Transportudvalget 2020-21
L 127
Offentligt
2336897_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. februar 2021
2021-408
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. februar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 127
Forslag til ændring af færdselsloven (Skærpet ind-
sats mod vanvidskørsel, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål nr. 11:
Vil ministeren oplyse, om der er foretaget en vurdering af mulige utilsigtede
konsekvenser ved lovforslagets del om tredjepartskonfiskering? Og er mini-
steren indstillet på at se nærmere på, om loven kan indrettes på en måde,
der forhindrer de gråzone-situationer, hvor lovforslaget kan komme til at
ramme almindelige mennesker uproportionalt?
Svar:
Jeg kan oplyse, at konsekvenserne af lovforslagets regler om tredjemands-
konfiskation har været vurderet.
Det stillede spørgsmål indeholder ikke en nærmere konkretisering af, hvad
der refereres til, når der tales om ”gråzonesituationer”.
Jeg forstår dog spørgsmålet, således at der ønskes forskellige undtagelses-
muligheder på baggrund af konkrete forhold ved den færdselslovsovertræ-
delsen, der ellers ville medfører konfiskation af køretøjet.
Jeg skal her henlede opmærksomheden på, at de overtrædelser, der i medfør
af lovforslaget kan medføre konfiskation i førstegangstilfælde, er de alvorlig-
ste og farligste overtrædelse af færdselsloven. Vi taler om de tilfælde, hvor
færdselslovens regler overtrædes ganske eftertrykkeligt. De tilfælde, der in-
debærer den største potentielle farlighed, og hvor det ofte kun beror på til-
fældigheder, om faren bliver realiseret. Vanvidskørsel kan derfor efter min
opfattelse ikke skyldes et øjebliks uopmærksomhed.
For så vidt angår de alvorligste hastighedsovertrædelser er der generelt en
overordentlig høj færdselssikkerhedsmæssig risiko forbundet med kørsel
med mere end 200 km i timen og kørsel med en hastighedsoverskridelse på
mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen. I sidstnævnte til-
L 127 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om der er foretaget en vurdering af mulige utilsigtede konsekvenser ved lovforslagets del om tredjepartskonfiskering, til transportministeren
2336897_0002.png
Side 2/3
fælde gælder dette navnlig i tættere bebygget område med en hastigheds-
grænse på 50 km i timen. Samtidig vil en hastighedsoverskridelse af den på-
gældende karakter være så stor, at den ikke kan ske ved et øjebliks uop-
mærksomhed.
Selv i tilfælde, hvor man f.eks. kommer fra en landevej med en hastigheds-
grænse på 80 km i timen og passerer et byskiltet med 101 km i timen, vil den
pågældende fører allerede have overtrådt hastighedsgrænsen på landevejen
ganske betydeligt, og der er derfor ikke tale om en kørselsfejl, der skyldes et
øjebliks uopmærksomhed.
Ved nedskiltning af hastighedsgrænsen på motorvej i forbindelse med vejar-
bejde nedskiltes der som udgangspunkt kun til 80 km i timen. Der vil derfor
ved en 100 pct. overskridelse skulle være tale om kørsel med minimum 161
km i timen. Det er allerede i forhold til de normale hastighedsgrænser på mo-
torvej en ganske betydelig overskridelse af hastighedsgrænsen før nedskilt-
ningen.
Nedskiltning af hastighedsgrænsen på motorvej i forbindelse med vejarbejde
til mindre end 80 km i timen sker kun i forbindelse med komplicerede vejar-
bejder. Udgangspunktet vil her være en nedskiltning til 50 km i timen, og det
vil af færdselssikkerhedsmæssige hensyn altid ske ved en gradvis nedskiltning
over en længere strækning.
Der vil derfor heller ikke i forbindelse med 100 pct. overskridelser af en ned-
skiltet hastighedsgrænse på motorvej i anledning af vejarbejde kunne være
tale om kørselsfejl, der skyldes et øjebliks uopmærksomhed. Det gælder, uan-
set om der er nedskiltet til 80 eller 50 km i timen.
Det er derfor min opfattelse, at de alvorligste hastighedsovertrædelser i alle
tilfælde skal omfattes af definitionen på vanvidskørsel.
Med hensyn til muligheden for at lave undtagelser for f.eks. kortvarige ha-
stighedsoverskridelser eller for tilfælde, hvor der ikke har været andre trafi-
kanter i nærheden, er det min opfattelse, at vanvidskørsel altid er vanvids-
kørsel.
Et af formålene med lovforslaget er at få fjernet køretøjer brugt til vanvids-
kørsel fra vores veje.
Jeg mener ikke, at det er muligt at lave en undtagelsesbestemmelse, der vil
kunne tage højde for særlige tilfælde med hensyn til konkrete omstændighe-
der ved selve overtrædelsen, uden at politiets håndhævelse af reglen herved
vil blive væsentlig vanskeliggjort.
L 127 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om der er foretaget en vurdering af mulige utilsigtede konsekvenser ved lovforslagets del om tredjepartskonfiskering, til transportministeren
2336897_0003.png
Side 3/3
Den præventive effekt forbundet med, at køretøjet på stedet og med det
samme kan beslaglægges af politiet med henblik på senere konfiskation, for-
udsætter, at der ikke er væsentlige skønsmæssige elementer knyttet til vurde-
ringen af de overtrædelser, der skal medfører konfiskation.
Det vil der blive, hvis politiet på vejen skal til at arbejde med forskellige skøns-
mæssige vurderinger i forhold til de konkrete omstændigheder ved selve over-
trædelserne. Derfor mener jeg ikke, at der bør laves sådanne undtagelsesbe-
stemmelser.
Jeg kan endvidere henvise til høringsnotatet til L 127, som jeg har oversendt
til Transportudvalget den 28. januar 2021, hvor flere af de ovennævnte til-
fælde er omtalt.
For så vidt angår muligheden for at undlade konfiskation, hvis konfiskation
vil være uforholdsmæssigt indgribende for ejeren, skal jeg henvise til min be-
svarelse af Transportudvalgets spørgsmål nr. 6 til L 127.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht