L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

Transportudvalget 2020-21
L 127 Bilag 2
Offentligt

Finans & Leasing

Høffdingsvej 34, 2500 Valby

Email:

[email protected]

www.finansogleasing.dk

20. januar 2021

Til

Trafikministeriet

Lovforslag nr. L 127

–

konfiskation af leasede biler anvendt til vanvidskørsel

Finans & Leasing er blevet bedt om at kommentere det fremsatte lovforslag.

Resumé:

Finans & Leasing er fuldstændig enige i målet med regeringens strategi rettet mod vanvidsbilister,

nemlig at få vanvidsbilisternes biler af vejen med det samme og indføre præventive regler, så

vanvidsbilisme i videst mulige omfang kan undgås.

På et punkt mener vi dog, at der er behov for modifikationer af lovforslaget. Det angår forslaget om

at konfiskere leasingselskabets - tredjemands - ejendom.

Det er grundlæggende set forkert og stridende imod almindelige retsprincipper og beskyttelse af

den private ejendomsret, at straffe uskyldige tredjemænd for andres forbrydelser.

Hertil kommer, at indgrebet er ulogisk og alt for vidtgående af følgende årsager:

Formålet med konfiskation må være at sikre, at vanvidsbilisten ikke kan fortsætte med at

forvolde skade på andre med bilen. Dvs. det er fuldt tilstrækkeligt, at politiet med det

samme tager bilen fra vanvidsbilisten, når vedkommende bliver pågrebet af politiet.

Der er imidlertid ingen logisk sammenhæng til at gribe ind i leasingselskabets ejendomsret

til bilen. Det er ikke bilen i sig selv, der er farlig. Det er vanvidsbilisten. Kun hvor der er tale

om et kriminelt leasingselskab, giver forslaget mening. Men det skal ikke gå ud over

ordentlige leasingselskaber. Finans og Leasing har i øvrigt anbefalet regeringen en vej til

up front at undgå kriminelle leasingselskaber ved at etablere en licensordning for

leasingselskaber.

Leasingselskaber kan ikke forudsige og dermed værne sig imod, at der bliver kørt

vanvidskørsel i leasede biler. Uanset hvor god en kreditværdighedsvurdering,

leasingselskabet har gennemført, samt levet op til andre lovkrav fx kundekendskabskrav

efter hvidvaskloven, siger det intet om, hvorvidt leasingtager efterfølgende vil køre

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

vanvidskørsel i bilen. Eller om leasingtager er stråmand for andre førere af den leasede bil,

som kører vanvidskørsel. Og et erstatningskrav mod vanvidsbilisten som følge af statens

konfiskation af bilen vil medføre store tab. Leasingselskaberne kan derfor, hvor meget de

end gør, ikke gardere sig imod denne risiko.

Med forslaget straffer man leasinggiver, uanset at leasinggiver netop ikke er skyldig i

vanvidskørslen, ved at konfiskere leasingselskabets bil, sælge den på auktion og lade

provenuet tilfalde statskassen. Det fremgår af lovforslaget, at leasingselskaber derefter er

henvist til at rette et erstatningskrav mod vanvidsbilisten. Leasingselskabet kommer derved

reelt set til at opkræve bøder hos vanvidsbilisten på vegne af staten. Vil man straffe

kriminelle vanvidsbilister økonomisk må det være staten, der udskriver bøderne direkte til

vanvidsbilisterne fx i form af en bøde svarende til værdien af den førte bil.

Af lovforslaget fremgår det,

at ”særligt

sikrede rettigheder”

i form af

ejendomsforbehold eller

pant ligesom i dag vil blive respekteret i tilfælde af konfiskation. Det er vores opfattelse, at

leasingselskabets ejendomsret er en lignende ”sikret rettighed”, som skal respekteres ved

konfiskation. Der bør gælde samme regler, uanset om en bil er leaset eller omfattet af pant

eller ejendomsforbehold.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det ikke kan udelukkes, at konfiskation af

leasingselskabets ejendomsret er i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention´s beskyttelse af den private ejendomsret.

Det er vores opfattelse, at denne vage konklusion er misvisende, idet der er meget der

tyder på, at det netop er tilfældet. Derfor er det så meget desto mere uforståeligt og

retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at forholdet til grundlovens § 73 om beskyttelse af den

private ejendomsret end ikke er nævnt med et ord.

Det er ganske vist nævnt, at leasingselskaber kan rette krav mod vanvidsbilisten for den

konfiskerede bil, men dette opfylder på ingen måde grundlovens krav om fuld erstatning. Et

erstatningskrav er fuldstændigt udsigtsløst at rette mod en vanvidsbilist, som skal i fængsel

og dermed ikke har nogen indtægt i en længere periode. Det er ikke en del af normal

kreditværdighedsvurdering at tage højde for, at leasingtager begår kriminel aktivitet i form

af vanvidskørsel. Og fuld erstatning for bilens samlede værdi er noget helt andet end

løbende månedlig leasingbetaling i en kortere på forhånd fastlagt brugsperiode.

I øvrigt er indgrebet i form af konfiskation af tredjemands ejendom uproportionalt henset til

formålet (som det nærmere er belyst nedenfor med forskellige løsningsforslag).

Det er derfor også vores vurdering, at der er meget der taler for, at forslaget er i strid med

grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten og EMK.

Der er således al mulig grund til at overveje de konkret forslag Finans og Leasing anfører i

det følgende med henblik på at modificere indgrebet i leasingselskabers ejendomsret til de

leasede biler, samtidig med at formålet med indgrebet mod vanvidsbilisme bibeholdes.

De nævnte forhold bliver yderligere understreget af, at lovforslaget ikke alene rammer

erhvervsmæssig leasing men også private bilejeres udlån (gratis) eller udleje (mod betaling

som led i dele-økonomiske tjenester for at fremme den grønne omstilling).

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

Af de nævnte grunde er der brug for justeringer af lovforslaget (forslag 2 og 3), som vi mener kan

ske inden for rammerne af forliget henset til det helt overordnede formål med at ramme/begrænse

vanvidsbilisme, samt yderligere tiltag (forslag 1). Hertil har vi flere forskellige forslag:

Forslag 1 - Underlæg leasingbranchen en licensordning

Finans & Leasing har allerede før det politiske forlig, som lovforslaget bygger på, foreslået

regeringen, at leasingbranchen underlægges en licensordning under tilsyn af Finanstilsynet.

En licensordning svarende til licenskrav for forbrugslånevirksomheder, som blev indført sidste år i

forhold til kviklåneselskaber (Lov om forbrugslåneselskaber), vil efter vores mening enkelt og

effektivt fjerne udfordringen med de

–

heldigvis

–

få brodne kar i branchen, som vi ser i dag.

En sådan forebyggende indsats vil også kunne spare politiet for mange ressourcer, da der ganske

simpelthen vil være færre vanvidsbilister at bekæmpe og biler at fjerne. Se herom

vedhæftet

vores

henvendelse til erhvervsministeren med bilag.

Forslag 2

–

Beslaglæg eller konfisker bilen fra vanvidsbilisten men med respekt af

tredjemands ejendomsret

Vi foreslår, at bemærkningerne i lovforslaget ændres, således at det fremgår, at når en leaset bil

beslaglægges af politiet i forbindelse med vanvidskørsel med henblik på konfiskationen så

respekteres tredjemands (leasinggivers) ejendomsret, således at den snarest udleveres til

leasingselskabet. Svarende til, som det er beskrevet, at man fortsat vil respektere pant og

ejendomsforbehold ved andre finansieringsløsninger

Forslag 3

–

Giv vanvidsbilisten en bøde svarende til værdien af bilen

Forslag 1 eller 2 kan så om ønsket kombineres med at give hjemmel i lovgivningen for en

økonomisk straf (bøde) til vanvidsbilisten i form af en bøde af en størrelse svarende til værdien af

den bil, der er kørt vanvidskørsel i.

Denne regel kan så også gælde for vanvidskørsel i biler med pant/ejendomsforhold.

Dermed vil alle bilister være lige stillet, uanset om de selv ejer (har købt bilen kontant), har leaset

den eller finansieret den på en købekontrakt med ejendomsforbehold eller pant til banken.

--- 000 ---

Her gennemgås mere indgående vores bemærkninger samt forslag.

Indgreb mod tredjemands ejendomsret hænger ikke sammen med formålet med

lovforslaget

Der foreslås med lovforslaget en ændring af Færdselslovens (FL) § 133 a, stk. 2, hvormed

køretøjer anvendt til vanvidskørsel altid skal konfiskeres, selvom føreren ikke er ejer af køretøjet.

Vi forstår, at det bagvedliggende formål hermed er at sørge for en klar hjemmel for politiet til at

kunne beslaglægge køretøjer, når vanvidsbilister stoppes af politiet, idet synspunktet er, at der kun

kan ske beslaglæggelse, når der er hjemmel til konfiskation.

Forskellen på konfiskation og beslaglæggelse er, at beslaglagte genstande leveres tilbage til rette

ejermand, senest når straffesagen er afsluttet, hvorimod konfiskerede genstande tilfalder

statskassen. Beslaglæggelse er derfor en tidsbegrænset rådighedsberøvelse.

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

For så vidt angår indgreb i leasede køretøjer, der har været anvendt til vanvidskørsel, anføres det

på side 21, at det findes nødvendigt, at køretøjer anvendt til vanvidskørsel konfiskeres ud fra

følgende betragtninger:

”Transport-

og Boligministeriet finder, at det af hensyn til færdselssikkerheden er væsentligt, at

køretøjerne kan konfiskeres

–

også i tilfælde, hvor de er ført af en anden end ejeren. Det er efter

Transport- og Boligministeriets opfattelse ikke rimeligt, at en fører ved de mest alvorlige færd-

selsovertrædelser kan undgå konfiskation af køretøjet, blot fordi køretøjet f.eks. er leaset, og

dermed fortsætte med at begå overtrædelser af færdselsloven i det samme køretøj”

Selvom beslaglæggelse ikke er bestandig, men tidsbegrænset rådighedsberøvelse, vil

rådighedsberøvelsen af beslaglagte leasede køretøjer de facto blive permanent. Det skyldes, at

leasingaftalen som alt overvejende hovedregel indeholder et generelt vilkår, hvormed leasinggiver

kan ophæve aftalen, hvis leasingtager anvender det leasede i strid med lovgivningen (ABL95 2014

§ 14, stk. 9 og privatleasingaftalen udarbejdet i samarbejde mellem FDM og Finans og Leasing § i

§ 13, nr. 7 (operationel leasing). Samme bestemmelser er almindelige i andre individuelt

udformede finansielle leasingaftaler).

Leasinggiver vil aldrig være interesseret i at opretholde en leasingaftale, hvor et køretøj anvendes

til vanvidskørsel, da køretøjet risikerer at blive beskadiget med tilhørende værdiforringelse, hvilket

mindsker leasinggivers sikkerhed.

Det vil sige, at beslaglagte leasede køretøjer, der tilbageleveres til leasinggiver, i praksis ikke vil

blive stillet til rådighed for vanvidsbilisten igen. På den måde får beslaglæggelse af leasede

køretøjer samme effekt som konfiskation af disse med den undtagelse, at køretøjet ikke tilfalder

statskassen, men det leasingselskab som har ejendomsretten.

Det anføres på side 21, at:

”Der skal således som udgangspunkt ske konfiskation, uanset

om der er tale om et leaset køretøj,

et lejet køretøj eller et køretøj lånt af en ven eller et familiemedlem mv. På denne måde sikres det,

at de køretøjer, der har været anvendt ved de groveste færdselsovertrædelser, hurtigt og resolut

blive fjernet fra vejene.”

Hertil må det bemærkes, at problemet med vanvidsbilisme ikke udgøres af de køretøjer, der

anvendes, men af de førere, der kører dem. Konfiskation af køretøjerne er derfor kun en symbolsk

løsning, der besværliggør (men ikke umuliggør) førerens adgang til et køretøj. Hvis der for alvor

skal sættes ind mod vanvidskørsel, er det førerne, der hurtigt og resolut skal fjernes fra vejene.

Det helt overordnede formål med forslaget om at konfiskere leasede biler, der har anvendt til

vanvidskørsel, må være at sikre, at vanvidsbilisten ikke kan fortsætte med at foretage skade på

andre med bilen. Der er ingen logisk sammenhæng til at gribe ind i leasingselskabets ejendomsret

til bilen. Det er ikke bilen i sig selv der er farlig. Det er vanvidsbilisten.

Er forslaget om konfiskation i realiteten rettet mod bander som kontrollerer leasingselskaber?

Kun hvor der er tale om et kriminelt leasingselskab virker forslaget om konfiskation rationelt. Det

fremgår herom på side 4:

”…

at der ifølge Rigspolitiet ses eksempler på, at indehaverne af bestemte leasingselskaber har

kontakt til bandemiljøet, og at nogle bandegrupperinger benytter bestemte leasingselskaber,

herunder at bandemedlemmer kan få adgang til dyre luksusbiler på trods af, at de pågældende

modtager f.eks. kontanthjælp.”

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

Men det skal ikke gå ud over ordentlige leasingselskaber, der gør hvad de kan for at undgå

vanvidskørsel i deres biler.

Konfiskation vil i øvrigt være en reaktiv foranstaltning, efter at ulykken er sket. Dvs. for sent.

Banderne har formentlig meget lidt respekt for konfiskation, da de driver en meget lukrativ kriminel

virksomhed, herunder med handlen med stjålne biler over landegrænser (klonede biler).

Hvis man skal ramme banderne og andre organiserede kriminelle vil det være langt mere effektivt

at indføre en licensordning for leasingselskaber, således som Finans og Leasing har foreslået det

overfor regeringen. Det vil forebygge problemet, så man helt undgår vanvidsbilisme. Se nærmere

om forslaget nedenfor under forslag 1. Se endvidere vores afsluttende forslag om bedre kontrol

med synshaller, som skabe grundlag for klonede biler og dermed kriminalitet med stjålne biler fra

udlandet.

Lovforslaget bygger på et meget svagt datagrundlag

Lovforslaget bygger på et meget tyndt faktuelt grundlag. Der er meget få oplysninger fra

Rigspolitiet, idet det blot oplyses på side 4, at:

”Rigspolitiet har oplyst, at der bl.a. er behov for at sætte ind over for vanvidsbilister, der kører i

leasede biler. Flere og flere danskere leaser i dag en bil fremfor at købe den, men der er efter

gældende ret særdeles begrænsede muligheder for at konfiskere en bil ejet af tredjemand, som

f.eks. en leaset bil, der bliver brugt til vanvidskørsel. Der er således brug for at give politiet nye og

effektive værktøjer i kampen mod vanvidskørsel.”

Det eneste, der oplyses mere konkret om problemets omfang er forventede indtægter som følge af

konfiskation på 20 mio. kr. i 2022 (fuldt indfaset). En række spørgsmål er ikke klarlagt bl.a.

følgende:

Hvor mange biler regner man med at konfiskere årligt?

Hvilke typer/mærker af biler?

Hvilke analyser, data bygger det på?

Heraf hvor mange regner man så med er leasede?

Hvor mange er ejet af føreren selv?

Hvor mange er ejet af private, som har lån køretøjet ud?

Vi opfordrer til, at der i forbindelse med lovforslagets behandling fremlægges de nærmere

beregningsforudsætninger, som disse sparsomme, indirekte tal må bygge på. Særligt når der er

tale om indgreb i den private ejendomsret synes det rimeligt, at der idet mindste er åbenhed om de

bagvedliggende analyser.

Der findes allerede praktiske løsninger hos politiet

Med hensyn til at få bilerne af vejen med det samme, så der ikke begås yderligere kriminalitet med

dem, så er politiet i fx Københavns Politikreds meget aktive i at anvende en ordning, hvor man

samarbejder med leasingselskaberne om at bekæmpe vanvidsbilisme. Også inden det bliver til

vanvidsbilisme.

Mange af Finans og Leasings medlemmer medvirker aktivt i ordningen ved at have givet politiet

direkte telefonnumre, som politiet kan kontakte leasingselskabet på. Når politiet så på patrulje på

vejene stopper bilister for chikanøs kørsel eller andre færdselsforseelser, og/eller der i øvrigt hos

politiet er mistanke om, at føreren ikke har hjemmel i leasingkontrakten til at føre bilen (altså at der

er tale om en stråmandskonstruktion), eller der er kørt egentlig vanvidskørsel, kan politiet slå op i

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

DMR (digitalt Motorkøretøjsregister) og se hvilket leasingselskab, der ejer bilen. Derefter kan

politiet ringe til leasingselskaber, som så kommer til stede og sætter sig i besiddelse af bilen med

hjemmel i misligholdelsesbestemmelser i leasingaftalen.

Når denne ordning allerede fungerer i praksis, er det svært at forstå, at Rigspolitiet efterlyser en

konfiskationsløsning. Ordningen bør i stedet udbredes til samtlige politikredse i landet.

Det bør afdækkes nærmere, hvorfor Rigspolitiet ikke finder den beskrevne praksis

tilstrækkelig.

Leasingselskaber kan ikke værne sig imod, at der bliver kørt vanvidskørsel i leasede biler

Den adgang til e-SkatData, der allerede er vedtaget ved lovforslag nr. L 32 i Skatteministerens

regi, og som har været en del af regeringens strategi til bekæmpelse af vanvidsbilister, har Finans

og Leasing bakket fuldt op om. Det giver i det mindste mulighed for at opfange stråmænd, som

ikke er kreditværdige og/eller foreviser falske lønsedler. Det er et godt tiltag, som alt andet lige

giver leasingselskaber bedre muligheder for at undgå vanvidsbilister. Men når det er sagt må man i

øvrigt ikke overvurdere betydningen heraf.

Risikoen for vanvidskørsel hænger på ingen måde sammen med førerens økonomiske forhold, og

det er derfor ikke muligt for et leasingselskab at vurdere risikoen for, at leasingtager begår

vanvidskørsel i det leasede køretøj ud fra leasingtagers økonomiske oplysninger.

Det er klart, at leasingselskaber kan undgå at lease ud til personer, som tidligere er straffet for

vanvidskørsel, hvis der skabes adgang til oplysninger herom fx at køretilladelsen er inddraget. Se

nærmere herom i slutningen af vores høringssvar. Men det beskytter ikke mod ”førstegangs-

forseelser”.

Bandemedlemmer er typisk ikke kreditværdige, hvorfor de bliver nødt til at indsætte stråmænd for

at få adgang til leasede biler. Men hvis disse stråmænd ellers er kreditværdige, er det umuligt for

leasinggiver at opdage det, før det er for sent.

Forslaget om konfiskation af leasingselskabets ejendom vil derfor ikke virke præventivt i forhold til

leasingselskaberne, hvis det er det man forestiller sig. For leasingselskabet kan ikke ændre adfærd

for at undgå denne risiko.

Her skal man også huske på, at vanvidsbilisme er andet end ”bandemedlemmer i muskelbiler”. Det

er også tilsyneladende helt almindelige personer, som kommer galt afsted i kådhed eller dumhed

ved at køre alt for stærkt. Fx 101 km igennem en landsby. Eller spiritus-kørsel. Ikke for at

undskylde dem for disse grove forbrydelser. Men for at illustrere, at det er en mangfoldighed af

persontyper, som kan begå vanvidskørsel. Bilen behøver i øvrigt ikke være en såkaldt ”muskelbil”

med mange hestekræfter. Det kan sagtens være en almindelig familiebil. Dette for at illustrere, at

det er umuligt for leasingselskaber at undgå, at der køres

”vanvidskørsel” som defineret i dette

lovforslag i deres biler.

Et erstatningskrav mod vanvidsbilisten vil i praksis være illusorisk

Det fremgår af side 28, at man er fuldt opmærksom på de økonomiske konsekvenser, det vil

medføre for leasingselskaber, hvis den foreslåede FL § 133 a, stk. 2, 2. pkt. indføres:

”Den med lovforslagets foreslåede adgang til at konfiskere køretøjer uanset ejerforhold

ved de

alvorligste overtrædelser af færdselsloven vil kunne medføre øgede udgifter for leasing- og ud-

lejningsselskaber samt dele- og bybilsbranchen. Et økonomisk tab som følge af konfiskation af

leasede eller udlejede køretøjer vil dog efterfølgende kunne gøres gældende mod den pågæl-

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

dende fører, således at selskaberne herved vil kunne kompenseres for det tab, som konfiskatio-

nen medfører.”.

Det er centralt at anføre, at leasinggivers mulighed for at få dækket sit tab af føreren ikke vil være

en reel mulighed i praksis. Henset til, at føreren formentlig skal betale andre krav som følge af

vanvidskørslen, eksempelvis erstatning for påført tings- eller personskade, og at føreren imødeser

fængselstid med dertilhørende meget ringe indkomstforhold, er det illusorisk at forestille sig, at

leasinggiver kan søge sit krav dækket hos føreren, særligt fordi leasinggivers tab vil have en vis

størrelse, da et køretøj er et dyrt aktiv.

Det overses fuldstændig i præmisserne for lovforslaget, at den kreditværdighedsvurdering, som

skal foretages ved en privatleasingaftale på linje med hvad der gælder for en låneaftale (når L 32 i

øvrigt træder i kraft efter Skatteministerens bestemmelse herom, hvilket i øvrigt ikke vil ske før

efter 1. juli 2021) jo alene angår om leasingtager vil være i stand til at betale den månedlige

leasingydelse. Dette kan på ingen måde sammenlignes med betaling af den samlede pris for bilen.

Den eneste mulighed leasinggiver i realiteten har for at undgå risikoen for økonomisk tab ved

konfiskation som følge af vanvidskørsel er kun at lease biler ud til personer, som vil være i stand til

at betale kontant. Det siger sig selv, at det er meningsløst.

Der argumenteres også for i lovforslaget side 27, at leasing- og udlejningsselskaber i stor

udstrækning har mulighed for at afdække risikoen ved at indsætte aftalevilkår om konfiskation, og

at adgangen til erstatning derfor ikke er illusorisk:

”Leasingselskaber,

udlejningsselskaber mv. kan i meget vidt omfang stille krav til en potentiel

leasingtager eller lejer mv. Der kan både opstilles særlige aftalevilkår om konfiskation, hvorefter en

lejer eller en leasingtager vil være erstatningsansvarlig, og der kan kræves dokumentation for

f.eks. indtægt og skatteforhold mv. Dette muliggør, at selskaberne selv i vidt omfang kan sikre sig

imod, at et efterfølgende krav mod leasingtager måtte blive illusorisk, og at selskaberne derfor i

vidt omfang selv har mulighed for at sikre, at et erstatningskrav i tilfælde af konfiskation er effektivt

i praksis.”.

For det første skal det bemærkes, at der i ABL95 2014 § 14 og tilsvarende i Finans og Leasing og

FDM´s fælles standardaftale for operationel leasing til forbrugere, hvor beslaglæggelse og

konfiskation også er defineret som misligholdelse i § 13, nr. 7, allerede er mulighed for at kræve

erstatning i anledning af leasingtagers misligholdelse ved overtrædelse af lovgivning. Det er derfor

ikke muligt for leasingselskaber at sikre sig yderligere ved at indsætte andre aftalevilkår om

erstatningsansvar.

For det andet - og det er det helt afgørende - kan leasinggiver umuligt forudse om en bestemt

leasingtager vil køre vanvidsbilisme i det leasede køretøj eller udlåne det til personer, som kører

vanvidskørsel. Som beskrevet ovenfor, er det ikke korrekt, at leasinggiver kan håndtere den risiko

ved at indhente økonomiske oplysninger på leasingtager.

Undtagelsen for konfiskation er i realiteten illusorisk

Lovforslaget indeholder på papiret en undtagelse til den foreslåede FL § 133 a, stk. 2, 2. pkt, sidste

led, idet det fremgår, at der ikke skal ske konfiskation, hvis det må anses for uforholdsmæssigt

indgribende. § 133 a, stk. 2, sidste pkt. har følgende ordlyd:

”I

tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer, og føreren har gjort sig

skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal konfiskation ske, medmindre

konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende”.

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

Af ovennævnte grund mener vi, at konfiskation af ordentlige og ærlige leasingselskabers biler i

tilfælde af vanvidskørsel, som de ikke er vidende om, har del i eller på anden vis har kunnet vide

ville ske, må være dækket af ordene ”uforholdsmæssigt

indgribende”.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne, at dette ikke er tilfældet.

Om undtagelsens omfang er det nemlig angivet på side 22, at der er tale om en snæver og i

realiteten ubrugelig undtagelse, når bortses fra tilfælde, hvor føreren er gået konkurs/afgået ved

døden, hvilket vil være helt exceptionelt:

”Køretøjer benyttet til vanvidskørsel [skal] som udgangspunkt konfiskeres (…) Udgangspunkt kan

dog fraviges, hvis ejeren godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskrav gældende over for

føreren ikke er tilstrækkeligt til at forhindre, at konfiskationen er uforholdsmæssig indgribende.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et

erstatningskrav illusorisk. Det forudsættes i den forbindelse, at alene omstændigheder, som ejeren

af køretøjet ikke med rimelighed ville kunne have forudset på tidspunktet for overdragelse af

køretøjet til føreren, vil kunne begrunde, at konfiskation undlades med henvisning til, at et

eventuelt erstatningskrav er illusorisk. Førerens død eller konkurs (…) kan

efter omstændighe-

derne være tilstrækkeligt.”.

Ydermere anføres det side 38 at:

”Det vil bero på en konkret vurdering, om erstatningskravet må anses for illusorisk. Det forhold, at

føreren i en årrække alene vil kunne betale mindre afdrag, vil imidlertid ikke i sig selv medføre, at

kravet kan anses som illusorisk.”.

Og særligt i forhold til leasede og udlejede køretøjer anføres det side 38, at:

”Når køretøjet er leaset, lejet eller på anden måde overladt til føreren mod betaling, er det en for-

udsætning for, at undtagelsesbestemmelsens vil kunne bringes i anvendelse, at ejeren i til-

strækkelig og relevant grad har undersøgt kontraktpartens økonomi og ikke på den baggrund med

rimelighed kunne forudse, at et erstatningskrav ville være dækningsløst.”.

For så vidt angår tilfælde, hvor et leaset køretøj er anvendt til vanvidskørsel, vil erstatningskravet i

praksis typisk være illusorisk, da føreren formentlig ikke har vilje eller evne til at betale

leasinggivers fulde krav. Der er flere årsager hertil, men helt åbenlyst vil vanvidskørslen have

(økonomiske) konsekvenser for føreren. Føreren bliver formentlig idømt fængselsstraf, hvilket gør

det umuligt at betale kravet i en længere periode . Det vil sige, at vanvidskørslen i sig selv er en

omstændighed, der gør erstatningskravet illusorisk, og det er ikke muligt for leasinggiver at forudse

denne risiko ud fra leasingtagers økonomiske oplysninger. En positiv kreditværdighedsvurdering

siger intet om, hvorvidt personen vil køre vanvidskørsel.

Leasinggiver kan umuligt forudse, om en bestemt leasingtager vil køre vanvidsbilisme i det leasede

køretøj eller udlåne det til personer, som kører vanvidskørsel. Og en kreditværdighedsvurdering

kan og skal netop ikke omfatte betaling af køretøjets fulde pris. Kreditværdighedsvurderingen

angår alene, om leasingtager kan betale den løbende månedlige leasingydelse.

Der opstilles simpelthen betingelser i bemærkningerne for at gøre undtagelsen for konfiskation

gældende, som kun kan opfyldes i helt exceptionelle tilfælde. Og som intet har med en normal

kreditværdighedsvurdering i forhold til betaling af månedlig leasingydelse og ikke fuld betaling for

køretøjets fulde værdi i et erstatningskrav, der forfalder til betaling med det samme/på en gang.

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

Det er i strid med det tilsagn Justitsminister Nick Hækkerup gav på TV ved første lancering af

regeringens strategi på området i januar 2020. Det er også i strid med mundtligt tilsagn, som

transportminister Benny Engelbrecht gav Finans og Leasing på møde ultimo oktober 2020. Begge

stillede i udsigt, at der skulle være en reel undtagelsesmulighed for lovlydige leasingselskaber.

Det bør i lyset af ovennævnte overvejes, om ikke bemærkningerne til lovteksten kan

åbnes mere op, så der bliver en reel mulighed for undtagelse for konfiskation for

leasingselskaber, som kan godtgøre, at de har gjort hvad der stod i deres magt for at

foretage en ordentlig kreditværdighedsvurdering og kundekendskabstjek jf.

hvidvaskloven, og som kan sandsynliggøre, at føreren ikke vil kunne betale fuld

erstatning for køretøjet indenfor en rimelig tidshorisont fx 8 år, som er den normale

løbetid på et billån.

Leasingselskabers ejendomsret bør respekteres på linje med

andre ”særligt sikrede

rettigheder”

som pant og ejendomsforbehold

Af lovforslaget fremgår det på side 23,

at ”særligt sikrede rettigheder” i form af ejendomsforbehold

eller pant vil blive respekteret i tilfælde af konfiskation. Det betyder konkret, at panthaver eller

ejendomsforbeholdshaver vil få udleveret bilen, når der er afsagt endelig afgørelse om

konfiskation.

Spørgsmålet er således, hvad der forstås ved en sådan ”særligt sikret rettighed”. Dette er ikke

defineret i Straffelovens § 76, men Birgit Liin har skrevet om det i en artikel, som er trykt i

U2015B.309. Liin konkluderer, at der er tale om begrænsede tingslige rettigheder, uden at der

sondres nærmere imellem disse. Det afgørende er, at sikringsakten er foretaget inden

konfiskationen. De

rettigheder, der er ”særligt sikrede rettigheder” iflg. artikelen

er et ganske bredt

udvalg af rettigheder, herunder brugsrettigheder og køberetter.

Det er Finans og Leasings opfattelse, at leasingselskabets ejendomsret så meget desto mere er

en beskyttet særligt sikret ret, som skal respekteres på lige fod med andre finansieringsformer

såsom købekontrakter med ejendomsforbehold eller låneaftaler mod pant i bilen.

Der bør gælde samme regler, uanset om en bil er leaset eller omfattet af pant eller

ejendomsforbehold. Det køres ikke kun vanvidsbilisme i leasede biler. Og det viser jo, at det

afgørende er, at bilen øjeblikkeligt tages fra vanvidsbilisten. Ikke at leasinggiver mister sin

ejendomsret, ligesom panthaver eller ejendomsforbeholdshaver efter lovforslaget netop ikke

fortaber deres rettigheder i køretøjet ved konfiskation.

Det bør beskrives i bemærkningerne, at ved konfiskation af leasede køretøjer, så

respekteres leasinggivers ejendomsret ved at køretøjet udleveres til leasinggiver.

nærmere nedenfor under forslag nr. 2.

Hvis lovforslaget opretholdes uden ændringer, vil der opstå meget komplicerede situationer fx hvor

et leasingselskabs bestand af motorkøretøjer er omfattet af et virksomhedspant til selskabets

bankforbindelse som sikkerhed for lån. Virksomhedspanthavers sikkerhedsret i motorkøretøjerne

vil jo fortabes, såfremt staten konfiskerer motorkøretøjet, og det vil være i strid med

virksomhedspanthaver særligt sikrede ret jf. Straffelovens § 76 som beskrevet ovenfor.

Leasingselskaber bør ikke sættes til at opkræve bøder mod vanvidsbilister på vegne af

staten, som realiteten i forslaget er

Med forslaget straffer men reelt set leasingselskabet, som jo netop ikke er skyldig i en forbrydelse.

Det fremgår af lovforslaget, at bilejerne kan gå efter en vanvidsbilist med et erstatningskrav.

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

Vi mener ikke, at det kan være rigtigt, at leasingselskaberne derved reelt set skal opkræve bøder

hos vanvidsbilisten på vegne af staten. Vil man straffe kriminelle økonomisk, må det være staten,

der udskriver bøderne direkte til vanvidsbilisterne.

Hvis man mener leasingselskabet også har gjort noget forkert, medvirket til vanvidskørsel eller

lignende, så må det selvstændigt straffes.

Ordentlige og ærlige leasingselskaber bør derimod ikke straffes indirekte ved som forslaget er

skruet sammen at skulle være statens forlængede arm ved at pålægge leasingtager økonomisk

straf i form af erstatningskrav som følge af konfiskation. Det er ubalanceret og helt i strid med

vores retssamfund, hvor det ellers er staten, der har monopol på at straffe.

I realiteten fører forslaget jo også til, at staten beriger sig på bekostning af godtroende

tredjemænd, idet der regnes med en indtægt fra konfiskation til finansiering af politi-reformen på 20

mio. kr. årligt.

Forholdet til EMK og grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det ikke kan afvises, at konfiskation af

leasingselskabets ejendomsret er i modstrid med Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions beskyttelse af den private ejendomsret. Det formuleres dog lidt mere lukket på side

28, venstre spalte jf. følgende afsluttende konklusion:

”… kan det ikke udelukkes, at der i konkrete

tilfælde vil kunne være en mindre procesrisiko ved at anvende de foreslåede regler om

tredjemandskonfiskation i praksis”.

Det er i sig selv meget opsigtsvækkende og kritisabelt, at regeringen vælger at gå videre med et

lovforslag, hvor det ikke med sikkerhed kan konkluderes, at forslaget ikke er i strid med EMK

Hertil kommer, at argumentationen for, at løsningen ikke er i strid med EMK, ikke er overbevisende

jf. det følgende:

Det fremgår af lovforslaget, at hvis køretøjet er stjålet, så undtages der for konfiskation. Det

er helt naturligt. Den bagvedliggende begrundelse må jo være, at her er leasinggiver ikke

herrer over vanvidskørslen. Det kan samme kan imidlertid siges, når en leasingtager eller

en anden fører, som leasingtager har udlånt køretøjet til, kører vanvidskørsel. Det har

leasinggiver heller ingen indflydelse på eller mulighed for at tjekke risikoen for, uanset hvor

god en kreditværdighedsvurdering, der så end foretages.

Der henvises til ”væsentlig

samfundsinteresse”,

men det er ingen begrundelse for den ikke

adækvate løsning, der reelt straffer leasinggiver for leasingtagers forbrydelse, som det

nærmere er gennemgået ovenfor.

Det fremgår side 27, vestre spalte,

2. afsnit, at der skal være en ”rimelig

balance”

mellem

hensynet til kriminalitetsbekæmpelse/færdselssikkerhed over hensynet til bilens ejer. Men

lovforslagets løsning er som dokumenteret ovenfor jo netop ikke proportional/balanceret, da

der er andre mere adækvate måder at opnå det ønskede resultat på. Fx ved en bøde

svarende til bilens værdi til leasingtager. Og ved at respektere leasinggivers ejendomsret i

tilfælde af konfiskation, ligesom det sker ved andre finansieringsformer medpant eller

ejendomsforbehold.

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

Det fremgår direkte af lovbemærkningerne, at der er flere sager om lignende ordninger i

andre lande, som er blevet underkendt som stridende imod EMK´s regler om beskyttelse af

den private ejendomsret.

Side

27 fremgår det at ”ejers

agtpågivenhed”

skal indgå i bedømmelsen.

Dette kriterie taler

klart for, at lovforslaget er i strid med EMK, da leasinggiver netop ikke kan undgå

vanvidsbilisme i sine udleasede køretøjer, uanset hvor agtpågivende leasinggiver er.

Der tales også om,

at det er et kriterie, om konfiskation vil ”forhindre kriminalitet” (side 26,

højre spalte, 4. afsnit). Det vil det netop ikke. Konfiskation er jo netop en foranstaltning

efter, at der er kørt vanvidskørsel. Altså efter at skaden er sket. Konfiskation af

leasingselskabets ejendomsret til bilen forhindrer jo ikke kriminalitet. Det er vanvidsbilisten,

der har begået den kriminelle handling. Og konfiskation forhindrer jo ikke i sig selv

vanvidsbilisten i at gentage sin udåd dagen efter i et andet køretøj, der er købt, lånt, lejet,

leaset eller finansieret på anden vis. Det taler også for andre løsninger fx som foreslået af

Finans og Leasing en licensordning for leasingselskaber, som vil bekæmpe problemet på

forkant og derfor i relation til EMK er en mere balanceret/proportional løsning.

På side 27, venstre spalte fremgår det om EMK praksis, at det er et kriterium at bekæmpe

kriminalitet. Finans og Leasing må her fastholde, at leasinggiver, som konfiskationen retter

sig imod jo netop ikke er den kriminelle part.

Hvad bliver det næste, hvis Folketinget accepterer den retning regeringen sætter med dette

lovforslag? At udlejere af lejligheder får konfiskeret lejligheder, hvis lejer har udøvet kriminel

aktivitet fra lejligheden fx rufferi eller narkotika-handel?

Hertil kommer at staten øjensynligt ikke selv har gjort tilstrækkeligt for at komme problemet

med bander, der kontrollerer leasingselskaber, der udøver ulovlig aktivitet, til livs. Dette skal

ikke komme godtroende, uskyldige tredjemænd til skade.

Det er ikke korrekt, når det s. 27, højre spalte, 1. afsnit bemærkes, at leasinggivers

ejendomsret i ”videst

muligt omfang respekteres”. Leasinggivers ejendom konfiskeres jo

netop med lovforslaget. Og som det er påvist ovenfor i praksis uden undtagelse. Og i

diametral modsætning til hvad der gælder ved andre finansieringsformer som lån mod pant

eller ejendomsforbehold.

Det anføres derefter, at LG blot kan foretage en ordentlig kreditværdighedsvurdering. Det

er ikke korrekt. Som der nærmere er redegjort for ovenfor, kan vurderingen af betaling af

månedlig leasingydelse på ingen måde ligestilles med betaling af erstatningskrav for bilens

fulde værdi, som forfalder til betaling straks. En afbetalingsordning for denne gæld, der ikke

modsvares af brugsretten til et køretøj vil i praksis ikke blive betalt. Bl.a. fordi

vanvidsbilisten jo skal i fængsel i en længere periode.

Finans og Leasing ønsker også at gøre opmærksom på forslag til afgørelse fra generaladvokaten i

Sag C-393/19 for EU-domstolen om EMK art. 17. Denne sag handlede kort fortalt om følgende:

”Føreren

af en lastbil til international transport, som var på vej fra Tyrkiet til Tyskland, blev anholdt i

Bulgarien, da den pågældende i førnævnte køretøj skjulte en møntskat, og blev derefter tiltalt og

dømt i sidstnævnte land for smugleri. Som følge af denne dom blev der truffet afgørelse om

konfiskation af bl.a. lastbilens sættevognstrækker, hvis ejer (en virksomhed) ifølge den

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

forelæggende ret »hverken vidste eller burde eller kunne have vidst, at vedkommendes ansatte

ville begå den strafbare handling”.

Sagen er således fuldstændigt svarende til nærværende lovforslag på nær at forbrydelse her ikke

var vanvidskørsel men smugleri.

Forslaget til afgørelse lyder:

”Artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24.

februar 2005 om konfiskation af

udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold, sammenholdt med artikel 17, stk. 1, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den er til

hinder for en bestemmelse, der tillader konfiskation, til fordel for staten, af et transportmiddel, som

er benyttet til alvorligt smugleri, når dette transportmiddel tilhører en tredjemand i god tro, som

hverken vidste eller burde eller kunne have vidst, at det ville blive anvendt til at begå den strafbare

handling.”

Dette forslag til afgørelse indikerer således også kraftigt, at nærværende lovforslag er i strid med

EMK.

Det er på den baggrund Finans og Leasing opfattelse, at argumentationen i lovforslaget for, at

forslaget om konfiskation ikke er i strid med EMK´s beskyttelse af den private ejendomsret, er

meget mangelfuld. Vi må derfor konkludere, at der formentlig er meget stor sandsynlighed for, at

forslaget i sin nuværende form er i strid med EMK. Så meget desto mere er det meget uforståeligt,

at forholdet til grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed end ikke er omtalt med et ord.

Grundlovens § 73

Følgende forhold peger med vægt på, at lovforslaget vil kunne indebære ekspropriation i forhold til

leasingselskaber, som omfattes lovforslaget.

- Konfiskation efter lovforslaget af et leasingselskabs bil indebærer, at ejendomsretten til bilen

overføres fra selskabet til statskassen. En sådan overførelse af ejendomsretten til en

løsøregenstand fra en privat til staten vil efter retspraksis som udgangspunkt indebære

ekspropriation efter grundlovens § 73

- Konfiskation efter lovforslaget af leasingselskabets bil har i forhold til leasingselskaber, der ikke

har anden tilknytning til lovovertræderen end det, der følger af leasingforholdet, ikke en pønal

karakter, hvilket peger i retning af ekspropriation.

- Endvidere vil konfiskation efter lovforslaget ofte kunne påføre leasingselskabet et økonomisk tab,

som selskabet ikke vil kun søge dækket hos leasingtager. Et sådant tab vil ikke i alle tilfælde kunne

overføres på samtlige leasingtagere henholdsvis dækkes af forsikring.

- Det må også tages i betragtning, at andre finansieringsformer end leasing - panterettigheder,

ejendomsforbehold og andre særligt sikrede rettigheder - ikke berøres af omhandlede

konfiskationsordning. Det taler således i retning af ekspropriation, at indgrebet alene rammer

leasing som en blandt flere finansieringsformer.

- Ud fra proportionalitetsbetragtninger er det tvivlsomt, om lovforslagets begrundelse for at

gennemføre konfiskation af et leasingselskabs bil generelt taler imod ekspropriation, idet det ikke

ses undersøgt, om mindre vidtgående indgreb end automatisk konfiskation af et leasingselskab bil

på egnet vis kan tilgodese de med lovforslaget forfulgte formål. Det bemærkes i denne forbindelse,

at formålet med konfiskation af et leasingselskabs bil i lovforslagets forarbejderne angives at være,

at det

”er efter Transport-

og Boligministeriets opfattelse ikke rimeligt, at en fører ved de mest

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

alvorlige færdselsovertrædelser kan undgå konfiskation af køretøjet, blot fordi køretøjet f.eks. er

leaset, og dermed fortsætte med at begå overtrædelser af færdselsloven i det samme køretøj”

”Rigspolitiet

har oplyst, at der bl.a. er behov for at sætte ind over for vanvidsbilister, der kører i

leasede biler”

og at ”der

ifølge politiet ses eksempler på, at indehaverne af bestemte

leasingselskaber har kontakt til bandemiljøet, og at nogle bandegrupperinger benytter bestemte

leasingselskaber, hvorved bandemedlemmer kan få adgang til dyre luksusbiler på trods af, at de

pågældende modtager f.eks. kontanthjælp”.

Det bemærkes

i forhold hertil, at det formål, at undgå

at en vanvidsbilist fortsætter med at begå overtrædelser af færdselsloven i det samme leasede

køretøj, kan sikres ved, at køjetøjet efter beslaglæggelse ikke udleveres til den pågældende.

- Endvidere bemærkes, at et ønske om at gribe ind over for leasingselskaber med kontakt til

bandemiljøet ikke nødvendiggør, at der indføres en generel ordning om konfiskation for alle

lovlydige leasingselskaber.

Som eksempler på mindre indgribende modeller til sikring af de med lovforslaget forfulgte mål

henvises til de i dette høringssvar omtalte forslag.

Samlet set ud fra vurderingen af forholdet til såvel EMK som grundlovens § 73, er det vores klare

anbefaling, at lovforslaget modificeres jf. vores forslag 2, således at lovforslaget bringes i

overensstemmelse med disse fundamentale retssikkerhedsmæssige principper.

--- 000 ---

På basis af ovennævnte analyse af lovforslaget har Finans og Leasing en række forslag med

henblik på, at der opnås en mere effektiv og proportional løsning henset til formålet:

Forslag 1 - Underlæg leasingbranchen en licensordning

Finans & Leasing har allerede før det politiske forlig, som lovforslaget bygger på, foreslået

regeringen, at leasingbranchen underlægges en licensordning under tilsyn af Finanstilsynet.

En licensordning svarende til licenskrav for forbrugslånevirksomheder, som blev indført sidste år i

forhold til kviklåneselskaber (Lov om forbrugslåneselskaber), vil efter vores mening enkelt og

effektivt fjerne udfordringen med de

–

heldigvis

–

få brodne kar i branchen, som vi ser i dag.

En sådan forebyggende indsats vil også kunne spare politiet for mange ressourcer, da der ganske

simpelthen vil være færre vanvidsbilister at bekæmpe og biler at fjerne.

Vi har endnu ikke haft dialog med erhvervsministeriet herom, men håber at dette vil ske snarest,

uanset Covid-19 situationen, som vi selvsagt har respekt for gør, at der er andre mere vigtige

emner der står først for. Vi appellerer dog til, at dette forslag indtænkes ved behandlingen af L 127.

Forslag 2

–

Tag bilen fra vanvidsbilisten men med respekt af tredjemands ejendomsret

Med hensyn til at få bilerne af vejen med det samme, så der ikke begås yderligere kriminalitet med

dem, så har vi ovenfor beskrevet den ordning, som bl.a. politiet i København anvender, nemlig at

beslaglægge bilen med det samme og herefter bede leasingselskabet om at hente bilen. Det er en

ordning, som fungerer glimrende i praksis og som bør kodificeres og udbredes til samtlige

retskredse.

Hvis det vurderes, at der uanset at denne ordning allerede fungerer, er behov for hjemmel til

konfiskation af leasede biler, opfordrer vi til at det beskrives i bemærkningerne fx side 23, at

tredjemands/leasingselskabets ejendomsret respekteres. Dvs. enten udleveres til leasinggiver eller

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

i det mindste afregner provenu fra salg til leasinggiver. Fuldstændig som det er beskrevet, at man

vil respektere pant og ejendomsforbehold ved andre finansieringsløsninger.

Hvis der vurderes at være behov for det, kan det fastsættes, at leasingselskabet (selvfølgelig) ikke

må udlevere bilen igen til vanvidsbilisten. Men det siger jo sig selv, at det ikke vil ske henset til

leasingselskabets egen risikovurdering. Hvis man finder det nødvendigt fx i en fase, før der er

etableret en licensordning, hvorefter man kan vide sig sikker på, at et leasingselskab ikke står i

ledtog med vanvidsbilisten, så kunne man indføre bødestraf for leasingselskabet fx svarende til

værdien af bilen at gøre det alligevel.

Hvis leasingselskabet er kriminelt/involveret/medskyldig/vidende er det selvsagt en anden sag. Og

der må indledes politiefterforskning af leasinggiver. I denne vurdering kan der bl.a. lægges vægt,

om leasingselskabet har fornøden licens som leasingselskab (jf. nedenfor), om der er foretaget en

korrekt kreditværdighedsvurdering (jf. netop vedtagne lovforslag L 32), om reglerne i

hvidvasklovgivningen om

”Kend din kunde”

er overholdt m.v.

Forslag 3

–

Giv vanvidsbilisten en bøde svarende til værdien af bilen

Forslag 1 eller 2 kan så om ønsket kombineres med at give hjemmel i lovgivningen for en

økonomisk straf (bøde) til vanvidsbilisten i form af en bøde af en størrelse svarende til værdien af

den bil, der er kørt vanvidskørsel i.

Denne regel kan så også gælde for vanvidskørsel i biler med pant/ejendomsforhold. Dermed vil

alle bilister være lige stillet uanset om de selv ejer (har købt bilen kontant), har leaset den eller

finansieret den på en købekontrakt med ejendomsforbehold eller pant til banken.

Forslag 4 - loven bør evalueres efter kort tid

Finans & Leasing foreslår, at lovforslaget bliver underkastet en evaluering efter en given kortere

periode. Vi mener, at en så indgribende lovgivning som minimum bør kigges efter i sømmene, når

den har haft lejlighed til at virke. Vi håber så på, at der snarest bliver indført en licensordning for

leasingselskaber, og at virkningerne af dette tiltag kan indgå i evalueringen.

Øvrige forslag

Færdselsstyrelsen bør føre kontrol med brodne kar i synsbranchen, som ser

igennem med syn af klonede biler

Færdselsstyrelsen bør prioritere at føre kontrol med brodne kar blandt synshallerne, som bevirker

en strøm af stjålne, klonede biler ind i landet. SØIK har påvist, at svindel med klonede biler er en

meget vigtigt økonomisk aktivitet for banderne på linje med narko og menneskesmugling. Banders

kriminelle aktivitet med import af klonede stjålne biler kan bl.a. foregå, fordi synshallerne ikke har

tilstrækkelig viden om og er optaget af at føre kontrol med om en bil er klonet. Det bør der

strammes op på.

Om adgang til straffeattest versus kørekortsregister

Regeringens lægger op til, at leasingselskaberne skal have adgang til at kigge i potentielle kunders

straffeattest i forbindelse med godkendelsesprocedure. Formålet med at udelukke vanvidsbilister

fra adgang til køretøjer er vi helt på linje med. Det er godt. Men vi er betænkelige ved det konkrete

forslag særligt af to grunde:

Dels virker det meget indgribende og muligvis i strid med persondataloven, at leasinggivere

og for dens sags skyld banker og forbrugslånevirksomheder skal bede om en straffeattest

L 127 - 2020-21 - Bilag 2: Henvendelse af 20/1-21 vedrørende konfiskation af leasede biler, der er anvendt til vanvidskørsel, fra Finans & Leasing

for at vurdere en leasing/lånesag. Det vil os bekendt være en nyskabelse, at finansielle

virksomheder kræver forevist straffeattest ved indgåelse af finansielle aftaler med

forbrugere.

En vanvidsbilist bliver typisk først dømt lang tid efter (1-2 år). Dvs. en advarsel via

straffeattesten vil komme alt for sent.

Vi foreslår derfor i stedet, at leasingselskaberne får system-adgang til kørekortregisteret, hvor

fratagelse af kørekort er registreret. Som vi forstår det, vil kørekortet rutinemæssigt blive inddraget

i de sager, der opfylder definitionen på vanvidsbilisme. Og det vil vel og mærke ske med det

samme og fremgå af Politiets systemer. Kørekortet udstilles nu i en ny App henvendt til

kørekortindehaverne. Men vi har behov for system-adgang for at sikre os imod, at der ikke

forevises en tidligere arkiveret udgave af et gyldigt kørekort.

Da denne del af den politiske aftale ikke er en del af dette lovforslag men vil blive udmøntet af

Justitsministeren administrativt, vil vi snarest rette henvendelse til Justitsministeren om dette del-

emne.

Adgang til insolvenserklæringer

Alt andet lige vil det forbedre leasingselskabers mulighed for at kigge potentielle leasingtagere i

kortene og foretage en ordentlig kreditværdighedsvurdering, hvis der gives adgang til med

kundens samtykke at få kendskab via domstolene til, om kunden er underlagt en

insolvenserklæring. Det er et vigtigt supplement til tjek af kreditadvarselsregistre (RKI og

Debitorregistret), idet disse private registre ikke er dækkende for alle skyldnere. Så langt fra. Der

findes et meget stort mørketal.

Finans og Leasing har i nogen tid sammen med Danske Inkassoadvokater og Dansk

Inkassobrancheforening efterlyst en løsning overfor Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet. Se

bl.a. Justitsministerens svar på spørgsmål 5 i lovforslag L 66 fra denne samling.

Adgangen til insolvenserklæringer

vil kunne være med til at ”afsløre” stråmænd for potentielle

vanvidsbilister, som fingerer med deres økonomiske oplysninger. Og i øvrigt vil det være et meget

brugbart værktøj til at undgå overgældssætning og dermed fremme en sund kreditkultur.

Vi opfordrer derfor til, at regeringen snarest sørger for at få skabt den foreslåede løsning.

Med venlig hilsen

Christian Brandt

Direktør, cand. jur.

Mobil 40382987