Finans & Leasing
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
www.finansogleasing.dk
10. marts 2021
Til
Folketingets Trafikudvalg
L 127 - Lovforslaget er fortsat i strid med EU-retten - yderligere bemærkninger fra Finans og
Leasing
Finans og Leasing har bemærket sig udkastet til betænkning herunder særligt ændringsforslaget til
formuleringen af § 133 a, stk. 2 samt bemærkninger her til i lyset af EU-dommen fra 14. jan. 2021.
Vi finder det stærkt betænkeligt, at så vigtigt en ændring ikke sendes i fornyet høring til berørte
organisationer og i øvrigt hastes igennem Folketinget. Det er ikke befordrende for en grundig og
ordentlig lovproces, som ellers er en grundpille i vores demokrati.
Det afgørende efter EU-dommen er, at der ikke må ske konfiskation, når ejeren ikke har begået
forbrydelsen med køretøjet, og ejeren ”ikke vidste eller kunne vide”,
at køretøjet ville blive brugt til
forbrydelsen.
Anden del af det foreslåede tillæg til formuleringen jf. ordene
”…og
for at tage alle rimelige skridt til
at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.”,
gør
efter vores opfattelse, at lovforslaget fortsat er i strid med de grundlæggende rettigheder, ejere af
motorkøretøjer er tillagt som udtryk i EU-dommen. Det gælder særligt således som
bemærkningerne til denne del af bestemmelsen er formuleret, jf. side 4, venstre spalte, næstsidste
afsnit og frem, hvilket vi uddyber i det følgende:
”Det
indebærer, at udgangspunktet om konfiskation bl.a. vil skulle fraviges, hvis ejeren godtgør, at
adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for føreren ikke er tilstrækkelig til at
forhindre, at konfiskationen er uforholdsmæssig indgribende.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et
erstatningskrav illusorisk. Det forudsættes i den forbindelse, at alene omstændigheder, som ejeren
af køretøjet ikke med rimelighed ville have kunnet forudse, vil kunne begrunde, at konfiskation
undlades med henvisning til, at et eventuelt erstatningskrav er illusorisk. Førerens død eller
konkurs i tilfælde, hvor førerens bo ikke kan dække kravet, kan efter omstændighederne være
tilstrækkeligt til at bringe undtagelsesbestemmelsen i anvendelse, forudsat at ejeren af køretøjet
ikke kendte eller burde have kendt til de omstændigheder, der gør kravet mod boet dækningsløst.”
Sprogbrugen er ekstremt kringlet. Men det er desværre vores opfattelse, at det i realiteten vil
betyde, at leasingselskaber kun skal lease ud til leasingtagere, som er så formuende, at de til hver
en tid kan betale for bilens fulde pris. Altså opfylde et erstatnignskrav, som følge af statens
1