Transportudvalget 2020-21
L 127
Offentligt
2336770_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. februar 2021
2021-408
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 127
Forslag til ændring af færdselsloven (Skærpet ind-
sats mod vanvidskørsel), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 23:
Vil ministeren redegøre for, hvad der er retspraksis i dag for så vidt angår
frakendelsestidens længde for ubetinget frakendelse ved særlig hensynsløs
kørsel? Og kan ministeren bekræfte, at der med den nuværende formulering
af lovforslagets § 1, nr. 12, ikke er risiko for, at frakendelsestiden vil kunne
blive mindre end 3 år?
Svar:
Frakendelse af førerretten på grund af særlig hensynsløs kørsel sker i med-
før af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4.
Jeg kan i den anledning henvise til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, hvoraf fremgår, at der ikke foreligger entydig retspraksis for
frakendelsestidens længde for ubetinget frakendelse, der sker i medfør af §
126, stk. 1, nr. 4 (særlig hensynsløs kørsel). Det fremgår endvidere, at dette
navnlig skyldes, at ubetinget frakendelse i medfør af § 126, stk. 1, nr. 4, kan
komme på tale ved kørsler af vidt forskellig karakter, og at det ofte vil være
en flerhed af forskellige færdselsforseelser, der begrunder frakendelsen, li-
gesom føreren tidligere kan være straffet for lignende forhold af relevans for
sagen.
Det fremgår endvidere af pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, at samtidig overtrædelse af straffeloven (typisk § 241, § 249 og/eller §
252) medfører en skærpelse af frakendelsestiden. Højesteret har i den for-
bindelse i U 2006.1089 H udtrykkeligt tilkendegivet, at frakendelse af fører-
retten normalt skal ske i 2-5 år i tilfælde, hvor der er sket uagtsomt mand-
drab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel uden spirituskørsel, hvis fø-
rerretten ikke tidligere har været frakendt. Udgangspunktet er i dag efter
retspraksis, at førerretten i disse tilfælde frakendes i 5 år. Hvis føreren i de
pågældende tilfælde også har kørt i spiritus- eller narkopåvirket tilstand, vil
L 127 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvad der i dag er retspraksis, for så vidt angår frakendelsestidens længde for ubetinget frakendelse ved særlig hensynsløs kørsel, til transportministeren
2336770_0002.png
Side 2/2
frakendelsestiden efter retspraksis normalt blive udmålt til 8 år, hvis føreren
ikke har relevante forstraffe.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 128, stk. 2, 2. pkt. (lov-
forslagets § 1, nr. 12), skal ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af §
126, stk. 1, nr. 10-13, ske for et tidsrum af mindst 3 år.
Ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 4 (særlig
hensynsløs kørsel), er således ikke et af de tilfælde, hvor det med lovforsla-
get foreslås, at frakendelsestiden skal udmåles for et tidsrum af mindst 3 år.
Baggrunden herfor er, at det, der er omfattet af færdselslovens bestemmelse
om særlig hensynsløs kørsel i § 126, stk. 1, nr. 4, kan udgøres af mange for-
skellige ting, hvor de konkrete omstændigheder kan være vidt forskellige.
Der er således ikke på samme måde som tilfældene i § 126, stk. 1, nr. 10-13
(de alvorligste hastighedsovertrædelser, ulovlig kap- og væddekørsel og chi-
kanøs kørsel, der hindrer politiets eftersætning af andre køretøjer), tale om
enkeltstående forseelser med en typisk afgrænset karakter.
Som det imidlertid er nævnt ovenfor, så fremgår det af pkt. 2.4.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, at der ved de meget alvorlige tilfælde af
særlig hensynsløs kørsel efter gældende praksis ofte idømmes lange fraken-
delsesperioder.
Jeg skal i den forbindelse også henlede opmærksomheden på, at hvis der i
forbindelse med et kørselsforløb, der må betegnes som særlig hensynsløs
kørsel, samtidig er begået en eller flere af de alvorligste hastighedsovertræ-
delser, ulovlig kap- og væddekørsel eller chikanøs kørsel, der hindrer politi-
ets eftersætning af andre køretøjer, så vil frakendelse af førerretten i medfør
af den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 128, stk. 2, 2. pkt. (lov-
forslagets § 1, nr. 12), skulle ske for et tidsrum af minimum 3 år.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht