele

gram.

Stk. 5.

For personbiler gives der et fradrag i

afgiften efter stk. 1, nr. 2, og tillæg efter stk. 2

på 18.500 kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog

højst udgøre summen af afgift efter stk. 1, nr. 2, og

tillæg efter stk. 2.«

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 6-11.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi

med 3.725 kr.

Stk. 6.

For nye personbiler skal afgiften efter

nedsættelserne i stk. 2 og § 8, stk. 7, mindst udgø‐

re 20.000 kr.

Stk. 7.

Afgiften for brugte køretøjer beregnes på

samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk.

1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, § 5 c, stk. 3,

og § 8, stk. 7, nedsættes med samme procentdel,

som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret,

sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er

afgiftsberigtiget som nyt.

Stk. 8. ---

Stk. 9.

Beløbsgrænserne i stk. 1 reguleres efter

personskattelovens § 20.

Stk. 10.

For hver kalendermåned fastsættes en

korrektion af de afgiftssatser, der er fastsat i stk.

1, nr. 2. Kalendermånedens korrektion beregnes

på grundlag af afvigelsen mellem prisudviklingen

for personbiler og prisudviklingen under ét. Pris‐

udviklingen måles ved det indeks for nettopriser,

der offentliggøres af Danmarks Statistik. Prisud‐

viklingen for personbiler måles i procent ved æn‐

dringen i nettoprisindekset for personbiler måned

for måned. Prisudviklingen under ét måles som

den gennemsnitlige procentvise ændring måned

for måned i det samlede nettoprisindeks de seneste

12 måneder. Prisafvigelsen beregnes herefter som

forskellen mellem prisudviklingen for personbiler

og prisudviklingen under ét. Den samlede prisaf‐

vigelse er summen af prisafvigelserne siden marts

2003 og beregnes med to decimaler. Korrektionen

udgør det dobbelte af den samlede prisafvigelse

2 måneder tidligere. Positiv korrektion fradrages i

afgiftssatserne. Der bortses fra negativ korrektion.

Stk. 11.

Korrektioner af afgiftssatserne beregnet

efter stk. 10 har virkning for personbiler, der af‐

giftsberigtiges i den kalendermåned, for hvilken

korrektionen er beregnet.

Stk. 12.

For benzindrevne og dieseldrevne biler,

som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., eller §

10, stk. 4, gives fradrag eller tillæg i registrerings‐

afgiften efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i registre‐

ringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af

7. september 2017. Dette gælder også for benzin‐

drevne og dieseldrevne biler, der er omfattet af §

§ 4, stk. 7, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt.,

ændres »stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2, §

5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7« til: »stk. 1, 2 og 5, § 5 b,

stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2«.

§ 4, stk. 9-12,

der bliver stk. 8-11, ophæves, og i

stedet indsættes:

»Stk. 8.

Beløbene i stk. 1, 2 og 5 reguleres efter

personskattelovens § 20. De regulerede beløb i

stk. 2 afrundes dog til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9.

For benzindrevne og dieseldrevne biler,

som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., beregnes

tillæg for CO

-udledning med den laveste sats, jf.

stk. 2.«

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

7, stk. 1, og § 7 a, stk. 5, og som er registreret

første gang i Danmark senest den 2. oktober 2017.

§ 5.

For nye biler og for genopbyggede biler,

der skal afgiftsberigtiges efter § 7, udgør afgiften

0 kr. af de første 54.200 kr. (2010-niveau) af den

afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis

bilen har en tilladt totalvægt ikke over 4 t og

bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til

godstransport.

Stk. 2.

For nye biler som nævnt i stk. 1 med

tilladt totalvægt over 2,5 t, som er enten åbne el‐

ler uden sideruder bag førersædet i bilens venstre

side, herunder uden udskæring til sideruder bag

førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0

kr. af de første 38.200 kr. af den afgiftspligtige

værdi og 30 pct. af resten. For biler som nævnt i 1.

pkt. med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften

dog højst udgøre 56.800 kr.

Stk. 3. ---

Stk. 4.

For benzindrevne og dieseldrevne vare‐

biler gives et fradrag i registreringsafgiften efter

stk. 1, der opgøres på baggrund af varebilens ener‐

gieffektivitet. Fradraget for benzindrevne varebiler

udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som varebi‐

len tilbagelægger ud over 20 km pr. liter brænd‐

stof. Fradraget for dieseldrevne varebiler udgør

4.000 kr. for hver kilometer, som varebilen tilba‐

gelægger ud over 22 km pr. liter brændstof. For

øvrige varebiler fastsættes fradraget som for ben‐

zindrevne varebiler, hvis det beregnede brændstof‐

forbrug, jf. stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter

benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne

varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf.

stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilo‐

meter.

Stk. 5.

For benzindrevne og dieseldrevne vare‐

biler gives et tillæg i registreringsafgiften efter

stk. 1, der opgøres på baggrund af varebilens ener‐

gieffektivitet. Tillægget for benzindrevne varebiler

udgør 6.000 kr. for hver kilometer, som varebilen

tilbagelægger mindre end 20 km pr. liter brænd‐

stof. Tillægget for dieseldrevne varebiler udgør

6.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelæg‐

ger mindre end 22 km pr. liter brændstof. For øv‐

rige varebiler fastsættes tillægget som for benzin‐

drevne varebiler, hvis det beregnede brændstoffor‐

§ 5, stk. 1,

ændres »54.200 kr.« til: »64.100

kr.«

10.

§ 5, stk. 2,

ændres i

1. pkt.

»38.200 kr.« til:

»64.100 kr. (2010-niveau)«, og »30 pct.« ændres

til: »50 pct.«, og i

2. pkt.

ændres »56.800 kr.« til:

»47.000 kr.«

11.

§ 5, stk. 4-7,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4.

For varebiler beregnes et tillæg på 213,5

kr. (2010-niveau) pr. gram CO

pr. kilometer i

registreringsafgiften efter stk. 1 og 2.

Stk. 5.

For varebiler, hvor CO

-udledning er fast‐

sat i overensstemmelse med den på verdensplan

harmoniserede prøvningsprocedure for lette køre‐

tøjer (WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens

forordning om supplerende regler til Europa-Par‐

lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007

om typegodkendelse af motorkøretøjer med hen‐

syn til emissioner fra lette personbiler og lette er‐

hvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang

til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens

forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens

forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse

af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008,

opgøres CO

-udledningen efter Europa-Parlamen‐

tets og Rådets forordning om fastsættelse af præ‐

stationsnormer for nye personbilers og nye lette

erhvervskøretøjers CO

-emissioner og om ophæ‐

velse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU)

nr. 510/2011. For varebiler, for hvilke der ikke

opgøres CO

-udledning i gram pr. kilometer som

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

brug, jf. stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin

pr. kilometer, eller som for dieseldrevne varebiler,

hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 6, 3.

og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Stk. 6.

Brændstofforbruget efter stk. 4 og 5 op‐

gøres for benzindrevne og dieseldrevne varebiler

som bilens brændstofforbrug efter Rådets direktiv

80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyr‐

des tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om motordrevne køretøjers brændstofforbrug el‐

ler Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af

motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette

personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og

Euro 6), om adgang til reparations- og vedligehol‐

delsesinformationer om køretøjer. Brændstoffor‐

bruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes

med én decimal. For biler, hvis brændstofforbrug

er fastsat i overensstemmelse med den på verdens‐

plan harmoniserede prøvningsprocedure for lette

køretøjer, jf. bilag XXI til Kommissionens forord‐

ning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes

brændstofforbruget til kilometer pr. liter, ganges

med 1,21 og afrundes til en decimal. For varebiler,

for hvilke der ikke opgøres et brændstofforbrug

som angivet i 1. pkt., omregnes bilens energifor‐

brug til et forbrug af benzin eller diesel som an‐

givet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk.

2-10. Det beregnede brændstofforbrug omregnes

til kilometer pr. liter og afrundes med én decimal.

Stk. 7.

Den afgiftspligtige værdi efter stk. 1 for‐

højes med 7.450 kr. for nye biler, der ikke er for‐

synet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for

nye biler, der er forsynet med kun én sikkerheds‐

pude.

Stk. 8.

Afgiften for brugte biler beregnes på

samme måde som afgiften for nye biler. Beløbene

i stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 12, § 3, stk. 2, § 5 b, stk. 2,

§ 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7, nedsættes med samme

procentdele, som bilens værdi inklusive afgift er

ændret, sammenholdt med tilsvarende biler, der er

afgiftsberigtiget som nye.

Stk. 9. ---

Stk. 10.

Stk. 1-9 finder tilsvarende anvendelse

for biler med en tilladt totalvægt på indtil 3,5

t afgiftsberigtiget efter stk. 2 og indrettet med

fast soveplads, såfremt bilerne er specielt indret‐

angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO

-udled‐

ning opgjort efter Rådets direktiv om indbyrdes

tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivning om

motordrevne køretøjers brændstofforbrug (NEDC)

multipliceret med 1,21. For varebiler, for hvilke

der hverken opgøres CO

-udledning i gram pr.

kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt., beregnes

-udledning i stedet på baggrund af bilens for‐

brug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf.

brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller

10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100

km omregnes til CO

-udledning i gram pr. kilome‐

ter ved at multiplicere det beregnede brændstof‐

forbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32

for dieseldrevne biler.

Stk. 6.

For varebiler gives der et fradrag i afgift

efter stk. 1 og 2 og tillæg efter stk. 4 på 25.600

kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre

summen af afgift efter stk. 1 og 2 og tillæg efter

stk. 4.«

Stk. 8-13 bliver herefter stk. 7-12.

12.

§ 5, stk. 8, 2. pkt.,

der bliver stk. 7, 2. pkt.,

ændres »stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 12, § 3, stk. 2, § 5 b,

stk. 2, § 5 c, stk. 3, og § 8, stk. 7« til: »stk. 1, 2, 4,

6 og 11, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2«.

13.

§ 5, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt.,

ændres »Stk. 1-9« til: »Stk. 1-8«.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

tet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil

for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtrans‐

port. Bilerne må ikke anvendes privat.

Stk. 11.

For biler mellem 2,5 og 4 t tilladt to‐

talvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæs‐

sigt formål, herunder tandklinikker, udstillings‐

vogne, salgsvogne, mobile kontorer, værksteds‐

vogne, biblioteksvogne og lign., og anvendes her‐

til, finder stk. 1-9 tilsvarende anvendelse.

Stk. 12.

En bil, som er berigtiget med afgift ef‐

ter stk. 1-11, afgiftsberigtiges efter § 4, når betin‐

gelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke

længere er opfyldt. For biler, der er omfattet af

stk. 1, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte

varebiler i stk. 8 med 50 pct. af den del af bilens

afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger

54.200 kr. (2010-niveau). For biler, der er omfat‐

tet af stk. 2, nedsættes afgiften efter reglerne for

brugte varebiler i stk. 8 med 30 pct. af den del

af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der

overstiger 38.200 kr. Dog kan nedslaget højst ud‐

gøre 56.800 kr., reguleret efter stk. 8, for biler om‐

fattet af stk. 2, 2. pkt. For biler, som er berigtiget

med halv afgift efter tidligere lovgivning, nedsæt‐

tes afgiften med 40 pct. Nedsættelserne efter 2.-4.

pkt. kan ikke overstige den afgift, der oprindelig

er betalt.

Stk. 13.

Beløbet i stk. 1 og 12 reguleres efter

personskattelovens § 20.

14.

§ 5, stk. 11,

der bliver stk. 10, ændres »stk.

1-9« til: »stk. 1-8«.

15.

§ 5, stk. 12,

der bliver stk. 11, ændres i

1. pkt.

»stk. 1-11« til: »stk. 1-10«, og i

2.-4. pkt.

ændres

»stk. 8« til: »stk. 7«.

16.

§ 5, stk. 12,

der bliver stk. 11, ændres i

pkt.

»54.200 kr.« til: »64.100 kr.«, i

3. pkt.

ændres

»30 pct.« til: »50 pct.« og »38.200 kr.« ændres

til: »64.100 kr. (2010-niveau)«, og i

4. pkt.

ændres

»56.800 kr.« til: »47.000 kr.«

17.

§ 5, stk. 13,

der bliver stk. 12, affattes således:

»Stk. 12.

Beløbene i stk. 1, 2, 4, 6 og 11 regule‐

res efter personskattelovens § 20. Det regulerede

beløb i stk. 4 afrundes dog til nærmeste hele kro‐

nebeløb.«

18.

§ 5, stk. 14,

ophæves.

Stk. 14.

For benzindrevne og dieseldrevne vare‐

biler, som er omfattet af § 10, stk. 4, gives fradrag

eller tillæg i registreringsafgiften efter reglerne i

§ 5, stk. 4-6, i registreringsafgiftsloven, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. Dette

gælder også for benzindrevne og dieseldrevne va‐

rebiler, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7 a,

stk. 5, og som er registreret første gang i Danmark

senest den 2. oktober 2017.

§ 5 a. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Den afgiftspligtige værdi efter stk. 1 for‐

højes med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke

20.

§§ 5 b-5 e,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 5 b.

For biler, der udleder 0 g CO

pr. kilo‐

meter, og for el- og brændselscelledrevne motor‐

cykler, beregnes afgiften som 40 pct. af registre‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725

kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun én

sikkerhedspude.

Stk. 4. ---

§ 5 b.

For eldrevne køretøjer beregnes afgiften,

jf. dog stk. 2 og 3:

1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i

2016-2020 som 20 pct. af registreringsafgiften ef‐

ter §§ 4, 5 eller 5 a.

2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i

2021 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§

4, 5 eller 5 a. Ved køretøjets anmeldelse til regi‐

strering i 2022 som 90 pct. af registreringsafgiften

efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Stk. 2.

Der gives et fradrag i registreringsafgiften

efter stk. 1 på 10.000 kr. ved køretøjets anmeldel‐

se til registrering i 2016-2018 og på 40.000 kr. ved

køretøjets anmeldelse til registrering i 2019 eller

2020. Fradrag efter 1. pkt. kan dog maksimalt ud‐

gøre afgiften efter stk. 1.

Stk. 3.

Ved køretøjets anmeldelse til registrering

i 2017-2022 gives et fradrag i grundlaget for regi‐

streringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a som beregnet

i medfør af stk. 1 på 1.700 kr. pr. kilowatt-time

batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog

højst 45 kWh.

§ 5 c.

For biler, der drives af el i kombination

med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvor

opladningen af køretøjet kan ske ved hjælp af

en ekstern strømforsyning, beregnes registrerings‐

afgiften efter §§ 4 eller 5 med et brændstofforbrug

efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, der opgø‐

res efter § 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21. december

2012.

Stk. 2.

I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1

beregnes følgende afgift, jf. dog stk. 3 og 4:

1) Ved bilens anmeldelse til registrering i

2016-2020 beregnes 20 pct. af differencen mellem

registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registre‐

ringsafgiften efter stk. 1.

2) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2021

beregnes 65 pct. af differencen mellem registre‐

ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf‐

giften efter stk. 1.

ringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, ved bilens

eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf.

dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020

til og med den 31. december 2025, hvorefter pro‐

centdelen årligt stiger med 8 procentpoint til og

med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registre‐

ringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens

eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra

og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som

84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller

5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 pro‐

centpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100

pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Stk. 2.

For biler omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2,

gives der et fradrag i registreringsafgiften efter

stk. 1 på 170.000 kr. ved bilens anmeldelse til re‐

gistrering fra og med den 18. december 2020 til og

med den 31. december 2021, 167.500 kr. i 2022,

165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. i 2024, 160.000

kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027,

146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029. Fra og

med 2030 udgør fradraget 137.000 kr. Fradraget

kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.

Stk. 3.

For biler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, gives

der et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på

80.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering

fra og med den 18. december 2020 til og med

den 31. december 2021, 78.750 kr. i 2022, 77.500

kr. i 2023, 76.250 kr. i 2024, 75.000 kr. i 2025,

73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i

2028 og 67.000 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør

fradraget 65.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt

udgøre afgiften efter stk. 1.

Stk. 4.

For el- og brændselscelledrevne motor‐

cykler gives der et fradrag i registreringsafgiften

efter stk. 1 på 106.500 kr. ved motorcyklens an‐

meldelse til registrering fra og med den 18. de‐

cember 2020 til og med den 31. december 2021,

105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750

kr. i 2024, 101.500 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026,

97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i

2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 91.500 kr.

Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter

stk. 1.

Stk. 5.

For eldrevne biler, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, gives der et fradrag i den afgiftsplig‐

tige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a som beregnet

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

3) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2022

beregnes 90 pct. af differencen mellem registre‐

ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf‐

giften efter stk. 1.

Stk. 3.

Der gives et fradrag i registreringsafgif‐

ten efter stk. 2 på 10.000 kr. ved bilens anmeldel‐

se til registrering i 2016-2018 og på 40.000 kr.

ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 eller

2020. Fradrag efter 1. pkt. kan dog maksimalt ud‐

gøre afgiften efter stk. 2.

Stk. 4.

Ved bilens anmeldelse til registrering i

2017-2022 gives et fradrag i grundlaget for regi‐

streringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a som beregnet

i medfør af stk. 2 på 1.700 kr. pr. kilowatt-time

batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog

højst 45 kWh.

§ 5 d.

For brændselscelledrevne køretøjer bereg‐

nes afgiften:

1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i

2022 som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§

4, 5 eller 5 a.

2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i

2023 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§

4, 5 eller 5 a.

3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i

2024 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§

4, 5 eller 5 a.

4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i

2025 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§

4, 5 eller 5 a.

§ 5 e.

For natur- og biogasdrevne biler bereg‐

nes registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 med et

brændstofforbrug efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk.

4 og 5, der opgøres efter de regler i brændstoffor‐

brugsafgiftslovens § 3, stk. 3, som var gældende

den 31. december 2017.

Stk. 2.

I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1

beregnes følgende afgift, jf. dog stk. 3:

Ved bilens anmeldelse til registrering i

2018-2019 beregnes 20 pct. af differencen mellem

registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registre‐

ringsafgiften efter stk. 1.

1) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2020

beregnes 40 pct. af differencen mellem registre‐

efter stk. 1 på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet,

der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved

bilens anmeldelse til registrering fra og den med

18. december 2020 til og med den 31. december

2021, 1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i

2023 og 500 kr. kWh i 2024.

Stk. 6.

For brændselscelledrevne biler, der udle‐

der 0 g CO

pr. kilometer, gives der et fradrag i

den afgiftspligtige værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a som

beregnet efter stk. 1 på 58.500 kr. ved bilens an‐

meldelse til registrering i 2022, 40.500 kr. i 2023

og 22.500 kr. i 2024.

§ 5 c.

For biler, der udleder mere end 0 g CO

men under 50 g CO

pr. kilometer, beregnes afgif‐

ten som 45 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4,

5 eller 5 a, ved bilens anmeldelse til registrering,

jf. dog stk. 2 og 3, fra og med den 18. december

2020 til og med den 31. december 2021, hvoref‐

ter procentdelen årligt stiger med 5 procentpoint

til og med 2025, hvor der beregnes 65 pct. af

registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved

bilens anmeldelse til registrering fra og med den

1. januar 2026 beregnes afgiften som 68 pct. af

registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvoref‐

ter procentdelen årligt stiger med 3 procentpoint

til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af

registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved

bilens anmeldelse til registrering fra og med den

1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af

registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvoref‐

ter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint

til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af

registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.

Stk. 2.

Der gives et fradrag i registreringsafgiften

efter stk. 1 på 50.000 kr. ved bilens anmeldelse

til registrering fra og med den 18. december 2020

til og med den 31. december 2021, 48.750 kr. i

2022, 47.500 kr. i 2023, 46.250 kr. i 2024, 45.000

kr. i 2025, 43.000 kr. i 2026, 41.000 kr. i 2027,

39.000 kr. i 2028 og 37.000 kr. i 2029. Fra og med

2030 udgør fradraget 35.000 kr. Fradraget kan dog

maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.

Stk. 3.

Der gives et fradrag i den afgiftspligtige

værdi efter §§ 4, 5 eller 5 a som beregnet efter

stk. 1 på 1.700 kr. pr. kWh batterikapacitet, der

anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, ved bi‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf‐

giften efter stk. 1.

2) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2021

beregnes 65 pct. af differencen mellem registre‐

ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf‐

giften efter stk. 1.

3) Ved bilens anmeldelse til registrering i 2022

beregnes 90 pct. af differencen mellem registre‐

ringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsaf‐

giften efter stk. 1.

Stk. 3.

Der gives et fradrag i registreringsafgiften

efter stk. 2 på 10.000 kr. ved bilens anmeldelse

til registrering i 2018, på 40.000 kr. ved bilens

anmeldelse til registrering i 2019 og på 77.500 kr.

ved bilens anmeldelse til registrering i 2020. Fra‐

drag efter 1. pkt. kan dog maksimalt udgøre afgif‐

ten efter stk. 2.

§ 7.

Der svares afgift af tidligere afgiftsberigti‐

gede motorkøretøjer, medmindre disse er omfattet

af § 10, stk. 4, der er genopbygget efter at ha‐

ve været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion,

ildebrand m.m., såfremt disse er omfattet af en

skadesforsikring, og såfremt udgiften indbefattet

merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved

færdselsuheld m.v. skete skader overstiger 75 pct.

af handelsværdien før uheldet for køretøjer afgifts‐

berigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 1, 75 pct. for køretø‐

jer afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, nr. 2, 80 pct.

for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 90

pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk.

2, og 85 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter §

5 a. Der beregnes dog ikke afgift i tilfælde, hvor

udgiften til skadens udbedring er under 25.000 kr.

indbefattet merværdiafgift. Afgiften beregnes som

for nye køretøjer, dog uden tillæg eller fradrag for

eventuelt manglende sikkerhedspuder.

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Udgifterne til genopbygning af køretø‐

jet opgøres af forsikringsselskabet. Opgørelsen

skal indeholde samtlige udgifter til genopbygnin‐

gen inkl. merværdiafgift, herunder maling og lake‐

ring. Opgørelsen skal indeholde en specifikation

over dele, som skal udskiftes, med anførsel af

priserne på disse. Opgørelsen skal ske på grundlag

af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt

karrosseri. I opgørelsen kan fratrækkes et fast be‐

lens anmeldelse til registrering fra og med den 18.

december 2020 til og med den 31. december 2021,

1.300 kr. pr. kWh i 2022, 900 kr. pr. kWh i 2023

og 500 kr. pr. kWh i 2024.«

21.

§ 7, stk. 1,

udgår i

1. pkt.

», medmindre

disse er omfattet af § 10, stk. 4«, og i

3. pkt.

udgår », dog uden tillæg eller fradrag for eventuelt

manglende sikkerhedspuder«.

22.

§ 7, stk. 3, 5. pkt.,

§ 7 a, stk. 3, 4. pkt.,

ophæves.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

løb på 5.120 kr., såfremt genopbygningen indbe‐

fatter retablering af en eller flere sikkerhedspuder.

Stk. 4-9. ---

§ 7 a. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Større samlede reparationer og genopbyg‐

ninger, der sker med henblik på salg, er fritaget

for afgift, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt

og omkostningerne ved reparation og genopbyg‐

ning ikke overstiger den almindelige pris for et

tilsvarende køretøj i normalt vedligeholdt og regi‐

streringsklar stand inklusive afgifter ved kontant

salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen må

dog højst andrage 75.000 kr. For køretøjer, hvis

alder overstiger 5 år, kan omkostningerne ved

genopbygning overstige den almindelige pris for

et tilsvarende køretøj ved kontant salg til bruger

med 10 pct. for hvert hele år, køretøjets alder

overstiger 5 år regnet fra køretøjets første registre‐

ringsdato. Tillægget kan dog højst udgøre 50 pct.

1.-4. pkt. gælder dog ikke motorkøretøjer, der er

omfattet af § 10, stk. 4.

Stk. 4-7. ---

§ 7 b.

Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er

afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godt‐

gøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregi‐

steret og udføres fra landet.

Stk. 2.

Godtgørelsesbeløbet fastsættes i medfør

af § 10 således:

1) For motorcykler afgiftsberigtiget efter § 4,

stk. 1, nr. 1, eller § 4, stk. 7, som afgiften efter § 4,

stk. 7.

2) For personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk.

1, nr. 2, eller § 4, stk. 7, som afgiften efter § 4, stk.

3) For varebiler afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1,

2 eller 8, § 29 eller § 29 a, som afgiften efter §

5, stk. 8. Dog godtgøres afgiften af en varebil, der

er afgiftsberigtiget med 95 pct., på grundlag af en

afgiftssats på 95 pct.

4) For autocampere og busser afgiftsberigtiget

efter § 5 a, stk. 1 og 2, som afgiften efter § 5 a,

stk. 1 og 2.

23.

To steder i

§ 7 b, stk. 2, nr. 1

ændres »§

4, stk. 7« til: »§ 4, stk. 6«.

24.

§ 7 b, stk. 2, nr. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 5, stk. 1,

2 eller 8« til: »§ 5, stk. 1, 2 eller 7«, og »§ 5, stk.

8« ændres til: »§ 5, stk. 7«.

25.

To steder i

§ 7 b, stk. 2, nr. 5,

og i

§ 27, stk. 1,

nr. 4,

ændres »§§ 5 b-5 e« til: »§§ 5 b eller 5 c«.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

5) For køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 5 b-5 e

som afgiften efter §§ 5 b-5 e.

Stk. 3-6. ---

§ 8. ---

Stk. 2-5. ---

Stk. 6.

For nye personbiler, der inden afgiftsbe‐

rigtigelse er synet og godkendt med integrerede

sæder, der erstatter bilens sædvanlige sæder, og

som kan benyttes af såvel børn som voksne, ned‐

sættes den afgiftspligtige værdi med 6.000 kr. pr.

integreret sæde. Nedsættelsen af den afgiftspligti‐

ge værdi efter 1. pkt. er betinget af, at sæderne er

godkendt og mærket som barnesæder i henhold til

ECE regulativ 44-04 til børn i både gruppe I (9-18

kg), gruppe II (15-25 kg) og gruppe III (22-36

kg) og er testet som almindeligt sæde i henhold

til kravene i Rådets direktiv 76/115/EØF om til‐

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sik‐

kerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/41/EF og kravene i Rådets direktiv

74/408/EØF om motorkøretøjers sæder, disses for‐

ankring og nakkestøtter som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/39/EF. Sæ‐

der, for hvilke den afgiftspligtige værdi er nedsat

efter 1. pkt., kan ikke med virkning for afgiften

anvendes ved afgiftsberigtigelse af andre person‐

biler.

Stk. 7.

For nye motorcykler, der er forsynet med

blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligti‐

ge værdi med 4.165 kr. For nye biler, der er forsy‐

net med tre eller flere sikkerhedspuder, nedsættes

den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr. pude

for tredje til sjette pude. For nye personbiler med

mindst fem stjerner efter Trafikstyrelsens retnings‐

linjer for vurdering af bilers sikkerhed på basis

af Euro NCAP nedsættes den afgiftspligtige værdi

med 8.000 kr.

Stk. 8.

De i stk. 7 nævnte fradrag i den afgifts‐

pligtige værdi er betinget af, at udstyrsgenstande‐

ne er monteret af fabrikations- eller importørvirk‐

somheden.

Stk. 9-10. ---

§ 9 a.

For nye køretøjer, som er eller efter deres

anvendelse kunne være omfattet af § 3 b, som

26.

§ 8, stk. 6-8,

ophæves.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 6 og 7.

27.

§ 9 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 8, stk. 9« til:

»§ 8, stk. 6«.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

er omfattet af § 8, stk. 9, eller som anvendes til

erhvervsmæssig udlejning eller erhvervsmæssigt

udlån, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1,

nr. 15, skal den afgiftspligtige værdi angives som

et brugt køretøj efter § 10, når ejerskabet til kø‐

retøjet ved salg eller anden overdragelse overgår

fra den første registrerede ejer til en tredjepart,

dog senest 4 måneder efter tidspunktet for første

registrering. Udlån af en virksomheds køretøjer

til virksomhedens egne ansatte anses ikke for er‐

hvervsmæssigt udlån, medmindre disse køretøjer

anskaffes eller anvendes med henblik på videre‐

salg.

Stk. 2-6. ---

§ 10. ---

Stk. 2.

For brugte køretøjer, som ikke tidligere

har været registreret her i landet, eller som efter

reparation eller genopbygning skal afgiftsberigti‐

ges på ny i medfør af § 7 a, stk. 5, kan den

afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets op‐

rindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt

ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.

Stk. 3. ---

Stk. 4.

Den afgiftspligtige værdi af et køretøj,

der er mere end 35 år gammelt, jf. § 4, stk. 8,

og som fremtræder som ved første registrering, er

køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i

landet indbefattet merværdiafgift, men uden afgift

efter denne lov. Afgiften beregnet efter 1. pkt. kan

ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af

40 pct. af køretøjets nypris indbefattet merværdi‐

afgift, men uden afgift efter denne lov. Er der for

samme køretøj udbetalt godtgørelse efter § 7 b,

fastsættes afgiften dog til den udbetalte godtgørel‐

se.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler for

opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter stk.

1-4.

28.

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »i medfør af § 7

a, stk. 5« til: », jf. § 1, stk. 3«.

29.

§ 10, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

For biler, der er mere end 35 år gamle,

jf. § 4, stk. 7, beregnes afgiften uden tillæg for

-udledning, jf. § 4, stk. 2, og § 5, stk. 4,

uden bundfradrag efter § 4, stk. 5, og § 5, stk.

6, og afgiften kan ikke overstige afgiften beregnet

på grundlag af 75 pct. af bilens nypris indbefat‐

tet merværdiafgift, men uden afgift efter denne

lov. For motorcykler, der er mere end 35 år gamle,

jf. § 4, stk. 7, kan afgiften ikke overstige afgiften

beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets ny‐

pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift

efter denne lov. Er der for samme køretøj udbetalt

godtgørelse efter § 7 b, fastsættes afgiften dog til

den udbetalte godtgørelse.«

§2

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendt‐

gørelse nr. 169 af 18. februar 2020, foretages føl‐

gende ændringer:

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

§ 2.

Bilens brændstofforbrug efter Rådets direk‐

tiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om ind‐

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv‐

ning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug

eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse

af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra

lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro

5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedli‐

geholdelsesinformationer om køretøjer omregnes

til kilometer pr. liter og afrundes med én deci‐

mal. For biler, hvis brændstofforbrug er fastsat

i overensstemmelse med den på verdensplan har‐

moniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer,

jf. bilag XXI til Kommissionens forordning nr.

1151/2017 af 1. juni 2017, omregnes brændstof‐

forbruget til kilometer pr. liter, ganges med 1,21

og afrundes til en decimal.

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »med én decimal«

til: »til en decimal«.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»For biler, hvor CO

-udledningen er fastsat i

overensstemmelse med den på verdensplan har‐

moniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer

(WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forord‐

ning om supplerende regler til Europa-Parlamen‐

tets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til

emissioner fra lette personbiler og lette erhvervs‐

køretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om

køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens for‐

ordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens for‐

ordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af

Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008, an‐

vendes denne.«

§ 3, stk. 1,

affattes således:

»Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bi‐

lens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som

kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen

eller som fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed

med henblik på første registrering i Danmark se‐

nest den 30. juni 2021. Afgiften svares med de

nedenfor under A eller B anførte beløb.«

(Se tabel 1)

§ 3, stk. 11-14,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 11.

De i stk. 1, under A angivne beløb for

forbrugsafgift og de under B angivne beløb for

forbrugsafgift og udligningsafgift opkræves for

det enkelte køretøj fra og med den første afgifts‐

periode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller

senere, jf. dog stk. 12 og 13.

Stk. 12.

Den 15. februar 2021 forhøjes de i

stk. 1, under B angivne beløb for udligningsafgift

med 20,7 pct. De beløb, der fremkommer ved

procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste

hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således

forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1, under

B opkræves for det enkelte køretøj fra og med

§ 3.

Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af

bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som

kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen

eller som fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed

men henblik på første registrering i Danmark. Af‐

giften svares med de nedenfor under A eller B

anførte beløb: (Se tabel 1)

Stk. 2-10. ---

Stk. 11.

De i stk. 1 under A angivne beløb gæl‐

der for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar

2015 eller senere, dog senest påbegyndt den 31.

december 2017. De i stk. 1 under B angivne beløb

gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. ja‐

nuar 2015 eller senere, dog senest påbegyndt den

31. december 2015.

Stk. 12.

Fra og med kalenderåret 2016 og til og

med kalenderåret 2020 reguleres de i stk. 1 under

B angivne beløb for udligningsafgift på grundlag

af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år for‐

ud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gæl‐

de. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme

procent som den, hvormed nettoprisindekset er

ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procent‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

vise ændring beregnes med én decimal. De beløb,

der fremkommer efter procentreguleringen, afrun‐

des opad til nærmeste hele kronebeløb, der er de‐

leligt med ti.

Stk. 13.

For kalenderåret 2018 forhøjes de i stk.

1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift

med 5,5 pct. De beløb, der fremkommer efter pro‐

centforhøjelsen, afrundes opad til nærmeste hele

kronebeløb, der er deleligt med ti. De således for‐

højede beløb gælder for forbrugsafgift, der opkræ‐

ves i kalenderåret 2018 til og med kalenderåret

2020.

Stk. 14.

Reguleringer efter stk. 12 og den i stk.

13 fastsatte forhøjelse har virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der

begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 15.

februar 2021 eller senere.

Stk. 13.

For kalenderåret 2022 forhøjes de be‐

løb, der er angivet i stk. 1, under A og B for

forbrugsafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023

forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne beløb

for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret

2024 forhøjes de i stk. 1, under A og B angivne

beløb for forbrugsafgift med 16,8 pct. For kalen‐

deråret 2025 forhøjes de i stk. 1, under A og B

angivne beløb for forbrugsafgift med 24,4 pct. For

kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1, under A og

B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct.

De beløb, der fremkommer ved procentregulerin‐

gerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste

hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således

forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1, under

Aog B opkræves for det enkelte køretøj fra og

med den første afgiftsperiode, der påbegyndes ef‐

ter forhøjelsen.«

Efter § 3 b indsættes før overskriften før § 4:

»§ 3 c.

Af afgiftspligtige biler, der er registreret

første gang den 1. juli 2021 eller senere, betales

afgift af bilens CO

-udledning, jf. §§ 2 og 4, ud‐

trykt som gram CO

udledt pr. kilometer. Afgiften

svares med de nedenfor under A anførte beløb.

(Se tabel 2)

Stk. 2.

For benzin- og dieseldrevne biler med

en køreklar vægt over 2.585 kg, hvor der ikke

foreligger oplysninger om CO

-udledning fastsat

i overensstemmelse med den på verdensplan har‐

moniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer

(WLTP), jf. bilag XXI til Kommissionens forord‐

ning om supplerende regler til Europa-Parlamen‐

tets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til

emissioner fra lette personbiler og lette erhvervs‐

køretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om

køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens for‐

ordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens for‐

ordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse

af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008,

fastsættes CO

-udledning ved at multiplicere det

efter § 3, stk. 9 beregnede brændstofforbrug ud‐

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

§ 6. ---

Stk. 2.

Af dieseldrevne personbiler med tilladel‐

se til erhvervsmæssig persontransport betales det

dobbelt af de i § 3, stk. 1, under B fastsatte satser

for udligningsafgift.

Stk. 3.

Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. re‐

gistrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode

kun betales afgift eller tillæg med ¼ af sædvanlig

afgift eller tillæg. Det er en betingelse, at bilen

fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4. ---

§ 7.

Personer med varigt nedsat funktionsevne,

som efter lov om social service kan opnå støtte til

erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bi‐

len er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales

afgift efter de i § 3, stk. 1, under B fastsatte satser

for udligningsafgift. Afgiftsfritagelsen og -nedsæt‐

telsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret

for og benyttes af den pågældende.

trykt i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne

biler og med 32 for dieseldrevne biler.

Stk. 3.

For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1,

under A angivne beløb for CO

-baseret afgift med

3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1,

under A angivne beløb for CO

-baseret afgift med

9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1,

under A angivne beløb for CO

-baseret afgift med

16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk.

1, under A angivne beløb for CO

-baseret afgift

med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de

i stk. 1, under A angivne beløb for CO

-baseret

afgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer

ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes

opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt

med ti. De således forhøjede beløb for CO

-base‐

ret afgift i stk. 1, under A opkræves for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der

påbegyndes efter forhøjelsen.«

§ 6, stk. 2,

indsættes efter » under B«: » eller §

3 c, stk. 1, under A«.

§ 6, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »under B«:

» eller § 3 c, stk. 1, under A«.

§3

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 477 af 14. april 2020, fore‐

tages følgende ændringer:

§ 2 b. ---

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse

for dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt

på ikke over 3.500 kg, der er registreret første

gang før den 18. marts 2009. Tillægget efter 1.

pkt. udgør dog 400 kr. i 2017 og 600 kr. i 2018.

§ 3.

Af personmotorkøretøjer og af påhængs-

og sættevogne til personbefordring svares afgift

af køretøjernes egenvægt efter nedenstående sat‐

ser. Af campingvogne svares afgift med 32 pct.

af vægtafgiftssatserne under A, men ikke udlig‐

ningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for

påhængsvogne. (Se tabel 3)

Stk. 2.

---

Stk. 3.

De i stk. 1 under A og D angivne beløb

for vægtafgift gælder for afgiftsperioder, der be‐

gynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest

påbegyndt den 31. december 2017. De i stk. 1

under A og D angivne beløb for udligningsafgift

gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1.

januar 2015 eller senere, dog senest påbegyndt

den 31. december 2015. De i stk. 1 under B og

C angivne beløb for vægtafgift og udligningsafgift

gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. ja‐

nuar 2013 eller senere, dog senest påbegyndt den

31. december 2020.

Stk. 4.

Fra og med kalenderåret 2016 og til

og med kalenderåret 2020 reguleres de i stk. 1

under A og D angivne beløb for udligningsafgift

på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i

året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen

skal gælde. Beløbene forhøjes eller nedsættes med

samme procent som den, hvormed nettoprisindek‐

set er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den

procentvise ændring beregnes med én decimal. De

beløb, der fremkommer efter procentreguleringen,

afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Af‐

giftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad

til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti.

Stk. 5.

For kalenderåret 2018 forhøjes de i stk.

1 under A angivne beløb for vægtafgift med 5,5

pct. De beløb, der fremkommer efter procentfor‐

højelsen, afrundes opad til nærmeste hele krone‐

§ 2 b, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 3, stk. 1,

affattes således:

»Af personmotorkøretøjer og af påhængs- og

sættevogne til personbefordring svares afgift

af køretøjernes egenvægt efter nedenstående sat‐

ser. Af campingvogne svares afgift med 32 pct.

af vægtafgiftssatserne under A, men ikke udlig‐

ningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for

påhængsvogne.«

(Se tabel 3)

§ 3, stk. 3-6,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

De i stk. 1, under A-C angivne beløb

for vægtafgift og udligningsafgift og de under D

angivne beløb for udligningsafgift opkræves for

det enkelte køretøj fra og med den første afgifts‐

periode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller

senere, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Den 15. februar 2021 forhøjes de i stk.

1, under A og D angivne beløb for udligningsaf‐

gift med 20,7 pct. De beløb, der fremkommer ved

procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste

hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således

forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1, under

A og D opkræves for det enkelte køretøj fra og

med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den

15. februar 2021 eller senere.

Stk. 5.

For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk.

1, under A angivne beløb for vægtafgift med 3,0

pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1,

under A angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct.

For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1, under

A angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For

kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1, under A

angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For

kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1, under A an‐

givne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb,

der fremkommer ved procentreguleringerne efter

1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele krone‐

beløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede

beløb for vægtafgift i stk. 1, under A opkræves for

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

beløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, af‐

rundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er

deleligt med ti. De således forhøjede beløb gælder

for vægtafgift, der opkræves i kalenderåret 2018

til og med kalenderåret 2020.

Stk. 6.

Reguleringer efter stk. 4 og den i stk.

5 fastsatte forhøjelse har virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der

begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

§ 4.

Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke

er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyt‐

telse, af påhængsvogne til godstransport og af

registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra

campingvogne og af registreringspligtige motor‐

redskaber, som er indrettet til godstransport, sva‐

res afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter

nedenstående satser. Afgiften af motorkøretøjer,

der registreres som trækkraft for sættevogne til

godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 7. Afgif‐

ten af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter

satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte

motorredskaber beregnes efter satserne for vare-

og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af

påhængskøretøjer til godstransport, der har en til‐

ladt totalvægt over 3.500 kg.

(Se tabel 4)

Stk. 2. ---

Stk. 3.

De i stk. 1 under I og II, A, angivne

beløb for vægtafgift og tillæg for privat anvendel‐

se gælder for afgiftsperioder, der begynder den

1. januar 2015 eller senere, dog senest påbegyndt

den 31. december 2017. De i stk. 1 under I og

II, A, angivne beløb for udligningsafgift gælder

for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar

2015 eller senere, dog senest påbegyndt den 31.

december 2015. De i stk. 1 under II, B, angivne

beløb for vægtafgift og udligningsafgift gælder for

afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2013

eller senere, dog senest påbegyndt den 31. decem‐

ber 2020.

Stk. 4.

Fra og med kalenderåret 2016 og til og

med kalenderåret 2020 reguleres de i stk. 1 under

I og II, A, angivne beløb for udligningsafgift

på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i

året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen

det enkelte køretøj fra og med den første afgiftspe‐

riode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

§ 4, stk. 1,

affattes således:

»Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er

afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttel‐

se, af påhængsvogne til godstransport og af re‐

gistreringspligtige påhængsredskaber bortset fra

campingvogne og af registreringspligtige motor‐

redskaber, som er indrettet til godstransport, sva‐

res afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter

nedenstående satser. Afgiften af motorkøretøjer,

der registreres som trækkraft for sættevogne til

godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 6. Afgif‐

ten af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter

satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte

motorredskaber beregnes efter satserne for vare-

og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af

påhængskøretøjer til godstransport, der har en til‐

ladt totalvægt over 3.500 kg.«

(Se tabel 4)

§ 4, stk. 3-6,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

De i stk. 1, under I og II, A, angivne

beløb for vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for

privat anvendelse og de under II, B, angivne beløb

for vægtafgift og udligningsafgift opkræves for

det enkelte køretøj fra og med den første afgifts‐

periode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller

senere.

Stk. 4.

Den 15. februar 2021 forhøjes de i stk. 1,

under I og II, A, angivne beløb for udligningsaf‐

gift med 20,7 pct. De beløb, der fremkommer ved

procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste

hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således

forhøjede beløb for udligningsafgift i stk. 1, under

I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og

med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den

15. februar 2021 eller senere.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

skal gælde. Beløbene forhøjes eller nedsættes med

samme procent som den, hvormed nettoprisindek‐

set er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den

procentvise ændring beregnes med én decimal. De

beløb, der fremkommer efter procentreguleringen,

afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Af‐

giftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad

til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti.

Stk. 5.

For kalenderåret 2018 forhøjes de i stk.

1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift

og tillæg for privat anvendelse med 5,5 pct. De

beløb, der fremkommer efter procentforhøjelsen,

afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Af‐

giftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad

til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med

ti. De således forhøjede beløb gælder for vægtaf‐

gift og tillæg for privat anvendelse, der opkræves i

kalenderåret 2018 til og med kalenderåret 2020.

Stk. 6.

Reguleringer efter stk. 4 og den i stk.

5 fastsatte forhøjelse har virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der

begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 7-9. ---

Stk. 10.

Betaling efter stk. 9 dækker de tilsvar

fraset merværdiafgift der følger af den private be‐

nyttelse af og rådighed over køretøjet den pågæl‐

dende dag, og køretøjet anses fortsat som udeluk‐

kende erhvervsmæssigt benyttet. Der kan ikke ud‐

stedes tilladelse til motorkøretøjer, der er fritaget

for afgift efter denne lov eller brændstofforbrugs‐

afgiftsloven eller fritaget for registreringsafgift ef‐

ter § 2 i registreringsafgiftsloven. 2. pkt. gælder

dog ikke el- og brintdrevne køretøjer.

Stk. 11-13. ---

Stk. 14.

I køretøjer som nævnt i stk. 8 må

der foruden føreren kun befordres personer, der

arbejder i ejerens (brugerens) virksomhed, til el‐

ler fra virksomhedens arbejdspladser. Køretøjerne

skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens

navn.

§ 15. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs

1. registrering, skal der fra den følgende afgifts‐

periode kun betales vægtafgift, udligningsafgift,

Stk. 5.

For kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1,

under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med

3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1,

under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med

9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1,

under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med

16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk.

1, under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift

med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de

i stk. 1, under I og II, A, angivne beløb for vægt‐

afgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer

ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes

opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt

med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift

i stk. 1, under I og II, A, opkræves for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der

påbegyndes efter forhøjelsen.«

Stk. 7-14 bliver herefter stk. 6-13.

§ 4, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., og

§ 23, stk. 2, nr. 6,

ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

§ 4, stk. 14, 1. pkt.,

der bliver stk. 13, 1. pkt.,

ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

§ 15, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

privatbenyttelsestillæg og partikeludledningstillæg

med ¼ af satserne i § 2 b, stk. 1, § 3, stk. 1,

og § 4, stk. 1. Det er en betingelse, at køretøjet

fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4-5. ---

§ 23. ---

Stk. 2.

På samme måde straffes den, der forsæt‐

ligt eller groft uagtsomt:

1) overtræder § 4, stk. 12-14,

2) undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2,

at give told- og skatteforvaltningen oplysning om

ændringer ved eller ændret anvendelse af et køre‐

tøj, som er af betydning for afgiftens beregning,

3) unddrager sig afgift ved at benytte et registre‐

ringspligtigt køretøj, der ikke er registreret,

4) benytter eller indretter et køretøj, som er frita‐

get for afgift, i strid med betingelserne for afgifts‐

fritagelsen,

5) i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i

strid med køretøjets registrerede art og anvendelse

eller

6) under kørslen undlader at medbringe et bevis

udstedt efter § 4, stk. 9.

Stk. 3-5. ---

§ 23, stk. 2, nr. 1,

ændres »stk. 12-14« til: »stk.

11-13«.

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af

8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 91 af 31. januar 2020, lov nr. 93 af 31. januar

2020 og senest ved § 5 i lov nr. 1836 af 8. decem‐

ber 2020, foretages følgende ændringer:

§ 15 R.

Fysiske personer, der udlejer de i stk.

2 nævnte aktiver, kan fradrage et grundbeløb på

9.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra

udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen

for indkomståret. Fradraget efter 1. pkt. kan ikke

overstige bruttolejeindtægten. Endvidere kan der

af den del af lejeindtægten, der overstiger fradra‐

get efter 1. pkt., fradrages 40 pct. Fradrag efter 1.

og 3. pkt. dækker samtlige udgifter m.v., der er

forbundet med udlejningen. 1.-4. pkt. gælder ikke

for den del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet

§ 15 R, stk. 1,

affattes således:

»Fysiske personer, der udlejer aktiver som

nævnt i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb på

9.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra

udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen

for indkomståret. Ved udlejning af aktiver som

nævnt i stk. 3 kan fradrages et grundbeløb på

17.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra

udlejning af disse aktiver. Fradraget efter 1. pkt.

kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje

af aktiver som nævnt i stk. 2, og fradraget efter

2. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

som led i erhvervsmæssig virksomhed. Grundbe‐

løbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens §

20.

udleje af aktiver som nævnt i stk. 3. Endvidere

kan der af den del af bruttolejeindtægten fra akti‐

ver som nævnt i stk. 2, der overstiger fradraget

efter 1. pkt., fradrages 40 pct., og der kan af den

del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt

i stk. 3, der overstiger fradraget efter 2. pkt.,

fradrages 40 pct. Fradrag efter 1., 2. og 4. pkt.

dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet

med udlejningen. 1.-5. pkt. gælder ikke for den

del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som

led i erhvervsmæssig virksomhed. Grundbeløbene

i 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens §

20.«

§ 15 R, stk. 2,

ændres »af stk. 1« til: »af

bundfradraget i stk. 1, 1. pkt.,«.

§ 15 R, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »5. septem‐

ber 2007«: », der ikke er omfattet af stk. 3«.

§ 15 R, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »benyttel‐

se«: », og ikke er omfattet af stk. 3«.

Stk. 2.

Aktiverne omfattet af stk. 1 er:

1) Personbiler, M1, jf. bilag II til Europa-Parla‐

mentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. sep‐

tember 2007.

2) Varebiler, N1, jf. bilag II til Europa-Parlamen‐

tets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. septem‐

ber 2007, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstof‐

forbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når de er

registreret til hel eller delvis privat benyttelse.

3) Campingvogne.

4) Påhængskøretøjer, der er konstrueret og ind‐

rettet til ophold og beboelse.

5) Lystbåde.

§ 15 R

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Aktiver omfattet af bundfradraget i stk.

1, 2. pkt., er biler og varebiler som nævnt i stk. 2,

nr. 1 og 2, der udleder 0 g CO

pr. kilometer, eller

der udleder mere end 0 g CO

, men under 50 g

pr. kilometer.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 15 R, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Det er en betingelse for anvendelse af fradrage‐

ne i stk. 1, at der sker indberetning efter skatteind‐

beretningslovens § 43 af indkomstårets samlede

lejeindtægter fra aktiver som nævnt stk. 2 og ind‐

Stk. 3.

Det er en betingelse for anvendelse af

fradragene i stk. 1, at der sker indberetning af ind‐

komstårets samlede lejeindtægter fra de omfattede

aktiver, jf. stk. 2, efter skatteindberetningslovens §

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

100

43. For indkomstårene 2018, 2019 og 2020 finder

betingelsen i 1. pkt. ikke anvendelse.

§ 16. ---

Stk. 1-3.

---

Stk. 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er

stillet til rådighed for den skattepligtiges private

benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1,

sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bi‐

lens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20

pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes

dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige

værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget ud‐

gør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift

og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bi‐

len efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter

vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For biler,

der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år ef‐

ter første indregistrering, opgøres bilens værdi til

den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder

regnet fra og med den måned, hvori første indre‐

gistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af

nyvognsprisen, dog således, at hvis der sker gen‐

beregning af bilens afgiftspligtige værdi efter regi‐

streringsafgiftslovens § 9 a, anvendes en beregnet

nyvognspris baseret på den genberegnede afgifts‐

pligtige værdi fra genberegningstidspunktet. For

biler, der er anskaffet mere end tre år efter førs‐

te indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der

anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift,

opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris

inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved

værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres

her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der

er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk.

4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6.

pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen

af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet

og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en

del af året, nedsættes den skattepligtige værdi sva‐

rende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke

har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejds‐

giveren mv. er stillet til rådighed for den skatte‐

pligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel,

benyttes privat, beskattes værdien af den private

benyttelse i det pågældende år efter reglerne i

komstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som

nævnt i stk. 3.«

§ 16, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt., som nye

punktummer:

»Fra og med den 1. juli 2021 sættes den årlige

værdi for indkomståret 2021 til 24,5 pct. af den

del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000

kr., og 20,5 pct. af resten. I indkomståret 2022

sættes den årlige værdi til 24,0 pct. af den del

af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr.,

og 21,0 pct. af resten. I indkomståret 2023 sættes

den årlige værdi til 23,5 pct. af den del af bilens

værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,5 pct.

af resten. I indkomståret 2024 sættes den årlige

værdi til 23,0 pct. af den del af bilens værdi,

der ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct. af

resten. I indkomståret 2025 og efterfølgende ind‐

komstår sættes den årlige værdi til 22,5 pct. af

bilens værdi.«

§ 16, stk. 4,

indsættes efter 4. pkt., der bliver

9. pkt., som nye punktummer:

»Fra og med den 1. juli 2021 udgør miljøtil‐

lægget for indkomståret 2021 den årlige afgift

eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestil‐

læg, der skal betales for bilen efter brændstoffor‐

brugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v., med tillæg af 150 pct. I ind‐

komståret 2022 udgør miljøtillægget den årlige

afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyt‐

telsestillæg, der skal betales for bilen efter brænd‐

stofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægt‐

afgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 250

pct. I indkomståret 2023 udgør miljøtillægget den

årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privat‐

benyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter

brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af

350 pct. I indkomståret 2024 udgør miljøtillæg‐

get den årlige afgift eksklusive udligningsafgift

og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bi‐

len efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter

lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med

tillæg af 500 pct. I indkomståret 2025 og senere

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

101

1.-7. pkt., medmindre der er betalt dagsafgift for

privat benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov om vægtaf‐

gift af motorkøretøjer m.v. Er dagsafgiften som

nævnt i 7. pkt. betalt af arbejdsgiveren, skal den

skattepligtige beskattes af værdien heraf, jf. stk.

3. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1

dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden

for de forudgående 12 måneder anses ved anven‐

delsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel

for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende

arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører

erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter

1.-9. pkt. nedsættes med den skattepligtiges beta‐

ling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råde‐

retten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb,

der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler

omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift

af køretøjer m.v. finder 1.-11. pkt. kun anvendel‐

se, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat

anvendelse efter § 2 a i lov om vægtafgift af kø‐

retøjer m.v. For biler, der er indregistreret første

gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-11.

pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift

vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge mer‐

værdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller

§ 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervs‐

mæssigt. I perioden fra og med den 1. april 2020

til og med den 31. december 2020 nedsættes den

årlige skattepligtige værdi af eldrevne biler, plu‐

ginhybridbiler og brændselscelledrevne biler, jf.

registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 d, med 40.000

kr.

Stk. 5-16. ---

indkomstår udgør miljøtillægget den årlige afgift

eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestil‐

læg, der skal betales for bilen efter brændstoffor‐

brugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v., med tillæg af 600 pct.«

§ 16, stk. 4, 7. pkt.,

der bliver 17. pkt., ændres

»5. og 6. pkt.« til: »15. og 16. pkt.«

10.

§ 16, stk. 4, 9. pkt.,

der bliver 19. pkt., æn‐

dres »1.-7. pkt.« til: »1.-17. pkt.«

11.

§ 16, stk. 4, 10. pkt.,

der bliver 20. pkt.,

ændres »7. pkt.« til: »17. pkt.«

12.

§ 16, stk. 4, 11. pkt.,

der bliver 21. pkt.,

ændres »9. pkt.« til: »19. pkt.«

13.

§ 16, stk. 4, 12. pkt.,

der bliver 22. pkt.,

ændres »1.-9. pkt.« til: »1.-19. pkt.«

14.

§ 16, stk. 4, 13. pkt.,

der bliver 23. pkt., og

§ 16, stk. 4, 14. pkt.,

der bliver 24. pkt., ændres

»1.-11. pkt.« til: »1.-21. pkt.«

15.

§ 16, stk. 4,

indsættes som

26.

27. pkt.:

»Værdien af ladestander og installation af lade‐

stander (ladestik), der er stillet til privat rådighed

af arbejdsgiveren ved den skattepligtiges bopæl

sammen med privat rådighed over en elbil eller

pluginhybridbil, beskattes ikke. Hvis den skatte‐

pligtige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i

en sammenhængende periode, der er kortere end 6

måneder, medregnes markedsværdien af ladestan‐

der og installation til den skattepligtige indkomst

ved periodens ophør, hvis installationen overgår til

privat brug.«

§5

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19.

december 2017, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr.

1727 af 27. december 2018 og senest ved § 5 i lov

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

102

nr. 1835 af 8. december 2020, foretages følgende

ændring:

§ 43.

En virksomhed, som efter aftale med en

skattepligtig forestår udlejning af den skattepligti‐

ges fritidsbolig, skal indberette til told- og skatte‐

forvaltningen om de lejeindtægter, som den skatte‐

pligtige har opnået ved udlejning af fritidsboligen

gennem virksomheden det forudgående kalender‐

år. Indberetningen skal tillige indeholde oplysnin‐

ger til identifikation af virksomheden og fritidsbo‐

ligen.

Stk. 2.

Virksomheder, som ikke er indberetnings‐

pligtige efter stk. 1, kan efter aftale med den skat‐

tepligtige foretage indberetning af de oplysninger,

som ville være omfattet af indberetningen efter

stk. 1. Indberetningen skal ske senest den 20. ja‐

nuar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søn‐

dag, senest den følgende mandag.

Stk. 3.

Den, der har indgået aftale om udlejning

af en fritidsbolig med en virksomhed efter stk. 1,

skal give virksomheden oplysninger til identifika‐

tion af fritidsboligen.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indberetning efter stk. 1 og om oplys‐

ninger til brug for identifikation af fritidsboligen

efter stk. 3.

§ 43

affattes således:

»§ 43.

En virksomhed, som for en skattepligtig

formidler udlejning af den skattepligtiges bolig

omfattet af ligningslovens §§ 15 O eller 15 Q,

skal hvert år indberette til indkomstregisteret, jf.

§§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om de

lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået

herved gennem virksomheden i det forudgående

kalenderår.

Stk. 2.

En virksomhed, som for en skatteplig‐

tig formidler udlejning af et aktiv omfattet af

ligningslovens § 15 R, skal, uanset om udlejnin‐

gen er erhvervsmæssig, hvert år indberette til

indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et

indkomstregister, om de lejeindtægter, som den

skattepligtige har opnået herved gennem virksom‐

heden i det forudgående kalenderår.

Stk. 3.

Indberetningen efter stk. 1 og 2 skal

indeholde oplysninger til identifikation af virk‐

somheden. Indberetningen efter stk. 1 skal tilli‐

ge indeholde oplysninger til identifikation af bo‐

ligen. Sker identifikationen af boligen ikke ved

brug af ejendommens nummer i Bygnings- og Bo‐

ligregistret (BBR-nummer), skal der tillige oplys‐

es om identiteten af den skattepligtige. Indberet‐

ning efter stk. 2 skal tillige indeholde oplysning til

identifikation af den skattepligtige og aktiver som

nævnt i ligningslovens § 15 R, stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Den, der har indgået en aftale om udlej‐

ning eller fremleje efter stk. 1 eller 2 med en

virksomhed, skal give virksomheden oplysninger

til identifikation af den pågældende bolig.

Stk. 5.

Virksomheder, som ikke er indberetnings‐

pligtige efter stk. 1 og 2, kan foretage indberetning

af de oplysninger, som ville have været omfattet

af indberetningen efter stk. 1 og 2, hvis virksom‐

heden havde været indberetningspligtig.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte regler om

indberetning efter stk. 1 og 2 og om oplysninger

til brug for identifikation af boliger omfattet af

stk. 3 og 4. Skatteministeren kan endvidere fast‐

sætte regler om indberetning af oplysninger til

brug for identifikation af aktiver omfattet af lig‐

ningslovens § 15 R, stk. 2 og 3.«

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

103

§6

I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring

af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

love og om ophævelse af lov om ændring af lov

om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af

elafgift for el forbrugt til opladning af batterier

til registrerede elbiler, lempelse vedrørende kom‐

fortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk

justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af

reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af

affald fra egen cementproduktion), som ændret

ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov

nr. 1889 af 29. december 2015, § 10 i lov nr. 1558

af 13. december 2016 og § 6 i lov nr. 687 af 8.

juni 2017, og senest ved § 7 i lov nr. 1585 af 27.

december 2019, foretages følgende ændring:

§ 21, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »2021« til:

»2030«.

§ 21. ---

Stk. 2.

Tilbagebetalingen ydes uanset betingel‐

sen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 16,

om fradragsret i samme omfang, som virksomhe‐

den har fradragsret for merværdiafgift for elektri‐

citet og varme. Som dokumentation for tilbagebe‐

talingsbeløbet skal virksomheden på anmodning

fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte

elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere,

og på batteriskiftestationer. Der ydes tilbagebeta‐

ling med virkning fra og med den 27. april 2010

til og med den 31. december 2021.

§7

I lov nr. 687 af 8. juni 2017 om ændring

af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsaf‐

giftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskel‐

lige andre love (Udskydelse af indfasning af re‐

gistreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., mid‐

lertidigt fradrag for batterikapacitet, forlængelse

af ordning med lav afgift på el til opladning af

eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser,

ændring af beregning af brændstofforbrug for gas‐

drevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler og

nedsættelse af afgift af metanol iblandet vand),

som ændret ved § 8 i lov nr. 1585 af 27. december

2019, foretages følgende ændring:

§ 7. ---

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

104

Stk. 2.

---

Stk. 3.

§ 1, nr. 2 og 3, har virkning fra og med

den 1. januar 2017, jf. dog stk. 6-8, § 1, nr. 5, og

§ 2, nr. 2-4, har virkning fra og med den 1. januar

2018, jf. dog stk. 4, og § 4, nr. 1-3, har virkning

fra og med den 1. januar 2022.

§ 7, stk. 3,

ændres »2022« til: »2031«.

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

105

Tabel 1

A. Benzindrevne biler

Brændstofforbrug

(Kilometer pr. liter)

Forbrugsafgift pr. 6 måneder (kr.)

Personbiler registreret

første gang her i landet

før den 3. oktober 2017

og varebiler.

330

640

940

1.260

1.570

1.870

2.180

2.480

2.790

3.100

3.410

4.010

4.650

5.260

5.870

6.480

7.110

7.720

8.330

8.970

9.580

Personbiler registreret første gang

her i landet den 3. oktober 2017 el‐

ler senere.

330

370

390

410

430

460

500

540

580

890

1.190

1.510

1.820

2.120

2.430

2.730

3.040

3.350

3.660

4.260

4.900

5.510

6.120

6.730

7.360

7.970

8.580

9.220

9.830

Mindst 50,0

Under 50,0 men ikke under 44,4

Under 44,4 men ikke under 40,0

Under 40,0 men ikke under 36,4

Under 36,4 men ikke under 33,3

Under 33,3 men ikke under 28,6

Under 28,6 men ikke under 25,0

Under 25,0 men ikke under 22,2

Under 22,2 men ikke under 20,0

Under 20,0 men ikke under 18,2

Under 18,2 men ikke under 16,7

Under 16,7 men ikke under 15,4

Under 15,4 men ikke under 14,3

Under 14,3 men ikke under 13,3

Under 13,3 men ikke under 12,5

Under 12,5 men ikke under 11,8

Under 11,8 men ikke under 11,1

Under 11,1 men ikke under 10,5

Under 10,5 men ikke under 10,0

Under 10,0 men ikke under 9,1

Under 9,1 men ikke under 8,3

Under 8,3 men ikke under 7,7

Under 7,7 men ikke under 7,1

Under 7,1 men ikke under 6,7

Under 6,7 men ikke under 6,3

Under 6,3 men ikke under 5,9

Under 5,9 men ikke under 5,6

Under 5,6 men ikke under 5,3

Under 5,3 men ikke under 5,0

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

106

Under 5,0 men ikke under 4,8

Under 4,8 men ikke under 4,5

Under 4,5

10.190

10.800

11.430

B. Dieseldrevne biler

10.440

11.050

11.680

Brændstofforbrug

(Kilometer pr. liter)

Forbrugsafgift pr. 6 måneder

(kr.)

Personbiler re‐

gistreret første

gang her i lan‐

det før den 3.

oktober 2017

og varebiler

Personbiler

registreret

første gang

her i landet

den 3. oktober

2017 eller se‐

nere.

330

640

940

1.260

1.570

1.870

2.180

2.480

2.790

3.100

3.410

4.010

4.650

5.260

5.870

330

370

390

410

430

460

500

540

580

890

1.190

1.510

1.820

2.120

2.430

2.730

3.040

3.350

3.660

4.260

4.900

5.510

6.120

Udligningsafgift pr. 6 måne‐

der (kr.)

Mindst 56,3

Under 56,3 men ikke under 50,0

Under 50,0 men ikke under 45,0

Under 45,0 men ikke under 41,0

Under 41,0 men ikke under 37,6

Under 37,6 men ikke under 32,1

Under 32,1 men ikke under 28,1

Under 28,1 men ikke under 25,0

Under 25,0 men ikke under 22,5

Under 22,5 men ikke under 20,5

Under 20,5 men ikke under 18,8

Under 18,8 men ikke under 17,3

Under 17,3 men ikke under 16,1

Under 16,1 men ikke under 15,0

Under 15,0 men ikke under 14,1

Under 14,1 men ikke under 13,2

Under 13,2 men ikke under 12,5

Under 12,5 men ikke under 11,9

Under 11,9 men ikke under 11,3

Under 11,3 men ikke under 10,2

Under 10,2 men ikke under 9,4

Under 9,4 men ikke under 8,7

Under 8,7 men ikke under 8,1

130

610

1.090

1.180

1.300

1.400

1.510

1.620

1.740

1.870

1.990

2.120

2.220

2.330

2.580

2.790

3.010

3.270

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

107

Under 8,1 men ikke under 7,5

Under 7,5 men ikke under 7,0

Under 7,0 men ikke under 6,6

Under 6,6 men ikke under 6,2

Under 6,2 men ikke under 5,9

Under 5,9 men ikke under 5,6

Under 5,6 men ikke under 5,4

Under 5,4 men ikke under 5,1

Under 5,1

6.480

7.110

7.720

8.330

8.970

9.580

10.190

10.800

11.430

6.730

7.360

7.970

8.580

9.220

9.830

10.440

11.050

11.680

3.460

3.680

3.950

4.160

4.380

4.640

4.870

5.170

5.410

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

108

Tabel 2

A. Alle biler og udligningsafgift for dieseldrevne biler

-baseret afgift

(Gram CO

udledt pr. kilometer)

Højst 58

Over 58 men ikke over 65

Over 65 men ikke over 73

Over 73 men ikke over 80

Over 80 men ikke over 87

Over 87 men ikke over 102

Over 102 men ikke over 116

Over 116 men ikke over 131

Over 131 men ikke over 145

Over 145 men ikke over 160

Over 160 men ikke over 174

Over 174 men ikke over 189

Over 189 men ikke over 203

Over 203 men ikke over 218

Over 218 men ikke over 232

Over 232 men ikke over 246

Over 246 men ikke over 262

Over 262 men ikke over 277

Over 277 men ikke over 290

Over 290 men ikke over 319

Over 319 men ikke over 350

Over 350 men ikke over 377

Over 377 men ikke over 409

Over 409 men ikke over 433

Over 433 men ikke over 461

Over 461 men ikke over 492

Over 492 men ikke over 519

Over 519 men ikke over 548

Over 548 men ikke over 581

Over 581 men ikke over 605

Over 605 men ikke over 645

Afgift pr. 6 måneder (kr.)

330

370

390

410

430

460

500

540

580

890

1.190

1.510

1.820

2.120

2.430

2.730

3.040

3.350

3.660

4.260

4.900

5.510

6.120

6.730

7.360

7.970

8.580

9.220

9.830

10.440

11.050

Udligningsafgift for dieseldrevne

biler pr. 6 måneder (kr.)

160

740

1.320

1.420

1.570

1.690

1.820

1.960

2.100

2.260

2.400

2.560

2.680

2.810

3.110

3.370

3.630

3.950

4.180

4.440

4.770

5.020

5.290

5.600

5.880

6.240

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

109

Over 645

11.680

6.530

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

110

Tabel 3

A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.)

og hyrevogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring.

Afgift pr. køretøj pr. 6 måneder, hvor andet ikke fremgår.

I. Egenvægt indtil 600 kg

Motorcykler, pr. 12 måneder

Andre personmotorkøretøjer, pr. 6 måneder

II. Egenvægt 601-800 kg

III. Egenvægt 801-1.100 kg

IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg

V. Egenvægt 1.301-1.500 kg

Pr. 6 måneder

Pr. 3 måneder

VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg

Pr. 6 måneder

Pr. 3 måneder

VII. Egenvægt over 2.000 kg

Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 3 måneder

B. Busser, turistbiler og lign. med højst to aksler.

(Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr. 6)

Afgift pr. køretøj pr. 12 måneder.

I. Egenvægt indtil 1.300 kg

II. Egenvægt 1.301-1.500 kg

III. Egenvægt 1.501-2.000 kg

IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg

V. Egenvægt 3.001-4.000 kg

VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg

VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg

VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg

IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg

X. Egenvægt 8.001-9.000 kg

XI. Egenvægt over 9.000 kg

Afgift pr. 100 kg egenvægt.

C. Busser, turistbiler og lign. med mere end to aksler.

Vægtaf‐

gift

kr.

Udligningsafgift

kr.

120

Vægtaf‐

gift

kr.

450

585

810

900

1.440

1.920

2.400

3.120

3.640

4.160

Udligningsafgift

kr.

1.130

1.160

1.230

4.200

2.110

1.410

3.050

1.550

1.060

730

1.060

1.290

1.760

2.340

550

800

980

1.300

1.650

Vægtaf‐

gift

kr.

Udligningsafgift

kr.

Afgift pr. 100 kg egenvægt pr. 12 måneder

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

111

D. Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

(Ambulancer, se § 15, stk. 1, nr. 5)

Afgift pr. køretøj pr. 12 måneder.

I. Egenvægt indtil 800 kg

II. Egenvægt 801-1.100 kg

III. Egenvægt 1.101-1.300 kg

IV. Egenvægt 1.301-1.500 kg

V. Egenvægt 1.501-2.000 kg

VI. Egenvægt over 2.000 kg

Udligningsafgift

kr.

2.500

3.100

3.670

4.020

4.440

5.320

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

112

Tabel 4

Vægtafgift

Udlig‐

nings-

afgift

Motor

køretøj

kr.

Tillæg for privat anvendelse

Afgiften er angivet pr. køre‐

tøj pr. 12 måneder.

Motor-

køretøj

kr.

Påhængs-

køretøj kr.

Motorkøretøjer Motorkøretøjer

registreret førs‐ registreret første

te gang til og

gang den 25.

med den 24.

april 2007 eller

april 2007

senere

kr.

II.

Motorcykler med vareside‐

vogn

330

130

Vare- og lastbiler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, og visse

påhængskøretøjer.

Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt.

Totalvægt indtil 500 kg

Totalvægt 501-1.000 kg

Totalvægt 1.001-2.000 kg

Totalvægt 2.001-2.500 kg

Totalvægt 2.501-3.000 kg

Totalvægt 3.001-4.000 kg

1.060

1.360

2.250

3.890

4.660

150

290

360

460

560

600

860

1.170

1.460

1.660

1.880

1.120

6.250

18.560

Afgiften er angivet pr. køretøj pr.

12 måneder.

Vægtafgift

Motorkøre‐

tøj

kr.

Påhængskøre‐

tøj

kr.

Udligningsafgift

Motorkøre‐

tøj

kr.

Påhængs

køretøj

kr.

Motor- og påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg tilladt totalvægt.

a) Med højst 2 aksler.

Totalvægt 4.001-5.000 kg

Totalvægt 5.001-6.000 kg

Totalvægt 6.001-7.000 kg

Totalvægt 7.001-8.000 kg

Totalvægt 8.001-9.000 kg

Totalvægt 9.001-10.000 kg

Totalvægt 10.001-11.000 kg

Totalvægt 11.001-12.000 kg

Totalvægt 12.001-13.000 kg

2.052

2.279

2.610

3.087

552

672

825

988

1.161

1.344

1.537

1.740

1.953

1.150

200

250

300

400

450

550

650

750

850

L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget

113

Totalvægt 13.001-14.000 kg

Totalvægt 14.001-15.000 kg

Totalvægt over 15.000 kg

Afgift pr. 200 kg totalvægt.

b) Med mere end 2 aksler.

Totalvægt indtil 18.000 kg

Afgift pr. 200 kg totalvægt

Totalvægt 18.001-19.000 kg

Totalvægt 19.001-20.000 kg

Totalvægt over 20.000 kg

Afgift pr. 200 kg totalvægt.

3.604

4.161

2.176

2.628

1.150

1.000

1.100

3.069

3.332

1.953

2.156

1.150

1.100

1.200