Transportudvalget 2020-21
L 127
Offentligt
2336899_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. februar 2021
2021-408
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 127
Forslag til ændring af færdselsloven (Skærpet ind-
sats mod vanvidskørsel), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 19:
Er et erstatningskrav fra ejeren mod føreren illusorisk med den virkning, at
konfiskation ikke finder sted, når føreren tidligere er gået konkurs?
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af Transportudvalgets spørgsmål nr. 6,
der bl.a. indeholder en redegørelse for, hvilke forhold der vil kunne indgå i
vurderingen af, om et erstatningskrav mod føreren må anses for illusorisk.
Jeg skal navnlig fremhæve, at det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 13, at det vil bero på en konkret vurdering, om erstatningskravet
må anses for illusorisk.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, at fø-
rerens død eller konkurs i tilfælde, hvor førerens bo ikke kan dække kravet,
efter omstændighederne kan være tilstrækkeligt til, at erstatningskravet må
anses for illusorisk. Dette er forudsat, at ejeren af køretøjet ikke kendte eller
burde have kendt til de omstændigheder, der gør kravet mod boet dæk-
ningsløst.
Som det ligeledes fremgår af min besvarelse af Transportudvalgets spørgsmål
nr. 6, har jeg tidligere ved brev af 12. februar 2021 orienteret Transportudval-
get om, at EU-Domstolen den 14. januar 2021
efter fremsættelsen af lov-
forslaget den 16. december 2020
har afsagt dom i sagen C-393/19. Dom-
mens betydning for den foreslåede ordning undersøges fortsat.
Jeg vil snarest muligt orientere Transportudvalget om, i hvilket omfang dom-
men vil nødvendiggøre justeringer af lovforslaget.
L 127 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 19: MFU spm., om et erstatningskrav fra ejeren mod føreren er illusorisk med den virkning, at konfiskation ikke finder sted, når føreren tidligere er gået konkurs, til transportministeren
2336899_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht