MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. februar 2021
2021-408
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 127
–
Forslag til ændring af færdselsloven (Skærpet ind-
sats mod vanvidskørsel), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 12:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10/2-21 fra Finans & Leasing
vedrørende forslag om udbetaling af auktionsprovenu ved konfiskation, jf. L
127 - bilag 8?
Svar:
Konfiskation indebærer, at ejendomsretten til f.eks. en genstand overføres
til staten uden ret til erstatning. Hvis en genstand er blevet konfiskeret, kan
et provenu fra en eventuel bortauktionering af genstanden derfor ikke udbe-
tales til den tidligere ejer.
Jeg kan endvidere oplyse, at det fremgår af pkt. 2.5.1.2 i de almindelige be-
mærkninger til L 127, at det allerede i dag følger af færdselslovens § 133 a,
stk. 14, jf. straffelovens § 76, stk. 3, at særligt sikrede rettigheder over gen-
stande, der konfiskeres, kun bortfalder efter rettens bestemmelse. Særligt
sikrede rettigheder i et køretøj berøres dermed som udgangspunkt ikke af
konfiskationen, og panterettigheder, ejendomsforbehold og andre særligt
sikrede rettigheder i et køretøj består således fortsat, selv om køretøjet kon-
fiskeres.
Det fremgår af pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der
med forslaget ikke ændres herpå, hvorfor sådanne særligt sikrede rettighe-
der fortsat ikke berøres af konfiskationen. Der vil således i forbindelse med
en efterfølgende bortauktionering af et køretøj fortsat kunne udbetales pro-
venu til indehavere af særligt sikrede rettigheder i køretøjet.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht