Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. marts 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. februar 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 127
–
Forslag til lov om ændring af
færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel), som jeg her-
med skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-med-
lem af udvalget (MFU) Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 28:
Ministeren henviser i svarene på spørgsmålene 16-21 generelt til, at
”konkrete omstændigheder” må afgøre de økonomisk særdeles
store krav, der kan opstå, hvis eksempelvis en bilejer får konfiske-
ret sin bil efter bilistens (lånerens) vanvidskørsel. Vil ministeren
uddybe hvilke omstændigheder (”konkrete omstændigheder”),
der
her kan være tale om og i særdeleshed tage stilling til det helt klare
typetilfælde, hvor vanvidsbilisten ingen midler har, og hvor den på-
gældende derfor erklærer sig insolvent i den fogedsag, der opstår,
når bilens ejer gør erstatningskrav gældende for bilens værdi? Og
vil denne situation efter ministerens opfattelse være ”uforholds-
mæssig indgribende” for bilejeren?
Svar:
Som det fremgår af mine besvarelser af Transportudvalgets spørgs-
mål nr. 6 og 17, vil det bero på en konkret vurdering, om ejerens er-
statningskrav mod en fører i anledning af konfiskation må anses
for illusorisk.
Ved den konkrete vurdering vil bl.a. skulle indgå førerens ind-
komstforhold, formueforhold, aktiver og udgifter. Afgivelse af in-
solvenserklæring i fogedretten vil også kunne indgå som et mo-
ment i denne vurdering.
Jeg skal endvidere bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 13, at det forhold, at føreren i en årrække alene
vil kunne betale mindre afdrag, ikke i sig selv vil medføre, at kravet
kan anses som illusorisk.