Transportudvalget 2020-21
L 128
Offentligt
2373940_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU L 128), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren foranledige, at Folketinget et år efter vedtagelse af
lovforslaget modtager en evaluering af, om lovforslaget så også har
haft den ønskede effekt, og dermed har bevirket, at flere parke-
ringsafgifter betales og antallet af ulovlige parkeringer falder?
Svar:
Op mod 85 procent af parkeringsafgifterne bliver udstedt til uden-
landske køretøjer, og det er desværre kun omkring 17 procent, der
betaler den pålagte parkeringsafgift. Det tal skal forbedres, og her
kan lovforslaget ikke stå alene.
Færdselsstyrelsen er derfor også i gang med andre løsninger
her-
under deres samarbejde med den internationale virksomhed Euro
Parking Collection, der skal stå for afkrævningen af parkeringsaf-
gifter udstedt til udenlandske køretøjer.
Jeg har meddelt Transportudvalget, at de vil modtage en opfølg-
ning på Færdselsstyrelsens arbejde med at få øget antallet af be-
talte parkeringsafgifter. Lovforslagets effekt på betalingsvillighe-
den vil således indgå implicit i denne opfølgning. Jeg ser derfor
ikke et behov for at evaluere særskilt på lovforslagets effekt, da der
som bekendt er iværksat flere tiltag på området.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht