L 127 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, i hvilke tilfælde konfiskation af køretøjet kan undlades, fordi det vil være uforholdsmæssigt indgribende, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 127
Offentligt

MINISTEREN

Transportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

17. februar 2021

2021-408

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 4. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-

mål vedrørende L 127

–

Forslag til ændring af færdselsloven (Skærpet ind-

sats mod vanvidskørsel), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 6:

Vil ministeren redegøre nærmere for, i hvilke tilfælde konfiskation af køre-

tøjet kan undlades, fordi det vil være uforholdsmæssigt indgribende?

Svar:

I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end ejeren, følger det af den

foreslåede § 133 a, stk. 2, 2. pkt., at konfiskation skal ske, medmindre konfi-

skation må anses for uforholdsmæssigt indgribende for ejeren.

Ved den nærmere vurdering af, hvornår konfiskation vil være uforholdsmæs-

sigt indgribende kan jeg henvise bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Det fremgår heraf, at det forudsættes, at der er tale om en snæver undtagelse,

idet udgangspunktet vil være, at køretøjer benyttet til vanvidskørsel som ud-

gangspunkt konfiskeres, og ejeren herefter må søge sit tab dækket gennem et

erstatningskrav mod føreren. Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis ejeren

godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for føreren

ikke er tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen vil være uforholds-

mæssig indgribende.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændighe-

der konkret gør et erstatningskrav illusorisk. Det forudsættes i den forbin-

delse, at alene omstændigheder, som ejeren af køretøjet ikke med rimelighed

ville kunne have forudset på tidspunktet for overdragelse af køretøjet til føre-

ren, vil kunne begrunde, at konfiskation undlades med henvisning til, at et

eventuelt erstatningskrav er illusorisk. Førerens død eller konkurs i tilfælde,

hvor førerens bo ikke kan dække kravet, kan efter omstændighederne være

tilstrækkeligt til at bringe undtagelsesbestemmelsen i anvendelse, forudsat at

ejeren af køretøjet ikke kendte eller burde have kendt til de omstændigheder,

der gør kravet mod boet dækningsløst.

L 127 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, i hvilke tilfælde konfiskation af køretøjet kan undlades, fordi det vil være uforholdsmæssigt indgribende, til transportministeren

Side 2/3

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, at det

vil bero på en konkret vurdering, om erstatningskravet må anses for illuso-

risk. Det forhold, at føreren i en årrække alene vil kunne betale mindre afdrag,

vil imidlertid ikke i sig selv medføre, at kravet kan anses som illusorisk. Kon-

fiskation vil dog i alle tilfælde være uforholdsmæssigt indgribende for ejeren,

hvis det kan dokumenteres, at det anvendte køretøj på gerningstidspunktet

var stjålet.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, at føl-

gende forhold kan indgå ved vurderingen af, om konfiskation efter § 133 a,

stk. 2, 2. pkt., må anses for uforholdsmæssigt indgribende:

I tilfælde, hvor

føreren har lånt, leaset eller lejet mv.

det anvendte køretøj,

har ejeren af køretøjet mulighed for efter de almindelige formueretlige regler

at gøre et erstatningskrav gældende mod føreren til dækning af det tab, ejeren

måtte lide som følge af konfiskationen. Erstatningskravet vil efter den fore-

slåede § 119, stk. 7, i færdselsloven kunne rejses under straffesagen mod føre-

ren. Det forudsættes derfor, at undtagelsesmuligheden alene anvendes i til-

fælde, hvor ejeren godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskrav gæl-

dende over for føreren efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder

ikke er tilstrækkelig til at forhindre, at konfiskationen er uforholdsmæssig

indgribende for ejeren, f.eks. fordi et erstatningskrav mod føreren reelt er il-

lusorisk.

Når køretøjet er leaset, lejet eller på anden måde overladt til føreren mod be-

taling, er det en forudsætning for, at undtagelsesbestemmelsens vil kunne

bringes i anvendelse, at ejeren i tilstrækkelig og relevant grad har undersøgt

kontraktpartens økonomi og ikke på den baggrund med rimelighed kunne

forudse, at et erstatningskrav ville være dækningsløst.

I de tilfælde, hvor

føreren har lånt køretøjet af en privatperson,

eksempelvis

et familiemedlem, må ejeren som udgangspunkt også søge sit tab dækket gen-

nem et erstatningskrav. Ejeren må i almindelighed forudsættes at have til-

strækkeligt kendskab til låneren til at kunne vurdere risikoen for, at låneren

ikke har mulighed for at dække et eventuelt erstatningskrav, og som udgangs-

punkt vil køretøjet således skulle konfiskeres, uanset om et erstatningskrav

reelt er illusorisk. Konfiskation vil kunne undlades, hvis ejeren godtgør, at

denne ikke havde anledning til at kende til de forhold, som gør et erstatnings-

krav illusorisk.

Det fremgår endeligt af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, at konfi-

skation efter den foreslåede § 133 a stk. 2, 2. pkt., også vil kunne undlades i

medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 12, når særlige grunde undtagelsesvis

taler herfor. Der er med den foreslåede ændring af § 133 a, stk. 2, ikke lagt op

til at ændre på den vurdering, der skal foretages efter § 133 a, stk. 12. Konfi-

L 127 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, i hvilke tilfælde konfiskation af køretøjet kan undlades, fordi det vil være uforholdsmæssigt indgribende, til transportministeren

Side 3/3

skation vil derfor fortsat kunne undlades efter bestemmelsen, hvis eksempel-

vis ganske særlige familiemæssige eller sociale forhold vil bevirke, at konfi-

skation i det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssigt indgribende betyd-

ning for den pågældende. Eksempelvis vil en specialindrettet handicapbil, el-

ler et køretøj, som anvendes til transport af f.eks. ejerens barn, der har et han-

dicap eller lider af behandlingskrævende sygdom, og hvor det pågældende

køretøj udgør eneste transportmulighed, efter omstændighederne kunne

undtages efter bestemmelsen.

Som jeg tidligere ved brev af 12. februar 2021 har orienteret Transportudval-

get om, så har EU-Domstolen den 14. januar 2021

–

efter fremsættelsen af

lovforslaget den 16. december 2020

–

afsagt dom i sagen C-393/19. Dom-

mens betydning for den foreslåede ordning undersøges fortsat.

Jeg vil snarest muligt orientere Transportudvalget om, i hvilket omfang dom-

men vil nødvendiggøre justeringer af lovforslaget.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht