Skatteudvalget 2020-21
L 129 Bilag 1
Offentligt
2310933_0001.png
Resumé af forslag til lov om ændring af registrerings-
afgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophæ-
velse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhø-
jelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og
omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO
2
-base-
ret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet
deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul-
og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav
afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne
køretøjer m.v.
Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
har den 4. december 2020 indgået Aftale om grøn omstilling af vejtransporten, der sikrer
finansiering og konkrete tiltag, som skønnes at løfte antallet af nul- og lavemissionsbiler
til 775.000 i 2030. Samlet set medfører aftalen drivhusgasreduktioner på 1 mio. t i 2025
og 2,1 mio. t i 2030. Det er et væsentlig bidrag til Danmarks 70 pct. målsætning. Lov-
forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.
Aftalepartierne ønsker en ambitiøs grøn omstilling af vejtransporten. Et væsentligt ele-
ment heri er omlægning af bilafgifterne. Med aftalen fastlægges afgiftssystemet frem mod
2030, så der opnås markant flere grønne biler på de danske veje. Det sker samtidig med,
at der tages hensyn til de behov, danskerne har for transport i alle dele af Danmark. Det
er således fortsat muligt for danskere at få en travl hverdag til at hænge sammen. Det gæl-
der også i forhold til erhvervslivets samlede transportbehov. Samtidig indgår der i aftalen
flere tiltag, der gør det nemmere at være grøn i hverdagen ved at understøtte valg af
grønne transportformer.
Med aftalen skabes der således et afgiftssystem, som sikrer ro på bilmarkedet mange år
frem. Desuden holdes antallet af konventionelle biler i 2030 på det nuværende niveau. Set
i sammenhæng med aftalepartiernes ambition om 1 mio. grønne biler i 2030, vil aftalen
således sikre en reel og mærkbar grøn omstilling af transportsektoren til gavn for fremti-
dige generationer. Omlægningen af bilafgifterne skønnes at reducere CO
2
-udledningen
med 0,2 mio. t i 2025 og 0,5 mio. t i 2030.
Med lovforslaget foreslås der en omlægning af registreringsafgiften, så den fremadrettet
baseres på bilens værdi og CO
2
-udledning. Det foreslås endvidere at nedsætte den nuvæ-
rende indfasning i registreringsafgiften for nul- og lavemissionsbiler, ligesom
der foreslås en forlængelse af særordningen med lav elafgift til opladning på el til oplad-
ning af nul- og lavemissionsbiler til og med 20230.
18. december 2020
J.nr. 2020 - 7586
L 129 - 2020-21 - Bilag 1: Orientering om høring over lovforslaget
2310933_0002.png
Med lovforslaget foreslås endvidere en forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften (grøn ejer-
afgift), vægtafgiften og udligningsafgiften, ligesom det foreslås, at ejer- og udligningsafgif-
ten omlægges for nye biler fra en afgift, der er differentieret efter, hvor langt bilerne kører
på henholdsvis en liter benzin og diesel, til en afgift, der er differentieret efter, hvor
mange gram CO
2
bilerne udleder pr. kilometer.
Herudover foreslås det på personskatteområdet at justere beskatningen af fri bil, så miljø-
tillægget vægtes højere i beskatningsgrundlaget, og at anskaffelsesprisen vægtes mindre.
Endelig foreslås det at hæve det deleøkonomiske bundfradrag for privat udlejning af nul-
og lavemissionsbiler fra 10.700 kr. (2021-niveau) til 20.000 kr. om året fra og med ind-
komståret 2021. Det vil bidrage til at gøre det mere attraktivt at dele grønne biler og gøre
bedre brug af de nuværende grønne biler.
Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed samlet set at være provenuneutral i 2021
og 2030. Akkumuleret over perioden 2021-2030 skønnes lovforslaget at indebære et mer-
provenu på 0,2 mia. kr.
Loven træder i kraft den 1. juni 2021. Ændringer vedrørende registreringsafgift får virk-
ning fra fremsættelsestidspunkt den 18. december 2020, og ændringer vedrørende lø-
bende afgifter får virkning
f
or alle biler fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyn-
des for den enkelte bil fra og med den 15. februar 2021 eller senere.
Ændringerne af beskatningen af fri bil og ladestandere får virkning fra og med den 1. juli
2021 for alle medarbejdere, der beskattes af fri bil.
Side 2 af 2