L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 127 Bilag 3
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato 28. januar 2021

J. nr. 2019-7190

Høringsnotat vedrørende L 127 - Forslag til lov om ændring af

færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel)

1. Indledning

Transportministeren har den 16. december 2020 fremsat L 127

–

Forslag til

lov om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel). Lov-

forslaget er samtidig sendt i høring hos følgende organisationer og virksom-

heder m.v.:

Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Autobranchen Danmark, Automobil-

branchens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, samtlige by-

retter, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Tekniske Uni-

versitet

–

Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd,

Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Kø-

relærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Mobilitet, Dansk Stan-

dard, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Bilud-

lejere, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske

Regioner, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, DFIM,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,

Falck Danmark A/S, Finans & Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbru-

gerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kø-

relærere, Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring & Pension, Frie

Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, Institut for Menneske-

rettigheder, International Transport Danmark (ITD), KL, Køreprøvesagkyn-

diges Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Polio

Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,

NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rå-

det for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen

ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark, Veteranknal-

lertklubben Aktiv og Vestre og Østre Landsret.

Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 21. januar 2021.

------

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2/30

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder

m.v.:

Advokatrådet

Autobranchen Danmark

Cyklistforbundet

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Bilforhandler Union

Dansk Erhverv

Dansk Industri, DI Transport

Dansk Mobilitet

Danske Motorcyklister

DTL

Erhvervsstyrelsen

FDM

Finans & Leasing

Forbrugerombudsmanden

Forsikring &Pension

GoMore, Greenmobility og Share Now

Institut for Menneskerettigheder

ITD

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Rådet for Sikker Trafik

Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD)

Vestre Landsret og Østre Landsret

Forbrugerombudsmanden har svaret, at lovforslaget ikke giver anledning til

bemærkninger.

Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

2. Høringssvarene

I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra

høringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet

de væsentligste dog fremgår. Endvidere er alle modtagne høringssvar ved-

lagt som bilag til høringsnotatet.

Transportministeriets eventuelle kommentarer vil fremgå i kursiveret form i

forlængelse af de pågældende høringssvar.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 3/30

Cyklistforbundet og Rådet for Sikker Trafik har anført, at vanvidskørsel er

ekstremt utryghedsskabende og udgør en meget høj risiko for andre trafi-

kanter, hvilket bør afspejles i sanktionerne. Cyklistforbundet og Rådet for

Sikker Trafik bakker derfor op om lovforslaget.

Finans & Leasing og Autobranchen Danmark har anført, at man er enige

med regeringens målsætning om at fjerne vanvidsbilisters biler fra vejene.

Finans & Leasing og Autobranchen Danmark mener dog, at de forslåede

regler om 3.mandskonfiskation bør modificeres.

Finans & Leasing og Autobranchen Danmark anfører, at forslaget om 3.

mandskonfiskation er i strid med almindelige retsprincipper, idet uskyldige

tredjemænd ikke bør straffes for andres forbrydelser. I stedet bør vanvidsbi-

listen idømmes en bøde, der svarer til værdien af det køretøj, der er kørt

vanvidskørsel i. På den måde straffer man vanvidsbilisten

–

og ikke en

uskyldig ejer

–

og alle bilister vil være ligestillede, uanset om de selv ejer bi-

len, eller om den ejes af en tredjemand.

Finans & Leasing og Autobranchen Danmark anfører samtidig, at leasing-

branchen bør underlægges en licensordning under tilsyn af Finanstilsynet.

Dette vil fjerne udfordringen med de få brodne kar i branchen og bør ind-

tænkes ved behandlingen af lovforslaget. Finans & Leasing har forud for lov-

forslagets fremsættelse via Transportministeriet foreslået dette over for Er-

hvervsministeriet, men har endnu ikke haft dialog med Erhvervsministeriet

herom. Finans & Leasing håber, at dette snart kommer til at ske, men ud-

trykker forståelse for, at den aktuelle Covid-19 situation lægger et stort be-

slag på ministeriets ressourcer.

Finans & Leasing og Autobranchen Danmark anfører, at adgangen til e-

SkatData, som allerede er vedtaget, er et godt tiltag, som Finans & Leasing

og Autobranchen Danmark bakker fuldt op om. Indhentelse af økonomiske

oplysninger betyder dog efter Finans & Leasings og Autobranchen Dan-

marks opfattelse ikke, at leasingselskabet derved kan gardere sig i mod, at

der bliver kørt vanvidskørsel i leasede biler. Endvidere vil den kreditværdig-

hedsvurdering, som foretages ved en privatleasingaftale alene angå, om lea-

singtager er i stand til at betale den månedlige leasingydelse. Det anføres, at

dette på ingen måde kan sammenlignes med, om vedkommende er i stand

til at betale den samlede pris for køretøjet i tilfælde af konfiskation.

Samtidig anfører Finans & Leasing og Autobranchen Danmark, at leasing-

selskabets mulighed for at få dækket sit tab af føreren ikke vil være en reel

mulighed i praksis. Det vil efter Finans & Leasings og Autobranchen Dan-

mark opfattelse altid være udsigtsløst at rette et erstatningskrav for værdien

af en konfiskeret bil mod en vanvidsbilist, som skal i fængsel og dermed ikke

har nogen indtægt i en længere periode.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 4/30

Finans & Leasing foreslår derfor, at lovforslagets bemærkninger justeres, så-

ledes at der åbnes op for, at konfiskation kan undlades, hvis leasingselskabet

kan godtgøre, at der er foretaget en ordentlig kreditværdighedsvurdering, og

som kan sandsynliggøre, at føreren ikke vil kunne betale fuld erstatning for

køretøjet inden for en rimelig tidshorisont på f.eks. 8 år, som er den nor-

male løbetid på et billån.

Finans & Leasing og Autobranchen Danmark anfører, at et leasingselskabs

ejendomsret bør betragtes som en særlig sikret rettighed på lige fod med

ejendomsforbehold og panterettigheder. Finans & Leasing og Autobranchen

Danmark forslår derfor at modificere de foreslåede konfiskationsregler, så-

ledes, at et beslaglagt køretøj tilbageleveres til leasingselskabet hurtigst mu-

ligt. En leasingaftale vil som altovervejende hovedregel indeholde et generelt

vilkår om, at leasingselskabet kan ophæve aftalen, hvis leasingtager anven-

der det leasede køretøj i strid med lovgivningen. Det anføres, at leasinggiver

aldrig vil være interesseret i at opretholde en leasingaftale, hvor køretøjet

anvendes til vanvidskørsel. I praksis vil køretøjet derfor ikke blive stillet til

rådighed for vanvidsbilisten igen, og på den måde får beslaglæggelsen

samme effekt som en konfiskation. Dog vil leasingselskabet ikke blive frata-

get sin ejendomsret over køretøjet. Herved vil tredjemands (leasingselska-

bets) ejendomsret blive respektret på samme måde som pant og ejendoms-

forbehold, der anvendes ved andre finansieringsløsninger

Det er Finans & Leasings opfattelse, at meget taler for, at lovforslagets regler

om 3. mandskonfiskation er i strid med Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention og grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten. Fi-

nans og Leasing finder derfor lovforslagets redegørelse for forholdet til Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention mangelfuld, og det er efter Fi-

nans & Leasings opfattelse retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at forholdet til

grundlovens § 73 ikke er omtalt i lovforslaget. Autobranchen Danmark op-

fordrer til, at forholdet til grundlovens § 73 undersøges nærmere.

Finans & Leasing anfører, at Færdselsstyrelsen bør føre kontrol med syns-

hallerne, så import af klonede biler undgås. Finans & Leasing anfører endvi-

dere, at import af klonede biler bl.a. kan foregå, fordi synshallerne ikke har

tilstrækkelig viden og ikke er optagede af at føre kontrol med, om en bil er

klonet.

Finans & Leasing finder det betænkeligt, at leasingselskaber gives adgang til

at kigge i potentielle kunders straffeattest i forbindelse med indgåelse af en

leasingaftale. Det anføres endvidere, at en vanvidsbilist typisk først dømmes

efter lang tid, hvorfor en advarsel via straffeattesten vil komme for sent.

Finans & Leasing foreslår derfor, at leasingselskaber i stedet får system-ad-

gang til Kørekortregisteret. På den måde vil det kunne ses, om et kørekort er

inddraget, hvilket vil ske med det samme.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 5/30

Finans & Leasing foreslår endvidere, at leasingselskaber via domstolene skal

gives adgang til insolvenserklæringer. Dette vil kunne kvalificere den kredit-

værdighedsvurdering, som skal foretages forud for indgåelse af en leasingaf-

tale.

Finans & Leasing finder endeligt, at loven bør evalueres efter kort tid.

Transportministeriet bemærker generelt, at ministeriet finder de foreslå-

ede regler om tredjemandskonfiskation nødvendige for at få fjernet køretø-

jer brugt til vanvidskørsel fra vejene og få nedbragt antallet af sager om

vanvidskørsel. Sager, der i flere tilfælde har meget ulykkelige og alvorlige

konsekvenser for sagesløse medtrafikanter. Samtidig ønsker regeringen at

sende et kraftigt signal om, at vanvidskørsel under ingen omstændigheder

kan accepteres.

Med hensyn til Finans & Leasings og Autobranchen Danmarks forslag om,

at beslaglagte køretøjer umiddelbart skal tilbageleveres til leasingselskabet

(eller anden ejer), bemærker Transportministeriet, at der ikke vil være en

garanti for, at køretøjet ikke på ny udleveres til den fører, der har kørt

vanvidskørsel.

Transportministeriet anerkender, at den store lovlydige del af leasing- og

udlejningsbranchen formentlig ikke på ny vil lease eller udleje køretøjet (el-

ler et nyt køretøj for den sags skyld) til den pågældende. Rigspolitiet har

dog oplyst, at visse leasingselskaber har kontakt til bandemiljøet, og at

nogle bandegrupperinger benytter bestemte leasingselskaber for at få ad-

gang til dyre luksusbiler på trods af, at de pågældende modtager f.eks.

kontanthjælp. Efter Transportministeriets opfattelse kan det næppe anta-

ges, at denne del af leasingbranchen vil afstå fra på ny at udlevere køretø-

jet til den pågældende vanvidsbilist, hvis køretøjr tilbageleveres til leasing-

selskabet.

Af hensyn til færdselssikkerheden og af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse

er det derfor efter Transportministeriets opfattelse nødvendigt, at der ind-

føres regler om øget mulighed for tredjemandskonfiskation, så det sikres,

at biler anvendt til vanvidskørsel hurtigt og effektivt fjernes fra gaderne.

Transportministeriet skal henlede opmærksomheden på, at de foreslåede

regler om tredjemandskonfiskation alene vil gælde de groveste og farligste

færdselslovsovertrædelser. Der vil således ikke være tale om overtrædel-

ser, der f.eks. skyldes et øjebliks uopmærksomhed fra en ellers opmærksom

bilist. Antallet af sager, hvor et leasingselskab risikerer at få et køretøj

konfiskeret på grund af leasingtagers vanvidskørsel må derfor antages at

være af mindre omfang i forhold til selskabernes samlede portefølje.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 6/30

Samtidig vil leasingselskabet have et økonomisk krav på køretøjets værdi

mod den fører, hvis kørsel har forårsaget konfiskationen. Hvis et sådant

krav måtte vise sig at være illusorisk vil konfiskation efter lovforslagets

regler kunne undlades.

Transportministeriet bemærker i den sammenhæng, at leasing- og udlej-

ningsselskaber mv. allerede i dag håndterer den erhvervsrisiko, at de kan

miste deres køretøjer, f.eks. fordi de bliver stjålet eller totalskadet i et tra-

fikuheld. Selskaberne er endvidere generelt underlagt den erhvervsrisiko,

at leasingtager eller lejer ikke har fornøden betalingsevne i forhold til

eventuelle krav, som selskabet måtte have mod leasingtager eller lejer.

Transportministeriet skal herved henvise til Transportministeriets overve-

jelser i pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indehol-

der pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger en grundig re-

degørelse for de relevante artikler samt retspraksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol vedrørende tredjemandskonfiskation. Det

konkluderes endvidere i pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at det er Transportministeriets vurdering, at lovforslaget kan gennemføres

inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Dette er fortsat Transportministeriets vurdering.

I pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres, at Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i et vist omfang synes at være

uensartet og under udvikling. Det bemærkes derfor, at det ikke kan udeluk-

kes, at der i konkrete tilfælde vil kunne være en mindre procesrisiko ved

anvendelse af de foreslåede regler i praksis. Bemærkningen tager højde

for, at fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

udvikler sig gennem retspraksis. Endvidere relaterer forbeholdet sig alene

til eventuelle enkelte konkrete sager. Dette ændrer imidlertid ikke på, at

lovforslaget som generelt regelsæt efter Transportministeriets vurdering

kan gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention.

Transportministeriet bemærker i den forbindelse, at EU-Domstolen den 14.

januar 2021

–

efter fremsættelsen af lovforslaget den 16. december 2020

–

har afsagt dom i sagen C-393/19. Dommens betydning for den foreslåede

ordning undersøges i øjeblikket.

For så vidt angår forholdet til grundlovens § 73 om ekspropriation bemær-

kes det, at det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ingen kan tilpligtes at

afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det følger videre af

bestemmelsen, at en sådan afståelse alene kan ske ifølge lov og mod fuld-

stændig erstatning.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 7/30

Selvom en rettighed er beskyttet af grundlovens § 73, betyder det ikke uden

videre, at ethvert indgreb i rettigheden har karakter af ekspropriation

(”afståelse”). Der kan således

foretages en række indgreb i beskyttede ret-

tigheder, uden at der af den grund er tale om ekspropriation. Der tales i så

fald om erstatningsfri regulering.

Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regule-

ring, beror efter retspraksis på et samlet skøn over indgrebets beskaffen-

hed,

jf. bl.a. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer

(1979), side 412 f., og Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udg. ved Ole

Espersen (1980), side 666 ff.

Som momenter, der må tillægges betydning

ved udøvelsen af dette skøn, peges navnlig på indgrebets formål, i hvilken

grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange

eller få rettighedshavere), indgrebets intensitet, om indgrebet angår en

fremtidig eller en aktuel råden, og om der er tale om en tilintetgørelse af

rettigheden eller en overførsel til andre fysiske eller juridiske personer.

Der lægges med lovforslaget alene op til at gøre indgreb med hensyn til af-

taler, herunder leasingaftaler, der indgås efter lovforslagets fremsættelse

(den 16. december 2020), hvorfor der i almindelighed ikke vil være tale om

indgreb i ejendom omfattet af grundlovens § 73.

For så vidt angår den begrænsning i en erhvervsdrivendes (f.eks. et lea-

singselskabs) erhvervsudøvelse, som forslaget vil kunne indebære, f.eks. i

form af omsætningsnedgang eller forøgede omkostninger til forsikring,

kontrol af leasingtageres økonomi eller lignende, er det vurderingen, at i

det omfang der måtte foreligge et indgreb i ejendom omfattet af grundlo-

vens § 73, vil indgrebet ikke have karakter af afståelse. Der er ved denne

vurdering navnlig lagt vægt på, at der med forslaget er tale om generel re-

gulering, der forfølger tungtvejende hensyn til færdselssikkerheden og be-

kæmpelse af kriminalitet, og som må forventes at være af forholdsvis be-

grænset intensitet, herunder i lyset af muligheden for at overvælte omkost-

ningerne på kunderne.

Samlet set er det derfor Transportministeriets vurdering, at forslaget ikke

vil indebære ekspropriation.

På den baggrund indeholder lovforslagets be-

mærkninger ikke en nærmere redegørelse for lovforslagets forhold til

grundlovens § 73.

For så vidt angår Finans & Leasings bemærkninger vedrørende initiativet

om den private straffeattest bemærker Transportministeriet, at en privat

straffeattest alene kan rekvireres af den pågældende selv ved henvendelse

til politiet. Der er således ikke tale om, at private selskaber (herunder lea-

singselskaber) får adgang til oplysninger i Det Centrale Kriminalregister,

hverken ved system-adgang eller ved forespørgselsadgang. Det er således

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 8/30

op til den enkelte leasingtager eller lejer m.v., om vedkommende vil rekvi-

rere og forevise en privat straffeattest i forbindelse med indgåelse af en

leasing- eller lejeaftale, hvis dette måtte være et krav fra leasing- eller ud-

lejningsselskabet. Transportministeriet finder det derfor ikke betænkeligt,

at oplysninger om domme for vanvidskørsel kommer til at fremgår af den

private straffeattest. Transportministeriet finder derimod, at initiativet i

mange tilfælde vil kunne hjælpe leasing- og udlejningsselskaberne m.v.

med at sikre sig mod, at køretøjer overlades til tidligere vanvidsbilister.

Med hensyn til en mulig adgang til Kørekortregisteret er det Transportmi-

nisteriets umiddelbare vurdering, at det ville være uhensigtsmæssigt at

give leasing- og udlejningsbranchen adgang til Kørekortregisteret, da

dette ville indebære, at en bred og ubestemt kreds af medarbejdere ville få

adgang til oplysninger om, hvilke kørekort der af politiet er registreret

som stjålet, mistet eller inddraget, hvilket ville kunne udnyttes til krimina-

litet. Spørgsmålet vil dog skulle afklares endeligt med Justitsministeriet.

For så vidt angår spørgsmålet om system-adgang via domstolene til insol-

venserklæringer skal Transportministeriet henvise til justitsministerens

besvarelse af 18. december 2020 af REU spørgsmål nr. 5 til L 66, hvoraf

fremgår, at forslaget rejser såvel juridiske og økonomiske spørgsmål, og at

Justitsministeriet fortsat er ved at undersøge disse spørgsmål.

For så vidt angår Færdselsstyrelens tilsyn med synsvirksomhederne og

kloning af biler, bemærker Transportministeriet, at svindel med klonede

biler på ingen måde er acceptabelt, og både Transportministeriet og Færd-

selsstyrelsen tager problematikken alvorligt.

Transportministeriet kan oplyse, at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med

synsvirksomhedernes syns- og omsynsaktiviteter efter en risikobaseret

model. Tilsynsfrekvensen afhænger af synsstedets pointsaldo. Jo flere po-

int et synssted har, jo oftere føres der tilsyn hos det pågældende synssted.

Det betyder, at Færdselsstyrelsens tilsyn fokuseres hos synssteder med høj

pointsaldo, dvs. hvor der begås flest fejl. Færdselsstyrelsens bilsynsinspek-

tører udvælger fortrinsvist køretøjer i disse synsvirksomheder.

Ved kloning bliver et køretøj forsynet med et andet køretøjs identitet. Der

kan eksempelvis være tale om et køretøj, der er blevet totalskadet i udlan-

det, hvorefter dets identitet (stelnummer) bliver overført til et stjålet køre-

tøj af samme model.

Det er dog vanskeligt for synshallerne at opdage klonede køretøjer, da det

ofte er professionelt udført. Derfor kræver det en tilbundsgående undersø-

gelse af køretøjets identitet, og i nogle tilfælde også adskillelse af køretøjet.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 9/30

Når et brugt importeret køretøj fremstilles til syn hos en synsvirksomhed,

skal synsvirksomheden foretage en identitetskontrol af køretøjet, hvor kø-

retøjets originale registreringspapirer og køretøjets stelnummer kontrolle-

res. Er køretøjets ejer ikke i besiddelse af de originale registreringspapirer,

skal der ved synet medbringes en tilladelse udstedt af Motorstyrelsen, om

at køretøjet kan fremstilles til syn uden dokumentation for tidligere regi-

strering. Et syn omfatter dermed ikke en tilbundsgående undersøgelse af

køretøjets identitet, men som udgangspunkt alene kontrol af køretøjets på-

budte mærkning (stelnummeret).

Hvis et køretøj har fået ihugget et nyt stelnummer, og dette er gjort profes-

sionelt, vil det derfor i mange tilfælde være svært for synsvirksomheden at

opdage, at køretøjet er klonet.

Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har kendskab til, at syns-

virksomhederne generelt godkender køretøjer med forfalsket identitet be-

vidst. Hvis det i forbindelse med et tilsyn konstateres, at et køretøj er klo-

net, vil Færdselsstyrelsen både orientere politiet og Motorstyrelsen.

Det er såvel Transportministeriets som Færdselsstyrelsens opfattelse, at

indsatsen mod klonede køretøjer kræver en tværgående myndighedsind-

sats, da der f.eks. kan være tale om kriminelle forhold, der kræver en poli-

timæssig efterforskning.

Med hensyn til en mulig licensordning for leasingbranchen har Transport-

udvalget den 13. januar 2021 ved TRU spørgsmål nr. 1 til L 127 (Forslag til

ændring af færdselsloven

–

Skærpet indsats mod vanvidskørsel) anmodet

transportministeren om at kommentere på en henvendelse fra Finans &

Leasing, der bl.a. indeholder et sådant forslag. Transportministeriet vil

derfor kommentere på forslaget om en licensordning ved besvarelsen af

TRU spørgsmål nr. 1 til L 127. Transportministeriet forventer at besvare

spørgsmålet inden den 4. februar 2021, hvor lovforslaget skal førstebe-

handles i Folketinget.

For så vidt angår evaluering af lovforslaget vil Transportministeriet følge

udviklingen på området og løbende vurdere, om lovforslagets regler har

haft den forventede effekt, og om de pågældende regler har haft uforudsete

negative konsekvenser.

Dansk Bilbrancheråd har anført, at man anerkender de udfordringer, som

lovforslaget adresserer, men at Dansk Bilbrancheråd finder, at lovforslagets

regler om tredjemandskonfiskation går for vidt.

Dansk Bilbrancheråd anfører, at lovforslagets indsatsområder synes at være

såkaldte muskelbiler og relationen mellem visse leasingselskaber og leasing-

tager, der er konstrueret med det formål at sløre de reelle ejerforhold til de

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 10/30

såkaldte muskelbiler. Dansk Bilbrancheråd konkluderer på den baggrund, at

f.eks. et bilværksted, som stiller en mindre lånebil til rådighed for en kunde,

eller køretøjer udlånt til demonstrationsformål, ikke udgør et indsatsområde

for lovforslaget, og at det er utilsigtet, at disse situationer omfattes af lov-

forslagets regler om tredjemandskonfiskation.

Dansk Bilbrancheråd finder det urimeligt, at en værkstedsejer eller bilfor-

handler skal bære tabet ved en konfiskation af det udlånte eller udlejede kø-

retøj, idet en værkstedsejer eller bilforhandler ikke har de samme mulighe-

der som et leasingselskab for at undersøge førerens mulige betalingsevne i

forhold til et eventuelt erstatningskrav.

Dansk Bilbrancheråd opfordrer derfor til, at udlejningsforhold omfattet af

udlejningsbekendtgørelsen (korttidsudlejning) undtages fra lovforslagets

regler om tredjemandskonfiskation. Alternativt, at de pågældende udlej-

ningsforhold undtages, hvis der er tale om køretøjer, som ikke overskrider

nærmere fastsatte værdier for eksempelvis motorkraft og accelerationsevne.

Transportministeriet bemærker, at lovforslaget ikke er begrænset til van-

vidskørsel, der foretages i større biler med stor motorkraft, eller vanvids-

kørsel, der foretages i leasede køretøjer. Vanvidskørsel er altid uaccepta-

belt og forkasteligt. Lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation er

derfor rettet mod enhver form for vanvidskørsel, og det er således ikke util-

sigtet, at vanvidskørsel, der foretages i mindre biler også er omfattet af

lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation.

Det er Transportministeriets vurdering, at indførelse af en undtagelse for

mindre biler og en undtagelse for udlejningsforhold omfattet af udlejnings-

bekendtgørelsen (korttidsudlejning) vil åbne op for væsentlige muligheder

for omgåelse af lovforslagets konfiskationsregler, hvilket vil underminere

lovforslagets formål om hurtigt og effektivt at få fjernet køretøjer anvendt

til vanvidskørsel fra vejene. Transportministeriet finder derfor, at de fore-

slåede regler om tredjemandskonfiskation er nødvendige for at opnå lov-

forslagets formål.

Transportministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på

pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at

den ejer, der får sit køretøj konfiskeret, vil have et økonomisk krav på køre-

tøjets værdi mod den fører, hvis kørsel har forårsaget konfiskationen. Eje-

ren vil herved kunne kompenseres for det tab, som konfiskationen medfø-

rer. Det fremgår endvidere af pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, at konfiskation af tredjemands køretøj ikke kan ske, hvis kon-

fiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende for ejeren. Det kan

f.eks. være, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et

erstatningskrav illusorisk.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 11/30

Transportministeriet bemærker endvidere, at de foreslåede regler om tred-

jemandskonfiskation alene vil gælde de groveste og farligste færdselslovs-

overtrædelser.

Transportministeriet bemærker i den sammenhæng, at værksteder og bil-

forhandlere

–

på samme måde som leasing- og udlejningsselskaber mv.

–

allerede i dag håndterer den erhvervsrisiko, at de kan miste deres udlånte

køretøjer, f.eks. fordi de bliver stjålet eller totalskadet i et trafikuheld. Virk-

somhederne er endvidere generelt underlagt den erhvervsrisiko, at lånta-

ger eller lejer ikke har fornøden betalingsevne i forhold til eventuelle krav,

som virksomhederne måtte have mod låntager eller lejer.

Dansk Industri, DI Transport, ATL Transportens Arbejdsgivere, DI Dansk

Byggeri og DI Bilbranchen har i et fælles høringssvar anført, at man støtter

kampen mod vanvidskørsel og de skærpede sanktioner rettet mod føreren af

køretøjet i tilfælde af vanvidskørsel. Høringsparterne kan dog ikke støtte

lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation.

Høringsparterne anfører, at formålet med lovforslaget er at ramme tilfælde,

hvor bestemte leasingselskaber har kontakt til organiseret kriminalitet, men

at lovforslaget utilsigtet også rammer en række erhvervsvirksomheder.

Reglerne om tredjemandskonfiskation vil også omfatte delebiler, udlej-

ningsbiler og bilforhandlere med demonstrationsbiler, hvilket efter hørings-

parternes opfattelse ikke er rimeligt, da de pågældende virksomheder ikke

har samme muligheder for at kontrollere brugernes kreditværdighed m.v.,

som et leasingselskab. Derfor rammer regler om tredjemandskonfiskation

ifølge høringsparterne disse virksomheder uforholdsmæssigt hårdt.

Høringsparterne anfører, at reglerne om tredjemandskonfiskation også vil

ramme ejere af varebiler, f.eks. virksomheder inden for madudbringning,

varekørsel og håndværkere, uforholdsmæssigt hårdt, idet mange af disse

virksomheder er små og mellemstore virksomheder med få varebiler, og

hvor varebilen udgør en afgørende del af produktionsapparatet. Høringspar-

terne anfører, at konfiskation af køretøjet i disse tilfælde derfor også vil

medføre tab af indtægter. Tilsvarende gælder for taxavognmænd og andre

vognmandsvirksomheder med ansatte chauffører.

For så vidt angår vognmandsvirksomheder med ansatte chauffører, vil der

være tale om meget dyre lastbiler, hvorfor konfiskation efter høringsparter-

nes opfattelse vil være uproportionel.

Høringsparterne opfordrer derfor til, at lovforslagets regler om tredje-

mandskonfiskation begrænses til at gælde tilfælde, hvor ejeren har været vi-

dende om eller burde være vidende om, at køretøjet ville blive brugt til van-

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 12/30

vidskørsel. Alternativt finder høringsparterne, at delebiler og kortere bilud-

lejning bør undtages. Høringsparterne finder under alle omstændigheder, at

erhvervskøretøjer, herunder varebiler, lastbiler og taxa helt bør undtages,

når vanvidskørslen er foretaget af en ansat chauffør.

Høringsparterne anfører endvidere, at det ikke fremgår tydeligt af lovforsla-

get, om konfiskationen også omfatter gods, værktøj eller lignende, der frag-

tes i køretøjet.

Høringsparterne anfører endeligt, at chauffører i tilfælde af højresvingsulyk-

ker, der har medført dødsfald, pr. automatik sigtes for uagtsomt manddrab,

indtil skyldsspørgsmålet er afklaret. Høringsparterne finder, at lovforslagets

regler om tredjemandkonfiskation ikke må føre til, at lastbilen i disse til-

fælde konfiskeres fra ejeren (vognmanden), før skyldsspørgsmålet er afkla-

ret.

Transportministeriet bemærker, at lovforslaget bl.a. har til formål at slå

hårdt ned på leasingselskaber, der har relationer til organiseret kriminali-

tet. Lovforslaget er dog ikke begrænset hertil, hvilket bl.a. fremgår af pkt. 1

i lovforslagets almindelige bemærkninger. Lovforslaget har til formål at

slå hårdt ned på enhver form for vanvidskørsel, idet vanvidskørsel altid er

uacceptabelt og forkasteligt. Lovforslagets regler om tredjemandskonfi-

skation er derfor rettet mod enhver form for vanvidskørsel, og det er såle-

des ikke utilsigtet, at vanvidskørsel, der foretages i biler omfattet af dele-

bilsordninger eller erhvervskøretøjer også er omfattet af lovforslagets reg-

ler om tredjemandskonfiskation.

For så vidt angår undtagelse af køretøjer omfattet af udlejningsforhold af

kortere varighed skal Transportministeriet henvise til ministeriets be-

mærkninger til høringssvaret fra Dansk Bilbrancheråd.

Transportministeriet anerkender, at tredjemandskonfiskation af erhvervs-

køretøjer kan være meget indgribende for ejeren. Det er dog Transportmi-

nisteriets opfattelse, at indførelse af en undtagelse for erhvervskøretøjer

også vil åbne op for væsentlige muligheder for omgåelse af lovforslagets

konfiskationsregler, hvilket vil underminere lovforslagets formål om hur-

tigt og effektivt at få fjernet køretøjer anvendt til vanvidskørsel fra vejene.

Tilsvarende vil efter Transportministeriets opfattelse gør sig gældende for

køretøjer omfattet af delebilsordninger. Transportministeriet finder der-

for, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiskation er nødvendige for

at opnå lovforslagets formål.

Transportministeriet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på

pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at

den ejer, der får sit køretøj konfiskeret, vil have et økonomisk krav på køre-

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 13/30

tøjets værdi mod den fører, hvis kørsel har forårsaget konfiskationen. Eje-

ren vil herved kunne kompenseres for det tab, som konfiskationen medfø-

rer. Det fremgår endvidere af pkt. 2.5.2.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, at konfiskation af tredjemands køretøj ikke kan ske, hvis kon-

fiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende for ejeren. Det kan

f.eks. være, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et

erstatningskrav illusorisk.

Transportministeriet bemærker endvidere, at de foreslåede regler om tred-

jemandskonfiskation alene vil gælde de groveste og farligste færdselslovs-

overtrædelser. Transportministeriet forventer derfor ikke, at det danske

transporterhverv vil blive ramt af et stort antal sager om tredjemandskon-

fiskation, ligesom de foreslåede regler efter Transportministeriets opfat-

telse vil udgøre en naturligt anledning til, at erhvervsvirksomheder med

ansatte chauffører foretager den fornødne instruktion af sine ansatte.

Færdselslovens konfiskationsregler omfatter efter deres udtrykkelige ord-

lyd alene selve køretøjet. Dette er også tilfældet for de foreslåede regler om

tredjemandskonfiskation. Gods, værktøj og lignende, der måtte blive trans-

porteret i køretøjet, vil derfor ikke kunne konfiskeres med hjemmel i færd-

selsloven.

For så vidt angår høringsparternes bemærkninger om højresvingsulykker

bemærker Transportministeriet, at uagtsomt manddrab (straffelovens §

241) i henhold til lovforslaget alene skal betragtes som vanvidskørsel, hvis

der er tale om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændig-

heder (straffelovens § 241, 2. pkt.). Transportministeriet skal herved hen-

vise til bl.a. pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår endvidere af den foreslåede § 133 a, stk. 2 (lovforslagets § 1,

nr. 13), at tredjemandskonfiskation alene omfatter tilfælde, hvor føreren

har kørt spirituskørsel med en alkoholpromille over 2,00, eller hvis føreren

ved kørslen har begået forhold, der medfører ubetinget frakendelse af fø-

rerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4 (særlig hensynsløs kørsel), nr. 10 (kørsel

med en hastighed over 200 km i timen) eller nr. 11 (kørsel med en ha-

stighed over 100 km i timen med en samtidig overtrædelse af hastigheds-

grænsen med 100 pct.). En sigtelse for uagtsomt manddrab (f.eks. i forbin-

delse med en højresvingsulykke) vil derfor efter lovforslagets regler ikke

medførere konfiskation af køretøjet, medmindre føreren ved kørslen har

begået et af de ovennævnte forhold (vanvidskørsel).

DTL har anført, at man er enige med regeringen i at sende et klart og tyde-

ligt signal om, at samfundet ikke vil acceptere vanvidskørsel. DTL er dog

ikke enige i lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation, når der er tale

om erhvervskøretøjer indregistreret til godskørsel for fremmed regning.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 14/30

Efter DTL’s opfattelse vil det i disse tilfælde være uforholdsmæssigt indgri-

bende, da der gøre indgreb i vognmandens erhverv og mulighed for at skaffe

sig indtægt som følge af en ansats chaufførs vanvidskørsel.

DTL anfører endvidere, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiskation

er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Lastbiler og

varebiler indregistreret til godskørsel for fremmed regning bør derfor undta-

ges fra lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation.

For så vidt angår undtagelse af Lastbiler og varebiler indregistreret til

godskørsel for fremmed regning skal Transportministeriet henvise til mini-

steriets bemærkninger til høringssvaret fra Dansk Industri, DI Transport,

ATL Transportens Arbejdsgivere, DI Dansk Byggeri og DI Bilbranchen.

For så vidt angår forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention skal Transportministeriet henvise til ministeriets bemærkninger til

høringssvarene fra Finans & Leasing og Autobranchen Danmark.

Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD) har anført, at man er

skeptisk og bekymret for, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiska-

tion finder anvendelse på vognmandserhvervet, der risikerer at få konfiske-

ret lastbiler.

SLD er ligeledes bekymret for, at lovforslagets definition af vanvidskørsel

som omfattende uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændig-

heder, indebærer, at en situation, hvor en ansat chauffør er involveret i en

højresvingsulykke med dødelig udgang, kan medføre, at vognmandens last-

bil konfiskeret.

SLD er endvidere bekymret for, om sager, hvor føreren er involveret i et

færdselsuheld og har overtrådt køre- og hviletidsreglerne, kan medfører

konfiskation af vognmandens køretøj.

SLD finder, at tredjemandskonfiskation er et uproportionelt tiltag i forhold

til vognmandserhvervet og finder i øvrigt, at dette ikke flugter med de an-

førte formål med lovforslaget.

Transportministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede § 133 a,

stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 13), at tredjemandskonfiskation alene omfatter

tilfælde, hvor føreren har kørt spirituskørsel med en alkoholpromille over

2,00, eller hvis føreren ved kørslen har begået forhold, der medfører ube-

tinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4 (særlig hensynsløs

kørsel), nr. 10 (kørsel med en hastighed over 200 km i timen) eller nr. 11

(kørsel med en hastighed over 100 km i timen med en samtidig overtræ-

delse af hastighedsgrænsen med 100 pct.). Overtrædelser af køre- og hvile-

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 15/30

tidsreglerne vil derfor efter lovforslagets regler ikke medførere konfiska-

tion af køretøjet, medmindre føreren ved kørslen samtidig har begået et af

de ovennævnte forhold (vanvidskørsel).

For så

vidt angår SLD’s øvrige bemærkninger skal Transportministeriet

henvise til ministeriets bemærkninger til høringssvaret fra Dansk Industri,

DI Transport, ATL Transportens Arbejdsgivere, DI Dansk Byggeri og DI

Bilbranchen.

Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet har anført, at man støtter, at regeringen

vil styrke politiets muligheder for at sætte hårdt ind mod bilisters vanvids-

kørsel og sikre trygheden på de danske veje.

Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet er dog kritiske over for de foreslåede reg-

ler om tredjemandskonfiskation. Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet anfører,

at lovforslaget bygger på et mangelfuldt datagrundlag, og der er derfor ingen

dokumentation for det reelle omfang af vanvidskørsel eller dokumentation

for, at tredjemandskonfiskation vil have en effekt på omfanget af vanvids-

kørsel.

Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet er derfor skeptiske overfor, om tredje-

mandskonfiskation vil bidrage til at højne færdselssikkerheden og forbedre

kriminalitetsbekæmpelsen. Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet finder der-

imod, at de foreslåede strafskærpelser er tilstrækkelige til at opnå lovens

formål

Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet finder, at lovforslagets regler om tredje-

mandskonfiskation er i strid med proportionalitetsprincippet og er retssik-

kerhedsmæssigt betænkeligt. Det er endvidere Dansk Erhvervs og Dansk

Mobilitets opfattelse, at de foreslåede regler er i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet mener derfor, at reglerne om tredje-

mandskonfiskation bør udgå af lovforslaget, alternativt at der først skal være

mulighed for tredjemandskonfiskation i andengangstilfælde.

Dansk Mobilitet foreslår endvidere, at der indføres en due-dilligence certifi-

ceringsordning, der undtager biludlejningsselskaber fra konfiskationsbe-

stemmelserne, hvis udlejeren har visse processer på plads, f.eks. i forhold til

kontrol af lejerens økonomi.

Endelig anfører Dansk Erhverv og Dansk Mobilitet, at loven bør evalueres

efter en kortere periode, f.eks. 12 måneder.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 16/30

Transportministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene fra Finans & Leasing og Autobranchen Danmark samt til mi-

nisteriets bemærkninger til høringssvaret fra Dansk Industri, DI Trans-

port, ATL Transportens Arbejdsgivere, DI Dansk Byggeri og DI Bilbran-

chen.

Dansk Bilforhandler Union (DBFU) har anført, at man fuldt ud tilslutter sig

regeringens ønske om at fjerne vanvidsbilister fra vejene, og at et middel

hertil kan være skærpede straffe.

DBFU er dog stærkt kritisk over for de foreslåede regler om tredjemands-

konfiskation, idet intet leasing- eller udlejningsselskab eller anden tredje-

mand kan sikre sig mod en føreres eventuelle vanvidskørsel ved at foretage

en kreditvurdering. Efter DBFU’s opfattelse er ethvert tab (økonomisk straf)

for ejeren af køretøjet urimeligt, når ejeren ikke selv har begået noget straf-

bart.

DBFU foreslår på den baggrund, at køretøjer anvendt til vanvidskørsel skal

inddrages på stedet, men tilbageleveres til ejeren, efter at politiet eventuelt

har sikret tekniske beviser m.v. DBFU foreslår endvidere, at vanvidsbilisten

i stedet for tredjemandskonfiskation i alle tilfælde skal idømmes en bøde

svarende til værdien af det førte køretøj.

Transportministeriet skal henvise til ministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene fra Finans & Leasing og Autobranchen Danmark samt til mi-

nisteriets bemærkninger til høringssvaret fra Dansk Bilbrancheråd.

ITD tilkendegiver sin klare opbakning til lovforslagets hensigt om, at det

skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken. ITD er derfor også enig i, at

der skal sættes hårdt ind over for vanvidskørsel.

ITD er dog stærkt bekymret for, at de foreslåede regler om tredjemandskon-

fiskation finder anvendelse for transporterhvervet. ITD anser det for dybt

urimeligt, at pålægge virksomhederne store økonomiske tab for en forseelse,

som de ikke selv er ansvarlig for.

ITD påpeger endvidere, at konfiskation af virksomheders køretøjer medfø-

rer, at virksomhederne ikke har adgang til produktionsapparatet, hvilket vil

medføre yderligere tab.

ITD finder det samtidig problematisk, at ejeren må søge sit tab dækket gen-

nem et erstatningskrav mod føreren, idet tunge erhvervskøretøjer er meget

dyre, og at det derfor kan blive problematisk at få godtgjort hele det berørte

beløb.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 17/30

ITD foreslår derfor, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiskation ikke

skal finde anvendelse for køretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

ITD anfører endvidere, at lovforslagets bemærkninger om, at uagtsomt

manddrab under særligt skærpende omstændigheder medfører, at der er

meget vide rammer for, hvornår konfiskation kan ske. Samtidig finder ITD,

at færdselslovens bestemmelse om ”særlig hensynsløs kørsel” er en meget

vid og uklar bestemmelse, og det vil derfor være umuligt for en ejer at tage

forholdsregler med hensyn til at forhindre en eventuel overtrædelse heraf.

Transportministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede § 133 a,

stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 13), at tredjemandskonfiskation alene omfatter

tilfælde, hvor føreren har kørt spirituskørsel med en alkoholpromille over

2,00, eller hvis føreren ved kørslen har begået forhold, der medfører ube-

tinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4 (særlig hensynsløs

kørsel), nr. 10 (kørsel med en hastighed over 200 km i timen) eller nr. 11

(kørsel med en hastighed over 100 km i timen med en samtidig overtræ-

delse af hastighedsgrænsen med 100 pct.). Lovforslagets regler vil derfor

ikke medførere konfiskation af et køretøj, medmindre føreren ved kørslen

har begået et af de ovennævnte forhold.

For så vidt angår den gældende færdselslovs § 126, stk. 1, nr. 4, om særlig

hensynsløs kørsel, indeholder pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger en udførlig redegørelse for bestemmelsen indhold og således, hvad

der skal forstås ved særlig hensynsløs kørsel. Transportministeriet skal

henvise hertil.

For så vidt angår ITD’s øvrige bemærkninger skal Transportministeriet

henvise til ministeriets bemærkninger til høringssvarene fra Finans & Lea-

sing og Autobranchen Danmark, til ministeriets bemærkninger til hørings-

svaret fra Dansk Industri, DI Transport, ATL Transportens Arbejdsgivere,

DI Dansk Byggeri og DI Bilbranchen samt til ministeriet bemærkninger til

høringssvaret fra Dansk Bilbrancheråd.

GoMore, GreenMobility og SHARENOW København har I et fælles hørings-

svar anført, at man støtter regeringens ønske om at begrænse vanvidskørsel.

Høringsparterne anfører, at dele- og bybilsbranchen fuldt ud forstår nød-

vendigheden af konfiskation af køretøjer, da det kan have en særdeles af-

skrækkende effekt på ejere af køretøjer, der bevidst muliggør vanvidskørsel.

Det er høringsparternes overbevisning, at samfundet bedst begrænser van-

vidskørsel, inden bilisterne sætter sig bag rettet. Derfor foreslår høringspar-

terne en række tiltag, der efter høringsparternes opfattelse sikrer, at potenti-

elle vanvidsbilister fjernes fra vejene, inden de udsætter andre for livsfare.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 18/30

Konfiskation vil have begrænset eller ingen effekt i dele- og bybilsbranchen.

Hvis en bruger foretager vanvidskørsel, vil den pågældende kunde isoleret

set fortsat have mulighed for at anvende et nyt køretøj i flåden, eller benytte

en anden aktørs bilflåde. Konfiskation vil derfor ikke have nogen effekt.

Høringsparterne anfører, at krav om fremvisning af straffeattest alene vil

have begrænset effekt i branchen. For det første vil det kun være et fåtal af

brugere, der vil færdiggøre tilmeldingsprocessen, og for det andet vil et så-

dant krav kun have effekt, hvis straffeattest skal fremvises ved hver ny udlej-

ning eller brug. Dette vil efter høringsparternes opfattelse reelt umuliggøre

udlejning.

Høringsparterne bemærker endvidere, at skatteforhold ikke er værdifulde i

forhold til at vurdere, om en bruger er en potentiel vanvidsbilist. Derfor me-

ner høringsparterne ikke, at adgang til eSkat er et værktøj, som branchen

kan bruge.

Høringsparterne foreslår i stedet, at dele- og bybilsbranchen bør få adgang

til et register eller en sortlistning over dømte vanvidsbilister, så udelukkel-

sen kan ske automatisk før brug. Registeret eller sortlistningen bør føres af

branchen selv ud fra offentlig kendte og objektive kriterier.

Det mest effektive vil dog efter høringsparternes opfattelse være at give

dele- og bybilsbranchen adgang til Kørekortregisteret, så det kontinuerligt

kan kontrolleres, om et kørekort er gyldigt. Dette vil skulle administreres af

Rigspolitiet som

en ”hit/no hit”-løsning.

Transportministeriet bemærker, at dele- og bybilsbranchen allerede efter

de gældende persondataretlige regler selv vil have mulighed for at oprette

et privat advarselsregister. Hvilke oplysninger der vil kunne indgå i et så-

dant advarselsregister samt de nærmere betingelser for behandling af per-

sonoplysninger, herunder betingelserne for registrering i advarselsregiste-

ret, beror på de persondataretlige regler. Transportministeriet skal derfor

henvise dele- og bybilsbranchen til Datatilsynet, der fører tilsyn med over-

holdelse af den persondataretlige lovgivning.

For så vidt angår spørgsmålet om adgang til Kørekortregisteret skal

Transportministeriet henvise til ministeriets bemærkninger til høringssva-

ret fra Finans & Leasing og Autobranchen Danmark.

Forsikring & Pension har anført, at man overordnet støtter intentionerne i

lovforslaget, da forsikringsbranchen er enig i, at vanvidskørsel skal begræn-

ses mest muligt og straffes hårdt.

Forsikring & Pension finder dog, at lovforslaget har fået et meget bredt an-

vendelsesområde, idet de forslåede regler om tredjemandskonfiskation også

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 19/30

vil finde anvendelse for almindelige korte udlejningsforhold, hvor lejeren

uforvarende f.eks. kører 85 km i timen efter at have overset et skilt med en

hastighedsbegrænsning på 40 km i timen.

Forsikring & Pension anfører, at leasingselskaber har meget begrænset mu-

lighed for at vurdere, om et konkret køretøj vil blive anvendt til vanvidskør-

sel. Det er endvidere efter Forsikring & Pensions opfattelse yderst sjældent,

at et leasingselskab vil kunne få dækket et tab hos leasingtager, hvorfor lea-

singselskabet kommer til at stå med det fulde tab, selvom selskabet har un-

dersøgt leasingtagers økonomiske forhold nøje.

Forsikring & Pension anfører endvidere, at man langt fra er sikker på, at de

foreslåede regler om tredjemandskonfiskation ikke vil blive betragtet som

ekspropriation. Forsikring & Pension hæfte sig ved, at dette forhold efter

Forsikring & Pensions opfattelse tilsyneladende ikke er vurderet nærmere

eller belyst i lovforslagets bemærkninger. Forsikring & Pension er derfor be-

tænkelig i forhold til lovforslagets regler om tredjemandskonfiskation.

Forsikring & Pension har en række andre forslag, der efter Forsikring &

Pensions opfattelse kan bidrage væsentligt og målrettet til yderligere styr-

kelse af motorområdet, bedre regelefterlevelse og begrænsning af kriminali-

tet med biler i form af vanvidskørsel og svindel med biler.

Forsikring & Pension foreslår i den forbindelse, at kontrollen med import,

toldsyn og registreringssyn forbedres for at mindske forekomsten af klonede

biler og for at sikre, at der er overensstemmelse mellem den stand, der angi-

ves ved et toldsyn og et efterfølgende registreringssyn, hvis disse to ligger in-

den for en kort periode.

Transportministeriet bemærker, at lovforslagets regler om tredjemands-

konfiskation alene finder anvendelse i de tilfælde, der er angivet i den fore-

slåede § 133 a, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 13). Tredjemandskonfiskation vil

således alene skulle ske i tilfælde, hvor føreren har kørt spirituskørsel med

en alkoholpromille over 2,00, eller hvis føreren ved kørslen har begået for-

hold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1,

nr. 4 (særlig hensynsløs kørsel), nr. 10 (kørsel med en hastighed over 200

km i timen) eller nr. 11 (kørsel med en hastighed over 100 km i timen med

en samtidig overtrædelse af hastighedsgrænsen med 100 pct.).

Det er derfor ikke korrekt, at lovforslagets regler om tredjemandskonfiska-

tion vil finde anvendelse i et tilfælde, hvor der køres med 85 km i timen på

en strækning med hastighedsgrænse på 40 km i timen. Efter færdselslo-

vens § 126, stk. 1, nr. 11, skal hastighedsgrænsen ikke blot være overtrådt

med mere end 100 pct. Den konkrets hastighed skal samtidig have udgjort

mere end 100 km i timen.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 20/30

Det er Transportministeriets opfattelse, at en fører ikke på grund af et øje-

bliks uopmærksomhed kan ”komme til” at overskride hastighedsgrænserne

med mere end 100 pct., hvis hastigheden samtidig er mere end 100 km i ti-

men. Hvis man f.eks. kører 101 km i timen i tættere bebygget område, hvor

hastighedsgrænsen er 50 km i timen, og visse steder nedsat til 40 km i ti-

men, kan der efter Transportministeriets opfattelse således ikke være tale

om et øjekliks uopmærksomhed.

Transportministeriet kan oplyse, at forholdet til grundlovens § 73 naturlig-

vis har været vurderet, og Transportministeriet skal herved henvise til mi-

nisteriets bemærkninger til høringssvarene fra Finans & Leasing og Dansk

Bilbrancheråd.

For så vidt angår Færdselsstyrelsens tilsyn med synshallerne og proble-

matikken omkringklonede biler skal Transportministeriet endvidere hen-

vise til ministeriets bemærkninger til høringssvarene fra Finans & Leasing

og Dansk Bilbrancheråd.

Transportministeriet har i øvrigt noteret sig Forsikring & Pensions forslag

vedrørende kontrol på motor- og synsområdet. Transportministeriet fin-

der dog, at de ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag.

FDM har anført, at lovforslaget indeholder mange gode elementer, som

f.eks. de forskellige strafskærpelser, som FDM kun kan bakke op om.

FDM er dog kritisk i forhold til lovforslagets regler om tredjemandskonfi-

skation. Med disse regler straffer man bilejere, der ikke har gjort noget ulov-

ligt og ikke har haft mulighed for at gardere sig. Det mener FDM ikke er ri-

meligt.

Reglerne om tredjemandskonfiskation rammer også privatpersoner, der lå-

ner bilen ud til familie eller omgangskreds, og dele- og bybilsordninger.

FDM anfører, at det her ofte vil være vanskeligt for den private bilejer på

forhånd at kunne forudse, at låntager eller lejer ender med at køre vanvids-

kørsel i det konkrete tilfælde. FDM mener i den sammenhæng, at et erstat-

ningskrav mod føreren ikke er nogen garanti for, at bilejeren kan begrænse

sit økonomiske tab, herunder fordi gerningsmanden typisk vil ende i fæng-

sel.

FDM opfordrer til, at man i stedet indfører en ordning, hvor køretøjet umid-

delbart beslaglægges af politiet, men hvor køretøjet hurtigt udleveres til kø-

retøjets ejer. Kun hvis det sandsynliggøres, at ejeren var bekendt med, at der

var en overhængende risiko for, at føreren ville køre vanvidskørsel (f.eks. i

gentagelsestilfælde) kan konfiskation komme på tale.

L 127 - 2020-21 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 21/30

FDM opfordrer også til, at lovforslaget følges op med flere færdselsbetjente

på vejene for at sikre generel færdselssikkerhed og for at stoppe vanvidskør-

sel. Ligeledes finder FDM, at domstolene tilføres ressourcer, så der kan ske

en hurtig og effektiv behandling af færdselssager.

Transportministeriet bemærker, at der i en situation, hvor et beslaglagt

køretøj tilbageleveres til den private bilejer, ikke vil være nogen garanti

for, at køretøjet ikke på ny udleveres til den fører, der har kørt vanvidskør-

sel.

Af hensyn til færdselssikkerheden og af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse

er det derfor efter Transportministeriets opfattelse nødvendigt, at der ind-

føres regler om øget mulighed for tredjemandskonfiskation, så det sikres,

at biler anvendt til vanvidskørsel hurtigt og effektivt fjernes fra gaderne.

Transportministeriet bemærker endvidere, at en eventuelt undtagelse for

køretøjer, der ejes af privatpersoner, efter ministeriet vurdering vil åbne

op for væsentlige muligheder for omgåelse af lovforslagets konfiskations-

regler, hvilket vil underminere lovforslagets formål om hurtigt og effektivt

at få fjernet køretøjer anvendt til vanvidskørsel fra vejene. Transportmini-

steriet finder derfor, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiskation er

nødvendige for at opnå lovforslagets formål.