Finans & Leasing
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Email:
www.finansogleasing.dk
19. januar 2021
Til fungerende erhvervsminister, Dan Jørgensen
Finans og Leasing opfordrer til en licensordning for leasingselskaber
Kære Dan Jørgensen,
Finans & Leasing foreslog i starten af november 2020 regeringen, at leasingbranchen
underlægges en licensordning under Finanstilsynet.
Vores forslag skal bl.a. ses i lyset af diskussionen om bekæmpelse af vanvidsbilisme, som nu har
udmøntet sig i et lovforslag nr. L127, fremsat af Transportministeren.
Vores forslag blev fremført på møde med Transportminister Benny Engelbrecht, og det var derfor
Transportministeriet, der oversendte vores forslag til Erhvervsministeriet (13/11 2020). Vi
genfremsender for god ordens skyld
vedhæftet
vores notat med beskrivelse af baggrund og
begrundelse for forslaget.
Vi har endnu ikke hørt fra erhvervsministeriet om vores forslag, og det har ifølge oplysninger fra
Trafikministeriet endnu ikke været behandlet på møde mellem de to ministerier.
Vi har fuld forståelse for, at det politiske system er overordentligt presset på grund af COVID-19 og
alle de ekstra arbejdsopgaver, det medfører. Vi håber dog på, at erhvervsministeriet snarest får
mulighed for at se på vores forslag og behandler det velvilligt.
Vi anmoder venligst om et møde med ministeren, hvor vi kan præsentere leasingbranchen og
motivere vores forslag samt drøfte, hvorledes det kan gennemføres.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør for Finans og Leasing
Mobil 40382987