Transportudvalget 2020-21
L 127 Bilag 3
Offentligt
2326048_0001.png
HØRINGSNOTAT
Dato 28. januar 2021
J. nr. 2019-7190
Høringsnotat vedrørende L 127 - Forslag til lov om ændring af
færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel)
1. Indledning
Transportministeren har den 16. december 2020 fremsat L 127
Forslag til
lov om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel). Lov-
forslaget er samtidig sendt i høring hos følgende organisationer og virksom-
heder m.v.:
Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Autobranchen Danmark, Automobil-
branchens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, samtlige by-
retter, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Uni-
versitet
Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd,
Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kø-
relærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Mobilitet, Dansk Stan-
dard, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Bilud-
lejere, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske
Regioner, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, DFIM,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,
Falck Danmark A/S, Finans & Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbru-
gerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kø-
relærere, Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring & Pension, Frie
Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, Institut for Menneske-
rettigheder, International Transport Danmark (ITD), KL, Køreprøvesagkyn-
diges Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Polio
Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rå-
det for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen
ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark, Veteranknal-
lertklubben Aktiv og Vestre og Østre Landsret.
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 21. januar 2021.
------
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0002.png
Side 2/30
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder
m.v.:
Advokatrådet
Autobranchen Danmark
Cyklistforbundet
Dansk Bilbrancheråd
Dansk Bilforhandler Union
Dansk Erhverv
Dansk Industri, DI Transport
Dansk Mobilitet
Danske Motorcyklister
DTL
Erhvervsstyrelsen
FDM
Finans & Leasing
Forbrugerombudsmanden
Forsikring &Pension
GoMore, Greenmobility og Share Now
Institut for Menneskerettigheder
ITD
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
Rådet for Sikker Trafik
Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD)
Vestre Landsret og Østre Landsret
Forbrugerombudsmanden har svaret, at lovforslaget ikke giver anledning til
bemærkninger.
Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
2. Høringssvarene
I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra
høringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet
de væsentligste dog fremgår. Endvidere er alle modtagne høringssvar ved-
lagt som bilag til høringsnotatet.
Transportministeriets eventuelle kommentarer vil fremgå i kursiveret form i
forlængelse af de pågældende høringssvar.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0003.png
Side 3/30
Cyklistforbundet og Rådet for Sikker Trafik har anført, at vanvidskørsel er
ekstremt utryghedsskabende og udgør en meget høj risiko for andre trafi-
kanter, hvilket bør afspejles i sanktionerne. Cyklistforbundet og Rådet for
Sikker Trafik bakker derfor op om lovforslaget.
Finans & Leasing og Autobranchen Danmark har anført, at man er enige
med regeringens målsætning om at fjerne vanvidsbilisters biler fra vejene.
Finans & Leasing og Autobranchen Danmark mener dog, at de forslåede
regler om 3.mandskonfiskation bør modificeres.
Finans & Leasing og Autobranchen Danmark anfører, at forslaget om 3.
mandskonfiskation er i strid med almindelige retsprincipper, idet uskyldige
tredjemænd ikke bør straffes for andres forbrydelser. I stedet bør vanvidsbi-
listen idømmes en bøde, der svarer til værdien af det køretøj, der er kørt
vanvidskørsel i. På den måde straffer man vanvidsbilisten
og ikke en
uskyldig ejer
og alle bilister vil være ligestillede, uanset om de selv ejer bi-
len, eller om den ejes af en tredjemand.
Finans & Leasing og Autobranchen Danmark anfører samtidig, at leasing-
branchen bør underlægges en licensordning under tilsyn af Finanstilsynet.
Dette vil fjerne udfordringen med de få brodne kar i branchen og bør ind-
tænkes ved behandlingen af lovforslaget. Finans & Leasing har forud for lov-
forslagets fremsættelse via Transportministeriet foreslået dette over for Er-
hvervsministeriet, men har endnu ikke haft dialog med Erhvervsministeriet
herom. Finans & Leasing håber, at dette snart kommer til at ske, men ud-
trykker forståelse for, at den aktuelle Covid-19 situation lægger et stort be-
slag på ministeriets ressourcer.
Finans & Leasing og Autobranchen Danmark anfører, at adgangen til e-
SkatData, som allerede er vedtaget, er et godt tiltag, som Finans & Leasing
og Autobranchen Danmark bakker fuldt op om. Indhentelse af økonomiske
oplysninger betyder dog efter Finans & Leasings og Autobranchen Dan-
marks opfattelse ikke, at leasingselskabet derved kan gardere sig i mod, at
der bliver kørt vanvidskørsel i leasede biler. Endvidere vil den kreditværdig-
hedsvurdering, som foretages ved en privatleasingaftale alene angå, om lea-
singtager er i stand til at betale den månedlige leasingydelse. Det anføres, at
dette på ingen måde kan sammenlignes med, om vedkommende er i stand
til at betale den samlede pris for køretøjet i tilfælde af konfiskation.
Samtidig anfører Finans & Leasing og Autobranchen Danmark, at leasing-
selskabets mulighed for at få dækket sit tab af føreren ikke vil være en reel
mulighed i praksis. Det vil efter Finans & Leasings og Autobranchen Dan-
mark opfattelse altid være udsigtsløst at rette et erstatningskrav for værdien
af en konfiskeret bil mod en vanvidsbilist, som skal i fængsel og dermed ikke
har nogen indtægt i en længere periode.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0004.png
Side 4/30
Finans & Leasing foreslår derfor, at lovforslagets bemærkninger justeres, så-
ledes at der åbnes op for, at konfiskation kan undlades, hvis leasingselskabet
kan godtgøre, at der er foretaget en ordentlig kreditværdighedsvurdering, og
som kan sandsynliggøre, at føreren ikke vil kunne betale fuld erstatning for
køretøjet inden for en rimelig tidshorisont på f.eks. 8 år, som er den nor-
male løbetid på et billån.
Finans & Leasing og Autobranchen Danmark anfører, at et leasingselskabs
ejendomsret bør betragtes som en særlig sikret rettighed på lige fod med
ejendomsforbehold og panterettigheder. Finans & Leasing og Autobranchen
Danmark forslår derfor at modificere de foreslåede konfiskationsregler, så-
ledes, at et beslaglagt køretøj tilbageleveres til leasingselskabet hurtigst mu-
ligt. En leasingaftale vil som altovervejende hovedregel indeholde et generelt
vilkår om, at leasingselskabet kan ophæve aftalen, hvis leasingtager anven-
der det leasede køretøj i strid med lovgivningen. Det anføres, at leasinggiver
aldrig vil være interesseret i at opretholde en leasingaftale, hvor køretøjet
anvendes til vanvidskørsel. I praksis vil køretøjet derfor ikke blive stillet til
rådighed for vanvidsbilisten igen, og på den måde får beslaglæggelsen
samme effekt som en konfiskation. Dog vil leasingselskabet ikke blive frata-
get sin ejendomsret over køretøjet. Herved vil tredjemands (leasingselska-
bets) ejendomsret blive respektret på samme måde som pant og ejendoms-
forbehold, der anvendes ved andre finansieringsløsninger
Det er Finans & Leasings opfattelse, at meget taler for, at lovforslagets regler
om 3. mandskonfiskation er i strid med Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention og grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten. Fi-
nans og Leasing finder derfor lovforslagets redegørelse for forholdet til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention mangelfuld, og det er efter Fi-
nans & Leasings opfattelse retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at forholdet til
grundlovens § 73 ikke er omtalt i lovforslaget. Autobranchen Danmark op-
fordrer til, at forholdet til grundlovens § 73 undersøges nærmere.
Finans & Leasing anfører, at Færdselsstyrelsen bør føre kontrol med syns-
hallerne, så import af klonede biler undgås. Finans & Leasing anfører endvi-
dere, at import af klonede biler bl.a. kan foregå, fordi synshallerne ikke har
tilstrækkelig viden og ikke er optagede af at føre kontrol med, om en bil er
klonet.
Finans & Leasing finder det betænkeligt, at leasingselskaber gives adgang til
at kigge i potentielle kunders straffeattest i forbindelse med indgåelse af en
leasingaftale. Det anføres endvidere, at en vanvidsbilist typisk først dømmes
efter lang tid, hvorfor en advarsel via straffeattesten vil komme for sent.
Finans & Leasing foreslår derfor, at leasingselskaber i stedet får system-ad-
gang til Kørekortregisteret. På den måde vil det kunne ses, om et kørekort er
inddraget, hvilket vil ske med det samme.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0005.png
Side 5/30
Finans & Leasing foreslår endvidere, at leasingselskaber via domstolene skal
gives adgang til insolvenserklæringer. Dette vil kunne kvalificere den kredit-
værdighedsvurdering, som skal foretages forud for indgåelse af en leasingaf-
tale.
Finans & Leasing finder endeligt, at loven bør evalueres efter kort tid.
Transportministeriet bemærker generelt, at ministeriet finder de foreslå-
ede regler om tredjemandskonfiskation nødvendige for at få fjernet køretø-
jer brugt til vanvidskørsel fra vejene og få nedbragt antallet af sager om
vanvidskørsel. Sager, der i flere tilfælde har meget ulykkelige og alvorlige
konsekvenser for sagesløse medtrafikanter. Samtidig ønsker regeringen at
sende et kraftigt signal om, at vanvidskørsel under ingen omstændigheder
kan accepteres.
Med hensyn til Finans & Leasings og Autobranchen Danmarks forslag om,
at beslaglagte køretøjer umiddelbart skal tilbageleveres til leasingselskabet
(eller anden ejer), bemærker Transportministeriet, at der ikke vil være en
garanti for, at køretøjet ikke på ny udleveres til den fører, der har kørt
vanvidskørsel.
Transportministeriet anerkender, at den store lovlydige del af leasing- og
udlejningsbranchen formentlig ikke på ny vil lease eller udleje køretøjet (el-
ler et nyt køretøj for den sags skyld) til den pågældende. Rigspolitiet har
dog oplyst, at visse leasingselskaber har kontakt til bandemiljøet, og at
nogle bandegrupperinger benytter bestemte leasingselskaber for at få ad-
gang til dyre luksusbiler på trods af, at de pågældende modtager f.eks.
kontanthjælp. Efter Transportministeriets opfattelse kan det næppe anta-
ges, at denne del af leasingbranchen vil afstå fra på ny at udlevere køretø-
jet til den pågældende vanvidsbilist, hvis køretøjr tilbageleveres til leasing-
selskabet.
Af hensyn til færdselssikkerheden og af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse
er det derfor efter Transportministeriets opfattelse nødvendigt, at der ind-
føres regler om øget mulighed for tredjemandskonfiskation, så det sikres,
at biler anvendt til vanvidskørsel hurtigt og effektivt fjernes fra gaderne.
Transportministeriet skal henlede opmærksomheden på, at de foreslåede
regler om tredjemandskonfiskation alene vil gælde de groveste og farligste
færdselslovsovertrædelser. Der vil således ikke være tale om overtrædel-
ser, der f.eks. skyldes et øjebliks uopmærksomhed fra en ellers opmærksom
bilist. Antallet af sager, hvor et leasingselskab risikerer at få et køretøj
konfiskeret på grund af leasingtagers vanvidskørsel må derfor antages at
være af mindre omfang i forhold til selskabernes samlede portefølje.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0006.png
Side 6/30
Samtidig vil leasingselskabet have et økonomisk krav på køretøjets værdi
mod den fører, hvis kørsel har forårsaget konfiskationen. Hvis et sådant
krav måtte vise sig at være illusorisk vil konfiskation efter lovforslagets
regler kunne undlades.
Transportministeriet bemærker i den sammenhæng, at leasing- og udlej-
ningsselskaber mv. allerede i dag håndterer den erhvervsrisiko, at de kan
miste deres køretøjer, f.eks. fordi de bliver stjålet eller totalskadet i et tra-
fikuheld. Selskaberne er endvidere generelt underlagt den erhvervsrisiko,
at leasingtager eller lejer ikke har fornøden betalingsevne i forhold til
eventuelle krav, som selskabet måtte have mod leasingtager eller lejer.
Transportministeriet skal herved henvise til Transportministeriets overve-
jelser i pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indehol-
der pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger en grundig re-
degørelse for de relevante artikler samt retspraksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol vedrørende tredjemandskonfiskation. Det
konkluderes endvidere i pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
at det er Transportministeriets vurdering, at lovforslaget kan gennemføres
inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Dette er fortsat Transportministeriets vurdering.
I pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres, at Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i et vist omfang synes at være
uensartet og under udvikling. Det bemærkes derfor, at det ikke kan udeluk-
kes, at der i konkrete tilfælde vil kunne være en mindre procesrisiko ved
anvendelse af de foreslåede regler i praksis. Bemærkningen tager højde
for, at fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
udvikler sig gennem retspraksis. Endvidere relaterer forbeholdet sig alene
til eventuelle enkelte konkrete sager. Dette ændrer imidlertid ikke på, at
lovforslaget som generelt regelsæt efter Transportministeriets vurdering
kan gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention.
Transportministeriet bemærker i den forbindelse, at EU-Domstolen den 14.
januar 2021
efter fremsættelsen af lovforslaget den 16. december 2020
har afsagt dom i sagen C-393/19. Dommens betydning for den foreslåede
ordning undersøges i øjeblikket.
For så vidt angår forholdet til grundlovens § 73 om ekspropriation bemær-
kes det, at det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ingen kan tilpligtes at
afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det følger videre af
bestemmelsen, at en sådan afståelse alene kan ske ifølge lov og mod fuld-
stændig erstatning.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0007.png
Side 7/30
Selvom en rettighed er beskyttet af grundlovens § 73, betyder det ikke uden
videre, at ethvert indgreb i rettigheden har karakter af ekspropriation
(”afståelse”). Der kan således
foretages en række indgreb i beskyttede ret-
tigheder, uden at der af den grund er tale om ekspropriation. Der tales i så
fald om erstatningsfri regulering.
Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regule-
ring, beror efter retspraksis på et samlet skøn over indgrebets beskaffen-
hed,
jf. bl.a. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer
(1979), side 412 f., og Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udg. ved Ole
Espersen (1980), side 666 ff.
Som momenter, der må tillægges betydning
ved udøvelsen af dette skøn, peges navnlig på indgrebets formål, i hvilken
grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange
eller få rettighedshavere), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en
fremtidig eller en aktuel råden, og om der er tale om en tilintetgørelse af
rettigheden eller en overførsel til andre fysiske eller juridiske personer.
Der lægges med lovforslaget alene op til at gøre indgreb med hensyn til af-
taler, herunder leasingaftaler, der indgås efter lovforslagets fremsættelse
(den 16. december 2020), hvorfor der i almindelighed ikke vil være tale om
indgreb i ejendom omfattet af grundlovens § 73.
For så vidt angår den begrænsning i en erhvervsdrivendes (f.eks. et lea-
singselskabs) erhvervsudøvelse, som forslaget vil kunne indebære, f.eks. i
form af omsætningsnedgang eller forøgede omkostninger til forsikring,
kontrol af leasingtageres økonomi eller lignende, er det vurderingen, at i
det omfang der måtte foreligge et indgreb i ejendom omfattet af grundlo-
vens § 73, vil indgrebet ikke have karakter af afståelse. Der er ved denne
vurdering navnlig lagt vægt på, at der med forslaget er tale om generel re-
gulering, der forfølger tungtvejende hensyn til færdselssikkerheden og be-
kæmpelse af kriminalitet, og som må forventes at være af forholdsvis be-
grænset intensitet, herunder i lyset af muligheden for at overvælte omkost-
ningerne på kunderne.
Samlet set er det derfor Transportministeriets vurdering, at forslaget ikke
vil indebære ekspropriation.
På den baggrund indeholder lovforslagets be-
mærkninger ikke en nærmere redegørelse for lovforslagets forhold til
grundlovens § 73.
For så vidt angår Finans & Leasings bemærkninger vedrørende initiativet
om den private straffeattest bemærker Transportministeriet, at en privat
straffeattest alene kan rekvireres af den pågældende selv ved henvendelse
til politiet. Der er således ikke tale om, at private selskaber (herunder lea-
singselskaber) får adgang til oplysninger i Det Centrale Kriminalregister,
hverken ved system-adgang eller ved forespørgselsadgang. Det er således
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0008.png
Side 8/30
op til den enkelte leasingtager eller lejer m.v., om vedkommende vil rekvi-
rere og forevise en privat straffeattest i forbindelse med indgåelse af en
leasing- eller lejeaftale, hvis dette måtte være et krav fra leasing- eller ud-
lejningsselskabet. Transportministeriet finder det derfor ikke betænkeligt,
at oplysninger om domme for vanvidskørsel kommer til at fremgår af den
private straffeattest. Transportministeriet finder derimod, at initiativet i
mange tilfælde vil kunne hjælpe leasing- og udlejningsselskaberne m.v.
med at sikre sig mod, at køretøjer overlades til tidligere vanvidsbilister.
Med hensyn til en mulig adgang til Kørekortregisteret er det Transportmi-
nisteriets umiddelbare vurdering, at det ville være uhensigtsmæssigt at
give leasing- og udlejningsbranchen adgang til Kørekortregisteret, da
dette ville indebære, at en bred og ubestemt kreds af medarbejdere ville få
adgang til oplysninger om, hvilke kørekort der af politiet er registreret
som stjålet, mistet eller inddraget, hvilket ville kunne udnyttes til krimina-
litet. Spørgsmålet vil dog skulle afklares endeligt med Justitsministeriet.
For så vidt angår spørgsmålet om system-adgang via domstolene til insol-
venserklæringer skal Transportministeriet henvise til justitsministerens
besvarelse af 18. december 2020 af REU spørgsmål nr. 5 til L 66, hvoraf
fremgår, at forslaget rejser såvel juridiske og økonomiske spørgsmål, og at
Justitsministeriet fortsat er ved at undersøge disse spørgsmål.
For så vidt angår Færdselsstyrelens tilsyn med synsvirksomhederne og
kloning af biler, bemærker Transportministeriet, at svindel med klonede
biler på ingen måde er acceptabelt, og både Transportministeriet og Færd-
selsstyrelsen tager problematikken alvorligt.
Transportministeriet kan oplyse, at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med
synsvirksomhedernes syns- og omsynsaktiviteter efter en risikobaseret
model. Tilsynsfrekvensen afhænger af synsstedets pointsaldo. Jo flere po-
int et synssted har, jo oftere føres der tilsyn hos det pågældende synssted.
Det betyder, at Færdselsstyrelsens tilsyn fokuseres hos synssteder med høj
pointsaldo, dvs. hvor der begås flest fejl. Færdselsstyrelsens bilsynsinspek-
tører udvælger fortrinsvist køretøjer i disse synsvirksomheder.
Ved kloning bliver et køretøj forsynet med et andet køretøjs identitet. Der
kan eksempelvis være tale om et køretøj, der er blevet totalskadet i udlan-
det, hvorefter dets identitet (stelnummer) bliver overført til et stjålet køre-
tøj af samme model.
Det er dog vanskeligt for synshallerne at opdage klonede køretøjer, da det
ofte er professionelt udført. Derfor kræver det en tilbundsgående undersø-
gelse af køretøjets identitet, og i nogle tilfælde også adskillelse af køretøjet.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0009.png
Side 9/30
Når et brugt importeret køretøj fremstilles til syn hos en synsvirksomhed,
skal synsvirksomheden foretage en identitetskontrol af køretøjet, hvor kø-
retøjets originale registreringspapirer og køretøjets stelnummer kontrolle-
res. Er køretøjets ejer ikke i besiddelse af de originale registreringspapirer,
skal der ved synet medbringes en tilladelse udstedt af Motorstyrelsen, om
at køretøjet kan fremstilles til syn uden dokumentation for tidligere regi-
strering. Et syn omfatter dermed ikke en tilbundsgående undersøgelse af
køretøjets identitet, men som udgangspunkt alene kontrol af køretøjets på-
budte mærkning (stelnummeret).
Hvis et køretøj har fået ihugget et nyt stelnummer, og dette er gjort profes-
sionelt, vil det derfor i mange tilfælde være svært for synsvirksomheden at
opdage, at køretøjet er klonet.
Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at syns-
virksomhederne generelt godkender køretøjer med forfalsket identitet be-
vidst. Hvis det i forbindelse med et tilsyn konstateres, at et køretøj er klo-
net, vil Færdselsstyrelsen både orientere politiet og Motorstyrelsen.
Det er såvel Transportministeriets som Færdselsstyrelsens opfattelse, at
indsatsen mod klonede køretøjer kræver en tværgående myndighedsind-
sats, da der f.eks. kan være tale om kriminelle forhold, der kræver en poli-
timæssig efterforskning.
Med hensyn til en mulig licensordning for leasingbranchen har Transport-
udvalget den 13. januar 2021 ved TRU spørgsmål nr. 1 til L 127 (Forslag til
ændring af færdselsloven
Skærpet indsats mod vanvidskørsel) anmodet
transportministeren om at kommentere på en henvendelse fra Finans &
Leasing, der bl.a. indeholder et sådant forslag. Transportministeriet vil
derfor kommentere på forslaget om en licensordning ved besvarelsen af
TRU spørgsmål nr. 1 til L 127. Transportministeriet forventer at besvare
spørgsmålet inden den 4. februar 2021, hvor lovforslaget skal førstebe-
handles i Folketinget.
For så vidt angår evaluering af lovforslaget vil Transportministeriet følge
udviklingen på området og løbende vurdere, om lovforslagets regler har
haft den forventede effekt, og om de pågældende regler har haft uforudsete
negative konsekvenser.
Dansk Bilbrancheråd har anført, at man anerkender de udfordringer, som
lovforslaget adresserer, men at Dansk Bilbrancheråd finder, at lovforslagets
regler om tredjemandskonfiskation går for vidt.
Dansk Bilbrancheråd anfører, at lovforslagets indsatsområder synes at være
såkaldte muskelbiler og relationen mellem visse leasingselskaber og leasing-
tager, der er konstrueret med det formål at sløre de reelle ejerforhold til de
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0010.png
Side 10/30
såkaldte muskelbiler. Dansk Bilbrancheråd konkluderer på den baggrund, at
f.eks. et bilværksted, som stiller en mindre lånebil til rådighed for en kunde,
eller køretøjer udlånt til demonstrationsformål, ikke udgør et indsatsområde
for lovforslaget, og at det er utilsigtet, at disse situationer omfattes af lov-
forslagets regler om tredjemandskonfiskation.
Dansk Bilbrancheråd finder det urimeligt, at en værkstedsejer eller bilfor-
handler skal bære tabet ved en konfiskation af det udlånte eller udlejede kø-
retøj, idet en værkstedsejer eller bilforhandler ikke har de samme mulighe-
der som et leasingselskab for at undersøge førerens mulige betalingsevne i
forhold til et eventuelt erstatningskrav.
Dansk Bilbrancheråd opfordrer derfor til, at udlejningsforhold omfattet af
udlejningsbekendtgørelsen (korttidsudlejning) undtages fra lovforslagets
regler om tredjemandskonfiskation. Alternativt, at de pågældende udlej-
ningsforhold undtages, hvis der er tale om køretøjer, som ikke overskrider
nærmere fastsatte værdier for eksempelvis motorkraft og accelerationsevne.
Transportministeriet bemærker, at lovforslaget ikke er begrænset til van-
vidskørsel, der foretages i større biler med stor motorkraft, eller vanvids-
kørsel, der foretages i leasede køretøjer. Vanvidskørsel er altid uaccepta-
belt og forkasteligt. Lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation er
derfor rettet mod enhver form for vanvidskørsel, og det er således ikke util-
sigtet, at vanvidskørsel, der foretages i mindre biler også er omfattet af
lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation.
Det er Transportministeriets vurdering, at indførelse af en undtagelse for
mindre biler og en undtagelse for udlejningsforhold omfattet af udlejnings-
bekendtgørelsen (korttidsudlejning) vil åbne op for væsentlige muligheder
for omgåelse af lovforslagets konfiskationsregler, hvilket vil underminere
lovforslagets formål om hurtigt og effektivt at få fjernet køretøjer anvendt
til vanvidskørsel fra vejene. Transportministeriet finder derfor, at de fore-
slåede regler om tredjemandskonfiskation er nødvendige for at opnå lov-
forslagets formål.
Transportministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på
pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at
den ejer, der får sit køretøj konfiskeret, vil have et økonomisk krav på køre-
tøjets værdi mod den fører, hvis kørsel har forårsaget konfiskationen. Eje-
ren vil herved kunne kompenseres for det tab, som konfiskationen medfø-
rer. Det fremgår endvidere af pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, at konfiskation af tredjemands køretøj ikke kan ske, hvis kon-
fiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende for ejeren. Det kan
f.eks. være, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et
erstatningskrav illusorisk.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0011.png
Side 11/30
Transportministeriet bemærker endvidere, at de foreslåede regler om tred-
jemandskonfiskation alene vil gælde de groveste og farligste færdselslovs-
overtrædelser.
Transportministeriet bemærker i den sammenhæng, at værksteder og bil-
forhandlere
på samme måde som leasing- og udlejningsselskaber mv.
allerede i dag håndterer den erhvervsrisiko, at de kan miste deres udlånte
køretøjer, f.eks. fordi de bliver stjålet eller totalskadet i et trafikuheld. Virk-
somhederne er endvidere generelt underlagt den erhvervsrisiko, at lånta-
ger eller lejer ikke har fornøden betalingsevne i forhold til eventuelle krav,
som virksomhederne måtte have mod låntager eller lejer.
Dansk Industri, DI Transport, ATL Transportens Arbejdsgivere, DI Dansk
Byggeri og DI Bilbranchen har i et fælles høringssvar anført, at man støtter
kampen mod vanvidskørsel og de skærpede sanktioner rettet mod føreren af
køretøjet i tilfælde af vanvidskørsel. Høringsparterne kan dog ikke støtte
lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation.
Høringsparterne anfører, at formålet med lovforslaget er at ramme tilfælde,
hvor bestemte leasingselskaber har kontakt til organiseret kriminalitet, men
at lovforslaget utilsigtet også rammer en række erhvervsvirksomheder.
Reglerne om tredjemandskonfiskation vil også omfatte delebiler, udlej-
ningsbiler og bilforhandlere med demonstrationsbiler, hvilket efter hørings-
parternes opfattelse ikke er rimeligt, da de pågældende virksomheder ikke
har samme muligheder for at kontrollere brugernes kreditværdighed m.v.,
som et leasingselskab. Derfor rammer regler om tredjemandskonfiskation
ifølge høringsparterne disse virksomheder uforholdsmæssigt hårdt.
Høringsparterne anfører, at reglerne om tredjemandskonfiskation også vil
ramme ejere af varebiler, f.eks. virksomheder inden for madudbringning,
varekørsel og håndværkere, uforholdsmæssigt hårdt, idet mange af disse
virksomheder er små og mellemstore virksomheder med få varebiler, og
hvor varebilen udgør en afgørende del af produktionsapparatet. Høringspar-
terne anfører, at konfiskation af køretøjet i disse tilfælde derfor også vil
medføre tab af indtægter. Tilsvarende gælder for taxavognmænd og andre
vognmandsvirksomheder med ansatte chauffører.
For så vidt angår vognmandsvirksomheder med ansatte chauffører, vil der
være tale om meget dyre lastbiler, hvorfor konfiskation efter høringsparter-
nes opfattelse vil være uproportionel.
Høringsparterne opfordrer derfor til, at lovforslagets regler om tredje-
mandskonfiskation begrænses til at gælde tilfælde, hvor ejeren har været vi-
dende om eller burde være vidende om, at køretøjet ville blive brugt til van-
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0012.png
Side 12/30
vidskørsel. Alternativt finder høringsparterne, at delebiler og kortere bilud-
lejning bør undtages. Høringsparterne finder under alle omstændigheder, at
erhvervskøretøjer, herunder varebiler, lastbiler og taxa helt bør undtages,
når vanvidskørslen er foretaget af en ansat chauffør.
Høringsparterne anfører endvidere, at det ikke fremgår tydeligt af lovforsla-
get, om konfiskationen også omfatter gods, værktøj eller lignende, der frag-
tes i køretøjet.
Høringsparterne anfører endeligt, at chauffører i tilfælde af højresvingsulyk-
ker, der har medført dødsfald, pr. automatik sigtes for uagtsomt manddrab,
indtil skyldsspørgsmålet er afklaret. Høringsparterne finder, at lovforslagets
regler om tredjemandkonfiskation ikke må føre til, at lastbilen i disse til-
fælde konfiskeres fra ejeren (vognmanden), før skyldsspørgsmålet er afkla-
ret.
Transportministeriet bemærker, at lovforslaget bl.a. har til formål at slå
hårdt ned på leasingselskaber, der har relationer til organiseret kriminali-
tet. Lovforslaget er dog ikke begrænset hertil, hvilket bl.a. fremgår af pkt. 1
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Lovforslaget har til formål at
slå hårdt ned på enhver form for vanvidskørsel, idet vanvidskørsel altid er
uacceptabelt og forkasteligt. Lovforslagets regler om tredjemandskonfi-
skation er derfor rettet mod enhver form for vanvidskørsel, og det er såle-
des ikke utilsigtet, at vanvidskørsel, der foretages i biler omfattet af dele-
bilsordninger eller erhvervskøretøjer også er omfattet af lovforslagets reg-
ler om tredjemandskonfiskation.
For så vidt angår undtagelse af køretøjer omfattet af udlejningsforhold af
kortere varighed skal Transportministeriet henvise til ministeriets be-
mærkninger til høringssvaret fra Dansk Bilbrancheråd.
Transportministeriet anerkender, at tredjemandskonfiskation af erhvervs-
køretøjer kan være meget indgribende for ejeren. Det er dog Transportmi-
nisteriets opfattelse, at indførelse af en undtagelse for erhvervskøretøjer
også vil åbne op for væsentlige muligheder for omgåelse af lovforslagets
konfiskationsregler, hvilket vil underminere lovforslagets formål om hur-
tigt og effektivt at få fjernet køretøjer anvendt til vanvidskørsel fra vejene.
Tilsvarende vil efter Transportministeriets opfattelse gør sig gældende for
køretøjer omfattet af delebilsordninger. Transportministeriet finder der-
for, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiskation er nødvendige for
at opnå lovforslagets formål.
Transportministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på
pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at
den ejer, der får sit køretøj konfiskeret, vil have et økonomisk krav på køre-
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0013.png
Side 13/30
tøjets værdi mod den fører, hvis kørsel har forårsaget konfiskationen. Eje-
ren vil herved kunne kompenseres for det tab, som konfiskationen medfø-
rer. Det fremgår endvidere af pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, at konfiskation af tredjemands køretøj ikke kan ske, hvis kon-
fiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende for ejeren. Det kan
f.eks. være, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et
erstatningskrav illusorisk.
Transportministeriet bemærker endvidere, at de foreslåede regler om tred-
jemandskonfiskation alene vil gælde de groveste og farligste færdselslovs-
overtrædelser. Transportministeriet forventer derfor ikke, at det danske
transporterhverv vil blive ramt af et stort antal sager om tredjemandskon-
fiskation, ligesom de foreslåede regler efter Transportministeriets opfat-
telse vil udgøre en naturligt anledning til, at erhvervsvirksomheder med
ansatte chauffører foretager den fornødne instruktion af sine ansatte.
Færdselslovens konfiskationsregler omfatter efter deres udtrykkelige ord-
lyd alene selve køretøjet. Dette er også tilfældet for de foreslåede regler om
tredjemandskonfiskation. Gods, værktøj og lignende, der måtte blive trans-
porteret i køretøjet, vil derfor ikke kunne konfiskeres med hjemmel i færd-
selsloven.
For så vidt angår høringsparternes bemærkninger om højresvingsulykker
bemærker Transportministeriet, at uagtsomt manddrab (straffelovens §
241) i henhold til lovforslaget alene skal betragtes som vanvidskørsel, hvis
der er tale om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændig-
heder (straffelovens § 241, 2. pkt.). Transportministeriet skal herved hen-
vise til bl.a. pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det fremgår endvidere af den foreslåede § 133 a, stk. 2 (lovforslagets § 1,
nr. 13), at tredjemandskonfiskation alene omfatter tilfælde, hvor føreren
har kørt spirituskørsel med en alkoholpromille over 2,00, eller hvis føreren
ved kørslen har begået forhold, der medfører ubetinget frakendelse af fø-
rerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4 (særlig hensynsløs kørsel), nr. 10 (kørsel
med en hastighed over 200 km i timen) eller nr. 11 (kørsel med en ha-
stighed over 100 km i timen med en samtidig overtrædelse af hastigheds-
grænsen med 100 pct.). En sigtelse for uagtsomt manddrab (f.eks. i forbin-
delse med en højresvingsulykke) vil derfor efter lovforslagets regler ikke
medførere konfiskation af køretøjet, medmindre føreren ved kørslen har
begået et af de ovennævnte forhold (vanvidskørsel).
DTL har anført, at man er enige med regeringen i at sende et klart og tyde-
ligt signal om, at samfundet ikke vil acceptere vanvidskørsel. DTL er dog
ikke enige i lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation, når der er tale
om erhvervskøretøjer indregistreret til godskørsel for fremmed regning.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0014.png
Side 14/30
Efter DTL’s opfattelse vil det i disse tilfælde være uforholdsmæssigt indgri-
bende, da der gøre indgreb i vognmandens erhverv og mulighed for at skaffe
sig indtægt som følge af en ansats chaufførs vanvidskørsel.
DTL anfører endvidere, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiskation
er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Lastbiler og
varebiler indregistreret til godskørsel for fremmed regning bør derfor undta-
ges fra lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation.
For så vidt angår undtagelse af Lastbiler og varebiler indregistreret til
godskørsel for fremmed regning skal Transportministeriet henvise til mini-
steriets bemærkninger til høringssvaret fra Dansk Industri, DI Transport,
ATL Transportens Arbejdsgivere, DI Dansk Byggeri og DI Bilbranchen.
For så vidt angår forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention skal Transportministeriet henvise til ministeriets bemærkninger til
høringssvarene fra Finans & Leasing og Autobranchen Danmark.
Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD) har anført, at man er
skeptisk og bekymret for, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiska-
tion finder anvendelse på vognmandserhvervet, der risikerer at få konfiske-
ret lastbiler.
SLD er ligeledes bekymret for, at lovforslagets definition af vanvidskørsel
som omfattende uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændig-
heder, indebærer, at en situation, hvor en ansat chauffør er involveret i en
højresvingsulykke med dødelig udgang, kan medføre, at vognmandens last-
bil konfiskeret.
SLD er endvidere bekymret for, om sager, hvor føreren er involveret i et
færdselsuheld og har overtrådt køre- og hviletidsreglerne, kan medfører
konfiskation af vognmandens køretøj.
SLD finder, at tredjemandskonfiskation er et uproportionelt tiltag i forhold
til vognmandserhvervet og finder i øvrigt, at dette ikke flugter med de an-
førte formål med lovforslaget.
Transportministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede § 133 a,
stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 13), at tredjemandskonfiskation alene omfatter
tilfælde, hvor føreren har kørt spirituskørsel med en alkoholpromille over
2,00, eller hvis føreren ved kørslen har begået forhold, der medfører ube-
tinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4 (særlig hensynsløs
kørsel), nr. 10 (kørsel med en hastighed over 200 km i timen) eller nr. 11
(kørsel med en hastighed over 100 km i timen med en samtidig overtræ-
delse af hastighedsgrænsen med 100 pct.). Overtrædelser af køre- og hvile-
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0015.png
Side 15/30
tidsreglerne vil derfor efter lovforslagets regler ikke medførere konfiska-
tion af køretøjet, medmindre føreren ved kørslen samtidig har begået et af
de ovennævnte forhold (vanvidskørsel).
For så
vidt angår SLD’s øvrige bemærkninger skal Transportministeriet
henvise til ministeriets bemærkninger til høringssvaret fra Dansk Industri,
DI Transport, ATL Transportens Arbejdsgivere, DI Dansk Byggeri og DI
Bilbranchen.
Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet har anført, at man støtter, at regeringen
vil styrke politiets muligheder for at sætte hårdt ind mod bilisters vanvids-
kørsel og sikre trygheden på de danske veje.
Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet er dog kritiske over for de foreslåede reg-
ler om tredjemandskonfiskation. Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet anfører,
at lovforslaget bygger på et mangelfuldt datagrundlag, og der er derfor ingen
dokumentation for det reelle omfang af vanvidskørsel eller dokumentation
for, at tredjemandskonfiskation vil have en effekt på omfanget af vanvids-
kørsel.
Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet er derfor skeptiske overfor, om tredje-
mandskonfiskation vil bidrage til at højne færdselssikkerheden og forbedre
kriminalitetsbekæmpelsen. Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet finder der-
imod, at de foreslåede strafskærpelser er tilstrækkelige til at opnå lovens
formål
Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet finder, at lovforslagets regler om tredje-
mandskonfiskation er i strid med proportionalitetsprincippet og er retssik-
kerhedsmæssigt betænkeligt. Det er endvidere Dansk Erhvervs og Dansk
Mobilitets opfattelse, at de foreslåede regler er i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet mener derfor, at reglerne om tredje-
mandskonfiskation bør udgå af lovforslaget, alternativt at der først skal være
mulighed for tredjemandskonfiskation i andengangstilfælde.
Dansk Mobilitet foreslår endvidere, at der indføres en due-dilligence certifi-
ceringsordning, der undtager biludlejningsselskaber fra konfiskationsbe-
stemmelserne, hvis udlejeren har visse processer på plads, f.eks. i forhold til
kontrol af lejerens økonomi.
Endelig anfører Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet, at loven bør evalueres
efter en kortere periode, f.eks. 12 måneder.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0016.png
Side 16/30
Transportministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger til hø-
ringssvarene fra Finans & Leasing og Autobranchen Danmark samt til mi-
nisteriets bemærkninger til høringssvaret fra Dansk Industri, DI Trans-
port, ATL Transportens Arbejdsgivere, DI Dansk Byggeri og DI Bilbran-
chen.
Dansk Bilforhandler Union (DBFU) har anført, at man fuldt ud tilslutter sig
regeringens ønske om at fjerne vanvidsbilister fra vejene, og at et middel
hertil kan være skærpede straffe.
DBFU er dog stærkt kritisk over for de foreslåede regler om tredjemands-
konfiskation, idet intet leasing- eller udlejningsselskab eller anden tredje-
mand kan sikre sig mod en føreres eventuelle vanvidskørsel ved at foretage
en kreditvurdering. Efter DBFU’s opfattelse er ethvert tab (økonomisk straf)
for ejeren af køretøjet urimeligt, når ejeren ikke selv har begået noget straf-
bart.
DBFU foreslår på den baggrund, at køretøjer anvendt til vanvidskørsel skal
inddrages på stedet, men tilbageleveres til ejeren, efter at politiet eventuelt
har sikret tekniske beviser m.v. DBFU foreslår endvidere, at vanvidsbilisten
i stedet for tredjemandskonfiskation i alle tilfælde skal idømmes en bøde
svarende til værdien af det førte køretøj.
Transportministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger til hø-
ringssvarene fra Finans & Leasing og Autobranchen Danmark samt til mi-
nisteriets bemærkninger til høringssvaret fra Dansk Bilbrancheråd.
ITD tilkendegiver sin klare opbakning til lovforslagets hensigt om, at det
skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. ITD er derfor også enig i, at
der skal sættes hårdt ind over for vanvidskørsel.
ITD er dog stærkt bekymret for, at de foreslåede regler om tredjemandskon-
fiskation finder anvendelse for transporterhvervet. ITD anser det for dybt
urimeligt, at pålægge virksomhederne store økonomiske tab for en forseelse,
som de ikke selv er ansvarlig for.
ITD påpeger endvidere, at konfiskation af virksomheders køretøjer medfø-
rer, at virksomhederne ikke har adgang til produktionsapparatet, hvilket vil
medføre yderligere tab.
ITD finder det samtidig problematisk, at ejeren må søge sit tab dækket gen-
nem et erstatningskrav mod føreren, idet tunge erhvervskøretøjer er meget
dyre, og at det derfor kan blive problematisk at få godtgjort hele det berørte
beløb.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0017.png
Side 17/30
ITD foreslår derfor, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiskation ikke
skal finde anvendelse for køretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
ITD anfører endvidere, at lovforslagets bemærkninger om, at uagtsomt
manddrab under særligt skærpende omstændigheder medfører, at der er
meget vide rammer for, hvornår konfiskation kan ske. Samtidig finder ITD,
at færdselslovens bestemmelse om ”særlig hensynsløs kørsel” er en meget
vid og uklar bestemmelse, og det vil derfor være umuligt for en ejer at tage
forholdsregler med hensyn til at forhindre en eventuel overtrædelse heraf.
Transportministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede § 133 a,
stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 13), at tredjemandskonfiskation alene omfatter
tilfælde, hvor føreren har kørt spirituskørsel med en alkoholpromille over
2,00, eller hvis føreren ved kørslen har begået forhold, der medfører ube-
tinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4 (særlig hensynsløs
kørsel), nr. 10 (kørsel med en hastighed over 200 km i timen) eller nr. 11
(kørsel med en hastighed over 100 km i timen med en samtidig overtræ-
delse af hastighedsgrænsen med 100 pct.). Lovforslagets regler vil derfor
ikke medførere konfiskation af et køretøj, medmindre føreren ved kørslen
har begået et af de ovennævnte forhold.
For så vidt angår den gældende færdselslovs § 126, stk. 1, nr. 4, om særlig
hensynsløs kørsel, indeholder pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger en udførlig redegørelse for bestemmelsen indhold og således, hvad
der skal forstås ved særlig hensynsløs kørsel. Transportministeriet skal
henvise hertil.
For så vidt angår ITD’s øvrige bemærkninger skal Transportministeriet
henvise til ministeriets bemærkninger til høringssvarene fra Finans & Lea-
sing og Autobranchen Danmark, til ministeriets bemærkninger til hørings-
svaret fra Dansk Industri, DI Transport, ATL Transportens Arbejdsgivere,
DI Dansk Byggeri og DI Bilbranchen samt til ministeriet bemærkninger til
høringssvaret fra Dansk Bilbrancheråd.
GoMore, GreenMobility og SHARENOW København har I et fælles hørings-
svar anført, at man støtter regeringens ønske om at begrænse vanvidskørsel.
Høringsparterne anfører, at dele- og bybilsbranchen fuldt ud forstår nød-
vendigheden af konfiskation af køretøjer, da det kan have en særdeles af-
skrækkende effekt på ejere af køretøjer, der bevidst muliggør vanvidskørsel.
Det er høringsparternes overbevisning, at samfundet bedst begrænser van-
vidskørsel, inden bilisterne sætter sig bag rettet. Derfor foreslår høringspar-
terne en række tiltag, der efter høringsparternes opfattelse sikrer, at potenti-
elle vanvidsbilister fjernes fra vejene, inden de udsætter andre for livsfare.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0018.png
Side 18/30
Konfiskation vil have begrænset eller ingen effekt i dele- og bybilsbranchen.
Hvis en bruger foretager vanvidskørsel, vil den pågældende kunde isoleret
set fortsat have mulighed for at anvende et nyt køretøj i flåden, eller benytte
en anden aktørs bilflåde. Konfiskation vil derfor ikke have nogen effekt.
Høringsparterne anfører, at krav om fremvisning af straffeattest alene vil
have begrænset effekt i branchen. For det første vil det kun være et fåtal af
brugere, der vil færdiggøre tilmeldingsprocessen, og for det andet vil et så-
dant krav kun have effekt, hvis straffeattest skal fremvises ved hver ny udlej-
ning eller brug. Dette vil efter høringsparternes opfattelse reelt umuliggøre
udlejning.
Høringsparterne bemærker endvidere, at skatteforhold ikke er værdifulde i
forhold til at vurdere, om en bruger er en potentiel vanvidsbilist. Derfor me-
ner høringsparterne ikke, at adgang til eSkat er et værktøj, som branchen
kan bruge.
Høringsparterne foreslår i stedet, at dele- og bybilsbranchen bør få adgang
til et register eller en sortlistning over dømte vanvidsbilister, så udelukkel-
sen kan ske automatisk før brug. Registeret eller sortlistningen bør føres af
branchen selv ud fra offentlig kendte og objektive kriterier.
Det mest effektive vil dog efter høringsparternes opfattelse være at give
dele- og bybilsbranchen adgang til Kørekortregisteret, så det kontinuerligt
kan kontrolleres, om et kørekort er gyldigt. Dette vil skulle administreres af
Rigspolitiet som
en ”hit/no hit”-løsning.
Transportministeriet bemærker, at dele- og bybilsbranchen allerede efter
de gældende persondataretlige regler selv vil have mulighed for at oprette
et privat advarselsregister. Hvilke oplysninger der vil kunne indgå i et så-
dant advarselsregister samt de nærmere betingelser for behandling af per-
sonoplysninger, herunder betingelserne for registrering i advarselsregiste-
ret, beror på de persondataretlige regler. Transportministeriet skal derfor
henvise dele- og bybilsbranchen til Datatilsynet, der fører tilsyn med over-
holdelse af den persondataretlige lovgivning.
For så vidt angår spørgsmålet om adgang til Kørekortregisteret skal
Transportministeriet henvise til ministeriets bemærkninger til høringssva-
ret fra Finans & Leasing og Autobranchen Danmark.
Forsikring & Pension har anført, at man overordnet støtter intentionerne i
lovforslaget, da forsikringsbranchen er enig i, at vanvidskørsel skal begræn-
ses mest muligt og straffes hårdt.
Forsikring & Pension finder dog, at lovforslaget har fået et meget bredt an-
vendelsesområde, idet de forslåede regler om tredjemandskonfiskation også
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0019.png
Side 19/30
vil finde anvendelse for almindelige korte udlejningsforhold, hvor lejeren
uforvarende f.eks. kører 85 km i timen efter at have overset et skilt med en
hastighedsbegrænsning på 40 km i timen.
Forsikring & Pension anfører, at leasingselskaber har meget begrænset mu-
lighed for at vurdere, om et konkret køretøj vil blive anvendt til vanvidskør-
sel. Det er endvidere efter Forsikring & Pensions opfattelse yderst sjældent,
at et leasingselskab vil kunne få dækket et tab hos leasingtager, hvorfor lea-
singselskabet kommer til at stå med det fulde tab, selvom selskabet har un-
dersøgt leasingtagers økonomiske forhold nøje.
Forsikring & Pension anfører endvidere, at man langt fra er sikker på, at de
foreslåede regler om tredjemandskonfiskation ikke vil blive betragtet som
ekspropriation. Forsikring & Pension hæfte sig ved, at dette forhold efter
Forsikring & Pensions opfattelse tilsyneladende ikke er vurderet nærmere
eller belyst i lovforslagets bemærkninger. Forsikring & Pension er derfor be-
tænkelig i forhold til lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation.
Forsikring & Pension har en række andre forslag, der efter Forsikring &
Pensions opfattelse kan bidrage væsentligt og målrettet til yderligere styr-
kelse af motorområdet, bedre regelefterlevelse og begrænsning af kriminali-
tet med biler i form af vanvidskørsel og svindel med biler.
Forsikring & Pension foreslår i den forbindelse, at kontrollen med import,
toldsyn og registreringssyn forbedres for at mindske forekomsten af klonede
biler og for at sikre, at der er overensstemmelse mellem den stand, der angi-
ves ved et toldsyn og et efterfølgende registreringssyn, hvis disse to ligger in-
den for en kort periode.
Transportministeriet bemærker, at lovforslagets regler om tredjemands-
konfiskation alene finder anvendelse i de tilfælde, der er angivet i den fore-
slåede § 133 a, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 13). Tredjemandskonfiskation vil
således alene skulle ske i tilfælde, hvor føreren har kørt spirituskørsel med
en alkoholpromille over 2,00, eller hvis føreren ved kørslen har begået for-
hold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1,
nr. 4 (særlig hensynsløs kørsel), nr. 10 (kørsel med en hastighed over 200
km i timen) eller nr. 11 (kørsel med en hastighed over 100 km i timen med
en samtidig overtrædelse af hastighedsgrænsen med 100 pct.).
Det er derfor ikke korrekt, at lovforslagets regler om tredjemandskonfiska-
tion vil finde anvendelse i et tilfælde, hvor der køres med 85 km i timen på
en strækning med hastighedsgrænse på 40 km i timen. Efter færdselslo-
vens § 126, stk. 1, nr. 11, skal hastighedsgrænsen ikke blot være overtrådt
med mere end 100 pct. Den konkrets hastighed skal samtidig have udgjort
mere end 100 km i timen.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0020.png
Side 20/30
Det er Transportministeriets opfattelse, at en fører ikke på grund af et øje-
bliks uopmærksomhed kan ”komme til” at overskride hastighedsgrænserne
med mere end 100 pct., hvis hastigheden samtidig er mere end 100 km i ti-
men. Hvis man f.eks. kører 101 km i timen i tættere bebygget område, hvor
hastighedsgrænsen er 50 km i timen, og visse steder nedsat til 40 km i ti-
men, kan der efter Transportministeriets opfattelse således ikke være tale
om et øjekliks uopmærksomhed.
Transportministeriet kan oplyse, at forholdet til grundlovens § 73 naturlig-
vis har været vurderet, og Transportministeriet skal herved henvise til mi-
nisteriets bemærkninger til høringssvarene fra Finans & Leasing og Dansk
Bilbrancheråd.
For så vidt angår Færdselsstyrelsens tilsyn med synshallerne og proble-
matikken omkringklonede biler skal Transportministeriet endvidere hen-
vise til ministeriets bemærkninger til høringssvarene fra Finans & Leasing
og Dansk Bilbrancheråd.
Transportministeriet har i øvrigt noteret sig Forsikring & Pensions forslag
vedrørende kontrol på motor- og synsområdet. Transportministeriet fin-
der dog, at de ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag.
FDM har anført, at lovforslaget indeholder mange gode elementer, som
f.eks. de forskellige strafskærpelser, som FDM kun kan bakke op om.
FDM er dog kritisk i forhold til lovforslagets regler om tredjemandskonfi-
skation. Med disse regler straffer man bilejere, der ikke har gjort noget ulov-
ligt og ikke har haft mulighed for at gardere sig. Det mener FDM ikke er ri-
meligt.
Reglerne om tredjemandskonfiskation rammer også privatpersoner, der lå-
ner bilen ud til familie eller omgangskreds, og dele- og bybilsordninger.
FDM anfører, at det her ofte vil være vanskeligt for den private bilejer på
forhånd at kunne forudse, at låntager eller lejer ender med at køre vanvids-
kørsel i det konkrete tilfælde. FDM mener i den sammenhæng, at et erstat-
ningskrav mod føreren ikke er nogen garanti for, at bilejeren kan begrænse
sit økonomiske tab, herunder fordi gerningsmanden typisk vil ende i fæng-
sel.
FDM opfordrer til, at man i stedet indfører en ordning, hvor køretøjet umid-
delbart beslaglægges af politiet, men hvor køretøjet hurtigt udleveres til kø-
retøjets ejer. Kun hvis det sandsynliggøres, at ejeren var bekendt med, at der
var en overhængende risiko for, at føreren ville køre vanvidskørsel (f.eks. i
gentagelsestilfælde) kan konfiskation komme på tale.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0021.png
Side 21/30
FDM opfordrer også til, at lovforslaget følges op med flere færdselsbetjente
på vejene for at sikre generel færdselssikkerhed og for at stoppe vanvidskør-
sel. Ligeledes finder FDM, at domstolene tilføres ressourcer, så der kan ske
en hurtig og effektiv behandling af færdselssager.
Transportministeriet bemærker, at der i en situation, hvor et beslaglagt
køretøj tilbageleveres til den private bilejer, ikke vil være nogen garanti
for, at køretøjet ikke på ny udleveres til den fører, der har kørt vanvidskør-
sel.
Af hensyn til færdselssikkerheden og af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse
er det derfor efter Transportministeriets opfattelse nødvendigt, at der ind-
føres regler om øget mulighed for tredjemandskonfiskation, så det sikres,
at biler anvendt til vanvidskørsel hurtigt og effektivt fjernes fra gaderne.
Transportministeriet bemærker endvidere, at en eventuelt undtagelse for
køretøjer, der ejes af privatpersoner, efter ministeriet vurdering vil åbne
op for væsentlige muligheder for omgåelse af lovforslagets konfiskations-
regler, hvilket vil underminere lovforslagets formål om hurtigt og effektivt
at få fjernet køretøjer anvendt til vanvidskørsel fra vejene. Transportmini-
steriet finder derfor, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiskation er
nødvendige for at opnå lovforslagets formål.
Transportministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på
pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at
den ejer, der får sit køretøj konfiskeret, vil have et økonomisk krav på køre-
tøjets værdi mod den fører, hvis kørsel har forårsaget konfiskationen. Eje-
ren vil herved kunne kompenseres for det tab, som konfiskationen medfø-
rer. Det fremgår endvidere af pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, at konfiskation af tredjemands køretøj ikke kan ske, hvis kon-
fiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende for ejeren. Det kan
f.eks. være, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et
erstatningskrav illusorisk.
Endvidere vil konfiskation i medfør af den gældende bestemmelse i færd-
selslovens § 133 a, stk. 12 (der med lovforslaget bliver stk. 13), kunne und-
lades, hvis særlige grunde undtagelsesvist taler herfor. Dette vil f.eks.
kunne være tilfældet, hvis ganske særlige familiemæssige eller sociale for-
hold vil bevirke, at konfiskation i det konkrete tilfælde vil have uforholds-
mæssig indgribende betydning for den pågældende. Transportministeriet
skal herved henvise til pkt. 2.5.2.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 13.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0022.png
Side 22/30
Den foreslåede adgang til tredjemandskonfiskation er således ikke undta-
gelsesfri, og der er herved taget højde for, at der kan være særlige situa-
tion, hvor konfiskation vil være uforholdsmæssigt indgribende og derfor
kan undlades.
Danske Motorcyklister finder overordnet, at der er tale om et fornuftigt lov-
forslag. Danske Motorcyklister har dog en stor bekymring vedrørende de fo-
reslåede regler om tredjemandskonfiskation. Danske Motorcyklister finder
særligt den udvidede adgang til at konfiskere privatejede køretøjer, ejet af en
anden end føreren, stærkt betænkeligt.
Danske Motorcyklister anfører, at man næppe kan forestille sig, at forældre
vil anlægge en erstatningssag mod sine børn. Reglerne vil efter Danske Mo-
torcyklisters opfattelse derfor formentlig føre til, at mange nye bilister ikke
længere kan låne forældrenes bil, hvilket på sigt kan føre til dårligere trafi-
kanter.
Danske Motorcyklister anfører endvidere, at reglerne indebærer, at man
som ejer kan opnå forsvarsbeskikkelse under sagen, men den efterfølgende
inddrivelse af erstatningskravet skal foretages af ejeren selv. Danske Motor-
cyklister mener ikke, at det er rimeligt, at ejeren selv skal stå med den byrde.
Danske Motorcyklister er ikke enig i, at man som ejer, der låner et køretøj
ud, altid har et indgående kendskab til den, man låner køretøjet til. Danske
Motorcyklister angiver som eksempler her på prøvekørsler i forbindelse med
private handler og udlån til venner. Danske Motorcyklister mener ikke, at
man i disse situationer har et indgående kendskab til låntagers økonomi, og
Danske Motorcyklister mener ikke, at det kan forlanges, at potentielle kø-
bere og venner afkræves et kontoudtog og en straffeattest inden udlån.
Danske Motorcyklister mener endvidere, at der kan rejses spørgsmål om,
hvorvidt regler om tredjemandskonfiskation er i strid med grundlovens § 73,
og at lovforslaget ikke tager stilling hertil.
Danske Motorcyklister finder forslagets bestemmelser om ubetinget fæng-
selsstraf i førstegangstilfælde for visse hastighedsovertrædelser retssikker-
hedsmæssigt betænkeligt.
Danske Motorcyklister henviser herved til tilfælde, hvor en hastighedsover-
trædelse sker uforsætligt med over 100 pct. på en strækning med en ha-
stighedsbegrænsning på 50 km i timen, eller kørsel med 200 km i timen på
en øde motorvej, uden at kørslen i øvrigt har været til gene eller fare for an-
dre trafikanter.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0023.png
Side 23/30
Danske Motorcyklister foreslår, at der indføres en undtagelse for meget
kortvarige overskridelser, f.eks. i forbindelse med en reparation eller prøve-
kørsel, og at der i øvrigt bør angives en række formildende omstændigheder
i lovforslagets bemærkninger.
Med hensyn til lovforslagets bestemmelser om ubetinget fængselsstraf i
førstegangstilfælde for de alvorligste hastighedsovertrædelser bemærker
Transportministeriet, at der generelt er en overordentlig høj færdselssik-
kerhedsmæssig risiko forbundet med kørsel med mere end 200 km i timen
og kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel
med over 100 km i timen. I sidstnævnte tilfælde gælder dette navnlig i tæt-
tere bebygget område med en hastighedsgrænse på 50 km i timen. Samti-
dig vil en hastighedsoverskridelse af den pågældende karakter være så
stor, at den ikke kan ske ved et øjebliks uopmærksomhed.
Selv i tilfælde, hvor man f.eks. kommer fra en landevej med en hastigheds-
grænse på 80 km i timen og passerer et byskiltet med 101 km i timen, vil den
pågældende fører allerede have overtrådt hastighedsgrænsen på landeve-
jen ganske betydeligt, og der er derfor ikke tale om en kørselsfejl, der skyldes
et øjebliks uopmærksomhed.
Det er derfor Transportministeriets opfattelse, at kørsel med en hastigheds-
overskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen og
kørsel med mere end 200 km i timen i alle tilfælde skal omfattes af definiti-
onen på vanvidskørsel.
For så vidt angår muligheden for at fastsætte en undtagelsesbestemmelse
for kortvarige hastighedsoverskridelser, bemærker Transportministeriet,
at det er ministeriets vurdering, at det ikke er muligt at udfærdige en und-
tagelsesbestemmelse for kortvarige hastighedsovertrædelser eller for andre
konkrete omstændigheder ved selve hastighedsovertrædelsen, uden at poli-
tiets håndhævelse af reglerne herved vil blive væsentlig vanskeliggjort.
Den præventive effekt forbundet med, at køretøjet umiddelbart på stedet
kan beslaglægges af politiet med henblik på senere konfiskation, forudsæt-
ter, at der ikke er væsentlige skønsmæssige elementer knyttet til vurderin-
gen af de overtrædelser, der skal medfører konfiskation.
Transportministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af pkt. 2.1.2, at
den endelige fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de i
lovforslaget angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgå-
ende retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formil-
dende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-
sættelse i straffelovens kapitel 10.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0024.png
Side 24/30
For så vidt angår forholdet til grundlovens § 73 skal Transportministeriet
henvise til ministeriets bemærkninger til høringssvarene fra Finans & Lea-
sing og Dansk Bilbrancheråd.
Institut for Menneskerettigheder har vedrørende de foreslåede regler om
tredjemandskonfiskation anført, at lovforslagets bemærkninger indeholder
en ganske grundig beskrivelse af retten til respekt for ejendom efter artikel 1
i 1. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og
en grundig gennemgang af retspraksis fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol.
Institut for Menneskerettigheder har noteret sig Transportministeriet vur-
dering af, at lovforslaget er i overensstemmelse med Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention, men at det ikke kan udelukkes, at der i konkrete
tilfælde vil kunne være en mindre procesrisiko ved anvendelse af reglerne i
praksis.
Denne mindre procesrisiko bør efter Institut for Menneskerettigheders op-
fattelse føre til, at udgangspunktet om konfiskation af tredjemands ejen-
dom, når denne er privatperson, blødes en smule op, ved at muligheden for
at gøre undtagelse for reglerne ikke foreslås fortolket helt så snævert, som
lovforslaget lægger op til.
Institut for Menneskerettigheder finder endvidere, at lovforslaget bør berøre
spørgsmålet om, hvorvidt indgreb efter loven udgør ekspropriation i grund-
lovens forstand, herunder hvilke momenter der er væsentlige for denne vur-
dering.
Transportministeriet bemærker indledningsvist, at Institut for Menneske-
rettigheder ikke har anført, hvad ”en smule opblødning” af undtagelsesmu-
lighederne over for privatpersoner efter instituttets opfattelse bør bestå i.
Transportministeriet bemærke endvidere, at det fremgår af den foreslåede
§ 133 a, stk. 2, 2. pkt., at konfiskation af tredjemands køretøj ikke kan ske,
hvis konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende for ejeren.
Det fremgår endvidere af pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis ejeren godtgør, at særlige
omstændigheder konkret gør et erstatningskrav illusorisk. Der er som an-
ført tale om et eksempel og angivelsen af undtagelsesmuligheder er derfor
ikke udtømmende.
Transportministeriet skal endvidere henlede opmærksomheden på, at kon-
fiskation i medfør af den gældende bestemmelse i færdselslovens § 133 a,
stk. 12 (der med lovforslaget bliver stk. 13), vil kunne undlades, hvis sær-
lige grunde undtagelsesvist taler herfor. Dette vil f.eks. kunne være tilfæl-
det, hvis ganske særlige familiemæssige eller sociale forhold vil bevirke, at
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0025.png
Side 25/30
konfiskation i det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssig indgribende
betydning for den pågældende. Transportministeriet skal herved henvise
til pkt. 2.5.2.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13. Undtagelses-
bestemmelsen i færdselslovens § 133 a, stk. 12 (der med lovforslaget bliver
stk. 13), vil navnlig kunne tænkes at blive aktuel i forhold til privatperso-
ner.
Den foreslåede adgang til tredjemandskonfiskation er således ikke undta-
gelsesfri. Der er som anført tale om snævre undtagelsesbestemmelser, men
det er Transportministeriets opfattelse, at der herved er taget højde for, at
der kan være særlige situation, hvor konfiskation vil være uforholdsmæs-
sigt indgribende og derfor kan undlades.
For så vidt angår forholdet til grundlovens § 73 om ekspropriation skal
Transportministeriet henvise til ministeriets bemærkninger til høringssva-
rene fra Finans & Leasing og Dansk Bilbrancheråd.
Advokatrådet har anført, at rådet savner, at der i lovforslagets bemærknin-
ger gøres overvejelser om grundlovens § 73, men kan i øvrigt tilslutte sig, at
der er en mindre procesrisiko i forhold til Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention.
Advokatrådet anfører endvidere, at rådet går ud fra, at den forsvarsbeskik-
kelse, som lovforslaget lægger op til i forhold til en tredjemand, der får sit
køretøj konfiskeret, ikke omfatter en eventuel efterfølgende civilretlig tvist.
Advokatrådet finder, at det derfor bør overvejes at præcisere, at advokaten i
tilfælde af, at retten udskiller et spørgsmål om erstatning, ikke er forpligtet
til at forfølge kravet civilretligt, idet hvervet er endt, når straffesagen eller en
udskilt konfiskationssag er afsluttet.
Advokatrådet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
tredjemandskonfiskation i alle tilfælde vil være uforholdsmæssigt indgri-
bende for ejeren, hvis det kan dokumenteres, at det anvendte køretøj på ger-
ningstidspunktet var stjålet.
Advokatrådet anfører i den forbindelse, at der navnlig i familie- og samlivs-
forhold kan opstå tvivl om grænsen mellem lån og brugstyveri, og hvor bil-
ejerens stillingtagen hertil kan have afgørende betydning. Forældre og andre
nærtstående vil således kunne befinde sig i en vanskelig konflikt i forhold til
eventuelt at anmelde et køretøj for stjålet, hvis føreren er et barn eller anden
nær relation.
Advokatrådet anerkender, at det er et politisk spørgsmål, om der skal ske
konfiskation af lånte biler i familieforhold. Advokatrådet anbefaler dog, at
det overvejes at formulere lovforslagets bemærkninger, således at domsto-
lene i konkrete tilfælde kan undlade at konfiskere køretøjer i familieforhold
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0026.png
Side 26/30
(f.eks. i førstegangstilfælde), selvom brug af køretøjet ikke i strafferetlig hen-
seende kan anses for brugstyveri.
Transportministeriet kan bekræfte, at den forsvarsbeskikkelse, som der
bliver mulighed for efter de foreslåede bestemmelser i § 119, stk. 6 og 7
(lovforslagets § 1, nr. 6), ikke omfatter en eventuel efterfølgende civilretlig
tvist.
For så vidt angår spørgsmålet om tredjemandskonfiskation i forbindelse
med lån af køretøjer i familieforhold og lignende bemærker Transportmi-
nisteriet, at en undtagelsesmulighed, som foreslået af Advokatrådet, efter
ministeriet vurdering vil åbne op for væsentlige muligheder for omgåelse
af lovforslagets konfiskationsregler, hvilket vil underminere lovforslagets
formål om hurtigt og effektivt at få fjernet køretøjer anvendt til vanvids-
kørsel fra vejene. Transportministeriet finder derfor, at de foreslåede reg-
ler om tredjemandskonfiskation er nødvendige for at opnå lovforslagets
formål. Dette gælder også i familieforhold.
For så vidt angår forholdet til grundlovens § 73 og forholdet til Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention skal Transportministeriet henvise
til ministeriets bemærkninger til høringssvarene fra Finans & Leasing og
Dansk Bilbrancheråd.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har anført, at man ser med bekym-
ring på en udvikling, hvor lovgiver objektiviserer det kriminaliserede hand-
lingsområde og indfører minimumsstraffe, hvilket fratager domstolene mu-
ligheden for at foretage konkrete vurderinger i de enkelte sager med henblik
på at fastsætte en konkret, forholdsmæssig og rimelig sanktion. Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater anser de foreslåede bestemmelser i § 118, stk.
11, om straf for vanvidskørsel, og § 128, stk. 2, 2. pkt., om førerretsfraken-
delse for vanvidskørsel, som et led i denne udvikling.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at de foreslåede bestemmel-
ser helt fratager domstolene muligheden for at vurdere, om de nævnte over-
trædelser har indebåret en så trafikfarlig situation, at der bør idømmes fri-
hedsstraf og en langvarig førerretsfrakendelse. Landsforeningen af For-
svarsadvokater angiver som eksempel, at en fører en sen aften eller nat på
en motorvej overser en nedskiltning til 50 km i timen på grund af vejar-
bejde. I tilfælde, hvor der ikke har været andre trafikanter på vejen, og hvor
der ikke konkret udføres vejarbejde, fordi det kun udføres i dagstimerne,
finder Landsforeningen af Forsvarsadvokater det betænkeligt, at domsto-
lene ikke kan tage hensyn til disse konkrete omstændigheder i forbindelse
med sanktionsudmålingen.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0027.png
Side 27/30
Der bør derfor efter Landsforeningen af Forsvarsadvokaters opfattelse ind-
føres en undtagelsesbestemmelse, hvorefter udgangspunktet om fængsels-
straf og førerretsfrakendelse kan fraviges, hvis der foreligger formildende
omstændigheder.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater påpeger endvidere, at det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at de foreslåede regler om tredjemandskonfi-
skation kan udgøre et problem i forhold til Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder endvidere, at reglerne om tred-
jemandskonfiskation rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 73, men at
dette forhold ikke ses omtalt i lovforslagets bemærkninger.
Transportministeriet bemærker, at der med den foreslåede bestemmelse i §
188, stk. 11 (lovforslagets § 1, nr. 5), ikke indføres minimumsstraffe for de
pågældende overtrædelser. Lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen
angiver alene retningslinjer for domstolenes strafudmåling, hvilket i øvrigt
er en helt normal og langvarig praksis i forhold til færdselslovens sankti-
onssystem. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af lovforslagets bemærk-
ninger, at den endelige fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstole-
nes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i
sagen, og de i lovforslaget angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op-
eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Transportministeriet skal
herved til pkt. 2.1.2 og pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
For så vidt angår spørgsmålet om førerretsfrakendelse indeholder den gæl-
dende færdselslov allerede i § 126, stk. 2, hjemmel til, at der under særligt
formildende omstændigheder kan ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor
færdselslovens regler ellers ville have ført til en ubetinget frakendelse.
For så vidt angår forholdet til grundlovens § 73 og forholdet til Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention skal Transportministeriet henvise
til ministeriets bemærkninger til høringssvarene fra Finans & Leasing og
Dansk Bilbrancheråd.
Rigsadvokaten henleder opmærksomheden på, at deri den situation, hvor en
person tidligere er straffet for kørsel i frakendelsestiden og efter ikrafttræ-
delsen af nærværende lovforslag kører i frakendelsestiden på baggrund af en
overtrædelse, der betegnes som vanvidskørsel, både vil være grundlag for at
udmåle straffen efter § 117 a, stk. 2, nr. og den foreslåede nr. 3.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0028.png
Side 28/30
Rigsadvokaten anfører, at det er Rigsadvokatens opfattelses, at der på bag-
grund af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 117 a, stk. 2, nr. 3
(lovforslagets § 1, nr. 3), vil skulle tages udgangspunkt i den strafposition,
der medfører den højeste straf, idet den foreslåede § 117 a, stk. 2, nr. 3, må
betegnes som en kvalificeret overtrædelse af § 117 a, stk. 2, nr. 2.
Rigsadvokaten bemærker endvidere, at den gældende færdselslovs § 119,
stk. 3, medfører at der i sager, hvor der er kørt med mere en 200 km i timen,
og i sager, hvor hastighedsgrænsen er overskredet med mere end 100 pct.
med en samtidig kørt hastighed på mere end 100 km i timen, vil skulle med-
virke domsmænd under sagens behandling.
Rigsadvokaten anfører, at man for at biddrage til at ressourcerne hos straf-
fesagskædens aktører anvendes på den mest hensigtsmæssige måde, kunne
overveje at ændre § 119, stk. 3, således at der i de rene hastighedssager ikke
skal medvirke domsmænd, idet disse sager ofte vil være lige så ukomplice-
rede, som det f.eks. er tilfældet med sager om spiritus- og narkokørsel, hvor
der i dag ikke medvirker domsmænd, jf. § 119, stk. 3.
Transportministeriet er enigt med Rigsadvokaten i, at den foreslåede § 117
a, stk. 2, nr. 3, må betegnes som en kvalificeret overtrædelse af § 117 a, stk.
2, nr. 2, og at der derfor i det af Rigsadvokaten anførte eksempel vil skulle
tages udgangspunkt i den strafposition, der medfører den højeste straf.
Transportministeriet er endvidere enigt med Rigsadvokaten i, at de
nævnte hastighedssager ofte vil være ukomplicerede, og at det derfor må
anses for uproblematisk, hvis sagerne behandles ved domstolene uden
medvirken af domsmænd. Transportministeriet vil derfor fremsætte et æn-
dringsforslag til lovforslaget om ændring af § 119, stk. 3.
Rigspolitiet bemærker, at det ikke kan afvises, at lovforslaget vil være for-
bundet med et øget ressourceforbrug for politiet, men at omfanget heraf
ikke umiddelbart kan estimeres.
Rigspolitiet anfører, at lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen om
tredjemandskonfiskation må have den konsekvens, at også nærtstående fa-
miliemedlemmer vil skulle anmeldes for brugstyveri, hvis ejeren (f.eks. for-
ældre) vil sikre sig mod, at bilen konfiskeres. Rigspolitiet bemærker hertil,
at retsplejelovens regler om vidnefritagelse medfører, at en parts nærmeste
ikke har pligt til at afgive forklaring, ligesom et vidne ikke har pligt til at af-
give forklaring, hvis forklaringen antages at ville udsætte vidnet selv eller
sine nærmeste for straf.
Rigspolitiet anfører, at dette i praksis vil betyde, at ejeren vil være nødsaget
til at foretage anmeldelse, men vil omvendt ikke være forpligtet til at udtale
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0029.png
Side 29/30
sig i retten. Rigspolitiet forventer, at det kan give anledning til problemer i
praksis.
Rigspolitiet fremfører endvidere et ønske om, at der i lovforslagets bemærk-
ninger tages stilling til en række forskellige praktiske spørgsmål i forhold til
eventuel erstatning ved uberettiget konfiskation samt visse dokumentati-
onskrav for tidpunktet for en leasing- eller lejeaftales indgåelse.
Rigspolitiet bemærker endeligt, at lovforslagets ændringer i reglerne om klip
i kørekortet, førerretsfrakendelse og konfiskation betyder, at der skal ske til-
retninger i flere af politiets it-systemer. Rigspolitiet vurderer, at de pågæl-
dende tilretninger vil tage mindst fire måneder fra påbegyndelse af opgaven
til endelig systemopdatering. Opgaven forventes at påføre Rigspolitiet en
omkostning på 200.000-300.000 kr.
For så vidt angår tredjemandskonfiskation i familieforhold skal Trans-
portministeriet henvise til ministeriets bemærkninger til høringssvaret fra
Advokatrådet.
Med hensyn til Rigspolitiets forskellige spørgsmålet om erstatning for ube-
rettiget konfiskation m.v. er det Transportministeriets opfattelse, at disse
forhold må afklares i praksis gennem politiets og anklagemyndighedens
håndtering af de nye regler.
Lovforslagets ikrafttrædelsesdato er den 15. marts 2021. Ikrafttrædelses-
datoen er fastsat efter drøftelse med Justitsministeriet. Transportministe-
riet går derfor ud fra, at politi og anklagemyndighed vil håndtere de på-
gældende sager fra lovens ikrafttrædelsesdato den 15. marts 2021.
Transportministeriet bemærker, at der ved vurderingen af lovforslagets
økonomiske konsekvenser er taget højde for de merudgifter, som lovforsla-
get medfører på Justitsministeriets område. Transportministeriet skal her-
ved henvise til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Vestre Landsret har anført, at lovforslaget vil medføre en øget sagsmængde
ved domstolene, og at mange sager må forventes at blive mere komplekse.
Sagerne vil derfor kræve flere ressourcer at behandle.
Vestre Landsret ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om lovforslaget.
Transportministeriet bemærker, at der ved vurderingen af lovforslagets
økonomiske konsekvenser er taget højde for en øget sagsmængde ved dom-
stolene og sagernes kompleksitet. Transportministeriet skal herved henvise
til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2326048_0030.png
Side 30/30
Erhvervsstyrelsen har anført, at lovforslaget efter styrelsens vurdering med-
fører administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke skal kvalificeres nærmere.