Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
9. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. februar 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 127
–
Forslag til lov om ændring af færd-
selsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål nr. 55:
Vil ministeren med henvisning til ministeren ændringsforslag af 5.
marts 2021 om tydeliggørelse af undtagelse fra konfiskation for
tredjemand redegøre for, om private udlånere af biler, f.eks. en
mormor, onkel eller lignende, der udlåner sin private bil til et fami-
liemedlem, f.eks. vil skulle udbede sig familiemedlemmets private
straffeattest forud for udlånet for at undgå en eventuel senere kon-
fiskation?
Svar:
Med det ændringsforslag til L 127, som jeg fremsendte til Trans-
portudvalget den 5. marts 2021, foreslås en ændring af lovforsla-
gets § 1, nr. 13. Det foreslås, at det i den under § 1, nr. 13, foreslåede
affattelse af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., fastsættes, at
tredjemandskonfiskation ikke kan ske, hvis det vil være uforholds-
mæssigt indgribende for køretøjets ejer, navnlig henset til ejerens
mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en
eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage
alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af
overdragelsen af køretøjet til den anden person.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at der ved
bedømmelsen af, om konfiskationen må anses for uforholdsmæs-
sigt indgribende, under alle omstændigheder vil skulle anlægges en
helhedsvurdering af sagens samlede omstændigheder. Ved vurde-
ringen vil der navnlig skulle henses til ejerens mulighed for at
kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de
overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige
skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragel-
sen af køretøjet til den anden person.