Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 127
–
Forslag til lov om ændring af færd-
selsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål nr. 46:
Ministeren giver i besvarelsen af L 127 - spørgsmål 1 udtryk for, at
”Regeringen
har det klare mål, at vi straks og resolut skal have fjer-
net køretøjer brugt til vanvidskørsel fra vejene. Hvis det mål skal
nås, er vi nødt til at konfiskere bilerne. Vi får ikke fjernet køretø-
jerne ved at give føreren en bøde,
uanset hvor stor bøden er.”
Vil
ministeren redegøre for, hvorfor konfiskation af godtroende tredje-
mands bil er nødvendig, når tredjemand blot kan forbydes at ud-
låne, udleje eller lease til den pågældende vanvidsbilist efterføl-
gende, hvormed den konkrete bil dermed ikke længere tilgængelig
for vanvidsbilisten, og bilens ejer lider ikke noget tab?
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af Transportudvalgets spørgs-
mål nr. 34 til L 127.
Jeg bemærker i øvrigt, at et forbud til ejeren mod at overlade køre-
tøjer til en bestemt fører, f.eks. ved leje eller leasing, ikke forhin-
drer andre i at leje eller lease et køretøj til den pågældende fører.
Jeg mener derfor, at den foreslåede konfiskationsordning ved de
alvorligste overtrædelser af færdselsloven er den mest effektive løs-
ning for at begrænse omfanget af vanvidskørsel.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht